SOP om Frihandelsaftalen mellem EU og USA

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

Indhold

Indledning .......................................................................................................................................................... 1

Formålet med handelsaftalen ........................................................................................................................... 2

Analyse .............................................................................................................................................................. 3

Hvad bliver det økonomiske resultat? ........................................................................................................... 3

Klimatiske konsekvenser ............................................................................................................................... 5

Politiske problemstillinger i EU og USA ......................................................................................................... 7

ISDS – Investor-State Dispute Settlement ................................................................................................. 7

TPA – Trade Promotion Authority ............................................................................................................. 8

Vanskelighederne ved at indgå frihandelsaftaler ............................................................................................ 10

Hvorfor er der modstandere af frihandelen? .............................................................................................. 10

Uenigheder mellem handelspartnere ......................................................................................................... 14

Konklusion ....................................................................................................................................................... 15

Bibliografi ......................................................................................................................................................... 17

Bilag ................................................................................................................................................................. 20

Bilag 1 .......................................................................................................................................................... 20

Bilag 2 .......................................................................................................................................................... 21

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

Indledning

Protektionisme har historisk set været en del af alle landes økonomiske politik. Protektionisme er blevet

brugt til at beskytte industrier mod udefrakommende konkurrence, og sørge for at der er plus på betalings-

balancen. Med tiden har man dog indset at ulemperne ved protektionisme er større end fordelene, og for-

delene ved frihandel har gjort økonomierne langt mere liberalistiske i de senere år. Man har fundet ud af at

større markeder gavner industrierne, og at frihandel er et internationalt plussumsspil,

hvilket har skabt

incitamentet til en frihandelsaftale mellem den Europæiske Union og USA.

En sådan aftale lægger op til store forhåbninger, men hvad kan vi egentlig forvente af aftalen? Hvad er ge-

vinsten og hvad bliver konsekvenserne, og hvilke politiske problemer giver de indledende forhandlinger?

Disse spørgsmål er forsøgt besvaret i denne opgave.

I det følgende afsnit vil der kort blive redegjort for hvorfor man er begyndt forhandlingerne om aftalen,

samt i store træk beskrive fakta om aftalen. Herefter foretages en analyse af hvad man kan forvente af afta-

len økonomisk set, samt hvilke politiske problemer der er opstået i forbindelse med aftalen. Afslutningsvist

vil vanskelighederne ved frihandel diskuteres med udgangspunkt i debatten internt i USA om hvorvidt fri-

handel gavner økonomien, og en af debatterne på tværs af EU og USA, omhandlende samhandlen af gas og

olie.

http://di.dk/Opinion/International%20handel/Pages/Frihandelaspx

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

Formålet med handelsaftalen

Den 28. november 2011, ved det årlige topmøde mellem EU og USA, gav embedsmænd fra EU og USA det

transatlantiske økonomiske råd – et råd der skal hjælpe EU og USA med at opnå økonomiske målsætninger

– til opgave at danne en High Level Working Group on Jobs and Growth. Denne gruppes primære opgave

var at komme frem til hvordan man kunne skabe mere samhandel, økonomisk vækst, flere jobs og øget

konkurrenceevne for de to parter.

I juni 2012 var rådet kommet frem til at den bedste måde at møde de ovenstående kriterier på, var ved at

lave en handelsaftale mellem de to parter. I februar 2013 udgav de en ny rapport der understøttede det de

tidligere var kommer frem til, og at en ambitiøs, omfattende aftale, der ville gøre op med en lang række

handels- og investeringsproblemer samt medvirke til at skabe globale regler, ville give den mest fordelagti-

ge aftale for begge parter.

Frihandelsaftalen mellem EU og USA, også kaldet TTIP, kort for Transatlantic Trade and Investment Part-

nership, er altså med det formål at fjerne tekniske og økonomiske handelshindringer. Frihandelsaftaler er

indgået mange gange før, men aldrig mellem så store økonomier. EU og USA står samlet for over halvdelen

af den globale BNP

og samhandlen mellem de to økonomier udgør en tredjedel af verdenshandelen

. Af

denne grund vil en frihandelsaftale have en enorm effekt på de to økonomier og verdensøkonomien som

helhed. Det skønnes at frihandelsaftalen kan hæve EU’s BNP med 0,5 procent, svarende til ca. 900 milliar-

der kroner, den amerikanske med 0,4 procent, godt 700 milliarder kroner, og resten af verdens BNP med

omtrent 0,5 procent, ca. 750 milliarder kroner.

Selvom begge parter har stærke interesser i aftalen, er der alligevel politiske problemstillinger der spænder

ben for den. I EU er der folk der mener at en aftale vil være skidt for EU's miljøpolitik, både fordi handelen

vil øge produktion og transport, og fordi de frygter at en aftale vil øge importen af olie og gas fra USA.

Der-

udover er der uenigheder om hvad aftalen skal indebære,

og i USA hvorvidt aftalen overhovedet skal ind-

gås. I USA er politikkerne splittet i forhold til frihandel. Groft sagt kan man sige at demokraterne er mod-

standere af frihandel, mens republikanerne er tilhængere. Obama, på trods af at han er demokrat, prøver

at komme igennem med to store frihandelsaftaler: TTIP og TPP (Trans-Pacific Partnership).

Modstanderne i

kongressen har indtil videre gjort det svært for Obama at komme videre med frihandelsaftalerne, men efter

http://www.europeanmovement.ie/just-the-facts-ttip/

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2013/february/tradoc_150519.pdf

http://ipnu.systime.dk/index.php?id=339

Praefke, Kenneth. ”Frihandelsaftale kan øge dansk eksport til USA med 27 mia. kr.” Information, 8. okt. 2013, p. 6

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2013/september/tradoc_151787.pdf

http://www.information.dk/498253

http://www.euractiv.com/sections/trade-society/french-government-will-not-sign-ttip-agreement-37

http://thehill.com/policy/finance/223501-obama-makes-push-for-tpp-deal-completion

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

midtvejsvalget i november – hvor republikanerne vandt flertal i senatet og fik et større flertal i repræsen-

tanternes hus – er Obamas chancer måske blevet større.

Analyse

Frihandelsaftalen mellem EU og USA er den mest omfattende af sin slags, og kan resultere i enorme øko-

nomiske gevinster. I dette afsnit vil jeg analysere hvordan og hvorfor aftalen påvirker handelen på tværs af

Atlanten og verdenshandelen generelt. Derudover vil jeg kort analysere de klimatiske konsekvenser af afta-

len og slutteligt analysere politiske problemstillinger i EU og USA i forbindelse med aftalen.

Hvad bliver det økonomiske resultat?

Idéen med frihandelsaftalen er at fjerne toldbarrierer og tekniske handelshindringer, hvilket skal gøre sam-

handlen både nemmere og billigere for begge parter, samt gøre produktionen mere effektiv.

Frihandel

åbner op for et større marked og øget konkurrence, hvilket betyder at de stærkeste overlever og de svage

bliver sorteret fra. Dette er hvad der sker når virksomheder og lande specialiserer sig til at producere hvad

de er bedst til, i henhold til økonomerne Adam Smith og David Ricardo. De svage virksomheder vil være

nødt til at afskedige medarbejdere, som så søger over mod de stærkere virksomheder i det pågældende

område, hvilket er til gavn for alle. Den øgede konkurrence gør ligeledes at virksomheder er nødt til at op-

timere på alle punkter for at kunne konkurrere med de nye virksomheder. Et større marked vil altså effekti-

visere produktionen i mange industrier, hvilket har en vidtrækkende effekt på økonomien. Mere effektiv

produktion betyder billigere varer, hvilket smitter af på andre industrier, som dermed kan producere billi-

gere, samt på privatpersoner som kan købe mere for færre penge.

På længere sigt vil den øgede efter-

spørgsel få priserne til at stige, men med det relativt lave privatforbrug der er i dag grundet finanskrisen, vil

inflationen ikke blive et problem blot ved en mindre stigning i efterspørgslen. Faktisk har man i eurozonen

været nervøs for at man skulle falde ind i deflation, efter at have haft faretruende lave inflationsrater. I

august i år var priserne steget 0,3 procent siden sidste år, og 5 af de 18 lande i Eurozonen havde haft fal-

dende priser.

Faldende priser får folk til at spare op, da det jo betyder at de vil kunne få billigere varer i

fremtiden – eller til nogenlunde samme pris. Det faldende forbrug gør det svært for virksomheder, hvilket

nedsætter forventninger til økonomien, resulterende i mindre investering. Det gør at virksomhederne er

nødt til at holde priserne nede, eller skærer yderligere i priserne for at møde det lavere markedsequilibrium

http://www.whitecase.com/files/Publication/2b89be91-3073-4f01-8332-

d7b3117be064/Presentation/PublicationAttachment/9105-4be1-98f5-e0f6d111fa70/implications-of-the-

2014-congressional-elections-for-us-trade-policy.pdf

Praefke, Kenneth. ”Frihandelsaftale kan øge dansk eksport til USA med 27 mia. kr.” Information, 8. okt. 2013, p. 6

Kureer, Henrik ”International økonomi”, 2. udgave del 2, p. 96-101

http://www.wsj.com/articles/euro-zone-consumer-prices-weaken-to-five-year-low-96

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

og sådan kan det fortsætte, ligesom man har set det i Japan i flere år.

Den nuværende økonomiske situation, hvor både EU og USA kun lige er ved at rejse sig efter krisen, kan

også være en af grundende til at man har valgt at sætte processen om en aftale i gang netop nu.

En analyse af Centre for Economic Policy Research udarbejdet for EU-kommissionen viser at 80 procent af

gevinsten ved frihandelsaftalen kommer ved at fjerne tekniske handelsbarrierer.

Dette indebærer stan-

dardisering af en lang række produkter, og at produkter godkendt i EU også kan sælges i USA og vice versa.

Dette vil være til stor gavn i bilindustrien for eksempel, da biler skal igennem en lang række tests for at

blive godkendt til vejene. Da godkendelsesprocedurerne ikke er ens i EU og USA er det altså ikke nok for

producenterne at gennemgå de europæiske tests; de skal ligeledes igennem de amerikanske for at kunne

sælge til det amerikanske marked.

Derudover er der forskel i standardkomponenter i EU og USA, hvilket gør at nogle virksomheder skal have

både en produktion til det amerikanske marked, og en anden til det europæiske marked.

At fjerne de tekniske handelshindringer er ikke kun til gavn for EU og USA, men også for lande uden for

denne handelszone. Mange lande, såsom Kina og Indien, producerer komponenter til begge vestlige mar-

keder, og en standardisering af de komponenter der ikke tidligere har været ens vil gøre det nemmere og

billigere at producere disse produkter.

Hvad der kan gøre virkningen endnu større, er hvis disse nye stan-

darder bliver globale standarder, hvilket kunne blive tilfældet i bilbranchen da Japanske og koreanske bil-

producenter, som er blandt de største i verden, har fabrikker i både EU og USA. Det ville gøre det attraktivt

for dem at tilpasse den asiatiske produktion til den i den vestlige verden, så de ikke behøver at skelne mel-

lem de forskellige standarder.

Ud over de tekniske hindringer er der toldsatserne som man også vil have fjernet. Som nævnt tidligere er

det dog ikke her den største fortjeneste ligger, da toldsatserne allerede er lave – 4 procent i gennemsnit.

Det har dog stadig en betydning for virksomhederne og gør produkterne mere konkurrencedygtige over for

varer der kommer uden for frihandelsområdet, hvor der fortsat vil være pålagt told.

Og her ligger så en af ulemperne ved frihandelsaftalen. Som sagt kan EU og USA afsætte deres varer toldfrit

på hinandens markeder, mens produkter fra andre lande kan blive pålagt told og på den måde blive dyrere

og mindre konkurrencedygtige end de reelt er. På denne måde kan en frihandelsaftale paradoksalt nok

fungere som en slags økonomisk barriere, der gør det sværere for landende der ikke har en aftale med det

pågældende marked, at eksportere deres varer hertil. Ifølge britiske Oxfam er de velhavende landes protek-

http://www.forbes.com/sites/jamesgruber/2014/04/27/japan-deflation-to-end/

Praefke, Kenneth. ”Frihandelsaftale kan øge dansk eksport til USA med 27 mia. kr.” Information, 8. okt. 2013, p. 6

http://europatrenul.com/eus-frihandelsaftale-med-usa-er-prisen-for-en-aftale-lavere-forbrugerstandarder/

Hansen, Jesper L. ”Pia Olsen Dyhr: Alle får glæde af en frihandelsaftale”. Information, 20 jun. 2013, p. 12

Praefke, Kenneth. ”Frihandelsaftale kan øge dansk eksport til USA med 27 mia. kr.” Information, 8. okt. 2013, p. 6

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

tionisme skyld i at udviklingslandende årligt mister omkring 100 milliarder dollars – det dobbelte af de rige

landes udviklingsbistand.

På trods af dette viser analyser at aftalen udover gevinsten for EU og USA, også vil øge resten af verdens

økonomi med omkring 750 milliarder kr.

Dette kommer delvist ved fjernelsen af de tekniske handelsbarri-

erer, men også på grund af den globale multiplikatoreffekt som vil finde sted. Man er kommet frem til, om-

end der er usikkerhed om hvor eksakt dette tal er

, at frihandelsaftalen vil kunne skabe omkring 1,3 millio-

ner jobs i EU og 1,1 millioner i USA.

Derudover menes det at lønninger for både faglærte og ufaglærte vil

stige med cirka 0,5 procent.

Den stigende beskæftigelse og de højere lønninger vil resultere i et højere

forbrug, hvoraf noget vil gavne den vestlige industri, men det vil også i høj grad gavne de resterende ver-

densdele. Dette vil være tilfældet når forbrugere køber produkter fra for eksempel Asien eller Afrika, men

også når de køber produkter fra vestlige virksomheder som har produktion i eksempelvis Kina eller benytter

sig af asiatiske delkomponenter. Herudover vil højere beskæftigelse og lønninger også betyde mere turis-

me, til gavn for værtslandende.

Klimatiske konsekvenser

Det højere forbrug har imidlertid også en ulempe. Alle varerne skal både produceres og fragtes rundt mel-

lem landende, og både produktionen og fragten tager sin told på klimaet. 14 af de 15 varmeste målte år på

kloden er sket i det 21. århundrede, og da 2014 er på vej til at slå endnu en rekord ser denne trend ikke ud

til at stilne af.

Udover den umiddelbare effekt af øget samhandel har der også været tale om at frihandelsaftalen kan

medføre en større import af naturgasser og olie fra USA. Indtil videre har USA haft restriktioner på ekspor-

ten af olie og gas, men ifølge et lækket dokument vil EU have fjernet disse restriktioner, delvist fordi EU vil

reducere afhængigheden af olie og gas fra Rusland, hvilket Ukraine-krisen kun har forstærket.

Det ville

også kunne betyde billigere naturgasser og olie, resulterende i et større forbrug på denne side af Atlanten,

ifølge en analyse af miljøorganisationerne Sierra Club og Powershift. Resultatet heraf kunne blive en reduk-

tion af forskning og produktion af bæredygtig energi med den konsekvens at EU forbliver afhængig af de

store mængder olie.

Politisk er dette et problem, da det strider imod EU’s miljø- og energipolitik. Den 24.

oktober tilsluttede det europæiske råd sig blandt andet mål om at EU i 2030 skal udlede 40 procent mindre

Hansen, Jesper L. ”Pia Olsen Dyhr: Alle får glæde af en frihandelsaftale”. Information, 20 jun. 2013, p. 13

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2013/september/tradoc_151787.pdf, p.2

Praefke, Kenneth. ”Frihandelsaftale kan øge dansk eksport til USA med 27 mia. kr.” Information, 8. okt. 2013, p. 6

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2013/september/tradoc_151787.pdf, p.2

http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2014/12/wmo-2014-paa-vej-til-at-blive-det-varmeste-aar-nogensinde/

http://euobserver.com/news/124910

http://www.information.dk/498253

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

drivhusgasser i forhold til 1990, og at mindst 27 procent af energiforbruget kommer fra vedvarende ener-

gi.

Hvad værre er, at en stor del af den amerikanske olie og gas kommer ved brug af den såkaldte ”frack-

ing-teknik”, der er en måde at udvinde ellers utilgængelige oliereserver ved hjælp af store mængder kemi-

kalier og energi.

Denne bekymring om storimport af olie og gas og TTIPs negative effekt på miljøet deles dog ikke af alle.

Carlo Stagnaro, rådgiver af energi og liberalisering for Italiens minister for økonomisk udvikling, mener

tværtimod at en aftale måske kan have en positiv effekt på EU’s 



-udledning.

Han argumenterer for at

olie, selv efter en frihandelsaftale, ikke vil være billig nok efter man har regnet transportomkostningerne

med. Dette er blandt andet fordi olie altid vil have nogenlunde samme pris, uanset hvor det kommer fra,

hvilket betyder at EU ikke vil vinde det store ved at importere mere fra USA end fra andre kilder. Sætter

USA priserne ned, vil andre også gøre det, og det vil gøre at USA ikke får den store gevinst ved en prisned-

sættelse. Og selvom den amerikanske olie bliver billigere, så mener Stagnaro at det bare vil betyde at EU vil

importere dét mindre andre steder fra.

Så simpelt er det ikke med naturgas, som Stagnaro udtaler. Der er nemlig ikke et globalt marked for natur-

gas hvilket betyder at der er enorme prisforskelle på gas i forskellige regioner. I 2013 var gennemsnitsprisen

på naturgas næsten 3 gange så høj i EU som i USA, men EU har alligevel ikke importeret gas fra USA, blandt

andet fordi USA ikke har ville eksportere til lande ud over dem de har frihandelsaftaler med.

Stagnaro er

enig i at TTIP vil kunne ændre dette, men uenig i at det vil have negative følgevirkninger på miljøet. For

nogle år tilbage begyndte USA at skifte fra at producere elektricitet fra kul til at producere det fra gas. Det

betød at USA havde overkapacitet af kul hvilket gjorde at USA's eksportpriser faldt drastisk, og det medfør-

te at EU begyndte at brænde mere kul i stedet for gas, da gas som sagt ikke er så billigt i denne verdensdel.

Kul udleder mere 



i forhold til den energi man får fra det, og er altså mere miljøskadeligt end naturgas.

Stagnaro mener at hvis naturgaspriserne falder, så vil EU bruge mere gas i stedet for kul, med det åbenlyse

resultat at 



-udledningen falder. Dette bakkes op af klimakommissær Connie Hedegaard, som mener at

naturgas kan være en okay overgangsenergi – fra miljøskadelig energi til grøn energi. Samtidig udtaler hun

at USA har holdt priserne på naturgas kunstigt lave, da de primært har holdt det for dem selv. Hvis de åbner

op for eksporten vil priserne blive tilpasset udbuddet og efterspørgslen, hvilket vil presse prisen op.

Ikke

nok til at det kan betale sig at gå tilbage til kul,

men den højere pris vil gøre det mere meningsfuldt for

http://www.european-council.europa.eu/home-page/highlights/europe-leads-the-way-in-the-fight-against-climate-

change-and-ebola?lang=en

http://www.information.dk/498253

http://www.energypost.eu/defence-ttip-good-economy-climate/

http://www.information.dk/498253

http://www.information.dk/498424

http://www.energypost.eu/defence-ttip-good-economy-climate/

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

amerikanerne at satse mere på vedvarende energi.

Nogen vil så frygte at den billigere gas i EU, i forhold til

førhen, vil have en effekt på produktionen af den vedvarende energi i denne verdensdel, men da grøn

energi i stor udstrækning er hjulpet af statsstøtte er det nogenlunde beskyttet fra konkurrerende energi-

former.

En stigning i importen af olie og gas kan dog kun komme på tale hvis EU accepterer det, og accepterer at

det meste er udvundet ved hjælp af den konventionelle fracking-teknik. Ifølge Connie Hedegaard er en af

EU-kommissionens forudsætninger for en frihandelsaftale med USA, ”At den ikke på nogen måde må un-

dergrave EU's miljøstandarder.”

Politiske problemstillinger i EU og USA

Inden aftalen bliver endelig er der en lang række problemstillinger der skal på plads. Det gælder både

uenigheder på tværs af Atlanten, men også i høj grad internt i både USA og EU. Herunder gennemgås to af

de største problemer i EU og USA, som har gjort det svært at komme videre med forhandlingerne.

ISDS – Investor-State Dispute Settlement

En af debatterne som politikkere i EU har meget svært ved at enes om, er hvorvidt ISDS, Investor-State

Dispute Settlement, skal være en del af TTIP. ISDS giver udenlandske investorer retten til at sagsøge en

regering for tabt fortjeneste. Det kan være ved unfair behandling i forhold til nationale investorer, eller hvis

nye regler bliver implementeret på bekostning af en virksomhed, blot for at nævne et par eksempler. No-

gen mener at dette er fair, da det beskytter investorer i tabt fortjeneste, hvilket er formålet med ISDS. Det

gør at lande skal overveje nye regler mere nøje inden de implementerer dem. Vælger de så at indføre lo-

ven, og det sker på bekostning af et eller flere firmaer, vil nogen argumentere for at det er rimeligt at disse

firmaer får kompensation for det tabte.

En af ulemperne er at virksomheder udnytter muligheden for at

få kompensation, hvilket kan gøre det dyrt for en stat at indføre nye love, selvom de nye regler bliver lavet

for samfundets bedste. Et eksempel herpå er sagen hvor Philip Morris, et internationalt tobaksfirma, har

sagsøgt den australske regering for at kræve at cigaretpakker skal have skræmmende billeder af lunge-

kræftofre på deres pakker. De fleste er enige om at det er for samfundets bedste hvis folk ryger færre ciga-

retter, og alligevel har Philip Morris muligheden for at føre en voldgiftssag mod regeringen, i håb om at få

kompensation for de cigarretter de ikke får solgt som følge af billederne.

Et andet eksempel er det svenske Vattenfall, ejer af to atomkraftværker i Tyskland, som har sagsøgt den

http://www.information.dk/498424

http://www.information.dk/498253 afsnit 6

http://www.economist.com/news/leaders/protections-foreign-investors-are-not-horror-critics-claim-

they-could-be-improved

http://www.economist.com/news/leaders/protections-foreign-investors-are-not-horror-critics-claim-

they-could-be-improved

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

tyske regering for at udfase atomkraft. Kompensationen som Vattenfall kræver er 3,7 milliarder euro, sva-

rende til over 27,5 milliarder kroner.

Og mængden af ISDS-sager har været stærkt tiltagende siden midten af 90’erne. Før 1995 var der næsten

ingen sager og fra 1995 til årtusindskiftet var der et godt stykke under 10 sager i gennemsnit om året I 2012

alene var der 59 sager, og i 2013 56 (se bilag 1).

Landene i EU har alligevel givet EU-kommissionen mandat til at ISDS skal med i fremtidige frihandelsaftaler,

herunder den med USA. EU-kommissionen har fået til opgave at forhandle ud fra de principper at aftalen

med USA ikke må undergrave retten til at regulere og lovgive ud fra legitime hensyn, hvilket blandt mere

indebærer sundhed, miljø, sociale og sikkerhedsmæssige forhold og forbrugerbeskyttelse, for på den måde

at undgå sager som Vattenfall- og Philip Morrissagerne. Derudover skal retssagerne være offentlige, mod-

sat de tidligere voldgiftssager, så man kan sikre sig at dommene bliver givet på en fair baggrund.

Uenigheder inden for EU har dog alligevel sat forhandlingerne i stå, da blandt andet Tyskland og Frankrig er

stærke modstandere.

Det samme gælder for frihandelsaftalen med EU og Canada, kaldet CETA, som også

er under opsejling, hvor det også er meningen at ISDS skal indgå, men med problemer da blandt andet

Tyskland strider imod. Her har Tyskland fået den udmelding fra EU’s handelskommissær at ISDS bliver en

del af aftalen og at kun mindre justeringer kan laves. Som nævnt tidligere har EU-kommissionen mandat til

at medtage ISDS i frihandelsaftaler, og derfor er der grund til at tro at det ender på samme måde med TTIP

som CETA formentligt ender – nemlig at ISDS bliver en del af aftalen. Det der trækker forhandlingerne ud er

uenigheder om hvorvidt forhandlingerne omkring ISDS er en ”mixed agreement”, hvilket betyder at aftalen

skal laves både af EU-kommissionen og af medlemslandende i fællesskab. Hvis det er tilfældet, har EU-

kommissionen altså ikke mandat til at forhandle på vegne af medlemslandende.

TPA – Trade Promotion Authority

Også internt i USA er der uenigheder der truer en aftale med EU, og andre frihandelsaftaler for den sags

skyld. Det har længe været på Obamas agenda at indgå en frihandelsaftale med EU

, og til at starte med

havde han opbakning fra kongressen.

Men antallet af modstandere i kongressen er stigende, specielt

blandt demokraterne. De frygter den stigende import fra Asien specielt, som sker på bekostning af nationa-

le virksomheder. Det har gjort dem mere defensive i forhold til at åbne USA’s økonomiske grænser yderli-

http://www.economist.com/news/finance-and-economics/governments-are-souring-treaties-protect-

foreign-investors-arbitration

Rapport fra udenrigsministeriet: Investeringsbeskyttelse og ISDS i frihandelsaftalen mellem EU og USA

http://www.euractiv.com/sections/trade-society/french-government-will-not-sign-ttip-agreement-37

http://www.etuc.org/sites/www.etuc.org/files/other/files/_karel_de_gucht.pdf

http://www.economist.com/news/leaders/barack-obamas-unwillingness-fight-free-trade-expensive-

mistake-how-make-world

http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2014/536395/EXPO_BRI(2014)536395_EN.pdf

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

gere.

Samtidig har NAFTA, frihandelsaftalen mellem USA Mexico og Canada, været skyld i stigende ind-

komstulighed, ifølge Economic Policy Institute

. Dette er grundet at mange fabriksarbejdere har mistet

arbejde til Mexico, og dem der stadig har job skal konkurrere med de lave lønninger i nabolandet; alt dette

imens de rigere modsætningsvist får gavn af at de kan flytte produktionen og købe billigere varer derfra.

Det gør at mange vælgere er imod aftalen, hvilket kan påvirke politikernes vilje til at indgå aftaler. Ifølge en

meningsmåling fra NBC og The Wall Street Journal fra 2010 er 69 procent af amerikanere af den opfattelse,

at frihandelsaftaler har kostet USA arbejdspladser, og 53 procent tror at handelsaftaler generelt har været

skadende for USA.

Demokraterne kalder dem selv for ”the anti-inequality party”, og man kan argumente-

re for at det at gå imod frihandel kan give dem vælgere på grund af amerikanernes holdning til de hidtidige

aftaler.

Den manglende opbakning fra kongressen gør det svært for Obama at forhandle en aftale, fordi kongressen

har muligheden for at afvise hvad end der foreslås, og kræve ændringer i forhandlingerne som lige er ind-

gået på tværs af landegrænser.

Det problem har man oplevet tidligere hvilket gjorde at man i 1974 oprettede det såkaldte ”fast-track

authority”, nu kendt som ”Trade Promotion Authority”

, der betød at præsidenten kunne foreslå en pagt

som kongressen skulle stemme ja eller nej til, uden at kræve ændringer. Forslaget ville blive vedtaget ved

overtal i både senatet og repræsentanternes hus, resulterende i det man på engelsk kalder en ”agree-

ment”, eller ved at to tredjedele stemmer for i senatet, kaldet en traktat

. Sidst kongressen tillod denne

metode var i 2002; den udløb i 2007 og 151 demokrater samt 22 republikanere fra kongressen har i år givet

underskrift på at de ikke vil give præsidenten autoritet til at indgå aftaler.

Obama håber alligevel på at kunne overtale kongressen til at overlade sig TPA, og vil tale sin sag til kongres-

ledere af både republikanerne og demokraterne. Handelseksperter mener at et personligt indgreb fra præ-

sidenten kunne styrke opbakningen i kongressen

, og skabe håb for TPA i en Lame Duck session eller i star-

ten af 2015. En Lame Duck session er når kongressen mødes efter midtvejsvalget, inden den nye kongres

træder til. Det giver kongressen en sidste mulighed for at vedtage forslag, såsom TPA, inden de nye kon-

http://www.economist.com/news/united-states/protectionists-congress-could-scupper-crucial-free-

trade-deals-taking-aim-imports

http://www.epi.org/publication/briefingpapers_bp147/

http://www.cnbc.com/id/

http://www.economist.com/news/leaders/barack-obamas-unwillingness-fight-free-trade-expensive-

mistake-how-make-world

http://www.lexology.com/library/detail.aspx?g=8e28a110-e1e4-4302-8fbb-6876d2ade774

http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2014/536395/EXPO_BRI(2014)536395_EN.pdf

http://www.economist.com/news/united-states/protectionists-congress-could-scupper-crucial-free-

trade-deals-taking-aim-imports

http://www.reuters.com/article/2014/12/03/us-usa-trade-obama-idUSKCN0JH203

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

gresmedlemmer tager over. De fleste er dog skeptiske for muligheden for en vedtagelse af TPA med den

nuværende kongres. Stephen Ezell, En senioranalytiker fra Information Technology and Innovation Founda-

tion, udtalte således: “[…]if Reid hasn’t brought it forward thus far it’s unlikely”. Harry Reid, som er flertals-

leder i senatet, har kritiseret TPA og har ikke forsøgt at få det igennem.

Obama håber så at den nye kongres vil gøre det nemmere for ham. Den nye kongres blev valgt ved midt-

vejsvalget i november og resultatet blev at republikanerne vandt flertal i senatet, og udbyggede sit flertal i

repræsentanternes hus.

Republikanerne er større tilhængere af frihandel, og et flertal i senatet kan forhø-

je chancerne for at kongressen accepterer TPA i 2015 samt øge mulighederne for vedtagelser vedrørende

nye handelsaftaler. Sidst der blev stemt om TPA i senatet var i 2011, hvor demokraterne havde flertal. Ved

denne votering stemte 43 ud af 47 republikanere for, mens kun 1 ud af 51 demokrater stemte ja til forsla-

get. Finansformand Orrin Hatch har omtalt TPA som en af den snarlige kongres’ topprioriteter.

Vanskelighederne ved at indgå frihandelsaftaler

At indgå en frihandelsaftale er en besværlig proces som kræver at nye love vedtages og gamle love ændres.

Der skal tages mange forbehold, og det er ikke ligetil at finde ud af hvilke love og regler der er mest hen-

sigtsmæssige. Som det nævnes i ovenstående afsnit er der i EU blandt andet problemer om hvad aftalen

skal indebære, herunder sagen om ISDS; i USA er der uenigheder om hvorvidt den overhovedet skal indgås,

og også de to parter imellem kan der opstå uenigheder. Listen over problemer der kan opstå i forbindelse

med frihandelsaftaler er uudtømmelig, men jeg vil i dette afsnit diskutere to eksempler på problemer der

kan opstå når man laver frihandelsaftaler.

Hvorfor er der modstandere af frihandelen?

En af vanskelighederne ved frihandel er at der skal mange til at enes før det kan blive en realitet. Som tidli-

gere beskrevet er der for eksempel uenigheder i USA om hvorvidt frihandel er til gavn for USA eller ej. De-

mokrater er generelt imod frihandel og peger blandt andet på NAFTA, som resulterede i massive job-tab i

USA. Republikanerne er generelt mere i frihandelens favør og peger blandt andet mod den eksport man

kan få ud af en mere åben økonomi. Grunden til at folk er så splittede er fordi at der ikke er nogen endegyl-

dige beviser på hvad der gavner økonomien mest. Der er kun teorier og argumenter for og imod. Alle lande

har historisk set brugt protektionisme og alle vestlige lande bruger det i en eller anden udstrækning også i

dag.

http://thehill.com/policy/finance/222261-no-fast-track-in-lame-duck

http://www.politico.com/2014-election/results/map/senate/

http://www.whitecase.com/files/Publication/2b89be91-3073-4f01-8332-

d7b3117be064/Presentation/PublicationAttachment/9105-4be1-98f5-e0f6d111fa70/implications-of-the-

2014-congressional-elections-for-us-trade-policy.pdf

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

Som nævnt tidligere har analyser vist at USA's økonomi kan stige med omkring 700 milliarder dollars.

Spørgsmålet er så om det er den hele sandhed, eller om skeptikere har belæg for deres defensive holdning

til frihandel.

Kigger man på amerikanernes største frihandelsaftale hidtil, er det måske nemmere at forstå hvorfor nogen

er forsigtige med at indgå nye aftaler. North American Free Trade Agreement er en frihandelsaftale USA

indgik med Canada og Mexico i 1994. Inden aftalen forventede man at den ville resultere i tusindvis af nye

job som følge af større eksport. Resultatet blev i stedet at importen steg i langt højere grad, og handelsun-

derskuddet på 26,6 milliarder dollars i 1993 steg til 181 milliarder i 2012, i faste priser.

“Last year [2010], for example, U.S. exports to Mexico supported 791,900 jobs. It's just that those jobs cre-

ated pale in comparison to the 1.47 million U.S. jobs that would be necessary without the imports resulting

from NAFTA”

Ifølge citatet ovenfor, som er en fortolkning af nogle beregninger lavet af Economic Policy Institute, har

NAFTA altså resulteret i at USA har mistet flere hundrede tusinde jobs, grundet øget import. Godt nok har

exporten til Mexico gavnet økonomien, blandt andet med de knap 800.000 jobs, men det er ikke nok til at

gøre op for den større import og de 1,47 millioner jobs der ikke er brug for grundet netop det.

En anden analyse fra U.S. International Trade Commission Dataweb, viser at USA's handelsunderskud med

Canada og Mexico årligt er vokset med 45 procent mere end lande, der ikke er med i NAFTA.

Det er tydeligt at den generelle holdning til NAFTA er meget negativ i USA. En meningsmåling fra 2012 viste

at 53 procent af amerikanerne mener at USA bør gøre hvad det kræver for at genforhandle eller melde sig

helt ud af NAFTA, og kun 15 procent mener at de fortsat skal være en del af fællesskabet som i dag. Både

demokrater, republikanere og uafhængige er alle af den generelle holdning at NAFTA ikke var en succes.

Og det er ikke kun NAFTA der, i hvert fald på overfladen, ligner en fiasko for en amerikanske økonomi. USA

har i dag frihandelsaftaler med 20 lande. Ifølge U.S. International Trade Commission er USA’s samlede han-

delsunderskud med disse lande steget med 443 procent, målt fra aftalerne blev indgået, i faste priser. Til

sammenligning er handelsunderskuddet med resten af verden faldet med 16 procent siden 2006 hvilket er

medianen for indgåelser af frihandelsaftaler for USA. NAFTA er den primære årsag til forøgelsen på 443

procent, men også aftaler med Israel, indgået i 1985; Costa Rica, indgået i 2009 og Korea, indgået i 2012 har

resulteret i at underskuddet er steget med milliarder af dollars. Andre aftaler har dog vist sig at være frugt-

bare for USA's handelsbalance, herunder aftaler med Chile, fra 2004; Singapore, fra 2004; Australien, fra

http://www.citizen.org/documents/NAFTAs-Broken-Promises.pdf

http://www.huffingtonpost.com/2011/05/12/nafta-job-loss-trade-deficit-epi_n_859983.html linje 21

http://www.citizen.org/documents/NAFTAs-Broken-Promises.pdf

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

2005 og Colombia, fra 2012 (se bilag 2).

Politikere i USA der er mod frihandel argumenterer for at de hidtidige aftaler har gavnet nogle af de største

selskaber i landet, men været til skade for mellemklassen og arbejderklassen. Store selskaber har kunnet

udnytte frihandel ved at outsource produktion til lande med lavere lønninger samt købe billigere produkter,

hvilket ligeledes gør produktionen billigere. Men netop denne outsourcing skader arbejdere i USA, da det jo

er arbejdspladser der forsvinder ud af USA, og dem der beholder deres job kan være nødt til at acceptere

en lavere løn for at kunne konkurrere med de lavere lønninger fra andre lande.

Det helt basale argument for protektionisme er at det beskytter landets egen produktion. Det kan blandt

andet gøres ved told, importkvoter, statsstøtte og tekniske hindringer, for at nævne de mest almindelige.

Pålægger man told eller importkvoter på udenlandske varer bliver de dyrere end de reelt er, hvilket giver

de lokale virksomheder en fordel frem for udenlandske producenter. Problemet er så at når alle lande på-

lægger toldsatser på udenlandske varer, vil alle lande være dårligere stillet på det internationale marked.

Det gør at landende ikke har mulighed for at specialisere sig i det de er bedst til, fordi toldsatserne holder

ineffektive virksomheder i gang ved at holde de internationale virksomheder der er billigere og mere kon-

kurrencedygtige ude af spillet. Det kan samtidig gøre at ineffektive virksomheder ikke omstiller sig til det

internationale marked, så de forbliver ineffektive.

Når der så alligevel er folk der er imod en mere åben økonomi, er det fordi nogle lande kan være bedre

stillet på det internationale marked end andre. Et åbent marked kan rigtignok forbedre eksporten, men hvis

importen stiger forholdsmæssigt mere bliver handelsbalancen forværret og arbejdsløsheden stiger. Dette

har, som nævnt, været tilfældet i nogle af USA’s frihandelsaftaler, hvoraf NAFTA-aftalen var den mest signi-

fikante. Nogle lande har for eksempel fordelen af meget billig arbejdskraft, hvilket gør produktionen billige-

re, og produkterne mere konkurrencedygtige. Ifølge Ricardo vil dette resultere i at man opdeler produktio-

nen og industrierne, så landende med billig arbejdskraft tager sig af produktion der kræver meget arbejds-

kraft, mens et land som USA vil tage sig af industrier hvor de har en komparativ fordel, typisk den maskin-

drevne produktion; men hvis Mexicos fordel af billig arbejdskraft er mere værd på det international marked

vil USA's handelsbalance forværres

Selvom USA’s virksomheder importerer produkter fra for eksempel Mexico og outsourcer produktion hertil,

så er den forværrede handelsbalance med Mexico imidlertid ikke det eneste resultat af aftalen. Aftalen har

skaffet amerikanske virksomheder tilgang til billigere arbejdskraft og billigere produkter fra Mexico, hvilket

kan øge deres avance og konkurrenceevne og dermed forbedre deres handelsbalance med resten af ver-

http://www.citizen.org/documents/FTA-V-No-FTA-Factsheet.pdf

http://www.thenation.com/blog/163958/obama-wrong-wrong-wrong-about-free-trade#

Kureer, Henrik, ”International økonomi”, 2. udgave del 2 p. 120-122

Kureer, Henrik, ”International økonomi”, 2. udgave del 2 p. 96

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

den. Samtidig har NAFTA også gjort at mexicanske og canadiske virksomheder i højere grad bruger ameri-

kanske halvfabrikata og delkomponenter til deres produkter, hvilket betyder at en større del af de varer

USA importerer delvist består af amerikanske produkter. Faktisk består 40 procent af et gennemsnitligt

produkt importeret fra Mexico af amerikanske halvfabrikata og delkomponenter, mens det samme tal fra

canadisk import er 25 procent. Til sammenligning består et gennemsnitligt produkt importeret fra Kina af

mindre end 4 procent amerikanske varer, og endnu mindre fra den europæiske import.

Det er ikke kun frihandelsaftalerne der har gjort politikere mere skeptiske over for åbne markeder men

også handelen med Asien, specielt Kina, som USA endnu ikke har en frihandelsaftale med. I forbindelse

med Kinas optagelse i WTO måtte Kina nedsætte told, kvoter og andre handelshindringer, og blev dermed

en mere åben økonomi

. Siden da er USA's eksport til Kina steget 536 procent og importen 331 procent,

frem til 2013. Selvom USA's eksport er steget mere i procent end importen, var handelsbalancen med Kina i

2013 et stort underskud på 318,4 milliarder dollars.

”A Plague of Asian carp afflicts the Midwest, wiping out native species and assaulting unsuspecting fisher-

men. The creatures were introduced by well-meaning technocrats trying to cure a different problem, but the

carp have grown so large and numerous that the government is now formulating expensive plans to curb

them.”

Citatet omtaler den asiatiske import der er medvirkende til at salget af amerikanske produkter falder, fordi

forbrugerne vælger de billigere asiatiske produkter frem for amerikanske. ”Well-meaning technocrats” er

de økonomer og andre eksperter der har argumenteret for at en åben økonomi og øget samhandel er til

gavn for samfundet, men fordi importen er steget så meget prøver staten nu at nedbringe det igen, blandt

andet ved at lægge importtold på kinesiske produkter. Dette er hvad de har gjort ved kinesiske solpaneler,

som de mener kineserne sælger til dumpingpriser for at vinde markedet.

Ligesom USA's handel med Mexico har handelen med Asien dog også en positiv side. De billigere produkter

USA kan få fra Kina har blandt andet hjulpet med at kontrollere inflationen, hvilket er godt for konkurren-

ceevnen og altså handelsbalancen med resten af verden. Ud over det kan man igen hive teorierne om de

komparative fordele og specialisering med i diskussionen.

Og når man diskuterer handelsbalancen så er

der mere i det end kun tallene om import og eksport. Godt nok består et gennemsnitligt produkt importe-

http://www.forbes.com/sites/themexicoinstitute/2014/01/06/the-next-twenty-years-of-nafta/

http://www.economist.com/node/

http://www.ustr.gov/countries-regions/china-mongolia-taiwan/peoples-republic-china

http://www.economist.com/news/united-states/protectionists-congress-could-scupper-crucial-free-

trade-deals-taking-aim-imports linje 1-8

http://www.pv-magazine.com/news/details/beitrag/us-to-slap-new-tariffs-on-chinese-pv-

panels_1/#axzz3LzP2iQLT

http://www.chinausfocus.com/finance-economy/us-trade-with-china-more-good-than-harm-by-far/

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

ret fra Kina kun af 4 procent varer fremstillet i USA – modsat de 40 procent i mexicansk import. Men til

gengæld er 40 procent af varerne produceret af amerikanske virksomheder i Kina. Det kommer alt sammen

til at tælle som amerikansk import i handelsbalancen, men virkeligheden er at en del af disse penge styrker

de amerikanske virksomheder og altså den amerikanske økonomi.

Handelen med EU differentierer sig i forhold til handelen med Asien og Mexico ved at EU er en mere jævn-

byrdig handelspartner, både fordi lønninger er nogenlunde ens og miljøafstanden er kortere. Da lønninger-

ne er nogenlunde det samme vil de fleste virksomheder ikke få noget ud af at outsource produktion til EU,

og europæiske virksomheder har heller ikke en fordel lønmæssigt der gør at de kan producere billigere

varer. Den kortere miljøafstand, altså den mindre kulturmæssige forskel, gør at europæiske privatpersoner

vil være mere tilbøjelige til at købe amerikanske produkter, men omvendt er amerikanske forbrugere også

glade for europæiske produkter, heriblandt lastbiler og privatbiler. I 2013 var USA’s eksport til EU 196 milli-

arder euro mens importen var 288 milliarder – et underskud på 92 milliarder euro.

Skeptikere frygter at

dette underskud kan blive større efter end frihandelsaftale.

USA's samlede handelsunderskud med hele verden var over 548 milliarder euro i 2013.

Der er altså god grund til at der er uenigheder om hvorvidt frihandel gavner eller skader den amerikanske

økonomi, da der er analyser og beregninger der peger begge veje. Sikkert er det dog at man ikke bare kan

pege på importen og eksporten og så drage en konklusion ud fra det; så simpelt er det ikke. Selvom USA's

aftale med Mexico på overfladen ligner en fiasko, er der mange ting der skal overvejes inden man dømmer

den sådan. Det samme gælder samhandlen med Kina, for også her kan man grave dybere end kun at kigge

på tallene der viser import og eksport. Det kan dog konkluderes at grunden til at der er så store uenigheder

omkring frihandel er fordi at der ikke er nogen beviser for hvad der er bedst for USA. Hvor der er et argu-

ment er der et modargument.

Uenigheder mellem handelspartnere

På tværs af landene er uenigheder også uundgåelige, da der altid vil være modstridende interesser.

En af uenighederne blandt Europa og USA er USA's restriktioner på olie og gas. Dette lægger op til debat

både internt i EU og mellem Europa og USA. Debatten i EU er hvorvidt dette vil modstride EU’s miljøpolitik

ved at hæve forbruget af gas og olie, som gennemgået tidligere. Men inden det problem bliver aktuelt er

der et andet problem der skal løses. EU mener at USA bør droppe restriktionerne så EU kan få tilgang til

USA's olie og naturgasser. Dette kan nemlig få priserne på specielt naturgas til at falde i EU, og samtidig

håber EU på at blive mindre afhængige af Ruslands naturgasser.

http://www.chinausfocus.com/finance-economy/us-trade-with-china-more-good-than-harm-by-far/

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2006/september/tradoc_113465.pdf

http://www.epi.org/blog/transatlantic-free-trade-agreement-job-claims/

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

EU har spurgt USA om at øge eksporten af gas allerede i år, altså inden frihandelsaftalen er indgået, på

grund af stridighederne i Ukraine, men Obama svarede at EU i stedet burde udnytte fracking-teknikken til

at øge EU’s eget udbud af gas.

Det der skaber problemet er at den større efterspørgsel fra EU ville få pri-

serne til at stige i USA, for både privatpersoner og virksomheder.

Det vil gøre leveomkostningerne dyrere

for privatpersoner og produktionsomkostningerne dyrere for virksomheder, resulterende i dårligere kon-

kurrenceevne.

Man kan se hvorfor Obama ikke er villig til at sælge ud af landets reserver, men kan man tillade sig det i en

ambitiøs frihandelsaftale? Idéen med en frihandelsaftale er netop at den frie handel skal være til gavn for

begge parter ved at fjerne protektionistiske tiltag. Da Obama holder på disse reserver for at beskytte lan-

dets industrier, kan man argumentere for at det er en lidt omvendt måde at føre protektionisme på. Fri-

handel er i hvert fald ikke. Begge parter kunne have gavn af fortsat at være protektionistiske så længe den

anden økonomi ikke er det. Men en frihandelsaftale foregår jo netop ved at begge åbner op for økonomien

for på den måde at få en samlet gevinst. Den gruppe, High Level Working Group on Jobs and Growth, som

fik til opgave at komme frem til hvordan man kunne skabe mere samhandel, økonomisk vækst, flere jobs og

øget konkurrenceevne kom jo netop frem til at målene bedst ville opnås ved en omfattende og ambitiøs

handelsaftale, hvor man også opnåede en aftale der omfattede energi.

Og hvis USA har lov til at beholde

deres energireserver hvad kan EU så forlange af industribeskyttende tiltag?

På den anden side kan man også give Obama ret i at Europa jo bare kan gøre det samme som USA har gjort

for at få de store mængder olie og gas – bruge fracking til at udnytte de energireserver man har i under-

grunden. EU, på nær enkelte lande som Storbritannien og Polen, er ikke meget for fracking-teknikken fordi

det kræver et stort forbrug af kemikalier og energi, hvilket betyder risiko for grundvandsforurening og høj





-udledning.

USA har valgt at acceptere disse ulemper men hvorfor skal EU-landende have tilgang til

olie og gas som USA har fået ved hjælp af fracking hvis EU ikke selv vil ty til denne metode? Måske er det

rimeligt nok at forlange at inden EU kan kræve tilgang til USA’s ressourcer skal de være villige til at udnytte

deres egne.

Konklusion

Mange forventer at en frihandelsaftale mellem EU og USA vil komme hele verden til gode, primært ved at

fjerne de tekniske barrierer der vil gør det nemmere at afsætte produkter på begge markeder, men også i

mindre grad ved at fjerne toldbarrierer, som dog allerede er lave. Et større marked, som følge af fjernelsen

http://www.theguardian.com/world/2014/mar/26/europe-asks-obama-increased-exports-shale-gas

http://euobserver.com/news/124910

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2013/february/tradoc_150519.pdf

http://www.information.dk/498253

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

af tekniske hindringer og toldbarrierer, vil resultere i mere samhandel og øget specialisering, hvilket bety-

der mere effektiv produktion.

Den øgede samhandel betyder også større forbrug, hvilket kan have en negativ effekt på klimaet. Samtidig

har der været spekulationer om TTIP vil betyde at EU vil øge importen, og dermed forbruget, af olie og gas

fra USA. Andre, såsom Carlo Stagnaro, mener ikke at TTIP vil være skidt for klimaet. Han tror ikke at olie-

forbruget vil øges, og han tror at en forøgelse af forbruget af naturgas udelukkende vil erstatte forbruget af

kul, som er mere miljøskadeligt.

Aftalen er endnu langtfra på plads, og mange politiske problemstillinger mangler at blive løst. I EU kæmper

man med problemet om ISDS, Investor-State Dispute Settlement, der går ud på at udenlandske investorer

kan få kompensation for tabt fortjeneste, f.eks. ved unfair behandling i forhold til nationale investorer. En

stor del af EU-landene mener at det skal være en del af aftalen mens specielt Tyskland er imod, og man er

samtidig uenige om hvem der i sidste ende bestemmer – EU-kommissionen alene eller i fælleskab med

nationerne.

I USA er antallet af modstandere af frihandel stigende, og Obamas forsøg på at få Trade Promotion Authori-

ty har været forgæves. TPA gør at præsidenten kan foreslå en pagt som kongressen skal stemme ja eller nej

til, uden mulighed for at kræve ændringer, og uden dét har Obama svært ved at forhandle en aftale. Midt-

vejsvalget har dog givet republikanerne, som er større tilhængere af frihandel, mere magt i kongressen, og

mulighederne for TPA i 2015 er derfor bedre, hvilket kan være med til at sætte skub i forhandlingerne.

Grunden til den store modstand af frihandel i USA skal findes i deres store handelsunderskud med resten af

verden, specielt Asien, og den følelse af fiasko de har fra NAFTA som er en lignende frihandelsaftale med

Canada og Mexico, der resulterede i et stort handelsunderskud og job-tab til følge. Der er dog uenigheder

om hvorvidt NAFTA og handelen med Asien har været til gavn eller til skade for økonomien, da der er ana-

lyser der peger i begge retninger.

På tværs af Atlanten har en af diskussionerne gået på hvorvidt EU skal have tilgang til den olie og gas USA

har frembragt ved hjælp af Fracking-teknikken. USA har været modvillige, da en øget efterspørgsel vil hæve

amerikanernes gaspriser, hvilket er til skade for både virksomheder og privatpersoner. Spørgsmålet er så

om USA kan tillade sig at nægte adgang til disse ressourcer hvis man skal lave en ambitiøs frihandelsaftale,

og omvendt om EU kan kræve tilgang til det. EU har ikke udnyttet de reserver der ligger i undergrunden

fordi de ikke vil bruge fracking-teknikken da det medfører risiko for grundvandsforurening og bruger store

mængder energi.

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

Bibliografi

Barbière, C., & Anne-Claude, M. (17. November 2014). "French government will not sign TTIP agreement in

2015". Hentet fra http://www.euractiv.com/sections/trade-society/french-government-will-not-

sign-ttip-agreement-37

Bermingham, F. (11. November 2014). "Ceta: Germany Warned only 'Minor Adjustments' Possible to ISDS in

EU-Canada Trade Deal". Hentet fra http://www.ibtimes.co.uk/ceta-germany-warned-only-minor-

adjustments-possible-isds-eu-canada-trade-deal-1474246

Blackstone, B. (30. August 2014). "Euro-Zone Consumer Prices Weaken to Five-Year Low". Hentet fra

http://www.wsj.com/articles/euro-zone-consumer-prices-weaken-to-five-year-low-96

Brandt, M. (3. December 2014). "WMO: 2014 på vej til at blive det varmeste år nogensinde". Hentet fra

http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2014/12/wmo-2014-paa-vej-til-at-blive-det-varmeste-

aar-nogensinde/

Bülow, M. W. (2011). International PolitikNU - magtbalance, værdier og samarbejde.

Europakommissionen. (2013). Transatlantic Trade and Investment Partnership - The Economic Analysis

Explained. Hentet fra http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2013/september/tradoc_151787.pdf

Europakommissionen. (2014). European Union, Trade in goods with USA. Hentet fra

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2006/september/tradoc_113465.pdf

European Council. (24. Oktober 2014). "Europe leads the way in the fight against climate change and

Ebola". Hentet fra http://www.european-council.europa.eu/home-page/highlights/europe-leads-

the-way-in-the-fight-against-climate-change-and-ebola?lang=en

European Movement Ireland. (28. Juni 2013). "Just the Facts – EU-US Transatlantic Trade and Investment

Partnership". Hentet fra http://www.europeanmovement.ie/just-the-facts-ttip/

Feldman, E. J. (5. August 2013). "TPP, TTIP, and Congress: the elephant in the room". Hentet fra

http://www.lexology.com/library/detail.aspx?g=8e28a110-e1e4-4302-8fbb-6876d2ade774

Fox, B. (07. September 2014). "Leaked paper: EU wants 'guaranteed' access to US oil and gas". Hentet fra

http://euobserver.com/news/124910

Hansen, J. L. (20. Juni 2013). Pia Olsen Dyhr: "Alle får glæde af en frihandelsaftale". Information, s. 12-13.

Harwood, J. (28. September 2010). "53% in US Say Free Trade Hurts Nation: NBC/WSJ Poll". Hentet fra

http://www.cnbc.com/id/

High Level Working Group on Jobs and Growth. (2013). Final Report High Level Working Group on Jobs and

Growth. Hentet fra http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2013/february/tradoc_150519.pdf

Hughes, K., & Oatis, J. (3. December 2014). "Obama says will make strong push for fast-track trade

authority". Hentet fra http://www.reuters.com/article/2014/12/03/us-usa-trade-obama-

idUSKCN0JH203

Lincicome, S. S., Petersen, D., & Picone, B. (2014). Implications of the 2014 Congressional Elections for US

Trade Policy. White & Case. Hentet fra http://www.whitecase.com/files/Publication/2b89be91-

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

3073-4f01-8332-d7b3117be064/Presentation/PublicationAttachment/9105-4be1-98f5-

e0f6d111fa70/implications-of-the-2014-congressional-elections-for-us-trade-policy.pdf

Lisbon-treaty.org. (u.d.). Hentet fra http://www.lisbon-treaty.org/wcm/the-lisbon-treaty/treaty-on-the-

functioning-of-the-european-union-and-comments/part-3-union-policies-and-internal-actions/title-

xx-environment-climate-change/479-article-191.html

Meza, E. (04. Juni 2014). "US to slap new tariffs on Chinese PV panels". Hentet fra http://www.pv-

magazine.com/news/details/beitrag/us-to-slap-new-tariffs-on-chinese-pv-

panels_1/#axzz3LzP2iQLT

Mogensen, U. (u.d.). "EU’s frihandelsaftale med USA: Er prisen for en aftale lavere forbrugerstandarder?".

Hentet fra http://europatrenul.com/eus-frihandelsaftale-med-usa-er-prisen-for-en-aftale-lavere-

forbrugerstandarder/

Needham, V. (30. Oktober 2014). "No fast track in lame duck". Hentet fra

http://thehill.com/policy/finance/222261-no-fast-track-in-lame-duck

Needham, V. (11. Oktober 2014). "Obama makes push for TPP deal completion". Hentet fra

http://thehill.com/policy/finance/223501-obama-makes-push-for-tpp-deal-completion

Nichols, J. (12. Oktober 2011). "Obama Is Wrong, Wrong, Wrong About Free Trade". Hentet fra

http://www.thenation.com/blog/163958/obama-wrong-wrong-wrong-about-free-trade#

Nielsen, J. S. (22. Maj 2014). "Lækket EU-papir: Frihandelsaftale skal åbne for mere fossil import fra USA".

Hentet fra http://www.information.dk/498253

Office of the United States Trade Representative. (4. April 2014). Hentet fra http://www.ustr.gov/countries-

regions/china-mongolia-taiwan/peoples-republic-china

Politico. (12. December 2014). Politico. Hentet fra http://www.politico.com/2014-

election/results/map/senate/#.VIw7GiuG_X4

Praefke, K. (8. Oktober 2013). "Frihandelsaftale kan øge dansk eksport til USA med 27 mia. kr.".

Information, s. 6.

Public Citizen. (2014). Job-Killing Trade Deficits Soar under FTAs: U.S. Trade Deficits Grow More Than 440%

with FTA Countries, but Decline 16% with Non-FTA Countries. Washington. Hentet fra

http://www.citizen.org/documents/FTA-V-No-FTA-Factsheet.pdf

Public Citizen. (u.d.). NAFTA's Broken Promises : Outcomes of the North American Free Trade

Agreement. Public Citizen. Hentet fra http://www.citizen.org/documents/NAFTAs-Broken-

Promises.pdf

Redder, H. (23. September 2014). Børsen. Hentet fra

http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/93520/artikel.html?hl=VFRJUDtUdGlw

Scott, R. E. (01. November 2013). "Transatlantic Free Trade Agreement: Job Claims Are Pure Baloney".

Hentet fra http://www.epi.org/blog/transatlantic-free-trade-agreement-job-claims/

Ségol, B. (25. Juni 2014). "Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP). Hentet fra

http://www.etuc.org/sites/www.etuc.org/files/other/files/_karel_de_gucht.pdf

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

Shijian, Z. (29. Februar 2012). "US Trade with China: More Good than Harm by Far". China US Focus. Hentet

fra http://www.chinausfocus.com/finance-economy/us-trade-with-china-more-good-than-harm-

by-far/

Stagnaro, C. (24. September 2014). "In defence of TTIP: Good for the economy – and for the climate".

Hentet fra http://www.energypost.eu/defence-ttip-good-economy-climate/

The Economist. (10. December 2011). "All Change". Hentet fra

http://www.economist.com/node/

The Economist. (11. Oktober 2014). "A better way to arbitrate". Hentet fra

http://www.economist.com/news/leaders/protections-foreign-investors-are-not-horror-

critics-claim-they-could-be-improved

The Economist. (22. Februar 2014). "How to make the world $600 billion poorer". Hentet fra

http://www.economist.com/news/leaders/barack-obamas-unwillingness-fight-free-

trade-expensive-mistake-how-make-world

The Economist. (22. Februar 2014). "Taking aim at imports". Hentet fra

http://www.economist.com/news/united-states/protectionists-congress-could-scupper-

crucial-free-trade-deals-taking-aim-imports

The Economist. (11. Oktober 2014). "The arbitration game". Hentet fra

http://www.economist.com/news/finance-and-economics/governments-are-souring-

treaties-protect-foreign-investors-arbitration

Traynor, I. (26. Marts 2014). "European leaders ask Obama to allow increased exports of US shale gas".

Hentet fra http://www.theguardian.com/world/2014/mar/26/europe-asks-obama-increased-

exports-shale-gas

Udenrigsministeriet. (Januar 2014). Um.dk. Hentet fra http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-

site/Documents/Eksportraadet/Nyheder_Eksportraadet/2014/Faktaark%20%20Investeringsbeskytt

else%20og%20ISDS%20i%20frihandelsaftalen%20mellem%20EU%20og%20USA%20januar%202014

.pdf

Van Genderen, W. T., & Bierbrauer, E. (2014). "The Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP):

The US Congress's positions". Den politiske afdeling, Europaparlamentet.

Wilson, C. (06. Januar 2014). "NAFTA's Next 20 Years: In Face Of Chinese Competition, Bonds Must Be

Strengthened". Hentet fra http://www.forbes.com/sites/themexicoinstitute/2014/01/06/the-next-

twenty-years-of-nafta/

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

Bilag

Bilag 1

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership

Bilag 2

TTIP – Transatlantic Trade and Investment Partnership