SRP om fedme og overvægt i Bioteknologi A og Idræt B

Fedme

SRP - Studieretningsprojekt

Bioteknologi A & idræt B

2015

Julie Hansen, 3.x

STX 3.g

Figure 1

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 1

Julie Hansen, 3.x

Fag:

Bioteknologi A

Idræt B

Område:

Fedme

Opgaveformulering:

Fedme, motion og medicin

Hvornår er man fed? Sammenlign og vurdér forskellige målemetoder til

bestemmelse af overvægt og fedme.

Gør rede for biologiske årsager til fedme og diskuter, hvorledes fedme kan

behandles medicinsk

Diskuter på baggrund af egne forsøg hvorledes motion kan øge

fedtforbrændingen,og hvilke arbejdsbelastninger, der giver de bedste resultater.

Hvilke træningsprogrammer vil du foreslå overvægtige at gennemføre for at øge

fedtforbrændingen?

Besvarelsens omfang skal være 15-20 sider eksklusiv forside, abstract,

indholdsfortegnelse, kildehenvisninger og bilag.

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 2

Julie Hansen, 3.x

Abstract

This paper explores fatness, exercise and medicine. A lot of people all around the world are

obesity and the total number of fat people is growing.

This paper shows and discusses different ways to check fatness and looks at the biological

reasons to fatness. Furthermore this paper will show some medicinal treatments for obesity

and look at the most effective training to burn fat. On the basis of my own experiment with

RQ (respiratory quotient) measuring, with different working loads this paper will discuss

which work load that gives the highest fat burning. This study shows that a long work load

with the same intensity gives the highest fat burning.

BMI is the most common way to check fatness, but isn’t the most trustworthy, instead DEXA

is the most exact way to find the level of fatness. There are a lot of biological reasons to why

people get fat, among others genetically, bacterium and appetite.

A lot of fat people get medicinal treatments for obesity, but it isn’t permanent way to keep a

weight loss, because of side effect, but it helps to start the fat loss. After medicinal treat and

healthy food, fat people still need to eat healthy and build more muscle mass, because

muscles give a higher metabolism, which means that the body automatically burns more fat

over a day.

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 3

Julie Hansen, 3.x

Indhold

Abstract ................................................................................................................................................... 2

Indledning ................................................................................................................................................ 4

Fedme? Samt metoder til bestemmelse af overvægt og fedme. .............................................................. 5

BMI, THR, Impedans og DEXA ......................................................................................................... 5

Biologiske årsager til fedme, samt medicinsk behandling ...................................................................... 8

Biologiske årsager ............................................................................................................................... 8

Leptin og appetitregulering ............................................................................................................. 8

Belønningssystemet ......................................................................................................................... 9

Genetisk ........................................................................................................................................... 9

Tarmbakterier ............................................................................................................................... 10

Medicinsk behandling ....................................................................................................................... 11

Xenical .......................................................................................................................................... 11

Reductil ......................................................................................................................................... 12

Phentermin .................................................................................................................................... 12

Øget fedtforbrænding gennem motion .................................................................................................. 13

Respiratorisk kvotient (RQ) .............................................................................................................. 13

Eget forsøg samt diskussion om hvorledes motion kan øge fedtforbrændingen ............................... 14

Øget fedtforbrænding hos overvægtige gennem træning ...................................................................... 18

Stofskifte ........................................................................................................................................... 18

Træningsprogram for øget fedtforbrænding hos overvægtige ........................................................... 19

Konklusion ............................................................................................................................................ 21

Litteraturliste ......................................................................................................................................... 22

Bøger ................................................................................................................................................. 22

Internetkilder ..................................................................................................................................... 22

Figure ................................................................................................................................................ 24

Bilag ...................................................................................................................................................... 25

Forsøgsvejledning - RQ måling ........................................................................................................ 25

RQ beregninger ................................................................................................................................. 26

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 4

Julie Hansen, 3.x

Indledning

18 tons føde, hvoraf 6 ton er rent fedt - det er hvad et gennemsnitligt menneske indtager

gennem livet.

I år 2000 var der over en milliard overvægtige mennesker på verdensplan, hvoraf 300

millioner hørte under kategorien ”fede”. Antallet af fede mennesker, både børn, unge og

voksne, over hele verden er steget og stiger fortsat, og er ifølge WHO

på top 10 over globale

sundhedsproblemer.

Antallet af fede er så stærkt voksende, at der er tale om en fedmeepidemi. Hovedsageligt er

der tre ting, som ligger til grunde for fedmeepidemien; for det første bevæger vi os mindre og

mindre, blandt andet grundet nyere teknologi som gør det lettere for mennesket at være

doven. For det andet spiser vi mere og mere, særligt føde med højt energiindhold og for det

tredje en genetisk ændring, som gør at vi førhen bedre kunne leve med sult i perioder, end

hvad vi kan i dag.

Fedme vurderes i høj grad ud fra BMI, hvorvidt det er den mest korrekte måde at afgøre om

man er fed eller ej, kan diskuteres, der findes dog en masse andre metoder, som også fortæller

om fedmetilstanden hos mennesket.

Fedme skyldes, som udgangspunkt, at der indtages mere end der forbrændes, derved oplagres

der fedtdepoter på kroppen, som endvidere kan vokse, hvis der fortsat indtages mere end der

forbrændes. Der er forskel fra person til person, på hvor meget der forbrændes og hvor meget

der oplagres som fedtdepoter.

Udover et fødeindtag, som er højere end forbrændingen, ligger der flere biologiske årsager til

grunde for fedme, blandt andet visere nyere forskning at tarmbakterier spiller en rolle for

overvægt.

For fede mennesker, som har en stor oplagring af fedtdepoter, findes der flere forskellige

metoder som kan være med til at afhjælpe deres fedme, blandt andet træning og medicinsk

behandling. I forhold til træningsdelen er der flere forskellige typer af træning, med hver sin

effekt, som kan være med til at øge fedtforbrændingen, hos den overvægtige.

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (ss.82-83)

World Health Organization

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 5

Julie Hansen, 3.x

Fedme? Samt metoder til bestemmelse af overvægt og fedme.

Der findes ikke en specifik definition på hvornår man er fed, der findes i stedet flere

forskellige måder, at definere fedme på. Fedme kan først og fremmest defineres på baggrund

af ens BMI, hvilket er den mest anvendte metode. Derudover kan ”Fedme defineres som en

tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser

for helbredet.”

Endvidere har Arne Astrup (læge og professor ved Institut for Human

ernæring på Københavns universitet) også udarbejdet en definition på fedme: ” en abnorm

ophobning af fedt i kroppens fedtceller i en grad, så det væsentligt øger risikoen for

følgesygdomme og for tidlig død. Fedmen kan være jævnt fordelt på kroppen, være ophobet

på maven (æbleform) eller på hofter og lår (pæreform).”

Fedt sætter sig på kroppen som fedtdepoter. Menneskets fedtdepoter er et slags organ, som

kan rumme knap 50 milliarder fedtceller. Fedtdepoterne opstår ved at der sker en samling af

en masse fedtceller, ved overvægt sætter disse fedtdepoter sig som synligt fedt.

Generelt findes der en masse forskellige metoder til at undersøge fedme og overvægt, nogle

bedre og mere præcise end andre. Nogle af metoderne vil der her blive kigget nærmere på.

BMI, THR, Impedans og DEXA

BMI

BMI også kaldet Body-Mass-Indeks, er den mest anvendte metode til måling af fedme, den

viser forholdet mellem højde og vægt.

 







, hvor et BMI på 25 eller derover antages for værende overvægtig og et

BMI på 30 eller derover regnes for værende fedme.

Problemet ved denne metode er dog, at den ikke skelner mellem fedt og muskelmasse.

Muskelmasse vejer mere end fedt, dette skyldes primært at fedtceller indeholder triglycerider,

(Det primære fedtstof i kost. Et triglycerid er en ester dannet af glycerol og tre fedtsyrer

hvor muskelmasse primært indeholder proteiner og vand, som vejer mere end triglycerider.

Statens Institut for folkesundhed; overvægt og fedme

Tholl, Sofie: Fedme i Danmark

Larsen, Torben Bjerregard: Fedtstofskiftet

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (ss.79- 80)

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (s. 84)

Illustreret videnskab: Vejer muskler mere end fedt?

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 6

Julie Hansen, 3.x

Derved kan en muskuløs person sagtens have et BMI, der indikerer at vedkommen er

overvægtig eller direkte fed, selvom personen egentlig blot er muskuløs.

THR

THR bedre kendt som talje-hofte-ration giver et indblik af fedme ved den nedre del af maven.

 





For kvinder bør THR ligge under 0,8 og hos mænd under 1,0.

Fedtet som her bliver undersøgt sidder omkring maven, fedt omkring maven (den såkaldte

”æbleform”) er langt farligere end fedt på numse og lår (den såkaldte ”pæreform”) hvilket

skyldes den øgede risiko for fedt omkring organerne, som kan være sundhedsskadeligt.

Impedans

Impedans er en målingsmetode, som benyttes i mange fitnesscentre og af mange

kostvejledere.

Der findes en større mængde vand og et større ionindhold i muskler, i forhold til fedtvæv, som

betyder at muskler er bedre til at lede strøm. Derved kan man med vekselstrøm måle den

elektriske modstand, som gør at man kan beregne fedtindholdet i kroppen.

Dog kan målingerne let afvige, hvis man har svedige håndflader og er derfor en ustabil

metode.

DEXA

En DEXA skanning også kendt under navnet ”Dual Emission X-ray Absorptiometry” foregår

ved at kroppen gennemlyses med røntgenstråling, dette foregår to gange med to forskellige

energier.

Den første stråling absorberes kun af det hårde væv (knogler), hvor den anden stråling

absorberes af det bløde væv. Herefter har man to scanninger, som man lægger oveni hinanden

og kroppens fedtindhold kan ud fra dette bestemmes.

Dette giver en relativ præcis måling af fedtindholdet over hele kroppen, samt fedtets

placering.

Vurdering og sammenligning

De fire målemetoder til bestemmelse af fedme og overvægt har hver især nogle fordele og

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (s. 80)

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (ss. 80-81)

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 7

Julie Hansen, 3.x

ulemper, både i form af præcision og det økonomiske aspekt.

BMI er den mest simple målemetode og giver ikke de store økonomiske udgifter, til gengæld

er metoden relativ upræcis, idet den blot fortæller om forholdet mellem højde og vægt og ikke

skelner mellem muskler og fedt, derved giver metoden problemer idet der ikke skelnes

mellem veltrænede og overvægtige.

THR fokuserer kun på den midterste del af kroppen, altså mave, talje og hofte, hvor det

”farlige” fedt kan befinde sig.

Metoden giver et indblik af talje størrelse i forhold til hofte størrelse og kræver ikke andet end

et målebånd, men igen kan der være noget upræcist ved metoden, da der mellem kvinder er

stor forskel på hvor brede hofter man har og blot fordi man har brede hofter betyder det ikke

at man kan tåle mere fedt omkring maven og omkring organerne. Målingen giver dog

alligevel mere pålidelige oplysninger, hvad angår fedme end de oplysninger BMI giver.

Impedans er en relativt præcis metode, hvis der ikke er nogen elementer, som påvirker

målingen. Dog skal der ikke mere til end et par svedige håndflader før resultaterne bliver

påvirket, altså er metoden relativt ustabil. Samtidig fortæller metoden om hvor meget fedt der

er på kroppen, men fortæller ikke præcist hvor fedet er placeret, hvilket er relevant i forhold

til hvor ”farligt” fedtet er. Endvidere kræver metoden også en særlig vægt, hvilket betyder at

der er flere udgifter forbundet ved metoden, sammenlignet med BMI og THR.

DEXA målingen giver et meget præcist resultat for fedtmængden på kroppen og fortæller

endvidere også hvor på kroppen fedtet er placeret, dog er en DEXA scanning relativt dyr, og

er ikke en metode, som er let tilgængelig for alle og som bare lige kan anvendes der hjemme.

På baggrund af dette kan det konkluderes at en DEXA skanning er den mest præcise og mest

effektive metode til bestemmelse af fedme, dog er metoden dyr og derved ikke let tilgængelig

for alle.

Skal der derimod tages hensyn til pris og tilgængelighed er impedans et godt alternativ, denne

maskine kan blandt andet findes i flere fitnesscentre og er derved lettere tilgængelig, dog er

det yderst vigtigt at man sørger for at hænderne ikke er svedige, da dette vil give en afvigelse

i målingen.

Hvis man synes det med at skulle ud og have foretaget målingen er besværligt og det

økonomiske spiller en rolle, vil det bedste hjemme alternativ være THR metoden, da denne

fortæller om det farlige fedt og ikke er nogen økonomisk byrde, da den blot kræver et

målebånd.

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 8

Julie Hansen, 3.x

Altså er DEXA skanningen den bedste metode til bestemmelse af fedme, ønskes der i stedet et

lettere og billigere alternativ, vil THR metoden være den bedst egnede metode. BMI

anbefales ikke på baggrund af, at den ikke skelner mellem fede og muskuløse

Biologiske årsager til fedme, samt medicinsk behandling

Fedme fremkommer hvis der indtages mere end der forbrændes, derved vil fedtet sættes sig

på kroppen i form af fedtdepoter, som bliver større, hvis der fortsat indtages mere end der

forbrændes.

Biologiske årsager

Fedme skyldes som sagt at der indtages mere end der forbrændes, dog er der nogle faktorer,

som påvirker indtaget og forbrændingen. Fedme påvirkes i høj grad af biologiske,

adfærdsmæssige og samfundsrelaterede faktorer.

Biologisk skyldes fedme blandt andet gener, alder, appetitreguleringen, køn, hjernens

belønningssystem, etnisk herkomst og tarmbakterier. Særligt appetitregulering,

belønningssystemet, gener og tarmbakterier vil der blive kigget nærmere på.

Leptin og appetitregulering

Leptin er et hormon som sørger for at give hjernen besked om at fedtdepoterne er fyldte og

derved påvirker appetitreguleringen.

Hormonet leptin udskilles af fedtceller. Leptin føres via. blodbanerne til hjernen, mere

specifikt til hypothalamus, ”hjernens centrale kontrolenhed”

, hvor hormonet går ind og

aktiverer bestemte receptorer. Hypothalamus styrer blandt andet appetitregulering, når

receptorerne bliver påvirket, får hjernen besked om, at fedtdepoterne er fyldte og appetitten

mindskes.

Fedtcellerne bliver mindre, hvis en person taber sig, herved falder mængden af udskilt leptin

og appetitten øges, (dette er også grunden til at mange tager på igen, efter en slankekur) da der

sker en øget udskillelse af transmitterstofferne

NPY og AgRP, som sørger for at øge

appetitten. Omvendt hvis man tager på i vægt og fedtcellernes størrelse øges, udskilles der en

større mængde af leptin, som dæmper appetitten, for at genvinde normalvægten.

Med udgangspunkt i de fire beskrevet metoder, der findes dog mange flere metoder til bestemmelse af

fedme

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (s. 92)

Stof, der overfører signaler mellem nerveceller

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 9

Julie Hansen, 3.x

Grunden til at nogle mennesker bliver fede er ikke manglen på leptin i blodet, men i stedet at

de er ufølsomme overfor de appetithæmmende virkninger, som hormonet giver, derved

registrerer hjernen ikke at fedtdepoterne egentlig er fyldte og fedtdepoterne vil i stedet blive

overfyldte.

Belønningssystemet

Hjernens belønningssystems hovedopgave er at sikre menneskets overlevelse, dette gøres ved

at mennesket oplever et psykisk eller fysisk ubehag, når kroppen rammes af sult eller tørst.

Hvis mennesket kommer i denne tilstand, er man typisk tilbøjelig til at ville gøre rigtig meget

for at tilfredsstille kroppen igen, i form af indtag af mad og/eller drikke. Herefter vil kroppen

opnå en følelse af psykisk velvære og det fysiske ubehag ophører. Dette karakteriserer

belønningen, som udløses af belønningssystemet.

Hjernens belønningssystem fungerer ved at give en følelse af glæde og velvære, efter kroppen

har fået hvad den ville. Eksempelvis hvis en overvægtig har en trang til chokolade og spiser

chokolade, så vil belønningssystemet aktiveres. Mere specifikt foregår det ved at stoffet

Dopamin (fungerer som hjernens ”lykkemedicin”) frigives ved blandt andet indtagelse af føde

og når man dyrker motion. Dopamin går ind og påvirker hjernen og giver en følelse af

tilfredsstillelse og glæde.

Hjernens belønningssystem spiller en afgørende rolle, da der let skabes en psykisk

afhængighed. Hjernens belønningssystem er rigtig glad for føde, som indeholder sukker.

Sukkeret får blodsukkeret til at stige, hvilket giver en hurtig (men kort) følelse af

tilfredsstillelse. Ligeså snart blodsukkeret falder, vil hjernen fortælle kroppen at den er sulten

og kroppen vil have mere.

Dette betyder at mennesket rigtig hurtigt bliver fanget i ”en ond

cirkel” hvor mere vil have mere.

Genetisk

Generne spiller en rolle i forhold til udvikling af fedme, men er dog ikke ene og alene skyld i

fedmeepidemien, da generne ikke ændrer sig så hurtigt.

Ifølge et Amerikansk studie har børn med fede forældre dobbelt så stor sandsynlighed for at

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (ss. 86-87)

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (ss. 92-93)

Rindom, Henrik: Rusmidlernes biologi (ss. 23-24)

Lundbeckfond lectures: Afhængighed - Hjernens belønningssystem

Rishøj, Didde: Overvægten sidder i hjernen

Tholl, Sofie: Fedme I Danmark

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 10

Julie Hansen, 3.x

blive fede når de bliver voksne, sammenlignet med børn med normalvægtige forældre.

De genetiske årsager gælder blandt andet stofskifte, appetitkontrol og personens fysiske

styrke. Det antages at der i dag er over 3000 forskellige gener, som spiller en rolle i forhold til

udviklingen af fedme. Disse geners funktioner påvirkes af opvækstmiljøet, mens barnet er et

foster, samt i de første leveår. Det viser sig at disse ændringer er arvelige, hvilket betyder at

generation efter generation kan rammes og de efterfølgende generationer vil være endnu mere

sårbare for blandt andet udviklingen af fedme.

Et af de gener som spiller en rolle for fedme er genet FTO (Fat mass and obesity-associated

protein) det betyder at folk med FTO-genet har en øget risiko for fedme, dog er forskere

stadig i tvivl om, hvordan genet reelt påvirker fedme.

Derudover findes der også få mennesker som har en fejl i genet, der koder for leptin. Denne

fejl medfører et manglende leptinsignal, som gør at hjernen konstant tror at fedtdepoterne er

tomme.

Tarmbakterier

Menneskes tarmflora består af flere milliarder bakterier, 300-1000 forskellige bakteriearter.

Tarmbakteriesammensætningen består af både gode og dårlige bakterier. De gode bakterier

hjælper konstant til, ved bla. at nedbryde giftstoffer, fordøje maden, danne vitaminer og

forsvare kroppen mod infektion.

Gennem de seneste års forskning og forsøg med mus, har man fundet frem til at tarmbakterier

også spiller en betydelig rolle i forhold til vægt. Det er mængden og sammensætningen af

bakterier i tarmen, som påvirker vægten.

Forsøget med mus viste, at når en steril mus (typisk slank) fik tilført tarmbakterier fra en

overvægtig mus, blev den sterile mus overvægtig og ligeledes blev sterile mus, som fik tilført

tarmbakterier fra en tynd mus, tynde.

Hos overvægtige ses en øget mængde af Firmicutae

bakterier, hvor der hos normal vægtige i

stedet ses flere Bacteroides

. Derudover spiller mængden af bakterier også en rolle, mange

bakterier antages som et sundhedstegn, hvorimod få bakterier giver en øget risiko for bla.

Sundhedsstyrelsen: Årsager til fedme

Seeger, Charlotte og Berit Heitmann: De komplekse årsager til fedme

Sjøgren, Kristian: Forskere finder syv nye genetiske årsager til fedme

Tastesen, Hanne Sørup: Fedme og diabetes

Spilde, Ingrid: Gør tarmbakterier os fede?

En bestemt bakterie slægt

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 11

Julie Hansen, 3.x

fedme.

Grunden til at tarmbakterie sammensætningen påvirker vægten, skyldes at der er forskel på

hvor godt bakterier nedbryder føde. Altså er der nogle tarmbakterier, som er særligt gode til at

nedbryde vanskeligt nedbrydeligt føde og derved kan mennesket optage flere kalorier fra

føden.

Medicinsk behandling

Den bedste (dvs. med færrest bivirkninger) metode til vægttab er en solid blanding af diæt og

motion, men for meget overvægtige mennesker er det ikke altid nok, blot at omlægge kosten

og begynde at motionere. For en fed person er det ikke let at motionere og hvad angår kosten,

så er leptinsystemet og kroppens appetitregulering vant til fyldte fedtdepoter og store

fedtceller, hvilket vil betyde kronisk sult, ved en evt. diæt.

I stedet er medicinsk behandling kombineret med diæt en udbredt metode til vægttab blandt

stærkt overvægtige, dog er medicinsk behandling også forbundet med en masse bivirkninger.

For et par år siden var der tre lægemidler på markedet, men det ene er i dag pillet af markedet

grundet voldsomme bivirkninger, dog er de to resterende også forbundet med bivirkninger,

bare ikke i ligeså høj grad.

Xenical

Xenical hæmmer lipaser (fedtspaltende enzym) som hjælper til fordøjelsen af triglycerider

(fedtstof) i tyndtarmen. Ved at lipase bliver hæmmet, optages der en mindre mængde

triglycerid og cirka en tredjedel af fedtstofferne som indtages via. kosten vil udskilles med

afføringen, uden at være omdannet.

Mere specifikt foregår det ved at triglycerider kommer ind i tyndtarmen, hvor triglyceriderne

binder sig til lipaser og esterbindingerne i fedtstofferne spaltes. I tyndtarmen udskilles

Galdesalte, som gør at triglyceriderne hurtigere kan spaltes af lipasen.

Ved indtagelse af medicinen Xenical, blokeres lipasernes bindingssted, derved hæmmes

triglycerids binding til nogle enzymer, som medfører at ca. en tredje del af fedtstofferne

udskilles uden at være omdannet.

Ved forsøg har det vist sig at personer under behandling med Xenical samt diæt kun tabte 2-

3% mere af deres kropsvægt, sammenlignet med kontrolgruppen som blot var på diæt og

endvidere tog de fleste på igen efter endt behandling med Xenical.

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (ss. 88-90)

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (ss. 88-89)

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 12

Julie Hansen, 3.x

Bivirkninger ved Xenical er blandt andet diarre, da Xenical hæmmer vandoptagelsen fra

tarmene og de ufordøjede stoffer i tarmen tiltrækker vand, grundet osmose.

Reductil

Reductil fungerer ved at det går ind og ”blokerer nervecellernes genoptagelse af

neurontransmitterne noradrenalin og serotonin og øger derved de tilgængelige mængder af

de to transmitterstoffer i synapsekløften mellem nervecellerne.”

Dette medfører at ens

appetit bliver hæmmet og stofskiftet øges en smule.

Reductil samt diæt medfører et vægttab på ca. 9% af kropsvægten, på et år, dog er der også

en del bivirkninger forbundet med indtag af Reductil. Af bivirkninger kan blandt andet

nævnes svækket hjerte, forhøjet blodtryk og kredsløbssygdomme, det er tidligere blevet

vurderet at de gavnlige virkninger, som bla. mindsket risikoen for diabetes, opvejede de

bivirkninger som ellers er forbundet med medicinen. Nyere undersøgelser har dog vist, at der

var en øget risiko for blodpropper i hjerte og hjerne, samt vægttabet var relativt begrænset,

derfor er Reductil blevet fjernet fra markedet.

Phentermin

Phentermin går ind og påvirker omsætningen af serotonin i hypothalamus (den nederste del af

mellemhjernen), dette medfører et øget vægttab, da appetitten mindskes og fedtforbrændingen

øges.

Phentermin skal tages samtidig med at der føres en diæt, og giver et vægttab på cirka 12 kg

sammenlignet med en kontrolgruppe, som tabte cirka 5 kg.

Indtagelse af Phentermin frarådes, da der rigtig mange bivirkninger forbundet med medicinen.

”Søvnløshed, mavebesvær, sløret syn, brystsmerter, problemer med vandladning,

hjertebanken og åndedrætsbesvær.

”Det er blot nogle af de bivirkninger, som er forbundet

med indtagelse af Phentermin, derfor bruges medicinen kun kortvarigt, til at kickstarte et

vægttab hos den overvægtige.

Xenical er ikke forbundet med særligt mange bivirkninger og ikke nogle alvorlige af slagsen,

dog giver medicinen heller ikke giver et særligt stort vægttab. Phentermin derimod er noget

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (s. 90)

121doc.dk: Hvorfor kan jeg ikke købe Reductil?

Københavns universitet: Det medicinerede menneske - Fedme (s. 90)

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 13

Julie Hansen, 3.x

mere effektivt og giver et betydeligt større vægttab, men er dog også forbundet med en masse,

mere alvorlige bivirkninger end de, som kommer ved indtagelse af Xenical.

Øget fedtforbrænding gennem motion

Aerob træning foregår med iltkrævende processer og bruges til længerevarende præstationer

(over 2 minutter). Her kommer hovedparten af energien til musklerne fra iltkrævende

processer, typisk fra respiration af enten kulhydrat eller fedt.

Respiratorisk kvotient (RQ)

Når man motionerer, sker der en forbrænding i kroppen, der forbrændes typisk en blanding af

fedt/lipider og kulhydrater/glukose, forholdet mellem forbrændingen af disse er også kendt

som den respiratoriske kvotient (RQ).

Først vil kroppen skaffe størstedelen af sin energi ved at nedbryde kulhydrat, men på et

tidspunkt er mængden af kulhydraterne i kroppen opbrugt og kroppen vil i stedet nedbryde

fedt for fortsat at skaffe energi.

For at forbrænde fedt kræver det mere oxygen sammenlignet med behovet for forbrænding af

kulhydrater.

Dette fremgår af ligningerne for aerob nedbrydning for hhv. et molekyle

fedtsyre og et molekyle glukose.

Aerob nedbrydning af glukose: 











 



 



 





Heraf ses det at der er et forhold 6:6, svarende til 1:1 ved nedbrydning af glukose.

Aerob nedbrydning af fedtsyre:







  



 



 





I ligningen ses det at der er et forhold 16:23, svarende til 1:0,7

Ved respirationen forbrændes der aldrig enten 100% kulhydrat eller 100% fedt forbrænding,

men en blanding, derfor ligger RQ mellem 0,7 og 1, afhængigt af forholdet mellem fedt og

kulhydrat forbrændingen. Forholdet mellem fedt- og kulhydratforbrændingen kan beregnes

således  













, desto tættere på 0,7 desto mere fedt forbrændes der og desto

tættere på 1, jo mere kulhydrat forbrændes.

En sjælden gang ved yderste anstrengelser, kan der fremkomme målinger hvor forholdet

ligger over 1, her sker der en udvaskning af 



fra blodet.

Forholdet mellem forbrænding af kulhydrat og fedt varierer efter hvor længe man arbejder,

Hørlyk, Niels-Ole: Marathon (ss. 42-47)

Torp, Kresten Cæsar: Biokemibogen (s. 134)

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 14

Julie Hansen, 3.x

efter hvilken intensitet man arbejder ved og om personen er trænet eller ej.

Ved længere varende arbejde falder RQ, da glukose depoterne i kroppen er begrænset,

størrelsen af disse glykogendepoter afgør hvor længe man kan holde et kontinuerligt

arbejde

Diverse intensiteter er blevet undersøgt gennem eget forsøg (se bilag for forsøgsvejledning).

Eget forsøg samt diskussion om hvorledes motion kan øge

fedtforbrændingen

Der var egentlig blevet udført to forskellige forsøg, et hvor der blev arbejdet ved samme

intensitet (en konstant puls på 130) i en time og et hvor der blev arbejdet med stigende

belastning. Ved det første forsøg var der dog problemer med målingen af kuldioxid

(problemer som ikke kunne reddes med en korrektionsfaktor) hvilket betyder at dette forsøg

udgår. I stedet tages der udgangspunkt i eget forsøg hvor der blev arbejdet med stigende

belastning samt resultater for længerevarende arbejde fra bogen ”MARTHON”

Resultater for eget forsøget med stigende belastning:

Max puls: 206

Puls 1 ved

6 km/t

Puls 1 + 20

salg

Puls 1 + 40

salg

Puls 1 + 60

slag

Puls 1 + 80

salg

Puls

129

149

169

192 (faldt

til 179

under

luftmåling)

198

Tid for

prøvetagning

(min:sek)

0:00-4:31

7:30-11:30

12:00-15:00

16:55-19:29

24:30-26:08

Rumfang af

Douglas sæk (målt

i L.)

124,966 L.

103,184 L.

124,407 L.

129,57 L.

107,512 L.

Målt kuldioxid i

udåndingsluft

(målt i %)

52383 ppm

64400 ppm

56980 ppm

53873ppm

53921ppm

Reelt kuldioxid i

udåndingsluft

(målt i %)

Beregnes således;

33176 ppm

40787 ppm

36087 ppm

34200 ppm

34150ppm

Arbejde ved samme intensitet hele vejen igennem

Hørlyk, Niels-Ole: Marathon

Fejl med kuldioxid måleren, derfor bruges en korrektionsfaktor 380/600 (dvs. når der reelt var 380 ppm. Har

måleren målt 600 ppm.)

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 15

Julie Hansen, 3.x





 

Iltindhold i

udåndingsluft

(målt i %)

17,21%

16,20%

16,98%

17,28%

17,49%

Målt RQ

0,8878

0,8597

0,9109

0,9343

0,9903

For at beregne RQ kræves det at der kendes iltindholdet i atmosfæren, som er 20,9%

samt

kuldioxidindholdet i atmosfæren som er 380 ppm.

Eksempel på beregning ved en puls på 129;

Stofmængde produceret 



      (dette omregnes til

procent)





 

Stofmængde forbrugt 



:     

Nu haves både stofmængde produceret 



samt stofmængde forbrugt 



, derved kan

formlen  













anvendes:





 . Dvs. ved en puls på 129 er RQ på

0,88878

Figure 2 - Puls som funktion af RQ, baseret på baggrund af eget forsøg

Af figuren ses det at RQ som udgangspunkt er stigende i takt med en øget intensitet.

Undtagen ved pulsen på 149, hvor RQ er faldet, dette er ikke normalt, men er indenfor

måleusikkerheden, men kan dog også skyldes en fejlkilde.

Ved indsamling af luften til Douglassækken ved pulsen på 149, var lufttilgangen mellem

Thaning, Svend: Mere ilt i atmosfæren gør klimaet koldere

Excel beregninger for alle RQ findes i bilag

0,84

0,86

0,88

0,9

0,92

0,94

0,96

0,98

0 200 250

Puls som funktion af RQ

Puls

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 16

Julie Hansen, 3.x

mundstykket og Douglassækken, ikke åbnet optimalt. Dette betød at der var rigeligt luft

tilgængeligt, da der var normalt indtag, men det var svært at komme af med luften igen.

Det kræver mere ilt for at forbrænde fedt, sammenlignet med forbrænding af kulhydrat. Ved

pulsen på 149 var der, som beskrevet, rigeligt med luft tilgængeligt, hvilket betød at kroppen

havde lettere ved at udføre en fedtforbrænding, da ilt mængden ikke satte nogen

begrænsninger.

Dette er en fejlkilde, som kan have haft indflydelse på RQ, til en anden gang er det vigtigt at

være særligt opmærksom på, da det er en fejlkilde, som let kunne være undgået. Men som

nævnt er afvigelsen dog indenfor måleusikkerheden og skyldes derfor ikke nødvendigvis en

fejlkilde.

Figure 3 - RQ for en person, som arbejder ved 175W i 2 timer

Af figuren fremgår det at RQ værdien falder desto længere tid der arbejdes, ved den samme

intensitet. Dette skyldes at der til start er rigeligt kulhydrat, som forbrændes for at skabe

energi. Gennem arbejdet forbruges der kulhydrat og i takt med at der forbruges kulhydrat, må

der suppleres med fedtforbrænding for fortsat at skabe den nødvendige energi til arbejdet.

På baggrund af forsøget med stigende arbejdsintensitet kan det konkluderes at desto hårdere

der arbejdes, desto højere RQ. Dvs. jo hårdere arbejde der udføres desto mere af

forbrændingen vil være kulhydrat (så længde der vel og mærke er tilstrækkelig tilgængelighed

af kulhydrat).

Som tidligere nævnt kræver det mere ilt for at forbrænde fedt, sammenlignet med den

mængde ilt det kræves til forbrænding af kulhydrat, derved er det mere ”økonomisk” for

kroppen at forbrænde kulhydrat fremfor fedt, når der arbejdes ved hårde belastninger,

samtidig med at kredsløbet vil kunne have svært ved at levere tilstrækkeligt med ilt, hurtigt

nok, til muskelarbejdet.

På baggrund af grafen for RQ ved længerevarende arbejde kan det konstateres at RQ falder

Hørlyk, Niels-Ole: Marathon (s. 43)

Wolf, Troels og Jørn Hansen: B - for bedre idræt (s. 85)

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 17

Julie Hansen, 3.x

ved langvarigt arbejde, da glukose depoterne i kroppen er relativt begrænsede og der samtidig

er en langt større mængde fedt til rådighed.

Som udgangspunkt skal man for at forbrænde et kilogram rent fedt, forbrænde 9000 kalorier,

hvor et kilogram fedtvæv forsvinder ved forbrænding af 7000 kalorier

dog er der som nævnt

tidligere forskel på hvornår man forbrænder fedt.

Men er motion overhovedet den rigtige løsning til at øge fedtforbrændingen? I hvile ligger

RQ typisk på 0.8-0.85, hvilket betyder at der er en jævn fordeling af forbrændingen mellem

fedt og forbrændingen af kulhydrat.

På den ene side kan motion, under træningen, øge forbrændingen af fedt, men på den anden

side ikke.

Ved motion med øget intensitet sker der et fald i RQ, dvs. der sker et fald i forbrændingen af

fedt, men omvendt sker der jo stadig en forbrænding af fedt samtidig med at der efter

træningen, vil være en forhøjet efterforbrænding. Omvendt giver høj intensitets træning en

større effekt på muskelmassen, som betyder højere hvilestofskifte.

Af figur 3, fremgår det at RQ falder fra 0,84 til 0,81 på to timers kontinuerligt arbejde, dvs.

der sker en ændring på 10%. Efter to timers arbejde formår en gennemsnitlig person altså at

øge sin fedtforbrænding med 10% i forhold til den mængde fedt der bliver forbrændt ved

start. En øget fedtforbrænding er målet, hvilket sker her, dog er det en relativt lille forøgelse

af fedtforbrændingen.

Altså kan det på baggrund af eget forsøg og figur 3 diskuteres hvad der er mest effektivt. På

den ene side er motion med øget intensitet mest effektivt, da det giver en generel højere

fedtforbrænding i hvile, grundet større opbyggelse af muskelmasse, til gengæld bliver

fedtforbrændingen gennem arbejdet mindre og mindre. Altså har træning med øget intensitet

en lav fedtforbrænding gennem arbejdet, men en højere fedtforbrænding efterfølgende.

Omvendt kan man også sige at kontinuerlig træning (ved ”lav” intensitet) er mest effektivt, da

der gennem træningen sker en øget fedtforbrænding, til gengæld er den efterfølgende

forbrænding ikke øget i samme grad, som ved træning med øget intensitet.

På baggrund af dette vurderes det, at det på kort sigt er mest effektivt at arbejde ved samme

Hørlyk, Niels-Ole: Marathon (s. 39)

Politikken.dk : Karlund: Så mange kalorier skal du forbrænde for at tage et kilo fedt

Motion-online.dk: Glem fedtforbrændingszonen

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 18

Julie Hansen, 3.x

intensitet, men det på længere sigt er mere effektivt at træne med øget intensitet, da dette vil

give en øget forbrænding i hvile, hvilket det meste af døgnet går med.

Øget fedtforbrænding hos overvægtige gennem træning

Mange kan fristes til at tro at når man er overvægtige, så er den mest effektive måde til at

forbrænde fedt ved at være fysisk aktiv i form af cardio træning, som f.eks. cykling, gang, løb

eller step, da man her er langt mere aktiv end ved eksempelvis styrketræning. Dog er der flere

parameterere, som der bør tages hensyn til, for at opnå den bedst mulige fedtforbrænding

gennem træningen, for overvægtige.

Først og fremmest er det vigtigt at tage hensyn til at ”varige vægttab er vanskelige at

opretholde, og en langtidsholdbar positiv effekt af fysisk træning kræver, at træningen

gennemføres livslangt, hvilket fordrer, at de berørte personer er motiverede for dette.”

altså

skal der være en faktor, som gør det motiverede for den overvægtige, dette kan eksempelvis

være variation i træningen, da dette kan gøre det mere spændende fremfor altid at skulle lave

det samme, hvor det for andre vil være motivation i sig selv at kunne føle, at der sker en

positiv ændring med deres krop. Derudover skal der også tages hensyn til hvad den

overvægtige reelt kan holde til, at gå ud og løbe 10 kilometer med 150 kilogram på kroppen

vil være urealistisk, men en gåtur på et par kilometer vil i stedet være mere realistisk. Alene

det at gå et par kilometer hver/hver anden dag er dog ikke det mest optimale, hvis man vil

opnå en øget fedtforbrænding, i stedet skal den overvægtiges stofskifte ændres.

Stofskifte

”Stofskifte dækker over alle processer, der fungerer i kroppen, med det formål at få os til at

overleve. D.v.s både nedbrydnings-, reparations- og opbygningsprocesser.”

Det er stofskiftet, som påvirker kroppens celler og har en enormt vigtig rolle i forhold til

kalorieforbrændingen og derved også kropsvægten.

Overordnet består stofskiftet af tre komponenter; hvilestofskifte (BMR - Basal Metabolic

Rate), det fødeinducerede stofskifte (den energi kroppen forbruger i forbindelse med et

måltid) (FIT - Food Induced Thermogenesis) og den energi, der forbrændes ved fysisk

aktivitet (PAL - Physical Acitivity Level).

Stallknecht, Bente: Fysisk træning i behandling af overvægt og fedme

Hørlyk, Niels-Ole: Marathon (s. 38)

Københavns universitet: Kroppens energiomsætning

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 19

Julie Hansen, 3.x

Hvilestofskiftet, det basale stofskifte, er det kroppen forbrænder i hvile, ved blot at holde liv i

kroppen. Hvilestofskiftet udgør typisk 50-70 procent af kroppens forbrænding i løbet af en

dag.

I forbindelse med fysisk aktivitet er der en del af stofskiftet, som varierer. Jo mere der

motioneres, desto mere forbrændes der. Den fysiske aktivitet står for typisk 20-40 procent af

den samlede forbrænding i løbet af et døgn.

Hvilestofskiftet varierer fra person til person og er normalt nogenlunde konstant, dog er der

parametre som kan påvirke hvilestofskiftet. Først og fremmest vil hvilestofskiftet for en kort

periode, efter hård fysisk aktivitet være forøget og efter indtagelse af føde, vil hvilestofskiftet

også være højere end ellers.

Det konstante hvilestofskifte er afhængigt af blandt andet vægt, kropssammensætningen,

alder, køn, genetik, hormonelt, psykisk og sygdom.

Særligt kropssammensætningen spiller en betydelig rolle for forbrændingen, da 1 kilogram

muskelmasse forbrænder 54 kJ per dag, hvorimod 1 kilogram fedt blot forbruger 19 kJ per

dag.

Træningsprogram for øget fedtforbrænding hos overvægtige

Hvad angår træning for at forbrænde fedt er der forskellige muligheder, med hver sin

effektivitet. Både cardio og styrketræning hjælper til, til en øget forbrænding, men hvad er

mest effektivt når man ønsker en fedtforbrænding - Cardio, styrketræning eller en blanding?

Under selve træningen vil der være en forhøjet forbrænding uanset hvilken af

træningsformerne der dyrkes, dog vil en højere forbrænding finde sted under cardio træning

fremfor under styrketræning.

Der er dog også et andet parameter, der er meget vigtigt at kigge på, hvilestofskiftet, da langt

de fleste timer i døgnet ikke foregår i træning, men i hvile. Derfor vil et øget stofskifte, betyde

en generel højere forbrænding, i løbet af dagen og vil være med til at give mere holdebare

resultater.

Øget muskelmasse betyder øget stofskifte, som igen betyder øget fedtforbrænding.

Som

nævnt tidligere forbrænder 1 kilogram muskelmasse 54 kJ per dag (ca. 13 kcal), hvorimod det

for fedt blot er 19 kJ (ca. 4,5 kcal) pr. dag.

Aggerbeck, Anette: Sådan fungerer stofskifte

Københavns universitet: Kroppens energiomsætning

Biggart, Alun: Mere muskelmasse, øget stofskifte og højere fedtforbrænding

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 20

Julie Hansen, 3.x

For at have en jævn høj forbrænding i løbet af dagen, skal fedtet hos den overvægtige erstattes

af muskelmasse, da muskelmasse forbrænder 35 kJ mere, pr. kilogram pr. dag sammenlignet

med fedt.

For at opnå en øget fedtforbrænding hos overvægtige skal deres muskelmasse altså øges og

fedtmassen sænkes. En reducering af fedtmængden sker helt automatisk når muskelmassen

øges, da stofskiftet også øges.

Et træningsprogram til en overvægtig, med målet om at øge fedtforbrændingen kunne bestå af

lidt opvarmning i form af aerobisk træning, eksempelvis en gåtur på et par kilometre,

efterfulgt af noget styrketræning.

Ved aerob træning falder RQ ved langvarigt arbejde, dvs. ved langvarigt arbejde vil der ske

en større fedt-forbrænding, men som overvægtig, i dårlig form, vil der ikke kunne arbejdes ret

længe. Den aerobe træning vil i starten derfor primært være til for at blive varm i kroppen og

derved undgå skader ved styrketræningens delen, med tiden vil den aerobe træning dog kunne

øges og derved på sigt bidrage mere til en øget fedtforbrænding.

Som nævnt tidligere er det essentielt at muskelmassen hos den overvægtige øges, derfor skal

der naturligvis være noget styrketræning med i træningsprogrammet, til for at øge

muskelmassen.

Pr. kilogram muskelmasse forbrændes der 54 kJ dagligt, dette betyder at det er særligt

relevant at træne de store muskelgrupper som lår og baller, da der her kan vindes mest muligt

muskelmasse. Dog er de mindre muskelgrupper også relevante, da hvert enkelt gram

muskelmasse gør en lille forskel i det samlede forbrændings-regnestykke.

Til start vil det være bedst med en styrketræning, bestående af tung vægt med få gentagelser

(hvad der føles tungt for den overvægtige) da det har vist sig at muskelmassen øges bedst ved

udtrætning af musklerne. Dette kan gøres ved at arbejde med tung belastning, holde korte

pauser og eventuelt til sidst supplere med lidt ekstra løft, ved en lidt lavere belastning.

Med tiden vil musklerne vokse mere og mere, derved vil belastningen kunne øges for så at

skabe endnu mere muskelmasse, altså der vil med tiden kunne skabes progression.

Styrketræningen i sig selv giver ikke den store forbrænding, men giver i stedet et øget

hvilestofskifte, allerede efter første træning.

Wolf, Troels og Jørn Hansen: B - for bedre idræt (s. 119)

Iform.dk: Styrketræning - Løft din forbrænding

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 21

Julie Hansen, 3.x

Konklusion

Fedme er stærkt udbredt, men om det egentlig er så udbredt, som det antages kan der være lidt

tvivl om. Fedme vurderes på verdensplan udfor BMI, her skelnes der dog ikke mellem

muskuløse og fede. I stedet bør anvendes en DEXA skanning, da denne metode giver et

præcist resultat af fedtmængden og dens fordeling, særligt fordelingen er vigtig da fedt

omkring maven kan være farligt, hvorimod fedt på lår og numse ikke skader helbredet.

Biologisk set skyldes fedme i høj grad hjernens belønningssystem, som ofte formå at lokke

mennesket i ”den søde fælde” hvor mennesket får en god følelse i kroppen, når der spises slik

og søde sager. Derudover spiller tarmbakterier og de arvelige gener også en rolle.

Sammensætningen af tarmbakterier har betydning, da der er forskel på hvor godt bakterier

kan nedbyrde føden. Overvægtige har en øget mængde af bakterieslægten firmicutae, hvor der

hos normal vægtige ses flere fra slægten Bacteroides.

Er man overvægtig kan der heldigvis gøres noget ved dette, men diæt og træning er typisk

ikke nok for at få en stærkt overvægtig til at tabe sig, da hormonet leptin og

appetitreguleringen vil skabe udfordringer, da et fald i leptin mængden, som fremkommer ved

fedttab, betyder øget appetit. I stedet findes der fedmemedicin, medicinen er dog forbundet

med en masse bivirkninger og bruges derfor kun for at kickstarte et vægt/fedt-tab hos den

overvægtige.

I forhold til træning og RQ kan det konkluderes at RQ falder ved længerevarende arbejde, da

arbejdet bruger glukose fra de relativt små glukosedepoter. Omvendt stiger RQ i takt med en

stigende intensitet, da kroppen udnytter at kulhydrat er lettere at forbrænde fremfor fedt.

Ønsker man en fedtforbrænding gennem sin træning er det altså bedst at arbejde længere tid

ved samme ”lave” intensitet.

Når man skal øge sin fedtforbrænding mere generelt sker det bedst ved at øge sit stofskifte, da

stofskiftet konstant er i arbejde. Øger man sin muskelmasse øges stofskiftet også, da 1

kilogram muskelmasse forbrænder 54 kJ pr. dag, derved vil mere muskelmasse betyde højere

forbrænding hele døgnet, hvilket i længden giver et mere holdbart resultat.

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 22

Julie Hansen, 3.x

Litteraturliste

Bøger

- Hørlyk, Niels-Ole: MARATHON, Nucleus, 1 udgave, 2 oplag, 1991

- Rindom, Henrik: Rusmidlernes biologi, Sundhedsstyrelsen, 3 udgave, 4 oplag, 2004

- Torp, Kresten Cæsar: Biokemibogen, Nucleus, 2 udgave, 1 oplag, 2010

- Wolf, Troels & Jørn Hansen: B - for bedre idræt, Gyldendal, 1 udgave, 1 oplag,

2009

Internetkilder

- 121doc.dk: Hvorfor kan jeg ikke købe Reductil?

http://www.121doc.dk/reductil-slankepille.html ()

- Aggerbeck, Anette: Sådan fungerer stofskifte, netdokter.dk

http://www.netdoktor.dk/stofskifte/sygdomme/forbraending.htm ()

- Biggart, Alun: Mere muskelmasse, øget stofskifte og højere fedtforbrænding, alun.dk, 10-02-

2006

http://www.alun.dk/slank/muskelmasse-stofskifte-forbraend-fedt.html ()

- Iform.dk: Styrketræning - Løft din forbrænding

http://iform.dk/traening/styrketraening/styrketraening-loeft-din-forbraending ()

- Illustreret videnskab: Vejer muskler mere end fedt?, 2009

http://illvid.dk/mennesket/kroppen/muskler/vejer-muskler-mere-end-fedt ()

- Københavns universitet: Kroppens energiomsætning

http://www.ind.ku.dk/undervisning-

kurser/kurser_for_andre/efteruddannelse_naturfag/flamingo-kalorimetri.pdf (06-12-

2015)

- Københavns universitet, det farmaceutiske fakultet: Det medicinerede menneske -

Fedme, 2007

http://www.farma.ku.dk/uploads/media/DMM_kap._4_Fedme.pdf ()

- Larsen, Torben Bjerregard: Fedtstofskiftet, netdokter.dk

http://www.netdoktor.dk/madogkrop/artikler/fedtstofskiftet.htm ()

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 23

Julie Hansen, 3.x

- Lundbeckfond Lectures: Afhængighed - Hjernens belønningssystem ()

http://www.lundbeckfonden.com/lectures?recordid395=2 ()

- Motion-online.dk: Glem fedtforbrændingszonen

http://www.motion-

online.dk/sundhed_og_vaegt/vaegt_og_fedtprocent/glem_fedtforbraendingszonen/ (10-12-

2015)

- Politikken.dk: Karlund: Så mange kalorier skal du forbrænde for at tabe et kilo fedt. (08-03-

2014)

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/sundhedsp/ECE2227458/klarlund-saa-

mange-kalorier-skal-du-forbraende-for-at-tabe-et-kilo-fedt/ ()

- Rishøj, Didde: Overvægten sidder i hjernen, samvirke.dk ()

http://samvirke.dk/sundhed/artikler/overvaegten-sidder-hjernen.html ()

- Seeger, Charlotte og Berit Heitmann: De komplekse årsager til fedme, dsr.dk, 2008

http://www.dsr.dk/sygeplejersken/sider/sy-1-fedme.aspx ()

- Sjøgren, Kristian: Forskere finder syv nye genetiske årsager til fedme, videnskab.dk, 03-05-

2013

http://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-finder-syv-nye-genetiske-arsager-til-fedme (03-12-

2015)

- Spilde, Ingrid: Gør tarmbakterier os fede?, videnskab.dk,

http://videnskab.dk/krop-sundhed/gor-tarmbakterier-os-fede ()

- Stallknecht, Bente: Fysisk træning i behandling af overvægt og fedme, ugeskiftet.dk, 04-01-

2008

http://ugeskriftet.dk/videnskab/fysisk-traening-i-behandlingen-af-overvaegt-og-fedme (09-12-

2015)

- Statens institut for folkesundhed: Overvægt og fedme, folkesundhedsrapporten Danmark,

2007

http://www.si-folkesundhed.dk/upload/kap_21_overv%C3%A6gt_og_fedme.pdf (03-12-

2015)

- Sundhedsstyrelsen: Årsager til fedme, 1999

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ1999/fedme/Sektion5.htm ()

- Tastesen, Hanne Sørup: Fedme og diabetes, Københavns universitet, bioteknologisk

forskning, 2013

http://www.science.ku.dk/oplev-

science/gymnasiet/undervisningsmaterialer/boeger/bog_biotek_forsk/filer/7_fedme_og_diabet

es.pdf

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 24

Julie Hansen, 3.x

- Thaning, Svend: Mere ilt i atmosfæren gør klimaet koldere, videnskab.dk,

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/mere-ilt-i-atmosfaeren-gor-klimaet-koldere (09-12-

2015)

- Tholl, Sofie: Fedme i Danmark, iBureauet/Dagbaldet Information, 2012

http://www.faktalink.dk/titelliste/fedme-i-danmark/hele-faktalinket-om-fedme-i-danmark (08-

12-2015)

Figure

- Figure 1 - http://detsundeliv.dk/artikler/forskning/3754/fedme-kan-forebygges.aspx

- Figure 3 - Hørlyk, Niels-Ole: MARATHON, Nucleus, 1 udgave, 2 oplag, 1991

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 25

Julie Hansen, 3.x

Bilag

Forsøgsvejledning - RQ måling

Der tages udgangspunkt i andet forsøg, da første forsøg var mislykket

SRP -Fedme

17. december 2015

Side 26

Julie Hansen, 3.x

RQ beregninger