SRP om feminisme og valget i USA 2016 i Engelsk A og Samfundsfag A

Abstract

This study investigates the possible historical event the US is facing in 2016; the first female

president. This study accounts for identity formation in the late modern society with particular

reference to gender and gender roles. This is examined with the sociologists; Anthony Giddens,

Thomas Ziehe, Talcott Parsons and George Herbert Mead. The study analyses Hillary Clinton’s

campaign speech “Four Fights” with a view to determine the gender debate and how it dominates

the president election in 2016. Additionally, it analyses her use of American values and how these

two variables benefit Hillary in her campaign rally. The study founds that Hillary uses fundamental

American values to empower her stances and her gender. The study discusses which feminism

dominate the voters, and whether or not Hillary benefits from this. Finally, the study discusses

which stereotypes the American citizens combine with women and leadership, and how these

stereotypes influence her chances of being the first female president of the united states. Here the

study integrated the analyzed themes to draw the conclusion that Hillary defiantly has a chance of

becoming the first female president, if she plays her cards right.

Indholdsfortegnelse

Abstract ..................................................................................................................................... 1

Indholdsfortegnelse ................................................................................................................... 2

Indledning .................................................................................................................................. 2

Anthony Giddens og modernitetsteorien. ................................................................................... 3

Det traditionelle samfund .................................................................................................................. 4

Identitetsdannelse i det senmoderne samfund. .................................................................................. 4

Socialisering. ...................................................................................................................................... 5

Kønsroller i det senmoderne samfund ................................................................................................ 6

Biologi og kønsroller. ......................................................................................................................... 7

Delkonklusion .................................................................................................................................... 7

Hillary Clinton ............................................................................................................................ 8

Analyse af ”Four Fights”. .................................................................................................................... 8

Struktur ................................................................................................................................................... 10

Appelformer ............................................................................................................................................ 11

Stilistiske virkemidler. ............................................................................................................................. 12

Hillarys brug af amerikanske og feministiske værdier i valgkampen, og hendes brug af kønsdebatten.13

Delkonklusion .................................................................................................................................. 14

Diskussion af den dominerende feminisme i USA ...................................................................... 15

Forskellige typer feminisme ............................................................................................................. 16

Den feministiske tendens i USA. ............................................................................................................. 16

Statistik om kønsstereotyper; kvinder og toppositioner. ................................................................... 18

Delkonklusion .................................................................................................................................. 20

Konklusion ............................................................................................................................... 20

Litteraturliste ........................................................................................................................... 21

BILAG ....................................................................................................................................... 22

Indledning

I hvad vi kalder det senmoderne samfund har individet uendelige muligheder til at skabe en identitet

uafhængigt af den pligtkultur og identitetsnormer, som der fandt sted i det traditionelle samfund.

Denne individualisering har givet flere muligheder for det enkelte individ, og de traditionelle

kønsroller fastlåser ikke kønnene til værende bundet til en specifik arbejdsfordeling. Denne

frigørelse af kønsrollerne er blandt andet sket på baggrund af en samfundsmæssig bevægelse kaldet

feminismen. Hvor feminismen førhen var en bevægelse, der skulle bryde kvindens undertrykkelse i

samfundet, er det nu blevet til en samfundsgruppe hvor man kan finde sin identitet gennem normer

og værdier.

En af de amerikanske værdier ligestilling. Hillary Clinton stiller op til præsidentvalget i USA for

anden gang i år 2016 med dette formål, og ikke kun ligestilling i muligheder, men også ligestilling

mellem kønnene. I Hillarys første kampagne, valgte hun at spille på hendes mere maskuline værdier

og kaldte sig en ”Iron-lady”. I præsidentvalget 2016 spiller tonerne anderledes, og Hillary vælger at

spille på hendes feminine sider, udover de maskuline. Hendes valgstrategi har altså ændret sig

radikalt, og dette er velset i samfundet. Flere og flere amerikanske politikere har samme valgstrategi

som Hillary, grundet der er sket en feminisering af samfundet. Dilemmaet i dag er hvorvidt Hillary,

og kvinder generelt, stadig bliver set som det svagere køn, som ikke er i stand til at påtage sig

lederroller.

Det er netop dette, denne opgave vil undersøge. Opgaven vil redegøre for identitetsdannelse med

særligt fokus på køn og kønsroller. Dette er med formålet at kunne analysere Hillary Clintons ”Four

Fights” tale, hvor der lægger henblik på netop kønsdebatten i USA. Herunder bliver der også lagt

fokus på amerikanske værdier, som skal underbygge hvordan hun sætter ligestillingsdilemmaet op

som værende en national udfordring. Herefter vil opgaven diskutere hvorvidt Hillary, og kvinder

generelt, stadig er låst fast i traditionelle stereotyper om kvinder, eller om hun er i stand til at

balancere sin kampagne, så hun både fremstår som en sand leder, en ”iron-lady”, men også som

feminist og demokrat, som er klar til at løfte landet til ligestilling, både i fordelingspolitikken, men

også blandt kønnene.

Anthony Giddens og modernitetsteorien.

Antony Giddens var en betydningsfuld sociolog i slutningen af 1900tallet. Giddens modernitetsteori

har med grundlag i modernitetshistorien underlagt, at udviklingen af det senmoderne samfund har

indflydelse på individet og identitetsdannelsen, og derved også dets rolle i samfundet. I denne

opgave vil der ikke blive redegjort for overgangen fra det traditionelle samfund til det moderne

samfund og det senmoderne samfund, men der vil henvises til de forskellige perioderes

identitetsdannelse og hvordan de samfundsmæssige forandringer har skabt nye rammer for det

senmodernes menneskes identitetsdannelse og heraf også kønsroller. Derefter vil der blive redegjort

Hele ”Anthony Giddens og modernitetsteorien” afsnittet samt undertitler er skrevet på baggrund

af følgende materiale (med undtagelse af fodnote 1 og fodnote 2):

Antoft, Rasmus m.fl.: SociologiNU systime 2015 (pdf)

Bruun Bundgård, Maria m.fl.: Sociologi SET – en grundbog i Sociologi, systime (iBog)

Winter Bülow, Morten m.fl.: SamfNu STX og HF B. 1. udg. systime, 2011 (eBog)

http://gymportalen.dk/15932

for den rolle vi pålægger kønnet via socialisering, og hvordan kønsrollemønstret er blevet brudt fra

de fundamentalistiske kønsroller.

Det traditionelle samfund

I det traditionelle samfund forandrede samfundets normer sig langsomt, og det enkelte individ var

underlagt faste retningslinjer og regler for hvordan livet skulle leves. Her var kønsrollerne allerede

fastlagt ved fødslen. Drenge vidste fra en tidlig alder hvad han skulle være, han skulle nemlig være

det samme som sin far. Manden var familieforsørgeren, og det var hans rolle at forsørge familien.

Det var kvindens rolle at klare huslige pligter og passe børnene. Der herskede altså en pligtkultur,

som fastlagde rammerne for kønnene, og deres forpligtelser i samfundet. Det var altså de nære

relationer, deres sociale klasse og køn der fastlagde identiteten, og yderligere selvudvikling var ikke

en nødvendighed. Kønsrollen var en del af ens identitet, og ens liv blev derved defineret af dette.

Mandens og kvindens kønsroller var altså urokkelige, og mandens rolle var overlegen,

sammenlignet med kvindens. Der er derved tale om en patriarkalsk samfund.

Identitetsdannelse i det senmoderne samfund.

Identitetsdannelse og kønsroller har ændret sig siden da. Ifølge sociologen Thomas Ziehe er der sket

en kulturel frisættelse, og derved hænger kønnene ikke længere fast i nogle bestemte identiteter

eller kønsroller, i det senmoderne samfund. Der er plads til at danne nye kønsroller, grundet den

voksende ligestilling, økonomisk velstand og aftraditionalisering. I dag går identitetsdannelse ud på

andre præmisser:

 Sammenrykning af tid og rum: Tid og rum er rykket sammen, som gør at vi kan

kommunikere på tværs af tid eller geografisk placering. Dette gør det nemmere at være flere

steder på én gang og man kan få del i flere kulturer. Heraf er der også sket en globalisering,

som følge af, at kunne kommunikere med hele verden. Dette har ført til sammenblanding af

forskellige kulture, som også kan påvirke ens identitet, og give øget refleksion grundet den

større indsigt i verdensbilledet.

 Refleksivitet og individualisering: Mennesket rationalisere og reflektere over sin identitet og

meningen med livet. Mennesket prøver at finde svar og skabe mening. Individualisering er

altså uundgåeligt i et senmoderne samfund. Vi prøver at skabe os selv som en individuel

person, uden en nødvendig relation til religion, social klasse eller familie.

Aftraditionalisering er altså et led i identitetsdannelse, idet vi ikke prøver at afspejle os selv i

traditioner eller religiøse normer. Vi prøver at afspejle os selv i samfundet.

Kombinationen af disse faktorer udgør en vigtig del i nutidens identitetsdannelse, og ifølge flere

sociologer skal den enkelte person skabe sin egen fortælling, og vi deltager ubevidst i et

selvrealiseringsprojekt, idet vi har opnået en frisættelse i samfundet. Med andre ord, vores brud med

traditioner og vores øget refleksivitet og individualisering gør, at vi som mennesker har frit spil til

at danne os selv i samfundet, vi har derved frie tøjler til at indrette os selv, uafhængigt af

forældregenerationens normer og værdier.

Socialisering.

Dette brud med kønsroller og frisættelsen af individet, har fået sociologer til at reflektere over hvad

der definerer kønnene og de kønsroller vi ser i dag i samfundet. Her kan vi starte med at skelne

mellem ”sex” og ”gender”. To engelsker termer, som bruges til at definere kønnet på 2 forskelige

måder. ”Sex” er hvad man på dansk ville kalde det biologiske køn, altså hunkøn eller hankøn,

hvoraf ”gender” er det sociale køn, som er de normer og forestillinger vi associerer de forskellige

køn med, når de interagerer i samfundet. Den proces kalder vi også socialisering. Her skelner man

typisk mellem primær socialisering og sekundær socialisering. Gennem socialiseringen lærer vi

ubevidst om normer, og hvordan vi skal tilpasse os i samfundet. Dette er yderst relevant, når man

taler om nutidige kønsroller. Gennem primær socialisering oplever man kønnene i intimsfæren, og

her ses det at der bliver skelnet mellem drenge og piger.

Dette kommer sociologen George Herbert Mead ind på. Ved at iagttage bestemte kønsroller i ens liv

fra barnsben af, bliver de roller der iagttages en del af identitetsdannelsen. Ifølge Herbert, så

imiterer barnet en rolle fra kendte personer, f. eks ens mor eller far, til senere at imitere en generel

rolle i samfundet. Dette er en tendens, som i dag bidrager til kønsstereotyperne og kønsroller, da vi

typisk påtager os rollen fra samme køn. Kønnene er fra tidlig alder typisk del op i ekspressive

funktioner, som er gjort ved at påtage sig en moderrolle, og instrumentelle funktioner, ved at påtage

sig en forsørger rolle. Idet forældregenerationen var præget i højere grad af kønsroller og

kønsstereotyper, så påtager barnet sig også den rolle i sin identitetsdannelse ubevidst. Denne

rolleoptagning bidrager altså med, at piger skal agere med ekspressive funktioner, og drenge agere

med instrumentelle funktioner. Den sekundære socialiseringen sker ved de normer, andre pålægger

os. Disse får vi gennem institutioner og venner, og herved lærer vi også socialt sammenspil. Derfor

agerer vi også ubevidst efter, hvad samfundet forventer af os. Disse får vi især i form af hvilke

grupper vi bliver en del af. Heraf får vi et bestemt værdisæt. Følger vi ikke normerne, sker der en

marginalisering. Frisættelse er altså ikke ensbetydende med, at man er fri for normer eller regler,

men derimod man frit kan vælge selv, hvilke grupper og hvilken identitet man vil socialisere sig

med.

Hvis vi kigger på hvilke normer der bliver pålagt kvinder, så kan vi se, at de har ændret sig gennem

tiden. I 1900 tallets USA prøvede en række forskere at finde videnskabelige beviser på, at kvinder

ikke var biologisk egnet til en længere videregående uddannelse eller arbejdsmarkedet. Dette var

fordi kønsrollerne var anderledes dengang, end hvad de er nu. Der er sket langsomt en brydning af

kønsrollerne. I dag har kvinder flere muligheder socialt og politisk end dengang. I et senmoderne

samfund, kan man bestemt argumentere for, at kvinden på mange punkter bliver sat op på lige fod

med manden. Begge køn har rettighed til uddannelse, begge har stemmeret, begge har krav på at

blive behandlet juridisk ligeværdigt i henhold til grundloven, og begge har ret til at gå på barsel.

Man kan altså sige, at mænd og kvinder agerer på fælles vilkår i mange af samfundets aspekter.

Dog er der stadig mange steder i verden, hvor mænd og kvinder ikke agerer på lige fod. Ifølge

statistikker, så har mænd en større årlig indkomst end kvinder, på trods af de laver det samme

stykke arbejde

. Derudover er der en tydelig mandlig dominans i forhold til toppositioner i

erhvervslivet og præsidentposter. Danmark fik i 2011 sin første kvindelige statsminister. USA har

hidtil ikke haft nogen endnu. Er det fordi vi associere kvinder med en lavere intelligens, og de kan

herved ikke værende i stand til at være ledere? Nej, det er ikke hvad statistikkerne viser os. Der er

faktisk en betydelig større procentdel kvinder end af mænd, som fuldføre en længere videregående

uddannelse

Kønsroller i det senmoderne samfund

I dag i hvad vi kalder det senmoderne samfund, er der derved ikke længere et behov for en stærk

mandlig leder eller beskytter, til at sikre kvindens overlevelse. Det traditionelle samfunds klare

forestilling af kønsroller er blevet brudt. Det 20 århundrede var startskuddet på kampen om social

ligestilling mellem kønnene, og idet at kvinderne kom på arbejdsmarkedet skete der et brud med

kvindens traditionelle kønsrolle. Dette gjorde at det ikke længere gav mening for manden at

iscenesætte sig selv som familieforsørgeren, og herved blev mandens traditionelle kønsrolle også

brudt. Det var altså sket en omstilling fra den traditionsbundne arbejdsfordeling i familierne, til en

mere ens fordeling. Den omvending at kvinden tager del i arbejdsmarkedet har også medført, at

manden er begyndt at tage del i de huslige pligter, og opdragelsen af børnene. Denne tendens står i

stor kontrast til de tendenser vi ser i det traditionelle samfund, og der kan herved argumenteres for,

at der ikke er faste kønsroller i samfundet, idet den tidligere arbejdsdeling nu er aktuel hos begge

køn, i det begge køn kan være familieforsørgere og de begge kan deltage i huslige pligter.

Samfundet har altså rykket sig drastisk mht. til kønsroller. Der er dog stadig tale om traditionelle

feminine og maskuline træk, og typiske mandlige og kvindelige stereotyper. I takt med

ligestillingen mellem det sociale køn, så bliver de feminine træk anset som en vinder på bekostning

af de maskuline træk, og dette er begrundet ved mænds større deltagelse i familielivet, og derved er

de feminine træk at fortrække i denne aktive deltagelse. Der er altså tale om en feminisering af

samfundet, som vægter de feminine værdier højere end de maskuline. Derved bliver retningslinjerne

om, hvad en rigtig mand er også udvisket, da der ikke længere er et klart svar på, hvad det vil sige at

være en rigtig mand. Der er altså tale om en udviskning af feminine og maskuline træk samt

arbejdsdeling, for at få familielivet eller individet til at gå op i en højere enhed.

http://www.dol.gov/wb/images/EqualPay_infographic.pdf

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR264.pdf

Biologi og kønsroller.

Den amerikanske sociolog Talcott Parsons mener dog, at at mandens og kvindens biologiske

forskelle gør, at de hver har deres rolle at udfylde i samfundet, og det er essentielt for familien som

enhed, at disse kønsroller forbliver. Kvinder har nogle ekspressive funktioner, som gør at kvinden

sikrer følelsesmæssige forhold, og manden har derved nogle instrumentelle funktioner, som gør at

manden kan skaffe fornødenheder eller udføre andre praktiske opgaver, for at opretholde familien.

Han mener altså, at manden og kvinden er afhængige af hinanden, for at opretholde familien som

institution, og at de to parter skal overholde disse klart afgrænsede roller. Så selvom vi kan

iscenesætte os selv i et senmoderne samfund med åbne muligheder, så er der også argumenter for, at

kønsroller stadig er en del af ens identitet og rolle i samfundet, og at biologien bag kønnet er der

som fastholder kønsrollerne.

Delkonklusion

Vi kan herved konkludere at identitet og kønsrolle ikke er uafhængige af hinanden, og den

forståelse ligger også når vi agere i samfundet, grundet de typiske kvindelige og mandlige

funktioner som vi påtager os fra en tidlig alder. Det senmodernes samfunds globalisering,

selvrefleksivitet og individualisme er dog et betydningsfuld led i at bryde netop de traditionelle

kønsroller og stereotyper. Større indsigt, gennem globalisering og ophævelsen af tid og sted, samt

refleksivitet er et led i at kvinden især ønsker at bryde den undertrykkende kønsrolle, som binder

hende til familielivet uden at kunne engagere sig i samfundet på egne vegne. I dag har begge køn

uendelige muligheder for at danne sig selv i samfundet, og herved danne et brud med traditionelle

kønsroller og stereotyper. Vi befinder os i en epoke, hvor kønsrollemønstret er ved at blive brudt for

alvor, netop grundet individets frisættelse, og sammensmeltning af de forskellige køns tidligere

roller. Denne frisættelse og konstante refleksion over sig selv, er årsagen til at der ikke længere er et

almengældende kønsrollemønster. Et samfund uden kønsroller er dog for idealistisk. Realismen er,

at vi stadig opdeler kønnene efter bestemte stereotyper, både på godt og ondt. Det er i dag langt

mere underforstået, idet vi ikke forventer klare retningslinjer for kønsrollerne, som i det

traditionelle samfund. Vi forventer dog, at kvinder i en højere grad ønsker en familie, end mænd. Vi

forventer hermed også, at mænd høre mere hjemme på arbejdsmarkedet, end hjemme og skifte

bleer. Vi forventer at en mand leder et sportshold, frem for en kvinde. Realismen river det

idealistiske billede i stykker. For der er stadig undertrykkelse af kvinden, og i USA ser vi stadig

tendenser på ligeløn ikke er aktuelt endnu

Ifølge Ziehe har mennesket et behov for at orientere sig i samfundet, grundet frisættelsen.

Mennesket er nødt til at finde nogle relationer i form af at være med i grupper, hvor man finder

sammen med andre individer der deler samme normer og værdier. Derfor kan man godt

argumentere for, at sammen med den øgede bevidsthed om lige rettigheder, og vores

individualisering, så finder mennesket sammen i grupper, og herved forstærkes den feministiske

tendens vi ser i dag, i håbet om ligestilling og om at bevise kvindens værd i overensstemmelse med

mandens.

Hillary Clinton

Hillary Clinton annoncerede d. 12 april 2015, at hun stillede op som kandidat for Demokraterne i

præsidentvalget i 2016 i USA. Hun stillede derefter selv op i år 2008, men tabte til Barack Obama.

Hun tjente i stedet som udenrigsminister.

Hun er uddannet jurist, og valgte efter hun dimitterede at

arbejde for flere forskellige organisationer som hjalp familier og børn i forskellige aspekter. I 1995

blev hun globalt set anerkendt som feminist, hvor hun holdte en tale i Beijing. Her sagde hun blandt

andet: “human rights are women's rights and women's rights are human rights once and for all”

Hendes passion for middelklassens problemer samt feminisme har altid stået hende nær. Hillary

stiller op i præsidentvalget 2016 med håb om at blive USA's første kvindelige præsident. Der har

endnu ikke været en kvindelig præsident i USA, på trods af der har været flere kandidater. I denne

opgave vil der blive analyseret Hillary Clintons første åbne kampagnetale ”Four Fights”. Der bliver

lavet en retorisk analyse, hvor Ciceros Pentagram bliver inddraget og der vil blive sat fokus på

stilistiske virkemidler. Dette vil muliggøre en analyse af hendes brug af amerikanske og

feministiske værdier i talen. Derudover analyseres der på hvordan kønsdebatten italesættes. Til sidst

laves der en analyse på artikler om Hillary Clinton med formålet at undersøge hvordan

kønsdebatten dominere i valgforummet.

Analyse af ”Four Fights”.

(Se bilag 1: ”Four Fights” med linjenummerering)

Ciceros pentagram er et værktøj som kan bruges til at klargøre hvem taleren er, hvem talen

henvender sig til, hvilke omstændigheder talen er holdt i og hvilke sproglige virkemidler der bruges.

Jeg vil med hjælp af pentagrammet klargøre disse aspekter i talen.

D. 13 juni 2015 befinder Hillary Clinton sig på Roosevelt Island i New York, og holder sin ”Four

Fights” tale. Hun vælger at holde talen i Frankling D. Roosevelt ”Four Freedoms Park”, hvor

Fankling D Roosevelt selv holdte en tale for demokratiet omhandlende 4 essentielle friheder.

Det er Hillarys første tale under Campaign Rally

, hvor hun fremlægger sine grundværdier og

fremtidsplaner. Hun taler til USA’s befolkning vælgergruppe, som især tilhører under- og

middelklassen. Hun lægger fokus på feministiske værdier, derved er hendes modtagergruppe også

feminister. Hillary snakker Demokraternes sag, og derved er hendes tale relevant for vælgere med

samme politiske holdning, dette understreges idet hun direkte siger, at Republikanerne ikke har en

ordentlig vision for nationen. Talen er yderst aktuel, idet det er en kampagnetale som hun holder i

https://www.hillaryclinton.com/about/bio/

https://en.wikipedia.org/wiki/Women%27s_Rights_Are_Human_Rights

Campaign Rally, amerikansk fænomen hvor politikere rejser rundt i nationen for at holde taler og

event.

forbindelse med præsidentvalget i år 2016. Sproget er simpelt i ordvalget og sætningerne er

middellange eller korte. Dette er klogt idet talen er forholdsvis lang, og her kan korte og simple

sætninger holde fast i lytteren i længere tid. En tendens i denne tale er, at Hillary bruger kvinder

som hovedrollen i hendes eksempler, dette er med til at sætte fokus på og inddrage kvinder i den

politiske debat.

I denne tale fremhæver hun primært om 4 sager, som hun vil kæmpe for:

 Økonomi: Hun ønsker at styrke middelklassen, hæve minimumslønnen, sørge for ligeløn for

kvinder, ulovliggøre diskrimination mod LGBT

ansatte, forbedre skatten for alle og

desuden også forbedre personlig og fagligudvikling for arbejdere, så det er lettere at

skiftearbejdsplads. Herudover bliver der lagt stor fokus på unge, og hvordan College skal

være en økonomisk mulighed for alle. Sidst for kategorien snakker hun om en forbedret

infrastruktur, som skal være førende globalt. Desuden skal dette selvfølgelig gøres med

mindst mulig skade for miljøet. Dette er et led i at skabe flere arbejdspladser for

amerikanere.

 Familie: Hun sætter fokus på at flere familie har haft økonomiske problemer siden

lavkonjunkturen. Her ønsker hun at indføre et velfærdsystem med sociale ydelser som

familieorlov, børnepleje og psykiske sygdomme mm.

 Amerikansk ledelse: Forbedret militær, styrke alliancer og tage kampen op mod

modstandere.

 Reformere regeringen: Hillary mener det er på tiden at tage regeringen ud af virksomhedens

hænder, og tilbage i alles hænder, så at sige. Derudover vil hun også have bedre

stemmeforhold så man bevare stemmerettighederne.

I talens hovedpunkter lægger hun blandet andet stor vægt på 2 temaer: Amerikanske værdier og

lighed mellem kønnene. Disse to begreber vil jeg arbejde med igennem analysen af talen. I talen er

det overordnede budskab at informere om de førnævnte mål, som Hillary vil sætte sig som

præsident. Hendes formål er altså at informere lytterne om hvilket ambitioner hun vil sætte sig, som

USA’s første kvindelige præsident. I forbindelse med disse mål lægger Hillary fokus på

nationalisme i form af at snakke om amerikanske værdier og det specielle ved at være amerikaner

(l. 0-28 s.1 , 1.32-137 s.4 og l. 254-256 s.6). Derudover lægger hun også fokus på feminisme, og det

at være kvinde i USA. Hillary siger direkte, at hun ikke kan forstå der stadig ikke er indført ligeløn.

(l. 118-119 s.3 og l.241-245 s.6). Hendes feministiske holdninger står stærk i citatet ”This isn’t a

women’s issue. It’s a family issue.”

Kort for: Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender.

Struktur

For at kunne dykke dybere ned i en tale er det nødvendigt at lave en retorisk analyse hvor talen

deles op i bestanddele, opdelt ud fra flere retoriske perspektiver. Først vil jeg kigge på strukturen i

talen. Dette gør jeg for at klargøre talens opbygning for bedre at kunne analysere og bearbejde

teksten. En klassisk talestruktur vil være opdelt således:

Exordium: Talens begyndelse. Begynder oftest med en forklaring på talens anledning eller begyndelse.

Corpus: Talens krop. Denne er hyppigst den vigtigste eller længste del. Kroppen består af;

- Narratio; Den fortællende del, som beskriver baggrunden for talen. Narratio er første del af Corpus.

- Argumentatio; Argumentationsdelen skal indvie og overbevise modtageren om at tænke, føle og

handle på en bestemt måde. Argumentatio er oftest efter Narratio. Argumentatio kan opdeles i 2,

hvoraf rækkefølgen på disse dog kan variere:

Probatio; Første del af argumentatio hvor taleren fremføre sine argumenter.

Refutatio; Anden del af argumentatio hvor taleren fremføre modstanderens argumenter

Peroratio; Talens afslutning. Denne består oftest af en sammenfatning og/eller en direkte appel.

Jeg vil nu redegøre for talens struktur.

Exordium (l. 1-22);

Formalitet, hun takker og snakker om New York.

Historisk reference til Fanklin D. Roosevelt, som også var demokrat. Hun præsentere hendes

parti og deres mærkesager, stadig med reference til historien. Her ligges særligt vægt på

typiske amerikansk grundværdier; hvis alle udføre deres del af arbejdet, så er vejen til

vedvarende velstand lagt, dette nævner hun i l. 14-15 s. 1 og uddybende l.18-21 s. 1.

Corpus (l. 23 s. 1 – l. 335 s.8);

Narratio (l. 23-100) Her en forklaring på nationens mangler, og hvordan de amerikanske

grundværdier kan være med til at gøre USA til et bedre sted af være, hvis de bare står

sammen om det (l. 99-100 s.3)

Argumentatio (l. 100-333) Her bruger hun Pathos og Logos for at argumentere. Dette gør

hun ved at involvere personlige historier om livet i middelklassen og ved at fortælle om

middelklassens trængsler. Her relaterer hun disse trængsler til den Amerikanske Drøm og

hvordan det stadig er muligt at blive en bedre nation. Herefter bruger hun statistikker og

objektive argumenter, mens hun fremfører sine argumenter.

Gabers og Høgel, 1995

 Refutatio; (l. 101-131) Republikanernes version af et bedre samfund, som ikke er

tilstrækkeligt, ifølge Hillary. Direkte konfrontation af deres værdipolitik og

fordelingspolitik.

 Probatio; (l. 131-335) Her bliver de 4 kampe præsenteret og argumenteret for.

Peroratio (336-380);

Erkender at præsidentembedet er et hårdt job, men som kontrast fremhæver hun sine

personlige styrker. Hun er klar til at tage udfordringen op, og at hun har kvaliteterne til at

være præsident. Hverken hendes køn eller erfaring kan der sættes tvivl til. Hun udrydder

denne tvivl ved at iscenesætte både hende selv, og hendes mor som 2 stærke, viljekraftige

kvinder, som ikke giver op. Hun erkender dog at hendes 4 kampe bliver hårde, men at hele

nationen også er bygget op på et hårdt kæmpende grundlag, bygget af alle, og ikke kun

minoriteten. Derved vil hun som kvinde, ikke se nogen større udfordring end manden.

Ved at bygge en tale op på en sådan måde kan det give flere betydningsfulde effekter. I exordium

skaber Hillary kontakt med lytteren ved at gengive hendes relationer til New York og dets beboere.

Herefter fortæller hun hvordan USA stadig har udfordringer, i henhold til Franklin D. Roosevelts

”Four Freedoms” tale. Hermed sættes hendes tale i et historisk lys, som hun klogt udnytter ved at

sætte sin tale i relation til Roosevelts både ved placering og ved titel. Narratio bruger Hillary til at

belyse de kritiske mangler i samfundet. Dette er klogt idet Hillary erkender disse problemer, og kan

herved også kan ændre problemerne – hvis hun bliver valgt som præsident. Hun belyser dem

yderligere i argumentatio, hvor hun bruger refutatio og probatio til at skabe dynamik i talen. Her

bruger hun først refutatio til at kritisere republikanerne og belyse fremtidige problemer, og derefter

bruger hun probatio til at sikre at disse problemer kan løses. Ved brugen af probatio kan Hillary

iscenesætte sig selv som en god fremtidig leder med ambitioner om at lede landet på en stabil og

troværdig måde. Dette gør hun ved at appellere til den amerikanske drøm om at hvis alle, inklusiv

hende selv, er klar til at kæmpe for det. I peroratio slutter hun talen med at tillægge sig selv styrker

og personlige egenskaber såsom viljestyrke, klogskab og empati. Dette er smart idet lytteren får en

følelse af at kende Hillary bedre, og herved skabe en relation til lytteren. Desuden bruger Hillary

også peroratio til at snakke om hendes mor som hun fremstiller som en stærk kvinde på alle

aspekter, som også har opdraget hende selv ligesådan. Hun bruger hendes sidste ord i talen til at

fremhæve kvinden som køn, og tager herved del i kønsdebatten.

Appelformer

I starten af talen lægger hun stor vægt på hendes relationer til New York og hendes mange års

erfaring inden for politik. Herved bruger hun Ethos i talen, ved at sige, at hun er ”én af dem” og

derved skaber troværdighed til modtagerne. Hendes valg af placeringen og titel tilføjer også til

hendes brug af Ethos. Symbolikken i, at hun vælger at holde talen i ”Four Freedoms Park” er

betydningsfuld for Demokraterne. Hillary trækker herved også på noget af Roosevelts betydning,

dengang han var præsident. Derudover skaber hun en yderligere forbindelse til hans tid som

præsident ved at navngive hendes tale ”Four Fights, som næsten er lig med hans ”Four Freedoms”.

Dette er også med til at bidrage til hendes troværdighed. Den kulturelle og historiske effekt i talen

er ønskeligt i en valgkamp, hvor man gerne vil appellere til vælgerne om hendes troværdighed, men

også deres fornuft, intellekt, vejvilje og kampgejst, som hun også gør senere i talen. Hillary bruger

efterfølgende Logos i hendes argumentation og fremstilling af hendes 4 kampe hvor hun bruger

fornuftige, objektive argumenter ved hjælp af statistik og undersøgelser. Hun understreger sine

argumenter med Pathos. Det ses blandt andet i hendes kropsprog i talen, og i hendes ordvalg ved for

eksempel at bruge sætninger som ” But, we all know”. Dette giver en effekt af, at det omtalte

problem er et, vi alle er klar over, og at hun er klar til at tage hånd om det. De dominerende

appelformer er både Logos, Pathos og Ethos idet hun underbygger sine argumenter og sine visioner

om de 4 kampe rationelt med statistik og fakta. Pathos kommer for alvor i brug når Hillary taler om

de amerikanske grundværdier, og især da hun appellerede til under- og middelklassens forsømmelse

i samfundet, og herved frembringer stærke midlertidige følelser hos lytteren. Hendes brug at Ethos

er uvurderligt i henhold til at trække hendes vælgere med i hendes argumentation, og skabe en

troværdighed som første kvindelige præsident, som hun især gør brug af først og sidst i talen.

Stilistiske virkemidler.

Stilistik er et retorisk virkemiddel, som kan være med til at tydeliggøre budskaber. Stilistik kan altså

være et virkemiddel, som kan forme tanker og følelser hos lytteren, og er derfor et vigtigt element

ved politiske taler.

Anaforer er et vigtigt stilistisk virkemiddel og bliver hyppigt brugt i taler. En anafor er en

gentagelse af det første ord eller led i en sætning. Disse gentagelser giver ordene mere styrke og

troværdighed. Hillary Clinton gør brug af anaforer flere gange i talen. Et eksempel er dette l. 70-79

s. 2

“For the successful and the struggling. For the innovators and inventors. For those breaking

barriers in technology and discovering cures for diseases. For the factory workers and food servers

who stand on their feet all day. For the nurses who work the night shift. For the truckers who drive

for hours and the farmers who feed us. For the veterans who served our country. For the small

business owners who took a risk. For everyone who’s ever been knocked down, but refused to be

knocked out.”

Hendes brug den af anaforiske sætningsbegyndelse ”for the” forstærker hendes budskab med at hun

stiller op for alle amerikanere, og ønsker lighed for både toplederen og fabriksarbejderen. Hillary

opfordrer alle amerikanere til at stemme på hende, for at få en nation hvor alle er lige. Dette er

typiske amerikanske værdier; lighed, demokrati og historiske værdier.

http://www.commondreams.org/views05/0420-20.htm

Antiteser er et stilistisk virkemiddel, som kan bruges til klargøre et budskab. Ved hjælp af antiteser

kan man stille to modsætninger op mod hinanden og på den måde forenkle virkeligheden. Dette

sort-hvid dilemma som lytteren bliver sat overfor, giver ingen plads til alternativer muligheder.

Herved er lytteren nødt til at vælge side, hvilket kan vise sig nyttigt i en valgkamp, da taleren kan

iscenesætte sig selv som værende det ”gode valg”. I talen bruger Hillary brug af antiteser med

forskellige formål.

Et eksempel er hun sætter en ”dem  os” antitese op, når hun snakker om republikanerne. Dette

tydeliggøres blandt andet i disse sætninger ved brugen af ”they” og bruger som modsætning ”I”

eller ”my”

“These Republicans trip over themselves promising lower taxes for the wealthy” (l. 109 s.3)

”They shame and blame women, rather than respect our right to make our own reproductive health

decisions.” (l.118-119 s. 3)

”My values and a lifetime of experiences have given me a different vision for America” (l.124 s.3)

Ved hjælp af denne antitese sættes to modsætninger op, hvor hun fremstår som kvinden med alle

svarerne og alle de gode hensigter. Hun får derved også en kontrast bragt frem mellem

Demokraterne og Republikanerne. Demokraterne kæmper for frihed, ligestilling og en bedre nation

for alle, altså typiske amerikanske værdier, hvoraf Republikanerne kæmper for det modsatte.

Kontrasten heraf kan altså ses som ”de gode” mod ”de onde”. Denne effekt får lytteren til at vælge

side, hvor Hillary appellerer til at vælge den side, med de gode, fundamentale amerikanske værdier

som sikre lighed og fremgang for alle.

Hillarys brug af amerikanske og feministiske værdier i valgkampen, og hendes brug af

kønsdebatten.

Da Hillary stillede op i 2008 blev hun mødt med råd om, ikke at spille på hendes kvinderolle, idet

det kunne blive en sårbarhed for hende

. Samfundet har ændret sig siden da, og det er blevet mere

aktuelt end nogensinde at kalde sig feminist. Dette trækker Hillary på i denne tale samt mange

andre taler, hvor hun fremstiller sig selv om feminist eller havende feministiske værdier. Dette ses

blandt andet i hendes ”Four Fights” tale, hvor hun til sidst siger:

“An America where a father can tell his daughter: yes, you can be anything you want to be. Even

President of the United States.”

I dette citat ser vi hvordan Hillary snakker om åbne muligligheder for kvinder, og hun udnytter

herved igen kønsdebatten, ved at sætte et fremtidsscenarie op hvor køn ikke har nogen betydning i

forhold til toppositioner. Dette sætter hun sammen med en sætning, man typisk kombinerer med

den amerikanske drøm; At man kan fortælle sine børn, at de kan blive lige præcis hvad de vil, og at

i USA er der intet loft, mulighederne står åbne hvis man er klar til at arbejde hårdt for dem. Disse

http://www.bloomberg.com/politics/articles//to-make-history-hillary-clinton-will-

embrace-her-gender-in-2016

præmisser, mener Hillary altså skal være gældende for alle, og det gør hun endnu tydeligere i første

kampagnetale, hvor hun siger:

"When women are held back, our country is held back. When women get ahead, everyone gets

ahead,"

Hun siger direkte, at ligestilling er en nødvendighed for at USA kan komme ind i en storhedstid.

Herefter kommer hun ind på at det er en rettighed, at kvinder tjener det samme som mænd, ligesom

at alle amerikanere har rettigheder til velfærdsydelser

. Hillary formår altså i denne samt andre

taler at gøre det til et national agenda at sætte mænd og kvinder på lige fod, og understøtter at der

ikke burdes skelnes mellem kønnene.

Hendes feministiske værdier har altså en mere betydelig vægt i hendes valgkampagne i år og det ses

tydeligt i hendes ”Four Fights” tale og i hendes andre taler. Dog mener vælgerne ikke at hendes

rolle som ” første kvindelig præsident” ikke skal være hele årsagen til at vælge Hillary, trods hendes

feministiske værdier. En ”historisk første kvindelig, amerikansk præsident” skal hverken være

kernebudskabet eller et af de vigtigste budskaber, men skal være underbygget og vægtes, men uden

at det fremstår som værende hendes eneste ønskelige præstering.

Hendes køn skal altså ikke styre

hendes valgstrategi. Der skal hellere sættes fokus på fundamentale amerikanske værdier og velfærd

for alle

. I kraft at Hillary belyser ulighederne mellem kønnene, vinder hun popularitet hos mange

kvinder, som netop ønsker forandring i USA.

Delkonklusion

Kønsrolledebatten fylder altså mere end nogensinde, og en stor bestanddel af de kvindelige

demokrater støtter Hillary Clinton

. Kønsdebatten er dog ikke gået til ekstremet at sætte 2

yderpoler op mod hinanden; manden mod kvinden. Det handler lige så meget om velfærd for

familien som enhed, som om kvinders plads i samfundet

. I USA dominerer kvindedebatten

præsidentvalget, forstået på den måde, at det handler om at få mænd og kvinder på arbejdsmarkedet

på lige fod og skabe en forståelse for at kvindens rettigheder skal være de samme som mandens

rettigheder. Der bliver dog også lagt stor vægt på, hvordan amerikanske grundværdier skal løfte

ligestillings dilemmaet, samt andre problematikker om velfærdsydelserne såsom barsel, forbedret

uddannelsessystem, bedre muligheder på arbejdsmarkedet, for efteruddannelser og så videre.

Gennem Hillary bliver ligelønsdebatten og andre feministiske problemsager sat op som værende et

http://www.slate.com/blogs/xx_factor/2015/04/24/hillary_clinton_s_first_campaign_speech_it

_s_all_about_feminism.html

”Four Fights” – Hillary Clinton, (ll.245-247 p.6)

Bloomberg Politics, Hillary Clinton Is Finally Ready….

http://time.com/4107286/hillary-clinton-bernie-sanders-women-new-hampshire-2016/

ibid

Slate, Clinton’s First Campaign Speech…

nationalt udfordring, og ikke et kvindeligt problem. Fællesskab er vigtigt for amerikanerne, så

derfor er det vigtigt at ikke kun at fokusere på feminismen, men også nationalismen. Kønsdebatten

er altså mere aktuelt end nogensinde, og hvor Hillary førhen nedtonede hendes køn, bruger hun det

nu som et tema i sin kampagne, både ved at fremhæve sig selv som kvinde, men også ved at tale om

førnævnte problematikker. Hillary er dog ikke den eneste, som benytter sig at den feministiske

samfundsmæssige tendens. Bernie Sanders anses som værende Hillarys konkurrent fra

Demokraterne, når der skal hentes stemmer fra kvinder. Sanders troværdighed om at hjælpe

middelklassen står stærkt hos unge kvinder og familier i middelklassen. Her ligger Sanders særligt

fokus på kønsdebatten ved at sige, ”It’s not about gender. I’s about empathy”

Det er ikke kun

Hillary Clinton, som sætter fokus på lige rettigheder mellem kønnene og det er tydeligt hvordan

værdisættes relevans har større betydning end hvilket køn, der præsentere dem. På denne måde

prøver Sanders altså altså nedtone kønsdebatten til hans fordel. Så selvom Hillary er kvinde og

spiller på at være kvinde i hendes valgkampagne, så er hendes køn ikke af afgørende betydning.

Kønsdebatten er høj aktuel, men det er i højere grad vælgerne der er i fokus, end kandidaterne.

Hillary fremstår som en kvindelig feminist, og det er mere hendes feministiske værdier som kan

gavne hende end hendes køn. Men mens nogle mener hun er for idealistisk og ikke radikal nok i

hendes tilgang til ligestillings dilemmaet

, mener flere at hun er den perfekte kandidat, til at

repræsentere en kvindelig, feministisk præsident.

Diskussion af den dominerende feminisme i USA

Ordet feminisme blev for første gang brugt i 1880’erne i Frankrig, men bredte sig hurtigt til resten

af verden. Slår man ordet feminisme op i en ordbog kommer forklaringen: Ideologi, der fremhæver

kvinders samfundsmæssige betydning og individuelle værdi, og hvis mål det er at afskaffe

diskriminering og undertrykkelse af kvinder og at bekæmpe mandsdominans i samfundet

. Hvor

diskussionen for alvor kommer ind mht. nutidens feminisme, er hvorvidt vi skal give kvinder

særlige privilegier og præmisser, for at opnå denne ligestilling i samfundet. Feminisme i dag er

blevet en bevægelse, som mange især unge kvinder tager del i. Den objektive definition af

feminisme kan dog fortolkes på mange måder, og der vil derfor i denne opgave blive redegjort for

de forskellige typer af feminisme, og derefter blive diskuteret hvorvidt Hillarys feministiske

holdninger repræsenterer den dominerende feministiske debat i USA. Herefter vil der kigges på

kønsstereotyper i USA, og til sidst diskuteres hvorvidt Hillarys køn forhindrer hende i at blive valgt

som præsident.

Time, Meet the Women Who Say…

http://www.thedailybeast.com/articles/2015/10/05/why-millennial-feminists-don-t-like-

hillary.html

ibid

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Kvindesagen/feminisme

Forskellige typer feminisme

En konflikt der breder sig over feminist bevægelsen, er hvorvidt man som feminist ønsker

kvindelige dominans og hvorvidt opfattelsen af, om manden og/eller samfundet stadig dyrker

kvindeundertrykkelse. Her er der sket en samfundsmæssig tendens til at skille vandende mellem 2

slags feminister

Liberale feminister: Denne feminisme går ind for ligestilling i samfundet og i privatsfæren. Denne

slags feminisme ønsker ikke at gøre oprør mod det system samfundet der er aktuelt nu, men prøver

derimod at forene kvinder og mænd i det, så de er ligestillet. Deres agenda er ligestilling uden brud

af samfundsordenen. De erkender dog, at sociale og kulturelle forskelle kan begrænse ligestillingen.

Dermed skal der ikke udføres særregler for at kvinden fremstår ligestillet rent formelt, men

tværtimod at der skal opstilles lige muligheder. Gennem retsindsatser og demokratiske processer

skal ligestillingen indvindes. Denne type feminisme anses oftest som værende passiv og

utilstrækkelig af den radikale feminist.

Radikal feminisme: Den radikale feminist, mener nutidens samfund stadig bygger på patriarkalske

værdier. De mener, at manden er socialiseret til at undertrygge kvinden, og man kan herved ikke

nøjes med retsindsatser og demokratiske processer for at bryde undertrykkelsen, der skal ske en

revolution. Igennem menneskelige forbrydelser som vold og chikane mod kvinder, ser de stadig

patriarkatet i samfundet. De mener, at manden hyppigst er forbryderen for disse handlinger, og når

det rammer kvinder, er det i direkte forbindelse med den systematiske opretholdelse af patriarkatet.

Kvinden får dermed en offerrolle, som skal brydes. Denne feminisme bliver anset som værende den

mere ekstreme form for feminisme.

Hillary Clinton anser sig selv om feminist, og nu da vi er bekendt med de 2 typer af feminisme, så

kan vi definere hvilken slags feminist Hillary er. Ved hjælp af min analyse af ”Four Fights” talen

kan jeg se hun er en liberal feminist. Dette kan jeg i hendes tilgang til, hvordan hun vil forbedre

ligestillingen og hendes tilgang til patriarkatet. Hillary vil med hjælp af politik og retsindsatser

forbedre vilkårene for kvinder og andre befolkningsgrupper. Denne slags feminisme anderkender

som førnævnt at patriarkatet ikke er en del af samfundet, og at en revolution ikke er nødvendigt for

at skaffe ligestilling.

Den feministiske tendens i USA.

Hillary står i valgkampagnen som liberal feminist. Hun erkender ligestillingsproblemerne og har

nogle konkrete mål for at ændre dette. Hillary appellerer hermed til mange liberale feminister, og

især yngre feminister. Millennial er et udtryk i USA, der beskriver den generation der blev 18 år

eller derovre efter 2014

. Heraf er der kommet en fælles bevægelse inden for feminismen som

bliver omtalt ”Millennial Feminism”. Denne slags feminister præsenterer hele 36% af de samlede

https://da.wikipedia.org/wiki/Feminisme

https://en.wikipedia.org/wiki/Millennials

vælgerne. Nogle af disse millennial feminister mener, at Hillary ikke er radikal nok i hendes tilgang

til forbedring af kvinders vilkår. Hillary har bevidst taget afstand fra den radikale feminisme for at

undgå de typiske stereotyper som prægede Second Wave feminismen.

Disse stereotyper blev

hyppigst iscenesat som mandehadende, dominerende og hårde.

Den mere radikale tilgang til

feminismen er blevet mere populær i 2016 valget, og millennial feminister kræver en mere radikal

politik fra Hillary, så hun kan revolutionere samfundet og herved på denne måde forbedre vilkårene

for kvinder. De mener, at Hillary er for passiv og for gammeldags i hendes tilgang til feminismen.

Dette kan skade hendes vælgergruppe, både inden for feministiske vælgere generelt, men også

demokratiske Millennial feminister.

Problemet med feminisme i USA er, at det stadig anses som værende tabu. Hele 52% af den

amerikanske befolkning der er fyldt 18+ anser dem som ikke værende feminister, selvom de dog

tilføjer, at de tror på lige rettigheder mellem kønnene.

Årsagen til det er, at der er langt større

mediefokus på de radikale feminister, idet de kan iscenesættes sig selv med de førnævnte

stereotyper, og det er ikke noget som, hverken Hillary eller andre amerikanere ønsker. Det hersker

stadig en frygt i USA om at blive stemplet som feminist, hvor det er underforstået at man kun

kæmper for kvinders rettigheder, og at manden skal nedbrydes som element i samfundet.

Der kan både argumenteres for og imod, hvorvidt Hillarys liberale feminisme dominerer den

feministiske debat op til valget i 2016 idet at den subjektive definition er så forskelligartet. Hillary

dog lægger fokus på at kæmpe for lige rettigheder mellem mænd og kvinder, og dette gør hun især i

sin ”Four Fights” tale, hvor hun undgår at nævne ordet ”feminist”. Dette kan vise sig at være et

klogt træk, idet hun på denne måde appellerer til de 52% som tror på lige rettigheder, uden at

erklære sig feminist. Hillary formår i hendes valgstrategi at appellere til både de liberale feminister,

dem som tror på lige rettigheder, og få Millennial feminister. Herved kan man argumentere for, at

Hillarys feminisme er den mest velansete feminisme i USA, på trods af den voksende tendens af

den mere radikale feminisme.

Second wave feminismen var en global periode der varede fra 1960erne til 1980’erne.

Bevægelsen havde fokus på familie og seksualitet i fokus: https://en.wikipedia.org/wiki/Second-

wave_feminism

http://www.statehornet.com/opinion/stereotypes-still-hurt-feminist-

movement/article_7ccf1234-39fa-11e2-be51-0019bb30f31a.html

The Daily Beast, Why Millennial Feminists…

http://www.vox.com/2015/4/8/8372417/feminist-gender-equality-poll

The Daily Beast, Why Millennial Feminists…

Statistik om kønsstereotyper; kvinder og toppositioner.

Som førnævnt tager Hillary afstand fra de typiske stereotyper fra Second Wave feminismen. Ved

hjælp af PEW research center kan jeg se hvilke stereotyper amerikanerne mærker kvinder med, med

særligt fokus på kvinder og toppositioner.

Kvinder har siden 1990 formået at kvalificere sig og dygtiggøre sig som aldrig før, og der er langt

flere kvinder, end mænd, som tager og afslutter længere videregående uddannelser. Dog har tallene

for kvindelige ledere og politikere ikke fulgt med denne udvikling. I USA er kun 19% af den

amerikanske kongres, kvinder. Dette er dog dobbelt så mange, som for 20 år siden. Denne fremgang

har gået langsommere på virksomhedernes front. Kun 5% af direktører i listen ”Fortune 500”

kvinder. I 1995 var der ingen. At blive en kvindelig topleder er altså stadig vanskeligt, og dette er

fordi man forbinder kvinden med bestemte kvaliteter, og definerer kvinden med bestemte

stereotyper. Kvinder er ifølge PEW Research Center en væsentlig grad ringere end mænd til at

træffe hårde beslutninger og tage risici. Derudover mener nogle, at de også er i en mindre grad i

stand til at forhandle lukrative aftaler. Denne tiltro til kvinders nedgraderingen af lederlige

egenskaber, medfører at 1 ud af 4 amerikanere føler at kvinder skal yde mere end mænd, for at

bevise deres værd.

Statistikkerne for kvinder i politik er dog forbedret. Mænd og kvinder menes i det politiske aspekt

menes at dele mange af de samme kvaliteter, og faktisk har kvinder en fordel i mange henseender,

såsom at gå på kompromis, at være ærlig og etisk, forbedre livskvalitet og være viljestærk.

Kvinders typiske stereotypiske egenskaber er altså ifølge amerikanere, bedre egnet til at passe i den

politiske verden end direktørens verden. For sammenligner man de kvaliteter man tilegner kvinder i

politik med kvaliteterne i kvinder og direktørroller, så er der en synlig forskel ifølge PEW Research

Center:

Dette afsnit bliver skrevet på følgende artikler:

PEW Research Center: Women and Leadership

PEW Research Center: Men or Women: Who’s the Better Leader?

Årlig liste publiceret af: Fortune Magazine. Listen består af de 500 amerikanske virksomheder

som omsatte mest.

Som nævn før står manden ifølge amerikanere stærkere i virksomheder, hvoraf kvinden står

stærkere i politik. Faktisk er 73% af amerikanerne sikre på at se en kvindelig præsident i deres

livstid, hvoraf at kun 53% mener, at mænd fremtidigt vil holde på toppositionerne på

arbejdsmarkedet.

Stereotyperne for mænd og kvinder som førhen har lydt på, at mænd er ”de fødte ledere” og at

kvinden passer bedre med et mere empatisk arbejde, har for alvor ændret sig. De traditionelle

stereotyper og kønsroller er ved at gå til grunde, og dette tydeliggøres i ovenstående tabeller. Denne

generelle mening er, at begge køn har de kvaliteter, som er nødvendige for en topposition eller for

at være i politik. Dykker man ned i partier, og kigger på hvor dominerende stereotyper er, så er der

en stærk tendens til, at republikanere mener, at kvinder er uegnede til at blive præsident eller være

topledere, og demokraterne håber i større grad på at se en kvindelig præsident.

http://www.pewsocialtrends.org/2015/01/14/women-and-leadership/?utm_expid=

2.Lly4CFSVQG2lphsg-KopIg.0

ibid

Se bilag 2

Delkonklusion

Hillary Clinton står stærkt i denne kampagne. Ud over hun er veluddannet og har mange års

erfaringer inden for politik bag sig, så appellerer hun også til flere forskellige befolkningsgrupper.

Hun appellerer især til følgende befolkningsgrupper: liberale feminister, demokrater og til kvinder

som ønsker en kvindelig præsident. Hillary formår derudover også at iscenesætte sig selv, så det

passer til de positive kvaliteter som amerikanere tillægger kvinder i politik. I Hillarys ”Four Fights”

tale fremstår hun empatisk, sympatisk, målrettet og viljestærk. Hvilke stereotyper der præger

kvinder og magtpositioner er i Hillarys situation ikke er ulempe, tvært imod! Hillarys køn kan drage

hende mange fordele, idet stereotypen er, at kvindelige ledere besidder nogle kvaliteter som mænd

ikke gør. Derfor prøver Bernie Sander at fremhæve nogle af de samme målsætninger som hillary,

hvoraf han prøver at fjerne fokus på Hillarys køn, og fremhæver sin egen empati. Dette gør han i

citatet: ”It’s not about gender. I’s about empathy”. Amerikanernes meget positive syn på en

kommende kvindelig præsident er bestemt lukrativt for Hillary, og det skader hende bestemt ikke at

især demokratiske vælgere er positive på, at en kvindelig præsident fremover vil være at fortrække.

En ulempe ved at være kvinde stræbende efter toppositioner eller præsidentposter er, at der er en

ubevidst tendens til at forvente større præstationer og herved skal hunkønnet bevise sit værd.

Dermed er Hillary nødt til at styrke sit tag på Millennial feminister og republikanske vælgere. Disse

vælgere vil sandsynligvis vælge Sanders frem for Hillary, idet han fremstiller en lignende politik og

fordi han netop ikke skal bevise sit værd i en yderligere grad ligesom Hillary skal. Hillary er nødt til

at gå påpasseligt for ikke at virke for feministisk og kvindelig og dermed til associeret med negative

feministiske stereotyper. Hun er nødt til at bevise at hun både er empatisk, som Sanders, men også

at hun er klar til at være en ”Iron Lady”, som hun promoverede sig selv med, da hun først stillede

op i 2008. Formår Hillary at gøre dette, er hendes chancer for at blive den første kvindelige

præsident i USA, bestemt ikke små.

Konklusion

Feminisme og ligeløn er et dilemma i USA, som bliver vægtet højere og højere. Denne udvikling

ses blandt andet i præsidentvalget 2016. Tiderne har ændret sig, og hvor tidligere identitetsdannelse

blev gjort gennem religion, blandet andet, så søger folk ind i andre grupper, som er mere

aftraditionaliseret. Denne udvikling hjælper på at bryde kønsroller for alvor, på et globalt plan, idet

nationalistiske og feministiske grupper netop nu er højaktuelle i USA. Hvad der hersker i

præsidentvalget i USA er især kønsdebatten. Ifølge republikanere, er Hillary mindre egnet til at

blive præsident med den begrundelse, at hun er kvinde. Statistikker fortæller os, at selvom feminine

kvaliteter bliver værdsat, hos især politikere, så viser det også at kvinder desværre skal præstere

mere end mændene. Kvinder som direktører er stadig en kamp, der skal kæmpes. Her mener

statistikker, at kvinder mangler nogle essentielle kvaliteter, som er særdeles lukrative for det

pågældende firma. Denne udfordring gør Hillary opmærksom på i hendes valgkampagne, og hun

fremstiller denne udfordring gennem amerikanske værdier og feministiske synspunkter. Hillary er

en kandidat som taler til mange vælgergrupper, men om hendes køn vil bremse hende, er endnu

uvist.

Samfundet har bevæget sig, revolutioneret sig og denne forandring har forstærket ligestillingen

mellem kønnene. Det ville dog være for idealistisk at konkludere, at ligestilling er opnået, som

republikanerne gør. Selvom vi ikke låser køn fast i et arbejdsmønster eller afgrænser kvinder i deres

tilgang til samfundet, så findes der stadig en stereotypisk ideologi om, at kvinder har nogle træk og

mænd har nogle træk som netop er kønsopdelt, og som ikke kan forenes. Dette understøttes også af

sociologen Talcott Parsons. Selvom flere videnskabelige artikler siger, at de genetiske og biologiske

forskelle er uden for relevans, så lever stereotyper af kønnene stadig, og især på arbejdets markedet.

Måske vil dette revolutionere sig ved hjælp af radikal feminisme, måske løser dilemmaerne sig ved

hjælp af retsordninger og almen fokus på problemet. Fremtiden er usikker, men hvad der til

gengæld ér sikkert er; kvinderne er på vej frem i samfundet!

Litteraturliste

Artikler

Alter, Charlotte: Meet the Women Who Say There’s a Better Feminist in the Race Than Hillary

Clinton. Fra: Time, 12 november 2015. Internetadresse: http://time.com/4107286/hillary-clinton-

bernie-sanders-women-new-hampshire-2016/

Crocker, Lizzie: Why Millennial Feminists Don’t Like Hillary. Fra: The Daily Beast, 05 oktober

2015. Internetadresse: http://www.thedailybeast.com/articles/2015/10/05/why-millennial-feminists-

don-t-like-hillary.html

Gray, Natalie: Stereotypes still hurt feminist movement. Fra: The state Hornet, 29. november 2012.

Internetadresse: http://www.statehornet.com/opinion/stereotypes-still-hurt-feminist-

movement/article_7ccf1234-39fa-11e2-be51-0019bb30f31a.html

Kliff, Sarah: Only 18 percent of Americans consider themselves feminists. Fra: Vox, 8 april 2015.

Internetadresse: http://www.vox.com/2015/4/8/8372417/feminist-gender-equality-poll

Lerer, Lisa m.fl.: Hillary Clinton Is Finally Ready To Run As a Feminist. Fra: Bloomberg Politics,

25.

februar 2015. Internetadresse: http://www.bloomberg.com/politics/articles//to-make

history-hillary-clinton-will-embrace-her-gender-in-2016

Marcotte, Amanda: Clinton’s First Campaign Speech Is All About Feminism. Fra: Slate, 24 april

2015. Internetadresse:

http://www.slate.com/blogs/xx_factor/2015/04/24/hillary_clinton_s_first_campaign_speech_it_s_al

l_about_feminism.html

PEW Research Center: Men or Women: Who’s the Better Leader? Fra: 25. august 2008.

Internetadresse: http://www.pewsocialtrends.org/2008/08/25/men-or-women-whos-the-better-

leader/?utm_expid=2.Lly4CFSVQG2lphsg-KopIg.0

PEW Research Center: Women and Leadership. Fra: 14. januar 2015. Internetadresse:

http://www.pewsocialtrends.org/2015/01/14/women-and-leadership/?utm_expid=

2.Lly4CFSVQG2lphsg-KopIg.0

Reel, Guy: American Values. Fra: Common Dreams Newscenter, 20 april 2015. Internetadresse:

http://www.commondreams.org/views05/0420-20.htm

Bøger

Antoft, Rasmus m.fl.: SociologiNU, systime 2015 (pdf)

Bruun Bundgård, Maria m.fl.: Sociologi SET – en grundbog i Sociologi, systime (iBog)

Winter Bülow, Morten m.fl.: SamfNu STX og HF B, 1. udg. systime, 2011 (eBog)

Garbers, Lis & Høgel, Sten: Retorik – Levende tale eller tom snak?, 1996, Nyt Nordisk Forlag

Arnold Busck, København (Bog)

Internetsider

Biografi om Hillary. Internetadresse: https://www.hillaryclinton.com/about/bio/

Danmarks statistik. Internetadresser:

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR264.pdf

http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=17958&sid=arb

Den Store Danske:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Kvindesagen/feminisme

Feminisme, Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Feminisme

Lokaliseret: 17 december 2015.

Om Hillary Clinton: Women's Rights Are Human Rights, 5. september 1995. Wikipedia-side:

https://en.wikipedia.org/wiki/Women%27s_Rights_Are_Human_Rights

Lokaliseret: 12 december – 2015

Second Wave Feminism, Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Second-wave_feminism

Teorier – Anthony Giddens. Internetadresse: http://gymportalen.dk/15932

United States Department of Labor: Equal Pay Infographic. Internetadresse:

http://www.dol.gov/wb/images/EqualPay_infographic.pdf

Wikipedia om Millennial generationen. Internetadresse: https://en.wikipedia.org/wiki/Millennials

Lokaliseret d. 12 december 2015

BILAG

Bilag 1:

Thank you! Oh, thank you all! Thank you so very, very much.

It is wonderful to be here with all of you.

To be in New York with my family, with so many friends, including many New Yorkers who gave

me the honor of serving them in the Senate for eight years.

To be right across the water from the headquarters of the United Nations, where I represented our

country many times.

To be here in this beautiful park dedicated to Franklin Roosevelt’s enduring vision of America, the

nation we want to be.

And in a place… with absolutely no ceilings.

You know, President Roosevelt’s Four Freedoms are a testament to our nation’s unmatched

aspirations and a reminder of our unfinished work at home and abroad. His legacy lifted up a nation

and inspired presidents who followed. One is the man I served as Secretary of State, Barack Obama,

and another is my husband, Bill Clinton.

Two Democrats guided by the — Oh, that will make him so happy. They were and are two

Democrats guided by the fundamental American belief that real and lasting prosperity must be built

by all and shared by all.

President Roosevelt called on every American to do his or her part, and every American answered.

He said there’s no mystery about what it takes to build a strong and prosperous America: “Equality

of opportunity… Jobs for those who can work… Security for those who need it… The ending of

special privilege for the few… The preservation of civil liberties for all… a wider and constantly

rising standard of living.”

That still sounds good to me.

It’s America’s basic bargain. If you do your part you ought to be able to get ahead. And when

everybody does their part, America gets ahead too.

That bargain inspired generations of families, including my own.

It’s what kept my grandfather going to work in the same Scranton lace mill every day for 50 years.

It’s what led my father to believe that if he scrimped and saved, his small business printing drapery

fabric in Chicago could provide us with a middle-class life. And it did.

When President Clinton honored the bargain, we had the longest peacetime expansion in history, a

balanced budget, and the first time in decades we all grew together, with the bottom 20 percent of

workers increasing their incomes by the same percentage as the top 5 percent.

When President Obama honored the bargain, we pulled back from the brink of Depression, saved

the auto industry, provided health care to 16 million working people, and replaced the jobs we lost

faster than after a financial crash.

But, it’s not 1941, or 1993, or even 2009. We face new challenges in our economy and our

democracy.

We’re still working our way back from a crisis that happened because time-tested values were

replaced by false promises.

Instead of an economy built by every American, for every American, we were told that if we let

those at the top pay lower taxes and bend the rules, their success would trickle down to everyone

else.

What happened?

Well, instead of a balanced budget with surpluses that could have eventually paid off our national

debt, the Republicans twice cut taxes for the wealthiest, borrowed money from other countries to

pay for two wars, and family incomes dropped. You know where we ended up.

Except it wasn’t the end.

As we have since our founding, Americans made a new beginning.

You worked extra shifts, took second jobs, postponed home repairs… you figured out how to make

it work. And now people are beginning to think about their future again – going to college, starting

a business, buying a house, finally being able to put away something for retirement.

So we’re standing again. But, we all know we’re not yet running the way America should.

You see corporations making record profits, with CEOs making record pay, but your paychecks

have barely budged.

While many of you are working multiple jobs to make ends meet, you see the top 25 hedge fund

managers making more than all of America’s kindergarten teachers combined. And, often paying a

lower tax rate.

So, you have to wonder: “When does my hard work pay off? When does my family get ahead?”

“When?”

I say now.

Prosperity can’t be just for CEOs and hedge fund managers.

Democracy can’t be just for billionaires and corporations.

Prosperity and democracy are part of your basic bargain too.

You brought our country back.

Now it’s time — your time to secure the gains and move ahead.

And, you know what?

America can’t succeed unless you succeed.

That is why I am running for President of the United States.

Here, on Roosevelt Island, I believe we have a continuing rendezvous with destiny. Each American

and the country we cherish.

I’m running to make our economy work for you and for every American.

For the successful and the struggling.

For the innovators and inventors.

For those breaking barriers in technology and discovering cures for diseases.

For the factory workers and food servers who stand on their feet all day.

For the nurses who work the night shift.

For the truckers who drive for hours and the farmers who feed us.

For the veterans who served our country.

For the small business owners who took a risk.

For everyone who’s ever been knocked down, but refused to be knocked out.

I’m not running for some Americans, but for all Americans.

Our country’s challenges didn’t begin with the Great Recession and they won’t end with the

recovery.

For decades, Americans have been buffeted by powerful currents.

Advances in technology and the rise of global trade have created whole new areas of economic

activity and opened new markets for our exports, but they have also displaced jobs and undercut

wages for millions of Americans.

The financial industry and many multi-national corporations have created huge wealth for a few by

focusing too much on short-term profit and too little on long-term value… too much on complex

trading schemes and stock buybacks, too little on investments in new businesses, jobs, and fair

compensation.

Our political system is so paralyzed by gridlock and dysfunction that most Americans have lost

confidence that anything can actually get done. And they’ve lost trust in the ability of both

government and Big Business to change course.

Now, we can blame historic forces beyond our control for some of this, but the choices we’ve made

as a nation, leaders and citizens alike, have also played a big role.

Our next President must work with Congress and every other willing partner across our entire

country. And I will do just that — to turn the tide so these currents start working for us more than

against us.

At our best, that’s what Americans do. We’re problem solvers, not deniers. We don’t hide from

change, we harness it.

100

But we can’t do that if we go back to the top-down economic policies that failed us before.

101

Americans have come too far to see our progress ripped away.

102

Now, there may be some new voices in the presidential Republican choir, but they’re all singing the

103

same old song…

104

A song called “Yesterday.”

105

You know the one — all our troubles look as though they’re here to stay… and we need a place to

106

hide away… They believe in yesterday.

107

And you’re lucky I didn’t try singing that, too, I’ll tell you!

108

These Republicans trip over themselves promising lower taxes for the wealthy and fewer rules for

109

the biggest corporations without regard for how that will make income inequality even worse.

110

We’ve heard this tune before. And we know how it turns out.

111

Ask many of these candidates about climate change, one of the defining threats of our time, and

112

they’ll say: “I’m not a scientist.” Well, then, why don’t they start listening to those who are?

113

They pledge to wipe out tough rules on Wall Street, rather than rein in the banks that are still too

114

risky, courting future failures. In a case that can only be considered mass amnesia.

115

They want to take away health insurance from more than 16 million Americans without offering

116

any credible alternative.

117

They shame and blame women, rather than respect our right to make our own reproductive health

118

decisions.

119

They want to put immigrants, who work hard and pay taxes, at risk of deportation.

120

And they turn their backs on gay people who love each other.

121

Fundamentally, they reject what it takes to build an inclusive economy. It takes an inclusive society.

122

What I once called “a village” that has a place for everyone.

123

Now, my values and a lifetime of experiences have given me a different vision for America.

124

I believe that success isn’t measured by how much the wealthiest Americans have, but by how

125

many children climb out of poverty…

126

How many start-ups and small businesses open and thrive…

127

How many young people go to college without drowning in debt…

128

How many people find a good job…

129

How many families get ahead and stay ahead.

130

I didn’t learn this from politics. I learned it from my own family.

131

My mother taught me that everybody needs a chance and a champion. She knew what it was like

132

not to have either one.

133

Her own parents abandoned her, and by 14 she was out on her own, working as a housemaid. Years

134

later, when I was old enough to understand, I asked what kept her going.

135

You know what her answer was? Something very simple: Kindness from someone who believed

136

she mattered.

137

The 1st grade teacher who saw she had nothing to eat at lunch and, without embarrassing her,

138

brought extra food to share.

139

The woman whose house she cleaned letting her go to high school so long as her work got done.

140

That was a bargain she leapt to accept.

141

And, because some people believed in her, she believed in me.

142

That’s why I believe with all my heart in America and in the potential of every American.

143

To meet every challenge.

144

To be resilient… no matter what the world throws at you.

145

To solve the toughest problems.

146

I believe we can do all these things because I’ve seen it happen.

147

As a young girl, I signed up at my Methodist Church to babysit the children of Mexican

148

farmworkers, while their parents worked in the fields on the weekends. And later, as a law student, I

149

advocated for Congress to require better working and living conditions for farm workers whose

150

children deserved better opportunities.

151

My first job out of law school was for the Children’s Defense Fund. I walked door-to-door to find

152

out how many children with disabilities couldn’t go to school, and to help build the case for a law

153

guaranteeing them access to education.

154

As a leader of the Legal Services Corporation, I defended the right of poor people to have a lawyer.

155

And saw lives changed because an abusive marriage ended or an illegal eviction stopped.

156

In Arkansas, I supervised law students who represented clients in courts and prisons, organized

157

scholarships for single parents going to college, led efforts for better schools and health care, and

158

personally knew the people whose lives were improved.

159

As Senator, I had the honor of representing brave firefighters, police officers, EMTs, construction

160

workers, and volunteers who ran toward danger on 9/11 and stayed there, becoming sick

161

themselves.

162

It took years of effort, but Congress finally approved the health care they needed.

163

There are so many faces and stories that I carry with me of people who gave their best and then

164

needed help themselves.

165

Just weeks ago, I met another person like that, a single mom juggling a job and classes at

166

community college, while raising three kids.

167

She doesn’t expect anything to come easy. But she did ask me: What more can be done so it isn’t

168

quite so hard for families like hers?

169

I want to be her champion and your champion.

170

If you’ll give me the chance, I’ll wage and win Four Fights for you.

171

The first is to make the economy work for everyday Americans, not just those at the top.

172

To make the middle class mean something again, with rising incomes and broader horizons. And to

173

give the poor a chance to work their way into it.

174

The middle class needs more growth and more fairness. Growth and fairness go together. For

175

lasting prosperity, you can’t have one without the other.

176

Is this possible in today’s world?

177

I believe it is or I wouldn’t be standing here.

178

Do I think it will be easy? Of course not.

179

But, here’s the good news: There are allies for change everywhere who know we can’t stand by

180

while inequality increases, wages stagnate, and the promise of America dims. We should welcome

181

the support of all Americans who want to go forward together with us.

182

There are public officials who know Americans need a better deal.

183

Business leaders who want higher pay for employees, equal pay for women and no discrimination

184

against the LGBT community either.

185

There are leaders of finance who want less short-term trading and more long-term investing.

186

There are union leaders who are investing their own pension funds in putting people to work to

187

build tomorrow’s economy. We need everyone to come to the table and work with us.

188

In the coming weeks, I’ll propose specific policies to:

189

Reward businesses who invest in long term value rather than the quick buck – because that leads to

190

higher growth for the economy, higher wages for workers, and yes, bigger profits, everybody will

191

have a better time.

192

I will rewrite the tax code so it rewards hard work and investments here at home, not quick trades or

193

stashing profits overseas.

194

I will give new incentives to companies that give their employees a fair share of the profits their

195

hard work earns.

196

We will unleash a new generation of entrepreneurs and small business owners by providing tax

197

relief, cutting red tape, and making it easier to get a small business loan.

198

We will restore America to the cutting edge of innovation, science, and research by increasing both

199

public and private investments.

200

And we will make America the clean energy superpower of the 21st century.

201

Developing renewable power – wind, solar, advanced biofuels…

202

Building cleaner power plants, smarter electric grids, greener buildings…

203

Using additional fees and royalties from fossil fuel extraction to protect the environment…

204

And ease the transition for distressed communities to a more diverse and sustainable economic

205

future from coal country to Indian country, from small towns in the Mississippi Delta to the Rio

206

Grande Valley to our inner cities, we have to help our fellow Americans.

207

Now, this will create millions of jobs and countless new businesses, and enable America to lead the

208

global fight against climate change.

209

We will also connect workers to their jobs and businesses. Customers will have a better chance to

210

actually get where they need and get what they desire with roads, railways, bridges, airports, ports,

211

and broadband brought up to global standards for the 21st century.

212

We will establish an infrastructure bank and sell bonds to pay for some of these improvements.

213

Now, building an economy for tomorrow also requires investing in our most important asset, our

214

people, beginning with our youngest.

215

That’s why I will propose that we make preschool and quality childcare available to every child in

216

America.

217

And I want you to remember this, because to me, this is absolutely the most-compelling argument

218

why we should do this. Research tells us how much early learning in the first five years of life can

219

impact lifelong success. In fact, 80 percent of the brain is developed by age three.

220

One thing I’ve learned is that talent is universal – you can find it anywhere – but opportunity is not.

221

Too many of our kids never have the chance to learn and thrive as they should and as we need them

222

to.

223

Our country won’t be competitive or fair if we don’t help more families give their kids the best

224

possible start in life.

225

So let’s staff our primary and secondary schools with teachers who are second to none in the world,

226

and receive the respect they deserve for sparking the love of learning in every child.

227

Let’s make college affordable and available to all …and lift the crushing burden of student debt.

228

Let’s provide lifelong learning for workers to gain or improve skills the economy requires, setting

229

up many more Americans for success.

230

Now, the second fight is to strengthen America’s families, because when our families are strong,

231

America is strong.

232

And today’s families face new and unique pressures. Parents need more support and flexibility to do

233

their job at work and at home.

234

I believe you should have the right to earn paid sick days.

235

I believe you should receive your work schedule with enough notice to arrange childcare or take

236

college courses to get ahead.

237

I believe you should look forward to retirement with confidence, not anxiety.

238

That you should have the peace of mind that your health care will be there when you need it,

239

without breaking the bank.

240

I believe we should offer paid family leave so no one has to choose between keeping a paycheck

241

and caring for a new baby or a sick relative.

242

And it is way past time to end the outrage of so many women still earning less than men on the job

243

— and women of color often making even less.

244

This isn’t a women’s issue. It’s a family issue. Just like raising the minimum wage is a family issue.

245

Expanding childcare is a family issue. Declining marriage rates is a family issue. The unequal rates

246

of incarceration is a family issue. Helping more people with an addiction or a mental health

247

problem get help is a family issue.

248

In America, every family should feel like they belong.

249

So we should offer hard-working, law-abiding immigrant families a path to citizenship. Not second-

250

class status.

251

And, we should ban discrimination against LGBT Americans and their families so they can live,

252

learn, marry, and work just like everybody else.

253

You know, America’s diversity, our openness, our devotion to human rights and freedom is what’s

254

drawn so many to our shores. What’s inspired people all over the world. I know. I’ve seen it with

255

my own eyes.

256

And these are also qualities that prepare us well for the demands of a world that is more

257

interconnected than ever before.

258

So we have a third fight: to harness all of America’s power, smarts, and values to maintain our

259

leadership for peace, security, and prosperity.

260

No other country on Earth is better positioned to thrive in the 21st century. No other country is

261

better equipped to meet traditional threats from countries like Russia, North Korea, and Iran – and

262

to deal with the rise of new powers like China.

263

No other country is better prepared to meet emerging threats from cyber attacks, transnational terror

264

networks like ISIS, and diseases that spread across oceans and continents.

265

As your President, I’ll do whatever it takes to keep Americans safe.

266

And if you look over my left shoulder you can see the new World Trade Center soaring skyward.

267

As a Senator from New York, I dedicated myself to getting our city and state the help we needed to

268

recover. And as a member of the Armed Services Committee, I worked to maintain the best-trained,

269

best-equipped, strongest military, ready for today’s threats and tomorrow’s.

270

And when our brave men and women come home from war or finish their service, I’ll see to it that

271

they get not just the thanks of a grateful nation, but the care and benefits they’ve earned.

272

I’ve stood up to adversaries like Putin and reinforced allies like Israel. I was in the Situation Room

273

on the day we got bin Laden.

274

But, I know — I know we have to be smart as well as strong.

275

Meeting today’s global challenges requires every element of America’s power, including skillful

276

diplomacy, economic influence, and building partnerships to improve lives around the world with

277

people, not just their governments.

278

There are a lot of trouble spots in the world, but there’s a lot of good news out there too.

279

I believe the future holds far more opportunities than threats if we exercise creative and confident

280

leadership that enables us to shape global events rather than be shaped by them.

281

And we all know that in order to be strong in the world, though, we first have to be strong at home.

282

That’s why we have to win the fourth fight – reforming our government and revitalizing our

283

democracy so that it works for everyday Americans.

284

We have to stop the endless flow of secret, unaccountable money that is distorting our elections,

285

corrupting our political process, and drowning out the voices of our people.

286

We need Justices on the Supreme Court who will protect every citizen’s right to vote, rather than

287

every corporation’s right to buy elections.

288

If necessary, I will support a constitutional amendment to undo the Supreme Court’s decision in

289

Citizens United.

290

I want to make it easier for every citizen to vote. That’s why I’ve proposed universal, automatic

291

registration and expanded early voting.

292

I’ll fight back against Republican efforts to disempower and disenfranchise young people, poor

293

people, people with disabilities, and people of color.

294

What part of democracy are they afraid of?

295

No matter how easy we make it to vote, we still have to give Americans something worth voting

296

for.

297

Government is never going to have all the answers – but it has to be smarter, simpler, more

298

efficient, and a better partner.

299

That means access to advanced technology so government agencies can more effectively serve their

300

customers, the American people.

301

We need expertise and innovation from the private sector to help cut waste and streamline services.

302

There’s so much that works in America. For every problem we face, someone somewhere in

303

America is solving it. Silicon Valley cracked the code on sharing and scaling a while ago. Many

304

states are pioneering new ways to deliver services. I want to help Washington catch up.

305

To do that, we need a political system that produces results by solving problems that hold us back,

306

not one overwhelmed by extreme partisanship and inflexibility.

307

Now, I’ll always seek common ground with friend and opponent alike. But I’ll also stand my

308

ground when I must.

309

That’s something I did as Senator and Secretary of State — whether it was working with

310

Republicans to expand health care for children and for our National Guard, or improve our foster

311

care and adoption system, or pass a treaty to reduce the number of Russian nuclear warheads that

312

could threaten our cities — and it’s something I will always do as your President.

313

We Americans may differ, bicker, stumble, and fall; but we are at our best when we pick each other

314

up, when we have each other’s back.

315

Like any family, our American family is strongest when we cherish what we have in common, and

316

fight back against those who would drive us apart.

317

People all over the world have asked me: “How could you and President Obama work together after

318

you fought so hard against each other in that long campaign?”

319

Now, that is an understandable question considering that in many places, if you lose an election you

320

could get imprisoned or exiled – even killed – not hired as Secretary of State.

321

But President Obama asked me to serve, and I accepted because we both love our country. That’s

322

how we do it in America.

323

With that same spirit, together, we can win these four fights.

324

We can build an economy where hard work is rewarded.

325

We can strengthen our families.

326

We can defend our country and increase our opportunities all over the world.

327

And we can renew the promise of our democracy.

328

If we all do our part. In our families, in our businesses, unions, houses of worship, schools, and,

329

yes, in the voting booth.

330

I want you to join me in this effort. Help me build this campaign and make it your own.

331

Talk to your friends, your family, your neighbors.

332

It’s no secret that we’re going up against some pretty powerful forces that will do and spend

333

whatever it takes to advance a very different vision for America. But I’ve spent my life fighting for

334

children, families, and our country. And I’m not stopping now.

335

You know, I know how hard this job is. I’ve seen it up close and personal.

336

All our Presidents come into office looking so vigorous. And then we watch their hair grow grayer

337

and grayer.

338

Well, I may not be the youngest candidate in this race. But I will be the youngest woman President

339

in the history of the United States!

340

And the first grandmother as well.

341

And one additional advantage: You’re won’t see my hair turn white in the White House. I’ve been

342

coloring it for years!

343

So I’m looking forward to a great debate among Democrats, Republicans, and Independents. I’m

344

not running to be a President only for those Americans who already agree with me. I want to be a

345

President for all Americans.

346

And along the way, I’ll just let you in on this little secret. I won’t get everything right. Lord knows

347

I’ve made my share of mistakes. Well, there’s no shortage of people pointing them out!

348

And I certainly haven’t won every battle I’ve fought. But leadership means perseverance and hard

349

choices. You have to push through the setbacks and disappointments and keep at it.

350

I think you know by now that I’ve been called many things by many people — “quitter” is not one

351

of them.

352

Like so much else in my life, I got this from my mother.

353

When I was a girl, she never let me back down from any bully or barrier. In her later years, Mom

354

lived with us, and she was still teaching me the same lessons. I’d come home from a hard day at the

355

Senate or the State Department, sit down with her at the small table in our breakfast nook, and just

356

let everything pour out. And she would remind me why we keep fighting, even when the odds are

357

long and the opposition is fierce.

358

I can still hear her saying: “Life’s not about what happens to you, it’s about what you do with what

359

happens to you – so get back out there.”

360

She lived to be 92 years old, and I often think about all the battles she witnessed over the course of

361

the last century — all the progress that was won because Americans refused to give up or back

362

down.

363

She was born on June 4, 1919 — before women in America had the right to vote. But on that very

364

day, after years of struggle, Congress passed the Constitutional Amendment that would change that

365

forever.

366

The story of America is a story of hard-fought, hard-won progress. And it continues today. New

367

chapters are being written by men and women who believe that all of us – not just some, but all –

368

should have the chance to live up to our God-given potential.

369

Not only because we’re a tolerant country, or a generous country, or a compassionate country, but

370

because we’re a better, stronger, more prosperous country when we harness the talent, hard work,

371

and ingenuity of every single American.

372

I wish my mother could have been with us longer. I wish she could have seen Chelsea become a

373

mother herself. I wish she could have met Charlotte.

374

I wish she could have seen the America we’re going to build together.

375

An America, where if you do your part, you reap the rewards.

376

Where we don’t leave anyone out, or anyone behind.

377

An America where a father can tell his daughter: yes, you can be anything you want to be. Even

378

President of the United States.

379

Thank you all. God bless you. And may God bless America.

380

Bilag 2:

http://www.pewsocialtrends.org/2015/01/14/women-and-leadership/?utm_expid=

2.Lly4CFSVQG2lphsg-KopIg.0