Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: SRP, Bioteknologi A, Idræt B
Fedme
SRP - Studieretningsprojekt
Bioteknologi A & idræt B
2015
Julie Hansen, 3.x
STX 3.g
STX 3.g
Figure 1
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 1
Julie Hansen, 3.x
3x
Område:
Fedme
Opgaveformulering:
Fedme, motion og medicin
Hvornår er man fed? Sammenlign og vurdér forskellige målemetoder til
bestemmelse af overvægt og fedme.
Gør rede for biologiske årsager til fedme og diskuter, hvorledes fedme kan
behandles medicinsk
Diskuter på baggrund af egne forsøg hvorledes motion kan øge
fedtforbrændingen,og hvilke arbejdsbelastninger, der giver de bedste resultater.
Hvilke træningsprogrammer vil du foreslå overvægtige at gennemføre for at øge
fedtforbrændingen?
Besvarelsens omfang skal være 15-20 sider eksklusiv forside, abstract,
indholdsfortegnelse, kildehenvisninger og bilag.
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 2
Julie Hansen, 3.x
Abstract
This paper explores fatness, exercise and medicine. A lot of people all around the world are
obesity and the total number of fat people is growing.
This paper shows and discusses different ways to check fatness and looks at the biological
reasons to fatness. Furthermore this paper will show some medicinal treatments for obesity
and look at the most effective training to burn fat. On the basis of my own experiment with
RQ (respiratory quotient) measuring, with different working loads this paper will discuss
which work load that gives the highest fat burning. This study shows that a long work load
with the same intensity gives the highest fat burning.
BMI is the most common way to check fatness, but isn’t the most trustworthy, instead DEXA
is the most exact way to find the level of fatness. There are a lot of biological reasons to why
people get fat, among others genetically, bacterium and appetite.
A lot of fat people get medicinal treatments for obesity, but it isn’t permanent way to keep a
weight loss, because of side effect, but it helps to start the fat loss. After medicinal treat and
healthy food, fat people still need to eat healthy and build more muscle mass, because
muscles give a higher metabolism, which means that the body automatically burns more fat
over a day.
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 3
Julie Hansen, 3.x
Indhold
Abstract ................................................................................................................................................... 2
Indledning ................................................................................................................................................ 4
Fedme? Samt metoder til bestemmelse af overvægt og fedme. .............................................................. 5
BMI, THR, Impedans og DEXA ......................................................................................................... 5
Biologiske årsager til fedme, samt medicinsk behandling ...................................................................... 8
Biologiske årsager ............................................................................................................................... 8
Leptin og appetitregulering ............................................................................................................. 8
Belønningssystemet ......................................................................................................................... 9
Genetisk ........................................................................................................................................... 9
Tarmbakterier ............................................................................................................................... 10
Medicinsk behandling ....................................................................................................................... 11
Xenical .......................................................................................................................................... 11
Reductil ......................................................................................................................................... 12
Phentermin .................................................................................................................................... 12
Øget fedtforbrænding gennem motion .................................................................................................. 13
Respiratorisk kvotient (RQ) .............................................................................................................. 13
Eget forsøg samt diskussion om hvorledes motion kan øge fedtforbrændingen ............................... 14
Øget fedtforbrænding hos overvægtige gennem træning ...................................................................... 18
Stofskifte ........................................................................................................................................... 18
Træningsprogram for øget fedtforbrænding hos overvægtige ........................................................... 19
Konklusion ............................................................................................................................................ 21
Litteraturliste ......................................................................................................................................... 22
Bøger ................................................................................................................................................. 22
Internetkilder ..................................................................................................................................... 22
Figure ................................................................................................................................................ 24
Bilag ...................................................................................................................................................... 25
Forsøgsvejledning - RQ måling ........................................................................................................ 25
RQ beregninger ................................................................................................................................. 26
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 4
Julie Hansen, 3.x
Indledning
1
18 tons føde, hvoraf 6 ton er rent fedt - det er hvad et gennemsnitligt menneske indtager
gennem livet.
I år 2000 var der over en milliard overvægtige mennesker på verdensplan, hvoraf 300
millioner hørte under kategorien fede. Antallet af fede mennesker, både børn, unge og
voksne, over hele verden er steget og stiger fortsat, og er ifølge WHO
2
på top 10 over globale
sundhedsproblemer.
Antallet af fede er så stærkt voksende, at der er tale om en fedmeepidemi. Hovedsageligt er
der tre ting, som ligger til grunde for fedmeepidemien; for det første bevæger vi os mindre og
mindre, blandt andet grundet nyere teknologi som gør det lettere for mennesket at være
doven. For det andet spiser vi mere og mere, særligt føde med højt energiindhold og for det
tredje en genetisk ændring, som gør at vi førhen bedre kunne leve med sult i perioder, end
hvad vi kan i dag.
Fedme vurderes i høj grad ud fra BMI, hvorvidt det er den mest korrekte måde at afgøre om
man er fed eller ej, kan diskuteres, der findes dog en masse andre metoder, som også fortæller
om fedmetilstanden hos mennesket.
Fedme skyldes, som udgangspunkt, at der indtages mere end der forbrændes, derved oplagres
der fedtdepoter på kroppen, som endvidere kan vokse, hvis der fortsat indtages mere end der
forbrændes. Der er forskel fra person til person, på hvor meget der forbrændes og hvor meget
der oplagres som fedtdepoter.
Udover et fødeindtag, som er højere end forbrændingen, ligger der flere biologiske årsager til
grunde for fedme, blandt andet visere nyere forskning at tarmbakterier spiller en rolle for
overvægt.
For fede mennesker, som har en stor oplagring af fedtdepoter, findes der flere forskellige
metoder som kan være med til at afhjælpe deres fedme, blandt andet træning og medicinsk
behandling. I forhold til træningsdelen er der flere forskellige typer af træning, med hver sin
effekt, som kan være med til at øge fedtforbrændingen, hos den overvægtige.
1
Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (ss.82-83)
2
World Health Organization
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 5
Julie Hansen, 3.x
Fedme? Samt metoder til bestemmelse af overvægt og fedme.
Der findes ikke en specifik definition på hvornår man er fed, der findes i stedet flere
forskellige måder, at definere fedme på. Fedme kan først og fremmest defineres på baggrund
af ens BMI, hvilket er den mest anvendte metode. Derudover kan Fedme defineres som en
tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser
for helbredet.”
3
Endvidere har Arne Astrup (læge og professor ved Institut for Human
ernæring på Københavns universitet) også udarbejdet en definition på fedme: en abnorm
ophobning af fedt i kroppens fedtceller i en grad, så det væsentligt øger risikoen for
følgesygdomme og for tidlig død. Fedmen kan være jævnt fordelt på kroppen, være ophobet
på maven (æbleform) eller på hofter og lår (pæreform).
4
Fedt sætter sig på kroppen som fedtdepoter. Menneskets fedtdepoter er et slags organ, som
kan rumme knap 50 milliarder fedtceller. Fedtdepoterne opstår ved at der sker en samling af
en masse fedtceller, ved overvægt sætter disse fedtdepoter sig som synligt fedt.
5
Generelt findes der en masse forskellige metoder til at undersøge fedme og overvægt, nogle
bedre og mere præcise end andre. Nogle af metoderne vil der her blive kigget nærmere på.
BMI, THR, Impedans og DEXA
BMI
6
BMI også kaldet Body-Mass-Indeks, er den mest anvendte metode til måling af fedme, den
viser forholdet mellem højde og vægt.



, hvor et BMI på 25 eller derover antages for værende overvægtig og et
BMI på 30 eller derover regnes for værende fedme.
Problemet ved denne metode er dog, at den ikke skelner mellem fedt og muskelmasse.
Muskelmasse vejer mere end fedt, dette skyldes primært at fedtceller indeholder triglycerider,
(Det primære fedtstof i kost. Et triglycerid er en ester dannet af glycerol og tre fedtsyrer
7
),
hvor muskelmasse primært indeholder proteiner og vand, som vejer mere end triglycerider.
8
3
Statens Institut for folkesundhed; overvægt og fedme
4
Tholl, Sofie: Fedme i Danmark
5
Larsen, Torben Bjerregard: Fedtstofskiftet
6
Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (ss.79- 80)
7
Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (s. 84)
8
Illustreret videnskab: Vejer muskler mere end fedt?
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 6
Julie Hansen, 3.x
Derved kan en muskuløs person sagtens have et BMI, der indikerer at vedkommen er
overvægtig eller direkte fed, selvom personen egentlig blot er muskuløs.
THR
9
THR bedre kendt som talje-hofte-ration giver et indblik af fedme ved den nedre del af maven.



For kvinder bør THR ligge under 0,8 og hos mænd under 1,0.
Fedtet som her bliver undersøgt sidder omkring maven, fedt omkring maven (den såkaldte
”æbleform”) er langt farligere end fedt på numse og lår (den såkaldte ”pæreform”) hvilket
skyldes den øgede risiko for fedt omkring organerne, som kan være sundhedsskadeligt.
Impedans
10
Impedans er en målingsmetode, som benyttes i mange fitnesscentre og af mange
kostvejledere.
Der findes en større mængde vand og et større ionindhold i muskler, i forhold til fedtvæv, som
betyder at muskler er bedre til at lede strøm. Derved kan man med vekselstrøm måle den
elektriske modstand, som gør at man kan beregne fedtindholdet i kroppen.
Dog kan målingerne let afvige, hvis man har svedige håndflader og er derfor en ustabil
metode.
DEXA
11
En DEXA skanning også kendt under navnet ”Dual Emission X-ray Absorptiometry” foregår
ved at kroppen gennemlyses med røntgenstråling, dette foregår to gange med to forskellige
energier.
Den første stråling absorberes kun af det hårde væv (knogler), hvor den anden stråling
absorberes af det bløde væv. Herefter har man to scanninger, som man lægger oveni hinanden
og kroppens fedtindhold kan ud fra dette bestemmes.
Dette giver en relativ præcis måling af fedtindholdet over hele kroppen, samt fedtets
placering.
Vurdering og sammenligning
De fire målemetoder til bestemmelse af fedme og overvægt har hver især nogle fordele og
9
Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (s. 80)
10
Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (s. 80)
11
Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (ss. 80-81)
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 7
Julie Hansen, 3.x
ulemper, både i form af præcision og det økonomiske aspekt.
BMI er den mest simple målemetode og giver ikke de store økonomiske udgifter, til gengæld
er metoden relativ upræcis, idet den blot fortæller om forholdet mellem højde og vægt og ikke
skelner mellem muskler og fedt, derved giver metoden problemer idet der ikke skelnes
mellem veltrænede og overvægtige.
THR fokuserer kun på den midterste del af kroppen, altså mave, talje og hofte, hvor det
”farlige” fedt kan befinde sig.
Metoden giver et indblik af talje størrelse i forhold til hofte størrelse og kræver ikke andet end
et målebånd, men igen kan der være noget upræcist ved metoden, da der mellem kvinder er
stor forskel på hvor brede hofter man har og blot fordi man har brede hofter betyder det ikke
at man kan tåle mere fedt omkring maven og omkring organerne. Målingen giver dog
alligevel mere pålidelige oplysninger, hvad angår fedme end de oplysninger BMI giver.
Impedans er en relativt præcis metode, hvis der ikke er nogen elementer, som påvirker
målingen. Dog skal der ikke mere til end et par svedige håndflader før resultaterne bliver
påvirket, altså er metoden relativt ustabil. Samtidig fortæller metoden om hvor meget fedt der
er på kroppen, men fortæller ikke præcist hvor fedet er placeret, hvilket er relevant i forhold
til hvor ”farligt” fedtet er. Endvidere kræver metoden også en særlig vægt, hvilket betyder at
der er flere udgifter forbundet ved metoden, sammenlignet med BMI og THR.
DEXA målingen giver et meget præcist resultat for fedtmængden på kroppen og fortæller
endvidere også hvor på kroppen fedtet er placeret, dog er en DEXA scanning relativt dyr, og
er ikke en metode, som er let tilgængelig for alle og som bare lige kan anvendes der hjemme.
På baggrund af dette kan det konkluderes at en DEXA skanning er den mest præcise og mest
effektive metode til bestemmelse af fedme, dog er metoden dyr og derved ikke let tilgængelig
for alle.
Skal der derimod tages hensyn til pris og tilgængelighed er impedans et godt alternativ, denne
maskine kan blandt andet findes i flere fitnesscentre og er derved lettere tilgængelig, dog er
det yderst vigtigt at man sørger for at hænderne ikke er svedige, da dette vil give en afvigelse
i målingen.
Hvis man synes det med at skulle ud og have foretaget målingen er besværligt og det
økonomiske spiller en rolle, vil det bedste hjemme alternativ være THR metoden, da denne
fortæller om det farlige fedt og ikke er nogen økonomisk byrde, da den blot kræver et
målebånd.
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 8
Julie Hansen, 3.x
Altså er DEXA skanningen den bedste metode til bestemmelse af fedme, ønskes der i stedet et
lettere og billigere alternativ, vil THR metoden være den bedst egnede metode. BMI
anbefales ikke på baggrund af, at den ikke skelner mellem fede og muskuløse
12
Biologiske årsager til fedme, samt medicinsk behandling
Fedme fremkommer hvis der indtages mere end der forbrændes, derved vil fedtet sættes sig
på kroppen i form af fedtdepoter, som bliver større, hvis der fortsat indtages mere end der
forbrændes.
Biologiske årsager
Fedme skyldes som sagt at der indtages mere end der forbrændes, dog er der nogle faktorer,
som påvirker indtaget og forbrændingen. Fedme påvirkes i høj grad af biologiske,
adfærdsmæssige og samfundsrelaterede faktorer.
Biologisk skyldes fedme blandt andet gener, alder, appetitreguleringen, køn, hjernens
belønningssystem, etnisk herkomst og tarmbakterier. Særligt appetitregulering,
belønningssystemet, gener og tarmbakterier vil der blive kigget nærmere på.
Leptin og appetitregulering
Leptin er et hormon som sørger for at give hjernen besked om at fedtdepoterne er fyldte og
derved påvirker appetitreguleringen.
Hormonet leptin udskilles af fedtceller. Leptin føres via. blodbanerne til hjernen, mere
specifikt til hypothalamus, ”hjernens centrale kontrolenhed
13
, hvor hormonet går ind og
aktiverer bestemte receptorer. Hypothalamus styrer blandt andet appetitregulering, når
receptorerne bliver påvirket, får hjernen besked om, at fedtdepoterne er fyldte og appetitten
mindskes.
Fedtcellerne bliver mindre, hvis en person taber sig, herved falder mængden af udskilt leptin
og appetitten øges, (dette er også grunden til at mange tager på igen, efter en slankekur) da der
sker en øget udskillelse af transmitterstofferne
14
NPY og AgRP, som sørger for at øge
appetitten. Omvendt hvis man tager på i vægt og fedtcellernes størrelse øges, udskilles der en
større mængde af leptin, som dæmper appetitten, for at genvinde normalvægten.
12
Med udgangspunkt i de fire beskrevet metoder, der findes dog mange flere metoder til bestemmelse af
fedme
13
Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (s. 92)
14
Stof, der overfører signaler mellem nerveceller
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 9
Julie Hansen, 3.x
Grunden til at nogle mennesker bliver fede er ikke manglen på leptin i blodet, men i stedet at
de er ufølsomme overfor de appetithæmmende virkninger, som hormonet giver, derved
registrerer hjernen ikke at fedtdepoterne egentlig er fyldte og fedtdepoterne vil i stedet blive
overfyldte.
15
16
Belønningssystemet
Hjernens belønningssystems hovedopgave er at sikre menneskets overlevelse, dette gøres ved
at mennesket oplever et psykisk eller fysisk ubehag, når kroppen rammes af sult eller tørst.
Hvis mennesket kommer i denne tilstand, er man typisk tilbøjelig til at ville gøre rigtig meget
for at tilfredsstille kroppen igen, i form af indtag af mad og/eller drikke. Herefter vil kroppen
opnå en følelse af psykisk velvære og det fysiske ubehag ophører. Dette karakteriserer
belønningen, som udløses af belønningssystemet.
17
Hjernens belønningssystem fungerer ved at give en følelse af glæde og velvære, efter kroppen
har fået hvad den ville. Eksempelvis hvis en overvægtig har en trang til chokolade og spiser
chokolade, så vil belønningssystemet aktiveres. Mere specifikt foregår det ved at stoffet
Dopamin (fungerer som hjernens ”lykkemedicin”) frigives ved blandt andet indtagelse af føde
og når man dyrker motion. Dopamin går ind og påvirker hjernen og giver en følelse af
tilfredsstillelse og glæde.
18
Hjernens belønningssystem spiller en afgørende rolle, da der let skabes en psykisk
afhængighed. Hjernens belønningssystem er rigtig glad for føde, som indeholder sukker.
Sukkeret får blodsukkeret til at stige, hvilket giver en hurtig (men kort) følelse af
tilfredsstillelse. Ligeså snart blodsukkeret falder, vil hjernen fortælle kroppen at den er sulten
og kroppen vil have mere.
19
Dette betyder at mennesket rigtig hurtigt bliver fanget i ”en ond
cirkel” hvor mere vil have mere.
Genetisk
Generne spiller en rolle i forhold til udvikling af fedme, men er dog ikke ene og alene skyld i
fedmeepidemien, da generne ikke ændrer sig så hurtigt.
20
Ifølge et Amerikansk studie har børn med fede forældre dobbelt så stor sandsynlighed for at
15
Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (ss. 86-87)
16
Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (ss. 92-93)
17
Rindom, Henrik: Rusmidlernes biologi (ss. 23-24)
18
Lundbeckfond lectures: Afhængighed - Hjernens belønningssystem
19
Rishøj, Didde: Overvægten sidder i hjernen
20
Tholl, Sofie: Fedme I Danmark
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 10
Julie Hansen, 3.x
blive fede når de bliver voksne, sammenlignet med børn med normalvægtige forældre.
21
De genetiske årsager gælder blandt andet stofskifte, appetitkontrol og personens fysiske
styrke. Det antages at der i dag er over 3000 forskellige gener, som spiller en rolle i forhold til
udviklingen af fedme. Disse geners funktioner påvirkes af opvækstmiljøet, mens barnet er et
foster, samt i de første leveår. Det viser sig at disse ændringer er arvelige, hvilket betyder at
generation efter generation kan rammes og de efterfølgende generationer vil være endnu mere
sårbare for blandt andet udviklingen af fedme.
22
Et af de gener som spiller en rolle for fedme er genet FTO (Fat mass and obesity-associated
protein) det betyder at folk med FTO-genet har en øget risiko for fedme, dog er forskere
stadig i tvivl om, hvordan genet reelt påvirker fedme.
23
Derudover findes der også få mennesker som har en fejl i genet, der koder for leptin. Denne
fejl medfører et manglende leptinsignal, som gør at hjernen konstant tror at fedtdepoterne er
tomme.
Tarmbakterier
24
25
Menneskes tarmflora består af flere milliarder bakterier, 300-1000 forskellige bakteriearter.
Tarmbakteriesammensætningen består af både gode og dårlige bakterier. De gode bakterier
hjælper konstant til, ved bla. at nedbryde giftstoffer, fordøje maden, danne vitaminer og
forsvare kroppen mod infektion.
Gennem de seneste års forskning og forsøg med mus, har man fundet frem til at tarmbakterier
også spiller en betydelig rolle i forhold til vægt. Det er mængden og sammensætningen af
bakterier i tarmen, som påvirker vægten.
Forsøget med mus viste, at når en steril mus (typisk slank) fik tilført tarmbakterier fra en
overvægtig mus, blev den sterile mus overvægtig og ligeledes blev sterile mus, som fik tilført
tarmbakterier fra en tynd mus, tynde.
Hos overvægtige ses en øget mængde af Firmicutae
26
bakterier, hvor der hos normal vægtige i
stedet ses flere Bacteroides
27
. Derudover spiller mængden af bakterier også en rolle, mange
bakterier antages som et sundhedstegn, hvorimod få bakterier giver en øget risiko for bla.
21
Sundhedsstyrelsen: Årsager til fedme
22
Seeger, Charlotte og Berit Heitmann: De komplekse årsager til fedme
23
Sjøgren, Kristian: Forskere finder syv nye genetiske årsager til fedme
24
Tastesen, Hanne Sørup: Fedme og diabetes
25
Spilde, Ingrid: Gør tarmbakterier os fede?
26
En bestemt bakterie slægt
27
En bestemt bakterie slægt
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 11
Julie Hansen, 3.x
fedme.
Grunden til at tarmbakterie sammensætningen påvirker vægten, skyldes at der er forskel på
hvor godt bakterier nedbryder føde. Altså er der nogle tarmbakterier, som er særligt gode til at
nedbryde vanskeligt nedbrydeligt føde og derved kan mennesket optage flere kalorier fra
føden.
Medicinsk behandling
28
Den bedste (dvs. med færrest bivirkninger) metode til vægttab er en solid blanding af diæt og
motion, men for meget overvægtige mennesker er det ikke altid nok, blot at omlægge kosten
og begynde at motionere. For en fed person er det ikke let at motionere og hvad angår kosten,
så er leptinsystemet og kroppens appetitregulering vant til fyldte fedtdepoter og store
fedtceller, hvilket vil betyde kronisk sult, ved en evt. diæt.
I stedet er medicinsk behandling kombineret med diæt en udbredt metode til vægttab blandt
stærkt overvægtige, dog er medicinsk behandling også forbundet med en masse bivirkninger.
For et par år siden var der tre lægemidler på markedet, men det ene er i dag pillet af markedet
grundet voldsomme bivirkninger, dog er de to resterende også forbundet med bivirkninger,
bare ikke i ligeså høj grad.
Xenical
29
Xenical hæmmer lipaser (fedtspaltende enzym) som hjælper til fordøjelsen af triglycerider
(fedtstof) i tyndtarmen. Ved at lipase bliver hæmmet, optages der en mindre mængde
triglycerid og cirka en tredjedel af fedtstofferne som indtages via. kosten vil udskilles med
afføringen, uden at være omdannet.
Mere specifikt foregår det ved at triglycerider kommer ind i tyndtarmen, hvor triglyceriderne
binder sig til lipaser og esterbindingerne i fedtstofferne spaltes. I tyndtarmen udskilles
Galdesalte, som gør at triglyceriderne hurtigere kan spaltes af lipasen.
Ved indtagelse af medicinen Xenical, blokeres lipasernes bindingssted, derved hæmmes
triglycerids binding til nogle enzymer, som medfører at ca. en tredje del af fedtstofferne
udskilles uden at være omdannet.
Ved forsøg har det vist sig at personer under behandling med Xenical samt diæt kun tabte 2-
3% mere af deres kropsvægt, sammenlignet med kontrolgruppen som blot var på diæt og
endvidere tog de fleste på igen efter endt behandling med Xenical.
28
Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (ss. 88-90)
29
Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (ss. 88-89)
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 12
Julie Hansen, 3.x
Bivirkninger ved Xenical er blandt andet diarre, da Xenical hæmmer vandoptagelsen fra
tarmene og de ufordøjede stoffer i tarmen tiltrækker vand, grundet osmose.
Reductil
30
Reductil fungerer ved at det går ind og ”blokerer nervecellernes genoptagelse af
neurontransmitterne noradrenalin og serotonin og øger derved de tilgængelige mængder af
de to transmitterstoffer i synapsekløften mellem nervecellerne.
31
Dette medfører at ens
appetit bliver hæmmet og stofskiftet øges en smule.
Reductil samt diæt medfører et vægttab på ca. 9% af kropsvægten, på et år, dog er der også
en del bivirkninger forbundet med indtag af Reductil. Af bivirkninger kan blandt andet
nævnes svækket hjerte, forhøjet blodtryk og kredsløbssygdomme, det er tidligere blevet
vurderet at de gavnlige virkninger, som bla. mindsket risikoen for diabetes, opvejede de
bivirkninger som ellers er forbundet med medicinen. Nyere undersøgelser har dog vist, at der
var en øget risiko for blodpropper i hjerte og hjerne, samt vægttabet var relativt begrænset,
derfor er Reductil blevet fjernet fra markedet.
32
Phentermin
33
Phentermin går ind og påvirker omsætningen af serotonin i hypothalamus (den nederste del af
mellemhjernen), dette medfører et øget vægttab, da appetitten mindskes og fedtforbrændingen
øges.
Phentermin skal tages samtidig med at der føres en diæt, og giver et vægttab på cirka 12 kg
sammenlignet med en kontrolgruppe, som tabte cirka 5 kg.
Indtagelse af Phentermin frarådes, da der rigtig mange bivirkninger forbundet med medicinen.
Søvnløshed, mavebesvær, sløret syn, brystsmerter, problemer med vandladning,
hjertebanken og åndedrætsbesvær.
34
Det er blot nogle af de bivirkninger, som er forbundet
med indtagelse af Phentermin, derfor bruges medicinen kun kortvarigt, til at kickstarte et
vægttab hos den overvægtige.
Xenical er ikke forbundet med særligt mange bivirkninger og ikke nogle alvorlige af slagsen,
dog giver medicinen heller ikke giver et særligt stort vægttab. Phentermin derimod er noget
30
Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (s. 90)
31
Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (s. 90)
32
121doc.dk: Hvorfor kan jeg ikke købe Reductil?
33
Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (s. 90)
34
Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (s. 90)
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 13
Julie Hansen, 3.x
mere effektivt og giver et betydeligt større vægttab, men er dog også forbundet med en masse,
mere alvorlige bivirkninger end de, som kommer ved indtagelse af Xenical.
Øget fedtforbrænding gennem motion
Aerob træning foregår med iltkrævende processer og bruges til længerevarende præstationer
(over 2 minutter). Her kommer hovedparten af energien til musklerne fra iltkrævende
processer, typisk fra respiration af enten kulhydrat eller fedt.
Respiratorisk kvotient (RQ)
35
Når man motionerer, sker der en forbrænding i kroppen, der forbrændes typisk en blanding af
fedt/lipider og kulhydrater/glukose, forholdet mellem forbrændingen af disse er også kendt
som den respiratoriske kvotient (RQ).
Først vil kroppen skaffe størstedelen af sin energi ved at nedbryde kulhydrat, men på et
tidspunkt er mængden af kulhydraterne i kroppen opbrugt og kroppen vil i stedet nedbryde
fedt for fortsat at skaffe energi.
For at forbrænde fedt kræver det mere oxygen sammenlignet med behovet for forbrænding af
kulhydrater.
36
Dette fremgår af ligningerne for aerob nedbrydning for hhv. et molekyle
fedtsyre og et molekyle glukose.
Aerob nedbrydning af glukose:




Heraf ses det at der er et forhold 6:6, svarende til 1:1 ved nedbrydning af glukose.
Aerob nedbrydning af fedtsyre:


 


I ligningen ses det at der er et forhold 16:23, svarende til 1:0,7
Ved respirationen forbrændes der aldrig enten 100% kulhydrat eller 100% fedt forbrænding,
men en blanding, derfor ligger RQ mellem 0,7 og 1, afhængigt af forholdet mellem fedt og
kulhydrat forbrændingen. Forholdet mellem fedt- og kulhydratforbrændingen kan beregnes
således 



, desto tættere på 0,7 desto mere fedt forbrændes der og desto
tættere på 1, jo mere kulhydrat forbrændes.
En sjælden gang ved yderste anstrengelser, kan der fremkomme målinger hvor forholdet
ligger over 1, her sker der en udvaskning af 
fra blodet.
Forholdet mellem forbrænding af kulhydrat og fedt varierer efter hvor længe man arbejder,
35
Hørlyk, Niels-Ole: Marathon (ss. 42-47)
36
Torp, Kresten Cæsar: Biokemibogen (s. 134)
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 14
Julie Hansen, 3.x
efter hvilken intensitet man arbejder ved og om personen er trænet eller ej.
Ved længere varende arbejde falder RQ, da glukose depoterne i kroppen er begrænset,
størrelsen af disse glykogendepoter afgør hvor længe man kan holde et kontinuerligt
arbejde
37
.
Diverse intensiteter er blevet undersøgt gennem eget forsøg (se bilag for forsøgsvejledning).
Eget forsøg samt diskussion om hvorledes motion kan øge
fedtforbrændingen
Der var egentlig blevet udført to forskellige forsøg, et hvor der blev arbejdet ved samme
intensitet (en konstant puls på 130) i en time og et hvor der blev arbejdet med stigende
belastning. Ved det første forsøg var der dog problemer med målingen af kuldioxid
(problemer som ikke kunne reddes med en korrektionsfaktor) hvilket betyder at dette forsøg
udgår. I stedet tages der udgangspunkt i eget forsøg hvor der blev arbejdet med stigende
belastning samt resultater for længerevarende arbejde fra bogen ”MARTHON”
38
.
Resultater for eget forsøget med stigende belastning:
Max puls: 206
Puls 1 ved
6 km/t
Puls 1 + 20
salg
Puls 1 + 40
salg
Puls 1 + 60
slag
Puls 1 + 80
salg
Puls
129
149
169
192 (faldt
til 179
under
luftmåling)
198
Tid for
prøvetagning
(min:sek)
0:00-4:31
7:30-11:30
12:00-15:00
16:55-19:29
24:30-26:08
Rumfang af
Douglas sæk (målt
i L.)
124,966 L.
103,184 L.
124,407 L.
129,57 L.
107,512 L.
Målt kuldioxid i
udåndingsluft
(målt i %)
52383 ppm
64400 ppm
56980 ppm
53873ppm
53921ppm
Reelt kuldioxid i
udåndingsluft
(målt i %)
39
Beregnes således;
33176 ppm
40787 ppm
36087 ppm
34200 ppm
34150ppm
37
Arbejde ved samme intensitet hele vejen igennem
38
Hørlyk, Niels-Ole: Marathon
39
Fejl med kuldioxid måleren, derfor bruges en korrektionsfaktor 380/600 (dvs. når der reelt var 380 ppm. Har
måleren målt 600 ppm.)
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 15
Julie Hansen, 3.x



Iltindhold i
udåndingsluft
(målt i %)
17,21%
16,20%
16,98%
17,28%
17,49%
Målt RQ
0,8878
0,8597
0,9109
0,9343
0,9903
For at beregne RQ kræves det at der kendes iltindholdet i atmosfæren, som er 20,9%
40
samt
kuldioxidindholdet i atmosfæren som er 380 ppm.
Eksempel på beregning ved en puls på 129;
Stofmængde produceret 
   (dette omregnes til
procent)



Stofmængde forbrugt
:   
Nu haves både stofmængde produceret 
samt stofmængde forbrugt
, derved kan
formlen 



anvendes:


. Dvs. ved en puls på 129 er RQ på
0,88878
41
Figure 2 - Puls som funktion af RQ, baseret på baggrund af eget forsøg
Af figuren ses det at RQ som udgangspunkt er stigende i takt med en øget intensitet.
Undtagen ved pulsen på 149, hvor RQ er faldet, dette er ikke normalt, men er indenfor
måleusikkerheden, men kan dog også skyldes en fejlkilde.
Ved indsamling af luften til Douglassækken ved pulsen på 149, var lufttilgangen mellem
40
Thaning, Svend: Mere ilt i atmosfæren gør klimaet koldere
41
Excel beregninger for alle RQ findes i bilag
0,84
0,86
0,88
0,9
0,92
0,94
0,96
0,98
1
0 200 250
Puls som funktion af RQ
RQ
RQ
Puls
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 16
Julie Hansen, 3.x
mundstykket og Douglassækken, ikke åbnet optimalt. Dette betød at der var rigeligt luft
tilgængeligt, da der var normalt indtag, men det var svært at komme af med luften igen.
Det kræver mere ilt for at forbrænde fedt, sammenlignet med forbrænding af kulhydrat. Ved
pulsen på 149 var der, som beskrevet, rigeligt med luft tilgængeligt, hvilket betød at kroppen
havde lettere ved at udføre en fedtforbrænding, da ilt mængden ikke satte nogen
begrænsninger.
Dette er en fejlkilde, som kan have haft indflydelse på RQ, til en anden gang er det vigtigt at
være særligt opmærksom på, da det er en fejlkilde, som let kunne være undgået. Men som
nævnt er afvigelsen dog indenfor måleusikkerheden og skyldes derfor ikke nødvendigvis en
fejlkilde.
42
Figure 3 - RQ for en person, som arbejder ved 175W i 2 timer
Af figuren fremgår det at RQ værdien falder desto længere tid der arbejdes, ved den samme
intensitet. Dette skyldes at der til start er rigeligt kulhydrat, som forbrændes for at skabe
energi. Gennem arbejdet forbruges der kulhydrat og i takt med at der forbruges kulhydrat, må
der suppleres med fedtforbrænding for fortsat at skabe den nødvendige energi til arbejdet.
På baggrund af forsøget med stigende arbejdsintensitet kan det konkluderes at desto hårdere
der arbejdes, desto højere RQ. Dvs. jo hårdere arbejde der udføres desto mere af
forbrændingen vil være kulhydrat (så længde der vel og mærke er tilstrækkelig tilgængelighed
af kulhydrat).
Som tidligere nævnt kræver det mere ilt for at forbrænde fedt, sammenlignet med den
mængde ilt det kræves til forbrænding af kulhydrat, derved er det mere økonomisk for
kroppen at forbrænde kulhydrat fremfor fedt, når der arbejdes ved hårde belastninger,
samtidig med at kredsløbet vil kunne have svært ved at levere tilstrækkeligt med ilt, hurtigt
nok, til muskelarbejdet.
43
&
44
På baggrund af grafen for RQ ved længerevarende arbejde kan det konstateres at RQ falder
42
Hørlyk, Niels-Ole: Marathon (s. 43)
43
Hørlyk, Niels-Ole: Marathon (s. 43)
44
Wolf, Troels og Jørn Hansen: B - for bedre idræt (s. 85)
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 17
Julie Hansen, 3.x
ved langvarigt arbejde, da glukose depoterne i kroppen er relativt begrænsede og der samtidig
er en langt større mængde fedt til rådighed.
45
Som udgangspunkt skal man for at forbrænde et kilogram rent fedt, forbrænde 9000 kalorier,
hvor et kilogram fedtvæv forsvinder ved forbrænding af 7000 kalorier
46
dog er der som nævnt
tidligere forskel på hvornår man forbrænder fedt.
Men er motion overhovedet den rigtige løsning til at øge fedtforbrændingen? I hvile ligger
RQ typisk på 0.8-0.85, hvilket betyder at der er en jævn fordeling af forbrændingen mellem
fedt og forbrændingen af kulhydrat.
På den ene side kan motion, under træningen, øge forbrændingen af fedt, men på den anden
side ikke.
Ved motion med øget intensitet sker der et fald i RQ, dvs. der sker et fald i forbrændingen af
fedt, men omvendt sker der jo stadig en forbrænding af fedt samtidig med at der efter
træningen, vil være en forhøjet efterforbrænding. Omvendt giver høj intensitets træning en
større effekt på muskelmassen, som betyder højere hvilestofskifte.
47
Af figur 3, fremgår det at RQ falder fra 0,84 til 0,81 på to timers kontinuerligt arbejde, dvs.
der sker en ændring på 10%. Efter to timers arbejde formår en gennemsnitlig person altså at
øge sin fedtforbrænding med 10% i forhold til den mængde fedt der bliver forbrændt ved
start. En øget fedtforbrænding er målet, hvilket sker her, dog er det en relativt lille forøgelse
af fedtforbrændingen.
Altså kan det på baggrund af eget forsøg og figur 3 diskuteres hvad der er mest effektivt. På
den ene side er motion med øget intensitet mest effektivt, da det giver en generel højere
fedtforbrænding i hvile, grundet større opbyggelse af muskelmasse, til gengæld bliver
fedtforbrændingen gennem arbejdet mindre og mindre. Altså har træning med øget intensitet
en lav fedtforbrænding gennem arbejdet, men en højere fedtforbrænding efterfølgende.
Omvendt kan man også sige at kontinuerlig træning (ved ”lav” intensitet) er mest effektivt, da
der gennem træningen sker en øget fedtforbrænding, til gengæld er den efterfølgende
forbrænding ikke øget i samme grad, som ved træning med øget intensitet.
På baggrund af dette vurderes det, at det på kort sigt er mest effektivt at arbejde ved samme
45
Hørlyk, Niels-Ole: Marathon (s. 39)
46
Politikken.dk : Karlund: Så mange kalorier skal du forbrænde for at tage et kilo fedt
47
Motion-online.dk: Glem fedtforbrændingszonen
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 18
Julie Hansen, 3.x
intensitet, men det på længere sigt er mere effektivt at træne med øget intensitet, da dette vil
give en øget forbrænding i hvile, hvilket det meste af døgnet går med.
Øget fedtforbrænding hos overvægtige gennem træning
Mange kan fristes til at tro at når man er overvægtige, så er den mest effektive måde til at
forbrænde fedt ved at være fysisk aktiv i form af cardio træning, som f.eks. cykling, gang, løb
eller step, da man her er langt mere aktiv end ved eksempelvis styrketræning. Dog er der flere
parameterere, som der bør tages hensyn til, for at opnå den bedst mulige fedtforbrænding
gennem træningen, for overvægtige.
Først og fremmest er det vigtigt at tage hensyn til at ”varige vægttab er vanskelige at
opretholde, og en langtidsholdbar positiv effekt af fysisk træning kræver, at træningen
gennemføres livslangt, hvilket fordrer, at de berørte personer er motiverede for dette.”
48
altså
skal der være en faktor, som gør det motiverede for den overvægtige, dette kan eksempelvis
være variation i træningen, da dette kan gøre det mere spændende fremfor altid at skulle lave
det samme, hvor det for andre vil være motivation i sig selv at kunne føle, at der sker en
positiv ændring med deres krop. Derudover skal der også tages hensyn til hvad den
overvægtige reelt kan holde til, at gå ud og løbe 10 kilometer med 150 kilogram på kroppen
vil være urealistisk, men en gåtur på et par kilometer vil i stedet være mere realistisk. Alene
det at gå et par kilometer hver/hver anden dag er dog ikke det mest optimale, hvis man vil
opnå en øget fedtforbrænding, i stedet skal den overvægtiges stofskifte ændres.
Stofskifte
Stofskifte dækker over alle processer, der fungerer i kroppen, med det formål at få os til at
overleve. D.v.s både nedbrydnings-, reparations- og opbygningsprocesser.”
49
Det er stofskiftet, som påvirker kroppens celler og har en enormt vigtig rolle i forhold til
kalorieforbrændingen og derved også kropsvægten.
Overordnet består stofskiftet af tre komponenter; hvilestofskifte (BMR - Basal Metabolic
Rate), det fødeinducerede stofskifte (den energi kroppen forbruger i forbindelse med et
måltid) (FIT - Food Induced Thermogenesis) og den energi, der forbrændes ved fysisk
aktivitet (PAL - Physical Acitivity Level).
50
48
Stallknecht, Bente: Fysisk træning i behandling af overvægt og fedme
49
Hørlyk, Niels-Ole: Marathon (s. 38)
50
Københavns universitet: Kroppens energiomsætning
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 19
Julie Hansen, 3.x
Hvilestofskiftet, det basale stofskifte, er det kroppen forbrænder i hvile, ved blot at holde liv i
kroppen. Hvilestofskiftet udgør typisk 50-70 procent af kroppens forbrænding i løbet af en
dag.
I forbindelse med fysisk aktivitet er der en del af stofskiftet, som varierer. Jo mere der
motioneres, desto mere forbrændes der. Den fysiske aktivitet står for typisk 20-40 procent af
den samlede forbrænding i løbet af et døgn.
51
Hvilestofskiftet varierer fra person til person og er normalt nogenlunde konstant, dog er der
parametre som kan påvirke hvilestofskiftet. Først og fremmest vil hvilestofskiftet for en kort
periode, efter hård fysisk aktivitet være forøget og efter indtagelse af føde, vil hvilestofskiftet
også være højere end ellers.
Det konstante hvilestofskifte er afhængigt af blandt andet vægt, kropssammensætningen,
alder, køn, genetik, hormonelt, psykisk og sygdom.
Særligt kropssammensætningen spiller en betydelig rolle for forbrændingen, da 1 kilogram
muskelmasse forbrænder 54 kJ per dag, hvorimod 1 kilogram fedt blot forbruger 19 kJ per
dag.
52
Træningsprogram for øget fedtforbrænding hos overvægtige
Hvad angår træning for at forbrænde fedt er der forskellige muligheder, med hver sin
effektivitet. Både cardio og styrketræning hjælper til, til en øget forbrænding, men hvad er
mest effektivt når man ønsker en fedtforbrænding - Cardio, styrketræning eller en blanding?
Under selve træningen vil der være en forhøjet forbrænding uanset hvilken af
træningsformerne der dyrkes, dog vil en højere forbrænding finde sted under cardio træning
fremfor under styrketræning.
Der er dog også et andet parameter, der er meget vigtigt at kigge på, hvilestofskiftet, da langt
de fleste timer i døgnet ikke foregår i træning, men i hvile. Derfor vil et øget stofskifte, betyde
en generel højere forbrænding, i løbet af dagen og vil være med til at give mere holdebare
resultater.
Øget muskelmasse betyder øget stofskifte, som igen betyder øget fedtforbrænding.
53
Som
nævnt tidligere forbrænder 1 kilogram muskelmasse 54 kJ per dag (ca. 13 kcal), hvorimod det
for fedt blot er 19 kJ (ca. 4,5 kcal) pr. dag.
51
Aggerbeck, Anette: Sådan fungerer stofskifte
52
Københavns universitet: Kroppens energiomsætning
53
Biggart, Alun: Mere muskelmasse, øget stofskifte og højere fedtforbrænding
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 20
Julie Hansen, 3.x
For at have en jævn høj forbrænding i løbet af dagen, skal fedtet hos den overvægtige erstattes
af muskelmasse, da muskelmasse forbrænder 35 kJ mere, pr. kilogram pr. dag sammenlignet
med fedt.
For at opnå en øget fedtforbrænding hos overvægtige skal deres muskelmasse altså øges og
fedtmassen sænkes. En reducering af fedtmængden sker helt automatisk når muskelmassen
øges, da stofskiftet også øges.
Et træningsprogram til en overvægtig, med målet om at øge fedtforbrændingen kunne bestå af
lidt opvarmning i form af aerobisk træning, eksempelvis en gåtur på et par kilometre,
efterfulgt af noget styrketræning.
Ved aerob træning falder RQ ved langvarigt arbejde, dvs. ved langvarigt arbejde vil der ske
en større fedt-forbrænding, men som overvægtig, i dårlig form, vil der ikke kunne arbejdes ret
længe. Den aerobe træning vil i starten derfor primært være til for at blive varm i kroppen og
derved undgå skader ved styrketræningens delen, med tiden vil den aerobe træning dog kunne
øges og derved på sigt bidrage mere til en øget fedtforbrænding.
Som nævnt tidligere er det essentielt at muskelmassen hos den overvægtige øges, derfor skal
der naturligvis være noget styrketræning med i træningsprogrammet, til for at øge
muskelmassen.
Pr. kilogram muskelmasse forbrændes der 54 kJ dagligt, dette betyder at det er særligt
relevant at træne de store muskelgrupper som lår og baller, da der her kan vindes mest muligt
muskelmasse. Dog er de mindre muskelgrupper også relevante, da hvert enkelt gram
muskelmasse gør en lille forskel i det samlede forbrændings-regnestykke.
Til start vil det være bedst med en styrketræning, bestående af tung vægt med få gentagelser
(hvad der føles tungt for den overvægtige) da det har vist sig at muskelmassen øges bedst ved
udtrætning af musklerne. Dette kan gøres ved at arbejde med tung belastning, holde korte
pauser og eventuelt til sidst supplere med lidt ekstra løft, ved en lidt lavere belastning.
54
Med tiden vil musklerne vokse mere og mere, derved vil belastningen kunne øges for så at
skabe endnu mere muskelmasse, altså der vil med tiden kunne skabes progression.
Styrketræningen i sig selv giver ikke den store forbrænding, men giver i stedet et øget
hvilestofskifte, allerede efter første træning.
55
54
Wolf, Troels og Jørn Hansen: B - for bedre idræt (s. 119)
55
Iform.dk: Styrketræning - Løft din forbrænding
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 21
Julie Hansen, 3.x
Konklusion
Fedme er stærkt udbredt, men om det egentlig er så udbredt, som det antages kan der være lidt
tvivl om. Fedme vurderes på verdensplan udfor BMI, her skelnes der dog ikke mellem
muskuløse og fede. I stedet bør anvendes en DEXA skanning, da denne metode giver et
præcist resultat af fedtmængden og dens fordeling, særligt fordelingen er vigtig da fedt
omkring maven kan være farligt, hvorimod fedt på lår og numse ikke skader helbredet.
Biologisk set skyldes fedme i høj grad hjernens belønningssystem, som ofte formå at lokke
mennesket i ”den søde fælde” hvor mennesket får en god følelse i kroppen, når der spises slik
og søde sager. Derudover spiller tarmbakterier og de arvelige gener også en rolle.
Sammensætningen af tarmbakterier har betydning, da der er forskel på hvor godt bakterier
kan nedbyrde føden. Overvægtige har en øget mængde af bakterieslægten firmicutae, hvor der
hos normal vægtige ses flere fra slægten Bacteroides.
Er man overvægtig kan der heldigvis gøres noget ved dette, men diæt og træning er typisk
ikke nok for at få en stærkt overvægtig til at tabe sig, da hormonet leptin og
appetitreguleringen vil skabe udfordringer, da et fald i leptin mængden, som fremkommer ved
fedttab, betyder øget appetit. I stedet findes der fedmemedicin, medicinen er dog forbundet
med en masse bivirkninger og bruges derfor kun for at kickstarte et vægt/fedt-tab hos den
overvægtige.
I forhold til træning og RQ kan det konkluderes at RQ falder ved længerevarende arbejde, da
arbejdet bruger glukose fra de relativt små glukosedepoter. Omvendt stiger RQ i takt med en
stigende intensitet, da kroppen udnytter at kulhydrat er lettere at forbrænde fremfor fedt.
Ønsker man en fedtforbrænding gennem sin træning er det altså bedst at arbejde længere tid
ved samme ”lave” intensitet.
Når man skal øge sin fedtforbrænding mere generelt sker det bedst ved at øge sit stofskifte, da
stofskiftet konstant er i arbejde. Øger man sin muskelmasse øges stofskiftet også, da 1
kilogram muskelmasse forbrænder 54 kJ pr. dag, derved vil mere muskelmasse betyde højere
forbrænding hele døgnet, hvilket i længden giver et mere holdbart resultat.
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 22
Julie Hansen, 3.x
Litteraturliste
Bøger
- Hørlyk, Niels-Ole: MARATHON, Nucleus, 1 udgave, 2 oplag, 1991
- Rindom, Henrik: Rusmidlernes biologi, Sundhedsstyrelsen, 3 udgave, 4 oplag, 2004
- Torp, Kresten Cæsar: Biokemibogen, Nucleus, 2 udgave, 1 oplag, 2010
- Wolf, Troels & Jørn Hansen: B - for bedre idræt, Gyldendal, 1 udgave, 1 oplag,
2009
Internetkilder
- 121doc.dk: Hvorfor kan jeg ikke købe Reductil?
http://www.121doc.dk/reductil-slankepille.html ()
- Aggerbeck, Anette: Sådan fungerer stofskifte, netdokter.dk
http://www.netdoktor.dk/stofskifte/sygdomme/forbraending.htm ()
- Biggart, Alun: Mere muskelmasse, øget stofskifte og højere fedtforbrænding, alun.dk, 10-02-
2006
http://www.alun.dk/slank/muskelmasse-stofskifte-forbraend-fedt.html ()
- Iform.dk: Styrketræning - Løft din forbrænding
http://iform.dk/traening/styrketraening/styrketraening-loeft-din-forbraending ()
- Illustreret videnskab: Vejer muskler mere end fedt?, 2009
http://illvid.dk/mennesket/kroppen/muskler/vejer-muskler-mere-end-fedt ()
- Københavns universitet: Kroppens energiomsætning
http://www.ind.ku.dk/undervisning-
kurser/kurser_for_andre/efteruddannelse_naturfag/flamingo-kalorimetri.pdf (06-12-
2015)
- Københavns universitet, det farmaceutiske fakultet: Det medicinerede menneske -
Fedme, 2007
http://www.farma.ku.dk/uploads/media/DMM_kap._4_Fedme.pdf ()
- Larsen, Torben Bjerregard: Fedtstofskiftet, netdokter.dk
http://www.netdoktor.dk/madogkrop/artikler/fedtstofskiftet.htm ()
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 23
Julie Hansen, 3.x
- Lundbeckfond Lectures: Afhængighed - Hjernens belønningssystem ()
http://www.lundbeckfonden.com/lectures?recordid395=2 ()
- Motion-online.dk: Glem fedtforbrændingszonen
http://www.motion-
online.dk/sundhed_og_vaegt/vaegt_og_fedtprocent/glem_fedtforbraendingszonen/ (10-12-
2015)
- Politikken.dk: Karlund: Så mange kalorier skal du forbrænde for at tabe et kilo fedt. (08-03-
2014)
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sundhedsp/ECE2227458/klarlund-saa-
mange-kalorier-skal-du-forbraende-for-at-tabe-et-kilo-fedt/ ()
- Rishøj, Didde: Overvægten sidder i hjernen, samvirke.dk ()
http://samvirke.dk/sundhed/artikler/overvaegten-sidder-hjernen.html ()
- Seeger, Charlotte og Berit Heitmann: De komplekse årsager til fedme, dsr.dk, 2008
http://www.dsr.dk/sygeplejersken/sider/sy-1-fedme.aspx ()
- Sjøgren, Kristian: Forskere finder syv nye genetiske årsager til fedme, videnskab.dk, 03-05-
2013
http://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-finder-syv-nye-genetiske-arsager-til-fedme (03-12-
2015)
- Spilde, Ingrid: Gør tarmbakterier os fede?, videnskab.dk,
http://videnskab.dk/krop-sundhed/gor-tarmbakterier-os-fede ()
- Stallknecht, Bente: Fysisk træning i behandling af overvægt og fedme, ugeskiftet.dk, 04-01-
2008
http://ugeskriftet.dk/videnskab/fysisk-traening-i-behandlingen-af-overvaegt-og-fedme (09-12-
2015)
- Statens institut for folkesundhed: Overvægt og fedme, folkesundhedsrapporten Danmark,
2007
http://www.si-folkesundhed.dk/upload/kap_21_overv%C3%A6gt_og_fedme.pdf (03-12-
2015)
- Sundhedsstyrelsen: Årsager til fedme, 1999
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ1999/fedme/Sektion5.htm ()
- Tastesen, Hanne Sørup: Fedme og diabetes, Københavns universitet, bioteknologisk
forskning, 2013
http://www.science.ku.dk/oplev-
science/gymnasiet/undervisningsmaterialer/boeger/bog_biotek_forsk/filer/7_fedme_og_diabet
es.pdf
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 24
Julie Hansen, 3.x
- Thaning, Svend: Mere ilt i atmosfæren gør klimaet koldere, videnskab.dk,
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/mere-ilt-i-atmosfaeren-gor-klimaet-koldere (09-12-
2015)
- Tholl, Sofie: Fedme i Danmark, iBureauet/Dagbaldet Information, 2012
http://www.faktalink.dk/titelliste/fedme-i-danmark/hele-faktalinket-om-fedme-i-danmark (08-
12-2015)
Figure
- Figure 1 - http://detsundeliv.dk/artikler/forskning/3754/fedme-kan-forebygges.aspx
- Figure 3 - Hørlyk, Niels-Ole: MARATHON, Nucleus, 1 udgave, 2 oplag, 1991
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 25
Julie Hansen, 3.x
Bilag
Forsøgsvejledning - RQ måling
56
56
Der tages udgangspunkt i andet forsøg, da første forsøg var mislykket
SRP -Fedme
17. december 2015
Side 26
Julie Hansen, 3.x
RQ beregninger