STX 3.g
Mandens rolle i familien
Samfundsfag A – Historie A
STX 3.g
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 2 af 27
Abstract
This paper examines the males change in the pattern of family life, and of which aspects there has
been crucial for the male appearance in family context. The family pattern is a well discussed
subject among scholar researchers in Denmark. Making it a wide field of theories, concepts and
explanations about why the man has changed his role in the family through the last sixty years,
and how various factors has shaped the man we see today. Through an analysis of the
ideologically and financially factors, a review has been made of the development behind the father
in the family. It explains why woman’s entry has so great and effect and why that, among other
things, has resulted in an extensive adjustment in the family area. The man’s roll is being put in to
perspective. By examining various factors, such as the education system, a discussion on behave of
scholar statements have help lighten up the questions about, how boys and girls are being
influenced. The study indicated that in a society where the man is at work and the woman is
mainly socializing the children, it creates an effect on the children in the next generation,
especially through the women revolution. Based on the points from the discussion, parent’s
education level and the expectations of the children in the family and education arena seemed to
have great effect on their development. The study pointed to coherence between how a boy is
raised, and how he becomes as a father. It is shown that men are more integrated in the family life
today, than he has for generations. It has created a generation of many different father types in
the families.
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 3 af 27
Indholdsfortegnelse
Abstract ................................................................................................................................................ 2
Indledning ............................................................................................................................................ 4
60 års familiemønster i faderens tegn ................................................................................................. 5
Ideologiske faktorer i en faderlig opbrudstid ...................................................................................... 8
Den bløde mand? ............................................................................................................................. 9
Sven Åge Madsen om den bløde mand ......................................................................................... 10
Artikel interview med de moderne mænd ................................................................................. 12
Opvækst .......................................................................................................................................... 13
Udvikling efter opgøret .................................................................................................................. 14
Debat: kønnene i sammenhæng med familien og uddannelsessystemet ........................................ 18
Tidlig favorisering ........................................................................................................................... 18
Undervisning................................................................................................................................... 20
Uddannelse ................................................................................................................................. 22
Konklusion .......................................................................................................................................... 24
Litteraturliste ..................................................................................................................................... 25
Bilag .................................................................................................................................................... 26
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 4 af 27
Indledning
Historisk set kommer vi fra det patriarkalske samfund, hvor
manden var familiens overhoved og forsørger. Familielivet var
meget struktureret og hængt op på familiemønster, værdier og
kønsroller hvor ligestilling blandt kønnene ikke ansås for at være
et emne af værdi. Familiemønstret har ændret gennem historien
og radikalt op gennem 1950-70 hvor kvindekampens forkæmpere
satte sig ved det mandlige hovedbord. Denne frembrusning har
skabt et ekko frem gennem historien, hvor en sådan revolution har
født en ligestillingspolitik, og en fagligindvinding af kvinder på
mandlige områder. Men hvordan ser udviklingen egentlig ud i dag
2011? Er kvinderne vundet helt ind på mændene, eller har de
ligefrem overhalet dem? Hvis det er tilfældet, hvad ligger så bag
sådan en ændring? Dette vil blive analyseret i følgende opgave,
hvor en historisk gennemgang af faderrollen skaber baggrund for
udviklingen. En diskussion vil stille spørgsmålstegn ved
favoriseringen af kvinder i uddannelsessystemet, samt forklare om
uddannelsesniveauet skaber en betydelig rolle i familien. Mandens
rolle i familien vil blive taget op til vurdering. Det vil blive
undersøgt vha. en grundig redegørelse for udviklingen af
faderrollen, med fokus på de historiske hovedpunkter der skabte
rammen for udviklingen. Derudover vil opgaven analysere de
bestemte faktorer der ligger bag ændringerne i faderrollen, ud fra
interviews og udtagelser fra forskere. Afrundende vil der, ud fra
udtalelser og begreber fra forskere på området, blive diskuteret
grundlag for og imod udsagnet om, at uddannelsessystemet skulle
favorisere kvinder.
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 5 af 27
60 års familiemønster i faderens tegn
I dag befinder vi os i et senmoderne samfund hvor faktorer som individualisering og
aftraditionalisering, er med til at sætte et præg på de livsformer som er afhængig for? valg og
værdier. Vi står i dag over for følgerne af en revolution, som gennem de sidste 60 år har udviklet
sig ude i de danske hjem. En periode hvor begreber som ligestilling, barselsorlov, den bløde mand
og powerkvinder, ikke her helt uvante medspillere i billedet af manderollen anno 2011. Der sker
derfor et opbrud med det dengang traditionelle billede af fædrene, hvor maskuliniteten betød
noget andet for en mand, end den gør i dag. En ligestilling med det kvindelige køn som har fået
manden til at flytte sig ikke blot fysisk, men også domænemæssigt, i fællesskabet om at udvikle et
ligestillet samfund.
Stopper man den danske samfundsudvikling i den sidste halvdel af 1970’erne, så ser man et dansk
samfund karakteriseret ved, at manden og kvinden fik tildelt hver deres adskilte domæner i
samfundet. Mændene tildelte sig selv magten. Magten blev primært udfoldet i livet udenfor
familiens fire væge, da den indebar det fysiske arbejde mændene måtte yde for at leve op til den
også tildelte forsørgerrolle og hvad det ellers indebar af ansvar at holde samfundets store hjul i
gang. Samtidig havde mændene tildelt kvinderne ansvaret for børnene og for at holde alle de små
tandhjul i gang inden for de samme fire væge. Her er altså tale om den klassiske patriarkalske
opdeling af samfundet, hvor manden primært udfoldede sig i den store verden, alt i mens at
kvinderne udfoldede sig i den lille. Det betød at der blev skabt en socialisering og en opdragelse af
mænd og drenge som fortalte dem, at de primært skulle forholde sig til magten både
arbejdsmæssigt og økonomisk, i et forsøg på at skabe en status og identitetsdannelse. Pigerne og
kvinderne på den anden side, blev primært opdraget og socialiseret til at forholde sig til udseende,
parforhold, familie, børn og omsorg, i deres vej til at skabe deres egen status og
identitetsdannelse. Det skabte hurtigt et billede at manden som værende centrum af samfundet
og derfor også ham man målte alt ud fra. Han blev generelt klassificeret som det stærke køn, mens
kvinderne blev defineret og omtalt som det svage køn, som befandt sig i udkanten af samfundet
1
.
Som samfundet ændrede sig blev der skabt en kvindelig revolution i 70’erne og 80’erne med
rødstrømpeaktioner, kvindehuse, ø-lejre og demonstrationer. Kvindebevægelsen omfattede også
1
Bertil Nordahl; Livet i mandens tjeneste. S. 105
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 6 af 27
det politiske liv, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, hvor ligestilling og kønsroller i større
eller mindre grad blev sat på dagsordenen. I hjemmene var der dog kun ændret lidt på
arbejdsfordelingen, selvom at kvinderne var kommet ud på arbejdsmarkedet. Det var nemlig
sådan at kvinderne stadig skulle varetage alle de huslige pligter, og hvis manden skulle involveres
”hjalp han til”, hvilket bekræfter arbejdsfordelingen gennem sproget. Det betød for kvinden at
udearbejde var lig med dobbeltarbejde, det betød at mange kvinder ønskede et deltidsarbejde
2
.
Dette er også et lille eksempel på at mandens rolle i familien, er dybt indplantet i den sociale arv,
da man må antage at dette synspunkt må komme fra det patriarkalske samfund. Som bilag 1 viser,
var der blandt kvinder i 1970’erne en klar opfattelse af, at den familieform der virkede var at
manden var på heldagsjob og kvinden var hjemmegående. Men som årene skred frem efter
kvindebevægelsen ændrede bestræbelsen af familietype sig til at, manden havde heldagsjob og at
kvinden havde enten halv- eller heldags job
3
. Et komisk aspekt i denne tabel er, at der ud af de
adspurgte kvinder mellem 1970 og 1985, kun er en markant lille del, der opfattede en familietype,
hvor manden var enten hjemmegående eller hvor både manden og kvinden havde heldagsarbejde,
som værende den bedste familie form. Vi snakker altså om en familieform som i nogen grad er ved
at kendetegne familiemønstret anno 2011.
Det var også i 1970’erne at manden mistede sin position som familiens naturlige overhoved,
hvilket satte en endelig streg over påstanden om at rollerne i familien var ’naturgivet’. Kvinderne
krævede nemlig i årene efter mere ligestilling. Det gjorde de ved at vinde ind på arbejdsmarkedet,
det betød dermed også at de unge medlemmer af familien levede uden direkte forpligtelser i
stadig længere perioder. På trods af at man stadig kunne kalde familien for samfundets
basisstruktur, blev selve kernefamilien sat under pres af samfundsudviklingen.
Kvindernes erhvervsfrekvens blev næsten lige så høj som mændenes, hvor man til sammenligning
med de skandinaviske lande, lå højest. Den kvindelige erhvervsfrekvens var med til at skabe en
produktion som var en af oversagerne til at vi kunne grundlægge det velfærdssamfund som vi har i
dag. Samtidig betød det også at børnene i betydelig større grad skulle passes uden for hjemmet, i
forskellige institutioner. Det er her der bliver åbnet for en dobbeltsocialisering af børnene, idet de
lever en del af deres liv hos familien og en anden i institutionerne, dette kaldes også for den
2
Ebbe Kühle; Danmark Historie Samfundsfag. S. 240-241
3
Bilag 1. Annette F. Jacobsen og Anne Løkke; Familieliv i Danmark. S. 197; tabel72
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 7 af 27
primær og sekundær socialisering
4
. Idet et barns socialisering er blevet delt op i forskellige
arenaer i livet, vil det for forældrene være en prioritet at få en rolle i den arena de har mest
indvirkning på. Op gennem det 20. århundrede er rammen for det nye familiemønstret blev sat
mere i perspektiv. Den klassiske husmor er nærmest forsvundet, men stadig fortæller fordelingen
af opgaverne i hjemmet noget om kønsrollefordelingen i familien. Socialforskningsinstituttet
lavede i 2001 en undersøgelse som viste at kvinden gennemsnitlig arbejdede en time og fire
minutter mere i hjemmet end manden. Det viste sig samtidig, at par, inden de fik børn, delte
arbejdet nogenlunde ligeligt mellem dem, men når barnet kom, var der en tendens til at manden
fik mere arbejde uden for hjemmet. Småbørnsfædre brugte i gennemsnit ca. 41 timer om ugen på
erhvervs arbejde, hvor småbørnsmødre bruger sammenlignet i gennemsnit 38 timer om ugen. Det
er her vi igennem de senere år, rundt om i familierne, er løbet ind i en udvikling der skyldes
forældrenes valg af livsform. Det hænger sammen med, at det individuelle ønske om eksempelvis
en karrierelivsform i større eller mindre grad stiller krav til partneren, begge parter ønsker at være
på arbejdsmarkedet, hvilket giver problemer mellem arbejde og familieliv
5
. Det er i dette
familiemønster at vi finder faderens rolle i dag, hvor tilpasningen af faderrollen skaber forskellige
resultater.
4
Poul Brejnrod; Sociologi; fagbog – s.43
5
Poul Brejnrod; Sociologi; fagbog – s. 45-47, 92-94
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 8 af 27
Ideologiske faktorer i en faderlig opbrudstid
Faderrollens udvikling gennem historien gemmer på mange faktorer der spiller ind som aktører.
Udviklingen i en familiestrukturform kan være en sådan faktor, da den stiller nye krav til mandens
måde at agere i familiesammenhæng. I en sådan sammenhæng kan man understrege forældrenes
evne til at møde den udfordring, det kan være at kunne kombinere forældreskab og en
erhvervskarriere.
I et traditionelt patriarkalsk familieforhold vil forældrerollerne indfinde sig uden den store
omtanke, det vil betyde at der er en klar enighed om opdelingen mellem de to specifikke
voksenroller, hvor der skabes en gensidig respekt for hinandens domæner i familien
6
.
Opfattelsen af hvordan de forskellige byrder skulle fordeles i familien, var en entydig holdning i
alle samfundsgrupper: manden skulle gå på arbejde og forsørge familien, mens kvinden skulle
være hjemmegående husmor og passe børnene
7
.
I dag kan man rolig sige at der er rykket med denne struktur, da der er sket en svækkelse af
traditionernes styrke i de danske hjem. De generelle kodeord der omkræser familien er
individualisering, ligestilling, selvrealisering og rettigheder for alle. Samtidig var velfærdsstatens
familiepolitik, som førstegang var på tale i 1930’erne, med til at sætte gang i udviklingen. Den
tendens vi ser i dag, er et billede på hvad Giddens i 1994 betegnede som ”aftraditionalisering”. Her
forklare han at udviklingen har svækket traditionernes styrende ”kræft”, det betyder dog ikke at
traditionerne bliver opløst, men at vi ikke er så bundet til dem som tidligere.
En givet konsekvens af denne sociale og kulturelle udvikling er, at kvinder ikke længer er
hjemmegående og nu i større grad får en anden tilknytning til familielivet. De tager del i andre
aspekter af familielivet, ved eksempelvis at to forsørgermodellen erstattede den tidligere
eneforsørgerrolle som havde været den mest normale i industrialismen, samt i en masse
samfundsmæssige områder hvor de er blevet ligestillet med mænd. Samtidig tager mændene en
større del i det ”indre” familieliv hvor de, til forskel fra før, varetager omsorgsopgaver
8
. Man kan
derfor antage på baggrund af kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, at der er blevet to
forsørger i familien, hvilket har resulteret i at manden måtte bevæge den faderlige rolle ind i
6
Lars Dencik; Familie og børn i en opbrudstid – s. 39.
7
Anette Faye Jacobsen og Anne Løkke; FAMILIELIV I DANMARK 1600 til 1980’erne – s. 67
8
Lars Dencik; Familie og børn i en opbrudstid – s. 39.
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 9 af 27
familielivet, med alt hvad det indebærer. Samtidig betød det at fædre ikke længere har vilkår der
tillader dem helt at dominere kone og børns arbejde og økonomi. Kernefamilien i dag kan stort set
tage sig af tryghed, følelser, kærlighed, stabilitet - mens opdragelse og uddannelse, i form af den
primær og sekundær socialisering, må deles med andre områder. Til det økonomiske aspekt i
familien udtalte den tysk socialistiske teoretiker, Friedrich Engels: ”Mandens overherredømme i
ægteskabet er en simpel følge af hans økonomiske overherredømme og vil falde bort af sig selv,
når dette forsvinder. Ægteskabets uopløselighed er dels en følge af den økonomiske situation,
hvorunder monogamiet opstod, og dels en overlevering fra den tid, hvor man endnu ikke rigtig
forstod sammenhængen mellem denne økonomiske situation og gav det en streng religiøs
betydning” Med et mente han at når det økonomiske aspekt er opløst, og at der derved er
kommet ligestilling, vil man finde ud af at ægteskabet ikke skal være en uopløselig forbindelse.
Økonomiske faktorer skaber derfor et uægte grundlag for ægteskab og familiestiftelse
9
.
Den amerikanske sociolog, Talcott Parsons, var af den naturlige overbevisning at kvinderne havde
den ”ekspressive rolle” og faderen så senere havde en ”instrumental rolle” i barnets videre
socialisering i de forskellige systemer. Parsons mente at kernefamilien udgjorde den familieform
der bedst sikrede samfundets beståen
10
.
Den bløde mand?
Man kan så spørge sig selv hvorvidt Parson havde taget højde for en ændring i familiestrukturen?
Det var nemlig sådan at den ændring i faderrollen, som fandt sted i ’erne, fik et navn
efter dens udvikling og bliver derfor, i sammenhæng, omtalt som ”Den Bløde Mand”.
Det skete efter kvindernes opgør, som ikke kun handlede om formel og offentlig anerkendelse og
ligestilling, men i lige så stor grad om ligestilling i hjemme. Som før nævnt krævede det nu at
manden tog del i de huslige pligter, hvilket brød med de tidligere kønnede arbejdsfordelinger i
faderrollen. Det var så ud af denne nye familie- og samfundsstruktur at kønsrollemønstret
ændrede sig fra flere forskellige sider. Fra blandt andet Giddens, lød det at den klassiske mand og
fader var blevet erstattet med en ny ”feminiseret” og demokratisk model. Han blev med andre ord
klassificeret som den bløde mand
11
.
9
http://projekter.aau.dk - http://projekter.aau.dk/projekter/files//specialet_22.3.08.pdf 13:24
10
Poul Brejnrod; Sociologi; fagbog – s. 40-41
11
Sociologisk notesblok – Den bløde mand http://sociologisk-notesblok.wikispaces.com/file/view/Den+Bl%C3%B8de+Mand.pdf26-
:24
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 10 af 27
Sven Åge Madsen om den bløde mand
Selve debatten og diskussionen om fader-/manderollen, og til dels ”Den Bløde Mand”, er noget
som har optaget mange forfattere, forskere og sociologer.
En af de forskere som beskæftiger sig meget med området er, mandeforsker og chefpsykologen på
Rigshospitalet, Sven Åge Madsen, som igennem bøger og interview udtaler sig om faderrollen og
dens udvikling. På baggrund af et interview uddrag, fra Bertill Nordahls weblog, har Madsen udtalt
sig på spørgsmålet:
Er det dit indtryk, at manden i dag påtager sig faderrollen mere end tidligere, og i det hele taget er
mere aktiv i hjemmet?
Et klart ja lyder det fra Madsen, som dog opstiller det vigtige punkt, at det ikke betyder at manden
afgiver noget andet. Han vigtig gøre netop dette punkt fordi han mener at man i debatten i dag
har en tendens til at fremstille det således, at hvis man vælger at være på én måde, så ophør man
med at være på en anden måde.
Han påpeger at dette ”ultimatum” ikke længere er aktuelt, og at man om mænd i større grad kan
tale om en mangfoldighed. Man kan antage at den moderne mand skal ”designe” og forme den
mandlige rolle du fra de to umiddelbare rollemodsætninger.
”Derfor er det nye og interessante, at man som mand både kan være en omsorgsfuld
far, og samtidig en maskulin mand, ja, en macho. Det ene udelukker altså ikke det
andet, og det er her den moderne mand er anderledes end alle tidligere mænd.
12
“
En væsentlig faktor at lægge mærke til gennem udviklingen, er det væsentlige skift i Ideologier
som ligger hos mændene. I den klassiske familie i 1960’erne, var der i hvert fald en ting der stod
fast i alle familier, nemlig at husarbejde var kvindearbejde. Ikke engang enlige mænd kunne
forsørge sig selv. I stedet spiste på pensionater og måtte have deres mor eller anden kvinde til at
vaske deres tøj
13
. Dette skaber et perspektiv til den mandlige rolle i dag.
Madsen vender tilbage til den bløde mand i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne, som kan
karakteriseres som en uheldig overgang for den mandlige rolle ”[…] men det holdt ikke, fordi han
var aseksuel og derfor uinteressant for både sig selv og kvinderne.” Dette er ikke blot en faglig
12
12
www.Farbar.wordpress.com. Uddrag af interview – 2 citat http://farbar.wordpress.com/2007/10/18/faderrollen-i-dag-svend-
aage-madsen/ 13:24
13
Anette Faye Jacobsen og Anne Løkke; FAMILIEN I DANMARK s. 67
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 11 af 27
vurdering af de kvindelige bestræbelser hos mænd, men ses i høj grad også i medierne ved
diskussionerne om den ”rigtige mand” hvor artikler under overskrifter som ”Den bløde mand er
out!
14
” og ”Hvad er rigtige mænd?
15
” stiller vidt forskellige perspektiver op for den bløde mands
interesse hos kvinder. Dog pointeres det, at der er en væsentlig større andel af litteraturen der
taler imod ”den bløde mand” som faderrolle.
Interviewet fortsætter, med at Sven Åge Madsen, som kommentere på perioden der opfulgte
(1970-80) hvor der i høj grad dukkede reklamer op med maskuline, nøgne mænd, der holdt et
spædbarn i armen. Det er i denne periode han mener at ”der går Becham i den” som et synonym
for et moderne mande ikon. Med analytisk blik vil man kunne antage at mediernes magt i
samfundet er med til at påvirke den bløde mand i denne periode, da mediernes billede af manden
i høj grad står i kontrast til den faderrolle de selv besad på daværende tidspunkt. Ud fra
mediecentrerede teorier kan man slå fast at medierne påvirker vores virkelighedsopfattelse, -
værdier og holdninger - hvilket skaber det bedste grundlag for at ændre holdningen hos en
person
16
. Selvom der var en ændring af den mandlige selvopfattelse, fastslår Sven Åge Madsen
stadig, at mænd har en maskulinitet og en mandighed hvor man lægger til og ikke trækker fra.
Et andet sted hvor Madsen påpeger at mænd lægger til, og ikke trækker fra, er på barselsområdet
hvor den mandlige rolle i højere grad påtager sig sin del af barselsorloven. Det er en tendens der
indtrådte i slutningen af marts 2002, hvor den nye barselsorlov gjorde det muligt for både fædre
og mødre at holde længere barselsorlov. Dette punkt markerer Madsen som værende meget
historisk interessant, når vi snakker mænd og faderskab.
Manden tog nemlig i 2002 3,4 ugers barsels orlov, hvor han i 2006 tog 4 uger. Umiddelbart vil man
tænke at det ikke er den store udvikling, men som Madsen påpeger det ”… betragter det i lyset af
den menneskelige civilisations historie, så er der tale om en dramatisk revolution, som er
fuldstændig uden lige…” Det er nemlig sådan at alle mænd i dag er med ved fødslen, hvad de
aldrig før har været, samtidig med at de tager barselsorlov, hvor vi her snakker om et stort antal af
mændene, understreger Madsen.
14
Staunstrup.dk; Den bløde mand er out http://www.staunstrup.nu/index.php/component/easyblog/entry/den-blmand-er-out
15
Information.dk; Hvad er en rigtig mand? http://www.information.dk/162026
16
Peter Munk Christensen og Asbjørn Sonne Nørgaard; Demokrati, magt og politik i Danmark – s.162, Boks 10.2
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 12 af 27
Ren analytisk kan man forklare tesen som at den mandlige faderrolle er ved at indfinde sig med at
de skal tage andel i barselen, til fordel for deres arbejde. Det bevidner endnu engang om hvilken
udvikling den faderlige rolle har taget. Som Madsen pointere er denne deltagelse i barselsorlov
hos mænd i et vist omfang beskeden, men som den følgende tabel viser sker der en procentvis
stigning i mandens deltagelse i årsagssammenhæng
17
.
18
Artikel interview med de moderne mænd
Et glimrende eksempel på netop denne tendens finder vi i artiklen ”Maskulin revolution med
rasleæg og rangle
19
”. Artiklen finder sted et sted i København, hvor en flok mænd sidder på gulvet
blandt spædbørn. De befinder sig i Fars Legestue på Vesterbro. Mændene på gulvet har alle
barselsorlov. Fælles for mændene er ydermere at de før i tiden aldrig ville havde troet at det skulle
overgå dem, at være blandt de fædre der sad på gulvet i en sådan legestue. Men på trods af dette
finder de hver især erhvervet som deltagende og engageret fader, givende og meningsfuldt.
For at finde ud af hvad der driver mændene til gøre som de gør, er man nok nød til at stille de
firkantede spørgsmål: hvad får mændene ud af den skiftende rolle? Og hvad er det der får dem til
det?
Mændene på gulvet lader til selv at have en fornemmelse af hvad det er der driver dem. Dog er
det forskelligt hvad der ligger til grund for deres valg. I artiklen møder vi Eywind Falberg, som
kommer fra en typisk mandeverden med en uddannelse som bus og langturschauffør. For Eywin
Fahlberg er det et helt klart tilvalg. Mens flere af de andre fædre har valgt orlov i en kombination
af nød og lyst. Det bunder i at deres koner og kærester gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet. Men
ungerne er for små til at kunne gå i vuggestue, og så mener de at det dybest set også er godt for
deres forhold til deres barn. I dette aspekt ligger også det økonomiske da det kan gøres med fuld
17
Farbar.dk http://farbar.wordpress.com/2007/10/18/faderrollen-i-dag-svend-aage-madsen/ 13:24
18
Beskæftigelsesministeriet
http://www.bm.dk/Aktuelt/Publikationer/Arkiv/2011/11/~/media/BEM/Files/Dokumenter/Publikationer/2011/MK2011.ashx s. 20
19
Infomedia.dk http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e1fa088d 13:24
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 13 af 27
løn, med mindre du som Fahlberg er på dagpenge, hvilket koster ham 20.000 kroner om måneden
i tabt indtjening
20
.
Man kan sige at de her mænd i en hvis sammenhæng ikke havde noget valg, da de valgte at tage
barsel. Det skal dog ikke opfattes negativt at den moderne mand varetager et andet område end
det han i generationer har haft, for som Sven Åge Madsen påpegede det tidligere skal men ikke se
det som noget der bliver taget fra den mandlige rolle, men snarere lagt til. På dette punkt opfatter
mændene blot deres handlinger som en måde at vinde ind på et nyt domæne. Kvinderne skal ikke
længer have monopol på at må passe børnene, det skaber en naturlig måde hvorpå at manden
kan få mere magt i hjemmet.
»Vi mænd har jo heller ikke længere monopol på den høje indtjening eller kun at tage
os af praktiske ting i hjemmet. Som mænd har vi afgivet mange domæner til
kvinderne, og derfor er det godt, at vi også får nogle af deres.”
21
Man kan tage denne udtagelse som en reaktion fra en mand som har fået ”frarøvet” sig et
domæne, og derfor forsøger at finde magt et andet sted, for at finde et holdepunkt der kan
sammenlignes med hans gamle. Vigtigt her er at det ikke er nogen generalisering af den mandlige
reaktion på området, men blot en eksempel på en forklaring af, en af de faktorer der ligger bag
ændringen af faderrollen.
Opvækst
Som undersøger er man nødt til at spørge sig selv om, hvor disse ideologier eventuelt kan komme
fra. I bogen ”Manddomsprøven – Powerkvinderne kommer” har de to forfattere Lars Henriksen og
Erik Holm, med hjælp fra et utal af mandebogs forfattere og forskere
22
, blandt andet givet deres
bud på hvor og hvordan kvinder har påvirket mændene fra start til slut. Dette sker ud fra
interviews med mænd som lever sammen med ”powerkvinder” til hverdag.
Interviewet er med mænd som alle var barn i 1960’erne og starten af 1970’erne, som gennem
egen socialisering voksede op under revolutionen i forholdet mellem kønnene.
20
Infomedia.dk http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e1fa088d
13:24
21
Infomedia.dk http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e1fa088d 13:24
22
Her i blandt Bertil Nordahl, Ledernes Hovedorganisation og Mikkel Bo Madsen.
Lars Henriksen og Erik Holm; Manddomsprøven – Powerkvinderne kommer – s.213 Litteraturliste
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 14 af 27
Den første til at udtale sig i den fælles interview er Jørgen, som gennem sin opvækst i denne
periode var blevet bombarderet med holdningen om ”… at mænd var et andenrangs køn. Kvinder
er stærke, mænd er nogle svin, sådan lød det, og jeg troede på det i rigtig mange år. Det var jo min
mor der sagde det.”
I hans faderlige rollemodel, så han en fader der lagde lige på kanten af revolutionen mellem
kønnene ”Min far var den stærke mand, men når det gjaldt lige nøjagtig diskussionen om køn,
holdte han mund.” Ud fra hans egne erfaringer perspektivere han til hans nuværende tilværelse
”Jeg er sikker på, at det i høj grad er derfor, det aldrig har været naturlig for mig at tage initiativ,
hverken socialt, seksuelt eller i valg af partner.”
Niels opfølger med lignende historie hvor han starter med at pointere at hans moder var en
”glødende rødstrømpe” Han fortsætter med forskellen mellem hans fars og hans egen rolle i
familien, som var meget præget af moderens indvirkning ”Jeg skulle stryge og gøre rent. Min far
gjorde ikke noget, han var altid på arbejde.” Niels understreger at han ligesom Jørgen ikke er i tvivl
om at hans opvækst har gjord han mere selvudslettende, som han udtrykker det.
Lars er den sidste med sin indvinding. Han fortæller om en barndom hvor han havde nogle meget
anonyme forældreroller, som var meget utydelige i deres udmeldelser. Ifølge ham selv resulterede
det i at han fandt en karakter bevidst rollemodel i rødstrømperne, som kunne udfylde hans behov
på et intellektuelt plan. Dog medførte det nogle udfordringer i hans voksne liv ”… det jo svært at
komme til, når man er opdraget til bare at smile af det hele. […] min kamp har altid været
hverdagen der hjemme. Jeg mærker ikke mine grænser, men bare går med.
23
”
Fælles for mange mænd som Jørgen, Niels og Lars, er at de er vokset op i et hjem hvor den ene af
de familiære roller enten har manglet eller i stor grad har været tilbagetrukket, mens den anden
rollemodel har rykket kraftig på sine værdier og holdninger, hvilket har afspejlet sig i deres børn.
Rent ideologisk var det i denne generation at der var et skift i de forståelser, værdier og ideer der
former den mandlige faderrolle i dag.
Udvikling efter opgøret
Der er ingen tvivl om at de to drivkræfter op gennem 1980’erne, 1990’erne og 00’erne har været
at kvinderne i stigende grad har gjord karriere uden for hjemmet og at mændene er kommet
stadig tættere på børnene helt fra fødslen. Men det er vigtigt at forstå at vejen fra 1970’erne til i
23
Lars Henriksen og Erik Holm; Manddomsprøven – Powerkvinderne kommer – s. 182-185
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 15 af 27
dag ikke har været nogen lige linje. Mellem kønnene har der været en masse vridninger og
tilpasninger, af de kønsroller som mere end nogensinde overlapper hinanden og udfordre
hinandens domæner – Karrierefronten og i hjemmet.
I løbet at 1980’erne gik den bløde mand fra at være en udkantsfigur til at være en rolle, de fleste
mænd havde svært ved at undslippe. Samtidig var der flere der ikke havde lyst til at undslippe. Det
var simpelthen et nemmere liv når man ikke behøvede kun at være én slags mand, ligesom den
patriarkalske mand.
Samtidig stødte man i 1980’erne på fremkomsten af de såkaldte hippier, som i høj grad var unge
mænd der havde fokus på vækst og succes. Denne mandetype satte den bløde mand under pres,
idet denne type lagde mere op til stenaldermanden som lå gemt i faderrollen. Dette betød derfor
også en kollision med kvinderne som kæmpede hårdt for at bevare det mentale overtag, de havde
opbygget.
Videre i 1990 udvikledes dette ideal, da flere og flere mænd begyndte at reagere mod det bløde
mandebillede som havde lagt tungt i 1980’erne. Det så man tydeligst ved at det pludselig blev
mainstream at lade sig kronrage, på trods af at man ikke havde nogen tilgang til rokker eller nazist
miljøet; Manden vil ganske enkel have maskuliniteten tilbage. Det var en udvikling der faldt i god
jord hos kvinderne. Kønsforsker Bertill Nordahl forklarer, at de indbyrdes positionskampe mellem
kønnene startede med at begge partnere skulle finde sig til rette i deres nye roller. Han nævner
også at det var i de to årtier, at mange mande- og kvindetyper, blev formet efter hvor gode de var
til at tilpasse sig de nye samfundsnormer
24
.
Den kommende generation har derfor en anden ballast med sig til forskel for deres forældre, hvor
den moderne far i højere grad findes blandt de veluddannede, på trods af det igangværende
opbrud. For dette er en proces der ikke ændres over natten.
Man kan se udviklingen af den mandlige rolle som et papir der er blevet foldet en masse gange.
Manden har gennem sin udvikling forsøgt at folde hans faderrolle på mange forskellig måder,
inden han igen foldede den ud og startede på en ny fremgangsmåde. I dag, når man ser på den
foldede mandefigur som betegner den nuværende manderolle, er det, på trods af sin fine figur,
24
Lars Henriksen og Erik Holm; Manddomsprøven – Powerkvinderne kommer – s.83-87
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 16 af 27
stadig muligt at se de gamle fold i den nye figur, selvom de er forsøgt glattet ud. Man kan så bare
spørge sig selv om hvordan denne figur vil komme til og se ud i 2011 og frem? For man vil
umiddelbart antage at det ikke er den samme faderrolle som alle kommer frem til.
Et faktum for den virkelighed de skulle tilpasse sig under, var et stadig mere feminiseret samfund.
Der er ganske flere kvinder på uddannelserne, flere i chefstillingerne, samt flere i medier, politik, i
debatten og på skolerne – fælles for disse områder er at det er områder hvor samfundsnormerne
bliver skabt og udviklet.
I hele denne proces har mændene klaret sig meget forskelligt. Derfor blev der lavet en meget bred
skitsering af manderollen anno 2011, som ifølge flere kønsforskere i ”Manddomsprøven” mener,
kan grov opdeles i tre grupper
25
:
Den moderne mand - (15 til 20 % af alle mænd i Danmark hører til denne gruppe*)
Manden der i 1990’erne og endnu mere i 00’erne, indvier sig i faderrollen med store følelser og
glæder sig – som regel ubevidst – over at presset af at stræbe efter penge og magt, ikke
længere er hans alene. Det falder ham naturligt at dele de huslige pligter, uden at føle sig
kønsamputeret hvis konen tjener mere end ham. Oplever generelt ikke den store kamp mellem
kønnene. Han er en veluddannet middelklasse mand, der er ligeglad med at andre siger han
ikke er en ”rigtig”” mand, da han hviler nok i sin egen maskulinitet til, at han ikke går i panik.
Den kastrerede hankat – (Arbejder primært i det offentlige og udgør mindst 50 % af mændene*)
Typen man møder i supermarkedet hvor han er ledsaget af hans dominerende kone, som han
føjer i rigtig mange ting. Hans erfaring er at hvis han træder i karakter med sin mandighed,
bliver han kun yderligere irettesat og nedgjord. Meget politiks korrekt, slår brætte ned, tager
sin del i hjemmet og defineres i det hele taget som en god fyr og far, har blot tabt eller aldrig
gået ind i kampen mod den dominerende kone. Han, ligesom nogle af mændene i interviewet
tidligere i opgaven, vokset op med en skrap mor eller bare generelt mange kvinder omkring sig
uden nogen markant mandlig rollemodel.
De glammende køtere - (15 til 20 % af alle mænd i Danmark hører til denne gruppe*)
Betragtes som den positive udgave af frihedskæmpere. Altid betegnet som utilpasset gennem
sin barndom, og som nu føler sig presset af den kvindelighed der præer samfundet.
25
Lars Henriksen og Erik Holm; Manddomsprøven – Powerkvinderne kommer – s. 83-87
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 17 af 27
Antropologiske undersøgelser af mennesket under pres viser typisk identitet gennem tre
parametre: 1) Kønnet: Mænd bliver nemmere aggressive, kvinder forsvarer deres børn. 2)
Religiøst: En opblusning af den religion man tilhører
26
. 3) Ideologi: Den pressede lokkes af
tanken om at få et tilhørsforhold til noget ekstremt – islamisme, hooliganisme aktivisme eller
nynazisme.
En mand der ikke finder sig i modspillet fra kvinder og har en ekstrem form for mandighed.
* Personlige vurderinger af Bertill Nordahl.
Mandeforskeren Bertill Nordahl, følger op på skemaet ved at nævne, at særligt de seneste 10 år er
de tre grupper blevet mere og mere grundfaste, idet det kvindelige tag på samfundet markeres, og
at næste år må vise hvilken retning den faderlige rolle bevæger sig, og om den overhoved gør
det
27
. Der er dog en antagelse man kan gøre sig, ud fra perspektivet om at kønsrollerne og
samfundsstrukturen kan udvikle sig, nemlig at det viser at størstedelen af de værdier og
egenskaber der er tilknyttet kønnene, stammer fra den sociale konstruktion og socialisering vi
foretager os, og at man derfor ikke kan argumentere for at de roller som er givet mænd og kvinder
er naturgivet
28
.
For at kunne forstå hvordan fader-/manderollen har ændret sig, er det vigtig at kunne forstå den
tid mandspersonen kommer fra og hvilke fremtidsudviklinger han går i møde. Det væsentlige
ligger i det ideologisk skift er foregået fra det traditionelle patriarkalske samfund, hvor manden var
den hovedsaglige eneforsørger og varetager af familiens økonomiske tilstand. Der sker et ryk i det
ideologiske billede af kernefamilien, med en kvindelig tilgang til arbejdsmarkedet som skaber
grundlaget for et velfærdssamfund. Dette kulminerer med en mandsrolle der skal foretage nogle
rokeringer og en tilpasning, som har skabt en generation af mænd der er i mange forskellige faser i
deres liv, med hver deres grundlag for den faderrolle som udspiller sig i disse år. Vi har dermed
skabt en splittelse af manderollen anno 2011, som er baseret på individualisme og ligestilling.
26
Det er velkendt, at når eksempelvis tyrkere kommer på besøg i Danmark, overrasker det dem hvor religiøse tyrkerne er i
Danmark. - Lars Henriksen og Erik Holm; Manddomsprøven – Powerkvinderne kommer – s. 86
27
Lars Henriksen og Erik Holm; Manddomsprøven – Powerkvinderne kommer – s. 86
28
Sociologisk notesblok – Den bløde mand http://sociologisk-notesblok.wikispaces.com/file/view/Den+Bl%C3%B8de+Mand.pdf 26-
:24
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 18 af 27
Debat: kønnene i sammenhæng med familien og uddannelsessystemet
På spørgsmålet om kvinderne bliver favoriseret i uddannelsessystemet er man nødt til, at, udover
de historiske faktorer, forholde sig statistisk til området. I en profilfigur lavet af ministeriet for
børn og undervisning, kan man ud fra faktorer som prognoseperiode, årgang og selvfølgelig køn,
se henholdsvis piger og drenges færden i uddannelsessystemet. Ser man på den seneste analyse
fortaget i 2010, med en prognoseperiode på 25 år efter 9. klasse, kan man se, at 67,5 procent af
kvinderne tager en videregående uddannelse mod 55,7 procent af mændene, og 84,3 procent
kvinder opnåede en erhvervskompetencegivende uddannelse mod 76,9 procent af mændene
29
.
Tidlig favorisering
Karriererådgiver og tidligere leder af UU Vestsjælland, Ulf Lindow, har i en artikel på
uddannelsguiden.dk givet sit bud på hvorfor drengene i mindst 40 år er blevet underprioriteret til
fordel for kvinderne. Han markerer tre hovedmekanismer som medvirker til at drengene bliver til
taberne i det danske uddannelsessystem. I det første punkt udlægger han to eksempler på, at ud
over det faktum at drenge har sværere ved skolen end pigerne, viser det sig at det pædagogiske
miljø prioriterer pigernes muligheder højest.
Eksempel 1: Det er en kendsgerning at uddannelsesverdenen har haft kendskab til det faktum at
drengene har været den største bestanddel af taberstatistikkerne: fra uro i klassen til OBS-klasser,
som det dengang hed, og AKT-indsats, over specialundervisning og specialskoler. I første halvdel af
1970’erne blev der som et forarbejde frem mod 1975 skoleloven foretaget en række forsøg på
folkeskolerne med kønnene i fokus. I alt blev der lavet 457 forsøg. Ud af alle disse forsøg, og med
en baggrundsviden om sammenhængen mellem køn og skoleproblemer, handlede samtlige forsøg
om at gøre det lettere og mere gennemførlig for pigerne at gå i skole
30
.
Ud fra Lindows første punkt ligger favoriseringen af det kvindelige køn længere tilbage i historien,
og danner et umiddelbart billede af en fejlprioritering i faglig hjælp.
29
Bilag 1 og bilag 2: De to omtalte profil figurer er vedlagt som bilag til opgaven.
http://www.uvm.dk/Service/Statistik/Tvaergaaende-statistik/Andel-af-en-aargang-der-forventes-at-faa-en-
uddannelse/Profilfigurer13:24:43
30
Ug.dk
http://www.ug.dk/flereomraader/videnscenter/vejltemaer/hvorfor_lader_saa_mange_drenge_vaere_med_at_uddanne_sig__ulf_l
indow.aspx 13:24
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 19 af 27
Eksempel 2: I 2005 udkom der en rapport fra EVA
31
, samtidig med en PISA- undersøgelse. PISA-
undersøgelsen viste at pigerne var bedre end drengene i samtlige fag undtagen matematik og
fysik, hvor drengene var de bedste. I EVA’s undersøgelse, som var baseret på drenge og pigers
præstationer i uddannelsen, viste det sig at pigerne scorede markant højere karakter i alle fag end
drengene, undtagen fagene matematik og fysik hvor pigerne kun lagde lidt over. Ifølge Lindow var
det årene efter undersøgelsen der ”var mest kritiske”, da der blev lanceret et nyt
undervisningsmateriale til grundskoler, der var lavet for at gøre det letter for piger at lære
matematik og fysik. Det er vel at mærke i de fag hvor pigerne kun fik lidt højere karakter end
drengene.
På baggrund af denne udgivelse havde Lindow haft ringet ind på de daværende Amtscentraler for
at spørge efter undervisningsmidler der kunne gøre det lettere for drengene, at tilegne sig de fag
de lagde svagest i. Svaret var, at sådanne materialer ikke fandtes.
Endvidere raser Lindow over at der går 30 år imellem undersøgelserne i 1970’erne og de
pigevenlige tiltag i 2006-07, ”Jeg må altså konstatere, at to generationer i det pædagogiske miljø
ret systematisk handler for at fremme pigernes vilkår og muligheder…”.
32
Lindow konstatere under
dette punkt i artiklen, at omfanget af det pædagogiske miljø gennem flere generationer, er en del
af årsagen til at drenge halter bagud i uddannelsen.
Den nystiftede organisation, Tænketanken VM – Viden om mænd, som den 29. november
fremlagde “30 forslag – en politik for drenge og mænds ligestilling”, er delvis enig med Lindows
holdninger til drengenes situation i uddannelsessystemet. VM anerkender godt i deres afsnit om
”mænd, drenge og uddannelse” at der er et konkret problem med drengenes
uddannelsesresultater, men ifølge tænketanken er det ikke et tiltag i det pædagogiske miljø der
skal til for at rette op på situationen. De ser lidt lysere på sagen og påpeger at en del drenge klarer
sig glimrende, men at et ensidigt fokus på skolepræstationer overser drenges andre gevinster.
Samtidig mener de at drenge klarer sig godt gennem livet uden eller med en mindre grad af
uddannelse. De ser ingen grund til at lave pædagogiske tiltag som kun tager udgangspunkt i de
31
Danmarks Evalueringsinstitut
http://www.ug.dk/flereomraader/videnscenter/litteratur_og_artikler/viden_om_vejledningssoegende/vejledte/koen_karakterer_o
g_karriere.aspx 13:24
32
Ug.dk
http://www.ug.dk/flereomraader/videnscenter/vejltemaer/hvorfor_lader_saa_mange_drenge_vaere_med_at_uddanne_sig__ulf_l
indow.aspx 13:24
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 20 af 27
ressourcer, som det forventes at drenge har, og derfor ikke tager højde for de kompetencer de
burde få, for at kunne begå sig i et vidensamfund. I stedet mener de at nogle tiltag i grundskolen
skal gøre det sejt at score gode karakterer, for så at skabe fokus på en bedre læring i de tidligere
år
33
. Lidt den samme konklusion kommer speciallægen i børnepsykiatri, Gideon Zlotnik, frem til i
en artikel på avisen.dk, hvor han mener at den frie pædagogik gør at drengene nemmere bliver
urolige og derved forsøger at overskride grænser, hvilket giver dem en dårligere indlæring.
Samtidig er han overbevist om, at datidens skolesystem med mere disciplin og struktur passede
bedre til drenge end til piger.
34
Det kan selvfølgelig diskuteres om en stramning af skolemiljøet, i
form af mere disciplin, vil hjælpe drengene til at være mere fokuseret på uddannelsen, og om det
vil skabe en ligevægt i et såkaldt feminiseret uddannelsessystem?
Hvad angår tesen om feminisering melder VM tydelig ud og understreger at skolen ikke er blevet
pigernes, for det har den altid været. De henvender sig til det historiske faktum at ingen tidligere
analyser har vist tegn på at drengene har klaret sig bedre end pigerne, men at de dog tidligere har
klaret sig bedst i de naturvidenskabelige fag. De fastholder derfor at den historiske forskning ikke
kan bekræftetesen om feminisering, men i stedet pege på, at det for 100 år siden var pigernes
biologi, der opfattede dem som biologisk umodne til skolearbejde
35
.
Antagelsen om den formodede umodenhed hos pigerne er et velkendt faktum som både går igen i
Lindows og Zlotniks udtalelser. Det markeres eksempelvis i Lindows artikel, at men i år 1877 hvor
de første kvinder blev studenter, hvilket på daværende tidspunkt blev markeret som en tiltrængt
ligestilling med drengene, men som i de seneste 20-25 år har resulteret i et stigende overtal af
piger på uddannelserne.
Undervisning
I debatten om favorisering af kvinder, har der været påstande om at skolen er blevet befolket af
kvindelige værdier og har et overtal af kvindelige ansatte, som skaber en ubevist fejlprioritering af
det kvindelige køn.
Dette udsagn bliver af VM klassificeret som blot at være en forklaringsmodel, der ikke har noget
fagligt belæg for den påstand. De modargumenterer ud fra tre punkter, som indebærer at
33
Tænketankenvm.dk - http://www.taenketankenvm.dk/wp-content/uploads/2011/11/VM_30-forslag_udvidet_udgave.pdf 26-07-
2016 13:24
34
Avisen.dk http://avisen.dk/stadig-flere-kvinder-end-maend-faar-en-uddannelse_99909.aspx 13:24
35
Tænketankenvm.dk - http://www.taenketankenvm.dk/wp-content/uploads/2011/11/VM_30-forslag_udvidet_udgave.pdf 26-07-
2016 13:24
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 21 af 27
uddannelsesforskningen viser at, trods et traditionelt maskulint fagområde falder drengene fra,
selvom de har en mandlig lære. Organisations- og lederforskningen, inde for skoleområdet, tyder
på at jo højere op i skolens beslutnings lag vi kommer, des flere mænd er der til at beslutte
værdier, mål og rammer for skolen. Det har ikke nogen væsentlig betydning om du bliver undervist
af en mandlig eller kvindelig underviser, det afhænger snarere af forventningerne til eleverne og
undervisningsstilen. På det punkt viser yderligere studier, at kvinder rent faktisk giver mere tid og
opmærksomhed til drengene, men stiller samtidig andre krav
36
.
Et kritisk punkt bliver dog skabt lige netop der hvor vi ikke stiller de samme krav til drenge, påstår
Lindow, han mener nemlig heller ikke at problemet skal findes i underviserens køn. Han
argumenterer på baggrund af den påstand at, forældre i stort set alle miljøer, pædagoger og
lærere, gradvist har vænnet sig til at have lavere forventninger til drenge end til piger – på alle
områder. Han mener at vi forsømmer at stille relevante og rettidige krav til drengene, og dette
mener han er en meget stor faktor når der snakkes udvikling af taberdrenge
37
. Det hænger i en
givet sammenhæng sammen med Zlotnik forestilling om et alt for frit pædagogisk miljø for
drengene.
Forældre som faktor
Lindow mener at hankøn har en negativ social arv, det aspekter i de to køns opdragelse og
opvækst, der giver drengene betydeligt ringere muligheder i uddannelsessystemet. Det skal
forstås sådan at på trods af at kvinder og mænd har den samme baggrund for indlæring, ligger der
flere drenge end piger i den så kaldet uddannelsesmæssige restgruppe, derfor ligger afvigelsen i
den sociale arv. Som eksempel nævner han drenge fra de ressourcestærke miljøer, som ser ud til
at klare sig lige så godt som piger i de videregående uddannelser. Deres færdigheder i
uddannelsesmiljøet forklares med den ballast af krav, forventninger og dannelse hjemmefra, som
har givet dem en vilje til at påtage sig det hårde arbejde der skal til. Denne effekt ser man også på
tabel 1, som er vedlagt som bilag 4, hvor antallet af henholdsvis kvinder og mænd der ikke har
eller ikke er i gang med en uddannelse, hænger sammen med forældrenes
uddannelsesbaggrund
38
. Nøgleordet er derfor ifølge Lindow, forventninger, ikke blot i hjemmet,
36
Tænketankenvm.dk - http://www.taenketankenvm.dk/wp-content/uploads/2011/11/VM_30-forslag_udvidet_udgave.pdf
37
Ug.dk
http://www.ug.dk/flereomraader/videnscenter/vejltemaer/hvorfor_lader_saa_mange_drenge_vaere_med_at_uddanne_sig__ulf_l
indow.aspx 13:24
38
Bilag 3. Tabel 1: Ugebrevet A4, nr. 7, 9
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 22 af 27
men også i det pædagogiske miljø, hvor utallige undersøgelser viser at elever stort set lever op til
de forventninger læren har, og at læren forventer mere af ressourcestærke folks børn
39
.
Han kobler dette sammen med den såkaldte rosenthal-effekt, som er det fænomen der beskriver
forholdet mellem en persons forventninger til en andens præstation, og derfor skaber et pres
40
.
Lindow mener derfor at alle de indikatorer som har forventninger til drengen i hans
uddannelsesforløb, har en henholdsvis positiv eller negativ indvirkning, alt efter hvor høje
forventningerne er. Hvis man ser ud fra et historisk perspektiv, er det en kendsgerning at både
forældre og det pædagogiske miljø forventede mindre af pigerne i forhold til skolepræstationer.
Det kom til udtryk gennem pigeskoleeksamenen og ”pigematematik”. Det resulterede i at pigerne
præsterede mindre. Så hvis Lindow har ret, i sine antagelser om at forældre og det pædagogiske
miljø i dag stiller mindre krav til drengene, vil drengene givetvis også præstere mindre.
Uddannelse
I sidste afsnit blev der talt om de resursestærke familier, som er en betegnelse for de familier hvis
resurser, såvel økonomiske som uddannelsesmæssige, er stærke nok til, at danne baggrund for et
forventningsniveau og i tilfælde et pres til børnene. Med andre ord spiller den enkle forældres
uddannelse, i nogen grad ubevist, ind som et forventningspres på barnet.
Op af sammenhængen mellem forældrenes uddannelses niveau og barnets præstationer, ligger
også vigtigheden af begge forældres tilstedeværelse i barnets opvækst. For ifølge forsker, Hans
Henrik Knoop ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, er vigtigheden af både en mande- og
kvinderolle i uddannelsesmiljøet, en konsekvens af at specielt drenge ofte mangler en
rollemodel
41
. Bogen ”Familie og børn i en opbrydningstid” tager dilemmaet op i en stor dansk
undersøgelse fra 2003, hvor mændenes kontakt med de allermindste børn på 5,5 måneder blev
undersøgt. Det viser sig at de første måneders far-barn-kontakter var yderst vigtige, da det er den
periode af livet, det emotionelle bånd mellem far og barn knyttes. Undersøgelsen blev foretaget i
mere end 4.000 danske hjem, hvor faderen arbejdede fuldtid, og hvor moderen var på
barselsorlov – dette skabte det traditionelt billede af moderen der tog sig af omsorgen hvor han
var usynlig. Den faktiske kontakt mellem faderen og barnet er blevet indført i en tabel, som er
39
Ug.dk
http://www.ug.dk/flereomraader/videnscenter/vejltemaer/hvorfor_lader_saa_mange_drenge_vaere_med_at_uddanne_sig__ulf_l
indow.aspx13:24
40
Den Store Danske http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/Rosenthal-effekt
13:24
41
Berlingske.dk http://www.b.dk/danmark/maend-er-fremtidens-tabere-og-det-er-folkeskolens-skyld 13:24
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 23 af 27
vedlagt som bilag 5
42
. Alle kontaktformer er, ifølge forskningen udviklende for børnene. Tabellen
viste at den hyppigste kontaktform var ”leg med barnet”. 77 % af fædrene i undersøgelsen legede
dagligt med deres barn, og 17 % gjorde det ofte. Ingen fædre legede dog aldrig med deres barn.
Kun 38 % badede deres børn dagligt. Hvor endnu færre ”stod op om natten”. Dette skyldes
primært at faderen skulle op og på arbejde dagen efter
43
. Ifølge Martin D. Munk
44
, er det en kritiks
tendens, at fædrene ikke er mere i kontakt med børnene på dette tidspunkt, da drengene påvirkes
mest af deres fædre ligesom at mødre påvirker deres døtre mest. Han har forsket i hvorfor der er
en forskel på drengenes og pigernes evne til at bryde den sociale arv, hans forskning tyder på, at
det er mødrenes indflydelse på deres døtre, som har givet pigerne et forspring, da kvinden har
været mere hjemme. Idet at drengene spejler sig i deres far, skaber det et problem i de ufaglærte
og faglærte familier, hvor faderen er mere fraværende end både moderen og faderen i familier
med akademisk baggrund, påstår han. Han begrunder sit argument ud fra tidsstudier lavet af
seniorforsker ved Rockwoll Fonden Jans Boke, som har vist at ufaglærte mødre bruger ni timer om
ugen på børnene. Ligeledes gør den højtuddannede far, hvor den højtuddannede mor bruger 14
timer. I den sammenligning bruger en ufaglært far kun 4 timer ugentligt på børnene
45
.
Ud fra dette kan man spekulere over om den moderne mand så givetvis, vil komme til at få en
positiv indvirkning på sin søn, idet at han, på baggrund af redegørelsen i rapporten, vil tilbringe
mere tid der hjemme med børnene. Her mener Munk dog ikke at man på den måde kan give
faderen skylden for taberdrengene. Han påpeger effekten af de maskuline job som de faglærte og
ufaglærte varetager. Han mener nemlig at det er nemmere for den veluddannede far at sige at
han vil hjem til børnene, eller at han vil have barselsorlov. Hvor det traditionelle billede af faderen
som den maskuline figur, der overlader det med børnepasning til moderen, har en langt større
magt, i de faglærte og ufaglærte jobs. ”Det er muligt, det er under opbrud, men det ændres ikke
over natten. Og stadig er det altså sådan, at den moderne far i højere grad findes blandt de
veluddannede" siger han
46
42
Bilag 4. Figur 2.8 Kontakt med spædbarn: Hvor ofte deltager du i følgende?
43
Lars Dencik, Per. S. Jørgenens og Dion Sommer; Familien og børn i en opbrydningstid. S. 61-63
44
Professor på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet og leder af Center for Mobilitetsforskning.
45
Ug.dk
http://www.ug.dk/FlereOmraader/videnscenter/vejltemaer/den_sociale_arv_betyder_mest_for_drengene__karin_kaas.aspx 26-
:24
46
Ug.dk
http://www.ug.dk/FlereOmraader/videnscenter/vejltemaer/den_sociale_arv_betyder_mest_for_drengene__karin_kaas.aspx 26-
:24
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 24 af 27
Konklusion
Ud fra dette studieretningsprojekt kan vi konkludere at vi som samfund har rykket os
fundamentalt i vores familiemønster. Vi har flyttet os fra det traditionelle patriarkalske samfund,
hvor styreformen var mandsdomineret af værdier og normer. Vi har konkluderet at et begyndende
opbrud med denne samfundsform startede i ’erne, hvor en kvindelig revolution satte
ligestilling og kønsroller i fokus. Vi har derefter erfaret at udviklingen i samfundet og i hjemmet
ikke har udviklet sig med samme hast, da mandens rolle ligger dybt i den sociale arv. Samtidig har
vi kunne påpege at kvinder på trods af deres ønske om udvikling, i nogen grad stadig anså det
traditionelle familiemønster, som værende det mest funktionelle. Kvinderne fik kort efter trumfet
igennem og kom ind på arbejdsmarkedet. En konsekvens heraf var at børnene fik en
dobbeltsocialisering, da man begyndte at anvende forskellige institutioner, som led i børnenes
socialisering. Resultatet er hermed det familiemønster vi har i dag. Ud fra analysen kan vi
konkludere at forståelsen for overgangen mellem generationer, er vigtig for at kunne forstå
udviklingen af faderrollen. Skiftet fra det patriarkalske til det moderne samfund, har skabt en stor
ideologisk omvæltning for familierollerne da det er to generationer som på mange punkter er
utrolig forskellige. Det resulterer derfor i en individuel formulering af faderrollen, da den ikke
længer er fastlåst. I diskussionen kan det konkluderes, at forældres såvel som lære og
pædagogers, forventninger og forestillinger om hvordan børn skal tackles i hjemmet og i
uddannelsessystemet, har stor betydning for hvordan de kommer til at handle og præstere videre
i udviklingssystemet og samfundet. Derigennem dannes der et lille grundlag for at kvinder på
nogle punkter er blevet favoriseret i uddannelsessystemet, men det må stadig konkluderes at
andre faktorer som, uddannelse, social arv og forventninger spiller en langt større rolle for barnet i
denne sammenhæng. Angående uddannelse er jeg kommet frem til at forældrenes
uddannelsesniveau skaber et grundlag for barnets præstationer, da der i et vist omfang ligger et
større forventningspres på børn med højtuddannede forældre til sammenligning med børn af lavt
uddannede forældre. Samtidig har jeg erfaret at når det gæler om mønsterbrydning, i forbindelse
med dette, er pigerne bedst og derfor skaber en automatisk overtal af såkaldte taberdrenge.
Samtidig påvises det at man i det pædagogiske miljø ubevist forventer mere af højtuddannede
forældres børn. Det konkluderes samlet set at mandens rolle i dag har gjort ham en større del af
den egentlige familie, på trods af at den enkle manderolle anno 2011 beskrives meget forskelligt.
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 25 af 27
Litteraturliste
Bøger
Forfatter
Titel
Forlag eller trykkested
Udgivelsesår
Brejnrod, Poul
Sociologi
Gyldendal
2008
Christensen, Peter M. &
Nørgaard, Asbjørn S.
Demokrati, magt og
politik i Danmark
Gyldendal
2006, 1. udgave, 2.
oplag
Columbus
Samfundsstatestik 2010
Narayana, Gylling
2010
Holm, Erik & Henriksen,
Lars
Manddomsprøven
Kristeligt dagblads forlag
2011
Holm, Gretelise
Derfor er feminister så
snerpede
Lindhardt og Ringhof
2008
Hordahl, Bertill
Livet i mandens tjeneste
Forlaget Nielsens
2006
Kühle, Ebbe
Danmark Historie
Samfund
Gyldendal
1992
Ligestillingsrådet
Manden på vej
Kbh. Ligestillingsrådet
1999
Olsen, Anne O.
Når lyset bryder frem
Systeme
1981
Zlotnik, Gideon
De stakkels drenge
Hans Reitzels forlag
1995
Jacobsen, Anette Faye &
Løkke, Anne
Familieliv i Danmark
Systeme
1990, 2. udgave, 1.
oplag
Dencik, Lars m.fl.
Familie og børn i en
opbrudstid
Hans Reitzels Forlag
2008
Internetmateriale
Nyborg-gym.dk. ”Bilag B1”
http://www.nyborg-gym.dk/intern/dig-eks/samfforaar09/docs/bilagB1.pdf ()
Karin Kaas. ”Den sociale arv betyder mest for drengene” Uddannelsesguiden. dk. 6. september 2011
http://www.ug.dk/FlereOmraader/videnscenter/vejltemaer/den_sociale_arv_betyder_mest_for_drengene
__karin_kaas.aspx ()
Ulf Lindow. ”Hvorfor så mange lader vær med at uddanne sig” Uddannelsesguiden.dk. 6. september 2011
http://www.ug.dk/flereomraader/videnscenter/vejltemaer/hvorfor_lader_saa_mange_drenge_vaere_med
_at_uddanne_sig__ulf_lindow.aspx ()
uvm.dk ”Profilfigurer”
http://www.uvm.dk/Service/Statistik/Tvaergaaende-statistik/Andel-af-en-aargang-der-forventes-at-faa-en-
uddannelse/Profilfigurer ()
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 26 af 27
Anita Sørensen. ”Mænd er fremtidens tabere (og det er Folkeskolens skyld)” Berlingske.dk 28. januar 2010
http://www.b.dk/danmark/maend-er-fremtidens-tabere-og-det-er-folkeskolens-skyld ()
Anonym ”Stadig flere kvinder end mænd får en uddannelse” Avisen.dk
http://avisen.dk/stadig-flere-kvinder-end-maend-faar-en-uddannelse_99909.aspx ()
Trine Munk-Petersen. ”Kvinder giver mændene baghjul i uddannelsessystemet” Berlingske.dk 13. juli 2004
http://www.b.dk/danmark/kvinder-giver-maendene-baghjul-i-uddannelsessystemet ()
Camilla stampe. ”Nu har kvinderne lært spillereglerne - og så skal de laves om” Information.dk 15. juli 2010
http://www.information.dk/239259 ()
Nils Ulrik Sørensen. ”Ungdomsforskning: Ung, Køn og Uddannelse” CenterForUngdomsforskning.dk
December 2010
http://cefu.dk/media/222677/ungdomsforskning_2%20og%204%202010_version_1.pdf
Denstroredanske.dk. ”Rosenthal-effekt”
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/Rosenthal-
effekt ()
Farbar.wordpress.com ”Faderrollen i dag (Svend Åge Madsen)” 18. oktober, 2007
http://farbar.wordpress.com/2007/10/18/faderrollen-i-dag-svend-aage-madsen/ ()
Det Danske Samfund II & Kvantitative metoder. ”Den bløde mand” 17. maj 2010
http://sociologisk-notesblok.wikispaces.com/file/view/Den+Bl%C3%B8de+Mand.pdf ()
Tina Bjerregaard.” Fra moderne til senmoderne familie” Aarhusuniversitet.dk
http://projekter.aau.dk/projekter/da/studentthesis/fra-moderne-til-senmoderne-familie(135eae0a-f3e1-
493a-aa24-0a5a64a07ea9).html ()
Sten Svendsen. ”Meget mere mænd ” Instituttet for fremtidsforskning. 29. april 2003
http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=827&lng=1 ()
Ulrikke Moustgaard.” Fra mandlig orgasme til spredt fægtning”
http://webmagasin.kvinfo.dk/artikler/fra-mandlig-orgasme-til-spredt-faegtning ()
Marie Valentin Beck & Svend Åge Madsen. ”30 forslag” Tænketanken viden om mænd.
http://www.taenketankenvm.dk/wp-content/uploads/2011/11/VM_30-forslag_udvidet_udgave.pdf (26-
07-2016)
3.e Mandens rolle i familien
20. december 2011 Side 27 af 27
Bilag
Bilag 1.
Annette F. Jacobsen og Anne Løkke; Familieliv i Danmark. S. 197; tabel 72.
Bilag 2.
http://www.uvm.dk/Service/Statistik/Tvaergaaende-statistik/Andel-af-en-aargang-der-forventes-
at-faa-en-uddannelse/Profilfigurer 13:24
Bilag 3.
http://www.uvm.dk/Service/Statistik/Tvaergaaende-statistik/Andel-af-en-aargang-der-forventes-
at-faa-en-uddannelse/Profilfigurer 13:24
Bilag 4.
Web-adresse: http://www.nyborg-gym.dk/intern/dig-eks/samfforaar09/docs/bilagB1.pdf
Bilag 5.
Figur 2.8 Kontakt med spædbarn: Hvor ofte deltager du i følgende?
Kilde: Lars Dencik, Per S. Jørgensen og Dion Sommer; Familie og børn i en opbruds tid. S. 62