STX 3.g
GG 3a
SRP
Side 1 af 20
STX 3.g
STX 3.g
3.a
Studieretningsprojekt
Engelsk A, psykologi B
Abstract
This paper determines to account for youth, identity and group processes where prejudices and
discrimination are mentioned. Afterwards, an analysis of Toni Morrison’s The Bluest Eye is made,
focusing on the expression of the beauty ideal and racism within the United States in the 1940ies.
Finally, a discussion and estimation is set as to whether the society plays part in social heritage,
involving the phenomenon called the Rosenthal-effect. In the analysis, quotes from the novel are
pulled out implying racism to point out examples where the beauty ideal is stated. These acts are
further analyzed to conclude how the discrimination affects the black people and their psyche. The
main character and her family are used as examples in both the analysis, and the discussion and
estimation. The discussion considers whether a difference in the main character’s eye- or skin
color would change her actual situation, or if it is the mentality of the society which should be
changed. The paper concludes that the prejudicing society causes troubles within many families at
the time, mainly the blacks, making life especially hard on them. It also concludes that change
within the main character’s eye- or skin color would create a different lifestyle for her, avoiding
the problems she faces in the novel. In the end, it states that society plays major part according to
social heritage.
GG 3a
SRP
Side 2 af 20
Indholdsfortegnelse
Abstract ................................................................................................................................................ 1
Indledning ............................................................................................................................................ 3
Hovedafsnit .......................................................................................................................................... 3
Redegørelse...................................................................................................................................... 3
Ungdom og identitetsdannelse .................................................................................................... 3
Identitet........................................................................................................................................ 4
Erikson .......................................................................................................................................... 4
Riesman ........................................................................................................................................ 5
Grupper ........................................................................................................................................ 5
Fordomme og diskriminering ....................................................................................................... 6
Analyse og fortolkning ..................................................................................................................... 8
Toni Morrison ............................................................................................................................... 8
Problematiske familieforhold ...................................................................................................... 9
Skønhedsidealer – blå blå øjne .................................................................................................. 10
Racisme ...................................................................................................................................... 12
Diskussion og vurdering ................................................................................................................. 14
Social arv .................................................................................................................................... 14
Rosenthal-effekten..................................................................................................................... 15
Konklusion .......................................................................................................................................... 17
Litteraturliste ..................................................................................................................................... 19
GG 3a
SRP
Side 3 af 20
Indledning
Dette studieretningsprojekt beskæftiger sig med identitetsdannelse i splittede familier samt
ungdom, fordomme og diskriminering. Der vil først blive gjort rede for psykologisk teori om
ungdom og identitetsdannelse, hvor udviklingspsykolog Erikson vil blive inddraget. Herefter
nævnes sociolog Riesman. Sociologer med forskning i ungdom og identitet med udgangspunkt i
det moderne samfund vil ikke blive nævnt, da de ikke har relevans for analysen eller
diskussionen/vurderingen. Kritikpunkter af Eriksons teori vil derfor heller ikke blive beskrevet, da
disse omhandler hans manglende inddragelse af det moderne samfund, og opgaven fokuserer på
det amerikanske samfund i 1940erne. Dernæst vil der blive redegjort for gruppeprocesser,
hvorunder fordomme og diskriminering vil blive forklaret. Der vil blive inddraget et eksperiment,
der påviste diskrimination og konsekvenserne heraf. I sammenhæng med dette eksperiment vil
Rosenthal-effekten blive introduceret. Efterfølgende vil der blive anlagt en analyse og fortolkning
på romanen The Bluest Eye af Toni Morrison fra 1970, hvor der fokuseres på udtrykket af
skønhedsidealer og racisme i USA i 1940erne. Her vil der blive udtrukket citater fra romanen, som
beskriver det negative udfald af skønhedsidealet i samfundet. Afslutningsvis vurderes samfundets
rolle angående (negativ) social arv, hvor eksempler fra bogen vil blive brugt. Rosenthal-effekten vil
også blive inddraget i dette afsnit. Der vil herunder blive opstillet en diskussion om, hvorvidt
hovedpersonenes øjenfarve ville udgøre en ændring i hendes tilstedeværelse, eller om det er
samfundet, fokus skal falde på. Hovedpersonens rolle samt hendes familie vil blive brugt som
udgangspunkt heraf.
Hovedafsnit
Redegørelse
Der vil i dette afsnit blive udformet en redegørelse for psykologisk teori om ungdom,
identitetsdannelse og gruppeprocesser, herunder også fordomme og diskriminering.
Ungdom og identitetsdannelse
Ungdom har ikke altid været anset som en vigtig periode i menneskets liv. I industrialiseringen i
løbet af 1800-tallet blev den påkrævede uddannelsesperiode forlænget grundet behov for
uddannet arbejdskraft. Dette førte blandt andet til en længere og mere selvstændig
GG 3a
SRP
Side 4 af 20
ungdomsperiode.
1
Taler man om ungdom i en psykologisk forstand placerer man begrebet inden
for udviklingspsykologi, hvor Erikson kommer ind i billedet. Men først en definition:
Identitet
Ordet identitet kommer af det latinske ”idem”, som betyder ”det samme”. Der tales om en
personlig identitet, hvor mennesket er i overensstemmelse med sig selv på vigtige tidspunkter,
men også forskellig fra sig selv, forstået således, at man ændrer sig gennem livet, hvor de vigtigste
sider af personen forbliver de samme. Derudover nævnes social identitet, hvor personen
sammenligner sig selv med sin omgangskreds, samt overvejer ligheder og forskelle mellem sig selv
og dem. Individet har dog stadig sin egen identitet på vigtige områder. Begge typer identitet
indikerer, at individet afgrænses som menneske og kan defineres såvel af andre som af sig selv
som en bestemt personlighed.
2
Erikson
En udviklingspsykolog, der ikke kun beskæftiger sig med udviklingen i barndommen, men i hele
livet, er Erik H. Erikson. Han udviklede i USA i 1960’erne
3
en stadieteori, der inddeler
menneskelivet i otte faser. I den femte fase placerer han det 13-18årige menneske, hvorfor denne
fase er relevant at hive frem. Modsat Freuds stadieteori, der fokuserer på det 0-6årige barn, er
Eriksons ikke bare mere omfattende i forhold til hele menneskets liv, men udpeger samfundet og
ikke det seksuelle, som den væsentligste påvirkning af menneskets udvikling. Derudover
indeholder alle Eriksons stadier en form for opgave, mennesket skal løse. Afhængig af, hvordan
denne opgave løses af den enkelte, kan mennesket udvikle sig på en god eller dårlig måde.
Opgaven i den femte fase mener Erikson er identitet kontra splittelse. Mennesket funderer over
sig selv i denne fase og afprøver forskellige roller i diverse sammenhænge.
Lykkedes det individet
at forene sine roller, skabes en grundlæggende følelse af identitet, og personen får derfor en
positiv afslutning på fasen. Lykkedes det derimod ikke, kan personen få en følelse af splittelse,
hvilket kan føre til forskellige kriser. Erikson mener dog, at disse kriser er løselige.
4
Han kalder den
vellykkede afslutning på fasen positiv identitet og forklarer, at man i denne situation opnår en god
1
Schultz Larsen, Ole: Psykologiens Veje. 1. udg. Systime A/S, 2009 s. 281
2
Schultz Jørgensen, Per: Identietsdannelse i ungdomstiden. Brørup, M. m.fl.: I: Den nye psykologihåndbog. 1. udg.
Gylendal Uddannelse, 2001, s. 167
3
Identitetsdannelse i ungdomstiden, s. 169
4
Levander, Martin m.fl.: Anvendt Psykologi. 5. udg. Systime, 2008, s. 182-184
GG 3a
SRP
Side 5 af 20
fornemmelse af, hvem man er samt en vished om, at man får anerkendelse fra mennesker af
betydning for individet. Fejler den unge derimod opgaven i fasen kan personen i trods eller afmagt
lægge afstand til omgivelsernes forventninger og krav – her peger Erikson særligt på forældrene
som en vigtig faktor. Ved en sådan situation mener Erikson, at den unge danner en negativ
identitet. Udover en positiv eller negativ identitetsdannelse, kan den unge også komme ud for
identitetsforvirring. Her magter mennesket ikke at opretholde et stabilt billede af sig selv, hvorved
der er tale om en voldsom krise, da den unge føler sig ”hevet i”. Det kunne for eksempel handle
om seksuelle behov eller præstationsforventninger.
5
Riesman
David Riesman var amerikansk sociolog og inddrager, som Erikson, samfundet som vigtig faktor i
sin teori om unges udvikling af identitet. Han introducerer begrebet socialkarakter, hvilket han
forklarer som et ”konformitetsmønster”, der kan beskrives som et produkt af samlede erfaringer
fra forskellige grupper. Han understreger, at socialkarakter ikke er det samme som identitet, men
derimod skal forstås således, at det beskriver vigtige samfundsmæssige forudsætninger for, at
mennesket opbygger en personlig identitet.
6
Hvis en person skal udvikle et sådant
konformitetsmønster, har han/hun brug for at tilhøre en form for gruppe.
Grupper
Mennesket er et socialt væsen, der udvikler sin identitet gennem tilknytninger til og i samspil med
andre. En gruppe kan kort defineres som en relation mellem personer med fælles mål.
7
I
grupperne eksisterer roller, normer og samhørighed. Roller vil i denne sammenhæng sige, at der
er visse forventninger til det enkelte medlems adfærd. Normer svarer til regler for, hvordan
gruppemedlemmerne bør opføre sig, og samhørighed kan være med til at styrke følelsen af at
være en gruppe. Disse komponenter kan være af formel eller uformel karakter, men vægter, trods
karakter, lige meget for gruppen. Er de dog af uformel karakter – svarende til uskrevne regler –
kan det volde problemer for det enkelte gruppemedlem i visse situationer. Herudover kan det at
være medlem af en gruppe have afgørende betydning for, hvilket menneske man er, da det spiller
en stor rolle angående, hvilken selvopfattelse, en person får. Dette er alt afhængig af, hvilken
5
Identitetsdannelse i ungdomstiden, s. 168-169
6
Identitetsdannelse i ungdomstiden, s. 169-170
7
Anvendt psykologi, s. 263
GG 3a
SRP
Side 6 af 20
gruppe, man tilhører. Der opstår gruppetænkning, hvilket vil sige, at man i en gruppe har samme
holdning til noget. Forholdet mellem forskellige grupper kan både være fredsommeligt eller
konfliktfyldt.
8
Det konfliktfyldte forhold munder som regel ud i, at der i gruppen eksisterer
fordomme om andre grupper.
Fordomme og diskriminering
Ifølge socialpsykologer skal fordomme forstås som en holdning, mens diskriminering er en
handling.
9
Fordomme og diskriminering opstår på baggrund af stereotyper, hvorfor Theodor W.
Adorno, tysk filosof og sociolog
10
, må inddrages. Han har bidraget til udviklingen af en teori om
den autoritære personlighed, med udgangspunkt i Freuds psykoseksuelle faseteori. Her fandt han
blandt andet, at folk med en autoritær baggrund ofte er fordomsfulde og racistiske, og at deres
undertrykte aggression overføres på svagere og underordnede individer – for eksempel etniske
minoriteter. Dog kritiseredes hans teori blandt andet på, at fordomme som regel optræder i
bestemte historiske kontekster,
11
hvilket USA udgør et perfekt eksempel på. Slaveri var udbredt i
Amerika fra 1400-tallet frem til midten af 1700-tallet,
12
hvorfor det må ligge i amerikanernes
mentalitet, at sorte er af lavere social rang. Denne historiske baggrund udgør også grundlaget for
stereotype opfattelser, ifølge G. W. Allport
13
. Stereotyper kan nemt udvikle sig til fordomme og
diskriminering, hvilket er blevet bevist ved et eksperiment med hvide, 9årige elever og deres
lærerinde, Jane Elliot, i 1968:
A Class Divided
Formålet med forsøget var at vise eleverne, hvordan det føltes at blive udsat for diskrimination.
Dette blev gjort ved, at Jane Elliot den ene dag fortalte sine elever, at alle med brune øjne var
bedre end dem med blå øjne. De brunøjede fik at vide, at de var de ledende i klassen, og fik
fordele såsom længere frikvarterer. De blåøjede skulle derimod komme sidst ind i lokalet og sidde
bagerst i klassen. Derudover fik de en krave som symbol på deres mindreværd. I løbet af en enkelt
8
Jette Hannibal: Kursus i socialpsykologi:Gruppeprocesser September 2001, s. 2
9
Jette Hannibal: Kursus i socialpsykologi: Stereotyper, fordomme og diskriminering September 2001, s. 5
10
Henrik Palsmar. ”Adorno, Theodor Wiesengrund” leksikon.org. 2 Januar 2006
http://www.leksikon.org/art.php?n=17 (Besøgt den )
11
Gruppeprocesser, s. 3
12
Den Store Danske: Slaveri - Slavehandel og Slaveriets Afskaffelse 08 marts 2010
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Afrika/Vestafrika/slaveri/slaveri_%28Slaveriets_afskaffe
lse%29 (Besøgt den )
13
Stereotyper, fordomme og diskriminering, s. 3
GG 3a
SRP
Side 7 af 20
dag blev de blåøjede dårligere i skolen, deprimerede, vrede og beskrev sig selv negativt. De
brunøjede blev derimod ondskabsfulde og undertrykkende i deres adfærd. Dagen efter fortalte
Jane Elliot, at hun havde løjet, og at det faktisk var børnene med blå øjne, der var bedre, hvorefter
mønsteret fra dagen inden skiftede. Ved slutningen af anden dag i forsøget afslørede Jane Elliot
formålet med øvelsen for eleverne.
14
De kunne nu forstå, hvor forfærdeligt fordomme og
diskriminering er. Jane Elliot medvirkede i forsøget første gang dagen efter Martin Luther King blev
skudt, da hun syntes journalisterne, som omtalte sagen, have en arrogant attitude, der i høj grad
indikerede et ”os” og et ”dem”. Hun udtalte: ”If white male adults react this way, how are my 3
rd
grade students going to react?”
15
Der blev foretaget to gentagelser af forsøget, senest i 1985.
Forsøget kan af etiske årsager ikke længere gentages, men bruges i dag som eksempel på
processer vedrørende stereotyper, fordomme og diskriminering. Et relevant psykologisk begreb,
der beskriver udfaldet af dette forsøg er Rosenthal-effekten.
Rosenthal-effekten
Kort defineret vil Rosenthal-effekten sige, at menneskets adfærd påvirkes af de forventninger, som
omgivelserne giver udtryk for. Forsøget kaldet ”A Class Divided” fra 1968 er et eksempel herpå, da
man kan tale om raceforventninger. Navnet til effekten stammer fra en amerikansk psykolog ved
procent af dem. Han fortalte lærerne, at denne gruppe elever ville gøre markant fagligt fremskridt
i forhold til resten. Efter et år viste fornyede tests, at de udvalgte børns intelligenskvotient var
forbedret så markant, at det ikke kunne være en tilfældighed. Interviews med lærerne påviste
senere, at den udvalgte gruppe på en måde var blevet positivt særbehandlede, trods lærernes
uvidenhed om tilfældigheden af udvælgelsen. Det kom også frem, at lærerne ikke havde
anerkendt elever uden for gruppen, der også havde gjort fagligt fremskridt i løbet af året.
16
Forsøget påpegede, at lærernes adfærd som udfald af den tro, de var i om, at visse børn ville klare
sig bedre, blev stærkt påvirket heraf.
14
Stereotyper, fordomme og diskriminering, s. 5
15
A Class Divided. 1985. Instruktion: PBS Frontline. Ukendt dato.
http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/divided/ (Besøgt d. )
16
Apropos Kommunikation: Rosenthal-effekten. Ukendt dato.
http://www.aprokom.dk/cm700/ (Besøgt den )
GG 3a
SRP
Side 8 af 20
Nej tak til fordomme!
Ønsker man at afstå fra stereotyper og fordomme, skal en teori om overordnede mål inddrages.
Her menes det, at man ved at sætte to grupper sammen om at løse en fælles opgave vil skabe
gensidig respekt grupperne imellem, hvorved det stereotype billede, grupperne har af hinanden,
vil blive revideret. Herudover eksisterer kontakt-hypotesen, der blev introduceret af Gordon
Allport, amerikansk personlighedspsykolog
17
i 1954. Kontakt-hypotesen går ud på, at mennesker
med modsatte gruppetilhørsforhold skal bringes i kontakt med hinanden, så de kan udvikle mere
adskilte opfattelser af hinanden. Skal dette møde have et positivt udfald kræver det dog, at fire
forhold opfyldes: kontaktgrupperne skal have omtrent samme social og økonomisk status, og
kontakten skal foregå under omstændigheder, hvor samarbejde og indbyrdes fællesskab kræves.
Derudover skal gruppekontakten være af uformel karakter, således der opstår muligheder for, at
de involverede kan lære hinanden at kende, og gruppekontakten skal virke nødvendig samt
understøttes af samfundet. Opfyldes alle krav ikke, mindskes chancen for reducering af de
gensidige fordomme grupperne imellem.
18
Analyse og fortolkning
Dette afsnit beskæftiger sig med en analyse og fortolkning af Toni Morrisons The Bluest Eye med
fokus på, hvordan skønhedsidealer og racisme kommer til udtryk i USA i 1940erne.
Toni Morrison
Toni Morrison blev født den 18. februar, 1931 i Lorian, Ohio, USA. Hun var nummer to af fire børn i
en sort arbejderklassefamilie.
19
Hendes debutroman blev The Bluest Eye, hvilken udkom i 1970 og
udspiller sig i Lorin, Ohio, hvor Morrison selv blev født og voksede op. Temaerne i hendes romaner
er primært racistisk undertrykkelse, som hun selv har oplevet det, samt feminisme.
20
Ønsker man
at forstå Morrisons fokusområder, skal man tage et kig på hendes families baggrund. Hun voksede
17
Den Store Danske: Gordon Willard Allport 28. januar 2009
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Gordon_Willard_Allport (Besøgt den
)
18
Kuschel, Rolf og Per Schultz Jørgensen: Socialpsykologi - en introduktion: Fordomme og diskrimination. 1. udg.
Frydenlund, 2006, s. 66-67
19
MLA style: Toni Morrison - Biography. Nobelprize.org. Ukendt dato.
http://nobelprize.org/nobel_prizes/literature/laureates/1993/morrison-bio.html (Besøgt den 9.12.2010)
20
Niels Vestergaard: Hele Portrættet af Toni Morrison. Emu.dk. Ukendt dato.
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/forfatter/forfatterweb/oversigt/zmorrison00/print_zmorrison00 (Besøgt den
)
GG 3a
SRP
Side 9 af 20
op med en far, der havde en voldelig tilgang til hvide grundet hans egen opvækst. Han oplevede i
sin ungdom, at hans jævnaldrende blev dræbt af Ku Klux Klan, og at hans egen far mistede sin gård
til en hvid svindler. Disse hændelser bidrog til Morrisons fars udvikling af en form for racisme
overfor de hvide, da sorte i hans øjne var en langt mere moralsk overlegen race. Denne racisme
kom til udtryk ved farens aggressive adfærd over for de hvide. Herved kan det siges, at Morrisons
far selv var fordomsfuld og diskriminerende over for de hvide, da hans tanker om dem var
stereotype. Farens forhold til racer og opdelingen af samme kan have haft indflydelse på
Morrisons fokusområder og skrivestil.
Problematiske familieforhold
The Bluest Eye foregår som nævnt i 1940erne i Lorin, Ohio, hvor Morrison selv voksede op.
Hovedpersonen i romanen – Pecola Breedlove – er en elleveårig pige, der bliver tæsket af sin
ældre bror, nedgjort af sin mor og andre samt seksuelt misbrugt af sin far. Som konsekvens af
voldtægten bliver Pecola gravid, men mister dog barnet. Hendes mor vil ikke tro på, hvad der er
sket, og banker som respons sin datter. Historien er fortalt fra forskellige perspektiver, hvilket ikke
giver læseren en følelse af at have en troværdig fortæller. Derimod får læseren indblik i de
forskellige karakterer samt deres baggrund, hvilket kan have stor betydning for en vis forståelse af
deres reaktionsmønstre og identiteter. Herudover har den primære fortæller – Claudia MacTeer,
en veninde af Pecola – som voksen et perspektiv på hændelserne, som den forstyrrede Pecola ikke
har, grundet en voldsomt problematisk opvækst.
Cholly Breedlove
En faktor, der har bidraget til Pecolas hårde opvækst er hendes far, Cholly. Han udsættes for en
traumatisk oplevelse i sin ungdom, da han bliver opdaget af to hvide i at dyrke sex. De tvinger ham
til at fortsætte mens de ser på og griner hånende. Chollys had udviklet af skammen over
hændelsen bliver ikke rettet direkte mod de hvide, men derimod mod pigen, han er sammen med:
”Never did he once concider directing his hatred toward the hunters. Such an emotion would have
destroyed him. They were big, white, armed men. He was small, black, helpless.”
21
Grundet hans
opvækst med raceundertrykkelse er det ham ikke muligt at rette sit had mod den faktiske grund til
hans skam. Han ser det måske ikke engang som en mulighed, da hans mentalitet fortæller ham, at
21
Morrison, Toni: The Bluest Eye. 1. udg. Pan Books Ltd, 1990, s. 118
GG 3a
SRP
Side 10 af 20
han er lavere stillet end dem. Dette giver udslag i et undertryk had, som stadig Cholly stadig
besidder gennem hans ægteskab, hvilket går ud over hans kone, Pauline: ”He poured out on her
the sum of all his inarticulate fury and aborted desires. Hating her, he could leave himself intact.”
22
Projekteringen af stærke følelser, såsom had, gør, at Cholly dermed slipper for at se ind i sig selv
og finde den faktiske rod til hans problemer, hvilket må siges at være det racediskriminerende
samfund, han er opvokset og lever i. Disse undertrykte følelser driver ham i sidste ende til at
voldtage sin datter, da han i et beruset øjeblik ser hende, som han så sin kone dengang de mødtes
og var forelskede. Han kan i dette øjeblik ikke forstå, hvorfor Pecola har det svært, men ved dog
ikke, hvad han skal stille op: ”She was a child – unburdened – why wasn’t she happy? […] What
could a burned-out black man say to the hunched back of his eleven-year-old daughter?”
23
Citatet
viser, hvordan Cholly ikke har forståelse for sin datters hårde opvækst, gjort problematisk først og
fremmest af hendes egen familie, der er et produkt af det undertrykkende samfund. Han er ikke i
stand til at se den negative sociale arv, der eksisterer i familien. Faren oplever derudover en masse
følelser på en gang i øjeblikket, og kan ikke skille disse fra hinanden. Derfor stopper han ikke op og
overvejer, hvilken incestuøs handling, han er ved at foretage sig, men bliver derimod drevet
fremad af denne uvished: ”The confused mixture of his memories of Pauline and the doing of a
wild and forbidden thing excited him […] He wanted to fuck her – tenderly.”
24
Farens handling samt
hans tanker under incesten tyder på, at han har et psykisk problem. Tager man op til overvejelse,
hvilken opvækst han har haft, kan man måske forstå hans reaktionsmønster i lidt højere grad, end
hvis man intet kendte til hans baggrund, der som nævnt er præget af et undertrykkende samfund,
hvor fordomme er opstået på baggrund af et skønhedsideal.
Skønhedsidealer – blå blå øjne
Begrebet skønhedsideal skildrer, at der forekommer visse træk, mennesker finder attraktive. I USA
i 1940erne er det smukke lig med lys hud, hvilket skildres i reklamer og film: ”The implication is
that the billboards and movies are portraying only whites as beautiful.”
25
Som resultat af et sådant
opbygget samfund opfattes de sorte som grimme og mindreværdige. De kan dog ikke forstå
22
The Bluest Eye, s. 31
23
The Bluest Eye, s. 127
24
The Bluest Eye, s. 128
25
Maria Bring: Racism within African American communities in Toni Morrison’s The Bluest eye and Paradise. Lulea
University of Technology. Ukendt dato. s. 13
GG 3a
SRP
Side 11 af 20
præcist, hvorfor de bliver opfattet som grimme selvom de godt ved, at de er det. De er ikke i stand
til at se deres selvopfattelse som produkt af samfundets undertrykkelse, som man som læser af
bogen kan. Et eksempel på den manglende forståelse er Claudia MacTeer, der fortæller
størstedelen af Pecolas historie. Hun forstår ikke forventningen om, at alle piger bør ønske sig
hvide, lyshårede, blå-øjede dukker: ”The truly horrifying thing was the tranference of the same
impulses to little white girls.”
26
Hun er ikke i stand til at se, hvorfor hvide skulle være bedre end
sorte og udvikler derfor en følelse af jalousi over den opmærksomhed, hvide piger på hendes egen
alder får, som hun ikke gør. I et tilbageblik ved hun dog, at hun senere ændrer holdning til
dukkerne: ”I learned much later to worship [them], just as I learned […] that the change was
adjustment without improvement.”
27
Hun kan i sit voksenliv se, at hun kun har tilpasset sin
holdning til de sociale normer, ikke at den er forbedret. Med denne udtalelse ved hendes ældre og
klogere jeg, at hun, som alle andre på den tid, har taget det daværende skønhedsideal til sig og
accepteret det, da hun ikke har noget at stille op imod det. At skønhedsidealet primært har en
negativ effekt på de sortes mentalitet ses tydeligt af dette citat: ”[…] physical beauty. Probably the
most destructive idea in the history of human thought.”
28
Et oplagt eksempel at inddrage her er
hovedpersonen Pecola, da hendes opvækst tydeligt har båret præg af denne destruktive tanke.
Pecola Breedlove
Pecola beder hver aften Gud om blå øjne, da hun er af den overbevisning, at havde hun bare blå
øjne, ville hendes liv være lettere: ”If she looked different, beautiful, maybe Cholly would be
different, and Mrs. Breedlove too. Maybe they’d say, ”Why, look at pretty-eyed Pecola. We mustn’t
do bad things in front of those pretty eyes.””
29
I citatet ses det, at Pecola forbinder skønhed med
blå øjne samtidig med, at hun syder skylden på sig selv over de ting, der sker hende grundet
hendes øjen- eller hudfarve. Da blå øjne til en vis grad er lig lys hud må hendes mentalitet bære
præg af det opsatte skønhedsideal. En ellers simpel hændelse i bogen er beskrevet detaljeret med
fokus på Pecolas ønske om blå øjne. Det sker, da hun har købt nogle stykker slik, som er navngivet
efter en kendt dukke – Mary Jane – der bærer præg af skønhedsidealet på den tid: lys hud, blond
hår og ikke mindst blå øjne: ”To eat the candy is somehow to eat the eyes, eat Mary Jane. Love
26
The Bluest Eye, s. 15
27
The Bluest Eye, s. 16
28
The Bluest Eye, s. 95
29
The Bluest Eye, s. 34
GG 3a
SRP
Side 12 af 20
Mary Jane. Be Mary Jane.”
30
Det ses ud fra dette citat, at Pecolas drøm om at identificere sig med
det aktuelle skønhedsideal føltes mere opnåelig for hende, hvis hun bare indtager de blå øjne. Da
hendes ønsketænkning kun fokuserer på en ændret øjenfarve, men det af citatet ses, at hun bliver
Mary Jane – ikke bare får hendes øjenfarve – understreges det, at de blå øjne, hun ønsker sig, ville
være lig med lys hud. Hendes ønske om blå øjne er så stærkt, at det er det eneste billede, hun har
mulighed for at holde fast i til sidst i romanen, efter hun er blevet misbrugt anden gang og
derefter har mistet barnet. Her opfinder hun tilsyneladende en fantasiven, med hvem hun har en
samtale om sin nye øjenfarve. Det kan siges, at hun mentalt er blevet skubbet så langt ud grundet
manglende accept og omsorg fra sin familie, sine omgivelser og ikke mindst samfundet, at hendes
fantasi bliver virkelighed for hende. Hun er ikke i stand til at synke dybere psykisk, hvorfor hendes
underbevidsthed skaber en forsvarsmekanisme og lukker virkeligheden ude. Hun nævner i
samtalen med den fiktive person, at alle kigger misundeligt på hende. Hvad læseren ved er, at hun
forveksler medynk med misundelse, og at folk kigger på hende, da de ved, hvad der er hændt
hende. Alt dette som konsekvens af et liv i et fordomsfuldt og diskriminerende samfund, der
gjorde livet for mange mennesker i flere generationer hårdt.
Racisme
Når en fordom bliver til diskrimination er det grundet en handling. Racisme hører særligt til denne
kategori. De dårlige forhold i Pecolas familie bliver anvendt som grundlag for mobning, da
mobberne selv er sorte og derfor skal have andet end hendes hudfarve at slå ned på: ””Black e
mo. Black e mo. Yadaddsleepsnekked. Black e mo black e mo ya dadd sleeps nekked. Black e mo…”
They had extemporized a verse made up of two insults about matters over which the victim had no
control; the color of her skin and speculations on the sleeping habbits of an adult […] That they
themselves were black, or that their own father had similarly relaxed habits was irrelevant.”
31
Grundlaget, som mobberne vælger at slå ned på, bliver Pecolas fars sovevaner, da nøgenhed i
samtiden er tabubelagt. Sidste sætning i citatet skal stærkt fremhæves, da det indikerer, hvordan
selvværdet hos de sorte børn er så lavt, at de finder sig nødsagede til at udpege andre med flere
”fejl” end dem selv, og slå ned på disse. På den måde kan de projektere deres negative selvfølelse,
som samfundets skønhedsideal har skabt, over på et hjælpeløst offer og dermed føle, at de hæver
30
The Bluest Eye, s. 38
31
The Bluest Eye, s. 50
GG 3a
SRP
Side 13 af 20
sig selv en smule fra bunden af det sociale hierarki. Med denne tanke fastholdt skal det nævnes, at
der ifølge den mulatte Geraldine findes tre typer mennesker: hvide, negere og farvede: ”She had
explained to him the difference between colored people and niggers. […] Colored people were neat
and quiet; niggers were dirty and loud.”
32
Hun mener selv, hun er farvet og dermed ikke så socialt
lavt stillet som familien Breedlove. Hun opfatter tydeligvis mulatter som en langt finere klasse end
de sorte, da deres hudfarve er lysere. Derfor reagerer hun meget stærk da hun finder Pecola i sit
hjem, efter hun blev lokket derind af Geraldines søn: ””Get out,” she said, her voice quiet. “You
nasty little black bitch. Get out of my house.””
33
Hun agerer i foragt ved synet af den uskyldige
Pecola. Grundlaget for hendes reaktion kan være, at hun kæmper med sin sorthed, og opfatter
derfor Pecola som et nemt offer for hendes selvlede.
34
Hun kan også siges at identificere sig selv
med det aktuelle skønhedsideal, da hun ikke udadtil opfatter sig selv om ”rigtig sort”, hvorved hun
placerer sig selv på en piedestal. På denne piedestal møder læseren også karakteren Maureen.
Hun er af finere herkomst end Pecola og MacTeer-søstrene, da hun, som Geraldine, betegner sig
selv som ’farvet’. Da samfundet bærer præg af det daværende skønhedsideal, hvilket lægger til
grund for et eksempel på Rosenthal-effekten, bliver Maureen behandlet anderledes end de andre
børn i skolen, og hun betegner derfor sig selv som bedre end de andre: ”“I am cute! And you ugly!
Black and ugly e mos. I am cute!””
35
Citatet er fra en episode i bogen, hvor Maureen følges med
Pecola og MacTeer-søstrene hjem fra skole. Der startes et skænderi om, hvorvidt det er normalt at
se sin far nøgen. Graden af skænderiet bliver forværret, da Claudia i sin fortællerrolle lader
læseren vide, at hun bare ventede på en mulighed for at udtrykke sin vrede: ”I was glad to have a
chance to show anger […] because we had seen our own father naked and didn’t care to be
reminded of it and feel the shame brought on by the absence of shame.”
36
Claudias følelser af
jalousi over den gode behandling, Maureen ufortjent får, gør, at hun bliver rasende og dermed
udvikler skænderiet sig. At Claudia skammer sig ved ikke i forvejen at føle skam over at have set
sin far nøgen, er tegn på, at hun – som resultat af skønhedsidealet i samfundet og dermed
Rosenthal-effekten – overvejer, at hvad de socialt højere stillede tænker og mener, må være det
korrekte. Ikke nok med, at de sortes mentalitet er stærkt påvirket af samfundets skønhedsideal, så
32
The Bluest Eye, s. 67
33
The Bluest Eye, s. 72
34
Lucille P Fultz. Toni Morrison Playing With Differnece (Chicago: Illinois UP: 2003), s. 58
35
The Bluest Eye, s. 56
36
The Bluest Eye, s. 55
GG 3a
SRP
Side 14 af 20
dominerer fordomme, der er opstået på baggrund af dette skønhedsideal, stærk befolkningens
empati. Da beboerne i byen, hvor Pecola vokser op, hører om incesten mod hende samt
graviditeten, lader de ikke til at have medfølelse med pigen. De føler derimod foragt: ””Lord. Have
mercy. That dirty nigger.””
37
Personen, der udtaler dette, fokuserer ikke på Pecolas frygtelige
situation, og undres ikke over, at det skete for lige hende. Denne manglende undren skyldes
negative fordomme mod de sorte. Ergo viser omgivelserne i bogen, hvordan ingen har respekt for
de sorte – ikke engang dem selv.
Diskussion og vurdering
Der vil i dette afsnit blive opstillet en diskussion og vurdering af samfundets rolle i forhold til social
arv, idet der også inddrages fænomenet Rosenthal-effekt.
Social arv
Social arv betyder, at et menneske overtager viden, holdninger og personlighedstræk fra sine
forældre gennem opvæksten. Miljøet, en person vokser op i, har indflydelse på hans/hendes
udvikling. Der tales om negativ social arv, hvor der henvises til, at et barn viderefører samme
belastende livsomstændigheder og reaktionsmønstre som sine forældre.
38
I Gyldendals
Opslagsbog fra 1999 under opdragelse, forklares om social arv, at det er ”påvist i mange
undersøgelser, som alle viser, at især ukærlig behandling af børnene og i det hele taget en belastet
social, helbredsmæssig og boligmæssig opvækst er en væsentlig del af problematikken med senere
sygdom, arbejdsløshed, kriminalitet og fattigdom hos det voksne menneske.”
39
Dog skal social arv
ikke forstås som en fast rettesnor for, hvordan ethvert menneske vil ende som sine forældre. Der
er derimod tale om en mulig sammenhæng mellem barnets opvækst og miljø, og dets situation i
voksenlivet. Det skal også tages i mente, at begrebet ofte bærer præg af deterministisk
tankegang,
40
hvorved social mobilitet må siges at være en modsætning. Det sidstnævnte er dog
ikke relevant for denne diskussion, da social mobilitet var en minimal mulighed i USA i 1940erne –
særligt i området og under de omstændigheder, Pecola voksede op.
37
The Bluest Eye, s. 148
38
Den Store Danske: Social arv. 2. februar 2009
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/social_arv (Besøgt den
)
39
Faktalink: Social arv og Mønsterbrydere 2003
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/soar/soarhele (Besøgt den )
40
Hanne Kierstejn Jørgensen: Bachelor i samfundsfag: Fjernelse af negativ social arv? Ukendt dato. s. 7
GG 3a
SRP
Side 15 af 20
Problemerne føres videre
Da Pauline og Cholly Breedlove, som beskrevet, selv har haft en hård opvækst, bliver deres egne
børns opvækst også præget af dette. Da bogens fokus er på Pecolas historie hører man ikke meget
om hendes bror udover, at han flere gange er løbet væk hjemmefra. Hans adfærd og
reaktionsmønstre kan dog stadig ses af læseren som produkt af social arv, da han ved et af
forældrenes slagsmål råber til sin mor: ””Kill him! Kill him!””
41
Man kan se, at forældrenes
voldelige adfærd har smittet af på deres søn, hvorfor han reagerer på slagsmålet, som han gør.
Ingen af forældrene har god indflydelse på deres børn, da faren som beskrevet begår incest mod
sin datter, hvorudover moren er meget voldelig over for sine børn: ”Into her son she beat a loud
desire to run away, and into her daughter she beat a fear of growing up, fear of other people, fear
of life.”
42
Forældrene lader deres problemer, som bunder i deres egen dårlige opvækst, gå ud over
deres børn og dermed viderefører deres egne dårlige omstændigheder til dem. Faren Cholly udgør
et eksempel på den negative sociale arv i den forstand, at han aldrig selv har haft sine biologiske
forældre hos sig, hvilket han anser som grundlag for, at han ikke selv er i stand til at opdrage børn:
”Having no idea of how to raise children; and having never watched any parent raise himself, he
could not even comprehend what such a relationship should be.”
43
Denne uvished kan, sammen
med de ubehagelige oplevelser i hans ungdom, som nævnt i analysen, have haft afgørende
betydning for hans afstandtagen til sine børn. De har dermed ikke haft mulighed for at danne en
identitet i samspil med en primær gruppe. Man kan dog også sige, at det ikke er familien, der er
skyld i den negative arv, men derimod samfundet, de eksisterer i. Da skønhedsidealet ikke ændres
i deres levetid skaber det problemer for dannelsen af identitet hos de unge, da deres muligheder
er stærkt begrænsede grundet diskrimination.
Rosenthal-effekten
Som nævnt i det redegørende afsnit betyder Rosenthal-effekten, at menneskers opførsel påvirkes
af de forventninger, der gives udtryk for i omverden. Sortes opfattelse af dem selv i det
amerikanske samfund i 1940erne kan siges at være produkt heraf: ”The master had said, ”You are
ugly people.” They had looked about themselves and saw nothing to contradict the statement […]
41
The Bluest Eye, s. 33
42
The Bluest Eye, s. 100
43
The Bluest Eye, s. 126
GG 3a
SRP
Side 16 af 20
“Yes,” they had said. “You are right.””
44
Da de sortes historie er præget af flere hundrede år med
undertrykkelse, er de ikke mentalt i stand til at gå imod skønhedsidealet opsat på den givne tid,
hvorfor de blot må affinde sig med opfattelsen af dem. Et eksempel på skønhedsidealet var som
nævnt Maureen, der har lysere hud end Pecola. Grundet den lavere grad af sort bliver hun
anderledes behandlet i skolen af lærere og elever: ”When teachers called on her, they smiled
encouragingly. Black boys didn’t trip her in the halls; white boys didn’t stone her, white girls didn’t
suck their teeth when she was assigned to be their work partners; black girls stepped aside when
she wanted to use the sink in the girls’ toilet […]”
45
Beskrivelsen af, hvor godt Maureen bliver
behandlet i forhold til de andre elever er forholdsvis lang, hvilket er grundet fortællerens
misundelse, da fortælleren i det udvalgte afsnit er Claudia MacTeer. Det kan derfor udledes, at
lærere og elever er af den overbevisning, at jo hvidere des bedre, som skønhedsidealet indikerer,
hvorfor deres opførsel over for hende påvirkes heraf. De er med andre ord indirekte blevet fortalt
af samfundet, at hvide – her lysere – har bedre muligheder for at klare sig godt gennem livet. Der
er derfor tale om en Rosenthal-effekt.
De lyse har ret!
Som det blev nævnt i analysen havde pigerne et skænderi med Maureen om, hvorvidt der var
noget galt i at have set sin far nøgen. Da Claudia opdager, at hun skammer sig over ikke at føle
skam ved at have set sin far nøgen, kan det være fordi Maureen er mulat, hvorved samfundet
indirekte siger, hun er bedre end de sorte, grundet skønhedsidealet. Derfor kunne det tænkes, at
de sorte tror, at hvad mulatterne siger og mener, i højere grad er korrekt i forhold til, hvad de selv
gør. Denne opfattelse er ikke bevidst, da det sociale race-hierarki er et produkt af det opsatte
skønhedsideal. Derfor kan læseren spørge sig selv: ville det faktisk hjælpe på Pecolas situation,
hvis hun fik sit ønske om blå øjne opfyldt?
Øjenfarve eller samfund?
Det skal her overvejes, at havde Pecolas øjne været blå, havde hendes hudfarve nok også været
lys, og ikke mørk, som nævnt i eksemplet med Mary Jane-slikket. Hun ville dermed ikke tilhøre den
undertrykte raceklasse i det amerikanske samfund i 1940erne og dermed ikke være født ind i
familien Breedlove. Mulighederne for, hvordan hendes situation hermed havde set ud er utallige.
44
The Bluest Eye, s. 28
45
The Bluest Eye, s. 48
GG 3a
SRP
Side 17 af 20
Det kan dog konkluderes, at hun ikke ville have haft problemer angående udsættelse for
diskrimination. Havde hun derimod haft samme hudfarve, men med blå øjne, ville hendes
situation muligvis have været forværret, da der dermed ville være endnu mere for de andre at slå
ned på. Hun ville hermed skille sig ud fra mængden på en unaturlig måde, hvilket ikke kan tænkes
at være en god ting, da hun allerede var genstand for mobning i sin givne situation. Det kunne dog
også tænkes, at hun ville identificere sig mere med mulatterne, hvis hun havde blå øjne, da hun
dermed var tættere på de hvide. Ændringer i hendes øjen- eller hudfarve ville basalt have ført til
en helt anderledes baggrund for Pecola, hvorved søgelyset rammer samfundet og dets
skønhedsideal: havde samfundet ikke været så undertrykkende, ville Pecolas situation da være
anderledes? På den ene side skal man overveje, at der er en grund til, at samfundet var så
diskriminerende på den givne tid, hvilket er grundet landets slave-historie. Havde denne baggrund
ikke haft så stor indflydelse på amerikanernes mentalitet, ville ingen have haft grundlag for at stille
sig op og udtale sig om, hvorvidt nogen var mere eller mindre værd end andre grundet hudfarve.
Derfor ville der i denne sammenhæng ikke forekomme en Rosenthal-effekt og der ville ikke
eksistere så stærke fordomme baseret på kulør. Hvis man derimod beholder USA's
diskriminerende historie i baghovedet, men på trods af dette ikke har et undertrykkende samfund
kunne det siges, at Pecola ville være vokset op i nutidens Ohio. Hun ville dermed muligvis være
genstand for fordomme, men ikke diskriminering, da dette ikke er af så slem grad som i datidens
USA. Man kan nemlig ikke komme udenom, at det stadig ligger dybt i nogle amerikaneres psyke, at
de sorte er lavere socialt stillede – hvorfor ville der ellers eksistere ghettoer idag? Det kan derfor
udledes, at samfundet spiller en stor rolle i forhold til social arv, da størstedelen af familien
Breedloves problemer er udledt af samfundets fordomme.
Konklusion
Udviklingspsykolog Erik Erikson opstillede en faseteori, hvor han i femte fase placerer unge. Her
står de foran udfordringen at skabe en identitet over for splittelse. Erikson inddrager samfundet
som vigtige faktorer herunder, lig sociolog Riesman, der introducerer begrebet socialkarakter.
Mennesket tilhører grupper, der naturligt danner fordomme om andre grupper. Bliver disse
fordomme til handlinger, er der tale om diskrimination. Vil man afstå fra fordomsfulde grupper
GG 3a
SRP
Side 18 af 20
kræver det, at man sætter dem til at arbejde sammen mod et fælles mål, da deres opfattelser af
hinanden som udfald vil ændres.
Toni Morrisons The Bluest Eye indeholder flere eksempler på fordomme og racisme. Disse bunder
primært i skønhedsidealet i USA i 1940erne som var, at jo hvidere des bedre. Sorte var derfor en
undertrykt race, da fordomme og diskriminering opstod på baggrund heraf. Det undertrykkende
samfund skabte problemer i de sortes opvækst, da flere generationer var ofre for manglende
omsorg, hvorfor deres mentalitet blev stærkt påvirket heraf. Cholly og ikke mindst Pecola
Breedlove er realistiske eksempler herpå, da forholdene faktisk var sådan for mange.
I vurderingen angående samfundets rolle i forhold til social arv, blev eksempler fra bogen brugt.
Det blev diskuteret, om ændringer i Pecolas øjen- eller hudfarve ville give hendes liv et anderledes
udfald. Det daværende skønhedsideal påvirkede amerikanernes mentalitet i den forstand, at de
hvide var bedre. Da amerikanernes mentalitet var præget af en historie med slaveundertrykkelse
kan grunden til fordommene findes her. Det kan siges, at familien Breedloves problemer primært
var grundet et diskriminerende samfund, hvorfor det spiller en stor rolle i forhold til social arv.
GG 3a
SRP
Side 19 af 20
Litteraturliste
Schultz Larsen, Ole: Psykologiens Veje. 1. udg. Systime A/S, 2009
Schultz Jørgensen, Per: Identietsdannelse i ungdomstiden. Brørup, M. m.fl.: I: Den nye
psykologihåndbog. 1. udg. Gylendal Uddannelse, 2001. side 164-179
Levander, Martin m.fl.: Anvendt Psykologi. 5. udg. Systime, 2008
Jette Hannibal: Kursus i socialpsykologi: Stereotyper, fordomme og diskriminering og
Gruppeprocesser. September 2001
Henrik Palsmar. Adorno, Theodor Wiesengrund. leksikon.org. 2.januar 2006
http://www.leksikon.org/art.php?n=17 (Besøgt den )
Den Store Danske: Slaveri - Slavehandel og Slaveriets Afskaffelse. 8. marts 2010
http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Afrika/Vestafrika/slaveri/sla
veri_%28Slaveriets_afskaffelse%29 (Besøgt den )
A Class Divided. 1985. Instruktion: PBS Frontline. Ukendt dato.
http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/divided/ (Besøgt d. )
Apropos Kommunikation: Rosenthal-effekten. Ukendt dato
http://www.aprokom.dk/cm700/ (Besøgt den )
Den Store Danske: Gordon Willard Allport. 28. januar 2009
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Gordon_
Willard_Allport (Besøgt den )
Kuschel, Rolf og Per Schultz Jørgensen: Socialpsykologi - en introduktion: Fordomme og
diskrimination. 1. udg. Frydenlund, 2006. side 63-67
MLA style: Toni Morrison - Biography. Nobelprize.org. Ukendt dato.
http://nobelprize.org/nobel_prizes/literature/laureates/1993/morrison-bio.html (Besøgt
den 9.12.2010)
Niels Vestergaard: Hele Portrættet af Toni Morrison. Emu.dk. Ukendt dato
https://skoda.emu.dk/skoda-
cgi/forfatter/forfatterweb/oversigt/zmorrison00/print_zmorrison00 (Besøgt den
)
Morrison, Toni: The Bluest Eye. 1. udg. Pan Books Ltd, 1990
GG 3a
SRP
Side 20 af 20
Maria Bring: Racism within African American communities in Toni Morrison’s The Bluest eye
and Paradise. Lulea University of Technology. Ukendt dato
http://epubl.ltu.se//2005/036/LTU-CUPP-05036-SE.pdf (Besøgt den )
Lucille P Fultz. Toni Morrison Playing With Differnece. Chicago: Illinois UP: 2003, side 58
Den Store Danske: Social arv. 2. februar 2009
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer
/social_arv (Besøgt den )
Faktalink: Social arv og Mønsterbrydere. 2003
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/soar/soarhele (Besøgt den
)
Hanne Kierstejn Jørgensen: Bachelor i samfundsfag: Fjernelse af negativ social arv? Ukendt
dato