Studiekompasset.dkKlasse: HHX 3. år · Fag: SRP, SOP
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
0
Indhold
Indledning .......................................................................................................................................................... 1
Formålet med handelsaftalen ........................................................................................................................... 2
Analyse .............................................................................................................................................................. 3
Hvad bliver det økonomiske resultat? ........................................................................................................... 3
Klimatiske konsekvenser ............................................................................................................................... 5
Politiske problemstillinger i EU og USA ......................................................................................................... 7
ISDS Investor-State Dispute Settlement ................................................................................................. 7
TPA Trade Promotion Authority ............................................................................................................. 8
Vanskelighederne ved at indgå frihandelsaftaler ............................................................................................ 10
Hvorfor er der modstandere af frihandelen? .............................................................................................. 10
Uenigheder mellem handelspartnere ......................................................................................................... 14
Konklusion ....................................................................................................................................................... 15
Bibliografi ......................................................................................................................................................... 17
Bilag ................................................................................................................................................................. 20
Bilag 1 .......................................................................................................................................................... 20
Bilag 2 .......................................................................................................................................................... 21
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
1
Indledning
Protektionisme har historisk set været en del af alle landes økonomiske politik. Protektionisme er blevet
brugt til at beskytte industrier mod udefrakommende konkurrence, og sørge for at der er plus på betalings-
balancen. Med tiden har man dog indset at ulemperne ved protektionisme er større end fordelene, og for-
delene ved frihandel har gjort økonomierne langt mere liberalistiske i de senere år. Man har fundet ud af at
større markeder gavner industrierne, og at frihandel er et internationalt plussumsspil,
1
hvilket har skabt
incitamentet til en frihandelsaftale mellem den Europæiske Union og USA.
En sådan aftale lægger op til store forhåbninger, men hvad kan vi egentlig forvente af aftalen? Hvad er ge-
vinsten og hvad bliver konsekvenserne, og hvilke politiske problemer giver de indledende forhandlinger?
Disse spørgsmål er forsøgt besvaret i denne opgave.
I det følgende afsnit vil der kort blive redegjort for hvorfor man er begyndt forhandlingerne om aftalen,
samt i store træk beskrive fakta om aftalen. Herefter foretages en analyse af hvad man kan forvente af afta-
len økonomisk set, samt hvilke politiske problemer der er opstået i forbindelse med aftalen. Afslutningsvist
vil vanskelighederne ved frihandel diskuteres med udgangspunkt i debatten internt i USA om hvorvidt fri-
handel gavner økonomien, og en af debatterne på tværs af EU og USA, omhandlende samhandlen af gas og
olie.
1
http://di.dk/Opinion/International%20handel/Pages/Frihandelaspx
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
2
Formålet med handelsaftalen
Den 28. november 2011, ved det årlige topmøde mellem EU og USA, gav embedsmænd fra EU og USA det
transatlantiske økonomiske råd et råd der skal hjælpe EU og USA med at opnå økonomiske målsætninger
til opgave at danne en High Level Working Group on Jobs and Growth. Denne gruppes primære opgave
var at komme frem til hvordan man kunne skabe mere samhandel, økonomisk vækst, flere jobs og øget
konkurrenceevne for de to parter.
I juni 2012 var rådet kommet frem til at den bedste måde at møde de ovenstående kriterier på, var ved at
lave en handelsaftale mellem de to parter. I februar 2013 udgav de en ny rapport der understøttede det de
tidligere var kommer frem til, og at en ambitiøs, omfattende aftale, der ville gøre op med en lang række
handels- og investeringsproblemer samt medvirke til at skabe globale regler, ville give den mest fordelagti-
ge aftale for begge parter.
2
3
Frihandelsaftalen mellem EU og USA, også kaldet TTIP, kort for Transatlantic Trade and Investment Part-
nership, er altså med det formål at fjerne tekniske og økonomiske handelshindringer. Frihandelsaftaler er
indgået mange gange før, men aldrig mellem så store økonomier. EU og USA står samlet for over halvdelen
af den globale BNP
4
og samhandlen mellem de to økonomier udgør en tredjedel af verdenshandelen
5
. Af
denne grund vil en frihandelsaftale have en enorm effekt på de to økonomier og verdensøkonomien som
helhed. Det skønnes at frihandelsaftalen kan hæve EU’s BNP med 0,5 procent, svarende til ca. 900 milliar-
der kroner, den amerikanske med 0,4 procent, godt 700 milliarder kroner, og resten af verdens BNP med
omtrent 0,5 procent, ca. 750 milliarder kroner.
6
Selvom begge parter har stærke interesser i aftalen, er der alligevel politiske problemstillinger der spænder
ben for den. I EU er der folk der mener at en aftale vil være skidt for EU's miljøpolitik, både fordi handelen
vil øge produktion og transport, og fordi de frygter at en aftale vil øge importen af olie og gas fra USA.
7
Der-
udover er der uenigheder om hvad aftalen skal indebære,
8
og i USA hvorvidt aftalen overhovedet skal ind-
gås. I USA er politikkerne splittet i forhold til frihandel. Groft sagt kan man sige at demokraterne er mod-
standere af frihandel, mens republikanerne er tilhængere. Obama, på trods af at han er demokrat, prøver
at komme igennem med to store frihandelsaftaler: TTIP og TPP (Trans-Pacific Partnership).
9
Modstanderne i
kongressen har indtil videre gjort det svært for Obama at komme videre med frihandelsaftalerne, men efter
2
http://www.europeanmovement.ie/just-the-facts-ttip/
3
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2013/february/tradoc_150519.pdf
4
http://ipnu.systime.dk/index.php?id=339
5
Praefke, Kenneth. ”Frihandelsaftale kan øge dansk eksport til USA med 27 mia. kr.” Information, 8. okt. 2013, p. 6
6
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2013/september/tradoc_151787.pdf
7
http://www.information.dk/498253
8
http://www.euractiv.com/sections/trade-society/french-government-will-not-sign-ttip-agreement-37
9
http://thehill.com/policy/finance/223501-obama-makes-push-for-tpp-deal-completion
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
3
midtvejsvalget i november hvor republikanerne vandt flertal i senatet og fik et større flertal i repræsen-
tanternes hus er Obamas chancer måske blevet større.
10
Analyse
Frihandelsaftalen mellem EU og USA er den mest omfattende af sin slags, og kan resultere i enorme øko-
nomiske gevinster. I dette afsnit vil jeg analysere hvordan og hvorfor aftalen påvirker handelen på tværs af
Atlanten og verdenshandelen generelt. Derudover vil jeg kort analysere de klimatiske konsekvenser af afta-
len og slutteligt analysere politiske problemstillinger i EU og USA i forbindelse med aftalen.
Hvad bliver det økonomiske resultat?
Idéen med frihandelsaftalen er at fjerne toldbarrierer og tekniske handelshindringer, hvilket skal gøre sam-
handlen både nemmere og billigere for begge parter, samt gøre produktionen mere effektiv.
11
Frihandel
åbner op for et større marked og øget konkurrence, hvilket betyder at de stærkeste overlever og de svage
bliver sorteret fra. Dette er hvad der sker når virksomheder og lande specialiserer sig til at producere hvad
de er bedst til, i henhold til økonomerne Adam Smith og David Ricardo. De svage virksomheder vil være
nødt til at afskedige medarbejdere, som så søger over mod de stærkere virksomheder i det pågældende
område, hvilket er til gavn for alle. Den øgede konkurrence gør ligeledes at virksomheder er nødt til at op-
timere på alle punkter for at kunne konkurrere med de nye virksomheder. Et større marked vil altså effekti-
visere produktionen i mange industrier, hvilket har en vidtrækkende effekt på økonomien. Mere effektiv
produktion betyder billigere varer, hvilket smitter af på andre industrier, som dermed kan producere billi-
gere, samt på privatpersoner som kan købe mere for færre penge.
12
På længere sigt vil den øgede efter-
spørgsel få priserne til at stige, men med det relativt lave privatforbrug der er i dag grundet finanskrisen, vil
inflationen ikke blive et problem blot ved en mindre stigning i efterspørgslen. Faktisk har man i eurozonen
været nervøs for at man skulle falde ind i deflation, efter at have haft faretruende lave inflationsrater. I
august i år var priserne steget 0,3 procent siden sidste år, og 5 af de 18 lande i Eurozonen havde haft fal-
dende priser.
13
Faldende priser får folk til at spare op, da det jo betyder at de vil kunne få billigere varer i
fremtiden eller til nogenlunde samme pris. Det faldende forbrug gør det svært for virksomheder, hvilket
nedsætter forventninger til økonomien, resulterende i mindre investering. Det gør at virksomhederne er
nødt til at holde priserne nede, eller skærer yderligere i priserne for at møde det lavere markedsequilibrium
10
http://www.whitecase.com/files/Publication/2b89be91-3073-4f01-8332-
d7b3117be064/Presentation/PublicationAttachment/9105-4be1-98f5-e0f6d111fa70/implications-of-the-
2014-congressional-elections-for-us-trade-policy.pdf
11
Praefke, Kenneth. ”Frihandelsaftale kan øge dansk eksport til USA med 27 mia. kr.” Information, 8. okt. 2013, p. 6
12
Kureer, Henrik ”International økonomi”, 2. udgave del 2, p. 96-101
13
http://www.wsj.com/articles/euro-zone-consumer-prices-weaken-to-five-year-low-96
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
4
og sådan kan det fortsætte, ligesom man har set det i Japan i flere år.
14
Den nuværende økonomiske situation, hvor både EU og USA kun lige er ved at rejse sig efter krisen, kan
også være en af grundende til at man har valgt at sætte processen om en aftale i gang netop nu.
En analyse af Centre for Economic Policy Research udarbejdet for EU-kommissionen viser at 80 procent af
gevinsten ved frihandelsaftalen kommer ved at fjerne tekniske handelsbarrierer.
15
Dette indebærer stan-
dardisering af en lang række produkter, og at produkter godkendt i EU også kan sælges i USA og vice versa.
Dette vil være til stor gavn i bilindustrien for eksempel, da biler skal igennem en lang række tests for at
blive godkendt til vejene. Da godkendelsesprocedurerne ikke er ens i EU og USA er det altså ikke nok for
producenterne at gennemgå de europæiske tests; de skal ligeledes igennem de amerikanske for at kunne
sælge til det amerikanske marked.
Derudover er der forskel i standardkomponenter i EU og USA, hvilket gør at nogle virksomheder skal have
både en produktion til det amerikanske marked, og en anden til det europæiske marked.
16
At fjerne de tekniske handelshindringer er ikke kun til gavn for EU og USA, men også for lande uden for
denne handelszone. Mange lande, såsom Kina og Indien, producerer komponenter til begge vestlige mar-
keder, og en standardisering af de komponenter der ikke tidligere har været ens vil gøre det nemmere og
billigere at producere disse produkter.
17
Hvad der kan gøre virkningen endnu større, er hvis disse nye stan-
darder bliver globale standarder, hvilket kunne blive tilfældet i bilbranchen da Japanske og koreanske bil-
producenter, som er blandt de største i verden, har fabrikker i både EU og USA. Det ville gøre det attraktivt
for dem at tilpasse den asiatiske produktion til den i den vestlige verden, så de ikke behøver at skelne mel-
lem de forskellige standarder.
Ud over de tekniske hindringer er der toldsatserne som man også vil have fjernet. Som nævnt tidligere er
det dog ikke her den største fortjeneste ligger, da toldsatserne allerede er lave 4 procent i gennemsnit.
18
Det har dog stadig en betydning for virksomhederne og gør produkterne mere konkurrencedygtige over for
varer der kommer uden for frihandelsområdet, hvor der fortsat vil være pålagt told.
Og her ligger så en af ulemperne ved frihandelsaftalen. Som sagt kan EU og USA afsætte deres varer toldfrit
på hinandens markeder, mens produkter fra andre lande kan blive pålagt told og på den måde blive dyrere
og mindre konkurrencedygtige end de reelt er. På denne måde kan en frihandelsaftale paradoksalt nok
fungere som en slags økonomisk barriere, der gør det sværere for landende der ikke har en aftale med det
pågældende marked, at eksportere deres varer hertil. Ifølge britiske Oxfam er de velhavende landes protek-
14
http://www.forbes.com/sites/jamesgruber/2014/04/27/japan-deflation-to-end/
15
Praefke, Kenneth. ”Frihandelsaftale kan øge dansk eksport til USA med 27 mia. kr.” Information, 8. okt. 2013, p. 6
16
http://europatrenul.com/eus-frihandelsaftale-med-usa-er-prisen-for-en-aftale-lavere-forbrugerstandarder/
17
Hansen, Jesper L. Pia Olsen Dyhr: Alle får glæde af en frihandelsaftale”. Information, 20 jun. 2013, p. 12
18
Praefke, Kenneth. ”Frihandelsaftale kan øge dansk eksport til USA med 27 mia. kr.” Information, 8. okt. 2013, p. 6
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
5
tionisme skyld i at udviklingslandende årligt mister omkring 100 milliarder dollars det dobbelte af de rige
landes udviklingsbistand.
19
På trods af dette viser analyser at aftalen udover gevinsten for EU og USA, også vil øge resten af verdens
økonomi med omkring 750 milliarder kr.
20
Dette kommer delvist ved fjernelsen af de tekniske handelsbarri-
erer, men også på grund af den globale multiplikatoreffekt som vil finde sted. Man er kommet frem til, om-
end der er usikkerhed om hvor eksakt dette tal er
21
, at frihandelsaftalen vil kunne skabe omkring 1,3 millio-
ner jobs i EU og 1,1 millioner i USA.
22
Derudover menes det at lønninger for både faglærte og ufaglærte vil
stige med cirka 0,5 procent.
23
Den stigende beskæftigelse og de højere lønninger vil resultere i et højere
forbrug, hvoraf noget vil gavne den vestlige industri, men det vil også i høj grad gavne de resterende ver-
densdele. Dette vil være tilfældet når forbrugere køber produkter fra for eksempel Asien eller Afrika, men
også når de køber produkter fra vestlige virksomheder som har produktion i eksempelvis Kina eller benytter
sig af asiatiske delkomponenter. Herudover vil højere beskæftigelse og lønninger også betyde mere turis-
me, til gavn for værtslandende.
Klimatiske konsekvenser
Det højere forbrug har imidlertid også en ulempe. Alle varerne skal både produceres og fragtes rundt mel-
lem landende, og både produktionen og fragten tager sin told på klimaet. 14 af de 15 varmeste målte år på
kloden er sket i det 21. århundrede, og da 2014 er på vej til at slå endnu en rekord ser denne trend ikke ud
til at stilne af.
24
Udover den umiddelbare effekt af øget samhandel har der også været tale om at frihandelsaftalen kan
medføre en større import af naturgasser og olie fra USA. Indtil videre har USA haft restriktioner på ekspor-
ten af olie og gas, men ifølge et lækket dokument vil EU have fjernet disse restriktioner, delvist fordi EU vil
reducere afhængigheden af olie og gas fra Rusland, hvilket Ukraine-krisen kun har forstærket.
25
Det ville
også kunne betyde billigere naturgasser og olie, resulterende i et større forbrug på denne side af Atlanten,
ifølge en analyse af miljøorganisationerne Sierra Club og Powershift. Resultatet heraf kunne blive en reduk-
tion af forskning og produktion af bæredygtig energi med den konsekvens at EU forbliver afhængig af de
store mængder olie.
26
Politisk er dette et problem, da det strider imod EU’s miljø- og energipolitik. Den 24.
oktober tilsluttede det europæiske råd sig blandt andet mål om at EU i 2030 skal udlede 40 procent mindre
19
Hansen, Jesper L. Pia Olsen Dyhr: Alle får glæde af en frihandelsaftale”. Information, 20 jun. 2013, p. 13
20
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2013/september/tradoc_151787.pdf, p.2
21
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2013/september/tradoc_151787.pdf, p.2
22
Praefke, Kenneth. ”Frihandelsaftale kan øge dansk eksport til USA med 27 mia. kr.” Information, 8. okt. 2013, p. 6
23
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2013/september/tradoc_151787.pdf, p.2
24
http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2014/12/wmo-2014-paa-vej-til-at-blive-det-varmeste-aar-nogensinde/
25
http://euobserver.com/news/124910
26
http://www.information.dk/498253
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
6
drivhusgasser i forhold til 1990, og at mindst 27 procent af energiforbruget kommer fra vedvarende ener-
gi.
27
Hvad værre er, at en stor del af den amerikanske olie og gas kommer ved brug af den såkaldte ”frack-
ing-teknik”, der er en måde at udvinde ellers utilgængelige oliereserver ved hjælp af store mængder kemi-
kalier og energi.
28
Denne bekymring om storimport af olie og gas og TTIPs negative effekt på miljøet deles dog ikke af alle.
Carlo Stagnaro, rådgiver af energi og liberalisering for Italiens minister for økonomisk udvikling, mener
tværtimod at en aftale måske kan have en positiv effekt på EU’s
-udledning.
29
Han argumenterer for at
olie, selv efter en frihandelsaftale, ikke vil være billig nok efter man har regnet transportomkostningerne
med. Dette er blandt andet fordi olie altid vil have nogenlunde samme pris, uanset hvor det kommer fra,
hvilket betyder at EU ikke vil vinde det store ved at importere mere fra USA end fra andre kilder. Sætter
USA priserne ned, vil andre også gøre det, og det vil gøre at USA ikke får den store gevinst ved en prisned-
sættelse. Og selvom den amerikanske olie bliver billigere, så mener Stagnaro at det bare vil betyde at EU vil
importere dét mindre andre steder fra.
Så simpelt er det ikke med naturgas, som Stagnaro udtaler. Der er nemlig ikke et globalt marked for natur-
gas hvilket betyder at der er enorme prisforskelle på gas i forskellige regioner. I 2013 var gennemsnitsprisen
på naturgas næsten 3 gange så høj i EU som i USA, men EU har alligevel ikke importeret gas fra USA, blandt
andet fordi USA ikke har ville eksportere til lande ud over dem de har frihandelsaftaler med.
30
Stagnaro er
enig i at TTIP vil kunne ændre dette, men uenig i at det vil have negative følgevirkninger på miljøet. For
nogle år tilbage begyndte USA at skifte fra at producere elektricitet fra kul til at producere det fra gas. Det
betød at USA havde overkapacitet af kul hvilket gjorde at USA's eksportpriser faldt drastisk, og det medfør-
te at EU begyndte at brænde mere kul i stedet for gas, da gas som sagt ikke er så billigt i denne verdensdel.
Kul udleder mere
i forhold til den energi man får fra det, og er altså mere miljøskadeligt end naturgas.
Stagnaro mener at hvis naturgaspriserne falder, så vil EU bruge mere gas i stedet for kul, med det åbenlyse
resultat at
-udledningen falder. Dette bakkes op af klimakommissær Connie Hedegaard, som mener at
naturgas kan være en okay overgangsenergi fra miljøskadelig energi til grøn energi. Samtidig udtaler hun
at USA har holdt priserne på naturgas kunstigt lave, da de primært har holdt det for dem selv. Hvis de åbner
op for eksporten vil priserne blive tilpasset udbuddet og efterspørgslen, hvilket vil presse prisen op.
31
Ikke
nok til at det kan betale sig at gå tilbage til kul,
32
men den højere pris vil gøre det mere meningsfuldt for
27
http://www.european-council.europa.eu/home-page/highlights/europe-leads-the-way-in-the-fight-against-climate-
change-and-ebola?lang=en
28
http://www.information.dk/498253
29
http://www.energypost.eu/defence-ttip-good-economy-climate/
30
http://www.information.dk/498253
31
http://www.information.dk/498424
32
http://www.energypost.eu/defence-ttip-good-economy-climate/
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
7
amerikanerne at satse mere på vedvarende energi.
33
Nogen vil så frygte at den billigere gas i EU, i forhold til
førhen, vil have en effekt på produktionen af den vedvarende energi i denne verdensdel, men da grøn
energi i stor udstrækning er hjulpet af statsstøtte er det nogenlunde beskyttet fra konkurrerende energi-
former.
En stigning i importen af olie og gas kan dog kun komme på tale hvis EU accepterer det, og accepterer at
det meste er udvundet ved hjælp af den konventionelle fracking-teknik. Ifølge Connie Hedegaard er en af
EU-kommissionens forudsætninger for en frihandelsaftale med USA, ”At den ikke på nogen måde må un-
dergrave EU's miljøstandarder.”
34
Politiske problemstillinger i EU og USA
Inden aftalen bliver endelig er der en lang række problemstillinger der skal på plads. Det gælder både
uenigheder på tværs af Atlanten, men også i høj grad internt i både USA og EU. Herunder gennemgås to af
de største problemer i EU og USA, som har gjort det svært at komme videre med forhandlingerne.
ISDS Investor-State Dispute Settlement
En af debatterne som politikkere i EU har meget svært ved at enes om, er hvorvidt ISDS, Investor-State
Dispute Settlement, skal være en del af TTIP. ISDS giver udenlandske investorer retten til at sagsøge en
regering for tabt fortjeneste. Det kan være ved unfair behandling i forhold til nationale investorer, eller hvis
nye regler bliver implementeret på bekostning af en virksomhed, blot for at nævne et par eksempler. No-
gen mener at dette er fair, da det beskytter investorer i tabt fortjeneste, hvilket er formålet med ISDS. Det
gør at lande skal overveje nye regler mere nøje inden de implementerer dem. Vælger de så at indføre lo-
ven, og det sker på bekostning af et eller flere firmaer, vil nogen argumentere for at det er rimeligt at disse
firmaer får kompensation for det tabte.
35
En af ulemperne er at virksomheder udnytter muligheden for at
få kompensation, hvilket kan gøre det dyrt for en stat at indføre nye love, selvom de nye regler bliver lavet
for samfundets bedste. Et eksempel herpå er sagen hvor Philip Morris, et internationalt tobaksfirma, har
sagsøgt den australske regering for at kræve at cigaretpakker skal have skræmmende billeder af lunge-
kræftofre på deres pakker. De fleste er enige om at det er for samfundets bedste hvis folk ryger færre ciga-
retter, og alligevel har Philip Morris muligheden for at føre en voldgiftssag mod regeringen, i håb om at få
kompensation for de cigarretter de ikke får solgt som følge af billederne.
36
Et andet eksempel er det svenske Vattenfall, ejer af to atomkraftværker i Tyskland, som har sagsøgt den
33
http://www.information.dk/498424
34
http://www.information.dk/498253 afsnit 6
35
http://www.economist.com/news/leaders/protections-foreign-investors-are-not-horror-critics-claim-
they-could-be-improved
36
http://www.economist.com/news/leaders/protections-foreign-investors-are-not-horror-critics-claim-
they-could-be-improved
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
8
tyske regering for at udfase atomkraft. Kompensationen som Vattenfall kræver er 3,7 milliarder euro, sva-
rende til over 27,5 milliarder kroner.
Og mængden af ISDS-sager har været stærkt tiltagende siden midten af 90’erne. Før 1995 var der næsten
ingen sager og fra 1995 til årtusindskiftet var der et godt stykke under 10 sager i gennemsnit om året I 2012
alene var der 59 sager, og i 2013 56 (se bilag 1).
37
Landene i EU har alligevel givet EU-kommissionen mandat til at ISDS skal med i fremtidige frihandelsaftaler,
herunder den med USA. EU-kommissionen har fået til opgave at forhandle ud fra de principper at aftalen
med USA ikke må undergrave retten til at regulere og lovgive ud fra legitime hensyn, hvilket blandt mere
indebærer sundhed, miljø, sociale og sikkerhedsmæssige forhold og forbrugerbeskyttelse, for på den måde
at undgå sager som Vattenfall- og Philip Morrissagerne. Derudover skal retssagerne være offentlige, mod-
sat de tidligere voldgiftssager, så man kan sikre sig at dommene bliver givet på en fair baggrund.
38
Uenigheder inden for EU har dog alligevel sat forhandlingerne i stå, da blandt andet Tyskland og Frankrig er
stærke modstandere.
39
Det samme gælder for frihandelsaftalen med EU og Canada, kaldet CETA, som også
er under opsejling, hvor det også er meningen at ISDS skal indgå, men med problemer da blandt andet
Tyskland strider imod. Her har Tyskland fået den udmelding fra EU’s handelskommissær at ISDS bliver en
del af aftalen og at kun mindre justeringer kan laves. Som nævnt tidligere har EU-kommissionen mandat til
at medtage ISDS i frihandelsaftaler, og derfor er der grund til at tro at det ender på samme måde med TTIP
som CETA formentligt ender nemlig at ISDS bliver en del af aftalen. Det der trækker forhandlingerne ud er
uenigheder om hvorvidt forhandlingerne omkring ISDS er en ”mixed agreement”, hvilket betyder at aftalen
skal laves både af EU-kommissionen og af medlemslandende i fællesskab. Hvis det er tilfældet, har EU-
kommissionen altså ikke mandat til at forhandle på vegne af medlemslandende.
40
TPA Trade Promotion Authority
Også internt i USA er der uenigheder der truer en aftale med EU, og andre frihandelsaftaler for den sags
skyld. Det har længe været på Obamas agenda at indgå en frihandelsaftale med EU
41
, og til at starte med
havde han opbakning fra kongressen.
42
Men antallet af modstandere i kongressen er stigende, specielt
blandt demokraterne. De frygter den stigende import fra Asien specielt, som sker på bekostning af nationa-
le virksomheder. Det har gjort dem mere defensive i forhold til at åbne USA’s økonomiske grænser yderli-
37
http://www.economist.com/news/finance-and-economics/governments-are-souring-treaties-protect-
foreign-investors-arbitration
38
Rapport fra udenrigsministeriet: Investeringsbeskyttelse og ISDS i frihandelsaftalen mellem EU og USA
39
http://www.euractiv.com/sections/trade-society/french-government-will-not-sign-ttip-agreement-37
40
http://www.etuc.org/sites/www.etuc.org/files/other/files/_karel_de_gucht.pdf
41
http://www.economist.com/news/leaders/barack-obamas-unwillingness-fight-free-trade-expensive-
mistake-how-make-world
42
http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2014/536395/EXPO_BRI(2014)536395_EN.pdf
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
9
gere.
43
Samtidig har NAFTA, frihandelsaftalen mellem USA Mexico og Canada, været skyld i stigende ind-
komstulighed, ifølge Economic Policy Institute
44
. Dette er grundet at mange fabriksarbejdere har mistet
arbejde til Mexico, og dem der stadig har job skal konkurrere med de lave lønninger i nabolandet; alt dette
imens de rigere modsætningsvist får gavn af at de kan flytte produktionen og købe billigere varer derfra.
45
Det gør at mange vælgere er imod aftalen, hvilket kan påvirke politikernes vilje til at indgå aftaler. Ifølge en
meningsmåling fra NBC og The Wall Street Journal fra 2010 er 69 procent af amerikanere af den opfattelse,
at frihandelsaftaler har kostet USA arbejdspladser, og 53 procent tror at handelsaftaler generelt har været
skadende for USA.
46
Demokraterne kalder dem selv for ”the anti-inequality party”, og man kan argumente-
re for at det at gå imod frihandel kan give dem vælgere på grund af amerikanernes holdning til de hidtidige
aftaler.
47
Den manglende opbakning fra kongressen gør det svært for Obama at forhandle en aftale, fordi kongressen
har muligheden for at afvise hvad end der foreslås, og kræve ændringer i forhandlingerne som lige er ind-
gået på tværs af landegrænser.
Det problem har man oplevet tidligere hvilket gjorde at man i 1974 oprettede det såkaldte ”fast-track
authority”, nu kendt som ”Trade Promotion Authority”
48
, der betød at præsidenten kunne foreslå en pagt
som kongressen skulle stemme ja eller nej til, uden at kræve ændringer. Forslaget ville blive vedtaget ved
overtal i både senatet og repræsentanternes hus, resulterende i det man på engelsk kalder en ”agree-
ment, eller ved at to tredjedele stemmer for i senatet, kaldet en traktat
49
. Sidst kongressen tillod denne
metode var i 2002; den udløb i 2007 og 151 demokrater samt 22 republikanere fra kongressen har i år givet
underskrift på at de ikke vil give præsidenten autoritet til at indgå aftaler.
50
Obama håber alligevel på at kunne overtale kongressen til at overlade sig TPA, og vil tale sin sag til kongres-
ledere af både republikanerne og demokraterne. Handelseksperter mener at et personligt indgreb fra præ-
sidenten kunne styrke opbakningen i kongressen
51
, og skabe håb for TPA i en Lame Duck session eller i star-
ten af 2015. En Lame Duck session er når kongressen mødes efter midtvejsvalget, inden den nye kongres
træder til. Det giver kongressen en sidste mulighed for at vedtage forslag, såsom TPA, inden de nye kon-
43
http://www.economist.com/news/united-states/protectionists-congress-could-scupper-crucial-free-
trade-deals-taking-aim-imports
44
http://www.epi.org/publication/briefingpapers_bp147/
46
http://www.cnbc.com/id/
47
http://www.economist.com/news/leaders/barack-obamas-unwillingness-fight-free-trade-expensive-
mistake-how-make-world
48
http://www.lexology.com/library/detail.aspx?g=8e28a110-e1e4-4302-8fbb-6876d2ade774
49
http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2014/536395/EXPO_BRI(2014)536395_EN.pdf
50
http://www.economist.com/news/united-states/protectionists-congress-could-scupper-crucial-free-
trade-deals-taking-aim-imports
51
http://www.reuters.com/article/2014/12/03/us-usa-trade-obama-idUSKCN0JH203
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
10
gresmedlemmer tager over. De fleste er dog skeptiske for muligheden for en vedtagelse af TPA med den
nuværende kongres. Stephen Ezell, En senioranalytiker fra Information Technology and Innovation Founda-
tion, udtalte således: “[…]if Reid hasn’t brought it forward thus far it’s unlikely”. Harry Reid, som er flertals-
leder i senatet, har kritiseret TPA og har ikke forsøgt at få det igennem.
52
Obama håber så at den nye kongres vil gøre det nemmere for ham. Den nye kongres blev valgt ved midt-
vejsvalget i november og resultatet blev at republikanerne vandt flertal i senatet, og udbyggede sit flertal i
repræsentanternes hus.
53
Republikanerne er større tilhængere af frihandel, og et flertal i senatet kan forhø-
je chancerne for at kongressen accepterer TPA i 2015 samt øge mulighederne for vedtagelser vedrørende
nye handelsaftaler. Sidst der blev stemt om TPA i senatet var i 2011, hvor demokraterne havde flertal. Ved
denne votering stemte 43 ud af 47 republikanere for, mens kun 1 ud af 51 demokrater stemte ja til forsla-
get. Finansformand Orrin Hatch har omtalt TPA som en af den snarlige kongres’ topprioriteter.
54
Vanskelighederne ved at indgå frihandelsaftaler
At indgå en frihandelsaftale er en besværlig proces som kræver at nye love vedtages og gamle love ændres.
Der skal tages mange forbehold, og det er ikke ligetil at finde ud af hvilke love og regler der er mest hen-
sigtsmæssige. Som det nævnes i ovenstående afsnit er der i EU blandt andet problemer om hvad aftalen
skal indebære, herunder sagen om ISDS; i USA er der uenigheder om hvorvidt den overhovedet skal indgås,
og også de to parter imellem kan der opstå uenigheder. Listen over problemer der kan opstå i forbindelse
med frihandelsaftaler er uudtømmelig, men jeg vil i dette afsnit diskutere to eksempler på problemer der
kan opstå når man laver frihandelsaftaler.
Hvorfor er der modstandere af frihandelen?
En af vanskelighederne ved frihandel er at der skal mange til at enes før det kan blive en realitet. Som tidli-
gere beskrevet er der for eksempel uenigheder i USA om hvorvidt frihandel er til gavn for USA eller ej. De-
mokrater er generelt imod frihandel og peger blandt andet på NAFTA, som resulterede i massive job-tab i
USA. Republikanerne er generelt mere i frihandelens favør og peger blandt andet mod den eksport man
kan få ud af en mere åben økonomi. Grunden til at folk er så splittede er fordi at der ikke er nogen endegyl-
dige beviser på hvad der gavner økonomien mest. Der er kun teorier og argumenter for og imod. Alle lande
har historisk set brugt protektionisme og alle vestlige lande bruger det i en eller anden udstrækning også i
dag.
52
http://thehill.com/policy/finance/222261-no-fast-track-in-lame-duck
53
http://www.politico.com/2014-election/results/map/senate/
54
http://www.whitecase.com/files/Publication/2b89be91-3073-4f01-8332-
d7b3117be064/Presentation/PublicationAttachment/9105-4be1-98f5-e0f6d111fa70/implications-of-the-
2014-congressional-elections-for-us-trade-policy.pdf
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
11
Som nævnt tidligere har analyser vist at USA's økonomi kan stige med omkring 700 milliarder dollars.
Spørgsmålet er så om det er den hele sandhed, eller om skeptikere har belæg for deres defensive holdning
til frihandel.
Kigger man på amerikanernes største frihandelsaftale hidtil, er det måske nemmere at forstå hvorfor nogen
er forsigtige med at indgå nye aftaler. North American Free Trade Agreement er en frihandelsaftale USA
indgik med Canada og Mexico i 1994. Inden aftalen forventede man at den ville resultere i tusindvis af nye
job som følge af større eksport. Resultatet blev i stedet at importen steg i langt højere grad, og handelsun-
derskuddet på 26,6 milliarder dollars i 1993 steg til 181 milliarder i 2012, i faste priser.
55
“Last year [2010], for example, U.S. exports to Mexico supported 791,900 jobs. It's just that those jobs cre-
ated pale in comparison to the 1.47 million U.S. jobs that would be necessary without the imports resulting
from NAFTA”
56
Ifølge citatet ovenfor, som er en fortolkning af nogle beregninger lavet af Economic Policy Institute, har
NAFTA altså resulteret i at USA har mistet flere hundrede tusinde jobs, grundet øget import. Godt nok har
exporten til Mexico gavnet økonomien, blandt andet med de knap 800.000 jobs, men det er ikke nok til at
gøre op for den større import og de 1,47 millioner jobs der ikke er brug for grundet netop det.
En anden analyse fra U.S. International Trade Commission Dataweb, viser at USA's handelsunderskud med
Canada og Mexico årligt er vokset med 45 procent mere end lande, der ikke er med i NAFTA.
57
Det er tydeligt at den generelle holdning til NAFTA er meget negativ i USA. En meningsmåling fra 2012 viste
at 53 procent af amerikanerne mener at USA bør gøre hvad det kræver for at genforhandle eller melde sig
helt ud af NAFTA, og kun 15 procent mener at de fortsat skal være en del af fællesskabet som i dag. Både
demokrater, republikanere og uafhængige er alle af den generelle holdning at NAFTA ikke var en succes.
58
Og det er ikke kun NAFTA der, i hvert fald på overfladen, ligner en fiasko for en amerikanske økonomi. USA
har i dag frihandelsaftaler med 20 lande. Ifølge U.S. International Trade Commission er USA’s samlede han-
delsunderskud med disse lande steget med 443 procent, målt fra aftalerne blev indgået, i faste priser. Til
sammenligning er handelsunderskuddet med resten af verden faldet med 16 procent siden 2006 hvilket er
medianen for indgåelser af frihandelsaftaler for USA. NAFTA er den primære årsag til forøgelsen på 443
procent, men også aftaler med Israel, indgået i 1985; Costa Rica, indgået i 2009 og Korea, indgået i 2012 har
resulteret i at underskuddet er steget med milliarder af dollars. Andre aftaler har dog vist sig at være frugt-
bare for USA's handelsbalance, herunder aftaler med Chile, fra 2004; Singapore, fra 2004; Australien, fra
55
http://www.citizen.org/documents/NAFTAs-Broken-Promises.pdf
56
http://www.huffingtonpost.com/2011/05/12/nafta-job-loss-trade-deficit-epi_n_859983.html linje 21
57
http://www.citizen.org/documents/NAFTAs-Broken-Promises.pdf
58
http://www.citizen.org/documents/NAFTAs-Broken-Promises.pdf
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
12
2005 og Colombia, fra 2012 (se bilag 2).
59
Politikere i USA der er mod frihandel argumenterer for at de hidtidige aftaler har gavnet nogle af de største
selskaber i landet, men været til skade for mellemklassen og arbejderklassen. Store selskaber har kunnet
udnytte frihandel ved at outsource produktion til lande med lavere lønninger samt købe billigere produkter,
hvilket ligeledes gør produktionen billigere. Men netop denne outsourcing skader arbejdere i USA, da det jo
er arbejdspladser der forsvinder ud af USA, og dem der beholder deres job kan være nødt til at acceptere
en lavere løn for at kunne konkurrere med de lavere lønninger fra andre lande.
60
Det helt basale argument for protektionisme er at det beskytter landets egen produktion. Det kan blandt
andet gøres ved told, importkvoter, statsstøtte og tekniske hindringer, for at nævne de mest almindelige.
Pålægger man told eller importkvoter på udenlandske varer bliver de dyrere end de reelt er, hvilket giver
de lokale virksomheder en fordel frem for udenlandske producenter. Problemet er så at når alle lande på-
lægger toldsatser på udenlandske varer, vil alle lande være dårligere stillet på det internationale marked.
Det gør at landende ikke har mulighed for at specialisere sig i det de er bedst til, fordi toldsatserne holder
ineffektive virksomheder i gang ved at holde de internationale virksomheder der er billigere og mere kon-
kurrencedygtige ude af spillet. Det kan samtidig gøre at ineffektive virksomheder ikke omstiller sig til det
internationale marked, så de forbliver ineffektive.
61
Når der så alligevel er folk der er imod en mere åben økonomi, er det fordi nogle lande kan være bedre
stillet på det internationale marked end andre. Et åbent marked kan rigtignok forbedre eksporten, men hvis
importen stiger forholdsmæssigt mere bliver handelsbalancen forværret og arbejdsløsheden stiger. Dette
har, som nævnt, været tilfældet i nogle af USA’s frihandelsaftaler, hvoraf NAFTA-aftalen var den mest signi-
fikante. Nogle lande har for eksempel fordelen af meget billig arbejdskraft, hvilket gør produktionen billige-
re, og produkterne mere konkurrencedygtige. Ifølge Ricardo vil dette resultere i at man opdeler produktio-
nen og industrierne, så landende med billig arbejdskraft tager sig af produktion der kræver meget arbejds-
kraft, mens et land som USA vil tage sig af industrier hvor de har en komparativ fordel, typisk den maskin-
drevne produktion; men hvis Mexicos fordel af billig arbejdskraft er mere værd på det international marked
vil USA's handelsbalance forværres
62
.
Selvom USA’s virksomheder importerer produkter fra for eksempel Mexico og outsourcer produktion hertil,
så er den forværrede handelsbalance med Mexico imidlertid ikke det eneste resultat af aftalen. Aftalen har
skaffet amerikanske virksomheder tilgang til billigere arbejdskraft og billigere produkter fra Mexico, hvilket
kan øge deres avance og konkurrenceevne og dermed forbedre deres handelsbalance med resten af ver-
59
http://www.citizen.org/documents/FTA-V-No-FTA-Factsheet.pdf
60
http://www.thenation.com/blog/163958/obama-wrong-wrong-wrong-about-free-trade#
61
Kureer, Henrik, ”International økonomi”, 2. udgave del 2 p. 120-122
62
Kureer, Henrik, ”International økonomi”, 2. udgave del 2 p. 96
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
13
den. Samtidig har NAFTA også gjort at mexicanske og canadiske virksomheder i højere grad bruger ameri-
kanske halvfabrikata og delkomponenter til deres produkter, hvilket betyder at en større del af de varer
USA importerer delvist består af amerikanske produkter. Faktisk består 40 procent af et gennemsnitligt
produkt importeret fra Mexico af amerikanske halvfabrikata og delkomponenter, mens det samme tal fra
canadisk import er 25 procent. Til sammenligning består et gennemsnitligt produkt importeret fra Kina af
mindre end 4 procent amerikanske varer, og endnu mindre fra den europæiske import.
63
Det er ikke kun frihandelsaftalerne der har gjort politikere mere skeptiske over for åbne markeder men
også handelen med Asien, specielt Kina, som USA endnu ikke har en frihandelsaftale med. I forbindelse
med Kinas optagelse i WTO måtte Kina nedsætte told, kvoter og andre handelshindringer, og blev dermed
en mere åben økonomi
64
. Siden da er USA's eksport til Kina steget 536 procent og importen 331 procent,
frem til 2013. Selvom USA's eksport er steget mere i procent end importen, var handelsbalancen med Kina i
2013 et stort underskud på 318,4 milliarder dollars.
65
”A Plague of Asian carp afflicts the Midwest, wiping out native species and assaulting unsuspecting fisher-
men. The creatures were introduced by well-meaning technocrats trying to cure a different problem, but the
carp have grown so large and numerous that the government is now formulating expensive plans to curb
them.”
66
Citatet omtaler den asiatiske import der er medvirkende til at salget af amerikanske produkter falder, fordi
forbrugerne vælger de billigere asiatiske produkter frem for amerikanske. ”Well-meaning technocrats” er
de økonomer og andre eksperter der har argumenteret for at en åben økonomi og øget samhandel er til
gavn for samfundet, men fordi importen er steget så meget prøver staten nu at nedbringe det igen, blandt
andet ved at lægge importtold på kinesiske produkter. Dette er hvad de har gjort ved kinesiske solpaneler,
som de mener kineserne sælger til dumpingpriser for at vinde markedet.
67
Ligesom USA's handel med Mexico har handelen med Asien dog også en positiv side. De billigere produkter
USA kan få fra Kina har blandt andet hjulpet med at kontrollere inflationen, hvilket er godt for konkurren-
ceevnen og altså handelsbalancen med resten af verden. Ud over det kan man igen hive teorierne om de
komparative fordele og specialisering med i diskussionen.
68
Og når man diskuterer handelsbalancen så er
der mere i det end kun tallene om import og eksport. Godt nok består et gennemsnitligt produkt importe-
63
http://www.forbes.com/sites/themexicoinstitute/2014/01/06/the-next-twenty-years-of-nafta/
64
http://www.economist.com/node/
65
http://www.ustr.gov/countries-regions/china-mongolia-taiwan/peoples-republic-china
66
http://www.economist.com/news/united-states/protectionists-congress-could-scupper-crucial-free-
trade-deals-taking-aim-imports linje 1-8
67
http://www.pv-magazine.com/news/details/beitrag/us-to-slap-new-tariffs-on-chinese-pv-
panels_1/#axzz3LzP2iQLT
68
http://www.chinausfocus.com/finance-economy/us-trade-with-china-more-good-than-harm-by-far/
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
14
ret fra Kina kun af 4 procent varer fremstillet i USA modsat de 40 procent i mexicansk import. Men til
gengæld er 40 procent af varerne produceret af amerikanske virksomheder i Kina. Det kommer alt sammen
til at tælle som amerikansk import i handelsbalancen, men virkeligheden er at en del af disse penge styrker
de amerikanske virksomheder og altså den amerikanske økonomi.
69
Handelen med EU differentierer sig i forhold til handelen med Asien og Mexico ved at EU er en mere jævn-
byrdig handelspartner, både fordi lønninger er nogenlunde ens og miljøafstanden er kortere. Da lønninger-
ne er nogenlunde det samme vil de fleste virksomheder ikke få noget ud af at outsource produktion til EU,
og europæiske virksomheder har heller ikke en fordel lønmæssigt der gør at de kan producere billigere
varer. Den kortere miljøafstand, altså den mindre kulturmæssige forskel, gør at europæiske privatpersoner
vil være mere tilbøjelige til at købe amerikanske produkter, men omvendt er amerikanske forbrugere også
glade for europæiske produkter, heriblandt lastbiler og privatbiler. I 2013 var USA’s eksport til EU 196 milli-
arder euro mens importen var 288 milliarder et underskud på 92 milliarder euro.
70
Skeptikere frygter at
dette underskud kan blive større efter end frihandelsaftale.
71
USA's samlede handelsunderskud med hele verden var over 548 milliarder euro i 2013.
Der er altså god grund til at der er uenigheder om hvorvidt frihandel gavner eller skader den amerikanske
økonomi, da der er analyser og beregninger der peger begge veje. Sikkert er det dog at man ikke bare kan
pege på importen og eksporten og så drage en konklusion ud fra det; så simpelt er det ikke. Selvom USA's
aftale med Mexico på overfladen ligner en fiasko, er der mange ting der skal overvejes inden man dømmer
den sådan. Det samme gælder samhandlen med Kina, for også her kan man grave dybere end kun at kigge
på tallene der viser import og eksport. Det kan dog konkluderes at grunden til at der er så store uenigheder
omkring frihandel er fordi at der ikke er nogen beviser for hvad der er bedst for USA. Hvor der er et argu-
ment er der et modargument.
Uenigheder mellem handelspartnere
På tværs af landene er uenigheder også uundgåelige, da der altid vil være modstridende interesser.
En af uenighederne blandt Europa og USA er USA's restriktioner på olie og gas. Dette lægger op til debat
både internt i EU og mellem Europa og USA. Debatten i EU er hvorvidt dette vil modstride EU’s miljøpolitik
ved at hæve forbruget af gas og olie, som gennemgået tidligere. Men inden det problem bliver aktuelt er
der et andet problem der skal løses. EU mener at USA bør droppe restriktionerne så EU kan få tilgang til
USA's olie og naturgasser. Dette kan nemlig få priserne på specielt naturgas til at falde i EU, og samtidig
håber EU på at blive mindre afhængige af Ruslands naturgasser.
69
http://www.chinausfocus.com/finance-economy/us-trade-with-china-more-good-than-harm-by-far/
70
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2006/september/tradoc_113465.pdf
71
http://www.epi.org/blog/transatlantic-free-trade-agreement-job-claims/
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
15
EU har spurgt USA om at øge eksporten af gas allerede i år, altså inden frihandelsaftalen er indgået, på
grund af stridighederne i Ukraine, men Obama svarede at EU i stedet burde udnytte fracking-teknikken til
at øge EU’s eget udbud af gas.
72
Det der skaber problemet er at den større efterspørgsel fra EU ville få pri-
serne til at stige i USA, for både privatpersoner og virksomheder.
73
Det vil gøre leveomkostningerne dyrere
for privatpersoner og produktionsomkostningerne dyrere for virksomheder, resulterende i dårligere kon-
kurrenceevne.
Man kan se hvorfor Obama ikke er villig til at sælge ud af landets reserver, men kan man tillade sig det i en
ambitiøs frihandelsaftale? Idéen med en frihandelsaftale er netop at den frie handel skal være til gavn for
begge parter ved at fjerne protektionistiske tiltag. Da Obama holder på disse reserver for at beskytte lan-
dets industrier, kan man argumentere for at det er en lidt omvendt måde at føre protektionisme på. Fri-
handel er i hvert fald ikke. Begge parter kunne have gavn af fortsat at være protektionistiske så længe den
anden økonomi ikke er det. Men en frihandelsaftale foregår jo netop ved at begge åbner op for økonomien
for på den måde at få en samlet gevinst. Den gruppe, High Level Working Group on Jobs and Growth, som
fik til opgave at komme frem til hvordan man kunne skabe mere samhandel, økonomisk vækst, flere jobs og
øget konkurrenceevne kom jo netop frem til at målene bedst ville opnås ved en omfattende og ambitiøs
handelsaftale, hvor man også opnåede en aftale der omfattede energi.
74
Og hvis USA har lov til at beholde
deres energireserver hvad kan EU så forlange af industribeskyttende tiltag?
På den anden side kan man også give Obama ret i at Europa jo bare kan gøre det samme som USA har gjort
for at få de store mængder olie og gas bruge fracking til at udnytte de energireserver man har i under-
grunden. EU, på nær enkelte lande som Storbritannien og Polen, er ikke meget for fracking-teknikken fordi
det kræver et stort forbrug af kemikalier og energi, hvilket betyder risiko for grundvandsforurening og høj
-udledning.
75
USA har valgt at acceptere disse ulemper men hvorfor skal EU-landende have tilgang til
olie og gas som USA har fået ved hjælp af fracking hvis EU ikke selv vil ty til denne metode? Måske er det
rimeligt nok at forlange at inden EU kan kræve tilgang til USA’s ressourcer skal de være villige til at udnytte
deres egne.
Konklusion
Mange forventer at en frihandelsaftale mellem EU og USA vil komme hele verden til gode, primært ved at
fjerne de tekniske barrierer der vil gør det nemmere at afsætte produkter på begge markeder, men også i
mindre grad ved at fjerne toldbarrierer, som dog allerede er lave. Et større marked, som følge af fjernelsen
72
http://www.theguardian.com/world/2014/mar/26/europe-asks-obama-increased-exports-shale-gas
73
http://euobserver.com/news/124910
74
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2013/february/tradoc_150519.pdf
75
http://www.information.dk/498253
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
16
af tekniske hindringer og toldbarrierer, vil resultere i mere samhandel og øget specialisering, hvilket bety-
der mere effektiv produktion.
Den øgede samhandel betyder også større forbrug, hvilket kan have en negativ effekt på klimaet. Samtidig
har der været spekulationer om TTIP vil betyde at EU vil øge importen, og dermed forbruget, af olie og gas
fra USA. Andre, såsom Carlo Stagnaro, mener ikke at TTIP vil være skidt for klimaet. Han tror ikke at olie-
forbruget vil øges, og han tror at en forøgelse af forbruget af naturgas udelukkende vil erstatte forbruget af
kul, som er mere miljøskadeligt.
Aftalen er endnu langtfra på plads, og mange politiske problemstillinger mangler at blive løst. I EU kæmper
man med problemet om ISDS, Investor-State Dispute Settlement, der går ud på at udenlandske investorer
kan få kompensation for tabt fortjeneste, f.eks. ved unfair behandling i forhold til nationale investorer. En
stor del af EU-landene mener at det skal være en del af aftalen mens specielt Tyskland er imod, og man er
samtidig uenige om hvem der i sidste ende bestemmer EU-kommissionen alene eller i fælleskab med
nationerne.
I USA er antallet af modstandere af frihandel stigende, og Obamas forsøg på at få Trade Promotion Authori-
ty har været forgæves. TPA gør at præsidenten kan foreslå en pagt som kongressen skal stemme ja eller nej
til, uden mulighed for at kræve ændringer, og uden dét har Obama svært ved at forhandle en aftale. Midt-
vejsvalget har dog givet republikanerne, som er større tilhængere af frihandel, mere magt i kongressen, og
mulighederne for TPA i 2015 er derfor bedre, hvilket kan være med til at sætte skub i forhandlingerne.
Grunden til den store modstand af frihandel i USA skal findes i deres store handelsunderskud med resten af
verden, specielt Asien, og den følelse af fiasko de har fra NAFTA som er en lignende frihandelsaftale med
Canada og Mexico, der resulterede i et stort handelsunderskud og job-tab til følge. Der er dog uenigheder
om hvorvidt NAFTA og handelen med Asien har været til gavn eller til skade for økonomien, da der er ana-
lyser der peger i begge retninger.
På tværs af Atlanten har en af diskussionerne gået på hvorvidt EU skal have tilgang til den olie og gas USA
har frembragt ved hjælp af Fracking-teknikken. USA har været modvillige, da en øget efterspørgsel vil hæve
amerikanernes gaspriser, hvilket er til skade for både virksomheder og privatpersoner. Spørgsmålet er så
om USA kan tillade sig at nægte adgang til disse ressourcer hvis man skal lave en ambitiøs frihandelsaftale,
og omvendt om EU kan kræve tilgang til det. EU har ikke udnyttet de reserver der ligger i undergrunden
fordi de ikke vil bruge fracking-teknikken da det medfører risiko for grundvandsforurening og bruger store
mængder energi.
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
17
Bibliografi
Barbière, C., & Anne-Claude, M. (17. November 2014). "French government will not sign TTIP agreement in
2015". Hentet fra http://www.euractiv.com/sections/trade-society/french-government-will-not-
sign-ttip-agreement-37
Bermingham, F. (11. November 2014). "Ceta: Germany Warned only 'Minor Adjustments' Possible to ISDS in
EU-Canada Trade Deal". Hentet fra http://www.ibtimes.co.uk/ceta-germany-warned-only-minor-
adjustments-possible-isds-eu-canada-trade-deal-1474246
Blackstone, B. (30. August 2014). "Euro-Zone Consumer Prices Weaken to Five-Year Low". Hentet fra
http://www.wsj.com/articles/euro-zone-consumer-prices-weaken-to-five-year-low-96
Brandt, M. (3. December 2014). "WMO: 2014 på vej til at blive det varmeste år nogensinde". Hentet fra
http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2014/12/wmo-2014-paa-vej-til-at-blive-det-varmeste-
aar-nogensinde/
Bülow, M. W. (2011). International PolitikNU - magtbalance, værdier og samarbejde.
Europakommissionen. (2013). Transatlantic Trade and Investment Partnership - The Economic Analysis
Explained. Hentet fra http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2013/september/tradoc_151787.pdf
Europakommissionen. (2014). European Union, Trade in goods with USA. Hentet fra
http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2006/september/tradoc_113465.pdf
European Council. (24. Oktober 2014). "Europe leads the way in the fight against climate change and
Ebola". Hentet fra http://www.european-council.europa.eu/home-page/highlights/europe-leads-
the-way-in-the-fight-against-climate-change-and-ebola?lang=en
European Movement Ireland. (28. Juni 2013). "Just the Facts EU-US Transatlantic Trade and Investment
Partnership". Hentet fra http://www.europeanmovement.ie/just-the-facts-ttip/
Feldman, E. J. (5. August 2013). "TPP, TTIP, and Congress: the elephant in the room". Hentet fra
http://www.lexology.com/library/detail.aspx?g=8e28a110-e1e4-4302-8fbb-6876d2ade774
Fox, B. (07. September 2014). "Leaked paper: EU wants 'guaranteed' access to US oil and gas". Hentet fra
http://euobserver.com/news/124910
Hansen, J. L. (20. Juni 2013). Pia Olsen Dyhr: "Alle får glæde af en frihandelsaftale". Information, s. 12-13.
Harwood, J. (28. September 2010). "53% in US Say Free Trade Hurts Nation: NBC/WSJ Poll". Hentet fra
http://www.cnbc.com/id/
High Level Working Group on Jobs and Growth. (2013). Final Report High Level Working Group on Jobs and
Growth. Hentet fra http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2013/february/tradoc_150519.pdf
Hughes, K., & Oatis, J. (3. December 2014). "Obama says will make strong push for fast-track trade
authority". Hentet fra http://www.reuters.com/article/2014/12/03/us-usa-trade-obama-
idUSKCN0JH203
Lincicome, S. S., Petersen, D., & Picone, B. (2014). Implications of the 2014 Congressional Elections for US
Trade Policy. White & Case. Hentet fra http://www.whitecase.com/files/Publication/2b89be91-
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
18
3073-4f01-8332-d7b3117be064/Presentation/PublicationAttachment/9105-4be1-98f5-
e0f6d111fa70/implications-of-the-2014-congressional-elections-for-us-trade-policy.pdf
Lisbon-treaty.org. (u.d.). Hentet fra http://www.lisbon-treaty.org/wcm/the-lisbon-treaty/treaty-on-the-
functioning-of-the-european-union-and-comments/part-3-union-policies-and-internal-actions/title-
xx-environment-climate-change/479-article-191.html
Meza, E. (04. Juni 2014). "US to slap new tariffs on Chinese PV panels". Hentet fra http://www.pv-
magazine.com/news/details/beitrag/us-to-slap-new-tariffs-on-chinese-pv-
panels_1/#axzz3LzP2iQLT
Mogensen, U. (u.d.). "EU’s frihandelsaftale med USA: Er prisen for en aftale lavere forbrugerstandarder?".
Hentet fra http://europatrenul.com/eus-frihandelsaftale-med-usa-er-prisen-for-en-aftale-lavere-
forbrugerstandarder/
Needham, V. (30. Oktober 2014). "No fast track in lame duck". Hentet fra
http://thehill.com/policy/finance/222261-no-fast-track-in-lame-duck
Needham, V. (11. Oktober 2014). "Obama makes push for TPP deal completion". Hentet fra
http://thehill.com/policy/finance/223501-obama-makes-push-for-tpp-deal-completion
Nichols, J. (12. Oktober 2011). "Obama Is Wrong, Wrong, Wrong About Free Trade". Hentet fra
http://www.thenation.com/blog/163958/obama-wrong-wrong-wrong-about-free-trade#
Nielsen, J. S. (22. Maj 2014). "Lækket EU-papir: Frihandelsaftale skal åbne for mere fossil import fra USA".
Hentet fra http://www.information.dk/498253
Office of the United States Trade Representative. (4. April 2014). Hentet fra http://www.ustr.gov/countries-
regions/china-mongolia-taiwan/peoples-republic-china
Politico. (12. December 2014). Politico. Hentet fra http://www.politico.com/2014-
election/results/map/senate/#.VIw7GiuG_X4
Praefke, K. (8. Oktober 2013). "Frihandelsaftale kan øge dansk eksport til USA med 27 mia. kr.".
Information, s. 6.
Public Citizen. (2014). Job-Killing Trade Deficits Soar under FTAs: U.S. Trade Deficits Grow More Than 440%
with FTA Countries, but Decline 16% with Non-FTA Countries. Washington. Hentet fra
http://www.citizen.org/documents/FTA-V-No-FTA-Factsheet.pdf
Public Citizen. (u.d.). NAFTA's Broken Promises : Outcomes of the North American Free Trade
Agreement. Public Citizen. Hentet fra http://www.citizen.org/documents/NAFTAs-Broken-
Promises.pdf
Redder, H. (23. September 2014). Børsen. Hentet fra
http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/93520/artikel.html?hl=VFRJUDtUdGlw
Scott, R. E. (01. November 2013). "Transatlantic Free Trade Agreement: Job Claims Are Pure Baloney".
Hentet fra http://www.epi.org/blog/transatlantic-free-trade-agreement-job-claims/
Ségol, B. (25. Juni 2014). "Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP). Hentet fra
http://www.etuc.org/sites/www.etuc.org/files/other/files/_karel_de_gucht.pdf
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
19
Shijian, Z. (29. Februar 2012). "US Trade with China: More Good than Harm by Far". China US Focus. Hentet
fra http://www.chinausfocus.com/finance-economy/us-trade-with-china-more-good-than-harm-
by-far/
Stagnaro, C. (24. September 2014). "In defence of TTIP: Good for the economy and for the climate".
Hentet fra http://www.energypost.eu/defence-ttip-good-economy-climate/
The Economist. (10. December 2011). "All Change". Hentet fra
http://www.economist.com/node/
The Economist. (11. Oktober 2014). "A better way to arbitrate". Hentet fra
http://www.economist.com/news/leaders/protections-foreign-investors-are-not-horror-
critics-claim-they-could-be-improved
The Economist. (22. Februar 2014). "How to make the world $600 billion poorer". Hentet fra
http://www.economist.com/news/leaders/barack-obamas-unwillingness-fight-free-
trade-expensive-mistake-how-make-world
The Economist. (22. Februar 2014). "Taking aim at imports". Hentet fra
http://www.economist.com/news/united-states/protectionists-congress-could-scupper-
crucial-free-trade-deals-taking-aim-imports
The Economist. (11. Oktober 2014). "The arbitration game". Hentet fra
http://www.economist.com/news/finance-and-economics/governments-are-souring-
treaties-protect-foreign-investors-arbitration
Traynor, I. (26. Marts 2014). "European leaders ask Obama to allow increased exports of US shale gas".
Hentet fra http://www.theguardian.com/world/2014/mar/26/europe-asks-obama-increased-
exports-shale-gas
Udenrigsministeriet. (Januar 2014). Um.dk. Hentet fra http://um.dk/da/~/media/UM/Danish-
site/Documents/Eksportraadet/Nyheder_Eksportraadet/2014/Faktaark%20%20Investeringsbeskytt
else%20og%20ISDS%20i%20frihandelsaftalen%20mellem%20EU%20og%20USA%20januar%202014
.pdf
Van Genderen, W. T., & Bierbrauer, E. (2014). "The Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP):
The US Congress's positions". Den politiske afdeling, Europaparlamentet.
Wilson, C. (06. Januar 2014). "NAFTA's Next 20 Years: In Face Of Chinese Competition, Bonds Must Be
Strengthened". Hentet fra http://www.forbes.com/sites/themexicoinstitute/2014/01/06/the-next-
twenty-years-of-nafta/
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
20
Bilag
Bilag 1
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
21
Bilag 2
TTIP Transatlantic Trade and Investment Partnership
1