SOP om genteknologi og etik i Dansk A og Biologi A

Genteknologi og etik

Side 1 af 29

Side 2 af 29

Abstract

This paper examines the use of gene technology and the ethical problems it creates. Furthermore,

it explains the methods used to genetically modify organisms, describing how eukaryote cells are

harder to transform than prokaryote cells, how a gene is decoded using the cDNA-library, how a

gene is duplicated using Polymerase Chain Reaction, the vector commonly used, and how the

gene is inserted into it. It states, that the genetically modified organisms are used for a variety of

purposes, and that there are many perspectives in the use for the technology in the future. It dis-

cusses the advantages and disadvantages in the use of the technology on crops, stating that the

technology creates both environmental and ethical problems, such as giving the genetically modi-

fied crops an advantage over ordinary crops. Even so, the technology also creates advantages for

the environment, and no health problems have yet been confirmed. The paper describes which

experiments are required, before a genetically modified crop can be used for agricultural means,

and that the European Union has stricter requirements than the USA. In an informative and dis-

cussing article, it explains the debate in Denmark to the public. The article provides the necessary

knowledge and arguments from the debate, giving the reader a basis to decide whether he or she

should support the use of genetically modified crops or not. The paper concludes that even though

Monsanto as the last biotechnological firm has decided to resign their activities in Denmark, the

debate continues, and it is up the individual to decide, which part the person will take.

Side 3 af 29

Indholdsfortegnelse

Titelblad……………………………………………………………………………………………………………………………………………………….1

Opgaveformulering………………………………………………………………………………………………………………………………………2

Abstract ............................................................................................................................................................. 2

Indledning .......................................................................................................................................................... 4

Redegørelse for gensplejsningsteknik ............................................................................................................... 5

Brug af genteknologi og fordele, ulemper og problemstillinger ved dette ..................................................... 10

Risiko- og sikkerhedsvurdering af genetisk modificerede planter .................................................................. 15

Artikel: Kampen om GM-afgrøderne…………………………………………………………………………………………………………..20

Formidlingsmæssige valg i artiklen.................................................................................................................. 20

Konklusion ....................................................................................................................................................... 21

Kildeliste .......................................................................................................................................................... 22

Bøger ........................................................................................................................................................... 22

Antologi ....................................................................................................................................................... 22

Hjemmesider ............................................................................................................................................... 22

Love ............................................................................................................................................................. 23

Dokumentar ................................................................................................................................................. 23

Figurer.......................................................................................................................................................... 24

Bøger........................................................................................................................................................ 24

Hjemmesider ........................................................................................................................................... 24

Kilder til artikel ............................................................................................................................................ 24

Antologi ................................................................................................................................................... 24

Artikel ...................................................................................................................................................... 24

Hjemmesider ........................................................................................................................................... 24

Bilag 1: ”EU lynbehandler fransk krav om at forbyde gensplejset majs” ........................................................ 26

Bilag 2: ”DTU-forsker affærdiger GMO-studie ’Jeg har aldrig set noget lignende’” ....................................... 27

Bilag 3: ”Forskning trukket tilbage: Gensplejset majs og ukrudtsmiddel giver ikke kræft” ............................ 29

Side 4 af 29

Indledning

For 40 år siden var genteknologi sjældent noget, man hørte om. For mange var det noget, forskere

i fjerne lande arbejdede med, og mange så det ikke som en brugbar teknologi på trods af, at man

allerede i 1983 producerede insulin behandling af sukkersyge ved brug af genteknologi. Forskerne

havde store drømme om, hvad man kunne gøre med den nye teknologi, og inden længe begyndte

udviklingen at gå hurtigt. Man gensplejsede den første plante i 1984, og inden længe var

gensplejsede afgrøder på markerne. I 1997 var der på verdensplan 11 millioner hektar

genmodificerede afgrøder. Året efter var tallet mere end fordoblet til 28 millioner hektar. De

genmodificerede afgrøder består primært af majs og soja, men der bliver også dyrket bomuld,

raps og kartofler. GM-afgrøderne, som de ofte kaldes, fylder en stor del af landbruget, specielt i

USA, og i dag er 88-90 % af verdens sojaproduktion genmodificeret.

På trods af de mange

muligheder genetisk modificerede organismer (fork. GMO) skaber, giver også en række

problemstillinger; for miljøet, vores sundhed og ud fra et etisk synspunkt. Derfor har jeg valgt at

arbejde med genteknologi og etik i mit studieretningsprojekt. I projektet vil jeg have fokus på de

gensplejsede afgrøder og på de miljømæssige, sundhedsmæssige og etiske problemstillinger ved

disse.

Wikipedia: ”Genetically modified crop”, Wikipedia, 14. December 2013,

http://en.wikipedia.org/wiki/Genetically_modified_crop#Extent_of_worldwide_use_of_GM_crops, 18. December

2013

Side 5 af 29

Redegørelse for gensplejsningsteknik

Gensplejsning er den teknik, der bruges, når man indsætter eller fjerner et gen fra en given

organisme. Overfører man et gen fra en organisme til en anden, vil man også overføre egenskaben

genet dækker over. Flytter man eksempelvis genet for produktion af insulin fra en menneskecelle

til i en gærcelle, vil gærcellen blive i stand til at producere insulin til mennesker. Man siger, at via

en genoverførsel, kaldet en transformation, dannes der genmodificerede organismer. Under en

typisk gensplejsning vil man gennemgå 4 forskellige trin. Først isoleres det gen, der skal bruges,

genet kopieres og splejses ind i en bærer, kaldet en vektor, der kan overføre genet til den ønskede

celle, og til sidst udvælges de celler, der skal har modtaget det gen og dermed også den egenskab,

man skal bruge.

For at kunne isolere et gen, skal man først vide, hvordan genet ser ud, og man skal kende

basesekvensen herfor. I øjeblikket kortlægges baserækkefølgen for alle gener i adskillige

organismer, og det er i dag lykkedes at kortlægge hele menneskets arvemasse.

Selvom man

kender til basesekvenserne, giver det ikke oplysning om genets funktion, men når man kender

hele basesekvensen af en organisme, er det rimeligt nemt, at finde de enkelte geners

basesekvenser og gensplejse det. Der findes flere metoder til at finde bestemte gener. En af de

mest brugte metoder til dette kaldes cDNA-bibliotek (complementary-DNA-bibliotek), og den

bruges til at undersøge baserækkefølgen i et bestemt gen. Se tekstboksen nedenfor.

Haldrup, Anna og Søgaard, Anders: Genteknologi s. 18, Forlaget Nucleus, 2001

Informations webredaktion “Videnskabsfolk færdige med at kortlægge menneskets gener, Information, 18. maj

2006, http://www.information.dk/124106

cDNA-bibliotek

For at kunne finde et gen, skal man kunne oprense det protein, som man gerne vil kende DNA-

sekvensen for. Når proteinet er oprenset, kan man bestemme hvilke aminosyrer, der er i det.

Ud fra dette kan man forudsige en DNA-sekvens, som vil kunne binde sig et sted på proteinet,

og man ville kunne fremstille en probe. En probe er et lille stykke DNA med en

nukleotidrækkefølge, der kan binde sig til et stykke af det gen man søger efter. Proben er

radioaktivt mærket, så man kan se, hvor den har bundet sig. Man kan altså sige, at proben er

en specifik fiskekrog, som man bruger til at fange et bestemt gen. Man kan altså sammenligne

cDNA-biblioteket med målrettet fiskeri.

Side 6 af 29

Et enkelt problem med cDNA-biblioteket er, at man skal bruge en af de celler, hvor proteinet bliver

udtrykt. Insulin bliver eksempelvis produceret i bugspytkirtlens betaceller, så hvis man vil isolere

genet for insulinproduktion (kaldet INS-genet), skal man udvinde det fra disse celler og ikke fra

eksempelvis hudceller.

Når man så kender basesekvensen og har isoleret genet, skal det amplificeres (mangfoldiggøres).

En af de absolut mest effektive metoder til at gøre dette er PCR-metoden. PCR står for Polymerase

Chain Reaction. Følsomheden og effektiviteten af denne metode er så stor, at det er nok med blot

en enkelt celle for at kunne amplificere et gen. Desuden er metoden nem og hurtig, så den er

blevet en hyppigt anvendt metode inden for molekylærbiologisk forskning og diagnosticering.

Inden metoden kan begynde skal man have lavet en primer. En primer er et kort stykke syntetisk

DNA, med basesekvenser, der passer til yderenderne af den sekvens, man gerne vil have

opformeret. Primerne virker dermed som en slags startere for PCR-reaktionen. Metoden består af

tre trin som kan ses på Figur 1 på næste side. Primerne tilsættes en beholder indeholdende genet,

nukleotider, der er DNA’s byggesten, og en speciel DNA-polymerase, som kan tåle høje

temperaturer. Først sker denatureringen. I denne proces varmes blandingen op til 93-95 °C for at

bryde de hydrogenbindinger, der holder de to DNA-strenge sammen. Dette gør, at de to DNA-

strenge adskilles. I hybridiseringen sænkes temperaturen til 40-60 °C, så der kan ske en annealing,

dvs. at primerne binder sig til DNA-strengene i henhold til baseparringsreglerne. Til sidst sker

polymeriseringen, hvor temperaturen øges til 73 °C. Det er ved denne temperatur, at DNA-

polymerasen virker bedst. DNA-polymerasen forlænger DNA’et ud fra primerne ved at indsætte

nukleotider på skabelonstrengen i henhold til baseparringsreglen. Når syntesen slutter, er

mængden af DNA fordoblet. Det betyder at, efter to cyklusser er der fire DNA-strenge, og efter 30

cyklusser er der 1,1 milliard DNA-strenge. En cyklus tager cirka 2 minutter, så efter en time vil man

have opnået de 1,1 milliard DNA-strenge, hvilket er det man typisk anvender til videre

gensplejsning.

Wikipedia: ”Insulin”, 9. December 2013, http://en.wikipedia.org/wiki/Insulin, 13. december 2013

Haldrup, Anna og Søgaard, Anders: Genteknologi s. 19 og 21, Forlaget Nucleus, 2001

Falkenberg, Henrik m. fl.: Genetik s. 191-193, Forlaget Systime, 2008

Falkenberg, Henrik m. fl.: Genetik s. 219-221, Forlaget Systime, 2008

Haldrup, Anna og Søgaard, Anders: Genteknologi s. 19, Forlaget Nucleus, 2001

Side 7 af 29

Genet indsættes i en ny organisme. Det gøres ved at man først klipper genet ud af det isolerede

DNA med et restriktionsenzym. Et restriktionsenzym er et enzym, der genkender og klipper en

specifik basesekvens op i det dobbeltstrengede DNA-molekyle. De fleste restriktionsenzymer

genkender en palindromisk sekvens (en sekvens, der læses ens forfra og bagfra (på hver sin

streng)). Derefter indsættes genet i et rundt stykke DNA, kaldet et plasmid, der er blevet klippet

op med det samme restriktionsenzym som genet, se Figur 2. Genet sættes fast i plasmidet med

enzymet ligase, som binder de to ender af genet fast på plasmidets ender. I praksis fortrækker

man, at klippe med to restriktionsenzymer, hvilket forhindrer at plasmidet klistrer sig sammen

igen uden at have optaget genet. Således undgås at have organismer, der har optaget et plasmid,

men ikke har optaget genet. I plasmidet vil man

typisk også indsætte et gen for antibiotikaresistens, så man kan frasortere de celler, der ikke har

optaget plasmidet, en promoter, der skal starte transkriptionen af genet, altså dannelsen af

mRNA, der kan ”oversættes” til protein, og en terminator, der afslutter transkriptionen. Der kan

afhængig af hvilket gen, der bliver overført kan der også forekomme at andre gener skal indsættes

for at genet kommer til udtryk, eller for at overføre flere egenskaber

Derefter kan plasmidet transformeres ind i en organisme,

der skal opformere genet eller danne det protein genet

koder for. Teknikken til at transformere et gen ind i en

celle afhænger af hvilken type organisme der er tale om. Til gærceller og bakterier ”åbner” man

cellen med et kemisk stof (calciumchlorid for bakterier og lithiumacetat for gærceller) efterfulgt af

et lille temperaturchok. Dette gør at cellemembranen bliver mere permeabel (gennemtrængelig),

så cellerne lettere optager plasmidet. Elektrochok gør ligeledes bakteriernes cellemembran mere

permeabel. Bakterieceller bruges fx til at producere væksthormon, mens man bl.a. bruger

gærceller til at producere insulin. Selvom gærceller teknisk set er svampeceller, bruger man en

anden metode til at gensplejse andre svampeceller, da det er mere kompliceret. Før selve

gensplejsningen behandles svampen med enzymer, der nedbryder cellevæggene. Derved dannes

Haldrup, Anna og Søgaard, Anders: Genteknologi s. 20-22, Forlaget Nucleus, 2001

Figur 1 PCR gennem 3 cyklusser. I punkt A sker denatureringen, i punkt B sker hybridiseringen og i punkt C sker polymeriseringen

Figur fra ”Genteknologi” af Anna Haldrup og Anders Søgaard s. 19

Figur 2 Klipning af insulingen og plasmid med

restriktionsenzym

Fra http://www.gensuisse.ch/school/medi_1.html

Figur 3 Plasmid med insulingenet indsat foran

en E. Coli-bakterie

Fra_http://www.br.de/telekolleg/faecher/biologie/b

iologie-10-gentechnik120.html

Side 8 af 29

protoplaster, der er små kugleformede celler uden cellevæg. Disse protoplaster behandles med et

stof, der gør dem permeable, og der tilsættes DNA, som protoplasterne optager. Herefter

gendanner de cellevæggene. Man bruger fx aspergillus-svampe til at producere det fedtspaltende

enzym lipase til vaskepulver. Disse tre gensplejsninger er alle relativt simple. Vil man gensplejse

dyr og planter, begynder processen at blive mere kompliceret. Generelt kan man sige, at det bliver

besværligere at transformere et gen ind i eukaryote celler, eftersom deres arvemateriale ligger i

en cellekerne, og ikke i er frit tilgængeligt i cytoplasmaet.

Der er flere forskellige måder, at transformere en plante på. To af de mest brugte er en såkaldt

”genkanon” og en transformation med hjælp af en bakterie. I genkanonmetoden dækkes

metalpartikler med det gen, der ønskes transformeret ind i planten. Disse ”skydes” derefter ind i

cellen. Enkelte af partiklerne vil ramme på en måde, så genet bliver en del af plantens

kromosomer. Metoden er ikke særligt præcis, men den har vist sig at kunne bruges til at

transformere kornplanter. Den anden metode er at transformere vha. af en bakterie. Typisk

bruges jordbakterien Agrobakterium tumefaciens,

der også kaldes naturen egen gensplejser, da den

overfører sine gener til planten, som derefter vil danne svulster, som bakterien kan leve af. Det har

dog en lille ulempe, da man ikke ønsker, at den gensplejsede plante danner svulster. Derfor har

man fjernet dette gen fra bakteriens DNA. Bakterien indeholder et særligt plasmid, som den kan

transformere over i plantecellen. Dette plasmid gør, at bakterien kan splejse en del af sit eget DNA

(kaldet T-DNA) ind i plantens kromosomer, se Figur 4. Når plantecellen er blevet transformeret,

bliver det indsatte gen virksomt i cellen, og planten vil producere det protein, det indsatte gen

koder for. Hvis man vil have planten til at indeholde et bestemt gen, splejser man det ønskede gen

ind i T-DNA’et i bakteriecellen.

Det er også muligt at transformere et gen ind i dyr, omend det er en besværlig proces. De mest

brugte metoder er mikroinjektion og overførsel ved hjælp af virus. I mikroinjektionsmetoden

indsættes det ønskede gen ind i en befrugtet ægcelle, der derefter overføres til en rugemor.

Rugemoren vil dermed føde et gensplejset afkom, hvor alle cellerne indeholder det indsatte gen.

Det er dog ikke lykkedes at indsætte genet direkte i dyrets kromosomer, men det indsatte gen vil

Haldrup, Anna og Søgaard, Anders: Genteknologi s. 24-26, Forlaget Nucleus, 2001

Haldrup, Anna og Søgaard, Anders: Genteknologi s. 25-32, Forlaget Nucleus, 2001

Haldrup, Anna m. fl.: Tjek på Biotek s. 21-25, Forlaget Place, 2004

Figur 4 Transfomation med agrobacterium tumefaciens

Fra:_http://www.nepadbiosafety.net/subjects/biotechno

logy/plant-transformation-agro

Side 9 af 29

alligevel være aktivt i et par år. I den anden metode overfører man et gen fra et virus til en

dyrecelle. Da man ikke ønsker, at cellen skal blive syg af dette virus, fjerner man virussets

sygdomsfremkaldene gen og indsætter det gen, man gerne vil have indsat i cellen i stedet for.

Virusset bliver dermed bærer for det nye gen. Som bærer bruger et virus RNA i stedet for DNA

som arvemateriale. Når det ønskede gen er blevet indsat i virusset, lader man det fusionere med

cellen. Dette får virusset til at frigive sit RNA til cellen. Derefter laver virus-RNA’et en DNA-kopi,

der ”invaderer” cellekernen. Derefter indsplejser DNA-kopien sig et tilfældigt sted i cellens DNA.

Når genet er transformeret ind i cellen vil man gerne kontrollere, hvilke celler, der har optaget

genet. En typisk fremgangsmåde er, at man har indsat et gen for resistens overfor fx

antibiotikummet ampicilin i den vektor, man har indsat i organismen. Man tilsætter derefter det

man har gjort planten resistent over for (i dette tilfælde ampicilin) til det vækstmedium, man vil

gro organismen i. På denne måde vil man dræbe de organismer, der ikke har optaget vektoren.

Haldrup, Anna og Søgaard, Anders: Genteknologi s. 35-36, Forlaget Nucleus, 2001

Haldrup, Anna og Søgaard, Anders: Genteknologi s. 22-23 + 27-29, Forlaget Nucleus, 2001

Wikipedia: ”Techniques of genetic engineering”, 5. December 2013,

http://en.wikipedia.org/wiki/Techniques_of_genetic_engineering#Selection, 14. december 2013

Side 10 af 29

Brug af genteknologi og fordele, ulemper og problemstillinger ved dette

Genteknologi kan bruges til mange ting. Det man oftest gør, er at splejse et gen ind en organisme,

der får den til at producere et protein. For eksempel splejser man genet INS ind i gærceller for at

få dem til at producere insulin.

Fordelen er, at man kan producere store mængder af et bestemt

protein, der er fuldstændig ens med det protein, man havde udgangspunkt i. Man kan desuden

lave ændringer i det isolerede gen og dermed også det protein, man producerer. På den måde kan

man fx lave insulin, der virker i længere tid. Jo flere gener der bliver kortlagt, jo flere typer af

genmodificeret medicin mm. vil man kunne producere og ændre, så de bliver bedre tilpasset til

bestemte brugsmetoder.

En anden meget anvendt brug af genteknologien er genterapi. Princippet i genterapi er, at man

tager nogle celler indeholdende en genfejl, der gør patienten syg, ud af kroppen på patienten,

gensplejser cellerne, så de bliver raske, og derefter genindfører cellerne i patientens krop. Det er

dog ikke sikkert, at dette virker, da alle de syge celler skal modtage det helbredende gen, og da

man kun har udtaget nogle få celler, er det ikke sikkert at genet bliver spredt ud i hele det syge

område. Det primære argument for genteknologi er, at man vil kunne behandle en række alvorlige

sygdomme. Kigger man på det etiske aspekt, er der flere argumenter for, at genterapi bør

indføres. Et væsentligt argument for er, at man bør hjælpe sin næste, hvilket man kan med

genterapi. Den store etiske problemstilling for genterapi er genterapi på kønsceller, selvom man

vil kunne bruge genterapi til at korrigere en genetisk defekt, der ellers vil gøre de kommende

generationer syge. På trods af dette er

langt de fleste af de videnskabelige og

etiske kommissioner imod dette. Argumenterne imod dette er, at mennesket har ret til sin

uændrede genetiske identitet, og at de fremtidige generationer ikke kan give deres informerede

samtykke til, at der bliver ændret heri. Desuden vil man også kunne begynde at lave

”designerbabyer” på denne måde. Der er mange forskellige holdninger om genterapi i fremtiden.

De fleste mener, at man bør fortsætte med at forske i brugen af somatisk genterapi (genterapi på

ikke-kønsceller), såfremt at man forsker med ekstrem forsigtighed, og at man skal stoppe al

forskning i genterapi på kønsceller, og sådan kommer fremtiden sandsynligvis også til at se ud. I

Endsleff, Lotte m. fl.: ”Genteknologi”, Den Store Danske, 9. marts 2010,

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Biokemi_og_molekyl%C3%A6rbiologi/Molekyl%C3%A6rbiolog

i/genteknologi, 14. December 2012

Figur 5 Genterapeutisk behandling af leukemi

Figur af Claus Lunau fra http://illvid.dk/mennesket/sygdom-

behandling/genterapi-kurerer-arvelig-blodmangel

Side 11 af 29

fremtiden vil man desuden gerne kunne sprøjte generne direkte ind i kroppen på patienten.

En anden brug af genteknologien er kloning. Kloning går ud på at lave flere individer med helt ens

gener. Et meget kendt eksempel på kloning er fåret Dolly, der blev klonet i 1997. I dag forsker man

i at redde truede dyrearter og genoplive uddøde arter.

En anden ting man forsker i er, at kunne

fremstille mad kunstigt. Man har allerede præsteret at skabe en bøf, og man forventer at man i

fremtiden vil kunne ”dyrke” 10 tons kød ud fra en lille celleprøve på omkring 7 uger.

Et af de områder, hvor genteknologi fylder meget, er i landbruget, navnligt i afgrøderne. Man er

nemlig begyndt at gensplejse planter, så de bliver resistente over for sprøjtemidler. Planterne kan

altså blive sprøjtet med ukrudtsmidler (herbicider) og insektgifte (insekticider). Man gensplejser

desuden planterne til at producere et giftstof, som vil dræbe de skadedyr, der ellers vil leve af

planten. Formålet med dette er, at man gerne vil kunne dræbe de ting, der kan minimere

afgrødernes vækst eller give en dårlig høst, men til hvilken pris? På trods af, at de genmodificerede

afgrøder giver nogle dyrkningsmæssige fordele for planten, skaber den også en række

problemstillinger. Et problem er, at resistensgenet måske kan sprede sig til tætbeslægtede arter i

markkanten, på andre marker eller i naturlige miljøer. På den måde vil de ”smittede” arter opnå

en fordel fremfor de andre planter

såfremt, der skulle ske at blive sprøjtet

med det ukrudtsmiddel, planterne vil være resistente overfor. Desuden kan genet spredes til

ukrudtsarter på den gensplejsede mark, og det vil dermed ikke længere være muligt at bekæmpe

disse planter med det pågældende herbicid, og landmanden må ty til andre

ukrudtsbekæmpelsesmetoder. Et andet problem er, at sprøjtemidlerne kan blive udvasket til

grundvandet, hvilket vil gøre, at vi mennesker kan komme til at drikke de potentielt giftige

sprøjtemidler. Indtil videre er det bl.a. sprøjtemidlet glyphosat, der findes i Round-up, der er

Hjort, J. Peter & Holtug, Nils: ”Genterapi” s. 110 + 119-124 + 131-135, Andersen, Svend og Jensen, Karsten Klint,

Bioetik, Forlaget Rosinante, 1999

Haldrup, Anna og Søgaard, Anders: Genteknologi s. 38-39, Forlaget Nucleus, 2001

Illustreret Videnskab: ”Kan kloning rede truede dyrearter?”, 27. maj 2012, http://illvid.dk/spoerg-os/kloning-kan-

kloning-redde-truede-dyrearter, 14. december 2013

Skjærlund, Steffen M.: ”Kunstig bøf prøvesmagt i London: Den er næsten perfekt”, BT, 5. august 2013,

http://www.bt.dk/utroligt-men-sandt/kunstig-boef-proevesmagt-i-london-den-er-naesten-perfekt, 14. december

2013

Haldrup, Anna og Søgaard, Anders: Genteknologi s. 37-38, Forlaget Nucleus, 2001

Det etiske råd: ”Kloning”, Det etiske råd: Tema om kloning og kloningsteknikker, 16. august 2010,

http://etiskraad.dk/da-dk/Temauniverser/Etikoglivetgym/Kloning.aspx, 14. december 2013

Figur 6 Sprøjtning af mark

Fra_http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/sproejteskade

r/718.html

Side 12 af 29

fundet i større koncentrationer, end der burde være i grundvandet.

Derudover har flere

undersøgelser vist, at ændringen i sprøjtepraksis og anvendte sprøjtemidler har betydning for

dyre-og plantelivet i marken.

Insekticidresistente planter giver også en række problemer. Insekterne selv kan udvikle resistens

over for sprøjtemidlerne. Det betyder, at giftstoffet ikke længere virker på den pågældende mark,

og at landmanden skal skifte både sprøjtemiddel og resistensgen, hvilket han først kan gøre det

næste år. Dermed kan han miste et helt års høst. Og dette problem kan ikke løses ved at få

planterne selv til at producere giftstoffer mod skadedyrene selv. Selvom der ikke er blevet

registreret nogle tilfælde af insekter med resistens mod disse giftstoffer, kan det stadigvæk have

konsekvenser for økosystemet. Skadedyrene vil enten dø eller angribe andre planter for at

overleve. Begge dele vil betyde, at der vil ske en forskydning i økosystemets fødekæde, hvilket kan

gøre, at en eller flere arter ikke kan overleve i det. På den måde vil man ramme de såkaldte ikke-

målorganismer. En anden måde man kan ramme disse på er, når planterne skal nedbrydes. Der er

en sandsynlighed for, at nedbryderne vil indtage giften, og dermed dø. Et andet problem ved

genmodificerede planter er, at de kan blive mere konkurrencedygtige end de naturligt

fremkommende plantearter. På den måde vil GM-afgrøderne kunne invadere de naturlige

plantesamfund og udkonkurrere andre arter der. Man har desuden fundet ud af, at pollenet fra de

genmodificerede planter kan sprede sig op mod 500 m, og at det kan findes i bistader 4,5 km

væk.

En sidste problemstilling ved GM-planterne er, at vi ikke ved, om det er skadeligt at indtage. Der er

undersøger, der tyder på det, men de er enten blevet tysset ned eller kritiseret så kraftigt, at

forskningsresultaterne måtte trækkes tilbage. Det er blandt andet sket i den såkaldte ”Pusztai-

affære”, hvor Dr. Arpad Pusztai lavede en række eksperimenter, der viste at rotter fodret med

gensplejsede kartofler med et gen for produktion af giftstoffet lektin indsat havde 15 % mindre

Damgaard, Christian m. fl.: Genmodificerede planter s. 33 tabel 3-1, Forlaget Hovedland, 2005

Damgaard, Christian m. fl.: Genmodificerede planter s. 27-37, Forlaget Hovedland, 2005

Damgaard, Christian m. fl.: TEMA-rapport fra DMU 23/1998: Gensplejsede planter s. 14-18, Miljø og

Energiministeriet, Danmarks miljøundersøgelser, 1998

Gensplejsede fødevarers negative effekt. Pusztai-affæren, 25 min, Horisont, DR1, VHS-bånd uden informationer om

tilrettelægger og dato

Damgaard, Christian m. fl.: Genmodificerede planter s. 39-49, Forlaget Hovedland, 2005

Damgaard, Christian m. fl.: TEMA-rapport fra DMU 23/1998: Gensplejsede planter s. 18-22, Miljø og

Energiministeriet, Danmarks miljøundersøgelser, 1998

Side 13 af 29

hjerner og tykkere slimhinder i maven end rotter, som var fodret med almindelige kartofler med

lektin strøet over dem. Pusztai offentliggjorde disse resultater inden forsøget var helt færdigt. Kort

tid efter blev han suspenderet og givet mundkurv på. Efterfølgende er forsøget både blevet

kritiseret og anderkendt. Det er dog aldrig blevet gentaget.

Men er genmodificerede planter nødvendigvis så slemme? Er der ikke også fordele ved dem? For

at få det fulde billede af dem bliver man nødt til at se på både fordele og ulemper inden for de

miljømæssige, sundhedsmæssige og etiske aspekter. De miljømæssige fordele er, at landmanden

kan sprøjte med ét bredt sprøjtemiddel i stedet for den blanding, man bruger i det konventionelle

landbrug, han kan også nøjes med at sprøjte 1-2 gange i stedet for de 3-6 gange, han ellers ville.

Desuden kan han sprøjte senere på året, da de bredt dækkende ukrudtsmidler også er effektive

mod større ukrudtsplanter. Han får en større fleksibilitet, da han får et større vindue for, hvornår

han skal sprøjte, og dermed kan sprøjte på det mest optimale tidspunkt. Alt i alt betyder det, at

landmanden kan bruge mindre sprøjtemidler, og vælge et tidspunkt, hvor han ikke spreder

sprøjtemidlerne så meget. Den mindre mængde sprøjtemiddel vil også betyde, at der vil slippe

mindre sprøjtemiddel ud i grundvandet. Til gengæld bruger man planter, der har en evolutionær

fordel over for de øvrige planter, og som potentielt kan blive en invasiv art. Disse planter vil også

kunne lave en forskydning af fødekæden i de økosystemer de befinder sig i.

Kigger man på det sundhedsmæssige aspekt, er der indtil videre ikke noget, der peger på, at der

hverken er fordele eller ulemper ved at indtage de genmodificerede afgrøder. Der har som

tidligere nævnt været undersøgelser, der har peget på, at GM-planter kan være skadelige, men de

er ikke blevet bekræftede.

Brugen af genmodificerede afgrøder har også givet anledning til en række etiske bekymringer. En

spørgeskemaundersøgelse lavet af Gaskell et al. viste at der i 73 % af den danske befolkning var en

positiv stemning over for GM-afgrøder, mens der kun var 45 % med en positiv holdning over for

GM-fødevarer. Undersøgelsen blev lavet over hele Europa og viste, at Danmark var et af de mest

negativt stemte lande over for GM-afgrøder og -fødevarer, men samtidig også et af de mest

oplyste lande. Tendensen i undersøgelsen var også, at de mest oplyste lande var de mest negative,

Wikipedia: ”Pusztai affair”, Wikipedia, 1. december 2013, http://en.wikipedia.org/wiki/Pusztai_affair, 16. December

2013

Damgaard, Christian m. fl.: Genmodificerede planter s. 27-49, Forlaget Hovedland, 2005

Damgaard, Christian m. fl.: TEMA-rapport fra DMU 23/1998: Gensplejsede planter s. 14-24, Miljø og

Energiministeriet, Danmarks miljøundersøgelser, 1998

Side 14 af 29

og generelt var de europæiske lande imod brugen af specielt GM-fødevarer.

I dag er

modstanden mod de genmodificerede afgrøder så stor, at verdens største bioteknologivirksomhed

Monsanto i maj 2013 droppede deres forsøg med det i Danmark.

Kan vi så på baggrund af dette sige, at GM-afgrøder er en god eller en dårlig ting? Jeg mener, de

genmodificerede afgrøder giver væsentlige fordele, ved at mindske mængden af brugt

sprøjtemiddel og øge det samlede høstudbytte. Men de fordele der er, opvejer ikke ulemperne og

de skader afgrøderne potentielt kan have på miljøet. Og selvom det ikke er bevist, at indtagelse af

afgrøderne gør skade på menneskekroppen, tror jeg, at der ingen længe vil komme en

undersøgelse, der viser, at visse former for GM-planter kan være giftige at indtage. Jeg mener, at

det er en teknologi med potentiale, men at man bliver nødt til at forske noget mere i den, før man

indfører den i stor skala.

Damgaard, Christian m. fl.: Genmodificerede planter s. 75 tabel 7-1, Forlaget Hovedland, 2005

Peter Sandøe: ”Etiske grænser for anvendelse af bioteknologi i jordbruget” s. 188-189, Andersen, Svend og Jensen,

Karsten Klint, Bioetik, Forlaget Rosinante, 1999

Jensen, Niels C.: ”Nu er det slut med genmodificerede afgrøder i Danmark”, DR, 29. maj 2013,

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/05/28/184747.htm

Dramshøj, Pia: ”Forsker: Intet tab at stoppe forsøg med GMO-afgrøder”, DR, 29. maj 2013,

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/05/29/082050.htm

Peter Sandøe: ”Etiske grænser for ancendelse af bioteknologi i jordbruget” s. 188-195, Andersen, Svend og Jensen,

Karsten Klint, Bioetik, Forlaget Rosinante, 1999

Side 15 af 29

Risiko- og sikkerhedsvurdering af genetisk modificerede planter

Før man kan bruge et genmodificeret produkt i landbrugsproduktionen, skal det igennem en

langvarig godkendelsesproces. I EU og Danmark skal der jævnfør ”lov om miljø og genteknologi”

foregå en trinvis udsætning. Først skal der laves forsøg i laboratorier, hvorefter man laver forsøg i

pollentætte klimakamre, hvor man kan kontrollere de klimatiske, næringsmæssige og

konkurrencemæssige forhold. Såfremt disse forsøg er succesfulde, kan producenten søge om

tilladelse til at lave en forsøgsudsætning på friland hos Skov- og Naturstyrelsen. I

forsøgsudsætningen undersøges, hvordan den genmodificerede plante opfører sig under naturlige

dyrkningsforhold sammenlignet med en almindelig plante. For at sikre sig at planten ikke spreder

sig under forsøgsperioden tages der særlige sikkerhedsforanstaltninger. Man planter bl.a. et

såkaldt randbælte rundt om forsøgsmarken. Et randbælte er et 5-10 m bredt bælte af en ikke-

gensplejset plante af samme art som den, der dyrkes på marken. Det gør, at det meste af pollenet

fra den gensplejsede mark bliver opfanget i bæltet og dermed ikke slipper ud fra marken. Man kan

også fjerne alle de planter, den genmodificerede art potentielt vil kunne overgive genet til, i et

bredt bælte omkring marken. Normalt sikrer man sig også, at der ikke er nogen bistader i en radius

af 2 km fra marken. Til sidst kan man enten høste planterne eller fjerne deres stokløbere før

planten blomstrer. I hvert af de tre trin laves en individuel vurdering af afgrøden, så man opdager

eventuelle problemer så tidligt som muligt. Såfremt forsøgene med afgrøden ikke tyder på

uønskede virkninger, kan man søge om tilladelse til at markedsføre produktet. Denne meget

komplicerede proces kan ses på Figur 7på næste side. Kort sagt skal man ansøge Skov- Og

Naturstyrelsen om tilladelse til markedsføring. De sender så først ansøgningen i høring hos en

række institutioner. Derefter sender de ansøgningen med høringssvar videre til ministeren, som

sender den i høring i EU. Derefter sendes svarene tilbage til Skov- og Naturstyrelsen, som sender

den samlede ansøgning videre til behandling i Europaparlamentet.

To gange i processen foretages en såkaldt risikovurdering. Man beregner risikoen ved afgrøden

ved at gange de miljømæssige konsekvenser med sandsynligheden for, at der kommer uønskede

konsekvenser af planten. Disse størrelser er normalt ikke til at sætte tal på, så man karakteriserer

Miljøministeriet: ”Lov om miljø og genteknologi”, Daværende miljøminister Karen Ellemann, 26. juli 2010

Damgaard, Christian m. fl.: Genmodificerede planter s. 61-68, Forlaget Hovedland, 2005

Figur 7 Godkendelsesprocessen for en genmodificeret afgrøde i EU

Fra: Damgaard, Christian m. fl.: Genmodificerede planter s. 69-71, Forlaget Hovedland, 2005

Side 16 af 29

risikoen efter skalaen; ingen, ubetydelig, lille, moderat og stor. Er der en ubetydelig eller lille risiko

ved planten, vil den normalt blive godkendt under forudsætning af, at afgrødens mulige

skadevirkninger bliver overvåget.

I USA er holdningen noget andeledes. Hvor EU’s godkendelsesproces er baseret på et

forsigtighedsprincip, er dette aldrig blevet en del af den amerikanske lovgivning. Selvom planterne

inden produktion skal godkendes af det amerikanske landbrugsministerium og afhængig af

afgrøden muligvis også af fødevareadministrationen og miljøagenturet, er det firmaet selv, der

skal lave alle forsøgene. Desuden kræver den amerikanske fødevarelovgivning ikke, at afgrøden

skal godkendes inden markedsføring, hvis den skal bruges til mad. De fleste afgrøder bliver dog

godkendt af to af agenturerne. Det er også muligt for et amt, at nedlægge forbud mod en bestemt

afgrøde.

Men hvilken af disse metoder virker bedst? Jeg synes at den europæiske metode er den mest

optimale, da der er mere og bredere kontrol med afgrøderne, og da et andet land kan komme

med indvendinger, hvis de har haft dårlige oplevelser med en afgrøde. Desuden tror jeg at meget

af den amerikanske lovgivning er indført efter europæisk pres. Når det så er sagt, er der stadigvæk

en række mangler. Den europæiske kontrol tager meget lang tid, og de tider der er fastlagt til

svarfrist optager alene 240 dage. Dertil kommer tid til behandling ved de enkelte agenturer, der

ikke har nogen svarfrist og selve forsøgene. Desuden savner jeg et uvilligt agentur, der kan

gennemgå undersøgelserne og eventuelt genskabe dem, hvis der kan slås tvivl om noget. EU har et

sådant agentur, men det er ikke uvilligt. Det er selvfølgelig en del af EU’s forsigtighedsprincip, at

der går så lang tid, eftersom de gerne vil være helt sikre på afgrøderne, men på trods af dette er

der stadigvæk en mulighed for, at der vil blive lukket en potentielt farlig afgrøde ud. Derfor skal

både EU og USA gøre for at sikre borgerne og miljøet så godt som muligt.

Damgaard, Christian m. fl.: Genmodificerede planter s. 69-71, Forlaget Hovedland, 2005

Wikipedia: ”Regulation of relese of genetic modified organisms: United States”, Wikipedia, 12. December 2013,

http://en.wikipedia.org/wiki/Regulation_of_the_release_of_genetic_modified_organisms#United_States, 17.

December 2013

Federation of American Scientists: ”U. S. Regulation of genetically modified crops”, Case studies in agricultural bi-

osecurity, 2011, http://www.fas.org/biosecurity/education/dualuse-agriculture/2.-agricultural-biotechnology/us-

regulation-of-genetically-engineered-crops.html, 17. December 2013

Side 17 af 29

Kampen om GM-afgrøderne

Siden den første gensplejsede tomat kom

på markedet i 1994 har debatten om de

genmodificerede fødevarer raset frem og

tilbage. Nu har Monsanto som det sidste

firma, der producerer disse planter

trukket sig ud af Danmark, men debatten

raser stadig.

Af Tobias Alexander Helgren Hansen

er var en gang”. Sådan begynder de

fleste eventyr. For 50 år siden troede

man, at genteknologi var det rene eventyr, men

siden da har teknologien udviklet sig med

eksplosiv fart. Der er allerede udviklet mange

gensplejsede produkter, og mange forskere

drømmer om, hvad man kan bruge teknologien til

i den nære fremtid.

For fremtiden er ikke langt væk, og både

forbrugere og politikere står over for et valg; vil vi

acceptere gensplejsede fødevarer i vores mad

eller vil vi tilføje vores stemmer til det kor, der

lige nu raser imod de genmodificerede

fødevarer?

Kræver baggrundsviden

For at kunne svare på det spørgsmål, bliver man

nødt til at vide en smule mere om, hvad de

gensplejsede afgrøder er, og hvad der er af

fordele og ulemper ved dem.

Så hvad er en gensplejset afgrøde? Kort fortalt

er det en plante, der har fået indsat eller fjernet

et gen med en bestemt egenskab. Et eksempel på

dette er den såkaldte ”Flavr Savr”-tomat fra

1994. Tomaten var blevet gensplejset på en

sådan måde, at tomaten havde fået indsat et gen,

der nedsætter hastigheden af

forrådnelsesprocessen i tomaten. I 1999 blev

tomaten trukket af markedet igen. Ikke fordi der

ikke var efterspørgsel efter den, men fordi

firmaet Calgene, der producerede tomaten, gik

konkurs, da produktionsomkostningerne for

tomaten var for høj til, at der var noget profit i

foretagenet.

”Er de genmodificerede planter giftige?”

Det spørgsmål kan man stille sig selv. I

nyhedsmagasinet Ingeniøren kunne man den 21.

september læse Magnus Bredsdorff skrive i

ariklen ”EU lynbehandler fransk krav om at

forbyde gensplejset majs”, at en gruppe franske

forskere havde foretaget en undersøgelse, der

viste at den gensplejsede majs NK603 kunne

forsage kræft. På trods af at en række forskere,

heriblandt den danske specialkonsulent ved

DTU’s fødevareinstitut Jan Pedersen i artiklen

”DTU-forsker affærdiger GMO-studie: >Jeg har

aldrig set noget lignende<” af Magnus Bredsdorff

den 20. september i Ingeniøren, kritiserede

forsøget for at være baseret på et for spinkelt

grundlag, valgte Frankrig alligevel at presse EU-

kommissionen til at hastebehandle sagen.

”D

Figur 8 Den Genmodificerede Flavr Savr-tomat

Side 18 af 29

Forsøget bliver dog dybt kritiseret af forskere

verden over og på videnskab.dk kunne man den

29. november 2013 læse, at forskningen var

blevet trukket tilbage, da der var for få rotter

med i forsøget, og da rotterne var af racen

Sprague-Dawley, der udvikler kræft, hvid de får

for meget at spise.

Derfor kan man ikke på baggrund af forsøget

sige, at genmodificerede majs giver kræft, men

forsøgene er dog ikke blevet afkræftede, så man

kan heller ikke sige, at de ikke gør.

Også et miljømæssigt aspekt

Det er ikke kun vores kroppe de genmodificerede

planter kan risikere at gøre skade på. Der er også

en mulighed for, at de genmodificerede afgrøder

vil sprede sig fra den mark, de er blevet plantet

på. Hvis det sker, vil de genmodificerede planter

have en fordel, eksempelvis resistens over for

skadedyr, som de ikke-gensplejsede planter ikke

vil have. Dette kan i sidste ende betyde, at den

gensplejsede plante vil udkonkurrere en eller

flere ikke-gensplejsede planter i det pågældende

økosystem. På den måde vil man sige at den

gensplejsede plante bliver invasiv.

Til gengæld vil brug af den gensplejsede

plante betyde, at man vil kunne bruge færre

sprøjtemidler på markerne, og at landmændene

derved vil kunne spare penge.

Debatten raser

Der er mange holdninger til, om vi skal bruge de

gensplejsede planter i fremtiden. Professor Birger

Lindberg Møller fra Plantefysiologisk Institut ved

Den kgl. Veterinære Landbohøjskole mener, at vi

bliver nødt til at indføre den nye teknologi for at

kunne forsørge det stigende behov for mad i

verden, og han advarer mod ”At vi laver Danmark

om til et frilandmuseum, hvor den enkelte

økologiske landmand kun kan dyrke så mange

roer, som hans kone kan overkomme at hakke”.

Han nævner den afrikanske ”kartoffel”, kasava,

hvis næringsværdi ville kunne optimeres med

genteknologi. På denne måde kan man løse en

stor del af det afrikanske hungersnødsproblem,

siger professoren.

De fleste danskere har dog en anden holdning.

Flertallet mener, at der ikke er nogen fornuft i de

gensplejsede planter, og græsrodsbevægelser

mod GM-afgrøderne skyder op på daglig basis.

Bageren Jørn Ussing, der i flere år har fulgt

debatten tæt, sætter ord på den danske

holdning. Han siger: ”Man iagttager naturen, man

går ikke ind og piller ved genet. Der er intet

tilfældigt over det. Men nu har vi den her mafia

(bioteknologifirmaerne, red.), der prøver at tage

det hele fra os. Det er en glidebane. Man ved

ikke, hvad man får, når man krydser fiskegener og

korn, eller hvad man nu ellers kan finde på at

krydse.”

Også de større klimaorganisationer, såsom

Greenpeace og Friends of the Earth og mange

mindre græsrodsorganisationer vil gerne afskaffe

de genmodificerede afgrøder. På Greenpeaces

hjemmeside kan man læse, at de arbejder på at

alle genetisk modificerede organismer skal

afskaffes. Og på den danske version af Friends of

Side 19 af 29

The Earth’s hjemmeside kan man læse nøjagtigt

det samme.

Derfor var der også glæde rundt omkring i

landet, da verdens største bioteknologi-

virksomhed Monsanto i august besluttede at

stoppe deres forsøg i Danmark og det meste af

EU. Klimaorganisationerne og aktivisterne havde

vundet mere end 20 års hård kamp mod GM-

afgrøder.

Tilbage er der nu kun for de almene danskere at

bestemme sig for, om de vil slutte sig til

virksomhederne og den lobby, der arbejder for

brug af genteknologi i landbruget, eller det kor af

stemmer, der vil forbyde alle genmodificerede

afgrøder.

Side 20 af 29

Formidlingsmæssige valg i artiklen

Jeg har skrevet en artikel med udgangspunkt i mit diskussionspunkt, hvor jeg beskriver de

miljømæssige, sundhedsmæssige og etiske aspekter. I artiklen har jeg valgt at fokusere på det

aspekt, der fylder mest i den almene danskers hverdag; det sundhedsmæssige aspekt. Jeg vælger

også kort, at forklare det miljømæssige aspekt ved hurtigt at nævne fordele og ulemper på dette

punkt. Det etiske aspekt bliver inddraget i den diskuterende del, hvor Jørn Ussing giver udtryk for

den etiske problemstilling danskerne har med de genmodificerede organismer. Jeg skriver en

artikel til dagbladet Information, da bladets læsere normalt har en bred viden og er interesserede i

sundhed, etik og miljø. Derfor vælger jeg at lave en opsætning meget lig den, man finder i

Information. Jeg bruger en fangende manchet, starter den egentlige artikeltekst ud med en uncial

(et stort bogstav, der løber over to eller flere tekstlinjer) og skriver i to spalter. På samme måde

starter jeg hvert nyt afsnit i artiklen med et stykke tekst, der er rykket lidt ind. Jeg har skrevet en

artikel indeholdende fire nyhedskriterier; aktualitet, væsentlighed, identifikation og konflikt. På

denne måde, gør jeg artiklen interessant og relevant for læserne. I manchetten afgrænser jeg

historien til at handle om gensplejsede planter og debatten herom. Hurtigt derefter afgrænser jeg

emnet yderligere, og gør det dermed klart for læseren, hvad min vinkling på emnet er. Jeg vælger

at vinkle artiklen med fokus på debatten om GM-planter. For at kunne gøre dette er jeg nødt til at

give en smule baggrundsviden om emnet. Jeg prøver at forklare meget af det biologifaglige med et

eksempel. Dette skaber en lille smule redundans, men øger forståelsen. I sammenhæng med

formidlingen af den faglige information skriver jeg i et letforståeligt sprog og prøver at forklare

eventuelle sværere begreber (eksempelvis Sprague-Dawley-rotter). Jeg bruger også spørgsmål

som indledning til den næste sektion og som udgangspunkt til at uddybe en tidligere sætning.

Eftersom jeg har skrevet en informerende og diskuterende artikel, hvor jeg ikke udtrykker min

egen holdning, kan jeg ikke selv argumentere. Jeg bruger dog stadigvæk Toulmins

argumentationsmodel, ved måden jeg præsenterer argumenterne på. Jeg starter med at lade en

part fremsætte et hovedargument med et efterfølgende belæg. For at sikre en præcis gengivelse

og mere troværdighed hos læseren citerer jeg hver part, og lader dem komme med eksempler. I

skiftet mellem de to holdninger bruger jeg en gendrivelse ved at sige ”De fleste danskere har dog

en anden holdning”. Derefter præsenterer jeg modargumenterne til den første holdning. På den

måde bliver det andet argument en form for antitese til det første argument. I artiklen henviser

jeg til tre artikler, der kan findes i rækkefølgen de er nævnt i min artikel som bilag 1, 2 og 3.

Side 21 af 29

Konklusion

Afsluttende kan vi sige, at genteknologi er en meget udbredt teknologi. Den bruges til at

producere proteiner til medicin, enzymer mm. Selve teknikken kan være nem at bruge, men hvis

den organisme, der ønskes gensplejset, er eukaryot kan det skabe nogle besværligheder.

Teknologien har mange fordele, men den rejser også nogle etiske spørgsmål. Desuden er der

mange miljømæssige problemstillinger ved brugen af genmodificerede afgrøder i landbruget. Indtil

videre er der dog ikke fundet nogen sundhedsmæssige problemer. Der er også taget højde for

sikkerheden ved brug af de genetisk modificerede planter, og i EU skal hver GM-afgrøde

godkendes i en besværlig og langvarig proces. I USA er processen dog ikke ligeså kompliceret, og

lovgivningen på området er noget løsere. Selvom Monsanto som den sidste

bioteknologivirksomhed trak sig ud af Danmark i august i år, er der stadigvæk delte meninger om

teknologien, og debatten raser stadigvæk. Det er op til den enkelte dansker at beslutte sig for, om

vedkommende vil slutte sig til kampen for at få de genmodificerede planter tilbage til landet eller

om vedkommende vil fortsætte kampen imod GMO.

Side 22 af 29

Kildeliste

Bøger

Damgaard, Christian m. fl.: Genmodificerede planter, Forlaget Hovedland, 2005

Damgaard, Christian m. fl.: TEMA-rapport fra DMU 23/1998: Gensplejsede planter s. 14-18, Miljø

og Energiministeriet, Danmarks miljøundersøgelser, 1998

Falkenberg, Henrik m. fl.: Genetik, Forlaget Systime, 2008

Haldrup, Anna m. fl.: Tjek på Biotek, Forlaget Place, 2004

Haldrup, Anna og Søgaard, Anders: Genteknologi, Forlaget Nucleus, 2001

Antologi

Hjort, J. Peter & Holtug, Nils: ”Genterapi”, Andersen, Svend og Jensen, Karsten Klint, Bioetik,

Forlaget Rosinante, 1999

Peter Sandøe: ”Etiske grænser for anvendelse af bioteknologi i jordbruget”, Andersen, Svend og

Jensen, Karsten Klint, Bioetik, Forlaget Rosinante, 1999

Hjemmesider

Det etiske råd: ”Kloning”, Det etiske råd: Tema om kloning og kloningsteknikker, 16. august 2010,

http://etiskraad.dk/da-dk/Temauniverser/Etikoglivetgym/Kloning.aspx, 14. december 2013

Endsleff, Lotte m. fl.: ”Genteknologi”, Den Store Danske, 9. marts 2010,

http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Biokemi_og_molekyl%C3%A6rbiologi/Mol

ekyl%C3%A6rbiologi/genteknologi, 14. December 2012

Federation of American Scientists: ”U. S. Regulation of genetically modified crops”, Case studies in

agricultural biosecurity, 2011, http://www.fas.org/biosecurity/education/dualuse-agriculture/2.-

agricultural-biotechnology/us-regulation-of-genetically-engineered-crops.html, 17. December

2013

Illustreret Videnskab: ”Kan kloning rede truede dyrearter?”, 27. maj 2012, http://illvid.dk/spoerg-

os/kloning-kan-kloning-redde-truede-dyrearter, 14. december 2013

Informations webredaktion “Videnskabsfolk færdige med at kortlægge menneskets gener,

Information, 18. maj 2006, http://www.information.dk/124106

Side 23 af 29

Jensen, Niels C.: ”Nu er det slut med genmodificerede afgrøder i Danmark”, DR, 29. maj 2013,

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/05/28/184747.htm

Skjærlund, Steffen M.: ”Kunstig bøf prøvesmagt i London: Den er næsten perfekt”, BT, 5. august

2013, http://www.bt.dk/utroligt-men-sandt/kunstig-boef-proevesmagt-i-london-den-er-naesten-

perfekt, 14. december 2013

Wikipedia: ”Genetically modified crop”, Wikipedia, 14. December 2013,

http://en.wikipedia.org/wiki/Genetically_modified_crop#Extent_of_worldwide_use_of_GM_crops

, 18. December 2013

Wikipedia: ”Insulin”, 9. December 2013, http://en.wikipedia.org/wiki/Insulin, 13. december 2013

Wikipedia: ”Pusztai affair”, Wikipedia, 1. december 2013,

http://en.wikipedia.org/wiki/Pusztai_affair, 16. December 2013

Wikipedia: ”Regulation of relese of genetic modified organisms: United States”, Wikipedia, 12.

December 2013,

http://en.wikipedia.org/wiki/Regulation_of_the_release_of_genetic_modified_organisms#United

_States, 17. December 2013

Wikipedia: ”Techniques of genetic engineering”, 5. December 2013,

http://en.wikipedia.org/wiki/Techniques_of_genetic_engineering#Selection, 14. december 2013

Love

Miljøministeriet: ”Lov om miljø og genteknologi”, Daværende miljøminister Karen Ellemann, 26.

juli 2010

Dokumentar

Gensplejsede fødevarers negative effekt. Pusztai-affæren, 25 min, Horisont, DR1, VHS-bånd uden

informationer om tilrettelægger og dato

Side 24 af 29

Figurer

Bøger

Damgaard, Christian m. fl.: Genmodificerede planter s. 67, Forlaget Hovedland, 2005 (Godkendelse af GM-

plante i EU)

Haldrup, Anna og Søgaard, Anders: Genteknologi s. 19, Forlaget Nucleus, 2001 (PCR)

Hjemmesider

ABNE: ”Plant transformation using agrobacterium tumefaciens”, NEPAD transforming Africa, 2010,

http://www.nepadbiosafety.net/subjects/biotechnology/plant-transformation-agro, 19. december 2013

BR (tysk avis): “Angewandte Gentechnik”, BR.de, http://www.br.de/telekolleg/faecher/biologie/biologie-

10-gentechnik120.html, 19. december 2013 (Colibakterie med plasmid)

Gen Suisse: ”Folie 1”, Gen Suisse, http://www.gensuisse.ch/school/medi_1.html, 19. december 2013

(plasmid)

Lunau, Claus: ”Genterapi kurerer arvelig blodmangel”, Illustreret Videnskab, 24. februar 2011,

http://illvid.dk/mennesket/sygdom-behandling/genterapi-kurerer-arvelig-blodmangel, 19. december 2013

(eksempel til genterapi)

Søgaard, Ane Bodil: ”Sprøjtning op til private haver”, Havenyt.dk, 21. juni 2008,

http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/sproejteskader/718.html, 19. december 2013 (traktor

der sprøjter)

Vincent, Isaac: ”GMO: Pro or Opposed”, Principles of Horiculture Crop Production, 3. december 2012,

http://isaacryanvincent.blogspot.dk/2012/12/gmo-pro-or-opposed.html, 19. december 2013 (forside-

billede)

Kilder til artikel

Antologi

Møller, Birger L.: “Genteknologi er fremtiden”, Nathan, Ove, Hvordan lever vi til år 2025, Politikens Forlag,

2000

Artikel

Schmidt, Malin: ”Den lille mand vandt”, Information, 17-18. august 2013

Hjemmesider

Aurelio Trevisi: ”The Flavr Savr Tomato”, Aurelio Trevisi, 14. oktober 2013,

http://www.aureliotrevisi.com/2012/10/the-flavr-savr-tomato/, 18. december 2013 (billede herfra)

Breuning, G. m. fl.: ”The case of the FLAVR SAVR tomato”, University of California – California Agriculture,

juli-august 2000, http://ucanr.org/repository/cao/landingpage.cfm?article=ca.v054n04p6&fulltext=yes, 18.

december 2013

Side 25 af 29

Det etiske råd: “Genmodificerede planter – viden og perspektiver”, Det etiske råd, september 2006,

http://etiskraad.dk/upload/publikationer/foedevarer-og-klima/nytte-etik-og-tro/kap03.htm, 18. december

2013

Greenpeace: ”Det gør Greenpeace”, Greenpeace Danmark, 14. april 2010,

http://www.greenpeace.org/denmark/da/vores-arbejdsomraader/ud-med-gensplejsning-ind-med/det-gor-

greenpeace/, 18. december 2013

Greenpeace: ”Løsning”, Greenpeace Danmark, 14. april 2010,

http://www.greenpeace.org/denmark/da/vores-arbejdsomraader/ud-med-gensplejsning-ind-

med/losning/, 18. december 2013

Noah – Friends of the earth Denmark: “Landbrug”, Noah – Friends of the earth Denmark, 16. december

2013, http://noah.dk/om-noah/noahs-holdning-til/landbrug/, 18. december 2013

Wikipedia: “Flavr Savr”, Wikipedia, 15. december 2013, http://en.wikipedia.org/wiki/Flavr_Savr, 18. de-

cember 2013

Wikipedia: “Genetically modified crop”, Wikipedia, 14. december 2013,

http://en.wikipedia.org/wiki/Genetically_modified_crop, 18. december 2013

Wikipedia: “Séralini affair”, Wikipedia, 14. december 2013,

http://en.wikipedia.org/wiki/S%C3%A9ralini_affair, 18. december 2013

Side 26 af 29

Bilag 1: ”EU lynbehandler fransk krav om at forbyde gensplejset majs”

Side 27 af 29

Bilag 2: ”DTU-forsker affærdiger GMO-studie ’Jeg har aldrig set noget

lignende’”

Side 28 af 29

Side 29 af 29

Bilag 3: ”Forskning trukket tilbage: Gensplejset majs og ukrudtsmiddel

giver ikke kræft”