
Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013
SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt
Side 12 af 27
2.2 Den danske foreningsmodel skaber social kapital
Der findes en lang række positive følgeeffekter ved idræt og det at være en del af et team. Den
sociale dimension spiller her en stor rolle. Idrættens potentiale til at skabe spænding, leg og be-
vægelsesglæde bevirker en vis fællesskabsfølelse.
I artiklen ”Opbygning af social kapital gen-
nem fodbold og løb”
, er der undersøgt en række sociale effekter, når inaktive kvinder begynder
at spille fodbold. Af Pierre Bourdieus definition af social kapital forstås det som en række res-
sourcer, hvorved der i netværk kan skabes kontakter og sociale forbindelser, så man har nogle
relationer, man kan trække på. Den sociale kapitals værdi afhænger derfor af antallet af forbin-
delser, der kan mobiliseres samt varigheden og kvaliteten deraf. Social kapital var ifølge Bourdi-
eu forbeholdt eliten til opretholdelse af positionen i samfundet, og fællesskaber er derfor kun et
middel til et mål.
Derudover beskriver Robert begrebet som nogle sociale relationer, der fun-
gerer som et læringsrum for dannelsen af tillid og gensidighed, der kan danne rammer for efter-
stræbte samfundsmæssige værdier som et velfungerende demokrati, uddannelsesniveau, sundhed
mv. Teorien om ligeværdige og åbne sociale relationer er grundlag for et demokratisk og effek-
tivt samfund, der blandt andet kommer til udtryk i foreningsmæssige sammenhænge. Fælles for
de to forståelser af social kapital er, at begrebet både kan have en individuel og kollektiv værdi.
Af egen interesse danner individer forbindelser, der vil komme dem selv til gavn.
Af undersøgelsen
om inaktive kvinders opnåelse af social kapital ud fra hen-
holdsvis fodboldtræning og løbetræning viste det sig, at fodbold egner sig til opbygning af social
kapital og netværksdannelse. Det sjove og legende element i fodbold gør det muligt at motivere
kvinderne fra forsøget til samarbejde og netværksdannelse, der samtidig vil bevirke en fasthol-
dende effekt på kvinderne. Til sammenligning med dette var det i løbernes tilfælde fleksibiliteten
og det sundhedsmæssige aspekt ved aktiviteten løb, der virkede motiverende, men ikke tilnær-
melsesvis lige så fastholdende og netværksdannende som fodbold. Fodboldkvinderne oplevede
altså i højere grad en følelse af socialt fællesskab end løberne, på trods af det underholdende
element i fodboldspillet, der kræver samarbejde. Samme gevinster ville også vise sig hos fod-
bolddrenge. Derudover er der også vist en sammenhæng mellem sociale bånd og sundhedstil-
Breddeidrætsudvalget, Idræt for alle – baggrund og analyse, 2009, s. 12
Ottesen og Krustrup, Fodbold opbygger social kapital – betydning for fastholdelse, 2010
Brejnrod, Sociologi, 2009, s. 129
Jensen, Voksnes læringsrum, 2005, s. 372
Ottesen m.fl., Motionsfodboldens sundhedsfremmende potentiale, 2009, s. 17
Agergaard og Bonde, Integration gennem kroppen, 2013, s. 69+74
Ottesen og Krustrup, Fodbold opbygger social kapital – betydning for fastholdelse, 2010