Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: SRP, Samfundsfag A, Spansk A
Immigration fra Sydamerika til USA
Den Latinamerikanske drøm?
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
2 af 25
Abstract.
In this project I have worked with the immigration from South America to North America.
First I have accounted for the situation in two different countries situated in South America,
the reason for this is to enlighten the present living conditions in these countries so I can
clarify what makes people immigrate to America. Through analysis of three different
interviews with undocumented students in USA, I have defined different problems that
undocumented immigrants might encounter, and furthermore which social problems the
American government might face regarding the immigrants.
Finally I have examined how the American government work to optimize the integration for
both illegal and legal immigrants and how the immigrants themselves succeed in integration.
From these tasks I have concluded that the problem about foreign immigrants in USA is very
hard to solve. It’s very clear that a lot of social problems like social heritage will follow these
people. The American government with president Obama in its front makes an effort to create
an easier integration system for both parts.
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
3 af 25
Indholdsfortegnelse
Abstract. ......................................................................................................................................................................... 2
Indledning. .................................................................................................................................................................... 4
1. Levevilkår i Latinamerika, som får indbyggerne til at emigrere til USA. ........................... 4
Mexico: ........................................................................................................................................................................... 5
Guatemala: .................................................................................................................................................................... 7
Delkonklusion .............................................................................................................................................................. 8
2. Situationen for de papirløse ”los indocumentados” i USA. ...................................................... 9
El Sueño Americano .................................................................................................................................................. 9
Tre latinamerikanere i USA .................................................................................................................................... 9
1. interview – Carlos Amador ................................................................................................................................ 9
2. Interview – Sofia Campos. ................................................................................................................................ 11
3. interview – Marco ............................................................................................................................................... 13
Delkonklusion ............................................................................................................................................................ 15
3. USA’s håndtering af den illegale immigration. ........................................................................ 15
4. Strategi benyttet af immigranter ved integrering. .................................................................. 19
Konklusion. ................................................................................................................................................................. 21
Perspektivering. ........................................................................................................................................................ 22
Litteraturliste: ........................................................................................................................................................... 22
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
4 af 25
Indledning.
Immigrationen til USA ser ikke ud til at have nogen foreløbig ende, siden 1986 har over 26
mio. mennesker immigreret til USA
1
. Det vil altså sige, at der hvert år er ca. 1 mio. eller godt
2800 mennesker, der hver dag krydser grænsen og immigrerer til USA.
Med dette enorme tal må man have i mente, at der her er tale om registrerede immigranter,
der medregnes altså ikke de illegale indvandrere, der uomtvisteligt også krydser grænsen
hver dag. Det estimeres, at der i 2006 var op mod 1,5 mio. illegale immigranter, der krydsede
grænsen til USA.
2
I dette studieretningsprojekt vil jeg prøve at belyse nogen af de forskellige
sider af denne sag. Jeg vil vha. både kvalitativ og kvantitative metoder undersøge forskellige
grunde til emigration, leveforhold for papirløse latinamerikanere i USA og til sidst se på, hvad
der gøres fra både den amerikanske regering, men også fra immigranterne selv, for at få en
vellykket integration.
1. Levevilkår i Latinamerika som får indbyggerne til at emigrere til USA.
Som det ses af bilag 1, stammer størstedelen af immigranterne , som USA hver dag tager ind
over grænsen til deres land, fra Latinamerika. Her kan det aflæses at der er ca. 9 mio. flere
Mexicanske immigranter (nr. 1) end indiske (nr. 1). Procentdelen af USA’s immigranter, der
kommer fra Latinamerika, er op mod 46% af alle immigranter til USA, altså stammer næsten
halvdelen af USA’s immigranter fra Latinamerika.
3
Dertil må man spørge sig selv, hvordan det kan være, at så mange Latinamerikanere vælger at
efterlade, alt hvad der hedder hjem og familie og rejse mod et nyt land? For at besvare dette
spørgsmål må man først se på hvordan situationen er i de lande disse mennesker forlader. Jeg
vil undersøge hvilke levevilkår der forekommer i disse latinamerikanske lande.
For at specificere denne undersøgelse af levevilkår i Latinamerika, har jeg valgt at fokusere på
de 2 lande hvorfra mange vælger at emigrere til USA. Disse lande er udvalgt ud fra en liste
over antal immigranter til USA, og er henholdsvis: Mexico og Guatemala.
1
Bilag 1 (tabel)
2
http://en.wikipedia.org/wiki/Illegal_immigrant_population_of_the_United_States
(Illigal immigrant population of the United States)
3
http://en.wikipedia.org/wiki/Immigration_to_the_United_States
Tabel over immigranter (Immigration to the United States)
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
5 af 25
Ud fra disse lande vil jeg undersøge levevilkår og begivenheder der kan være grundlag for den
store immigration til USA fra Latinamerika, ydermere kan jeg ud fra disse to lande belyse
forskellige sider af immigrationen. Situationen i disse to lande, repræsenterer de væsentligste
bevæggrunde for den store latinamerikanske immigration. Når der ses på hvordan
situationen, med henblik på levevilkår og lignende, er det relevant at tage fat i push- og pull- i
de pågældende lande. Altså hvilke faktorer der får befolkningen fra Latinamerika til at
emigrere fra deres eget hjemland, og ydermere hvilke faktorer der trækker befolkningen fra
Latinamerika til USA.
Mexico:
Det er helt tydeligt at størstedelen af USA’s immigranter har oprindelse i Mexico, op mod 11
mio. af USA’s i alt 40 mio. immigranter stammer fra Mexico, altså 25% af alle indvandrere i
USA stammer fra Mexico
4
. Af USA’s 50 mio. latinoer, medregnet første- og
andengenerationsindvandrere, er 66% af disse af mexicansk herkomst.
5
Hertil må det
formodes at endnu flere illegale mexicanere befinder sig i landet, dog er der ikke nogen
præcise tal på dette.
En åbenlys grund til at tallene ser sådan ud skyldes landenes placering ift. hinanden, da
Mexico og USA grænser op mod hinanden over et så stort areal, er det oplagt for mange
Mexicanere at prøve lykken og krydse grænsen.
Dog kan den store indvandring til USA, ikke kun baseres på dette. Hvis grundlaget for den
store immigration til USA blot skyldtes at landene grænser op mod hinanden ville vi
tilnærmelsesvis se en lige så stor immigration fra USA til Mexico hvilket ikke er tilfældet.
Der må altså spille andre faktorer ind, og der må ses på den interne situation i Mexico. Hvis
der ses på de sociale faktorer knyttet til vold og kriminalitet observeres der en tydelig forskel
i de to lande.
I en artikel skrevet af det amerikanske analyseinstitut Pewglobal.org fra d. 23. September
2009
6
, kan der læses om en rundspørge foretaget i Mexico. I denne rundspørge har de
4
Bilag 1 (tabel)
5
(Kledal, 2013) side. 10
6
http://www.pewglobal.org/2009/09/23/most-mexicans-see-better-life-in-us-one-in-three-
would-migrate/ (Most Mexicans see better life in U.S.)
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
6 af 25
adspurgte svaret på, hvor stort et problem de synes henholdsvis: kriminalitet, økonomiske
problemer, ulovlige stoffer og korruption er i landet.
Her kan vi se, at af de adspurgte mener hele
81%, at kriminalitet er et stort problem,
endvidere kan det ses, at af de adspurgte
mener respektive 75% og 73% at
økonomiske problemer og stoffer er en stort
problem i landet. Ydermere mener 68% af de
adspurgte at korruption er et stort problem i
landet. I Mexico vil mange af disse
problemgrupper formodentligt kunne kædes
sammen og relateres.
De mexicanske narkokarteller sælger hvert
år ulovlige stoffer for imellem 19 og 29 mia. dollars
7
, der handles altså ulovlige stoffer for helt
svindende store beløb. Af dette kommer de store narkoproblemer, der blev fastslået fra
befolkningen i rundspørgen. Endvidere kan det ses at der fra i forbindelse med
narkokartellerne blev myrdet mere end 60.000 mennesker
8
, altså er drab stærkt forbundet
med narkohandel i Mexico. Disse to faktorer hænger altså sammen og det ses klart, da hele
81% af de adspurgte mener at kriminalitet er et stort problem i Mexico.
Hvis der tages fat i korruptionen i Mexico, er det altså tydeligt at befolkningen også mener
dette er et problem. Hvis man ser på Transparency International’s liste over korruptionsindex
i landet, springer det også her i øjnene, at korruption er et problem. Mexico ligger nr. 106 ud
af 175, på denne liste over korruptionsniveau, sammen med lande som Niger og Bolivia.
9
Til
sammenligning ligger USA på 19. plads, så også her er der en klar pull-faktor.
Denne manglende retssikkerhed skaber en forøgelse af usikkerheden og utrygheden blandt
samfundets borgere.
Vi ser her altså 4 helt klare push-faktorer forbundet med kriminalitet der giver skubbet til at
emigrere fra Mexico.
Hvis der ses på den ekstreme fattigdom i Mexico, altså dem der lever for 1 dollar om dagen, er
7
http://goo.gl/TkQvha (Mexico drug war fast facts )
8
(Mexico drug war fast facts )
9
http://www.transparency.org/cpi2013/results
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
7 af 25
det tydeligt at denne er høj i Mexico.
10
Ses der på tabellen, der viser procentdelen af
befolkningen der lever i ekstrem fattigdom
11
fra , er det tydeligt at dette tal er
faldet. Dog må det konstateres at der i 2010 stadig var 0.7% af den mexicanske befolkning der
levede for under 1 dollar om dagen. Sammenlignet med 1998, hvor det var hele 8,6% af den
mexicanske befolkning der levede i ekstrem fattigdom, er tallet fra 2010 ikke højt. Det kan det
konkluderes, at der de sidste 15 år, har været en utrolig stor del af den mexicanske
befolkning, der har levet i ekstrem fattigdom.
Der kan endvidere ses på levevilkår ift. statslige tiltag og gøren, fx hvis der ses på
arbejdsløsheden i Mexico kontra USA
12
. Her ses det på tal fra d. 24 oktober 2014, at
arbejdsløsheden i Mexico var 4,78% af arbejdstyrken. Dette er et slående tal da man til
sammenligning med USA’s arbejdsløshed på 5,8% af arbejdstyrken må konstatere at
arbejdsløsheden i Mexico ikke er høj, ydermere kan man konkludere ud fra dette at
baggrunden for den store emigration til USA ikke skyldes mangel på arbejde.
Dog kan vi forsætte sammenligningen for arbejdsforhold i de to respektive lande. I USA er
mindste timelønnen 7,25 dollars, til sammenligning er mindstelønnen i Mexico 65,58
mexicanske pesos eller det der svarer til 4,6 dollars. Her ser vi altså et skæl i de to lande hvor
der er en forskel i mindstelønnen på hele 2,65 dollars
13
.
Guatemala:
For at belyse en anden faktor for emigration fra Latinamerika har jeg valgt at se på Guatemala,
da dette land har en meget blodig fortid i form af en borgerkrig
14
. Den guatemalanske
borgerkrig varede 36 år (). Borgerkrigen blev udkæmpet mellem den amerikansk
støttede guatemalanske hær og venstreorienterede oprørsgrupper. I løbet af denne
borgerkrig mistede op mod 200.000 mennesker livet, hvor størstedelen af disse var mayaer,
altså det oprindelige folkefærd i Guatemala, der støttede oprørsgrupperne. Borgerkrigen
startede efter der med støtte fra USA i midten af 1950’erne blev indsat et militært regime.
Dette skulle erstatte det socialistiske styre, som USA stærkt modkæmpede i denne tid. I de
10
http://www.globalis.dk/Lande/Mexico/(show)/indicators/(indicator)/478 (Mexico ekstrem
fattigdom)
11
Bilag 2 (tabel)
12
http://da.tradingeconomics.com/mexico/unemployment-rate (Mexico Arbejdsløshed Rate 2014)
13
http://da.tradingeconomics.com/mexico/wages (Mexico Lønninger 2014)
14
http://www.information.dk/telegram/460133(Fakta: her er Guatemalas blodigste borgerkrig.)
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
8 af 25
følgende 40 år sad en række diktatorer så på magten, og dette resulterede i blodige kampe
mellem det undertrykte folk og militæret. I 1992 blev der dog fastslået fredsaftaler der
resulterede i borgerkrigens enden i 1996.
15
Denne blodige fortid har påvirket Guatemalas befolkning utrolig meget, når man ser på
procentdelen af befolkningen der lever i ekstrem fattigdom er dette tal utroligt højt.
Procentdelen af befolkningen der lever for under 1 dollar om dagen var i 2006 hele 13,5
procent, og i 2002 helt oppe på 25,8%
16
. Dette tal er utroligt højt, men det er vigtigt at
understrege at tallet i dette tilfælde godt kan være misvisende.
Det er vigtigt at tage i betragtning at hele 85% af det guatemalanske BNP er baseret på
primære erhverv, derfor må det antages at størstedelen af befolkningen arbejder med det
primære erhverv
17
. Det må derfor formodes, at størstedelen af befolkningen er
selvforsynende, da man som bonde ofte lever af sine egne afgrøder og der i mindre
bondesamfund oftest handles, og derved forekommer der ikke nogen registreret indtægt eller
pengebrug. Dette er formodentligt grunden til at vi ser, at så stor del af den guatemalanske
befolkning lever for under 1 dollar om dagen.
Delkonklusion
Det er helt tydeligt hvilke parameter der spiller ind, når den latinamerikanske befolkning
vælger at forlade familie og hjem, og emigrere til USA. Jeg har nu vha. disse to lande påvist en
række af de faktorer der er til stede i Latinamerika. Det kan konkluderes at faktorer som disse
påvirker og fodre desperationen, der til sidst kan fører til emigration. Det er tydeligt at dårlige
levevilkår spiller en stor rolle i den store immigration i USA, dette ses i form af bl.a. arbejde
hvor vi i Mexico ser at mindstelønnen er langt lavere end i USA, og endvidere også hvordan en
stor del af befolkningen lever i ekstrem fattigdom. Ydermere er sikkerhed og trusler på livet
en klar faktor, dette ses i høj grad i form af narkokriminaliteten i Mexico, der fører til mange
mord og utryghed i landet. Endvidere er det klart at der er sket en stor immigration til USA fra
Guatemala, her er det også usikkerheden i form af borgerkrigen, der har ført befolkningen på
flugt. Der er mange bevæggrunde for immigration til USA for latinoer, men jeg mener at jeg
15
http://da.wikipedia.org/wiki/Guatemala (Guatemala)
16
Bilag 3 (tabel)
17
(Guatemala)
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
9 af 25
med disse to lande har fastlagt de vigtigste faktorer der fører til immigration. Altså kan 3 helt
centrale push-faktorer ridses op: økonomiske, politiske og sociale.
2. Situationen for de papirløse ”los indocumentados” i USA.
El Sueño Americano
Mange latinamerikanere lever med den amerikanske drøm, drømmen om at i Amerika kan alt
lade sig gøre, alle kan blive til noget her og tjene penge. Det er denne forestilling mange har
om landet når de vælger at immigrere hertil. På spansk kaldes denne drøm ”el sueño
americano”, og det er formodentligt de meget besværlige levevilkår, som nævnt ovenfor, der
giver mange latinamerikanere drømmen om dette forjættede land.
Tre latinamerikanere i USA
Op mod 15 procent af den amerikanske befolkning anslås at være immigranter
18
, dette er en
markant del af den samlede befolkning. Men hvordan er situationen for disse immigranter
når de først er kommet til landet? Får de gode job og kan det lykkedes for dem at integrerer
sig? Er der forskel på hvor nemt det er at integrere sig i samfundet afhængig af hvor gammel
du er? Dette er nogle af de spørgsmål jeg vil forsøge at besvare. Til at udføre denne besvarelse,
vil jeg tage udgangspunkt i nogle interviews
19
med forholdsvis unge latinoer, der alle er
immigreret illegalt til USA. Disse fortæller om hvordan det er at være papirløs
”indocumentados” i USA, og hvilke problemer der kan følge med dette.
1. interview – Carlos Amador
Det første interview er med den 26 årige mexicaner Carlos Amador, Carlos kom immigrerede
til USA som 14 årig og har nu levet i USA i 11 år. Immigration til USA gik rimeligt nemt, da han
og hans familie havde skaffet turistvisum og derfor blot kunne flyve til Tijuana og krydse
grænsen. Familien valgte dog at blive i landet efter dette visum udløb og blev derefter
indocumentados.
Et meget interessant element i dette interview, er når han fortæller om hvad hans forældre
havde af erhverv i Mexico kontra nu i USA. ”En México mi papá trabajaba en uno de los bancos
18
Bilag 1 (tabel)
19
Fra Retratos Latinos en California (Kledal, 2013)
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
10 af 25
más grandes, Banco Banamex durante 25 años, así es que él tenía una profesión, tenía amos una
vida, no de clase media pero estable financieramente por la mayoría del tiempo que yo viví
allá”
20
. Stærkt modsat dette har vi faderens erhverv i USA: ”Ya en los Estados Unidos ellos
comenzaron a trabajar en fábricas y limpiando oficinas o bodegas”
21
. Carlos’ fader er altså
gået fra et erhverv i en af Mexicos største banker, hvor han var leder og arbejdede i 25 år, til
nu at gøre rent på kontorer og værtshuse og have simplelt fabriksarbejde. Som Carlos siger
22
er hans far gået fra at arbejde i jakkesæt til at rense toiletter. Endvidere beskriver Carlos også
hvordan de arbejder til minimums lønnen 8 dollars i timen: ”Cuando son trabajos formales en
esas bodegas o fábricas nos pagan con cheques ganamos el salario mínimo que aquí en
California es a 8 dólares la hora”
23
og beskriver så videre hvordan arbejdsgiverne ofte truer de
illegale immigranter, hvis de fx kræver salær eller klager over for lav løn, med at tilkalde ”La
Migra” som er integrationsmyndighederne, hvilket kunne resultere i deportation.
24
Vi hører her om hvordan denne etniske minoritet undertrykkes på det amerikanske
arbejdsmarked, arbejdsgiverne udnytter deres situation ved at betale utrolig lav løn. Dette
kan lade sig gøre da denne latinamerikanske minoritet ofte opholder sig i USA ulovligt og
derfor ikke har andet valg. Endvidere er det nemt for arbejdsgiverne at skifte ansatte da disse
meget simple erhverv ikke kræver meget, dette gør at der altid vil være en ny latinamerikaner
klar til at overtage dit erhverv, måske endda til en lavere løn.
Ud fra forskellige integrationsteorier er det helt klart at dette fører til segregation, pga. disse
næsten ghettodannelser af arbejdere og ansatte. De latinamerikanske minoriteter holdes i
samme miljøer og der kan ydermere argumenteres for at deres sekundære socialisering ikke
er tilstede da de blot holdes sammen med deres egne nationaliteter. Altså dannes der disse
former for ghettoer, derved afskæres de etniske minoriteter fra assimilationen, der gerne
skulle danne en homogen kultur i landet
25
.
Integrationen ser på sin vis bedre ud for Carlos selv. Som han beskriver i interviewet hvordan
han da han kom til landet gik på en satellitskole sammen med 100 andre immigranter fra
hovedsageligt Mexico. På denne skole fik han så sin eksamen og læser nu videre på UCLA
20
Interview nr. 1 (s. 84 l. 13 – s. 85 l. 3)
21
Interview nr. 1 (s 85 l. 6-7)
22
Interview nr. 1 (s. 85 l. 10-13)
23
Interview nr. 1 (s. 85 l. 38-40)
24
Interview nr. 1 (s. 86 l. 8-12)
25
(Christoffersen, 2008) (s.255-256)
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
11 af 25
(University of California, Los Angeles). I Carlos’ tilfælde må man sige at den amerikanske
integration har fungeret godt. Igennem den basisuddannelse han fik på satellitskolen har han
sikret sig adgang til at kunne studere videre
26
. Hvis ikke Carlos havde fået stillet muligheden
for en satellitskole må det formodes at han ikke på samme måde kunne få mulighed for at
studere videre , og var nok endt i samme situation som sine forældre.
Modsat sine forældre har Carlos nu en høj grad af sekundær socialisering, han omgås mange
andre nationaliteter på sit universitet og igennem dette sker der en høj grad af integration.
Han holdes ikke fast i grupperinger med etniske minoriteter. I Carlos tilfælde vil der kunne
argumenteres for at der i høj grad er sket en pluralistisk integration, han beskriver det selv
27
,
han kan godt huske den Mexicanske kultur og identificerer sig med den, men ser sin fremtid i
USA og tager derfor også denne kultur til sig. Hvis man skulle beskrive dette ud fra den
norske antropolog Thomas Hylland Eriksens tre identitetsformer
28
er der altså her tale om at
Carlos har valgt den Kreolske identitet, han adskiller ikke sine to kulturer og deler dem
derved ikke op.
2. Interview – Sofia Campos.
Det andet interview er med Sofia Campos, der er 21 år gammel og studerer statskundskab på
UCLA. Hun er født i Peru, men hendes familie valgte at immigrere til USA, da hun blot var 6 år.
Der var flere grunde til at familien tog dette valg, som hun siger: ”Venimos a los estados Unidos
desde el Perú por muchas razones, primeramente económicas, y razones de la educación.
Acababa de terminar el terrorismo allá del Sendero Luminoso, entonces la economía estaba muy
mal mi papá perdió su trabajo, su compañía.”
29
Her gør hun det helt klart, hvilke push-faktorer
der fik hendes familie til at immigrere til USA. Som tideligere nævnt, er det især de
økonomiske faktorer der spiller ind. I Peru var økonomien dårlig pga. terrororganisationen
Den Lysende Sti, og dette førte til at Sofias far mistede sit firma, og dette førte til at de måtte
forlade landet.
I interviewet stiller Sofia en række problemstillinger op som forekommer ved at være
”indocumentado” i USA. Dette er helt simple ting, som fx at tage kørekort, at stemme ved valg
eller at gå i biografen og se en film, hvor man skal være over 17 år gammel. Dette er ting som
26
Interview 1 (s. 85 l. 14-21)
27
Interview 1 (s. 85 l. 22-31)
28
http://2esa.wikispaces.com/Tre+identitetsformer (Tre identitetsformer)
29
Interview 2. (s. 90 l. 7 – s. 91 l. 3)
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
12 af 25
Sofia ikke kan, fordi hun selvfølgelig ikke har noget dokumentation i USA. Endvidere er det er
problem for los indocumentados at blive 18 år gamle, som Sofia forklarer: ”Para ir a un
hospital también antes de que llegues a los 18, puedes usar los servicios como Healty Kids, u
otros servicios de salud. Pero después de los 18 no puedes tener acceso a esas cosas”
30
. Sofia
fortsætter med at fortælle at: ”Cuando llegas a los 18, pienses que vas a ser independiente y
ser tu propia persona. Pero para los estudiantes indocumentados no es así”
31
. For ”los
indocumentados” er det simpelthen en last at fylde 18 år, de skal derefter nemlig selv betale
skole og sygeforsikring som de bliver tvunget til af skolen. Som Sofia siger, forbinder andre
det at blive 18 år gammel normalt med uafhængighed og at blive en selvstændig person, men
for de papirløse er dette en last.
Sofia fortsætter med at beskrive hvordan hun ikke vil leve i frygt for at blive deporteret, hun
ønsker ikke, at denne frygt skal stoppe hende, i at gøre ting hun gerne vil: ”no quiero vivir con
miedo, no quiero estar bajo un estatus que yo no decidí”
32
og Sofia fortsætter med at beskrive,
at hvis hun altså ønsker at rejse, møde mennesker og udvide sine grænser, må frygten ikke
stoppe hende. Sofia anbringer dog at hun kender mange fra bevægelsen IDEAS hvis venner,
bekændte eller familie der er blevet deporteret
33
, så dette er selvfølgelig en realitet ”los
indocumentados” må leve med hver dag. Sofia fastlår dog igen: ”Ahora intento vivir una vida
indocumentado, pero sin miedo”
34
På samme måde som Carlos, identificerer Sofia sig med begge kulturer. Hun adskiller dem
ikke og har valgt den kreolske identitet. Dette forklarer hun ved: ”Yo soy americana en muchos
aspectos, me considero peruana también, porque nací en Perú, me gusta mi cultura, la música, la
comida. Pero si lo pienso lógicamente, soy americana, porque aquí esta mi vida, mi idioma, la
ciudad que conozco, los amigos, mi educación.”
35
Sofia identificerer sig altså på mange
kulturelle punkter med Peru, dog føler hun sig stadig som amerikaner, da det er her hun bor
og går i skole.
En mulighed for at blive amerikansk statsborger, som Sofia ikke har planlagt men har
overvejet, er at gifte sig med en amerikaner. Når en papirløs gør dette, vil det resulterer i at de
30
Interview 2 (s. 92 l. 28-31)
31
Interview 2 (s. 92 l. 31-34)
32
Interview 2 (s. 94 l. 37-38)
33
Interview 2 (s. 94 l. 41 – s. 95 l. 4)
34
Interview 2 (s. 95 l. 5-6)
35
Interview 2 (s. 95 l. 16-21)
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
13 af 25
kan blive i landet. Som hun forklarer, er det en mulighed hun selvfølgelig har, men hun har
ikke planlagt at gifte sig før hun er 30. Sofia afviser dog ikke, at hvis den perfekte kommer
forbi, at de ikke vil gifte sig.
36
Hun starter også dette emne med at sige: ”Es una de los
posibilidades que todos te dicen.”
37
, altså må det være en mulighed hun hører ofte, og derved
en mulig mange papirløse immigranter overvejer. At gifte sig med en amerikaner, må for
mange papirløse virke som en ”nem” og lokkende mulighed, for at få lov til at opholde sig
lovligt i landet.
3. interview – Marco
Det tredje interview omhandler Marco, der er 30 år gammel og kom til USA fra Mexico. Marco
ankom da han var 6 år gammel, og igen, som hørt i de andre interviews, var det den
amerikanske drøm der tiltrak ham og hans familie.
Han forklarer hvordan han syntes, at det var meget svært at gå i skole da han var lille, grundet
flere faktorer. For det første forstod han ikke lærerne, endvidere var der ikke meget
engagement eller opbakning fra hans forældres side. Dette forklarer han bl.a. ved: ”Además
que cuando estaba yendo a la escuela, mis padres no me llevaban a la escuela mucho. Me
acuerdo cuando empecé el kindergarten que mi mamá no vino.”
38
Marco har allerede fra sin
tidlige skoletid, ikke haft meget støtte fra sine forældre. Dette forklares også ved: ”Mis padres
no me ayudaban con las tareas. Mi hermano mayor tampoco sabía cómo hacer matemáticas,
ingles, era muy difícil. No me gustaba la escuela, porque nadie me ayudaba”
39
At Marco ikke kan få hjælp er et helt centralt element i den amerikanske indvandre
problematik, og for den sags skyld også i den danske. Der er her tale om et begreb: social
arv.
40
Social arv er en af de helt centrale faktorer når man taler om social ulighed, social
mobilitet og ydermere er det også et centralt begreb når der ses på integrations. Da Marco
ikke kan få hjælp af sine forældre til lektier, vil andre der kan få denne hjælp have en fordel
ift. ham. Dette vil være en klods om benet på ham, på hans færd op gennem samfundet. Der
tales her altså om den negative sociale arv, der holder Marco i sin sociale klasse.
36
Interview 2 (s. 95 l. 29-34)
37
Interview 2 (s. 95 l. 25)
38
Interview 3 (s. 100 l. 13-16)
39
Interview 3 (s. 101 l. 11-15)
40
(Christoffersen, 2008) (s. 40)
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
14 af 25
Ifølge den franske sociolog Pierre Bourdieu, besidder vi som mennesker 3 former for kapital:
økonomisk, kulturel og social kapital. Disse bygger på henholdsvis: økonomisk kapabilitet,
netværk af kontakter og til sidst social kapital, der mest bygger på, at knække og beherske
sociale koder og normer i samfundet. Disse kapitaler, gives videre til ens børn og de vil nu
have disse med i ryksækken igennem livet. Afhængig af hvor gode/dårlige disse kapitaler er,
vil dette gøre at du har et forspring foran andre, med lavere kapital på vej op af samfundets
rangstige.
Ydermere kan ”los indocumentados” situation beskrives ud fra et andet af Pierre Bourdieus
begreber nemlig habitus. De papirløse som bliver mennesker påvirket enormt meget i
opvækstmiljøet, og tenderer til at have samme livsopfattelse og meninger som der haves i de
miljøer og grupper hvori opvæksten sker.
Begge dele er tilfældet for Marco. Først fortæller han om, hvordan hans far altid fortalte ham,
at han blot skulle afslutte High School og så arbejde derefter: ”Me acuerdo que mi papá
siempre nos decía que nada más termináramos la High School.”
41
På denne måde, tynges Marco
ned af sin far og han hindrer Marco i at tage videregående uddannelse. Ift. habitus i Marcos
tilfælde beskriver han hvordan han levede i et hårdt kvarter: ”También donde vivía había
muchas drogas y muchas cosas estaban pasado.”
42
. Det er altså tydeligt, at dette er en af de
hårdere amerikanske kvarterer Marco bor i. Ifølge Pierre Bourdieus teori om habitus, skulle
dette påvirke Marcos eget liv. Ud fra interviewet kan det hurtigt konstateres, at dette er
tilfældet, da Marco to gange har været arresteret: ”Después que me gradué, me juntaba con
malas compañías donde vivía, y me arrestaron 2 veces. La primera vez me arrestaron por robar
en un departamento de tienda”
43
.
Her er det altså helt klart, at Marco stærkt er blevet påvirket af det miljø han voksede op i,
altså har vi her et klart eksempel på habitus. Som Marco selv siger, var han sammen med de
forkerte mennesker og dette resulterede i, at han selv begyndte at begå kriminalitet. Marco er
også et eksempel på den primære og sekundære socialisering. Marco bliver stærkt påvirket af
sin omgangskreds og der er foregået en stor grad af sekundær socialisering. Endvidere kan
der argumenteres for, at hans primære socialisering i hjemmet er svag. Vi hører at der ikke er
41
Interview 3 (s.101 l. 15-16)
42
Interview 3 (s.102 l. 7-9)
43
Interview 3 (s.102 l. 6-7)
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
15 af 25
meget støtte og opbakning fx til skole, og dette kan resultere i at Marco i højere grad tenderer
til, at den sekundære socialisering træder til frem for den primære.
44
Marco fortæller dog senere i interviewet, at han har brudt denne negative sociale arv: ”Cuando
tenia 25 años, estaba trabajando y estaba cansado de todo, de la vida, de trabajar, de mi familia,
de vivir donde vivía. Sentí que necesitaba cambiar mi vida, y fue cuando llegué al colegio
comunitario. Decidí venir al colegio, me puse bien enfocado a estudiar, a hacer lo más que podía
para aprender.”
45
Altså fokuserede Marco intensivt på sin uddannelse, og mobiliserede derved
sin sociale status. Marco bryder med den negative sociale arv, som han har fra sine forældre.
Marco har studeret meget i udlandet, men står nu i den uheldige situation, at han står til at
blive deporteret, derfor skal han have fat i en advokat.
46
Delkonklusion
Ud fra disse 3 interviews, har jeg kunnet belyse nogen af de forskellige problemstillinger, der
opstår ved at være ”indocumentado” latinamerikaner i USA. Ved analyse af disse tre
eksempler, er jeg kommet rundt om forskellige sider og situationer der opstår ved denne
illegale immigration. Ud fra Carlos’ interview, er det helt klart, at arbejdsforholdene for de
papirløse er meget vanskelige, når de kommer til landet. Endvidere kan det konkluderes, at
integration nemmere kan foregå ved yngre immigranter. Gennem deres skole sker der en grad
af sekundær socialisering, hvilket øger integrationen. Det modsatte ses ved Carlos’ forældre,
der pga. ghettolignende arbejdspladser, ikke integreres i samfundet på samme måde.
Ydermere, kan det konkluderes, at en stor del af integrationen sker fra individerne selv, ved
valg af hvor meget individet tager til sig af de forskellige kulturer tages en identitet til sig. Til
sidst, i Marcos eksempel, sås der et tydeligt eksempel på den sociale arv. Igennem habitus og
Marcos svage kapitaler, blev han selv drevet ud i kriminalitet, dog lykkedes det ham at bryde
den sociale arv igennem uddannelse, og kom derved på ret køl igen.
3. USA’s håndtering af den illegale immigration.
44
http://gymportalen.dk/luksamfundetop/17088 (Hvad er socialisation?)
45
Interview 3 (s. 102 l. 16-19)
46
Interview 3 (s. 102 l. 37 s. 103 l. 5)
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
16 af 25
Netop dette emne, er i høj grad aktuelt. Den 20. November i år, gik den amerikanske
præsident Barrack Obama frem med et nyt tiltag i denne sag
47
. Emnet illegal immigration har
dog altid været politisk interessant, og tiltag som The DREAM act
48
er ofte oppe til diskussion.
Altså er dette emne helt centralt i amerikansk politik, men hvad gør USA for at håndtere alle
disse illegale indvandrere, og hvad gør de illegale indvandrere selv for at blive integreret i det
amerikanske samfund? Dette er nogen af de problemstillinger jeg vil berøre og prøve at finde
svar på.
Da håndteringen af immigration er ekstrem afhængig af de politiske strømninger i den
amerikanske regering, har jeg valgt at tage udgangspunkt i to forskellige strømninger:
Diskussionen tager indledningsvist fat i et lovtiltag, som præsident George W. Bush
underskrev 26. Oktober 2006. Her underskrev han den såkaldte ”Secure Fence Act”
49
, denne
skulle sikre USA’s grænser mod illegale immigranter fra Latinamerika og hovedsageligt fra
Mexico. Ved den tilhørende tale til denne underskrivelse, lagde Bush vægt på de øgede
finansieringer til sikret grænsekontrol:
“Since I took office we have more than doubled funding for border security -- from $4.6 billion in
2001 to $10.4 billion this year. We've increased the number of Border Patrol agents from about
9,000 to more than 12,000, and by the end of 2008, we will have doubled the number of Border
Patrol agents during my presidency.”
50
Den republikanske løsning på dette problem, var at lukke grænserne så godt som muligt, ved
at mere end fordoble finansieringerne til dette område. Udover dette skulle der bygges et
hegn på over 1000km langs den amerikansk-mexicanske grænse, der skulle hjælpe til at holde
illegale immigranter væk fra amerikansk jord.
Hvis der ses på USA’s internationale politiske position i denne periode, sad USA under Bush
urokkeligt på positionen som supermagt. Endvidere omtales USA ofte som ”verdens
politibetjent”, da de tog beslutningen om at gå ind i Afghanistan efter angrebet 9/11 2001.
Dette førte til en stramning af USA’s sikkerhedspolitik, der med Bush-doktrinen førte til højt
fokus på selvforsvar
51
. Derfor må der kunne argumenteres for, at der er en sammenhæng
mellem den førte sikkerhedspolitik i denne periode og den stærke grænsekontrol.
47
https://www.youtube.com/watch?v=wejt939QXko (Obama tale vedr. Immigration)
48
http://en.wikipedia.org/wiki/DREAM_Act (The dream act)
49
http://goo.gl/rCDEJV (Fact sheet: The secure fence act)
50
http://goo.gl/nEhkuA (President Bush signs secure fence act)
51
(Branner, 2014) s. 20-23
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
17 af 25
I denne periode var der særlig fokus på at stoppe udefrakommende trusler der kunne skade
USA, og endvidere lukke grænserne af for at sikre de amerikanske værdier. Man kunne fristes
til at drage parallel, til tanken bag udsendelserne til Mellemøsten, dog er dette et helt andet
emne.
En anden lovgivning der på det seneste har haft fokus på illegal immigration, er Arizona
SB1070 loven fra 2010
52
. Loven forvandlede de illegale indvandrere i Arizona til kriminelle og
overdragede ansvaret for håndhævelsen af loven fra udlændingemyndighederne til politiet.,
Alle illegale indvandrere som kommer i kontakt med politiet og ikke har papirerne i orden,
kan straks deporteres. Endvidere har den konsekvenser for enhver, som hjælper en person
uden gyldige dokumenter, dette kunne fx. være bolig, arbejde, mad eller sågar blot et lift, kan
også få problemer. Som Carlos i det første interview også kom ind på, er sådanne lovgivninger
noget ”los indocumentados” frygter mest. Især ikke at kunne gå lovligt i skole mere, ville være
et stort problem. Som tidligere konkluderet, er skole og uddannelse et essentielt led i
integrationen af de illegale immigranter. Så en sådan lovgivning ville afskære fuldkommen for
integrationen af unge papirløse.
Dette er i kontrast til Obamas nutidige politik vedr. Illegale indvandrere. Som tideligere
nævnt, er Obama just kommet med en ny lovgivning til en lempelse af indvandrerpolitikken. I
sin tale, fremstiller Obama en række nye lovgivninger med fokus på at gøre integrationen
bedre i USA. Nogle af de mest centrale elementer er fx: Gøre det nemmere for højtuddannede
at få statsborgerskab, effektivisere grænsekontrol så både indvandring og deportation vil gå
hurtigere og vil blive mere effektivt.
Endvidere fremstiller Obama en helt central lov, til at hjælpe med at lovligøre de illegale
indvandrere der allerede opholder sig i landet. De skal blot opfylde følgende krav for at blive
legale: Du skal have været i USA mere end 5 år, hvis dine børn er amerikanske statsborgere,
hvis du registrerer dig og får tjekket din straffeattest og så skal du være villig til at betale din
skat, vil du have mulighed for at blive i landet uden frygt for deportation. Som han siger: ”If
you meet the criteria, you can come out of the shadows and get right with the law. If you are a
criminal you will be deported. If you plan to enter the country illegally your chances of getting
caught just went up.”
53
52
http://en.wikipedia.org/wiki/Arizona_SB_1070
53
https://www.youtube.com/watch?v=wejt939QXko (Obama Immigration Reform 2014 Speech)
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
18 af 25
Obama trækker her en helt klar linje i sandet for immigrationslovgivningen, som Kongressen i
flere år ikke har kunne enes om at reformere. Det formodes at denne nye lovgivning vil have
effekt på op mod 5 mio. illegale indvandrere, der nu vil have opholdstilladelse, i hvert fald for
de næste 3 år.
54
Endvidere er der også andre fordele ved det, da det nu bliver nemmere for
immigrationsmyndighederne, at finde de kriminelle indvandrere, da de ikke længere skal
bruge tid og energi på de nu lovliggjorte immigranter.
Det må antages at der er to hovedårsager bag denne udmelding.
For det første, må Obama have den mening, at det vil gavne det amerikanske samfund med
dette udspil. At de mange latinamerikanske immigranter vil gavne det amerikanske samfund,
er Obama ikke ene om at mene. I en artikel fra Kristeligt Dagblad, omtaler Tamar Jacoby, som
faktisk er republikaner, netop dette.
55
Jacoby er blandt USA’s førende fortalere for
indvandring, og beskriver i denne artikel, hvordan USA er stærkt afhængig af landets mange
indvandrere. Som hun siger: ”USA har brug for arbejdskraft både i bunden og i toppen af
systemet, og vores love er helt ude af trit med vores behov.” Utroligt mange immigranter
arbejder på utalligt mange af USA’s plantager, restauranter og slagterier og det er især i USA’s
primære erhverv, at immigranterne gør en indsats, derfor mener Jacoby at de er en helt
essentiel del af den amerikanske arbejdsstyrke.
Jacoby accepterer endvidere, at den høje arbejdsløshed i USA gør det svært at trænge
igennem til fornuften, dog argumenterer hun dertil at: ”vi står med et langsigtet problem. Folk
får færre børn og lever længere, og de er bedre uddannede, så færre ønsker at tage de ufaglærte,
'beskidte' job. Men vi har stadig brug for frugtplukkere og bygningsarbejdere.”
For det andet må det ikke glemmes, at vi blot har overstået et midtvejsvalg. Her lykkedes det
for Republikanerne både at beholde flertal i Repræsentanternes Hus samt at få flertal i
Senatet
56
. Formegentligt var den vigtigste faktor af disse nok, at demokraterne mistede deres
flertal i senatet. Dette må antages at være en øjenåbner for Obama. Det kan med stor
sandsynlighed siges at dette nye tiltag vil vinde Obama en stor vælgerskarer blandt
latinamerikanere og man kan forestille sig, at der har været nogle politiske overvejelser bag
dette tiltag med henblik på næste valg.
54
http://www.b.dk/globalt/ny-krise-truer-usa-politik-efter-obamas-enegang (Ny krise truer USA
politik)
55
http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/usas-fremtid-afhænger-af-indvandrere (Nyholm, 2011)
56
http://www.dr.dk/Nyheder/Tema/2014/Midtvejsvalg/Forside.htm (Midtvejsvalg)
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
19 af 25
4. Strategi benyttet af immigranter ved integrering.
Oftest når den amerikanske integration skal beskrives, bruges begrebet meltingpot som
metafor. Dette begreb er en metafor for, hvordan landets mange etniske minoriteter til sidst
smelter sammen og danner et samlet folkefærd. Dette sker simpelthen når de etniske
minoriteter vælger og fastholde deres egen kultur. Dette kan, ud fra integrationsteorier,
beskrives ved segregation, da minoriteterne fastholder deres oprindelige livsform, og lever
parallelt med majoriteten.
57
Altså lever de mange etniske minoritetsgrupper efter deres
oprindelige leveform, dette resulterer i at den amerikanske befolkning bliver et bredt
multikulturel folk. Denne amerikanske smelteintegration, kan også beskrives ud fra begrebet
”Salad bowl”, her kan de amerikanske etniske minoritetsgrupper ses som ingredienser til den
blandede salat. Salaten bliver blandet, men vil aldrig blive en homogen masse
58
.
Sådanne begreber, bruges ofte til at beskrive den amerikanske integration, dette skyldes at
der i USA er en høj tendens til segregation. De nyligt ankommende immigranter tenderer til at
bibeholde deres gamle kulturer og normer, endvidere ses det ofte at der dannes ghettoer af
forskellige etniske minoriteter, derfor må det kunne uddrages, at der i USA ikke er god
integration.
Vedrørende dette, kan der drages sammenhæng til en af den første sociologiske forskning på
dette område, nemlig Chicago-skolen.
59
Dette bygger på en række sociologiske undersøgelser
i første halvdel af 1900-tallet. Her blev det undersøgt, hvordan USA’s stærkt voksende,
urbaniserede samfund, præget af samspillet med etniske racer og forskelligt sociale lag,
udviklede sig. Af disse undersøgelser, bearbejdet af en række forskere fra University of
Chicago, blev det konkluderet, at de etniske grupper går sammen i sociale grupper, der
ydermere også formes efter den sociale lagdeling i samfundet. Dog konkluderedes det også at
disse enkelte grupper var forbundet til hinanden i symbiotiske relationer, baseret på
konkurrence, samarbejde og naturlig udvælgelse.
Dog har vi tydelige eksempler på, at dette ikke altid er tilfældet. Hvis vi fx ser på de tideligere
benyttede interviews, var alle de 3 ”indocumentados” under god uddannelse, og havde derfor
brudt den sociale arv og var godt på vej til at integrere sig i det amerikanske samfund.
57
http://en.wikipedia.org/wiki/Melting_pot (Melting pot )
58
http://en.wikipedia.org/wiki/Salad_bowl_(cultural_idea) (Salad bowl)
59
http://www.leksikon.org/art.php?n=4791 (Chicago Skolen)
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
20 af 25
Det må derfor konkluderes, at en stor del af ansvaret for USA’s dårlige integration også ligger
hos immigranterne selv. De er nødt til at yde deres for at blive integreret i det amerikanske
samfund. I sidste spørgsmål, da der sås på hvad USA, og især Obama, gjorde for at få
immigranterne integreret, er det tydeligt, at på det sidste har der været stor fokus på dette.
Obama gør sit for at imødekomme immigranterne, inklusiv de illegale. Disse tiltag gøres for at
gøre integrationen så smertefri som muligt, dog kan det konkluderes, at integration er en
tovejs proces. Derfor skal de latinamerikanske immigranter også være bedre til, selv at gøre
en indsats for at blive integreret.
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
21 af 25
Konklusion.
Problemstillingen med latinamerikanske immigranter i USA, er en indviklet sag. Der er
utællelige faktorer der spiller ind og påvirker dette område. Ydermere er der flere sider af
sagen der må belyses før en dybdegående belysning af emnet kan ske.
Gennem kvantitativ indsamling af empiri, kan jeg slå nogle helt tydelige parameter fast, der
påvirker og driver den latinamerikanske befolkning til emigration. Ved at se på push-faktorer
vedrørende levevilkår, nåede jeg frem til nogle punkter, hvor de latinamerikanske lande
sakker bagud i forhold til landet mod nord. Jeg har konkluderet at nogle af de helt centrale
elementer der fører til emigration er: kriminalitet, fattigdom, usikkerhed, korruption og krig.
Ift. situationen for de latinamerikanske papirløse immigranter i USA, belyste jeg vha.
kvalitativ indsamling af empiri, ud fra de 3 interviews med latinamerikanske, studerende tre
sider af livet som papirløs immigrant. Det kunne konkluderes, at jo tidligere immigranter
ankommer til landet des nemmere sker integrationen. Gennem sekundær socialisering i bl.a.
skoler påvirkes de unge af den amerikanske kultur, og den pluralistiske integration, har
nemmere ved at forekomme. Ydermere kan det konkluderes, at der for de unge
latinamerikanere sker en høj grad af social arv , og de unge tynges simpelthen ned af den
manglende kapital fra deres forældre.
Til sidst har jeg set på nogle af de tiltag der gøres for at integrere de latinamerikanske
immigranter i det amerikanske samfund. Det er helt klart, at fokus nu er på de immigranter,
der allerede er i landet. Ved at afkriminalisere de illegale immigranter, der allerede befinder
sig i landet, forsøger præsident Obama at skabe grobund for at opbygge mere velfungerende
forhold og for at imødekomme de latinamerikanske immigranter. Samtidig øges fokus også på
de kriminelle af immigranterne, og gennem disse nye tiltag, kan fokus skærpes yderligere på
de kriminelle hvilket i længden er ressourcebesparende for det amerikanske samfund.
Når der ses på hvad immigranterne selv gør for at integrere sig, må det konkluderes, at
tendensen er at de etniske minoriteter går sammen og segregation forekommer. Hvis en
yderligere grad af integration skal ske, må immigranterne yde deres for at blive integreret i
samfundet. Det amerikanske folk er som en salat af forskellige grupper af grøntsager, der
aldrig kan danne en homogen masse. Emnet omkring immigration fra Latinamerika til USA
stikker utroligt dybt, og svaret på hvordan integration bedst forekommer er endvidere en
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
22 af 25
indviklet sag, dog har jeg gennem denne opgave belyst nogen af de centrale problemstillinger
omkring immigrationen.
Perspektivering.
Det er klart at problemet med immigranter ikke kun ses i USA. Man kunne fx også tage fat på
problemstillingerne med de danske indvandrere og flygtninge og deres levevilkår. I denne tid
strømmer tusindvis af syriske flygtninge til Danmark, hvilket skaber både landsdækkende og
kommunal debat. Ydermere hører vi næsten hver dag, om hvordan vi skal være bedre til at
forebygge negativ social arv, og hvordan vi skal forbedre den sociale mobilitet i landet. Som i
USA er det ofte de ufaglærte jobs der går til immigranterne.
Sociale problemer vedrørende habitus og social arv, er et centralt element i
immigrationsdebatten. Derfor mener jeg, at der i Danmark ville være et lignende problem at
beskæftige sig med, med en hel del af de samme problemstillinger.
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
23 af 25
Litteraturliste:
Branner, Hans: Global Politik. 2. udg. Columbus, 2014. (Bog)
Chiccago Skolen. Udgivet af leksikon.org.
Internetadresse: http://www.leksikon.org/art.php?n=4791 - Besøgt d. (Internet)
Christoffersen, Mogens Nygaard : Ungdomssociologi. 2. udg. Columbus, 2008. (Bog)
CORRUPTION PERCEPTIONS INDEX 2013. Udgivet af Transparency International .
Internetadresse:http://www.transparency.org/cpi2013/results - Besøgt d.
(Internet)
Fact sheet: The secure fence act. Udgivet af Whitehouse archives.
Internetadresse: http://georgewbush-
whitehouse.archives.gov/news/releases/2006/10/1.html - Besøgt d.
(Internet)
Fakta: her er Guatemalas blodigste borgerkrig.. Udgivet af Information.dk.
Internetadresse:http://www.information.dk/telegram/460133 - Besøgt d. 6.12.2014
(Internet)
Guatemala. Udgivet af wikipedia.org.
Internetadresse: http://da.wikipedia.org/wiki/Guatemala - Besøgt d. 5.12.2014 (Internet)
Hvad er socialisation?. Udgivet af Gymportalen.dk.
Internetadresse: http://gymportalen.dk/luksamfundetop/17088- Besøgt d.
(Internet)
Ringgaard, Ulla: Retratos Lationos en California. 1. udg. Gyldendal, 2013. (Bog)
Melting pot. Udgivet af wikipedia.org.
Internetadresse: http://en.wikipedia.org/wiki/Melting_pot - Besøgt d. (Internet)
Mexico Arbejdsløshed Rate 2014. Udgivet af tradingeconomics.com.
Internetadresse:http://da.tradingeconomics.com/mexico/unemployment-rate - Besøgt d.
5.12.2014 (Internet)
Mexico Lønninger 2014. Udgivet af tradingeconomics.com.
Internetadresse:http://da.tradingeconomics.com/mexico/wages - Besøgt d. 5.12.2014
(Internet)
Mexico ekstrem fattigdom. Udgivet af Globalis.dk.
Internetadresse:http://www.globalis.dk/Lande/Mexico/(show)/indicators/(indicator)/478 -
Besøgt d. 5.12.2014 (Internet)
Mexico ekstrem fattigdom. Udgivet af Globalis.dk.
Internetadresse:http://www.globalis.dk/Lande/Mexico/(show)/indicators/(indicator)/478 -
Besøgt d. 5.12.2014 (Internet)
Midtvejsvalg USA. Udgivet af dr.dk.
Internetadresse:http://www.dr.dk/Nyheder/Tema/2014/Midtvejsvalg/Forside.htm - Besøgt
d. (Internet)
The Undocumented, Montoya, Malaquia. 1981. Set: .. (Billede)
Most Mexicans see better life in U.S.. Udgivet af Pewglobal.org.
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
24 af 25
Internetadresse:http://www.pewglobal.org/2009/09/23/most-mexicans-see-better-life-in-
us-one-in-three-would-migrate/ - Besøgt d. 5.12.2014 (Internet)
Nyholm, Sidsel: USA's fremtid afhænger af indvandrere. I: Kristligt Dagblad, 7.2.2011,
Internetadresse: http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/usas-fremtid-afhænger-af-
indvandrere Besøgt d. (Artikel)
Ny krise truer USA politik. Udgivet af b.dk. Internetadresse: http://www.b.dk/globalt/ny-
krise-truer-usa-politik-efter-obamas-enegang - Besøgt d. (Internet)
Obama Immigration Reform 2014 Speech. Udgivet af Youtube.com.
Internetadresse:https://www.youtube.com/watch?v=wejt939QXko - Besøgt d.
(Internet)
President Bush signs secure fence act. Udgivet af Whitehouse Archives.
Internetadresse: http://georgewbush-
whitehouse.archives.gov/news/releases/2006/10/html - Besøgt d.
(Internet)
Salad bowl. Udgivet af wikipedia.org.
Internetadresse: http://en.wikipedia.org/wiki/Salad_bowl_(cultural_idea) - Besøgt d.
(Internet)
Secure Fence Act. Udgivet af Wikipedia.org.
Internetadresse:http://en.wikipedia.org/wiki/Secure_Fence_Act_of_2006 - Besøgt d.
(Internet)
The dream act. Udgivet af Wikipedia.com.
Internetadresse: http://en.wikipedia.org/wiki/DREAM_Act - Besøgt d. (Internet)
Tre identitetsformer. Udgivet af 2esa.wikispaces.com.
Internetadresse:http://2esa.wikispaces.com/Tre+identitetsformer - Besøgt d. 9.12.2014
(Internet)
Immigration to the United States. Udgivet af Wikipedia.org.
Internetadresse:http://en.wikipedia.org/wiki/Immigration_to_the_United_States - Besøgt d.
4.12.2014 (Internet)
Illigal immigrant population of the United States. Udgivet af Wikipedia.org.
Internetadresse:http://en.wikipedia.org/wiki/Illegal_immigrant_population_of_the_United_St
ates - Besøgt d. 4.12.2014 (Internet)
Mexico drug war fast facts. Udgivet af edition.cnn.com.
Internetadresse:http://edition.cnn.com/2013/09/02/world/americas/mexico-drug-war-
fast-facts/ - Besøgt d. 5.12.2014 (Internet)
Bilag 1. (Antal immigranter i USA)
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
25 af 25
Country of
birth
Population
(2000)
Immigrants
()
United States
271,210,34
5
3,132
Total foreign
born
40,381,574 26,147,963
Mexico
11,691,632
5,551,757
India
1,855,705
1,323,011
Philippines
1,814,875
1,480,946
China
1,651,511
1,399,667
Vietnam
1,253,910
955,967
El Salvador
1,245,458
676,776
Korea
1,095,084
609,321
Cuba
1,090,563
666,657
Dominican
Republic
878,858 904,721
Guatemala
844,332
353,122
Canada
787,542
394,790
Jamaica
694,600
507,741
Colombia
655,096
498,551
Germany
618,227
192,676
Haiti
602,733
536,657
Honduras
499,987
178,321
Poland
452,224
360,669
Ecuador
429,316
243,217
Peru
406,008
320,611
Russia
398,086
476,306
Italy
368,789
69,111
Taiwan
368,024
269,873
Iran
357,189
358,586
United
Kingdom
356,558 383,037
Ukraine
342,153
306,203
Brazil
334,121
214,266
Japan
314,042
172,893
Pakistan
307,855
347,237
18. december 2014
Samfundsfag A – Spansk A Studieretningsprojekt 2014
26 af 25
Bilag 2 (Mexicansk procentdel af befolkningen der lever i ekstrem fattigdom):
Bilag 3 (Guatemalansk procentdel af befolkningen der lever i ekstrem fattigdom)