SOP om Sydkoreas Økonomiske Udvikling i IØ og Afsætning

SRP

BHES

HHX 3. år

20 Januar 2012

[SRP OPGAVE - SYDKOREA]

Sydkoreas økonomiske udvikling de sidste cirka 40 år

Elevens navn: Hold:

Personnummer:

Studieretningsfag på A-niveau:

Andet fag og niveau:

Vejledere:

Område:

Eksport som drivkraft til udvikling

Dato: 28.10.11

____________________________________ __________________________________

Elevunderskrift Vejlederunderskrift

Opgaveformulering:

Redegør for den økonomiske udvikling i Sydkorea de sidste ca. 40 år.

Analyser årsager til den udvikling der har fundet sted i Sydkorea.

Diskuter hvorvidt der kan argumenteres for, at er sket en ændring i parameterindsatsen i de Sydkoreanske

eksporterhverv

Den samlede opgave bør fylde 15-20 sider.

Dato: _____________________________________________

Elevunderskrift for modtagelse af opgaveformulering

Aflevering af opgaven:

Opgaven er modtaget i 3 underskrevne eksemplarer

Dato: _____________________________________________

Klaus Kristiansen, uddannelsesleder

Abstract

In this assignment is about the economic growth in South Korea the last 40 years, and analyze how

they did it. There will also be about how they changed their products, and how they spread their

products all over the world. The method that is used is to find a lot of facts from a lot of different

books and sites, and be very critic, so I only get the right facts and information.

40 years ago South Korea was just some poor county and they only made money on fishing and

growing rice.

After the Korean War came there a new president for the country, Park Chung-hee. He was a big

reason for the growth that happened in the country because he was thinking many years forward,

and not just the next couple of years like the previous presidents. Park would change their focus

on fish and rice to heavy industry. He would create a good relationship between the government

and companies. Some of the companies were growing much, and became a “Chaebol”-company,

which is a big company which is owning a lot of small others companies, so they reach out on

many markets. One of these companies is Hyundai, which there also is a chapter with. These

“Chaebol”-companies had the biggest part of the economic growth in South Korea.

Indhold

Abstract ............................................................................................................................................................. 3

Indledning og metode ....................................................................................................................................... 5

Afsnit 1 - Redegørende ...................................................................................................................................... 6

Sydkorea efter Korea-krigen .......................................................................................................................... 6

Park Chung-Hee ............................................................................................................................................. 6

Sydkoreas tidligere erhverv, forandring og Chaebol ..................................................................................... 7

Delkonklusion til afsnit 1 ............................................................................................................................. 12

Afsnit 2 – Analyse ............................................................................................................................................ 13

Sydkorea tænkte langsigtet (1980 – 1993) .................................................................................................. 13

Finansministeriet og politiske tiltag ............................................................................................................ 14

Prisstyring ................................................................................................................................................ 14

Resultatorienteret statslig støtte. ........................................................................................................... 15

Finansmarkedet ....................................................................................................................................... 15

Kapitalmarkedet ...................................................................................................................................... 15

Uddannelse i Sydkorea ................................................................................................................................ 16

Fokus på en Chaebol – Hyundai .................................................................................................................. 17

Delkonklusion til afsnit 2 ............................................................................................................................. 19

Afsnit 3 – Diskuter ........................................................................................................................................... 19

Ændringer i produkterne ............................................................................................................................. 20

Ændringer hos virksomhederne .................................................................................................................. 21

Delkonklusion til afsnit 3 ............................................................................................................................. 22

Konklusion ....................................................................................................................................................... 22

Kilder og kildekritik .......................................................................................................................................... 23

Bøger ........................................................................................................................................................... 23

Speciale ........................................................................................................................................................ 24

Sites ............................................................................................................................................................. 24

Indledning og metode

Sydkorea har oplevet en helt utrolig økonomisk forandring de sidste 40-50 år. De har lavet et skift

fra en økonomi der var baseret på landbrug og fiskeri til en økonomi, der har specialiceret sig i

tung industri og højteknologiske produkter som de idag eksportere til hele verden.

Hele forandringen skete efter korea krigens afslutning i 1953, hvor Sydkorea lavede tætte bånd

med USA. 1950’erne sluttede dog med, at lederen Syngman Rhee og hans militær og politi blev

beskyldt for de økonomiske problemer og for korruption, og det ender med at Rhee går af magten.

Der kommer først en ny til magten i 1961 hvor Park Chhung-Hee overtager ”tronen”. Park er kendt

for at få gang i hele udviklingen der skete i landet.

En type virksomheder som i stor grad hjalp til at der skete denne udvikling i Sydkorea, er de

såkaldte Chaebol-virksomheder - som er virksomheder som er en stor og central virksomhed som

ejer og har en masse datterselskaber under sig. De er i tæt samarbejde med regeringen, som så

gør at pengene også kommer ind i landet. En Chaebol-virksomhed som virkelig slog igennem i

denne tid var Hyundai. De startede et samarbejde med den Amerikanske hær med at bygge

barakker. Senere blev Hyundai indvoldveret i store dele af genopbygningen af Sydkorea.

En vigtig del af udviklingen var at borgerne blev godt uddannet til teknologi og kunne tænke

økonomisk og langsigtet, og Sydkorea havde en helt utrolig stigning i folk under uddannelse.

Måden jeg vil gribe opgaven an på, er at jeg vil komme ind på de emner som har gjort en forskel,

såsom at regeringen havde en så stor betydning de havde, og at de planlagde langsigtet. Jeg vil

igennem opgaven også lave meget kildekritik så jeg er sikker på mine kilder, da det efterhånden er

en del tid siden det hele skete, så der kan være mange forskellige variationer af historierne, så

kildekritik er meget vigtigt i en opgave som denne.

Afsnit 1 - Redegørende

Sydkorea efter Korea-krigen

I Juni 1953 sluttede Korea-krigen hvor forhandlingerne om våbenhvile endelig sluttede efter to års

forhandlinger. En af grundene til denne våbenhvile blev underskrevet, var at både USA og

sovjetunionen havde været igennem et regeringsskifte, som begge ønskede at sætte en dæmper

på krigen. Både USA og sovjetunionen var en del af Korea-krigen på den måde, at Sovjet var med

Nordkorea, modsat var USA med Sydkorea. Efter krigen knyttede Sydkorea tætte bånd med USA,

og allerede i 1954 lavede de en forsvars- og sikkerhedsaftale.

Selvom den daværende leder af Sydkorea, Syng-man Rhee, fik en masse økonomisk støtte til

landet, formåede han ikke at ændre på noget. Han blev upopulær blandt andet på hans ledestil og

måden at styre landet. I 1960 røg Rhee af magten på grund af økonomiske problemer og

beskyldninger for korruption. Først året efter kom der en ny midlertidig leder: Park Chung-Hee.

Det skete efter et militær kup som på engelsk blev kaldt ”The May Coup”, hvor der efterfølgende

blev oprettet en militær undtagelsestilstand, som betyder at de regler som er gældende er sat ude

af kraft. Den varede frem til 63, hvor man åbnede for en kontrolleret og politisk udvikling. I ’63

blev der udskrevet valg, hvor Park Chung-Hee vandt en kneben sejr, og fik flertallet. Selvom det

var en civil demokratisk regering der ledede landet, var det egentlig militæret der sad på alle de

vigtigeste poster. Dette var begyndelsen på et nyt Sydkorea

Park Chung-Hee

Park Chung-Hee var præsident i Sydkorea fra 1961 til han blev snigmyrdet i 1979. Park Chung-Hee

var mere end nogen anden grund til Sydkorea’s ”økonomiske mirakel”. Park var den general som

var hovedet bag militærkupet i 1961, som gjorde at den magt som var der på det tidspunkt blev

rystet, og derfor skulle der findes en ny leder. Park vandt valget og fik lov til at bestemme. Han

nationaliserede alle koreanske banker og genindførte chaebol-systemet, som var at nogle få,

specielt udvalgte store firmaer blev opmuntret til at skræddersy deres vækst- og produktionsmål

til at passe til den sydkoreanske regerings mål, og som blev afhængige af de statsejede banker for

at opnå den kredit de havde brug for, for at kunne fungere og vokse. Park var også ret kendt for at

være ret brutal, og det kunne man også se på den første lov han vedtog i 1961, som var ”Loven for

Peter Frederiksen. Korea i Konflik og forandring s. 176 – 178

Behandling af Ulovlig Berigelsesakkumulering”

. Denne lov blev lavet fordi mange

forretningsmænd arbejdede ulovligt og tjente mange penge på det, som loven også hedder

”ulovlig berigelse”, Park ville nemlig gøre alt hvad han kunne for at fjerne alle uroligheder og bump

der var i vejen for ham og hans planer for at industrialisere Sydkorea. Efter den lov blev til,

arresterede han nogle af landets største forretningsmænd. Det brutale var, at han frifandt dem

alle sammen, men tog deres ejendom, medmindre de ville gå med til at invistere deres rigdom i de

nye industrielle sektore som regeringen havde udvalgt. Altså tvungen invistering. I 1972 fik han for

alvor sat sig selv på tronen da han erklærede undtagelsestilstand. Her fra og frem til hans død i

1979 regerede Park under præsidentiel forordning, og det var ulovligt at sige ham og hans

regering imod

– som vi kender det fra da Hitler sad på magten i Tyskland. Park oprettede også et

agentur i militæret kaldet ”det Koreanske Central Intelligens Agentur (KCIA)”, som til at starte med

gav 3.000 arbejde, som senere udviklede sig til hele 370.000 – bare på tre år. Denne militære magt

brugte han blandt andet til at beskytte sig selv mod kup, som var den måde han som sagt kom til

magten på. Da der var krig i Vietnam sendte han også 300.000 soldater afsted til at hjælpe USA i

krigen, og alle 300.000 blev betalt af USA, som resulterede i at der kom lidt flere penge ind i

lommerne hos koreanerne.

Sydkoreas tidligere erhverv, forandring og Chaebol

I modsætning til mange andre lande på samme størrelse som Sydkorea, havde de ikke særlig

mange naturresourcer. De var ret fatige på mineraler, lige bortset fra aflejringer af kul og kalksten

Taebaekbjergene og mindre forkomster af andre mineraler, som fx guld, sølv, zink osv.

Land og

vand har rent historisk set været basis for økonomien, som var landbrug og fiskeri. Dette dækkede

cirka 50 % af arbejdskræften og bidrog med 27 % af nationalindkomsten. Det tal var faldet ned til

10% i 2001 og gav 4 % af nationalindkomsten. Grunden til at dette tal faldt, var blandt andet fordi

at befolkningstallet steg, og derfor udgjorde det en mindre procentdel af hvad der blev indtjent,

selvom niveauet på hvad der blev tjent ligger på det samme. Landbruget er dog stadig en vigtig del

af indkomsten, og i 2002 bidrog det med cirka 222 milliarder kroner

Peter Frederiksen, Korea i konflik og forandring s. 190.

Peter Frederiksen, Korea i konflikt og forandring. S. 190

Rob Bowden, ”Lande i verden – Sydkorea” s. 26.

Men for at gå lidt længere tilbage til starten af Sydkoreas økonomiske historie skal vi tilbage til da

Sydkorea blev grundlagt i 1948, og da der kun var ganske lidt industri. Men desværre blev det

meste af det blev ødelagt i Korea krigen (1950 – 53). Efter krigen blev der lavet små industrier som

skulle producere det som der ellers blev impoteret, det vil sige ting som tøj, sko,

husholdningsartikler og andre ting. Andre industrier som producerede ting som cement, plastic,

energi eller raffinerede olier måtte arbejde hårdt for at følge med Sydkoreas stigende behov for

energi og byggematrialer. Efterfølgende fandt regeringen ud af at de blev nødt til at lave en plan

for fremtiden så der kunne komme styr på deres økonomi, og grundet en masse korruption i

erhvervslivet, blev en del ledere anholdt for korruption, som også nævnt tidligere under mit afsnit

om Park Chung-Hee. Regeringen fandt hurtigt ud af, at de havde brug for de ledere, da de i

forvejen havde styr på markedet. Så de fik en slags samfundstjeneste arbejde, så der kunne være

samarbejde mellem erhvervslivet og regeringen, hvilket blev kernen for udviklingen i deres

økonomi.

Denne udvikling var en del af Chaelbol-systemet. Dette system er en betegnelse på sydkoreas

industrikonglomerater

som er hvor der er enkelte moder-koncerner, som driver mindst 2 eller

flere forskellige virksomheder. Disse virksomheder har siden 60’erne haft også haft en stor

betydning for udviklingen i Sydkoreas økonomi. Der er nogle kendetegn for de sydkoreanske

Chaelbol virksomheder, som adskiller sig fra de japanske ziabatsu (tidligere kendt som keiretsu),

som de ofte bliver sammenlignet med:

• Chaebol virksomheder er primært ejet af familierne som etablerede selskaberne, mens at dem

fra keiretsu oftes er kontrolleret af en proffessionel ledelse.

• Chaebol har et centralt ejerforhold, mens keiretsu virksomheder har mere spredte og

overlappende ejerforhold.

• Chaebol virksomheder etablerede datterselskaber for at producere komponenter til eksport,

mens virksomheder i keiretsu fik eksterne virksomheder til det.

• Chaebol må ikke eje private banker, for at sikre staten kan påvirke bankerne. Keiretsu har ofte

gennem længere tid samarbejdet med en bank eller en bank-koncern for at sikre kredit

Regeringen har flere gange i deres vækst opmuntret mange virksomheder til at konkurrere, for at

http://da.wikipedia.org/wiki/Chaebol - læst d. 16/1.

der ikke skulle ske en monopol dannelse, så der kun var en enkelt der sad på magten inden for et

område, men at der var flere virksomheder som var med i kampen, og derfor undgå at nogle

virksomheder måtte lukke. Nogle eksempler på internationale og kendte konlomerater fra

Sydkorea er koncerner som Samsung, Hyundai og LG.

Sydkoreas daværende leder Park benyttede Chaebol virksomhederne til at udvikle landets

økonomi, ved at opmuntre til eksport og derfor lave om på det som den tidligere leder Rhee

opmuntrede dem til, nemlig import. De to største faktore for væksten via Chaebol var nemlig at

andre lande skulle låne penge af Sydkorea eller bare de Sydkoreanske virksomheder. Den anden

faktor var national favorisering, altså at andre lande skulle have Sydkorea som sin favorit når der

skulle handles. Derfor var den økonomiske vækst stærkt tilknyttet til udviklingen af landets

eksportindustrier. Væksten blev fordelt ud på mange forskellige produkter, eksempelvis var det i

50’erne og start 60’erne meget tekstilvare som der var vigtige, mens at i 70 og 80’erne var det

mere skibsværfter, minedrift, militærudstyr og kemisk industri som var det vigtigste.

Tilgangen til udlandsk teknologi var afgørende for væksten helt frem til 80’erne. Regeringen

udvalgte nogle selskaber som skulle lave specielle projekter, og sørge for at det til sidst blev

finansieret af udlandet. Disse projekter kunne blandt andet være at udvikle ny teknologi til

specielle områder, som til skibe, fjernsyn eller anden form for elektronik. Regeringen garanterede

for lånene til virksomhederene som en slags hjælp til at få projekterne igang, og bidrog også med

mindre tillægslån fra nationale banker. Det ender med, at i 1980’erne at det er ”Chaelbolerne”

der dominere den sydkoreanske industri

. Samtidig bidrog Chaelbolernes udviklig til at Sydkorea i

1985 for første gang kunne have et overskud i handelsbalancen. Chaebolerne havde også tilsidst

opnået at i større grad at være økonomiske uafhængige og ikke længere afhængige af regeringens

garanterede lån.

I 1990’erne formåede Sydkorea at blive en af de ledende NIC-nationer (Newly Industrialized

Contries), som er lande som for 30-40 årsiden var et udviklings-land (u-land) men nu er et industri-

land (i-land). Samtidig begyndte man at interessere sig mere for elektronik og højteknologiske

industrier, som de i dag er nogle af verdens bedste til, og har nogle af de førende produkter på

markedet, såsom LG og Samsung’s fjernsyn og telefoner. I 1997 skete der dog noget som gjorde at

http://da.wikipedia.org/wiki/Chaebol - læst d. 16/1

11 Chaeboler måtte lukke. Det der skete var at den asiatiske krise var brudt ud. Denne krise blev

kick-startet i Thailand på grund af exporten var presset. Det gjorde at den Thailandske valuta –

bath – faldt, og denne valuta hang sammen med den amerikanske dollar. Valutaen faldt fordi

udlandske investore begyndte at tvivle på det ”asiatiske eventyr”, som var at det gik rigtig godt for

de asiatiske lande. Da Sydkorea havde så mange udenlanske investore blev de hårdt ramt. Det

betød at Sydkorea pludselig ikke fik skudt penge ind i landet som de havde gjort tidligere, og det

fik nogle følger. Blandt andet steg arbejdsløs-

heden utrolig meget i hele asien.

I modellen

kan vi blandt andet se, at i

Sydkorea steg arbejdsløsheden fra 2,3 i

Oktober ’97 til hele 8,4 i September ’98.

Sydkorea måtte derfor gøre noget for at alle pengene ikke skulle slippe op, så de fik en ny mand på

leder-posten. Valget endte med at Kim Dae-Jung (også kaldet DJ) og han fik magten i 1998 hvor

krisen var værst. Den nye regering valgte at reformere økonomien på flere områder:

• Chaebolerne blev presset til at fokusere på en kernevirksomhed og fokusere mindre på andre

virksomheder.

• Chaebolerne måtte fordele sin ledelse, og blev opfordret til at oprette en proffesionel ledelse.

(Disse reguleringer blev gennemført for at forhindre at Chaebolerne skulle skjule tab og gæld i

datterselskaber)

• En skærpelse inden for reglerne for monopoldannelse (skærpelse af ’antitrustlove’) og

arveafgifter skulle gøre at familiernes muligheder for at beholde deres kontrol over sine aktiver

Disse ændringer gjorde faktisk at de Sydkoreanske ”Chaeboler” mindede mere og mere om de

japanske keiretsu.

Kim ”DJ” stod for en forsoningslinje over for nord og kunne som præsident realisere det, der siden

er blevet kendt som ”solskinspolitikken” over for Nordkorea, der var et radikalt nybrud med

tidligere tider uforsonlige konfrontation

. Med sprogbilledet ”solskinspolitikken” ville Kim ”DJ”

signalere politisk velvilje, økonomisk generøsitet og vise at han tog afstand til et halvt århundredes

Model og info fundet på: kortlink.dk/adb8 – læst d. 17/1

http://da.wikipedia.org/wiki/Chaebol - læst d. 17/1

Peter Frederiksen, Korea i konflikt og forandring. S. 183

militær konfrontation og ville vise vilje til afspænding og samarbejde gennem en god dialog og

udvekslinger. I oktober 1998 gav ”solskinspolitikken” sit første økonomsike resultat, da Sydkoreas

største industrikoncern Hyundai indgik en aftale med Kim Jong II (Nordkoreas daværende leder)

om at sende sydkoreanske turister på korte krydstogter til Kumgang bjerget på den nordkoreanske

østkyst. Aftalen gik på, at Sydkorea bidragede med 150 millioner dollar til den nordkoreanske

økonomi inden for det første halve år. Hyundai fik så tilsagn i Pyongyang om at etablere

industrielle produktionsfaciliteter til gengæld. Den første bilfabrik under sydkoreansk ledelse i

Nordkorea åbnede i forået 2002

I takt med mere samarbejde, den økonomiske vækst og den generelle velstandsstigning har der

udviklet sig en forbrugeradfærd i Sydkoreas største byer, som minder om den kultur vi kender her

hjemme i vores del af verden. I dag er Sydkoreas hovedstad Seoul en meget moderne storby, som

på mange punkter minder om andre storbyer som Singapore, Tokyo, New York og London.

Egentlig kunne man sige at de mennesker som lever i Sydkorea havde fået nogle nye værdier,

nogle værdier som minder mere om de vestlige værdier. Det hele skulle ikke kun handle om

familien og arbejdet mere, nu handler det også om at få succes, og være den man vil, og være

sammen med den man vil, og det ligner mere og mere den kultur vi kender her Europa, som

eksempel på det, er antallet af skilsmisser steget markant op gennem 90’erne

Sydkorea er også en del af et nyt projekt som gerne skulle stå færdigt i 2015. Dette projekt er

faktisk en hel by: Songdo. Projektet er ledt af Stan Gale fra firmaet ”Gale International”.

Songdo skal ikke bygges op fra en anden by, men det skal bygges på en slags platform ude på

vandet, de udvider simpelthen deres land på en måde og den samlede omkostning for at få lavet

denne by vil løbe cirka op i 35 milliarder, som betyder det vil blive verdens dyreste. Denne by er

planlagt til at blive en ny ”International CBD” (Central business district), som er et slags centrum

for forskellige landes handel og forhandlinger, og skal cirka være 6 km

stor og forbundet med

Seouls lufthavn med en cirka 21 kilometer lang bro. Songdo er et gigantisk projekt, og er dømt til

at blive en af – hvis ikke den mest – grønne by, men samtidig også en by med al den nyeste

Peter Frederiksen, Korea i konflikt og forandring. S. 184

Peter Frederiksen, Korea i konflikt og forandring.

teknologi. Når Songdo står færdigt i 2015 (hvis det holder tidsplanerne) vil der være 80.000

lejligheder, 5 km

kontorlokaler og ca. 1 km

detailhandler

På billedet på siden før, kan vi se et kort over hvordan de har planlagt at bygge byen, samt

hvad der skal være i bygningerne. Som vi kan se, skal der i de blå firkanter/bygninger skal

der være kontorer. I de orange firkanter/bygninger skal der være handel/kommercielle

bygninger. De sand-farvede områder skal der være boliger og i de grønne områder skal

der være grønne områder til offentlig brug, blandt andet en golfbane. Og det med de

grønne områder er en ting som er meget overvejet, for mange asiatiske storbyer har

problemer med luft forurening, mangel på plads og mangel på rent vand. Så for at gøre

dette bedre vil 40% af Songdos offentlige områder være grønt, og det inkludere en gen-

skabelse af Central Park fra New York på omkring 0,5 km

. Planlæggerne bag Songdo har

også tænkt meget på det med at det hele skal være grønt og miljøvenligt, så de har lavet

cirka 25 kilometer netværk af cykelstier, og gjort det nemmere og hurtigere at bruge den

offentlige trafik. Alt dette kan medføre at der er flere som bruger den offentlige trafik, som

betyder at Songdo vil få alle pengene ind igen. Men alt i alt, er det meningen at Songdo

skal være et samlingspunkt for handel og samarbejde med nærliggende lande, hvilket kan

gavne den Sydkoreanske økonomi, ved at der blandt andet kommer flere arbejdspladser,

men også en masse turisme, da det er en fuldstændig ny by med mulighed for shopping

og se hvordan det nyeste teknologi kan virke i ens hjem

Delkonklusion til afsnit 1

Efter have læst, set videoer har det været ret klart at Sydkoreas økonomi har været en rutche tur,

med nogle enkelte bump. Blandt andet steg Sydkoreas BNP uafbrudt helt fra 50’erne til 1996 hvor

den var højere end nogen sinde før, den lå på 12.732$ pr indbygger, på daværende tidspunkt lå

den danske BNP på 35.135$ pr. indbygger

(modellen er fra globalis.dk – den mørkeste af graferne er sydkorea den blå er Danmark og viser BNP)

http://sustainablecities.dk/da/city-projects/cases/songdo-sydkorea-smart-city-med-ambitioese-maal - læst d. 17/1

http://www.songdo.com/songdo-international-business-district/the-city/master-plan.aspx - læst d. 17/1.

http://www.globalis.dk/Land/Sydkorea/(show)/indicators/(indicator)/182/(country2)/218/(chart)/area - læst d.

17/1.

I modellen

kan vi se den sydkoreanske faldt ned til 7.814$ i 1998 (markeret med en rød cirkel) på

baggrund af den asiatiske krise som nævnt tidligere, så langt nede havde den senest været i 1992

hvor den var på vej opad. Efter den krise, gik det igen opad, det var i den tid der lige havde været

præsident-skift i Sydkorea som udførte ”solskinspolitikken”. BNP steg hele vejen op til 2007 og

nåede helt op til 21.876$ pr. indbygger (markeret med en grøn cirkel) som klart var det højeste

man havde oplevet i Sydkorea. Som nævnt var en af grundene til al fremgang Chaebolerne, som

regeringen direkte tjente penge på. Men der skulle selvfølgelig være nogle hoveder til at komme

med idéerne, og de som virkelig slog sig igennem var først og fremmest Park Chung-Hee og senere

Kim ”DJ”, som udførte hver sin politik, men på de rigtige tidspunkter, som skabte fremgang.

Samtidig med stigningerne i deres BNP er de også begyndt at blive mere modige, det kan især ses

på den by som de er ved at bygge: Songdo.

Afsnit 2 – Analyse

I det ovenstående kapitel har jeg skrevet om hvor vigtig Chaebolerne var for Sydkoreas udvikling i

deres økonomi, og så udviklingen deraf. I dette afsnit vil jeg se lidt mere på hvad der var bag

Chaebolerne, altså blandt andet bankerne og dem som uddannede sig i tiden, for skole systemet i

sydkorea er noget helt andet end det vi kender her hjemme i Danmark.

Sydkorea tænkte langsigtet (1980 – 1993)

Der har været et generelt problem med udviklingslande som er, at de ikke tænkte langsigtet når

det kommer til en økonomisk udvikling. I forlængelse af at kunne tænke og agere langsigtet, er det

også samtidig vigtigt at kunne iværksætte de nødvendige reformer, hvis en økonomisk udvikling

skal føres ud i livet

. Sydkorea havde ikke dette problem. De kunne nemlig tænke langsigtet,

lægge en plan, og føre den ud i livet. Årsagen til at Sydkorea ikke havde dette problem som

udgangspunkt var, at Sydkoreas embedsmænd og instutioner skabte den såkaldte teknokratiske

generation, som er en generation af tekniske eksperter eller økonomer. Et teknokratisk samfund

ledes af tekniske eksperter

. I landet var både embedsfolkene og politikkerne ret enige om hvor

landet skulle hen, rent økonomisk og udviklingsmæssigt, så der var ikke nogle debatter eller en uro

http://www.globalis.dk/Land/Sydkorea/(show)/indicators/(indicator)/182/(country2)/218/(chart)/area - læst d.

17/1

Mads Westerkam, Speciale i Offentlig Administration og Internationale Udviklingsstudier s. 79.

Mads Westerkam, Speciale i Offentlig Administration og Internationale Udviklingsstudier s. 80.

der forhindrede at udviklingen skred hurtigt fremad. Man kan egentlig sige, at når man skal

planlægge rent økonomisk skal man ikke tænke på det som en 100 meter sprint, men mere som et

marathon løb, altså man må tænke fremad, og ikke bare satse det hele med det samme, men at

man skal se mod horisonten og have mange delmål.

Samtidig skal der også være den rigtige bund for et udviklingsland til at blive et industriland. Med

det mener jeg, at alt fra produktionsanlæg, transport og kommunikation skal opbygges og

selvfølgelig skal befolkningen uddannes, så det ikke kun er en enkelt generation eller endda

enkelte personer som kan finde ud af det. Der kommer mere om uddannelse i landet senere.

Finansministeriet og politiske tiltag

Sydkorea valgte op igennem 80’erne og frem til ’93 at sammenlægge de forskellige økonomiske

instutioner der var både i staten og den i private sektor under en ”paraply”, et slags

finansministerium. Denne sammenlægning skabte en større fleksibilitet og samtidig et godt

fundament for et godt samarbejde i mellem den offentlige og private sektor. De positive ting som

kom ud af denne sammenlægning var blandt andet at alle informationer kom rundt til alle

institutioner, og at de kunne hjælpe hinanden på den måde. En anden positiv ting, rent

økonomisk, var at der kom et magtmodstykke til Chaebolerne, og de blev afhænginge af hinanden

så længe at Chaebolerne måtte tage lån i institutionerne.

Staten kom i denne periode (stadig 1980-93) med fire overordnede politiske tiltag. Disse var på en

måde stilet mod Chaebolerne, for tiltagene gik ud på at de også fik hjulpet de små og mellem store

virksomheder, så der ikke var dannet fuldstændig monopol, og fik hjulpet den enkelte borger.

Disse tiltag var:

Prisstyring

Sydkoreas stategi havde gennem tiderne altid været at den økonomiske udvikling skulle være

under kontrol af staten.

I slutningen af 1980’erne var der omkring 110 varer på det sydkoreanske marked som var under

årlig priskontrol, og der var forhandlinger mellem Chaebolerne og staten, for at undgå at der kom

et magtmisbrug mellem Chaebol-virksomhederne og de mindre virksomheder, som havde sværere

ved at følge med på markederne. Det var stortset alle vare på markedet som i en hvis grad skulle

påvirkes årligt, disse vare var blandt andet sukker, kaffe, stål, bilproduktion og elektronik.

Resultatorienteret statslig støtte.

Den Sydkoreanske stat samarbejdede som sagt med den private sektor, og hvis en fra den private

sektor kom med et initiativ, det kunne eksempelvis være nye forretningsområder eller nye

produktionsformer som opnåede et positivt resultat, blev det belønnet. Denne belønning kunne

blandt andet være flere forretningsområder, men kunne også sagtens være fordelagtige lånevilkår

fra de statsstøttede banker

. Men modsat var det sådan, at hvis man ikke søgte nye initiativer,

men blev ved de gamle og forældrede teknikker og teknologier, ville man blive ”staffet”. Straffen

kunne eksempelvis være at man ikke længere kunne låne penge eller bortfald af retten til at lave

nye forretningsområder

Finansmarkedet

Den Sydkoreanske stat begyndte fra midten af 80’erne at tillade privatisering af sydkoreanske

banker, men statens indflydelse på de sydkoreanske banker ville dog stadig foregå igennem

finansministeriet. Men det var ikke kun bankerne som havde risiko for at blive ”ramt” af disse

tiltag fra staten, men det var hele det finansielle marked i landet. Rent teoretisk skulle en lempelse

af tidligere regler, skabe en større uafhængighed mellem det finansielle marked og den

sydkoreanske stat. Rent praktisk ville det kun virke hvis den nationale økonomi gik den

nødvendige positive vej, og gav fremgang og udvikling som staten ville have.

Inden for aktier skete der en ret stor stigning i perioden 1985 til 1990. Stigningen lød på, af aktier

der blev solgt på børsen, en stigning helt fra 0,8 milliarder til 3,2 milliarder

. I de samme år havde

selve antallet af tilgænglige børsnoterede virksomheder steget fra 342 til at i 1991 være hele 686

virksomheder. Denne stigning var et forsøg på at sprede den store magt hos Chaebolerne ud på

flere invenstore og heraf ejere.

Kapitalmarkedet

Samtidig med at Sydkorea omstrukturerede finansmarkedet blev de nødt til at tage stilling til

globaliseringen. Det økonomiske politiske tiltag var derfor rettet mod en allerede eksisterende

kapitalflugt – altså hvor der sker store kapitalbevægelser ud af et land, som kan ske ved et lavt

renteniveau – som var fra det Sydkoreanske marked. Det var den sydkoreanske stat nemlig ikke

Mads Westerkam, Speciale i Offentlig Administration og Internationale Udviklingsstudier s. 83

Mads Westerkam, Speciale i Offentlig Administration og Internationale Udviklingsstudier s. 83 / 84.

Mads Westerkam, Speciale i Offentlig Administration og Internationale Udviklingsstudier s. 85

glad for, for investeringerne skulle gerne blive i sydkorea. Derfor blev der lavet regler omkring

kapitalflugt, som lød på at man ikke måtte overføre kapitalværdier med en værdi på over en

million dollers til andre lande. Straffene man kunne få for dette, startede fra 10 år til dødsstraf.

Uddannelse i Sydkorea

Uddannelse anses som meget vigtigt for Sydkoreanerne, og andelen af børn i sydkorea som går i

grundskolen ligger helt oppe på 99,3% og antallet af dem som gennemfører grundskolen ligger på

98,8%

(i 2008) hvilket betyder, at stortset alle børn kommer godt i gang med deres uddannelse.

Faktisk er det kun her i begyndelsen af 2012 at man er begyndt at stoppe med at have skole-timer

om lørdagen, i forhold til os her i Danmark som ikke har haft lørdagsskole siden cirka 1969, hvilket

også et tegn på at man har taget det meget seriøst med skolen.

I Sydkorea er det landets leder/præsident som udvælger hvem der skal være

Undervisningsminister, og da den tidligere præsident Kim ”DJ” mente at det var meget vigtigt med

uddannelse, var det en længere proces at vælge en minister. Denne minister bliver valgt ud fra

dennes akademiske baggrund.

Skolerne i Sydkorea har flere forskellige trin: Der er det første trin er grundskolen, hvor børnene

ofte er 6-7 år når de starter og 11-12 år når de er færdige – man kunne sige at det var det samme

som 1 til 6 klasse. I grundskolen har de fag som matematik, videnskab, engelsk, kunst og musik.

Det næste trin kaldes ”Mellemskolen”, som er en fortsættelse af grundskolen, så det er børn fra

12-13 når de starter i syvende klasse. Mellemskolen slutter allerede igen i niende klasse, hvor

eleverne er blevet 14-15 år. Når eleverne begynder på dette trin, forventes det at eleverne bliver

mere seriøse og arbejder hårdere end de gjorde i grunskolen. Reglerne bliver også hårdere når de

kommer op på dette trin: de skal gå med uniform, og deres frisurer skal være næsten ens –

selvfølgelig menes der at drengenes frisure skal ligne hinandens, og pigernes skal ligne hinandens

og ikke alle sammen ens. Fagene på dette trin bliver også svære, her har de eksempelvis fag som

samfundsfag, videnskab, teknologi og økonomi – hvilket man for det meste kun har i gymnasiet

her i Danmark.

Stort set alle eleverne gør meget ud af, at få gode karaktere så de kan komme ind på de bedste

gymnasier/videre gående uddannelser, og mange føler sig presset, så derfor er der også mange

http://www.globalis.dk/Land/Sydkorea/(show)/indicators - læst d. 18/1

som har en slags mentor som de besøger og får undervisning af i fritiden, så de kan være endnu

bedre når de kommer i skole.

Det næste trin er high school (det som vi kender som gymnasie her i Danmark), og er elever fra

alderen fra 15-16 til når de er færdige med ”3.G” og er cirka 18-19 år. Eleverne kan i dette trin

vælge forskellige linier som vi også kan her i Danmark, så de kan vælge de linier som har relation til

det de vil uddanne sig til efter gymnasiet. For eleverne som går på ”high school” er det ikke

unormalt at de først er hjemme ved midnat. De sidder nemlig meget på skolen efter timerne for at

lave lektier, læse til den næste dag osv

Gymnasiet er ikke obligatoisk som mellemskolen er, men en undersøgelse fra 2005 lavet af OECD

har vist, at 97% af de studerende gennemføre gymnasiet, som var den højeste procentdel

registreret i verden i det år

Det næste trin i uddannelsen er College – vi kender det som universitetet. I 1980’erne lykkedes det

over en tredjedel af dem som ville fra gymnasie til universitet at komme ind. Dem som ikke kom

videre, risikerede at de ikke kunne få mulighederne for en social og økonomisk fremgang

Antallet af de studerende på en videregående uddannelse var også steget meget i årene fra 1960

til 1987. Stigningen lød på hele 1,2 millioner flere studerende, som betød at de var 1,3 millioner

studerende i 1987 – dette hang nok sammen med, at befolkningstallet i disse år også steg til

næsten det dobbelte. Sydkorea var på daværende tidspunkt kun overgået af USA med antallet af

videregående studerende.

Et problem med de mange studerende var, at alle ville gerne have en ledende position, men der

var simpelthen ikke nok jobs, så mange måtte acceptere en lavere positioner. Mange kvinder blev

især nødt til det på grund af der var en del kønsdiskriminering og at mændende blev i højere grad

valgt end kvinderne. Derfor kan man også se en del flere mænd på de ledende poster.

Fokus på en Chaebol – Hyundai

Selvom jeg lige har påpeget at uddannelsen var meget vigtig, er manden bag Hyundai ikke

uddannet som sådan. På grund af hans families arbejde og økonomi var Chung ”fanget” i

fattigdomen. Chung ville endda selv gerne have været skolelære, men det eneste skole han gik på

http://en.wikipedia.org/wiki/Education_in_South_Korea - læst d. 18/1

var en konfuciansk skole som var drevet af hans bedstefar. Det var en skole som havde den

konfucaianske religion fra kina, som værdsatte de ”gamle”-værdier, som familie og venner, og ikke

så meget med økonomi og teknologi. Det skal vel og mærket og siges, at Chung blev født i 1915, så

på daværende tidspunkt var der heller ikke sket den store økonomiske forandring endnu. Men da

Chung blev 14 tog han til hovedstaden Seoul og begyndte at arbejde som bud hos en rissælger

Manden der havde denne rishandel gik desværre konkurs, og Chung overtog derfor butikken. Det

varede dog kun til 1940 hvor Japan forbød al privat ris-handel.

Chung havde en vis form for forretningstalent. For han så hurtigt efter den japanske kapitulation,

at der var nogle muligheder i de amerikanske soldater som holdt til i Sydkorea. Han tilbød nemlig

den amerikanske hær at bygge barakker til dem, som der dengang havde været stort behov for. Så

i 1947 etablerede han på den baggrund et ingeniør og bygge firma: Hyundai. Som på koreansk

betyder moderne eller nutidig

Efter Koreakrigen var der brug for genopbygning i Sydkorea. Hyundai tog sig til opgave at bygge

veje, dæmninger, havne og boliger, og det var kick-starteren til det kæmpe Hyundai-imperium.

I 1965 var Hyundai den første koreanske virksomhed som lavede noget i udlandet, nemlig i

Thailand, hvor de byggede en motorvej. I samme år byggede de også en havn i Vietnam. I år 1967

begyndte Hyundai på det som de i dag er mest kendt for, i hvert fald her i Danmark, nemlig biler,

firmaet blev kaldt for Hyundai Motors

Da året blev 1976 var Hyundai ved at blive et kendt brand, især fordi de havde virksomheder til

stort set det hele. De lavede boliger, kæmpe skibe, veje, biler osv, og man må sige at år 1976 var et

som skrev sig ind i historien. Hyundai’s byggefirmaer modtog op til 900 million dollar enterprise

kontrakter. I Saudi Arabien lavede de en kæmpe havn i Jubail, til et beløb på hele 940 millioner

dollars! Hvilket hos andre Koreanske virksomheder var helt utænkeligt beløb. Året bød også på en

kontrakt til boligkomplekser til 520 millioner dollars i Jebba, Nigeria

Peter Frederiksen, Korea i konflikt og forandring s. 178.

http://www.hyundaigroup.com/eng/hyundai/history.html - læst d. 18/1.

I 1983 kom deres næste store firma, som var ”Hyundai Electronics” som skulle være med i deres

biler, skibe og maskinebygning. På dette tidspunkt var det blevet mere og mere med eksport, og

det blev deres elektronik også, og kom i mange andre virksomheders skibe.

Hyundai Motors oplevede også et stort opsving i 80’erne. De blev nemlig arbejdspartnere med

japanske Mitsubishi, og de fik andel i den erfaring og teknologi som japanerne havde. Til gengæld

fik Mitsubishi 15% af aktiebeholdningen i Hyundai Motors

. Dette var begyndelsen på en massiv

eksport af koreanske biler, specielt til USA, hvor der i 1986-87 blev impoteret mere end en halv

million koreanske biler. Alene i 1987 blev der importeret over 40.000 biler fra Hyundai om

måneden.

Delkonklusion til afsnit 2

Gennem analysen har jeg fundet frem til, at hvis man ville frem på markedet, før at det blev

”populært” at tage en uddannelse, skulle man have en vis form for talent eller være i familie med

nogen af dem som var ledere. Eksempelt med Chung som fik en god idé og fik derefter oprettet en

milliard virksomhed er utroligt inspirerende, men vil man tage den lidt mere ”sikre” vej skal det

være gennem uddannelse. Som jeg også fandt ud af i min analyse, kan man se at det blev mere og

mere attraktivt at tage en uddannelse i Sydkorea. Den slags udvikling kan man også kan se her i

Danmark, hvor ifølge Danmarks statistik, at 35 årige har gennem de sidste 10 år blevet mere og

mere uddannet, og flere får en længere varende uddannelse.

Ser man på hvad politikkere gør, har de i hvert fald i Sydkorea gjort et stort arbejde for at prøve at

få mange virksomheder til at have en andel på markedet, og at de penge som de indtjener, bliver i

Sydkorea, hvilket var meget fornuftigt gjort, for i dag er de på top 20 over de rigeste lande.

Afsnit 3 – Diskuter

Diskuter hvorvidt der kan argumenteres for, at er sket en ændring i parameterindsatsen i de

Sydkoreanske eksporterhverv

Alle kan vist godt blive enige om, at den udvikling der er sket i Sydkoreas økonomi er helt utrolig,

og er ikke til at diskutere. Men vejen der hen kan helt sikkert. Jeg har valgt at forstå det som der

Peter Frederiksen, Korea i konflikt og forandring s. 179.

er sket ændringer i parameterindsatsen for de varer som bliver eksporteret af Sydkorea. Så jeg har

valgt at fokusere på elektronikken, som de er rigtig kendte for i dag, i den første del af dette afsnit.

Ændringer i produkterne

Korea har været kendt for at være fattigt, og at man kunne få billig arbejdskraft i landet.

Produkterne derfra var også ”kendt” for ikke at være i den bedste kvalitet, fordi de ikke havde

midlerne. Egentlig kunne man sige at der blev fokuseret mere på kvantitet end kvalitet, men lige

præcis den del vil jeg sige der blev lavet om på. Man kunne eventuelt se ind under de fire P’er og

så ind under ”Produkt” og produktbegrebet:

Her kan vi se at der er punkter om selve produktet og dets funktion, kvalitet, design og

mærkenavn. Alle disse punkter vil jeg sige er forbedret i stor stil. LG Electronics tester deres

produkter helt igennem. Eksempelvis bliver deres fjernsyn testet for billed fejl fuldstændig, lyden

fra højtalerne bliver testet i et rum som er fuldstændig lydtæt fra andre lyde så både funktionen

og kvaliteten er i top. Når alt er blevet testet, tager de nogle enkelte fjernsyn og de bliver pakket

som de ville når de bliver sendt afsted og eksporteret, og testes om det vil holde i forskellige

situationer, ved at de taber pakkerne med vilje, ryster dem som de vil blive i lastrummet i en

lastbil. Hvis noget går i stykker, starter de forfra. Man kunne også se på denne model:

Og ser på de tre ydre cirkler:

Den første ”Funktionel kvalitet” er hvor god produktets evne er til at opfylde sin hovedfunktion.

Det kan eksempelvis være en mobiltelefons evne til at eliminere støj når man snakker med andre.

Her kan vi bruge LG igen som eksempel da de også laver mobiltelefoner og har gjort de i lang tid.

Mobiltelefonerne har også gået igennem en nærmest revolution i løbet af de sidste år, og man må

sige at for tiden er Sydkorea som har LG og Samsung i hvert fald med i kapløbet om at være forrest

og først med det nye, selvom de er op mod andre store virksomheder som Sony Ericson, Nokia og

Apple. Men sådan har det ikke altid været. Mobiltelefoner har i sin tid været noget som har været

lidt usikkert, og ofte var der problemer med det ene teknologi eller noget andet som forbindelsen,

hvilket man er blevet meget bedre til i dag, og man kan stort set stå på hele jorden og stadig ingen

problemer have med støj eller dårlig forbindelse. Designet på mobiltelefoner er også ændret helt

enormt, og kan gå ind under den næste cirkel: Smagsmæssig kvalitet som nemlig kan være

designet på et produkt. Hvis vi bruger vores eksempel med mobiltelfoner igen, kan man se en

tydelig forskel på designet på mobiler som kom på markedet for 10 år siden og dem som kommer

på markedet nu. Dem for 10 år siden var store klodser med taster som virkede det første år, mens

at dem der kommer på markedet nu er helt tynde, men stadig i så god kvalitet, at selvom man

taber dem, knækker de ikke. Det sidste punkt for at få en god produktkvalitet er tilægsydelser,

som blandt andet kan være service, garanti, image osv. Alle disse punkter er også klart forbedret.

Man finder ikke længere ”bambus-modeller” fra Sydkorea (eller de andre asiatiske lande), som

eksempelvis er computere som der bliver lavet 1000 af, sendt på markedet og bliver solgt til en lav

pris pga. kvaliteten ikke er så høj. Det som er bagdelen ved bambus-modellerne foruden at

kvaliteten ikke er i top er, at der oftes ikke bliver laver reserve dele ved siden af, så hvis

computeren går i stykker er det bare ærgeligt. Hvilket man ikke kan sige er en særlig god service

eller garanti – men det er producenterne fra Sydkorea i hvert fald kommet videre fra. De har god

service og garanterer at varene er i top stand, og det gør de blandt andet som nævnt tidligere ved

at teste varene i forskellige situationer. Skulle varen gå i stykker alligevel har LG i hvert fald tonsvis

af ekstra reservedele klar til at sende afsted hvis nogen skulle mangle

. Så der er helt klart sket en

kæmpe ændring i kvalitet i det som Sydkorea sender ud, og kort sagt om ændringen vil jeg sige:

Kvalitet frem for kvantitet.

Ændringer hos virksomhederne

Virksomhederne der laver disse varer i Sydkorea har, i hvert fald størstedelen, været Chaebol-

virksomheder. Mange af disse virksomheder har små virksomheder under sig, som en slags

”datterselskaber”, og det ville mange andre virksomheder ikke turde. Eksempelvis ville en

virksomhed for 50 år siden være glad for den succes den havde, og bare beholde den og have en

sikker indtægt, men sådan havde de det ikke i Sydkorea og ”Chaebolerne”. De havde nemlig en idé

om at de ville samarbejde tæt med disse virksomheder, og give dem goder i form af gode lån.

Men den form for udvidelse virksomhederne laver, kan man kalde en horisontal integration:

http://watch.discoverychannel.ca/megaworld/megaworld-south-korea#clip513200 – set d. 18/1

For som vi kan se i den røde boks, er der en mulighed for horisontal integration ved at

virksomheden etablere en helt ny virksomhed. Som eksempel på det kunne jeg bruge den

virksomhed jeg har brugt i opgaven: Hyundai. De lavede en masse forskellige virksomheder, men

alle var ejet af ”The Hyundai Group” – et eksempel på en virksomhed de lavede, var selvfølgelig

Hyundai Motors som blev deres succes historie. Denne form for udvidelse laver virksomheder

oftes for at skabe vækst, og ved at eventuelt dominere flere af forskellige markeder. Hyundai

havde eksempelvis Hyundai Motors men også Hyundai Elevator, Hyundai Construction og en del

andre virksomheder, inden for helt andre områder. På den måde fik de en masse opgaver og

indtægter for forskellige kunder og lande.

Delkonklusion til afsnit 3

Konklusionen på denne diskussion er helt sikkert, at der har været nogle kloge hoveder bag alt det

der er sket, for man kan tydeligt se, at det har gået stort set alle virksomheder godt i de sidste

cirka 40 år. Sydkorea har også fået sig et helt nyt navn nu hvor LG, Samsung, Hyundai er begyndt

at lave så god kvalitet som de har nu.

Virksomhederne har også opnået helt utrolige standarter, inden for mange fag vel og mærket! De

ændrede sig på en smart måde ved at udvide og etablerede helt nye virksomheder med nye

målgrupper, produkter og forskellige form for service.

Alt i alt har hele Sydkoreas erhvervsliv og dem som eksporterede, udviklet og ændret sig på en

utrolig måde, som har været helt genialt fra starten af.

Konklusion

Sydkorea har helt sikkert været igennem – og helt sikkert en fortsættende – optur rent økonomisk,

men den slags kommer ikke af sig selv. Park Chung-Hee havde klart en hovedrolle helt i starten og

var den som begyndte at tænke i fremtid og økonomi.

Sydkoreas regering valgte nemlig at fokusere på noget nyt. På grund af den nye interesse blev

fiskeriet og landebruget mindre – rent procentmæssigt, for der kom nemlig en masse nye arbejde

og erhverv, men Sydkorea tjente stadig det samme som før på landbrug og fiskeri. Virksomheder

begyndte også at komme frem efter krigen med nye teknologier og nye idéer til at gøre og lave

ting og mange af disse virksomheder blev rigtig store og blev Chaebol-virksomheder. I starten var

det kun i Sydkorea disse virksomheder ”opererede”, men hurtigt fandt man ud af at den

Internationale økonomi, og andre lande måske kunne bruge de produkter man kunne tilbyde, så

på den måde begynde man at planlægge eksport ud af landet. Den første virksomhed som for

alvor kom ud over Sydkoreas grænser var Hyundai som var i Thailand og lave motorveje.

Regeringen handlede meget smart, for de lavede nogle tiltag, som eksempelvis var, at hvis nogen

tog et godt initiativ og det gik godt, blev den person/virksomhed belønnet, det gjorde det helt

klart mere attraktivt at give det et forsøg.

Men det selvfølgelig ikke alle som kan føre sine tanker ud til virkelighed, så derfor var det meget

klogt at få sig en uddannelse, som en tidligere leder af Sydkorea gik meget op i: Kim ”DJ”. Mange

af dem som kom igennem sin lange uddannelse fik som regel også en ledende post i en

virksomhed, for der var også sket i skift inden for virksomhederne. Det var ikke mere bare familien

som styrede det hele, men nu begyndte regeringen at sige at der blev nødt til at komme nogle

uddannede eksperter i teknologi og økonomi så det kunne fortsætte med opturen.

Alt dette gjorde at sydkoreanerne fik nogle penge i hænderne, og kunne tage nogle sats, og blive

mere kendt i udlandet, især på det skift fra kvantitet til kvalitet. Det at eksportere til udlandet blev

derfor meget attraktivt, og på grund af at sydkorea samarbejdede meget med USA, blev der

handlet meget, især biler fra Hyundai.

Opgaven resultat i en sætning:

Sydkoreas regering i samarbejde med virksomheder gik godt. Kvaliteten blev bedre og anerkendt.

Kilder og kildekritik

Jeg har valgt at skrive kort om nogle af mine kilder, for at vise jeg har været kildekritisk, da man

kan finde alt på nettet, inklusiv folks beretninger som er baseret på ingen ting, og derfor nemt kan

være opdigtede.

Bøger

Korea i konflikt og forandring af Peter Frederiksen.

Bogen er lavet i samarbejde med systime – som er side som har e-bøger til skolebrug, eksempelvis

vores IØ bog. Derfor mener jeg den burde være troværdig.

Lande i verden – Sydkorea af Rob Bowden.

Bogen her er skrevet som en del af en serie som er skrevet af Rob Bowden. Serien har indsamlet

informationer, kort, skemaer og fotos fra mange forskellige informationskilder som OECD og CIA,

derfor mener jeg den er meget troværdig.

Speciale

Speciale i Offentlig Administration og Internationale Udviklingsstudier af Mads Westerkam.

Jeg fandt denne opgave skrevet som speciale fra Roskilde universitet skrevet af en elev Mads

Westerkam. I hele opgaven har han haft fodnoter om hvor informationerne er fra, som jeg har

tjekket op på, og de er meget troværdige, i at det er enten Sydkoreanske forfattere eller

økonomer han referere til.

Sites

http://da.wikipedia.org/wiki/Chaebol

Wikipedia ses som mange en meget utroværdig side på grund af enhver kan gå ind og skrive. Men

det som wikipedia går meget op i, er at det netop skal være troværdigt, og anbefaler folk at

anvende kilder på hvor de har informationer fra, som der kommer flere og flere af, derfor mener

jeg det er troværdigt nok.

http://www.globalis.dk

Globalis har samlet en masse informationer fra næsten alle af verdens lande i samarbejde med FN,

som på en måde kan sammenlignes med et verdensparlament. Af den grund mener jeg denne side

er troværdig.

De resterende kilder:

http://en.wikipedia.org/wiki/Education_in_South_Korea

http://da.wikipedia.org/wiki/Chaebol

kortlink.dk/adb8

http://sustainablecities.dk

http://www.songdo.com

http://www.hyundaigroup.com