SRP Integration af etniske minoriteter gennem idræt

INTEGRATION AF

ETNISKE MINORITETER

GENNEM IDRÆT

STUDIERETNINGSPROJEKT I SAMFUNDSFAG(A) OG IDRÆT(B)

RYSENSTEEN GYMNASIUM 3.Z

STX 3.g

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 2 af 27

Abstract

The subject of this paper is to figure out the context between ethnic minorities and their partici-

pation in the Danish sport clubs. The study investigates the possibility for integration of ethnic

minorities in the sport clubs and focuses on ethnic minority boys in football clubs. The assign-

ment uses the theories of Pierre Bourdieu, Robert Putnam and Axel Honneth, textbooks, statisti-

cal surveys, reports and articles. The level of the ethnic minority boy’s participation in the sports

clubs is included in the assignment. In fact of this the study examines some physiological and

social gains of playing football in a club. Furthermore it discusses the dilemma about the culture

in football clubs where the ethnic minority boys meet some religious, economic and cultural bar-

riers which can be excluding. Because of the barriers they can have a lack of recognition which

in some cases can lead them to other surroundings as the criminal environment. Arguments for

and against if the football clubs can contribute to the integration of the ethnic minority boys in

the Danish society are described in the discussion of this assignment. The results show that eth-

nic minority boys are active in the sports clubs on the same level as the ethnic Danish boys even

though they are set through some barriers.

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 3 af 27

Indholdsfortegnelse

Abstract ........................................................................................................................................................ 2

Indledning ..................................................................................................................................................... 4

Opgaveformulering .................................................................................................................................. 4

Integration af etniske minoriteter gennem idræt ........................................................................................ 5

1. Etniske minoritetsdrenges deltagelsesniveau i idrætsforeninger ........................................................ 5

1.1 Foreningsdeltagelse i forhold til etnicitet ...................................................................................... 5

1.2 Foreningsdeltagelsen i forhold til køn ............................................................................................ 6

1.3 Etniske minoritetsdrenge og fodbold ............................................................................................. 7

1.4 Delkonklusion ................................................................................................................................. 8

2. Fysiologiske og sociale gevinster ved at spille fodbold i en forening ................................................... 9

2.1 Fodboldens sundhedsfremmende potentiale ................................................................................ 9

2.2 Den danske foreningsmodel skaber social kapital ....................................................................... 12

2.3 Foreninger som læringsrum for demokratiet ............................................................................... 15

2.4 Delkonklusion ............................................................................................................................... 16

3. Kan fodboldforeninger bidrage til integration af etniske minoritetsdrenge i det danske samfund? ............... 18

3.1 Integration, assimilation og segregation i fodboldforeninger...................................................... 18

3.2 Den 3. halvleg i fodboldforeningskultur ....................................................................................... 19

3.3 Anerkendelse i forskellige arenaer ............................................................................................... 21

3.4 Delkonklusion ............................................................................................................................... 22

Konklusion .............................................................................................................................................. 24

Litteraturliste .............................................................................................................................................. 24

Bilag ............................................................................................................................................................ 27

Bilag 1 ..................................................................................................................................................... 27

Bilag 2 ..................................................................................................................................................... 27

Bilag 3 ..................................................................................................................................................... 27

Bilag 4 ..................................................................................................................................................... 27

Bilag 5 ..................................................................................................................................................... 27

Bilag 6 ..................................................................................................................................................... 27

Bilag 7 ..................................................................................................................................................... 27

Bilag 8 .................................................................................................................................................... 27

Bilag 9 ..................................................................................................................................................... 27

Bilag 10 ................................................................................................................................................... 27

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 4 af 27

Indledning

Danmark er et foreningsland med cirka 2 millioner borgere, der er organiseret i idrætsforeninger.

Der er dog en udfordring i, at visse borgere med etnisk minoritetsbaggrund i mindre grad delta-

ger i idræts- og foreningslivet end etniske danskere. Integration står højt på den politiske dagsor-

den, og her bliver de danske idrætsforeninger tillagt et stort ansvar og potentiale til integrations-

fremmende initiativer, fordi foreningskulturen opfattes som en indgang til det danske samfund

gennem demokratiske og kulturelle værdier. ”Når det gælder integrationen, er idrætten simpelt-

hen et af vores bedste virkemidler”, udtalte daværende kulturminister Brian Mikkelsen i 2011.

Idrætsaktiviteterne i foreninger kan skabe en social integration, fordi en fælles interesse kan fun-

gere som brobygger mellem de forskellige samfundsgrupper og kulturforskelle. Denne opgave

fokuserer på etniske minoritetsdrenge, hvilket er interessant, da det er lettest at påvirke normer

og værdier i opvæksten og dermed fastlægge handlingsmønstre. Idrætsdeltagelsen hos etniske

minoritetsbørn har en lang række gevinster og viser sig i fodboldtræning at være både sundheds-

fremmende og netværksdannende. For at beskrive integrationen af etniske minoriteter gennem

idræt tages der udgangspunkt i Pierre Bourdieus og Robert Putnams teori om social kapital, Axel

Honneths anerkendelsesteori samt statistiske undersøgelser. En måde at anskue integrationspro-

cessen på, er at se den som en proces i tre stadier: deltagelse, interaktion og integrati-

on/medborgerskab.

Disse tre stadier er opgavens omdrejningspunkt, hvor følgende undersøges:

Opgaveformulering

- Redegør for etniske minoritetsdrenges deltagelsesniveau i idrætsforeningerne

- Undersøg fysiologiske og sociale gevinster ved at spille fodbold i en forening

- Diskuter om fodboldforeningerne kan bidrage til integrationen af etniske minoritetsdren-

ge i det danske samfund

DR, Apropos sport, 2013

Breddeidrætsudvalget, Idræt for alle – baggrund og analyse, 2009, s. 388-389

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 5 af 27

Integration af etniske minoriteter gennem idræt

1. Etniske minoritetsdrenges deltagelsesniveau i idrætsforeninger

Deltagelsen i idrætsforeninger er det første stadie i integrationsprocessen og er en forudsætning

for en positiv kontakt mellem danske kulturmønstre og etniske minoriteter.

Idræt er meget ud-

bredt i Danmark, og især idrætsforeningerne danner ramme om vores fællesskab. Det såkaldte

”Forenings-Danmark”

bygger på principper om mangfoldighed med stor fokus på integration

gennem foreningslivet.

Men langt flere etnisk danske børn er foreningsaktive end de etniske

minoritetsbørn, fordi etniske minoriteter kan opleve særlige barrierer ved idrætsdeltagelse.

1.1 Foreningsdeltagelse i forhold til etnicitet

Tabel 1

viser den daglige fysiske aktivitet og idrætsdeltagelse blandt børn med og uden anden

etnisk baggrund end dansk i kommunerne Tårnby og Ballerup i 2001

. I tabellen ses det, at børn

med anden etnisk baggrund dagligt er lige så fysisk aktive som børn med kun dansk etnisk bag-

grund. Til gengæld er der et klart billede af, at etniske minoritetsbørn langt sjældnere går til idræt

i forening end danske børn. I 6-7 års alderen gik kun 29,9 % af børn med anden etniske baggrund

til foreningsidræt sammenlignet med børn med kun dansk baggrund, hvor 55,7 % var forenings-

aktive. Samme mønster viser sig hos de 9-10 årige. Her var 82,6 % af de etnisk danske børn for-

eningsaktive i 2001 til sammenligning med de etniske minoritetsbørn, hvor kun 62,7 % gik til

idræt i en forening. Det kan også udledes af tabel 1, at flere ældre (9-10 år) etniske minoritets-

børn er foreningsaktive end de yngre (6-7 år). P-værdien for tallene for foreningsdeltagelsen fra

tabel 1 er under 0,001 %. Det vil altså sige, at med et signifikansniveau på 99 % vil nulhypotesen

om at foreningsdeltagelsen er uafhængig af etnicitet blive afkræftet, og det kan derfor konstate-

res, at der er sammenhæng mellem foreningsdeltagelse og etnicitet.

Breddeidrætsudvalget, Idræt for alle – baggrund og analyse, 2009, s. 389

Ibid. s. 396

Social-, børne- og integrationsministeriet, Mangfoldigt Foreningsdanmark - integration gennem foreningslivet,

2009

Se bilag 1

Agergaard og Bonde, Integration gennem kroppen, 2013, s. 135

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 6 af 27

En anden undersøgelse

om børns idrætsdeltagelse i Københavns kommune fra

2007 viser, at etniske minoritetsbørn i 5. klasse er markant mindre foreningsaktive end etnisk

danske børn. Af de børn, hvor begge forældre var fra et andet land end Danmark, var 49 % af

dem foreningsaktive til sammenligning med børn med danske forældre, hvor 68 % af dem dyr-

kede idræt i en forening. Dog var det i høj grad pigernes deltagelse, der var lav. Sammenlignes

denne undersøgelse af børn fra 5. klasse i København med undersøgelsen af 9-10 årige børn i

Tårnby og Ballerup kommuner kan det udledes, at både etnisk danske og etniske minoritetsbørn i

København er mindre foreningsaktive. Undersøgelserne om børns foreningsdeltagelse i hen-

holdsvis Københavns, Ballerup og Tårnby kommuner giver altså et klart billede af, at etniske

minoritetsbørn i lige så høj grad som etnisk danske børn er fysisk aktive, men at de etniske mino-

ritetsbørn dog er langt mindre foreningsaktive. Det er nu relevant at kigge på foreningsdeltagel-

sen fordelt på køn og etnicitet.

1.2 Foreningsdeltagelsen i forhold til køn

På baggrund af de to føromtalte undersøgelser kan det konstateres, at etniske minoritetsbørn er

mindre foreningsaktive end etnisk danske. Kigger man på figur 1

, kan det udledes, at det i høj

grad er pigerne, der trækker tallet for foreningsaktive minoritetsbørn ned. Figuren viser den pro-

centvise andel af medlemmer i en idrætsforening eller sportsklub i forhold til køn og baggrund i

Århus Vest i 2008 for 10-16 årige børn. På figuren ses der en tydelig forskel på drenge og pigers

foreningsdeltagelse. Kun 20 % af indvandrerpigerne i Århus Vest var foreningsaktive til sam-

menligning med 64,1 % af indvandrerdrengene. Det samme billede af drengenes høje forenings-

deltagelse i forhold til pigerne viser sig hos efterkommerbørnene. Her ses det, at 56,2 % af dren-

gene er foreningsaktive, hvorimod kun 30,5 % af pigerne er. Figuren viser samtidig, at den

kønsmæssige fordeling hos danske drenge og piger er nogenlunde ens. Indvandrer- og efter-

kommerdrengenes høje foreningsdeltagelse i forhold til pigernes, må altså skyldes nogle barrie-

rer for pigernes vedkommende. Sammenligner man danskerdrengenes foreningsdeltagelse med

indvandrer- og efterkommerdrengenes foreningsdeltagelse, ser man på figur 1 et næsten ens ak-

tivitetsniveau for alle 3 kategorier.

Breddeidrætsudvalget, Idræt for alle – baggrund og analyse, 2009, s. 391-392

Se bilag 2

Agergaard, Unges idrætsdeltagelse og integration i idrætsforeninger i Århus Vest, 2008, s. 13

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 7 af 27

Som tilføjelse til denne undersøgelse viser tabel 2 andelen af børn i henholdsvis 5.

og 9. klasse, som går til idræt, opdelt efter om børnenes forældre er født i Danmark eller i et an-

det land.

Undersøgelsen er lavet fra i en lang række kommuner. Af tabellen ses det

ligesom på figur 1, at deltagelsesniveauet hos etnisk danske drenge som etniske minoritetsdrenge

næsten er ens. Af 5. klasses drengene var 65 % af de adspurgte med forældre, der begge er født i

Danmark, foreningsaktive og 61 % af drengene med begge forældre født i et andet land var lige-

ledes aktive i en idrætsforening. Samme mønster ses hos 9. klasses drengene, hvor 50 % af de

etnisk danske drenge var foreningsaktive til sammenligning med 49 % af de etniske minoritets-

drenge. Undersøgelsen fra tabel 2 bekræfter ligeledes som tabel 1, at andelen af foreningsaktive

børn er markant lavere hos etniske minoritetsbørn end hos etnisk danske børn. Men denne for-

skel skyldes altså i høj grad de etniske minoritetspiger. I tabel 2 ses det tydeligt, at pigerne, hvor

én eller begge forældre er fra et andet land end Danmark, er væsentligt mindre aktive i forenin-

ger end drengene. Kun små forskelle ses hos drengene i forhold til etnicitet.

Der er altså ud fra

disse undersøgelser ingen sammenhæng mellem etnicitet og foreningsdeltagelse hos drengene,

men en meget stor kønsmæssig forskel på etniske minoritetsbørns deltagelsesniveau, hvor piger-

ne i høj grad er underrepræsenteret i foreningerne.

1.3 Etniske minoritetsdrenge og fodbold

Flere undersøgelser peger på, at de etniske minoritetsdrenge bliver tiltrukket af bestemte idræts-

grene. Blandt andet fodbold er i høj grad en fortrukket sport hos de etniske minoritetsdrenge og

bliver også favoriseret i mange henseender inden for integrationsarbejdet. En undersøgelse be-

skrevet i ph.d.-afhandlingen ’Integration gennem idræt’

viser, at andelen af etniske minoritets-

drenge, der dyrker fodbold i en forening, er større end andelen af etnisk danske drenge i fodbold-

foreningerne. En anden undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet

viser, at to ud af tre drenge

med anden etnisk baggrund end dansk går til fodbold til sammenligning med de etnisk danske

drenge, hvor kun cirka halvdelen spiller fodbold i en forening. Fodbold er altså en typisk idræts-

Se bilag 3

Ibsen, Focus, 2004, s. 20-22

Hansen og Dreier, integration gennem idræt, 2007, s. 99-100

Christensen, Stor forskel på danske og etniske børns fritidsliv, 2010

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 8 af 27

gren, der tiltrækker gruppen af etniske minoritetsdrenge.

Gevinsterne deraf bliver undersøgt

senere i opgaven.

1.4 Delkonklusion

Det kan konkluderes ud fra redegørelsen, at der næsten ikke er forskel på etnisk danske og etni-

ske minoritetsbørns daglige fysiske aktivitet. Der er dog en stor forskel på deltagelsen i for-

eningsidrætten, hvor størstedelen af de repræsenterede børn i foreningslivet er etnisk danske. Der

er altså et klart mønster af, at forældrenes herkomst har stor indflydelse på børnenes deltagelses-

niveau i idrætsforeninger. Det er relevant her at nævne, at der er en markant kønsmæssig skæv-

hed i foreningsdeltagelsen blandt de etniske minoritetsbørn. Drenge med etnisk minoritetsbag-

grund er betydeligt mere foreningsaktive end piger med etnisk minoritetsbaggrund og er i lige så

høj grad som etnisk danske drenge foreningsaktive. Især fodbold tiltrækker gruppen af etniske

minoritetsdrenge.

Hansen og Dreier, integration gennem idræt, 2007, s. 99-100

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 9 af 27

2. Fysiologiske og sociale gevinster ved at spille fodbold i en forening

Integrationsprocessens anden fase forstås som interaktionen, hvor samspillet mellem forskellige

kulturmønstre danner ramme for en ligeværdig social kontakt, og personlige relationer skabes.

Breddeidrætten bygger på tre grundlæggende dimensioner, der henholdsvis består af en sund-

hedsdimension, en social dimension og en kulturel/demokratisk dimension.

Det er derfor nu

relevant ud fra afsnittet om etniske minoritetsdrenges foreningsdeltagelse at undersøge gevin-

sterne af at spille foreningsfodbold.

2.1 Fodboldens sundhedsfremmende potentiale

Idræt har potentiale til at virke sundhedsfremmende og forebyggende.

De sundhedsmæssige

positive følgeeffekter af fodbold undersøges derfor. Fodbold er en intervalidrætsgren og kræver

derfor både anaerobe (uden ilt) og aerobe(med ilt) processer. Dog leverer det aerobe system den

største mængde af energien i fodbold.

Ved aerob træning, kredsløbstræning, trænes kroppens

evne til at arbejde ved hjælp af energi, som leveres af de iltkrævende processer i musklerne og de

centrale faktorer i kroppen såsom hjertet og kapillærerne trænes. De aerobe effekter tager derfor

lang tid at optimere. I en intervalidrætsgren som fodbold anvendes der træningsmetoder med

varierende træningsområder under et træningspas, og arbejdsintensiteten varierer derfor hyp-

pigt.

Det primære formål med intervaltræning er at øge den totale mængde af intenst ar-

bejde, så gevinsterne ved træningen maksimeres ved høj-intensitetstræning. Musklerne får hvile i

pauserne, hvor intensiteten ikke bør overstige 60 % af den maksimale iltoptagelse svarende til en

pulsfrekvens på cirka 145 slag pr. minut. På den måde sikres det, at musklerne trættes tilpas lidt,

så der i arbejdsperioden kan arbejdes høj-intenst. Den aerobe effekt forbedrer altså kroppens

evne til at restituere.

Dette skiftende forhold mellem arbejde og hvile, der kendetegner alle

boldspil, gør det altså muligt i perioder at arbejde med en maksimal pulsfrekvens på cirka 200

slag pr. minut afhængig af alder, da der i pauserne restitueres til næste intervalarbejde.

Det er

nemlig i det højintense arbejde, hvor pulsen er mindst 90 % af maxpuls, hvor de store fysiske

Breddeidrætsudvalget, Idræt for alle – baggrund og analyse, 2009, s. 389

Ibid. s. 12

Michalsik, Aerob Præstationsevne, 2007, S. 14

Michalsik, Aerob Præstationsevne, 2007, s. 18

Ibid. s. 27

Ibid. s. 24-25

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 10 af 27

fremskridt sker, og hvor den maksimale iltoptagelse øges markant.

Denne form for træning,

hvor eksplosivt arbejde udgør en stor del, kaldes an aerob træning. Den kommer til udtryk via

sprint, hurtige retningsskift, tacklinger og hovedstød i fodboldtræningen. Men fodboldspillet som

intervalspil skal indeholde en balance mellem både anaerobt og aerobt arbejde. Det kræver en

god aerob form for gentagende gange at kunne lave disse sprints og hurtige retningsskift med høj

intensitet.

Fodbold på almindelig motionsniveau kan bruges som redskab til forebyggelse og

behandling af livsstilssygdomme. Fodboldtræning har blandt andet potentiale til at give over-

vægtige børn en bedre ydeevne og forbedre deres hjerte-kar funktion og i sidste ende deres selv-

værd. Fordelen ved fodboldtræning i forhold til andre aktiviteter er spillets elementer af høj puls

og mange intense aktioner såsom sprint, løb, skud, tacklinger og vendinger, hvor både kredsløbs-

træning og styrketræning kombineres.

2.1.1 Forbedring af den fysiske form

Et forsøg

foretaget af Jens Bangsbo og Peter Krustrup tester de fysiologiske gevinster ved mo-

tionsfodbold på små baner med 6-16 spillere. 60 utrænede mænd i alderen 20-43 år blev over 12

uger delt op i 4 grupper, hvor der henholdsvis blev trænet fodbold, jogging, styrketræning og

intervalløb alle med 2-3 træninger pr. uge. I forsøget er der både testet effekter inden for kardio-

vaskulære områder såsom kondital, hjertefunktion, blodtryk og fedtprocent samt muskuloskeleta-

le områder som muskel- og knoglemasse. På de 12 uger forsøget varede, havde forsøgspersoner-

ne i fodboldgruppen forbedret deres maksimale iltoptag signifikant med 13 %. Resultatet viste

altså, at fodbold næst efter intervalløb er den mest effektive aktivitet i forhold til at øge sin mak-

simale iltoptagelse.

Kigger man på resultaterne for tab af fedtmasse hos forsøgspersonerne efter

12 ugers motionsfodbold, er fodbold den aktivitet, der scorede højest. Nedgangen i fedtmassen

var 3 % for fodbold til sammenligning med fx styrketræning, der viste en negativ effekt i forhold

til fald i fedtmassen.

Ydermere blev fremgangen på øget muskelmasse også testet. Kun fodbold

og styrketræning viste her en signifikant fremgang i forhold til den fedtfri kropsvægt, hvor fod-

Ibid. s. 34

Riis, Sådan planlægger du fysisk træning, DBU

Dagenssundhed.dk, Spark din sundhed frem med fodbold!

Bangsbo og Krustrup, Fodbold på små baner giver bredspektrede fitness- og sundhedseffekter, 2013, s. 31-33

Se bilag 4

Se bilag 5

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 11 af 27

boldforsøgspersonerne viste en fremgang på 1,7 kg øget muskelmasse.

Ydermere viser fod-

boldtræningen positive effekter i og med, at knoglemassen i benene viste sig at være signifikant

forøget med cirka 3 %.

Fodbold viser sig altså at have positive effekter på alle målte parametre

i forsøget til forskel for de andre testede aktiviteter. Derudover viste der sig også den mindste

selvoplevede belastningsgrad hos forsøgspersonerne for motionsfodbold.

2.1.2 Forbedring af sundhedstilstanden

Også blodtrykseffekter viser sig at give gode resultater inden for motionsfodbold. En række

mænd på 20-45 år med normalt blodtryk blev testet med 12 ugers motionsfodbold 2-3 gange pr.

uge i 1 time pr. gang. Det viser sig, at motionsfodbold til sammenligning med kredsløbstræning i

form af løbetræning er mindst lige så effektiv en aktivitet i forhold til blodtrykseffekter. Af resul-

taterne kan det ses, at det systoliske blodtryk

var faldet med 8 mmHg og det diastoliske blod-

tryk

med 5 mmHg med motionsfodboldtræning. Disse resultater viste sig at være en smule bed-

re end resultaterne for løbetræning.

En anden undersøgelse af 33 inaktive mænd på 30-55 år

med midt-til-moderat forhøjet blodtryk tester motionsfodboldens evne til at behandle forhøjet

blodtryk til sammenligning med lægehjælp. Resultaterne viste, at 75 % af forsøgspersonerne, der

havde dyrket motionsfodbold, fik normaliseret deres blodtryk på under 6 måneders træning. De-

res fedtmasse faldt med 2 kg, og der viste sig en gennemsnitlig stigning i kondital på 9 % og et

fald i hvilepulsen på 8 slag pr. minut. Til sammenligning med dette viste der sig kun i begrænset

omfang positive effekter hos gruppen, der fik lægelige anbefalinger om en sundere livsstil. De

markant bedre resultater hos fodboldgruppen i forhold til lægegruppen bevirkede for forsøgsper-

sonerne, at dagligdagsaktiviteter som fx cykling blev lettere. På figur 8

ses den positive effekt i

form af fald i blodtryk at være markant højere hos fodboldgruppen end hos lægegruppen. Resul-

taterne påviser, at blot 2-3 timers ugentlig fodboldtræning er en effektiv behandling på forhøjet

blodtryk og kan derfor mindske risikoen for hjertekarsygdomme og blodpropper.

Se bilag 6

Se bilag 7

Se bilag 8

Blodtrykket når hjertet trækker sig sammen, og blodet pumpes ud I kroppen.

Blodtrykket når hjertet slapper af, udvider sig og suger blod ind.

Se bilag 9

Se bilag 10

Bangsbo og Krustrup, Fodbold på små baner giver bredspektrede fitness- og sundhedseffekter, 2013, s. 33-36

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 12 af 27

2.2 Den danske foreningsmodel skaber social kapital

Der findes en lang række positive følgeeffekter ved idræt og det at være en del af et team. Den

sociale dimension spiller her en stor rolle. Idrættens potentiale til at skabe spænding, leg og be-

vægelsesglæde bevirker en vis fællesskabsfølelse.

I artiklen ”Opbygning af social kapital gen-

nem fodbold og løb”

, er der undersøgt en række sociale effekter, når inaktive kvinder begynder

at spille fodbold. Af Pierre Bourdieus definition af social kapital forstås det som en række res-

sourcer, hvorved der i netværk kan skabes kontakter og sociale forbindelser, så man har nogle

relationer, man kan trække på. Den sociale kapitals værdi afhænger derfor af antallet af forbin-

delser, der kan mobiliseres samt varigheden og kvaliteten deraf. Social kapital var ifølge Bourdi-

eu forbeholdt eliten til opretholdelse af positionen i samfundet, og fællesskaber er derfor kun et

middel til et mål.

Derudover beskriver Robert begrebet som nogle sociale relationer, der fun-

gerer som et læringsrum for dannelsen af tillid og gensidighed, der kan danne rammer for efter-

stræbte samfundsmæssige værdier som et velfungerende demokrati, uddannelsesniveau, sundhed

mv. Teorien om ligeværdige og åbne sociale relationer er grundlag for et demokratisk og effek-

tivt samfund, der blandt andet kommer til udtryk i foreningsmæssige sammenhænge. Fælles for

de to forståelser af social kapital er, at begrebet både kan have en individuel og kollektiv værdi.

Af egen interesse danner individer forbindelser, der vil komme dem selv til gavn.

Af undersøgelsen

om inaktive kvinders opnåelse af social kapital ud fra hen-

holdsvis fodboldtræning og løbetræning viste det sig, at fodbold egner sig til opbygning af social

kapital og netværksdannelse. Det sjove og legende element i fodbold gør det muligt at motivere

kvinderne fra forsøget til samarbejde og netværksdannelse, der samtidig vil bevirke en fasthol-

dende effekt på kvinderne. Til sammenligning med dette var det i løbernes tilfælde fleksibiliteten

og det sundhedsmæssige aspekt ved aktiviteten løb, der virkede motiverende, men ikke tilnær-

melsesvis lige så fastholdende og netværksdannende som fodbold. Fodboldkvinderne oplevede

altså i højere grad en følelse af socialt fællesskab end løberne, på trods af det underholdende

element i fodboldspillet, der kræver samarbejde. Samme gevinster ville også vise sig hos fod-

bolddrenge. Derudover er der også vist en sammenhæng mellem sociale bånd og sundhedstil-

Breddeidrætsudvalget, Idræt for alle – baggrund og analyse, 2009, s. 12

Ottesen og Krustrup, Fodbold opbygger social kapital – betydning for fastholdelse, 2010

Brejnrod, Sociologi, 2009, s. 129

Jensen, Voksnes læringsrum, 2005, s. 372

Ottesen m.fl., Motionsfodboldens sundhedsfremmende potentiale, 2009, s. 17

Agergaard og Bonde, Integration gennem kroppen, 2013, s. 69+74

Ottesen og Krustrup, Fodbold opbygger social kapital – betydning for fastholdelse, 2010

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 13 af 27

stand. En række undersøgelser

har vist, at personer med svage sociale bånd er mere helbreds-

truede i form af fx rygning, stort alkoholforbrug, stor sygelighed og højere dødelighedsrate end

personer med høj social kapital. Der findes flere forklaringer på denne tendens. Blandt andet vil

en stor social kontaktflade gøre det lettere at få hjælp til fx at håndtere stress eller hjælp til et

styrket selvværd.

2.2.1 Personlige tillidsrelationer på et team

Idrætten har også et potentiale til at have en samværsmæssig værdi og til at skabe menneskelige

tillidsrelationer

når man indgår som en del af et team med nogle holddynamiske processer. At

indgå i et team som fx et fodboldhold forstås det som en gruppe der har et fælles mål. Teamet

arbejder sammen som en stærk enhed, hvor styrker og svagheder komplementerer hinanden, og

hvor der er en vis afhængighed tilstede i bestræbelsen på at nå målet. Helheden på et team er

stærkere end summen af enkeltdelene, og der skabes derved en dynamisk proces, der inkluderer

alle parter.

De personlige tillidsrelationer gør sig gældende i den sociale kohæsion på et team.

Her danner de sociale bånd mellem teammedlemmerne i form af social kohæsion en cirkulær

sammenhæng med teamets præstation. Et fodboldhold betegnes fx som et interaktivt idrætshold,

hvor samspillet mellem medlemmerne er afgørende for præstationen. En høj social kohæsion har

altså stor betydning for et fodboldholds gode præstation.

Der vil herved blive skabt nogle til-

lidsrelationer imellem holdspillerne, hvor de sammen har mulighed for at opnå succesoplevelser

og udgøre en samværsmæssig faktor. Disse tillidsrelationer kan danne ramme for historiefortæl-

linger og fælles oplevelser. Der opbygges en social kapital når fællesskabet styrkes ved disse

udvekslinger, hvilket skaber tryghed og grobund for, hvordan man både under træning og efter

træning kan have gavn af hinanden som hold.

Sættes dette i relation til etniske minoriteter, er

det ikke kun interessen for at få etniske minoriteter til at deltage i idrætsforeningerne, der er væ-

sentlig, men dermed også at de gennem fællesskaberne kan opnå følgeeffekter som større sociale

Jensen, Voksnes læringsrum, 2005, s. 377-378

Breddeidrætsudvalget, Idræt for alle – baggrund og analyse, 2009, s. 12

Wolf og Hansen, B – for bedre idræt, 2010, s. 156

Ibid. s. 160-161

Ottesen m.fl., Motionsfodboldens sundhedsfremmende potentiale, 2009, s. 55

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 14 af 27

netværker. Forbindelserne kan være gavnlige i forhold til hjælp til uddannelse og job.

2.2.2 Den ekstrafamilieære netværksdannelse

Danmark har tradition for foreningsorganiseret idræt, som på tværs af kulturelle, økonomiske og

politiske skel skaber samfundsmæssig sammenhængskraft og integration

, og som oven i købet

skattes for at opbygge netværk, være demokratiopdragende og kulturbærende.

Den danske for-

eningsmodel orienterer sig om en social og institutionel ramme i modsætning til familiens og

slægtens partikulære orientering. I foreningerne er aldersgruppering et integrerende princip, hvor

familiens betydning gradvist mindskes. Forholdet mellem dette og etniske minoriteters lave del-

tagelse i foreningslivet kan hænge sammen på den måde, at mange nydanskeres kultur i høj grad

er familieorienteret. Det er disse netværk, de primært anser som de vigtigste. I foreninger foregår

associeringen i samfundet, hvor individet associeres med andre på baggrund af alder, generation

og universel inklusion og dermed ikke på baggrund af slægten. Det kan altså siges, at minoritets-

drengene oplever en form for pluralistisk socialisering, hvor de både socialiseres i familien og

institutioner som fx fodboldklubben, og vænner sig til skiftende at handle efter modstridende

normer eller regler i forskellige arenaer.

Denne pluralistiske socialisering, hvor anerkendelse i

forskellige arenaer finder sted, vil blive diskuteret senere i opgaven. Klubberne fungerer altså

som en social ramme, hvor aldersgruppering er en integrerende faktor, der medvirker til at mind-

ske familiens betydning. Foreningsmodellen kan derfor også betegnes som en ekstrafamiliær

netværksdannelse

Dette aspekt vil blive diskuteret senere i opgaven.

2.2.3 Fodboldregler som social kontrol

Af idrætten fremstår også den opdragende faktor og en form for indlæring og udvikling af socia-

le kompetencer.

Gennem normer og regler om god opførsel i idrætsaktiviteter kan man tillære

børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund om disse sociale adfærdskoder, så der sættes re-

striktioner på eventuelle ophidselser. Gennem denne optik om et regelsæt, hvor der er lige vilkår

for alle og derfor en ligeværdig social kontakt, forstås idrættens integrationsfremmende enhed.

Agergaard og Bonde, Integration gennem kroppen, 2013, s. 69

Hansen og Dreier, integration gennem idræt, 2007, s. 55

Agergaard og Bonde, Integration gennem kroppen, 2013, s. 144

Brejnrod, Sociologi, 2009, s. 30

Agergaard og Bonde, Integration gennem kroppen, 2013, s. 192+200

Breddeidrætsudvalget, Idræt for alle – baggrund og analyse, 2009, s. 16

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 15 af 27

Regler i sportslig sammenhæng skaber social kontrol samt en vis selvkontrol. Reglerne er til for

at spillet kan afvikles under ordentlige forhold og for at give deltagerne en opdragende faktor i

form af selvkontrol både på banen og uden for banen. I fodboldens verden findes der et fairplay-

kodeks, hvis formål er at sikre positiv adfærd. I fairplayprogrammet indgår blandt andet regler

om at hilse på modstanderholdet og dommer inden kamp og ligeledes sige tak for kampen, at

undgå protester og snyd, at skabe god stemning samt rydde op efter sig selv. Disse regler er ikke

til gene for spillet, men blot for at skabe positiv stemning og for at lære spillerne om god opfør-

sel og kammeratskab over for både deres eget hold og modstanderholdet. En eventuel ophidselse

i en kampsituation kan kædes sammen med ustyrlighed og i nogle tilfælde kriminalitet. Dette vil

jeg komme ind på senere.

Derudover findes der i fodboldklubber en række opdragelsesidealer

som spillerne skal indordne sig under. Det forventes fx af spillerne at de skal være punktlige,

tage ansvar, lytte og tage imod instruktioner, være en god kammerat, gå i fælles bad og have

sociale kompetencer. Disse uskrevne adfærdsregler i fodboldklubberne er med til at danne spil-

lerne.

Trænerne kan altså have en forældreagtig rolle overfor spillerne, og sikrer at de udfører

god adfærd på og uden for banen.

2.3 Foreninger som læringsrum for demokratiet

De menneskelige tillidsrelationer, der bygges op i idrætsforeninger kan medvirke til samfundets

sammenhængskraft, og foreningsidrætten kan fremme en demokratisk praksis.

Der er kommet

en voksende politisk interesse for det frivillige foreningsliv i fx fodboldklubber, hvorimod med-

lemstallene og aktivitetsniveauet i de politiske partier er faldende.

Man bruger foreningerne

som en løsning på en række velfærdsopgaver, hvor stat og kommune i højere grad skal samar-

bejde med foreninger og på den måde fungere som en brobygger mellem individ og samfund.

Dette eftertragtede partnerskab vil gavne begge parter. Det frivillige foreningsliv som fx for-

eningsidræt er nemlig vigtig for den demokratiske stat. Foreningslivet fungerer som en sam-

fundsinstitution, der er baseret på samme idealer om folkedeltagelse i samfundet ligesom demo-

kratiet.

Fx vil man på et fodboldhold være nødt til at tage stilling til og deltage i hvem der va-

Hansen og Dreier, integration gennem idræt, 2007, s. 110-111

Gregersen, Vi har ikke indvandrere men fodboldspillere, 2011, s. 39

Agergaard og Bonde, Integration gennem kroppen, 2013, s. 90-91

Breddeidrætsudvalget, Idræt for alle – baggrund og analyse, 2009, s. 16

Christiansen og Nørgaard, Demokrati, magt og politik i Danmark, 2008, s. 141

Hansen og Dreier, integration gennem idræt, 2007, S. 54

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 16 af 27

sker kamptøj, hvem der kan køre til kampe, hvem og hvordan der arrangeres fællesarrangemen-

ter med mere.

Som beskrevet tidligere gavner social kapital det enkelte individ. Men en række

andre effekter ved social kapital er gavnlige for samfundet som helhed, belyser teoretikeren Put-

nam.

Jo mere tillid mennesker viser over for hinanden, jo større er den gensidige tillid, og jo

mere kan det forventes at gavne samfundet, mener han. Den sociale kapital fungerer i foreninger

som et uformelt læringsrum, hvor dannelsen af generaliseret tillid og gensidighed danner grund-

lag for et samfund med demokratiske og effektive processer. Her er det relevant at undersøge

den sociale kapitals betydning for demokratiet.

Ifølge Putnam er et velfungerende demokrati afhængigt af den sociale kapital. I et

samfund med høj foreningsdeltagelse og en bred social kontaktflade vil der i høj grad blive skabt

tillid til hinanden. Man vil derfor hjælpe hinanden til at løse forskellige konflikter. En forudsæt-

ning for et velfungerende demokrati er gensidig tillid til hinanden og de offentlige institutioner.

En dansk undersøgelse om befolkningens idrætsdeltagelse har vist, at normer for gensidighed i

højere grad findes hos foreningsaktive personer. De, der ifølge undersøgelsen var foreningsakti-

ve, engagerede sig ikke kun i den pågældende forening. Til forskel fra de ikke-foreningsaktive

idrætsudøvere udførte de foreningsaktive i højere grad frivilligt arbejde i andre sammenhænge

end idræt. En anden undersøgelse understøtter samme teori om sammenhængen. Undersøgelsen

fra Sverige viste, at jo mere aktiv en borger er i foreningslivet, jo større chance er der for at per-

sonen også er politisk aktiv.

2.4 Delkonklusion

Der er en lang række fysiologiske og sociale gevinster ved at spille foreningsfodbold. Fodbold

har potentiale til at forbedre den fysiske form og sundhedstilstand uanset færdighedsniveau. Øget

maksimal iltoptagelse, fald i fedtprocent, øget muskelmasse og fald i blodtryk er nogle af de

mest væsentlige gevinster. Derudover kan fodbold bidrage til behandling af livsstilssygdomme

og har både en motiverende og fastholdende effekt og viser sig at være en yderst sund aktivitet.

Foreningsfodbold kan i mange tilfælde fungere som et bindeled mellem individ og samfund,

hvor især etniske minoriteter lærer til de danske værdier og normer som fx demokrati. De etniske

Jensen, Voksnes læringsrum, 2005, s. 373-375

Jensen, Voksnes læringsrum, 2005, s. 369-376

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 17 af 27

minoriteter får en ydre social kontaktflade gennem idrætten, hvor ligeværdig social kontakt og

personlige relationer gør det muligt at udveksle kulturmønstre i forskellige borgergrupper. Det er

derfor ifølge Putnam i foreningerne, at den sociale kapital dannes. Så udover at foreningerne

danner grundlag for, at befolkningen kommer i bedre fysisk form og opdrage medlemmerne til

en demokratisk kultur, ligger værdien også i en gensidig tillidsskabende gevinst i et fællesskab

som fx en fodboldklub. Dette er integrationsprocessens anden fase, interaktionen, hvor der mel-

lem borgergrupper i idrætsforeninger kan udveksles holdninger og forventninger.

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 18 af 27

3. Kan fodboldforeninger bidrage til integration af etniske minoritetsdrenge i

det danske samfund?

Inddragelse og den aktivt bidragende rolle i idrætsforeningerne er en forudsætning for en vellyk-

ket integrationsproces. Ved deltagelse i idrætsforeninger dannes der nogle tillidsrelationer, der

gør det muligt for etniske minoritetsdrenge at udfolde sig og opnå anerkendelse som en ligevær-

dig part i netværksdannelsen. Integrationsprocessens tredje fase er medborgerskabet, der kom-

mer til udtryk i et aktivt engagement i samfundet, og det er derfor nu interessant at diskutere, i

hvor høj grad fodboldforeningerne formår at skabe dette medborgerskab i forhold til barrierer og

opnåelse af anerkendelse.

3.1 Integration, assimilation og segregation i fodboldforeninger

Som tidligere nævnt fra undersøgelsen om inaktive kvinder har fodbold som holdsport en evne

til at være netværksdannende og skabe en følelse af socialt fællesskab. Sættes dette i relation til

etniske minoriteters integration via idrætsforeninger, kan det ud fra en række undersøgelser dis-

kuteres i hvor høj grad, de etniske minoriteter integreres, assimileres eller segregeres i forenin-

gerne. De mange sociale gevinster ved foreningsfodbold som fx netværksdannelse og indlæring

af demokratiske processer gør sig gældende i et amerikansk studie om fodboldklubber i San

Fransisco.

Her dannede en græsk-amerikansk fodboldklub ikke kun ramme for de etniske mi-

noriteter men også i høj grad for andre befolkningsgrupper. Professoren bag studiet, Derek Van

Rheenen, beskriver, hvordan fodboldklubben blev en integrerende arena, hvor etniske minorite-

ter kunne udtrykke deres identitet og interagere med amerikanskfødte borgere. Dette er blot et

pragteksempel på foreningernes betydelige rolle i forhold til integrering af etniske minoriteter.

Et andet studie viser, at foreningsfodbold også kan have en negativ påvirkning på

integrationen, men dog stadig danne ramme for et socialt fællesskab. Den irske fodboldklub

Celtic Football Club i Skotland bruges af irske minoriteter til at vedligeholde og styrke deres

identitet og religion ved at ”lukke sig om sig selv”.

Der opstår altså en adskillelse at befolk-

ningsgrupper, hvor foreningsfodbold ikke viser sig som en mulig integrationsinstitution men

derimod at være segregerende.

Princippet om ”os” og ”dem” der kan opstå i fodboldforeninger

Breddeidrætsudvalget, Idræt for alle – baggrund og analyse, 2009, s. 390

Gregersen, Vi har ikke indvandrere men fodboldspillere, 2011, s. 12

Ibid. s. 12

Brejnrod, Sociologi, 2009, s. 197

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 19 af 27

er en klar ulempe for målet om en vellykket integration af etniske minoritetsdrenge, da de eks-

kluderes fra samfundet, men inkluderes i deres eget minoritetssamfund. Borgere med etnisk mi-

noritetsbaggrund har ikke samme kendskab til foreningslivet i Danmark som etnisk danske bor-

gere, og det kan derfor være en udfordring for de etniske minoritetsforeninger at blive synlig i

det danske foreningslandskab.

Den danske foreningsmodel, der bygger på lige deltagelse og muligheder for etni-

ske minoriteter som etniske danskere, kan som undersøgt virke integrerende. Men denne idé om

ens behandling til alle befolkningsgrupper synes også ud fra en række studier at være kilde til

styrkelse af de eksisterende forskelle. De danske elitefodboldklubbers potentiale til at integrere

etniske minoritetsdrenge sættes til diskussion i idrætsforskerne Sine Agergaards og Jan K. Sø-

rensens studie om etniske minoritetsdrenge i dansk elitefodbold.

På den ene side kan lige be-

handling af fodboldspillere uanset etnisk baggrund have en integrerende effekt, men som idræts-

forskerne påpeger, kan princippet om assimilering gøre de kulturelle forskelle tydeligere. Det

forventes af de etniske minoritetsdrenge, at de tilpasser sig flertallets opfattelse af foreningslivet,

og at de hurtigst muligt opgiver deres traditionelle kultur.

Så selvom fodbold synes ideelt for

udvikling af multikulturelle fællesskaber, kan de etniske forskelle styrkes i formålet om at skabe

lige deltagelse for alle. Dette kan gøre billedet om ”os” og ”dem” endnu mere tydeligt, og fod-

boldforeninger vil i disse tilfælde ikke fungere som brobyggere mellem de forskellige etniske

grupper. Det kan derfor diskuteres, om lige krav og rettigheder bør være et mål for en god inte-

gration i og med at en assimilering ikke nødvendigvis vil have positive følger. Dog er formålet

med denne assimilationstanke om at nedbryde fordomme og fremme den sociale ligestilling et

godt redskab til det integrationsfremmende mål som tidligere undersøgt. Forudsætningen for

skabelse af kontakten mellem majoriteten og minoriteten er et fælles sprog

, hvilket viser sig at

være yderst vigtig for en god integration.

3.2 Den 3. halvleg i fodboldforeningskultur

Den pluralistiske socialisering, som de etniske minoritetsdrenge oplever, kan virke problematisk

i forhold til deres normer og værdier hjemmefra og de normer og værdier, de oplever i forenings-

Breddeidrætsudvalget, Idræt for alle – baggrund og analyse, 2009, s. 400

Gregersen, Vi har ikke indvandrere men fodboldspillere, 2011, s. 12-13

Brejnrod, Sociologi, 2009, s. 197

Ibid. s. 197

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 20 af 27

livet. En ulempe for integreringen af de etniske minoritetsdrenge i fodboldforeningerne er blandt

andet foreningskulturen, hvor især alkohol og fester med svinekød på menuen præger forenings-

livet uden for kampe og træning. Især i fodboldforeninger er der kultur for alkohol og fester, den

såkaldte ”3. halvleg”, der kan sætte drengene i spænd mellem familiekultur og dansk forenings-

kultur.

Etniske minoritetsdrenge fra muslimske familier vil måske ikke få lov til at deltage i

fester, hvilket kan ekskludere dem fra et fællesskab, der ikke kun dannes til kampe og træning,

men i lige så høj grad til sociale arrangementer. Disse barrierer har Get2sport-klubberne, der

holder til i udsatte boligområder, forsøgt at nedbryde ved at erstatte svinekød og alkohol med

andre fødevarer og sodavand. Disse alternativer kan gøre det lettere for minoritetsdrengene at

blive inkluderede i fællesskabet.

Som tidligere konkluderet i opgaven er etniske minoritetsdrenge i lige så høj grad

foreningsaktive som etniske danske drenge, og de bliver i sær tiltrukket af fodbold. Den for-

holdsvis høje foreningsdeltagelse hos de etniske minoritetsdrenge medvirker til at mindske fami-

liens betydning, da foreningerne fungerer som et ekstrafamilieært netværk. De møder her en

række barrierer der kan stride imod deres familiære normer, men dog tyder ny dansk forskning

på, at nydanskere har stor tillid til offentlige instanser i Danmark som fx fodboldklubber. Tilli-

den forventes at virke integrerende og skabe flere netværksforbindelser mellem fodboldklubber

og etniske minoriteter.

Denne tillid er et klart positivt aspekt i integrationsprocessen af etniske

minoritetsbørn i fodboldforeninger, da en af de største barrierer for at deltage i foreningslivet ud

over alkohol- og festkulturen er forældrenes kendskab til det danske foreningsliv.

Forældrene

til de etniske minoritetsdrenge vil i mange tilfælde ikke anse foreningsidræt som en naturlig del

af deres børns opvækst, da de har manglende kendskab til foreningslivet i form af fx kontingent-

betaling.

Dog er det tidligere konkluderet i opgaven, at etniske minoritetsdrenge er lige så for-

eningsaktive som etnisk danske drenge, og i høj grad i fodboldforeninger. Der kan altså diskute-

res for, at etniske minoritetsfamilier må have en stor tillid til fodbold og dermed også forenings-

fodbold. Dette kan hænge sammen med, at fodbold et let tilgængeligt for alle og en stor del af

især de etniske minoritetsdrenges fritid, som tidligere beskrevet. Det kræver ikke meget mere

end en bold og nogle spillere til forskel for fx badminton eller svømning. Etniske minoritets-

Agergaard og Bonde, Integration gennem kroppen, 2013, s. 198

Ibid. s. 199

Ibid. s. 199-200

Ibid. s. 145

Hansen og Dreier, integration gennem idræt, 2007, s. 14

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 21 af 27

drenge og deres familier må altså i højere grad have tillid til fodboldspillet, da det et let tilgænge-

ligt i drengenes fritid, og et medlemskab i en forening vil som tidligere undersøgt være netværks-

og fællesskabsdannende. Drengene vil senere i livet kunne få brug for disse netværk til fx ud-

dannelses- og jobmuligheder.

På den anden side kan et medlemskab af en fodboldforening også have en økono-

misk barriere i form af kontingentbetaling.

Det at betale kontingent for et medlemskab kan af-

hængigt af økonomien både have positive og negative konsekvenser for de etniske minoritets-

drenges deltagelse i foreningslivet. Medlemsskabet er frivilligt, men det forpligter i og med, at

der som tidligere beskrevet er nogle regler og normer i foreningslivet. Dette kan være en måde at

fastholde de etniske minoriteter på. På den anden side viser undersøgelser

også eksempler på,

at de etniske minoritetsdrenge kan knyttes til fodbolden uden et egentligt medlemskab, hvor der

som sagt er en økonomisk barriere, der kan distancere drengene fra integrationen gennem for-

eningsfodbold.

3.3 Anerkendelse i forskellige arenaer

Anerkendelse spiller en stor rolle for integrationen. Axel Honneth beskriver med sin anerkendel-

sesteori, hvordan det at blive integreret i et samfund hænger sammen med anerkendelse. Fx bli-

ver man i den solidariske sfære anerkendt for de evner, man har, der kan gavne fællesskabet.

Man får en følelse af at være værdsat og får øget selvværd. Teorien handler også om ”det usynli-

ge menneske”

, der er et individ eller en gruppe i et samfund, der overses og dermed får mangel

på anerkendelse. Begrebet handler om, hvorvidt man er inkluderet eller ekskluderet fra samfun-

det. En sådan mangel på anerkendelse kan medføre, at man ikke har lyst til at blive integreret i

samfundet, og at man derfor gør oprør. Honneth beskriver i anerkendelsesteorien, hvordan relati-

oner til andre mennesker er en forudsætning for anerkendelse. Anerkendelsen er altså relationel,

da man ikke kan anerkende sig selv.

Kampen om denne anerkendelse kan i mange tilfælde for-

klare sociale konflikter som fx kriminalitet. Som tidligere beskrevet er der nogle retningslinjer

for fodboldspillet i klubber, der skal sikre god opførsel, så ophidselse og konflikter undgås. Men

hvis etniske minoriteter mangler anerkendelse i idrætsforeningerne fx på grund af ekskludering

Hansen og Dreier, integration gennem idræt, 2007, s. 86

Ibid. s. 86

Thorndal, Ærkedansker – perkerdansker, 2011, s. 107-108

Ibid. s. 111-112

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 22 af 27

fra alkoholkulturen, kan det medføre en vis radikalisering. Hvis de unge minoritetsdrenge ikke

opnår anerkendelse i idrætsforeningerne, vil de i andre sociale sammenhænge forsøge at opnå

denne anerkendelse i fx det kriminelle miljø.

En undersøgelse af unge med anden etnisk baggrund

viste, at en ustabil og utryg

barndom fører til mangel på anerkendelse i både familiære forhold og i det omkringliggende

samfund. De kan fx være præget af flytninger, skoleskift, anbringelser og forældre, der enten har

været for kontrollerende eller slet ikke kontrollerende. Disse drenge har ikke fået den anerken-

delse, der skal til for at gøre dem til et helt menneske

, og de føler sig derfor ikke betragtet som

ligeværdige borgere. Loyaliteten over for det omkringliggende samfund bliver svag, og vejen til

den kriminelle verden er derfor ikke særlig lang, når de unge minoritetsdrenge fra undersøgelsen

føler sig ekskluderet fra samfundet.

Hvis integrationen af etniske minoritetsdrenge skal lykke-

des, kan der altså diskuteres for vigtigheden af nogle forhold i fodboldforeningerne, hvor etniske

minoritetsdrenge ikke føler sig ekskluderet, men snarere inkluderet. Det kan fx som beskrevet

tidligere være arrangementer, hvor alkohol og svinekød ikke er nødvendigt for at holde en fest

eller et socialt arrangement. På den måde kan man mindske flugten til kriminelle miljøer, hvor

der kan opnås anerkendelse på andre præmisser end i fodboldforeninger, hvor de etniske minori-

tetsdrenge stilles over for en række barrierer. Ved at imødekomme barriererne i fodboldforenin-

ger vil risikoen for marginalisering

også mindskes.

3.4 Delkonklusion

Fodboldforeninger kan både virke segregerende, assimilerende og integrerende i forhold til inte-

gration af de etniske minoritetsdrenge i det danske samfund. Der ses eksempler på fodboldklub-

ber, der udelukkende bruges af etniske minoriteter til at styrke deres identitet ved at ekskludere

sig fra resten af samfundet, og fodboldklubber, hvor netværksdannelse på tværs af befolknings-

grupper og indlæring af demokratiske processer danner ramme for en god integration. Dilemma-

et i forhold til integration af etniske minoritetsdrenge i det danske samfund gennem idrætsfor-

eninger er, at drengene stilles over for en række barrierer i fodboldforeningerne i form af kultur-

forskelle som fx fester med alkohol og svinekød. Det kan virke ekskluderende, hvis fodboldfor-

eningerne ikke imødekommer disse barrierer. Udover barriererne kan de etniske minoritetsforæl-

Thorndal, Ærkedansker – perkerdansker, 2011, s. 109

Agergaard og Bonde, Integration gennem kroppen, 2013, s. 97

Thorndal, Ærkedansker – perkerdansker, 2011, s. 110

Brejnrod, Sociologi, 2009, s. 113

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 23 af 27

dres manglende kendskab til det danske foreningsliv være årsag til, at drengene i klubberne ikke

opnår anerkendelse og derfor søger anerkendelse i andre miljøer som fx det kriminelle miljø.

Dog viser det sig at etniske minoritetsdrenge har en høj deltagelse i foreningslivet og især i fod-

boldverdenen på trods af en række barrierer. Denne deltagelse kan bidrage til integrationen, da

de i fodboldforeningerne blandt andet vil danne netværk og lære demokratiske processer samt

indgå i den danske kultur med nogle bestemte normer og værdier.

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 24 af 27

Konklusion

Det kan konkluderes, at forældres herkomst har stor betydning for børns deltagelsesniveau i

idrætsforeninger på grund af store kulturelle forskelle mellem etniske minoritetsfamilier og det

danske samfund og foreningsliv. De etniske minoritetsfamilier mangler kendskab til den danske

foreningskultur, og størstedelen af børn i idrætsforeninger er etniske danske børn. Der er dog en

kønsmæssig skævhed blandt børn med anden etnisk minoritetsbaggrund, hvor det viser sig at

etniske minoritetsdrenge er lige så foreningsaktive som etnisk danske drenge og især i fodbold-

foreninger. Den høje fodbold- og foreningsdeltagelse har en lang række fysiologiske og sociale

gevinster, der vil gavne de etniske minoritetsdrenge i forhold til integration og senere i livet ud-

dannelse og job. Fx forbedrer fodbold den fysiske form og sundhedstilstand og virker motive-

rende på grund af det legende element i fodbold som holdsport. Derudover bliver der skabt nogle

tillidsrelationer på et team, der gør det muligt i foreningerne at udveksle forskellige kulturmøn-

stre. De etniske minoritetsdrenge indgår i demokratiske processer i foreningerne, der fungerer

som bindeled mellem etniske minoriteter og det danske samfund, hvor de lærer den danske kul-

tur at kende, og hvor der er en social kontrol, der er med til at danne dem.

Dilemmaet er dog, at en række religiøse, økonomiske og kulturelle barrierer kan

virke ekskluderende for de etniske minoritetsdrenge, fordi de på grund af disse barrierer kan

mangle anerkendelse. De vil derfor i nogle tilfælde opsøge andre miljøer som fx det kriminelle

miljø, hvor de på en anden måde kan opnå anerkendelse. Dog må den høje forenings- og fod-

bolddeltagelse hos de etniske minoritetsdrenge være et udtryk for en vellykket integrationspro-

ces, hvor demokratiske, kulturelle og sociale værdier i foreningerne danner ramme for en inte-

gration i det danske samfund.

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 25 af 27

Litteraturliste

Agergaard, S., 2008. Unges idrætsdeltagelse og integration i idrætsforeninger i Århus Vest, Århus:

Institut for idræt.

Apropos, 2013. Apropos ... sport. [Lydoptagelse] (DR).

Bangsbo, P. K. o. J., 2013. Fodbold på små baner giver bredspektrede fitness- og sundhedseffekter. GISP,

maj, pp. 31-36.

Bonde, S. A. o. H., 2013. Integration gennem kroppen. København s: Museum Tusculanums forlag.

Breddeidrætsudvalget, 2009. Idræt for alle, København: Kulturministeriet.

Brejnrod, P., 2009. Sociologi. København: Gyldendal.

Christensen, O., 2010. Stor forskel på danske og etniske børns fritidsliv. [Online]

Available at: http://www.gellerup.nu/aktuelt/nyheder/arkiv/dato/2010/januar/03/stor-forskel-paa-

danske-og-etniske-boerns-fritidsliv/

[Senest hentet eller vist den 9 12 2013].

Dreier, V. H. H. o. M. B., 2007. Integration gennem idræt. København: Sociologisk Institut.

Gregersen, M. T., 2011. Vi har ikke indvandrere, men fodboldspillere, København: Institut for idræt.

Hansen, T. W. o. J., 2010. B- for bedre idræt. København: Gyldendal.

Ibsen, B., 2004. Idrætsdeltagelse hos børn med anden kulturel baggrund end dansk. Focus, 4 11, pp. 20-

22.

Jensen, C. N., 2005. Voksnes læringsrum. Værløse: Billesø og Baltzer forlagene.

Laila Ottesen, R. J. o. B. R. K., 2009. Motionsfodboldens sundhedsfremmende potentiale, København:

Institut for idræt.

Machalsik, L. B., 2007. Aerob præstationsevne. s.l.:Danmarks Idræts-Forbund.

Nørgaard, P. M. C. o. A. S., 2008. Demokrati, magt og politik i Danmark. København: Gyldendal.

R.Krustrup, L. O. o. B., 2010. Fodbold opbygger social kapital - betydning for fastholdelse, København:

Institut for idræt.

Riis, M., u.d. Sådan planlægger du fysisk træning. [Online]

Available at:

http://www.dbu.dk/uddannelse_og_traening/traeneruddannelse/Traenerlounge_gammel/Undersoegel

ser/Saadan_planlaegger_du_fysisk_traening.aspx

[Senest hentet eller vist den ].

Social-, b.-. o. i., 2009. Strategien "Mangfoldigt Foreningsdanmark - integration gennem foreningslivet".

[Online]

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 26 af 27

Available at: http://www.sm.dk/Temaer/DemokratiOgIntegration/FriviligtArbejde/mangfoldigt-

foreningsdanmark/Sider/default.aspx

[Senest hentet eller vist den ].

Sundhed, D., u.d. Spark din sundhed frem med fodbold!. [Online]

Available at: http://dagenssundhed.dk/motion-og-tr%C3%A6ning/andre-tr%C3%A6ningsformer/spark-

din-sundhed-frem-med-fodbold

[Senest hentet eller vist den 9 12 2013].

Thorndal, M. H., 2011. Ærkedansker - perkerdansker. København: Colombus.

Rysensteen Gymnasium 3.z 19/12-2013

SRP, Integration af etniske minoriteter gennem idræt

Side 27 af 27

Bilag

Bilag 1

Tabel 1: Sine Agergaard og Hans Bonde, Integration gennem kroppen, 2013, s. 150

Bilag 2

Figur 1: Sine Agergaard, Unges idrætsdeltagelse og integration i idrætsforeninger i Århus Vest, 2008, s.

Bilag 3

Tabel 2: Bjarne Ibsen, Focus, 2004, s. 21

Bilag 4

Figur 2: Jens Bangsbo og Peter Krustrup, Fodbold på små baner giver bredspektrede fitness- og sundhedseffekter,

2013, s. 32

Bilag 5

Figur 3: Jens Bangsbo og Peter Krustrup, Fodbold på små baner giver bredspektrede fitness- og sundhedseffekter,

2013, s. 32

Bilag 6

Figur 4: Jens Bangsbo og Peter Krustrup, Fodbold på små baner giver bredspektrede fitness- og sundhedseffekter,

2013, s. 33

Bilag 7

Figur 5: Jens Bangsbo og Peter Krustrup, Fodbold på små baner giver bredspektrede fitness- og sundhedseffekter,

2013, s. 33

Bilag 8

Figur 6: Jens Bangsbo og Peter Krustrup, Fodbold på små baner giver bredspektrede fitness- og sundhedseffekter,

2013, s. 33

Bilag 9

Figur 7: Jens Bangsbo og Peter Krustrup, Fodbold på små baner giver bredspektrede fitness- og sundhedseffekter,

2013, s. 34

Bilag 10

Figur 8: Jens Bangsbo og Peter Krustrup, Fodbold på små baner giver bredspektrede fitness- og sundhedseffekter,

2013, s. 35