SRP i His A / Samf A om Færøsk politik

SRP

STX 3.g

Fag 1 + niveau: Historie A Fag 2 + niveau: Samfundsfag A

Vejledere:

Område/emne: Færøernes politiske udvikling og forholdet til Danmark med fokus på selvstyre,

suverænitet, magtfordeling og demokratisk legitimitet i rigsfællesskabet.

Problemformulering (overordnet spørgsmål):

Opgaveformulering:

Omfang: 15-20 sider á 2400 anslag (max. 48.000 anslag). Afleveres i Netprøver senest d. 20.marts kl.

18.

Hvordan har Færøernes historiske politiske udvikling formet deres nuværende forhold til

Danmark, og i hvilken grad er magt-og kompetencefordelingen i rigsfællesskabet politisk og

demokratisk legitim for Færøerne?

Redegør for hvordan Færøernes politiske system og selvstyre har udviklet sig historisk og hvordan

kompetencefordelingen mellem Færøerne og Danmark er opbygget i dag? Kom herunder ind på

demokratisk legitimitet

Analyser de stigende selvstændighedstanker hos partierne og vælgerne. Inddrag suverænitet,

nationalisme og politiske skillelinjer.

Vurder hvilke politiske, økonomiske og internationale forudsætninger færøsk selvstændighed

Kræver.

SRP

1.0 Resumé

I denne opgave undersøges, hvordan Færøernes politiske system og selvstyre har udviklet sig, og

hvordan kompetencefordelingen mellem Danmark og Færøerne er i dag. I opgaven redegøres for,

hvordan Færøerne politisk er formet gennem deres historie med fokus på mængden af autonomi og

demokratisk legitimitet, det færøske politiske system har oplevet i forskellige perioder. Denne

redegørelse suppleres af en analyse af de færøske selvstændighedstanker med udgangspunkt i det

færøske partisystem og de to selvstændighedsbølger. Analysen tager derudover udgangspunkt i en

kvalitativ tilgangsmetode gennem kildekritiske analyser af referatet fra Lagtingsmødet 18.

september 1946 og Høgni Hoydals tale i folketingssalen d. 6. december 2001. I disse undersøges

kildernes argumentation for løsrivelse ud fra nationalistiske fokuspunkter, hvorefter en kvantitativ

metode anvendes gennem statistisk data for at analysere vælgeradfærden. Herefter vurderes det,

hvilke politiske, økonomiske og internationale forudsætninger færøsk selvstændighed kræver med

udgangspunkt i Montevideo-konventionens fire kriterier for en stat. Vurderingen konkluderer, at

Færøerne allerede opfylder de målbare kriterier for befolkning og territorium, men at øerne i

forhold til de politiske og diplomatiske kriterier er markant mere udfordrede.

  SRP   
 

Indholdsfortegnelse 
Indholdsfortegnelse 
0  Resumé ...................................................................................................................................... 3 
Indholdsfortegnelse ............................................................................................................................... 4 
0 Indledning ........................................................................................................................................ 5 
0 Redegørelse for Færøernes politiske system, selvstyre og forhold til Danmark .................................... 6 
1 Politisk system og selvstyre gennem tiden ............................................................................................. 6 
1.1 Fra Alting til amt .............................................................................................................................. 6 
1.2 Repræsentation og fremskridt ........................................................................................................... 7 
1.3 Selvstyrets indførsel ........................................................................................................................ 8 
2 Politisk system og kompetencefordelingen i dag .................................................................................... 9 
2.1 Hjemmestyreloven, Fuldmagtsloven og kompetencefordeling ............................................................... 9 
2.2 Politisk indretning i dag .................................................................................................................... 9 
3 Opsummering .................................................................................................................................... 10 
0 Analyse af selvstændighedstanker hos partier og vælgere ................................................................ 11 
1 Det politiske landskab - Partier og skillelinjer ........................................................................................ 11 
1.1 Selvstyrepartierne .......................................................................................................................... 12 
1.2 Samhørighedspartierne ................................................................................................................... 12 
2 Første selvstændighedsbølge - Verdenskrigen og dens efterspil ............................................................ 13 
2.1 Kildekritisk analyse af referat-uddrag fra Lagtingsmødet 18. september 1946.......................................... 14 
3 Anden selvstændighedsbølge - den økonomiske krise .......................................................................... 15 
3.1 Kildekritisk analyse af Høgni Hoydals tale 6. oktober 2001 .................................................................... 16 
4 Vælgeradfærd - Marginalvælgere og Issue-voting .................................................................................. 18 
4.1 Vælgervandringerne ....................................................................................................................... 19 
4.2 Teoretisk uddybning - hvorfor vandrede vælgerne? .............................................................................. 19 
4.3 Ønsket om suverænitet - hvorfor ønskede færingerne selvstændighed? ................................................. 20 
5 Analysekonklusion ............................................................................................................................. 21 
0 Vurdering af forudsætningerne for færøsk selvstændighed ud fra Montevideo-konventionens kriterier
 ............................................................................................................................................................ 22 
1 Territorium og permanent befolkning ................................................................................................... 22 
1.1 Sammenhængskraft som styrke og ressourcerigt territorium ................................................................ 22 
1.2 Størrelse som svaghed og økonomisk ustabilitet ................................................................................. 23 
2 En regering og evnen til at samvirke med andre stater ........................................................................... 24 
2.1 Resultater som argumentation ..................................................................................................... 24 
2.2 Demokratiske og diplomatiske problemer .......................................................................................... 25 
3 Vurderingskonklusion ......................................................................................................................... 26 
0 Konklusion ..................................................................................................................................... 27 

SRP

7.0 Litteraturliste:................................................................................................................................. 28

8.0 Bilag og figurer ................................................................................................................................ 32

8.1 Bilag 1: Figur 1 .................................................................................................................................... 33

Bilag 2: Figur 2 ......................................................................................................................................... 33

8.3 Bilag 3: Referat af langtingsmødet 18. september 1946 samt dansk oversættelse ................................... 34

8.4 Bilag 4: Høgni Hoydals tale i folketingssalen 6. december 2001 ............................................................. 36

8.5 Bilag 5: Figur 3 .................................................................................................................................... 41

8.6 Bilag 6: Figur 4 .................................................................................................................................... 42

8.7 Bilag 7: Figur 5 .................................................................................................................................... 42

2.0 Indledning

I det nordlige Atlanterhav mellem Island, Storbritannien og Norge ligger Færøerne. En øgruppe

bestående af 18 grønne klippefyldte øer dannet gennem millioner af års vulkansk aktivitet

, og som

på trods af deres geografiske isolation gennem historien har været under skiftende autoriteter. Først

af Norge, senere af Danmark og med en kort afstikker til Briterne, har Færøerne ligget under andre

nationers herredømme, og står stadig den dag i dag i en størrelsesforholdsmæssig urealistisk kasse

for sig på siden af Danmarkskortet. På trods af denne historiske afhængighed har Færøerne i dag

opnået en betydelig grad af selvbestemmelse gennem en række politiske aftaler

med den danske

stat, hvilket samtidig har lagt kimen til tilbagevendende selvstændighedstanker, der i perioder har

haft stor opbakning blandt både politiske partier og befolkningen, hvor ønsket om en selvstændig

færøsk stat har stået centralt.

På denne baggrund står to centrale spørgsmål frem: Hvilke forudsætninger har Færøerne for at opnå

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Geologi på Færøerne

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Styre og forfatning på Færøerne

SRP

selvstændighed? og hvad kræver dette?

For at kunne besvare disse spørgsmål redegøres der indledningsvis for udviklingen i Færøernes

politiske system og selvstyre, samt for hvordan kompetencefordelingen mellem Danmark og

Færøerne fungerer i dag, hvilket fungerer som udgangspunkt for en efterfølgende analyse af de

færøske selvstændighedstanker blandt partier og vælgere.

Denne analyse tager udgangspunkt i både kvalitative kilder, herunder referatet fra Lagtingsmødet

den 18. september 1946 og Høgni Hoydals tale i Folketinget den 6. december 2001, som analyseres

ved brug af den kildekritiske metode, samt kvantitative data i form af økonomiske og demografiske

nøgletal, der sammen bidrager til at belyse, hvordan selvstændighedstankerne er opstået og har

udviklet sig over tid. Afslutningsvis foretages der en vurdering af, hvilke politiske, økonomiske og

internationale forudsætninger færøsk selvstændighed kræver ud fra Montevideo-konventionens

kriterier for en stat.

3.0 Redegørelse for Færøernes politiske system, selvstyre

og forhold til Danmark

3.1 Politisk system og selvstyre gennem tiden

3.1.1 Fra Alting til amt

Siden kort efter øernes opdagelse ændredes Færøernes autonomi, da øerne efter religiøst og

kongeligt pres fik status som skatteområde under Norge og senere også i union med Danmark i

1380. I årene herefter blev mere og mere magt flyttet fra færingerne til den norske konge og, i

forlængelse heraf, de norske repræsentanter på øerne

. Dette skete bl.a. gennem udpegelsen af

medlemmer til det færøske parlament Lagtinget, hvor medlemmerne blev udvalgt, af de norsk-

udpegede sysselmænd og ledet af den lige så udpegede Lagmand. I disse år mistede Færøernes

politiske system derfor demokratisk legitimitet

, da posterne blev mindre og mindre demokratisk

fordelt. I takt med, at mere og mere af magten i den dansk-norske union rykkede til København,

indtog Danmark også mere og mere styring over Færøerne, hvor danske embedsmænd langsomt

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Færøerne - historie

Samfundsfag.dk (www.samfundsfag.dk): Legitimitet

SRP

drænede Lagtinget for den magt, det havde tilbage, hvor bl.a. indførelsen af Christian d. 5.’s Norske

Lov

ledte til, at tinget i 1816 efter Kielerfreden og opløsningen af den dansk-norske union blev

ophævet. Hermed nåede Færøerne et autonomisk og demokratisk lavpunkt, da de officielt fik status

som amt uden parlament på lige fod med andre danske amter

3.1.2 Repræsentation og fremskridt

Da Junigrundloven blev indført i 1849, overgik Danmark fra enevælde til repræsentativt demokrati

med et parlament bestående af et Landsting og et Folketing

. Ifølge den nye grundlov stod Færøerne

dog uden repræsentation i det nye parlament, men året efter i 1850 blev det vedtaget, at det

daværende nordatlantiske amt fik én plads i hver af de to kamre, der dengang udgjorde Rigsdagen.

Dermed fik færingerne for første gang en stemme i rigets magtcentrum, og med et matematisk blik

kunne der argumenteres for, at øerne var overrepræsenterede. Da færingerne kun udgjorde 0,5%

den samlede danske befolkning

, men indtog henholdsvis 0,99 % af mandaterne i Folketinget og

1,96 % i Landstinget, var deres parlamentariske vægt i forholdstal betydeligt højere end deres

befolkningsmæssige størrelse. Denne overrepræsentation i det danske parlament kunne dog med

færøske briller anses som ubetydelig, da Færøerne fortsat måtte underlægge sig lovgivning fra en

forsamling, hvor de færøske mandater var i massivt undertal. Dermed var den demokratiske

legitimitet udfordret, da de afgørende beslutninger om færøske særforhold i praksis blev truffet af

danske politikere, der ofte manglede indsigt i de nordatlantiske levevilkår. Dog markerer denne

periode et vendepunkt i det færøske selvstyres historie, da man i årene efter på både politiske og

økonomiske områder hjemtog styringen. Dette omfattede bl.a. genindførelsen af et nyt Lagting i

form af et folkevalgt amtsråd i 1852-54, der dermed bragte demokratisk legitimitet tilbage til det

politiske system, men også ophævelsen af den kongelige monopolhandel markerede et skifte fra

Merkantilisme

til økonomisk liberalisme

, som gavnede Færøernes økonomi markant, da øerne

dermed bl.a. kunne tjene stort på eksport fra fiskeindustrien

Løgtingsskrivstovan, Løgtingið – hefti 3: Ymisk mál, Føroya Løgting, s.1, PDF

Ibid

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Junigrundloven

Arcticstat.org (www.arcticstat.org): Population, historical figures, , s.1

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Danmarks befolkningsudvikling

Sørensen, Jacob Graves, Økonomiens kernestof, Columbus, s. 74

Ibid, s. 75

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Færøernes - historie

SRP

3.1.3 Selvstyrets indførsel

I de følgende næsten 100 år forholdt Færøerne sig næsten i et autonomisk status quo, hvor der ikke

ændredes nævneværdigt på de politiske ansvarsområder, udover at Lagtinget i mindre grad fik øget

parlamentarisk indflydelse

. Der udbredte sig dog i det færøske samfund på denne tid markante

selverkendelsesstrømme, der også borede sig ind i det politiske system. Denne samfundstendens

kulminerede under 2. verdenskrig, da Storbritannien besatte de nordatlantiske klippeøer, og

kontakten til det tysk-besatte Danmark dermed blev afskåret

. Briterne blandede sig ikke mærkbart

i de færøske forhold, og Færøerne var derfor i vidt omfang selvstyrende, hvilket forplantede sig i

befolkningen og Lagtinget, som efter krigens ende pålagde færingerne en folkeafstemning om

færøsk selvstændighed d. 14. september 1946. Den demokratiske legitimitet var på denne tid blevet

flyttet fuldstændig fra centralmagten i København til det færøske Lagting, da færingerne havde

oplevet et effektivt selvstyre. Resultatet af folkeafstemningen endte med et smalt flertal på 50,7%

for færøsk selvstændighed mod de 49,3% af stemmerne, der ønskede alternativet - den danske

regerings forslag om udvidet selvstyre

- og ved det efterfølgende møde i Lagtinget erklærede

lagtingsformand Thorstein Petersen, at Færøernes suverænitet dermed var flyttet fra København til

øerne

. Den danske regering forholdt sig mere skeptisk og afventende og kommenterede i et skriv,

at folkeafstemningen ikke direkte betød færøsk selvstændighed, men at en sådan handling skulle

foregå gennem forhandlinger mellem Lagtinget og regeringen

. Håndteringen af valgresultatet

viser forskellen mellem legitimitet og legalitet, da færingerne anså folkeafstemningen som

gældende, da den var demokratisk legitim grundet flertallet, mens den danske regering havde fokus

på det lovgivningsmæssige smuthul, at afstemningen ikke direkte førte til suverænitet.

Efterfølgende blev der udskrevet valg til Lagtinget, hvor tilhængere af forholdet til Danmark -

Unionisterne - fik flertal, og der indledtes forhandlinger med Danmark. Forhandlingerne førte til

Hjemmestyreloven af 1948, hvor Færøerne overtog en række både vigtige og mere diskrete områder

samt ophøret af det færøske amt. Med enkelte tilføjelser og sidestykker er denne aftale fortsat, hvad

det færøske politiske system den dag i dag bygger på.

Løgtingsskrivstovan, Løgtingið – hefti 3: Ymisk mál, Føroya Løgting, s.3, PDF

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Færøernes - historie

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Styre og forfatning på Færøerne

Lagtingstidende, Løgtingstiðindi 1946, s. 44, PDF

Ibid, s. 50

SRP

3.2 Politisk system og kompetencefordelingen i dag

3.2.1 Hjemmestyreloven, Fuldmagtsloven og kompetencefordeling

Som før nævnt hjemtog Færøerne med Hjemmestyreloven i 1948 en håndfuld områder, som før var

dansk ansvar. Hjemmestyreloven fungerede som en kompensation for det ignorerede

folkeafstemningsresultat, og ansvarsområderne, Færøerne fik overdraget, er stadig nogenlunde de

samme, som dem de beskæftiger sig med i dag. Det omfattede områder som sundhedsvæsen, skat,

kultur, socialforsorg, retssystem (til en vis grad), erhverv og fiskeri

. Særligt sidstnævnte var af

stor betydning for færingerne, da fiskeriet dengang, ligesom det stadig gør i dag, udgjorde over 90%

af øernes eksport

. Denne ordning så gennem årene ud til at tilfredsstille færingerne, men i 90erne

og start-00erne fik en økonomisk krise selvstændighedsstrømmene til kortvarigt at bluse op igen.

Selvstændighedstankerne blev dog af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen slået ned

men i kølvandet på dette blev ændringer til Hjemmestyreloven tilføjet i form af Fuldmagtsloven og

Overtagelsesloven, som bl.a. gav Færøerne ret til at indgå folkeretlige aftaler med andre nationer og

overtage alle andre sagsområder end de såkaldte fællesanliggender, hvis de ellers ønskede dette

Kompetencefordelingen mellem Færøerne og Danmark er i dag således: Færøerne har, som før

nævnt, ansvar for de særligt udvalgte anliggender som skat, skole, sundhed, erhverv, kultur,

socialforsorg osv. Danmark styrer derimod det, der kaldes permanente fællesanliggender. Disse er

områder som statsforfatning og retssystem - Færøerne går ind under Grundloven, statsborgerskab -

færinger har dansk pas, udenrigs- og forsvarspolitik - Danmark håndterer større udenrigspolitiske

spørgsmål, og valuta og pengepolitik - Færøerne er bundet til den danske krone og modtager

bloktilskud fra Danmark

3.2.2 Politisk indretning i dag

Den dag i dag er det færøske parlament Lagtinget øverste myndighed over de særanliggender, som øerne

Retsinformation.dk (www.retsinformation.dk): Lov om Færøernes Hjemmestyre

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Færøerne - økonomi

DR, “Da Færøerne ville løsrive sig (2:2)”, Bakspejl,

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Styre og forfatning på Færøerne

Ibid

SRP

gennem Hjemmestyreloven (1948) og Fuldmagtsloven (2005) har overtaget ansvaret for. Tinget består af 33

demokratisk valgte medlemmer og agerer lovgivende magt i magtens tredeling

på særanliggenderne, men

deler rollen med det danske Folketing, som lovgiver på de andre anliggender. Rollen som den udøvende

magt udfyldes af den færøske regering Landsstyret, som fører lovgivningen på særanliggenderne ud i livet,

men også her deles rollen med den danske regering. Landsstyret ledes af Lagmanden, som indirekte vælges

af Lagtingets medlemmer, og består også af minimum to landsstyrelsesmedlemmer. Modsat dansk

lovgivning kan hverken Lagmanden eller andre landsstyrelsesmedlemmer ifølge færøsk lovgivning samtidig

sidde i Lagtinget, hvilket er til for at sikre en adskillelse af den lovgivende og udøvende magt. I forhold til

den dømmende magt er det udelukkende danske domstole, der varetager opgaverne, hvorfor den danske

højesteret agerer øverste myndighed her

. Dog er der det sidestykke, at når de danske domstole skal dømme

i en sag på Færøerne, der vedrører de færøske særanliggender, skal det foregå ud fra den færøske

lagtingslov

3.3 Opsummering

I tiden efter statussen som norsk skatteområde i 1035 blev flere og flere embedsposter og andre magtroller på

de nordatlantiske øer besat af kongeligt udpegede nordmænd og danskere, hvilket førte til den endelige

nedlæggelse af Lagtinget i 1816, kort efter tilhørsforholdet blev flyttet til Danmark. Herefter fik Færøerne

status som dansk amt uden parlament, men i de følgende mange år vendte udviklingen og Færøerne fik efter

Junigrundloven af 1849 både repræsentation i det danske parlament samt senere genrejsning af Lagtinget og

mere selvstyre på afgørende områder. Denne ordning fortsatte indtil 2. verdenskrig, hvor de nordatlantiske

øer blev besat af Storbritannien og afskåret fra Danmark, hvor Færøerne for første gang i århundreder var

nær ubegrænset selvstyrende. Dette ledte til en folkeafstemning om suverænitet, der blev afvist af den danske

regering, som kort efter forhandlede et kompromis på plads i form af Hjemmestyreloven af 1948, der gav

Færøerne ansvar for flere vigtige områder. Ordningen var uændret indtil 2005, hvor ændringer blev tilføjet,

men er stadig grundlag for det politiske system, Færøerne er indrettet efter den dag i dag.

Rasmussen, Jesper Hjarsbæk, Politikkens kernestof, Columbus, s. 163

Løgtingsskrivstovan, Løgtingið – hefti 3: Ymisk mál, Føroya Løgting, s.4-5, PDF

Domstol.dk (www.domstol.dk): faeroesk-auktionslov-var-gyldig-og-indebar-ikke-et-ekspropriativt-indgreb

SRP

4.0 Analyse af selvstændighedstanker hos partier og

vælgere

Løsrivelsesspørgsmålet er ikke blot et markant spørgsmål til debat i den færøske befolkning, men

gennemsyrer også hele det partipolitiske system. Det siges, at det politiske spektrum i færøsk

forstand har to akser: En nationalistisk akse og en ideologisk akse

. Gennem historien er debatten

dog bluset op og ned i perioder, hvor selvstændighedstankerne har taget skikkelse gennem

forskellige partier og politikere. Både i Lagtingshuset og i folketingssalen har separatistiske røster

set dagens lys fra begge ideologiske fløje med forskellige grundlag og forskellige hensigter.

4.1 Det politiske landskab - Partier og skillelinjer

Tager man et kig på det færøske politiske

spektrum udfyldes øverste kolonne af de

såkaldte selvstyrepartier, mens man i nederste

kolonne møder samhørighedspartierne. Dog

er selvstændighedsspørgsmålet, som før

nævnt, ikke den eneste politiske skillelinje, da

det ideologiske i et samspil også definerer

landskabet. Dette skaber interessante

regeringskonstellationer, da

regeringspartierne altid vil have en grad af

Løgtingsskrivstovan, Løgtingið – hefti 3: Ymisk mál, Føroya Løgting, s.6 , PDF

Se Bilag 1

uenighed på det ene eller det andet led.

SRP

4.1.1 Selvstyrepartierne

Selvom Færøernes ældste selvstyreparti, Sjálvstýri blev dannet i 1906

, er det i de senere år

partierne Tjóðveldi og Fólkaflokkurin, der har domineret selvstændighedsdagsordenen

. Disse

partier deler begge mærkesagen om et selvstændigt Færøerne, men adskiller sig på det ideologiske.

Fólkaflokkurin er et borgerlig-liberalt parti bygget på kristne værdier, der anser færøsk

selvstændighed som et skridt mod den enkelte færings frihed

. Tjóðveldi opstod i protest mod, at

resultatet af den færøske folkeafstemning i 1946 ikke blev respekteret, og ønsker en færøsk

republik, men har i modsætning til Fólkaflokkurin fokus på lighed og solidaritet

4.1.2 Samhørighedspartierne

Som en nationalistisk modpol til Sjálvstýri, blev Sambandsflokkurin også dannet i 1906, og er

dermed Færøernes ældste samhørighedsparti. Sambandsflokkurin går ligesom Fólkaflokkurin ind

for en borgerlig-liberal politik, men har til hovedformål at bevare rigsfællesskabet med Danmark

Det andet store samhørighedsparti er det færøske socialdemokrati Javnaðarflokkurin, der også

foretrækker at være en del af rigsfællesskabet, men modsat Sambandsflokkurin, kæmper for de

socialdemokratiske kerneværdier

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Trap Færøerne - Politik og planer på Færøerne

DR, “Da Færøerne ville løsrive sig (2:2)”, Bakspejl

Løgtingsskrivstovan, Løgtingið – hefti 3: Ymisk mál, Føroya Løgting, s.6 , PDF

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Trap Færøerne - Politik og planer på Færøerne

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Sambandsflokkurin

Folketinget.dk (www.ft.dk): Partiernes historie - Javnaðarflokkurin

SRP

Figur 2:

De færøske selvstændighedstanker er i nyere tid for alvor blusset op i to bølger. Dette ses tydeligt i

figur 2 i form af de to markante dyk mandatlinjen tog under 2. verdenskrig og i slutningen af

90erne.

4.2 Første selvstændighedsbølge - Verdenskrigen og dens efterspil

Som der allerede er redegjort for, fungerede den britiske besættelse af Færøerne under 2.

verdenskrig som en form for politisk eksperiment, hvor det færøske selvstændighedsønske blev

omsat til praksis. Da forbindelsen til Danmark blev afskåret, opstod en unik situation med

omfattende reel suverænitet

, hvor Lagtinget i samspil med amtmanden de facto overtog de

statslige opgaver og havde fuld myndighed over øerne. Denne erfaring affødte den første

selvstændighedsbølge, som kan ses i Figur 2, da Færingerne oplevede et funktionelt og effektivt

selvstyre samt økonomisk vinding

. Det er derfor tydeligt, at krigstidens erfaringer ikke kun

styrkede de nationalistiske strømninger i befolkningen, men beviste også, at en selvstændig færøsk

stat reelt kunne fungere uafhængigt af Danmark. Dette skabte fundamentet for et krav om at

transformere den praktiske erfaring til formel suverænitet

gennem folkeafstemningen i 1946, hvor

resultatet viste et flertal for færøsk selvstændighed.

Se Bilag 2

Inspo.dk (www.inspo.dk): Hvad er reel suverænitet?

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Trap Færøerne - på Færøerne

Inspo.dk (www.inspo.dk): Hvad er formel suverænitet?

SRP

4.2.1 Kildekritisk analyse af referat-uddrag fra Lagtingsmødet 18. september 1946

En af hovedaktørerne bag den færøske folkeafstemning var lagtingsformand Thorstein Petersen fra

selvstyrepartiet Fólkaflokkurin. Thorstein Petersen blev valgt til lagtingsformand i 1945 og bestred

også posten under og kort efter folkeafstemningen. Ved første Lagtingsmøde efter

afstemningsresultatet lå klart, erklærede han derfor Færøernes formelle suverænitet, hvilket fremgår

af det officielle referat fra Lagtingsmødet 18. september 1946

. Da referatet er nedskrevet

umiddelbart i forlængelse af begivenheden, der omtales, fungerer det som en samtidskilde, og en

førstehåndskilde. Selvom der i referatet blot refereres til lagtingsformand Thorstein Petersens

erklæring, agerer han både afsender for erklæringen og referatet, da han også står som underskriver

af referatet

. At referatet er underskrevet af Lagtingsformanden Thorstein Petersen og

sandsynligvis en form for referent i form af Poul Petersen

, samt at det er nedskrevet i Lagtingets

officielle mødebøger, besidder det en stor troværdighed som officielt dokument, men

troværdigheden kan også udfordres af Thorstein Petersens eventuelle hensigter. Kildens modtager

kan højst sandsynligt tilskrives Lagtingsmedlemmerne til orientering om mødets forløb, men også

befolkningen, som kunne have interesse i samme. Dykker man ned i teksten er tendenserne bag de

refererede udtalelser tydelige. Referatet af Lagtingsformand Thorstein Petersens erklæring er dybt

politisk forankret, da han bruger sin stilling som Lagtingsformand til at fremskynde en proces eller

påvirke befolkningen:

” Derefter meddelte lagtingsformanden tingmændene, at det færøske folk ved folkeafstemningen den

14. september 1946, klart havde givet tinget til kende, at fuldt selvstyre for Færøerne er her til

lands, og at lagtingets pligt er at udføre folkets vilje.”

Som formand for selvstyrepartiet Fólkaflokkurin og en af hovedarkitekterne bag folkeafstemningen,

er det tydeligt, at Thorstein Petersen her ønsker den færøske selvstændighed hurtigt trumfet

igennem, men han erklærer det med en dyb nationalistisk undertone. Han fokuserer på det færøske

folk som en form for etnicitet og erklærer, at netop dette folk har tildelt Færøerne det fulde

Lagtingstidende, Løgtingstiðindi 1946, s. 44

Oversat version af Løgtingstíðindi 1946, s, 1, l. 23, Se bilag 1

Ibid, s.1, l. 23

Ibid, s.1, l. 11-13,

SRP

selvstyre. Med disse formuleringer forsøger han at legitimere en hurtig afkobling fra Danmark. Der

ligger en skare af skjult hensigt i Thorstein Petersens ord, men meget af hans gennemtænkte agenda

findes i det, han ikke siger. Han påstår bl.a., at den færøske befolkning ”klart havde givet tinget til

kende, at fuldt selvstyre for Færøerne er her i lands”. Dette fremstår som en bevidst overdrivelse, da

afstemningen kun endte med et flertal på 50,7% af de gyldige stemmer

Derudover fremgår det også af referatet, at lagtingsmedlemmerne Djurhuus og Dam har formuleret

et gådefuldt telegram, der af tekniske grunde bortfalder:

” Da den i telegrammet fra Dam og Djurhuus nævnte anmodning ikke forelå for tinget, anså

tingformanden sagen for bortfaldet.”

Denne situation vidner igen om Thorstein Petersens hensigt om at fremskynde processen, da

Kristian Djurhuus og Peter Mohr Dam begge kommer fra samhørighedspartierne

Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin

og ved at lade deres telegram bortfalde, undgår han

oppositionen til løsrivelsen. Referatet og dets indhold bidrager altså til at oplyse om mange politiske

aspekter vedrørende folkeafstemningen i 1946 og kan besvare flere spørgsmål, men ikke mindst,

hvordan Lagtingsformand Thorstein Petersen håndterede folkeafstemningens resultat. Det står

tydeligt frem, at han forsøgte at fremskynde den færøske suverænitet ved at erklære netop dette fra

sin magtposition, da han udtaler sig i sit hverv som Lagtingsformand og ved at lade oppositionens

telegram bortfalde grundet en teknisk fejl. I forlængelse af dette forsøgte han også at legitimere den

færøske selvstændighed gennem bevidste overdrivelser af afstemningens udfald. Til denne analyse

skal det tilføjes, at den danske stat stemplede folkeafstemningen som ”vejledende”, hvilket betød, at

det selvstyre og suverænitet, Thorstein Petersen havde erklæret, ikke blev en realitet alligevel. Den

danske konge valgte derimod at opløse Lagtinget og udskrive nyvalg, hvorefter

samhørighedspartierne endte med et flertal. Som kompensation fik disse partier forhandlet den

såkaldte Hjemmestyrelov af 1948.

4.3 Anden selvstændighedsbølge - den økonomiske krise

Som før nævnt, så det i de efterfølgende mange år ud til, at færingerne havde set sig tilfredse med

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Styre og forfatning på Færøerne

Oversat version af Løgtingstíðindi 1946, s, 44, l. 18-19, Se bilag 1

Folkevalgte.dk (www.folkevalgte.dk): Lagtinget medlemmer

SRP

Hjemmestyreordningen og skiftende færøske regeringer, derfor begyndte at fokusere på andre

områder end selvstændighed

. Denne virkelighed slog dog et gevaldigt knæk i løbet af 90erne, hvor

Færøerne endte i en enorm økonomisk krise. I forbindelse med denne krise bevilgede den danske

stat favorable lån til det færøske Landsstyre, men grundet en række lånebetingelser endte Færøerne

de facto under dansk administration

. Den politiske skillelinje mellem separatister og unionister

blev for alvor kridtet op i forbindelse med den såkaldte Færøbanksag, hvor det færøske Landsstyre

blev vildledt af den danske stat til at opkøbe den konkurstroede Færøbank fra Danske Bank

. Den

økonomiske krise og Færøbanksagen lagde kimen til de stigende selvstændighedstanker og

markerede den anden selvstændighedsbølge, jævnfør figur 2, da færingerne følte sig overrumplet og

narret af de danske myndigheder, og i denne anledning voksede partiet Tjóðveldi sig stort på ny

4.3.1 Kildekritisk analyse af Høgni Hoydals tale 6. oktober 2001

Fra netop Tjóðveldi var en af de skikkelser, der bedst satte ord på den færøske frustration på

daværende tidspunkt, lagtings- og folketingspolitiker Høgni Hoydal, der i folketingssalen den 6.

december 2001 fremførte en tale, der skarpt repræsenterede de færøske selvstændighedstanker.

Afsenderen, Høgni Hoydal, var to måneder inden talens fremførelse blevet valgt til Folketinget for

første gang, og til talens datering skal det tilføjes, at de færøske selvstændighedsplaner kort forinden

var blevet spoleret på det kraftigste af daværende Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, hvilket gør

talen til en samtidskilde

. I løbet af talen veksler Høgni Hoydal mellem ”jeg” og ”vi”, hvilket

indikerer, at man også kan tilføje hans parti Tjóðveldi eller den færøske befolkning, alt efter

hvordan man tolker det, til afsenderrollen: ”Vi vil arbejde for, at vi i fællesskab kan sige et pænt og

værdigt farvel hjemmestyret”

. Talen fungerer dermed som en førstehåndskilde, da den er et udtryk

for Tjóðveldi og Høgni Hoydals egen holdning og tanker om forholdet til Danmark. Da talen

fremføres i folketingssalen, er den primære modtager derfor de danske folketingsmedlemmer, da

han, som han selv påpeger, vælger at fremføre den på dansk

, samtidig med, at han forsøger at

overtale til færøsk selvstændighed med diverse argumenter:

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Færøernes historie

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Færøerne - økonomi

DR, “Da Færøerne ville løsrive sig (2:2)”, Bakspejl,

Ibid

Høgni Hoydals tale I Folketinget om færøsk selvstændighed (2001), s.1, l. 12, Se bilag 2

Ibid, s. 1, l. 6-7

SRP

”Ved at støtte selvstændighedsbevægelserne i Nordatlanten kan Danmark være med til at sætte

handling bag visionerne om en mere demokratisk og ligestillet verden”

Derudover appellerer han, som de fleste politikere gør, også til de den færøske befolkning og det

færøske vælgerkorps, da han gennem hele talen signalerer, at han og Tjóðveldi kæmper for færøsk

selvstændighed. Grundet dette indeholder talen også flere træk, som kan ledes tilbage til den

nationalistiske tankegang. Selvom Høgni Hoydal taler ind i en moderne kontekst, trækker hans

argumentation på klassiske elementer af nationalismen og nationen som begreb. Sociologen

Anthony D. Smith definerer en nation som:”et navngivent menneskeligt fællesskab, der bebor et

hjemland, og som har fælles myter, en fælles kultur, en enkelt økonomi og fælles rettigheder og

pligter”

. Disse kriterier for en nation taler Høgni Hoydal direkte ind i:

” Vi arbejder jo egentlig for at afskaffe de færøske folketingsmandater. Det sker ved, at den færøske

nation vedtager sin egen grundlov og tager det fulde politiske og økonomiske ansvar for sit eget

land”

Selvom Høgni Hoydal her betegner Færøerne som en nation, berører han lige nøjagtig de aspekter

af Anthony D. Smiths definition Færøerne mangler. Han har nemlig særligt fokus på det juridiske

aspekt i form af vedtagelsen af en færøsk grundlov, hvilket appellerer til fællesskabets ”fælles

rettigheder og pligter” i Smiths forstand. Også det økonomiske aspekt fremhæves, da han mener, at

Færøerne skal tage ”det fulde politiske og økonomiske ansvar”, hvilket taler ind i Smiths

formulering om, at fællesskabet har ”en enkelt økonomi”. Disse kriterier mangler Færøerne på

nuværende tidspunkt, da den færøske økonomi eksisterer i forlængelse af det danske bloktilskud, og

øerne indgår under den danske grundlov.

Derudover berører Høgni Hoydal også globalisering

som et argument for færøsk selvstændighed,

og selvom han på tinge repræsenterer det ideologisk venstreorienterede parti Tjóðveldi, læner

mange af hans udtalelser i løbet af talen sig op ad den nationalliberale ideologi

Ibid, s. 2, l. 55-56

Iversen, Kristian, Nationer og nationalisme - perspektiver på nationalismen, Columbus, s. 12

Høgni Hoydals tale I Folketinget om færøsk selvstændighed (2001), s.1, l. 9-11. Se bilag 2

Iversen, Kristian, Nationer og nationalisme - perspektiver på nationalismen, Columbus, s. 57

Ibid, s. 50

SRP

” Færøernes selvstændighed bygger ikke på idealet om en gammeldags nationalstat. Tiden er for

længst gået fra idealet om, at en stat skal være stor nok til at have sit eget hjemmemarked, der kan

brødføde befolkningen [...]. Ingen stat kan i dag klare sig uden et forgrenet og tæt samarbejde med

resten af verdens folk om økonomi, uddannelse...”

Her taler Høgni Hoydal direkte ind i globaliseringens konsekvenser - at stater er nødsaget til at

samarbejde på diverse områder, for at følge med udviklingen og vækste, hvilket er et af

hovedtankerne bag den nationalliberale ideologi

. I samme stil kritiserer han også her

nationalliberalismens modsætning - den protektionistiske tilgang til statsøkonomi, hvor nationer

lukker deres marked for andre staters produkter

- idet han siger, at ”tiden er for længst gået fra

idealet om, at en stat skal være stor nok til at have sit eget hjemmemarked”. Høgni Hoydals tale i

folketingssalen bidrager til at forstå de færøske selvstændighedstanker, der blussede op under anden

bølge, men den bidrager også til at belyse, hvordan de færøske selvstændighedstanker havde

udviklet sig fra 2. verdenskrig til den økonomiske krise i 90erne. Det er nemlig tydeligt, at ønsket

om selvstændighed ikke udelukkende beror på et glødende ønske om at afskære forbindelserne til

Danmark, men om at finde sin plads på den globale scene: ”Selvstændighed eller suverænitet er

stadig forudsætningen for at kunne tage sit ansvar i verden og samarbejde i de internationale

organisationer”

. Ifølge Høgni Hoydal er selvstændighed og suverænitet garanten for, at Færøerne

kan tage ansvar på den globale scene og stå i egen ret.

4.4 Vælgeradfærd - Marginalvælgere og Issue-voting

For at forstå selvstændighedsbølgerne er det nødvendigt at flytte fokus fra partiernes ideologi til

vælgernes adfærd. Under bølgerne skete der markante skift på det politiske spektrum, som kan være

med til at belyse, hvilket fokus de færøske vælgere havde, og hvilken akse der blev flyttet stemmer

over.

Høgni Hoydals tale I Folketinget om færøsk selvstændighed (2001), s.2, l. 41-46. Se bilag 2

Iversen, Kristian, Nationer og nationalisme - perspektiver på nationalismen, Columbus, s. 50

Ibid

Ibid, s.2, l. 45-46

SRP

4.4.1 Vælgervandringerne

Figur 3:

Figur 4:

Kigger på man på, hvordan stemmerne fordelte sig i årene under første selvstændighedsbølge og

anden selvstændighedsbølge, er det tydeligt, at der skete markante skred på den ideologiske akse i

det færøske politiske spektrum

i begge tilfælde. Tydeligt står det fx frem mellem årene 1936 og

1943 under første bølge, hvor den færøske højrefløj går fra en procentandel af stemmerne på ca.

33% til ca. 72%, jævnfør figur 3. Samme tendens opleves i en mindre grad under anden bølge

mellem årene 1994 og 1998, hvor venstrefløjen går fra en procentandel på ca. 29% til ca. 48%,

jævnfør figur 4. Dette vidner om, at det færøske vælgerkorps i begge perioder bestod af en stor

mængde såkaldte marginalvælgere

- vælgere der er tilbøjelige til at skifte parti fra valg til valg -

da der skete store vælgervandringer, hvilket kan forklares ud fra vælgeradfærdsteorien om issue-

voting

, hvor vælgere stemmer ud fra politiske enkeltsager, der på valgdagen er vigtige for dem.

4.4.2 Teoretisk uddybning - hvorfor vandrede vælgerne?

I forhold til selvstændighedsbølgerne hænger issue-voting-teorien også sammen med, hvor på den

ideologiske akse vælgerne vandrede hen. Under første bølge ser vi en vandring fra venstrefløjs- og

midterpartierne mod højrefløjen, jævnfør figur 3, hvilket kan forklares med, at den færøske

venstrefløj på daværende tidspunkt udelukkende bestod af samhørighedspartiet Javnaðarflokkurin,

og de separatistiske venstrefløjsorienterede derfor sandsynligvis måtte gå på kompromis med deres

ideologiske standpunkt, og stemme på selvstyrepartiet Fólkaflokkurin på den ideologiske højrefløj.

Se Bilag 5

Se Bilag 6

Løgtingsskrivstovan, Løgtingið – hefti 3: Ymisk mál, Føroya Løgting, s.6 , PDF

Rasmussen, Jesper Hjarsbæk, Politikkens kernestof, Columbus, s. 82

Ibid, s. 90

SRP

Det meste af vælgervandringen skete dog fra midten, som bestod af det socialliberale Sjálvstýri, der

faktisk også havde fokus på et selvstændigt Færøerne, men i en gradvis proces

. Dette vidner om,

en radikalisering i den færøske befolkning, der ønskede en hurtig løsrivelse og derfor søgte mod

Fólkaflokkurin. I samme stil skete vælgervandringerne under anden bølge, hvor rollerne dog var

byttet rundt, da disse skete fra højrefløjen mod venstrefløjen. Dette kan forklares med, at

venstrefløjen på daværende tidspunkt også bestod af et selvstyreparti, i modsætning til under første

bølge, i form af Tjóðveldi. Igen kan dette tolkes, som at færingerne overtrumfede deres ideologiske

standpunkter og søgte mod det parti, der stod klarest frem i selvstændighedsdebatten, netop

Tjóðveldi. Mellem de to perioder er det dog også værd at pointere, at der skete et skift i det partiske

ejerskab over løsrivelsesemnet - et såkaldt Issue ownership

, hvor venstrefløjen og Tjóðveldi

politisk tog patent på løsrivelseskampen.

4.4.3 Ønsket om suverænitet - hvorfor ønskede færingerne selvstændighed?

Teorien om Issue-voting kan stikkes dybere ind i de færøske selvstændighedsbølger, hvis man

analyserer grunden til deres opståen. Et bud på grunden til ønsket om selvstændighed i perioder

kunne have sammenhæng med, at Færøerne oplevede økonomiske opsving, hvilket kunne rokke i

debatten om bloktilskud.

Figur 5:

Undersøger man denne påstand er det dog tydeligt, at dette ikke er tilfældet. Dette understøttes af

figur 5, hvor kun 19,19% af variationen i procentdelen af separatistiske lagtingsmedlemmer kan

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Trap Færøerne - Politik og planer på Færøerne

Inspo.dk (www.inspo.dk): Hvad er Emneejerskab (Issue ownership)?

Se Bilag 7

SRP

forklares ud fra Færøernes vækst i BNP. Det betyder, at 80.81% af variationen kan forklares ud fra

andre aspekter. Et andet aspekt kunne netop være de politiske enkeltsager, der under

selvstændighedsbølgerne udspillede sig i form af 2. verdenskrigs afkobling fra Danmark og den

økonomiske krise samt Færøbanksagen i 90erne.

4.5 Analysekonklusion

På baggrund af denne analyse er det tydeligt, at de færøske selvstændighedstanker i nyere tid i

særdeleshed kom til udtryk gennem to bestemte perioder af den færøske historie.

Selvstændighedstankerne havde dog på trods af deres teoretiske ligheder i de to perioder

divergerende ophav, håndteringer, aktører og fokuspunkter. Den første selvstændighedsbølge

udspillede sig i forbindelse med Færøernes omfattende selvstændighed grundet afkoblingen fra det

tysk-besatte Danmark. Under krigen opstod der massive vælgervandringer til det højreorienterede

selvstyreparti Fólkaflokkurin med Thorstein Petersen i spidsen, og krigserfaringerne førte til en

folkeafstemning, hvor et flertal stemte for færøsk selvstændighed, hvorefter Lagtingsformanden ved

det efterfølgende lagtingsmøde erklærede denne færøske selvstændighed i et referat præget af

politisk overrumpling og bevidste overdrivelser. Resultatet erklæredes dog som ”vejledede” af den

danske regering, og Hjemmestyreloven af 1948 blev vedtaget som kompensation. Denne lov så

Færingerne sig tilfredse med indtil 90erne, hvor en økonomisk krise de facto tvang Færøerne under

dansk administration, hvilket sammen med Færøbanksagen førte til anden selvstændighedsbølge.

Her skete der igen vælgervandringer, men denne gang til det venstreorienterede selvstyreparti

Tjóðveldi, som havde overtaget selvstændighedskampen med Høgni Hoydal som en hovedaktør. I

sin tale i Folketinget argumenterede Høgni Hoydal for en moderne form for suverænitet, der trak på

nationalliberale tanker om globalisering og internationalt ansvar frem for protektionisme. Det er

også tydeligt, at disse udsving i vælgertilslutningen skyldtes Issue-voting i det færøske vælgerkorps,

hvor selvstændighedsspørgsmålet blev domineret af enkeltsager i stedet for andre aspekter som

økonomi.

SRP

5.0 Vurdering af forudsætningerne for færøsk

selvstændighed ud fra Montevideo-konventionens kriterier

Selvom de færøske selvstændighedstanker findes på begge fløje af den ideologiske akse, har alle

færøske separatister samme endegyldige mål: en selvstændig færøsk stat. Vejen dertil, og hvilken

hensigt man har med separationen fra Danmark, er der, hvor skellene bliver tydelige. Skal det gå

hurtigt eller langsomt? Kommer det af et had til Danmark eller kærlighed til Færøerne? Er det for at

isolere sig fra omverden eller engagere sig i den? Alle er meget relevante spørgsmål i debatten, men

det overtrumfende spørgsmål, som må besvares, før der overhovedet kan stilles andre er: Kan

Færøerne blive selvstændige, og hvordan? For at besvare dette spørgsmål, må man finde ud af, hvad

kriterierne er for en selvstændig stat. Der findes i princippet ikke verdensomspændende fastlagte

kriterier for, hvad en selvstændig stat er, men man finder de mest anerkendte kriterier i den såkaldte

Montevideo-konvention

af 1933, der officielt er en regional aftale indgået af 17 latinamerikanske

stater, men af flere forfattere er anerkendt som skabelon for en stats eksistens, ligesom EU også har

set sig enig i dens kriterier

. I Montevideo-konventionen stilles der fire krav til, hvad en stat skal

have for at kunne anerkendes:

a) En permanent befolkning

b) Et defineret territorium

c) En regering

d) Evnen til at samvirke med andre stater

5.1 Territorium og permanent befolkning

5.1.1 Sammenhængskraft som styrke og ressourcerigt territorium

Montevideo-konventionens første og andet kriterium til, hvad en stat skal have, er henholdsvis en

”permanent befolkning” og et defineret territorium. Demografisk opfylder Færøerne første

kriterium, da det færøske befolkningstal i 2026 er på 56.428

, men også sociologisk drager

Law.au.dk (www.law.au.dk): Dannelse af stater i moderne folkeret, Selina Lautrup Rosenmeier, s. 7

Globaleseniorer.dk (www.globalesenioerer.dk): Folkeret

Worldometers (www.worldometers.info): Færøernes befolkning (live)

SRP

Færøerne her fordel gennem befolkningens markante nationale identitet. Som sociolog Anthony D.

Smith påpeger, er fælles kultur og historie fundamentet for en nation

, og på trods af diverse

danske politikeres argumenter, om tætte færøsk-danske kulturelle bånd

, kan man argumentere for,

at Færøerne her adskiller sig markant fra Danmark. Kulturelt har Færingerne både eget sprog og

nationalsymboler - fx nationaldragten

- og historisk er der flere sekvenser, hvor Færøerne har

været afskåret fra Danmark med 2. verdenskrig som mest markante eksempel. I forhold til

Montevideo-konventionens andet kriterium, opfylder Færøerne geografisk også dette kriterium med

et officielt landareal på 1.399 km

og havareal på 274.000 km

, men fortalere for færøsk

selvstændighed vil højst sandsynligt også fokusere på, hvad der følger med det store område, der

både dækker land og vand. Fiskerierhvervet udgør ca. 90% af den færøske eksport

, og 80.000 af

Færøernes samlede fangst af bundfisk på 130.000 ton fanges i færøsk farvand

. Separatistiske

færinger vil altså ud fra disse aspekter og betragtninger fremhæve, at Færøerne både demografisk

og geografisk opfylder de opsatte kriterier, men også socialt og ressourcemæssigt har gode

forudsætninger, da den færøske befolkning besidder en afgørende sammenhængskraft og

homogenitet, samt et enormt territorium og fiskemuligheder herunder, som kan fungere som et godt

fundament for en økonomisk uafhængighed.

5.1.2 Størrelse som svaghed og økonomisk ustabilitet

De unionistiske kritikkere ville sandsynligvis hverken fokusere på den Færøske befolknings

sammenhængskraft eller territoriets fiskemuligheder, men derimod rette blikket mod

befolkningstallets størrelse og den færøske statskasses afhængighed af fiskerierhvervet. Med titlen

som stat følger eksempelvis det fulde ansvar for en offentlig sektor, der kræver specialiseret ledelse,

og her kan det af kritiske røster argumenteres, at den færøske befolkning er for lille til at påtage sig

dette ansvar. Som før nævnt, har Færøerne i nyere tid taget ansvaret for flere områder som skat,

skole, sundhed, erhverv, kultur, socialforsorg osv, men de mest kritiske områder i form af

retssystem, valuta- og pengepolitik og ikke mindst sikkerheds- og forsvarspolitik er stadig den

Iversen, Kristian, Nationer og nationalisme - perspektiver på nationalismen, Columbus, s. 12

DR, “Da Færøerne ville løsrive sig (1:2)”, Bakspejl, 27. maj 2024.

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Traditioner og fortællinger på Færøerne

Færøernes Landsstyre (www.government.fo): Føroyar - The Faroe Islands

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Færøerne - økonomi

Nationalleksiokonet (www.lex.dk): Trap Færøerne - Fiskerierhvervet på Færøerne

SRP

danske stats ansvar. Selvom den færøske befolkning beviseligt har kunnet varetage de

ansvarsområder, som de har hjemtaget, vil kritikken gå på, at den færøske befolkning er for lille til

at påtage sig større og vigtigere ansvarsområder. I samme stil vil kritikken også styres mod den

færøske økonomi, da denne af kritikere kan karakteriseres som en monokultur

, da den er så kritisk

afhængig af fiskerierhvervet. Denne sammensætning gør den ekstremt sårbar over for svingende

markedstendenser, men også klimaforandringer, og der kan derfor argumenteres for, at det danske

bloktilskud fungerer som sikkerhedsnet i sådanne scenarier, hvorfor færøsk selvstændighed og

dermed afskaffelse af bloktilskuddet sætter Færøerne i en markant økonomisk usikker situation. En

parallel kan drages til den færøske økonomiske krise i 90erne, hvor den danske stat satte ind og

hjalp færingerne ud af denne. Det unionistiske fokus vil altså under disse kriterier sættes på,

hvorvidt den færøske befolkning overhovedet er veluddannet nok til de tunge diplomatiske og

forvaltningsmæssige opgaver der følger med suveræniteten, og om den færøske økonomi kan

overleve økonomiske kriser uden det danske bloktilskud.

5.2 En regering og evnen til at samvirke med andre stater

5.2.1 Resultater som argumentation

Montevideo-konventionens tredje og fjerde kriterium til, hvad en stat skal have, er henholdsvis ”en

regering” og ”evnen til at samvirke med andre stater”. I forhold til de to første kriterier, er disse en

grad mere op til fortolkning, da de kan anskues fra flere vinkler. Som redegjort for, har de

nordatlantiske øers selvstyre udviklet sig markant de sidste par århundreder fra et autonomisk

lavpunkt uden parlament i 1816 til Hjemmestyreloven af 1948, samt Fuldmagtsloven af 2005.

Separatistiske færinger vil derfor argumentere for, at Færøerne den dag i dag allerede er

selvstyrende på flere områder med Landsstyret som regering, og at øerne beviseligt evnede at

administrere sig selv under 2. verdenskrig, hvorfor det kunne anskues som logisk, at selvstændighed

også ville kunne realiseres nu. Montevideo-konventionens fjerde kriterium om ”evnen til at

samvirke med andre stater” kommer i forlængelse af disse betragtninger, da Færøerne allerede

opfylder dette kriterium under de sagsanliggender, der gennem Hjemmestyreloven og

Fuldtmagtsloven er hjemtaget. Et eksempel på dette er aftalen, Færøerne i 1977 indgik med det

Nationalleksikonet (www.lex.dk): monokultur

SRP

daværende Sovjetunionen, som nu med Rusland stadig er gyldig i dag. Den omtalte aftale kunne

udelukkende indgås, da den indgår under fiskeriområdet, som Færøerne siden Hjemmestyreloven i

1948 har haft myndighed over. Aftalen fungerede som en ”byttehandel”, hvor færøske fiskere fik

mulighed for at fiske torsk i det russiske Barentshav, hvorimod Sovjetiske (og senere russiske)

fiskere fik mulighed for at fiske blåhvilling i færøsk territorium

. Selvstændighedsorienterede

færinger vil på baggrund af en sådan aftale ikke kun argumentere, at Færøerne opfylder kriteriet,

men også påpege, at den er et udtryk for, at det færøske Landsstyre kan og tør handle uafhængigt af

internationale relationer, da Rusland indiskutabelt kan kendetegnes som udstødt i store dele af

verden. Det er aftaler som disse, Høgni Hoydal omtaler i sin tale i folketingssalen, når han

argumenterer, at selvstændighed er det væsentligste skridt mod, at Færøerne finder deres plads i

verden. De færøske separatister vil i en argumentation ud fra disse overvejelser sandsynligvis

kombinere en fremhævelse af Færøernes allerede øgede selvbestemmelse og erfaringerne fra 2.

verdenskrig med det færøske Landsstyres beviselige evne at samvirke med andre stater uanset

internationalt ry.

5.2.2 Demokratiske og diplomatiske problemer

Samhørighedsfæringerne fra bunden af det politiske spektrum vil under disse kriterier udvise en

skarp skepsis mod en selvstændig færøsk regerings folkelige anerkendelse, men også rette blikket

mod realiteterne bag den færøsk-russiske fiskeriaftale. I forhold til tredje kriterium om en

selvstændig regering, kan kritikken ligesom under første kriterie rettes mod ansvarsområderne, der

følger med titlen som stat, men en unionist vil også fokusere på, at den færøske befolkning først og

fremmest er dybt splittet, når det kommer til selvstændighedsspørgsmålet. Jævnfør

folkeafstemningen fra 1946, var flertallet for selvstændighed utrolig spinkelt og præget af en lav

valgdeltagelse

, ligesom begge færøske folketingsmedlemmer på nuværende tidspunkt er valgt for

samhørighedspartier

. Dette vidner om en befolkning, der ikke er fuldt afklaret med

selvstændighedsspørgsmålet, hvorfor det af unionister kan argumenteres, at en selvstændig regering

baseret på et lige så spinkelt flertal vil være et demokratisk problem. I forhold til den færøsk-

russiske aftale kan der af skeptikere også rejses flere kritikpunkter. Et af disse kunne netop være i

DR (www.dr.dk): Fiskeriaftale mellem Færøerne og Rusland sætter Danmark i en 'dum situation'

Nationalleksikon (www.lex.dk): Trap Færøerne - Styre og forfatning på Færøerne

Nationalleksikonet (www.lex.dk): færøske folketingsmedlemmer

SRP

forhold til Færøernes vilje til at samarbejde med et sanktioneret land som Rusland, som separatister

ellers kunne argumentere som en fordel. Jævnfør FN’s optagelseskrav, er de fire kriterier opstillet i

Montevideo-konventionen ikke just nok for medlemskab, da hvert af Sikkerhedsrådets fem

permanente medlemmer i form af USA, Kina, Rusland, Frankrig, Storbritannien, kan nedlægge

veto

. Med dette taget i betragtning kan løsrivelsesskeptikere argumentere, at Færøerne kan ende

som en form for diplomatisk kastebold, hvor vestlige lande som USA, Frankrig og Storbritannien i

protest mod Rusland og dermed også den færøsk-russiske fiskeriaftale, kan nedlægge veto mod et

færøsk medlemskab af FN. Ud fra disse aspekter vil kritikkere af færøsk selvstændighed altså

fokusere på, at der kan opstå demokratiske problemer vedrørende en selvstændig færøsk regering,

hvis den baseres på et snævert afstemningsflertal, og at Færøernes russiske aftale ikke er et udtryk

for suverænitet, men en hæmsko i fremtidige selvstændighedsprocesser.

5.3 Vurderingskonklusion

Det er på baggrund af denne vurdering klart, at der ikke er et endegyldigt svar på, hvilke

forudsætninger Færøerne konkret har for at blive selvstændige, men det er tydeligt, at nogle

aspekter virker mere overkommelige end andre. Hvor Færøerne i høj grad opfylder de målbare af

Montevideo-konventionens kriterier om et defineret territorium og en permanent befolkning med

tydelig sammenhængskraft, står de politiske og økonomiske forudsætninger som de største barrierer

for en selvstændig færøsk stat. Af vurderingen står det stærkest frem, at de nordatlantiske øer for at

opnå dette scenarie ikke kun har brug for national identitet, men også en stærk økonomisk tilstand,

der kan modstå tabet af bloktilskuddet, samt en større demokratisk konsensus og opbakning til en

regering med de nødvendige kapaciteter til at drive en effektiv offentlig sektor. Endeligt er det dog

tydeligt, at disse aspekter er de internationale spilleregler underlegne, da Færøerne, på trods af, at de

beviser viljen til at samarbejde med andre stater, kan ende som en diplomatisk kastebold i et større

magtspil på baggrund af deres ageren. Den endelige konklusion på vurderingen er derfor, at selvom

Færøerne har fundamentet i form af de to første kriterier, så afhænger en langvarig effektiv

selvstændighed af nøje økonomisk planlægning og international accept.

SRP

6.0 Konklusion

Færøernes politiske historie kan defineres som svingende mellem ikkeeksisterende autonomi og

udpræget selvbestemmelse. Efter århundreder under norsk og dansk herredømme, hvor det politiske

system blev demokratisk drænet, Lagtinget ophævet og øerne gjort til et dansk amt, gjorde

indførelsen af det danske demokrati, at færingerne fik både repræsentation i parlamentet og

genoprettelsen af deres eget. Et autonomisk højdepunkt og afgørende vendepunkt var 2.

verdenskrig, hvor Færøerne var de facto selvstyrende, hvilket førte til folkeafstemningen om

selvstændighed i 1946. Da den danske stat ikke respekterede resultatet, blev kompromiset

Hjemmestyreloven af 1948 vedtaget, hvori Færøerne fik selvbestemmelse over de såkaldte

særanliggender med Lagtinget som øverste myndighed. Denne aftale udgør den dag i dag

fundamentet for kompetencefordelingen mellem Færøerne og Danmark. Med udgangspunkt i de

stigende selvstændighedstanker hos partierne og vælgerne fungerer referatet af lagtingsmødet d. 18.

september 1948 samt dets indhold og Høgni Hoydals tale i folketingssalen 6. december 2001 som

repræsentanter for to selvstændighedsbølger. Første bølge ses i referatet fra 1946,

hvor lagtingsformand Thorstein Petersen bruger sin magtposition til at fremskynde færøsk

løsrivelse gennem nationalistisk retorik og en bevidst overdrivelse af afstemningsresultatet. Den

anden bølge repræsenteres af Høgni Hoydals tale, der markerer et skifte mod en moderne

nationalliberal argumentation, hvor suverænitet og selvstændighed ses som en forudsætning for

global anerkendelse efter 90’ernes økonomiske krise. Samlet set vidner de store vælgervandringer

om en udpræget tendens af issue-voting, og færingerne har i begge tilfælde handlet som

marginalvælgere, der har tilsidesat ideologiske præferencer for at prioritere

selvstændighedskampen. Konklusionen er dermed, at det færøske selvstændighedsønske ikke drives

af aspekter som økonomisk vækst, men af konkrete og specifikke politiske kriser og ønsket om

formel suverænitet. Med den færøske selvstændighedshistorie og kompetencefordeling samt de

færøske selvstændighedstankers argumentationer taget i betragtning kan færøsk selvstændighed

analyseres ud fra Montevideo-konventionens kriterier. Via de fire krav om befolkning, territorium,

regering og evnen til at samvirke med andre stater, fremstilles og vurderes de styrker og svagheder,

der præger de nordatlantiske øers vej mod suverænitet. Endeligt vurderes det, at Færøerne på trods

af opfyldelsen af de målbare krav, samt den markante nationale identitet og det ressourcerige

SRP

territorium, fortsat mangler at kunne opfylde de resterende mere fortolkningsmæssige kriterier, hvor

tabet af bloktilskuddet og varetagelsen af en fuld offentlig sektor samt Færøernes internationale

ageren stiller sig som barrierer for de færøske separatisters endelige mål: En selvstændig færøsk

stat.

7.0 Litteraturliste:

ArcticStat (www.arcticstat.org): Document 01, (statistik vedrørende de arktiske

områder). https://www.arcticstat.org/doc/document/01.pdf (besøgt ).

Danmarks nationalleksikon (www.danmarkshistorien.lex.dk) : Danmarks befolkningsudvikling

, (artikel om demografi).

https://danmarkshistorien.lex.dk/Danmarks_befolkningsudvikling_(besøgt ).

Danmarks nationalleksikon (www.danmarkshistorien.lex.dk): Færøernes historie, (historisk

gennemgang). https://danmarkshistorien.lex.dk/Færøernes_historie (besøgt 9.03.2026).

Danmarks nationalleksikon (www.lex.dk): Færøerne, (leksikonartikel).

https://lex.dk/Færøerne (besøgt 17.3.2026)

Danmarks nationalleksikon (www.lex.dk): Færøerne – det politiske system, (leksikonartikel).

https://lex.dk/Færøerne_-_det_politiske_system (besøgt ).

Danmarks nationalleksikon (www.lex.dk): Færøerne – retssystem, (leksikonartikel).

https://lex.dk/Færøerne_-_retssystem (besøgt) ).

Danmarks nationalleksikon (www.lex.dk): Færøerne – økonomi, (leksikonartikel).

https://lex.dk/Færøerne_-_økonomi (besøgt) ).

SRP

Danmarks nationalleksikon (www.lex.dk): færøske folketingsmedlemmer (register over færøske

folketingsmedlemmer). https://lex.dk/færøske_folketingsmedlemmer (besøgt 16.3.2026)

Danmarks nationalleksikon (www.lex.dk): Junigrundloven, (historisk dokument).

https://lex.dk/Junigrundloven (besøgt ).

Danmarks nationalleksikon (www.lex.dk): Legitimitet, (samfundsfaglig definition).

https://lex.dk/legitimitet (besøgt ).

Danmarks nationalleksikon (www.lex.dk): Sambandsflokkurin, (information om politisk parti).

https://lex.dk/Sambandsflokkurin (besøgt ).

Danmarks Nationalleksikon (www.lex.dk): Traditioner og fortællinger på Færøerne

(leksikonartikel). https://trap-faeroeerne.lex.dk/Traditioner_og_fortællinger_på_Færøerne (besøgt

16.3.2026)

Danmarks nationalleksikon (www.trap-faeroeerne.lex.dk): Trap Færøerne - Fiskerierhvervet på

Færøerne, (faglig artikel). https://trap-faeroeerne.lex.dk/Fiskerierhvervet_på_Færøerne (besøgt

Danmarks nationalleksikon (www.lex.dk): Geologi på Færøerne, (faglig artikel).

https://trap-faeroeerne.lex.dk/Geologi_på_Færøerne (besøgt 17.3.2026)

Danmarks nationalleksikon (www.trap-faeroeerne.lex.dk): Trap Færøerne - Politik og planer på

Færøerne, (faglig artikel). https://trap-faeroeerne.lex.dk/Politik_og_planer_på_Færøerne (besøgt

Danmarks nationalleksikon (www.trap-faeroeerne.lex.dk): Trap Færøerne - Styre og forfatning på

Færøerne, (faglig artikel). https://trap-faeroeerne.lex.dk/Styre_og_forfatning_på_Færøerne (besøgt

SRP

Det Færøske Nationalbibliotek (https://landsbokasavnid.fo): Oversættelse af bilag 2

Domstol.dk (www.domstol.dk): Højesteret: Færøsk auktionslov var gyldig og indebar ikke et

ekspropriativt indgreb, (retsudskrift). https://www.domstol.dk/hoejesteret/aktuelt/2024/3/faeroesk-

auktionslov-var-gyldig-og-indebar-ikke-et-ekspropriativt-indgreb/ (besøgt ).

DR (www.dr.dk): Da Færøerne ville løsrive sig (1:2), Bakspejl, (radioudsendelse/podcast).

https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2024/da-faeroeerne-ville-loesrive-sig-1-2-

016 (hørt ).

DR (www.dr.dk): Da Færøerne ville løsrive sig (2:2), Bakspejl, (radioudsendelse/podcast)

https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2024/da-faeroeerne-ville-loesrive-sig-2-2-

017 (hørt ).

DR (www.dr.dk): Fiskeriaftale mellem Færøerne og Rusland sætter Danmark i en dum situation,

(nyhedsartikel). https://www.dr.dk/nyheder/indland/fiskeriaftale-mellem-faeroeerne-og-rusland-

saetter-danmark-i-en-dum-situation ().

Election Passport (www.electionpassport.com): Faroe Islands, (valgstatistik).

https://www.electionpassport.com (besøgt ).

Folketinget (www.ft.dk): Partiernes historie, (information om politiske partier).

https://www.ft.dk/da/partier/om-politiske-partier/partiernes-historie (besøgt ).

Folkevalgte.dk (www.folkevalgte.dk): Lagtinget medlemmer (register over

Lagtingsmedlemmer ). https://folkevalgte.dk/1945l/ (besøgt ).

Globaleseniorer.dk (www.globaleseniorer.dk): Folkeret, (artikel om international ret).

https://globaleseniorer.dk/tag/folkeret/ (besøgt ).

Government.fo (www.government.fo): About the Faroe Islands, (officiel information om Færøerne)

https://www.government.fo/en/foreign-relations/about-the-faroe-islands (besøgt ).

SRP

Inspo (www.inspo.dk): Emneejerskab (issue ownership), (begrebsforklaring).

https://inspo.dk/ordbog/emneejerskab-issue-ownership/ (besøgt ).

Inspo (www.inspo.dk): Formel suverænitet, (begrebsforklaring). https://inspo.dk/ordbog/formel-

suveraenitet/ (besøgt ).

Inspo (www.inspo.dk): Reel suverænitet, (begrebsforklaring). https://inspo.dk/ordbog/reel-

suveraenitet/ (besøgt ).

Iversen, Kristian: Nationer og nationalisme - Perspektiver på nationalismen, 1. udgave, 1. oplag,

Columbus 2017.

Løgtingstiðindi 1946, s. 44, (www.logting.fo) (Årsskrift over lagtingsmøder i 1946)

https://www.logting.fo/media/vsojwuar/1946t.pdf?ar=1946 (Besøgt 10.3.2026)

Løgtingsskrivstovan - Løgtingið (www.logting.fo): Hefti 3 – ymisk mál, (officielt lagtingshæfte).

https://www.logting.fo/media/nupj2vsx/126239-løgtingsskrivstovan-løgtingið-hefti-3-ymisk-ma-

l_dk.pdf (besøgt ).

Løgtingið (www.logting.fo): Yvirtoeka-DK, (information om overtagelse af sagsområder).

https://www.logting.fo/logtingsmal/Logtingsmal04/VanligTingmal/092.04%20Yvirtoeka-DK.htm

(besøgt ).

Nationalleksikonet (www.lex.dk): Trap Færøerne - på Færøerne, (leksikonartikel).

https://trap-faeroeerne.lex.dk/_på_Færøerne (besøgt 12.3.2026)

Rasmussen, Jesper Hjarsbæk: Politikkens kernestof, 1. udgave, 1. oplag Columbus 2021.

Retsinformation (www.retsinformation.dk): Bekendtgørelse af lov om de færøske myndigheders

overtagelse af sager (1948), (lovtekst). https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1948/137 (besøgt

SRP

Retsinformation.dk (www.retsinformation.dk): Lov om Færøernes Hjemmestyre, (lovtekst).

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1948/137 (besøgt 9.3.2026)

Rosenmeier, Selina Lautrup: ”Afhandling 7-2016”,

https://law.au.dk/fileadmin/Jura/dokumenter/forskning/Rettid/Afh_2016/afh7-2016.pdf (Udgiver:

Aarhus Universitet. Siden er besøgt 15/3 2026).

Samfundsfag.dk (www.samfundsfag.dk): Legitimitet, (faglig begrebsforklaring).

https://samfundsfag.dk/begreber/politik/generel-politologi/legitimitet/ (besøgt ).

Videnskab.dk (www.videnskab.dk): Ingen nationalstat kan tage hånd om sine borgere alene,

(samfundsfaglig artikel). https://videnskab.dk/kultur-samfund/ingen-nationalstat-kan-tage-haand-

om-sine-borgere-alene/ (besøgt ).

Worldometers (www.worldometers.info): Færøerne – befolkning, (demografisk statistik).

https://www.worldometers.info/da/verdensbefolkning/faeroeerne-befolkning/ (besøgt ).

Worldometers (www.worldometers.info): Færøerne – BNP, (økonomisk statistik).

https://www.worldometers.info/da/bnp/faeroeerne-bnp/ (besøgt ).

8.0 Bilag og figurer

SRP

8.1 Bilag 1: Figur 1

Figur 1 illustrerer det færøske politiske spektrum med dets unikke to akser

(Løgtingsskrivstovan - Løgtingið (www.logting.fo): Hefti 3 – ymisk mál)

Bilag 2: Figur 2

Figur 2 illustrerer, hvordan mandatflertallet mellem separatisterne

og unionisterne i Lagtinget har udviklet sig siden begyndelsen af 2. verdenskrig.

Når den blå linje er over basislinjen, havde unionisterne flertal. Når den blå linje

er under basislinjen, havde separatisterne flertal (Electionpassport.com (www.electionpassport.com):

Faroe Islands

)

SRP

8.3 Bilag 3: Referat af langtingsmødet 18. september 1946 samt dansk

oversættelse

Original:

SRP

Dansk oversættelse baseret på:

Oversættelsen er udarbejdet af Det Færøske Nationalbibliotek (https://landsbokasavnid.fo):

13. Folkeafstemningen

Uddrag af Lagtingets protokol:

16. møde:

I året 1946, onsdag den 18. september kl. 18, blev Lagtinget sat.

Alle medlemmer var til stede.

Viceamtmanden var til stede.

Protokollen fra sidste møde blev læst og godkendt.

Lagtingets formand fremlagde telegram fra lagtingsmændene Dam og Djurhuus om et

ekstra tingmøde og bad om tingets tilladelse til at åbne mødet i dag 18. september kl. 18.

Tilladelsen blev givet med 22-0.

Derefter meddelte lagtingsformanden tingmændene, at det færøske folk ved

folkeafstemningen den 14. september 1946, klart havde givet tinget til kende, at fuldt

selvstyre for Færøerne er her til lands, og at lagtingets pligt er at udføre folkets vilje.

Tingformanden fremlagde en skrivelse fra Sverre Patursson m.fl., dateret 18. september

1946, til lagtinget om at gøre landet til et selvstyrende rige.

Herefter satte tingformanden anmodningen fra lagtingsmændene fra Suderø, Dam og

Djurhuus, under drøftelse.

Da den i telegrammet fra Dam og Djurhuus nævnte anmodning ikke forelå for tinget, anså

tingformanden sagen for bortfaldet.

Næste møde bliver, som tidligere bekendtgjort, lørdag den 21. september 1946, kl. 16, med

SRP

dagsorden, som vil blive bekendtgjort ved opslag.

Mødet hævet.

Thorstein Petersen Poul Petersen

8.4 Bilag 4: Høgni Hoydals tale i folketingssalen 6. december 2001

Høgni Hoydals tale i Folketinget om færøsk

selvstændighed

”Eitthvørt pláss er heimsins nalvi. Fyri tey, sum búgva og liva har.”

Ethvert sted er verdens navle for dem, der bor og lever dér.

Jeg ville gerne have fortsat denne tale på mit modersmål færøsk, men i forståelsens og dialogens

en færøsk republikaner - ein føroy- skur tjóðveldismaður - er valgt ind i det danske Folketing. Målet

er at arbejde for forståelse, respekt og anerkendelse mellem den danske og den færøske nation.

Vi blander os ikke i dansk indenrigspolitik. Vi arbejder jo egentlig for at afskaffe de færøske

folketingsmandater. Det sker ved, at den færøske nation vedtager sin egen grundlov og tager det

fulde politiske og økonomiske ansvar for sit eget land.

Vi vil arbejde for, at vi i fællesskab kan sige et pænt og værdigt farvel til hjemmestyret, og at vi

samtidig siger et pænt goddag til et nyt og bedre samarbejde mellem ligestillede folk og lande.

Jeg vil også benytte lejligheden til at ønske den nye regering til lykke med sit arbejde.

Statsministeren lagde i sin åbningstale bl.a. vægt på et opgør med gamle systemer og på et krav om

SRP

fornyelse. Han lagde vægt på visioner for Danmark og for Danmarks rolle i verden. Han lagde vægt

på frihed, demokrati, ansvar, solidaritet og lige rettigheder både for den enkelte, for de enkelte lande

og i verdenssamfundet. Han lagde vægt på retten til at skabe sit eget liv.

Jeg synes, der er grund til på flere punkter at tage statsministeren på ordet, også når jeg ser verden

fra et færøsk perspektiv, fra én af denne verdens mange navler.

Der er ingen tvivl om, at vi står midt i et historisk knudepunkt, et af de knudepunkter i historien,

hvor store ændringer sker på samme tid i omverdenen, i de enkelte samfund. Magtstrukturer

ændres, grænser og markeder flyttes, værdier sættes på prøve eller omvurderes, gamle

orienteringspunkter flytter sig.

I disse historiske knudepunkter ligger jo flere udviklingsmuligheder åbne, og det er derfor

fuldstændig afgørende, hvilke valg vi træffer. Grunden støbes til det samfund og den verdensorden,

som bygges op efter dette.

Globaliseringen giver mulighed for demokratisering og lighed, men den rummer også, som vi

allerede må konstatere, muligheden for en cementering og koncentration af de gamle magtstrukturer

og den økonomiske ulighed.

Man fristes til at citere den tyske forfatter Karl Kraus' gamle sætning: ”Vi har endnu en gang højnet

vores niveau. Der er nu blot ét problem. Der er ingen, der befinder sig på det.”

Derfor er det tid til et opgør, som statsministeren siger. Ikke et opgør mellem folk eller mellem

medmennesker, men et opgør med myterne og fordommene om hinanden. Og der er tid til visioner i

den politiske debat, ikke mindst i forholdet mellem Danmark og Færøerne.

Færøernes selvstændighed bygger ikke på idealet om en gammeldags nationalstat. Tiden er for

længst gået fra idealet om, at en stat skal være stor nok til at have sit eget hjemmemarked, der kan

brødføde befolkningen, uddanne hele sit folk selv og være stor nok til at have et militær, der kan

forsvare staten mod de ydre fjender. Ingen stat kan i dag klare sig uden et forgrenet og tæt

samarbejde med resten af verdens folk om økonomi, uddannelse, forskning, forsvar, miljø osv., og

de internationale organer får jo større og større betydning for at sikre dette samarbejde. Det giver

helt nye muligheder for ligestilling mellem folk og stater.

Det giver også de små nationer, som heldigvis aldrig har nok i sig selv, muligheden for at blive

ligestillet demokratisk og for at tage det fulde politiske og økonomiske ansvar for deres eget land.

SRP

Selvstændighed eller suverænitet er stadig forudsætningen for at kunne tage sit ansvar i verden og

samarbejde i de internationale organisationer.

Den færøske selvstændighedskamp bygger således på denne vision om fuld demokratisk

ligestilling. Den er ikke et ønske om at afskære relationer. Den er ikke et ønske om at værne sig

mod omverdenen, men at åbne sig mod omverdenen. Den bygger på visionen om, at verden skabes

af kulturel mangfoldighed og demokratisk bæredygtige enheder. Den bygger præcis på visionen om

frihed, demokrati, ansvar og solidaritet, som statsministeren fremhæver i sin tale. Så jeg håber, I

forstår mig, når jeg siger: Det må ikke blive med visionerne som med tilføjelsen til lovene, at disse

visioner gælder ikke for Færøerne.

Derimod kan Danmark ved at lytte, samarbejde og skabe forståelse være et foregangsland i verden

også på dette område. Ved at støtte selvstændighedsbevægelserne i Nordatlanten kan Danmark være

med til at sætte handling bag visionerne om en mere demokratisk og ligestillet verden.

Danmark kan få et godt, stærkt og fordomsfrit samarbejde med de nationer, der midt i Nordatlantens

enorme spisekammer vil kæmpe for miljøbeskyttelse og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Det

vil skabe respekt ikke blot mellem vores nationer, men over hele verden.

Så vi vil gerne tage statsministeren på ordet, når han siger, at det, der bevæger et samfund fremad,

er mennesker, et folk, der tror på sig selv, sætter sig nogle mål, yder hver sit for at skabe fremskridt.

Vi vil også gerne tage statsministeren på ordet, når han taler om at komme ud af umyndiggørelse,

stive systemer og passive overførsler. Vi ved af erfaring på Færøerne, at passive overførsler af

penge ikke skaber et bæredygtigt og solidarisk samfund. Vi ved derimod, at der er en sammenhæng

mellem det at tage det politiske ansvar og den økonomiske og sociale udvikling.

De seneste 4 år har det færøske landsstyre holdt to tredjedele af det danske statstilskud uden for

samfundsdriften. I stedet er gæld tilbagebetalt og penge sat til side for at have noget at stå imod med

i værre tider.

Det har ikke ført til sociale nedskæringer eller en værre økonomi, tværtimod. Det er sjældent gået

bedre i erhvervslivet, og de øgede indtægter til landskassen er gået til social- og sundhedsområdet,

uddannelse, kultur og infrastruktur. Prioriteringen er blevet bedre og mere solidarisk.

Det har gjort det muligt at overtage det fulde. økonomiske ansvar for skolevæsenet og den

offentlige forsorg fra den 1. januar med en tilsvarende reduktion i bloktilskuddet på 367 mio. kr.

SRP

Dette er et meget stort skridt, som kun har været muligt, fordi en økonomisk selvstændighedspolitik

har været ført.

Men det er jo klart, at der er mange, der er utrygge på Færøerne, når de hører disse tal og disse

proportioner, selv om det tages af et overskud og der ikke laves nedskæringer, for det er også

nødvendigt at forstå proportionerne i disse forhold. Hvis det overføres til danske forhold, svarer det

til, at Danmark sagde nej tak til 40 mia. kr. årligt eller 150 mio. kr. om dagen. Det er proportionerne,

og jeg fastholder, at der er en sammenhæng mellem at tage det økonomiske, politiske ansvar og den

økonomiske, sociale udvikling.

Man kan spørge lidt retorisk: Hvis Danmark var et hjemmestyre, lad os sige i Tyskland, der gennem

årtier havde modtaget et beløb, der svarer til 150 mia. kr. årligt i tilskud, ville Danmark så være et

selvbærende samfund? Ville den danske økonomi have udviklet sig, som den har gjort? Ville det

være et mere solidarisk samfund? Jeg tror, svaret giver sig selv.

Vi vil derfor også gerne tage statsministeren på ordet, når han taler om det danske

uddannelsessystem. Han siger, at vi skal udvikle en selvstændighedskultur. Lad os følge denne

vision til dørs, og lad os udbrede den også til Nordatlanten og til Færøerne og Grønland.

For det er jo nødvendigt at forstå, at afhængighedsforholdet mellem Danmark og Færøerne, det

økonomiske og det administrative, er bygget op gennem århundreder, og det må begge parter tage et

ansvar for. For selvfølgelig har begge parter jo også fået noget ud af det, og det er nødvendigt at

finde en rimelig afvikling, der kan skabe en vis tryghed og afklaring i det færøeske folk.

Færøerne vil være selvstændigt om meget kort tid. Det er på tide at erkende det og at finde de

samarbejdsformer, som kan skabe fortsat gode og stærke relationer mellem vore nationer.

Vi har indgået et samarbejde med repræsentanterne fra den grønlandske nation her i Folketinget

med samme formål. Vi har dannet en nordatlantisk gruppe, der vil arbejde for oplysning og

forståelse for Færøernes og Grønlands selvstændighedsprocesser og for visionen om, at vi i den

nærmeste fremtid vil samarbejde som tre selvstændige nationer, Danmark, Færøerne og Grønland.

Det betyder ikke, at det er her i Folketinget, at beslutningerne skal træffes, eller at selvstændigheden

gives herfra. Det er selvsagt det færøske og det grønlandske folk, der i henhold til folkeretten og

selvbestemmelsesretten vælger deres egen styreform og deres egen selvstændighed.

SRP

Men nøglen til, at et folk, en nation kan sætte sine mål og foretage et reelt, frit og demokratisk valg,

er, at den anerkendes i henhold til folkeretten, for med selvbestemmelsesretten og folkeretten følger

jo ikke bare selve den endelige beslutning: med den følger også retten til ligeværdige forhandlinger

om vilkårene i overgangen til selvstændighed; med den følger retten til at forhandle rimelige aftaler

og overgange både administrativt og økonomisk, og der følger spilleregler med, så der ikke skabes

unødvendige tvister og konfrontationer.

Derfor vil jeg også gerne tage statsministeren på ordet, når han i sin åbningstale taler om tre

ligeværdige folk i Danmark, i Grønland og på Færøerne, og jeg håber, at han vil bekræfte, at der

heri også ligger anerkendelsen af det færøske og det grønlandske folks selvbestemmelsesret i

henhold til folkeretten.

Det ville give ikke blot den afspænding mellem Danmark og Færøerne, som statsministeren taler

om, men afklaring, forståelse og dialog. Det ville også umiddelbart løse de tvister, som vi har haft

på det seneste, hvor de danske myndigheder ikke har villet anerkende det færøske sprog som det

færøske nationalsprog, men blot som et regionssprog.

Det ville også løse de problemer, hvor færinger i Danmark lever i en slags ingenmandsland, hvor de

formelt er danske statsborgere, men i flere tilfælde behandles som en minoritet uden en minoritets

rettigheder.

Folketingets computere har en indbygget stavekontrol. Når man skriver ordet selvstændighed,

understreges det og angives som mistænkeligt eller ukendt ord. Jeg håber, at det er udtryk for nogle

af de stive systemer, som skal ændres under denne regering.

SRP

8.5 Bilag 5: Figur 3

Figur 3 illustrerer, hvordan de færøske stemmer fordelte sig i forhold til den ideologiske akse,

jævnfør figur1, ved Lagtingsvalgene i perioden

(Electionpassport.com (www.electionpassport.com): Faroe Islands)

SRP

8.6 Bilag 6: Figur 4

Figur 4 illustrerer, hvordan de færøske stemmer fordelte sig i forhold til den ideologiske akse,

jævnfør figur1, ved Lagtingsvalgene i perioden

(Electionpassport.com (www.electionpassport.com): Faroe Islands)

8.7 Bilag 7: Figur 5

Figur 5 illustrerer sammenhængen mellem vækst i BNP og separatistiske Lagtingsmedlemmer i

perioden via lineær regression.

(Worldometers.info (www.worldometers.info): Færøernes BNP

), (Electionpassport.com

(www.electionpassport.com): Faroe Islands

)