[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
1
Indholdsfortegnelse
Opgavetitel: .................................................................................................................................................. 1
Indledning ..................................................................................................................................................... 2
Redegør for hovedtrækkene I Keynes teori fra 30´erne .............................................................................. 3
Den ikke selvregulerende samfundsøkonomi .......................................................................................... 4
Hvordan løser Keynes det ? ...................................................................................................................... 5
Analysering ................................................................................................................................................... 8
Keynes tidlige indflydelse ............................................................................................................................. 8
Keynes indflydelse på Dansk økonomi ................................................................................................... 10
Anvendelsen af keynesiansk politik i Danmark ...................................................................................... 12
Kritik af keynesianske teorier ................................................................................................................. 15
Vurdering .................................................................................................................................................... 18
Finanskrisen ............................................................................................................................................ 18
Keynes og den nuværende krise ............................................................................................................ 20
Konklusion .................................................................................................................................................. 23
Abstract ...................................................................................................................................................... 24
Litteraturliste: ............................................................................................................................................. 25
Opgavetitel:
Redegør for hovedtrækkene I Keynes teori fra 30´erne. ”The General Theory of Employment,
Interest and Money”
Giv en analyse af anvendelsen af Keynes teori efter 2. verdenskrig med hovedvægten på den
danske inddragelse af Keynes teori til at styre samfundsøkonomien. I analysen skal indgå en
diskussion af den kritik, der har været af Keynes
Giv en vurdering af Keynes efter finanskrisen med hensyn til hans teoris anvendelighed til at
løse finanskrisens problemer. Skal de økonomiske lærebøger skrives om
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
2
Indledning
John Maynard Keynes udgav i 1936 bogen “The General Theory of Employment, Interest and
Money”, denne bog viste sig at få enorm betydning for hvordan man opfattede
nationaløkonomi.
1
Eftervirkningerne af denne bog startede en hel ny måde at opfatte
makroøkonomi på, og de nye teorier, med den ikke selvregulerende økonomi var
revolutionerende. Keynes omskrev med sin teori de makroøkonomiske lærebøger, da hans teorier
var modstræbende mod de klassiske liberalistiske og neoklassiske teorier. Keynes gav i sine
teorier et andet svar på hvordan man kunne bekæmpe store samfundsproblemer som f. eks
arbejdsløshed. Hans teorier har i dag en stor indflydelse på hvordan vores samfund ser ud i dag,
da hans ideer prægede den økonomiske politik i vesten efter anden verdenskrig og flere årtier
frem.
2
Men hvad gik Keynes teorier mere specifikt ud på, og hvorfor var disse teorier så interessante
dengang? I mange år har man anvendt Keynes teori i Danmark, men hvordan har man brugt hans
teorier og hvorfor døde Keynes teori ud, i starten af 70´erne? Derfor er det også interessant at
kigge på Keynes anvendelighed i dag, specielt med henblik på den globale finansielle krise og
dens anvendelighed derunder. Hermed vil jeg undersøge om aktualiteten af hans teori og om de
økonomisk lærebøger skal skrives om.
I denne opgave vil Keynes teorier og ideer fra bogen ”The General Theory of Employment,
Interest and Money” blive gennemgået og redegjort for, og hvad der gjorde, at hans teorier var så
interessante og brugbare. Derudover vil jeg i opgaven analysere hvordan Keynes indflydelse har
været på dansk økonomisk politik i efterkrigstiden, og hvilke konsekvenser der har været af
denne økonomiske politik. Derudover vil jeg også undersøge hvorfor keynesianismen døde ud i
starten af 70´erne og diskutere de påståede defekter af Keynes teori. I opgaven vil jeg vurdere
1
Jespersen, Jesper ” John Maynard Keynes kap. 1 s.9
2
Jespersen, Jesper ” John Maynard Keynes kap.1 s.10
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
3
Keynes anvendelighed i forbindelse med den globale krise og om Keynes økonomiske teori
stadig er holdbar, eller om de økonomiske lærebøger skal skrives om.¨
Redegør for hovedtrækkene I Keynes teori fra 30´erne
John Maynard Keynes udgav i 1936 bogen”The General Theory of Employment, Interest and
Money”. Keynes teori skulle vise sig at blive banebrydende og præge verden i det 20.
århundrede. Keynes teori var udviklet på baggrund af de samfundsøkonomiske beslutninger og
fejltagelser der var blevet begået før, under og efter den store økonomiske krise i 1930´erne,
specielt den klassiske liberalistiske teori kritiserede Keynes. Han fremlagde i bogen en helt ny
måde at opfatte en samfundsøkonomi på. Keynes lagde i bogen stort fokus på arbejdsløsheden og
de samfundsmæssige problemer den fører med sig.
3
. Bogen som Keynes havde brugt adskillige
år på at udvikle var revolutionerende i forhold til den økonomiske tankegang, der prægede
samfundet. Da der på dette tidspunkt kun var en dominerende økonomisk ideologi i den vestlige
verden. Den mest udbredte økonomiske skole var den klassiske liberalisme som er kendetegnet
ved ligevægs modellen og den selvregulerende økonomi, også det der bliver kaldt den ”usynlige
hånd”. Neoklassikerne
4
, som var den ledende skole i 1930´erne var dermed inspireret af de
teorier Adam Smith fremlagde i anden halvdel af det 19. århundrede.
5
Grundlaget for bogen
”The General Theory of Employment interest and Money” var at give et andet svar på den
vedvarende arbejdsløshed i den lange krise i 1930´erne. Ifølge den neoklassiske teori var
arbejdsløshed kun midlertidigt og ville blive ændret så snart markedet havde tilpasset sig og
opnået ligevægt (selvregulerende). Tvivlen omkring denne teori blev da også kun forstærket af
den vedvarende store arbejdsløshed der var i 1930´erne, hvilket Keynes brugte til at fremføre
sine nye teorier, om ubalancer i en markedsøkonomi, og hvordan disse ubalancer kunne tackles.
6
Den generelle holdning blandt klassiske økonomer var som sagt at økonomien var
selvregulerende, hvilket vil sige at statens indblanding i økonomien skulle være minimal, mens
markedskræfterne alene skulle styre økonomien. Dermed vil markedskræfterne regulere
samfundsøkonomien med efterspørgsels og udbudsmekanismer. Dermed var holdningen blandt
økonomerne, at hvis der var arbejdsløshed, ville arbejdsløsheden blive tilintetgjort automatisk da
3
Jespersen, Jesper, økonomiens konger kap. 1 s 5-10
4
En samlet betegnelse for de økonomer og den liberalistiske teori der prægede de økonomiske skoler i starten af
det 20. århundrede
5
Jespersen, Jesper, økonomiens konger kap 2 s. 26-31
6
Jespersen, Jesper, økonomiens konger kap 2 s.26
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
4
markedskræfterne vil regulere markedet således at beskæftigelsen vil stige. D.v.s at de
neoklassiske økonomer forudsagde at hvis udbuddet af arbejdskraft ville blive større, ville
lønningerne falde og dermed kunne produktionen stige da arbejdskraft bliver billigere, og
dermed en mindre arbejdsløshed osv. derudover mente økonomerne før Keynes teorier, at udbud
lavede sin egen efterspørgsel og der i et balanceret samfund, med et lavt nok løn niveau ville
være fuld beskæftigelse. Denne antagelse var efter Keynes analyse en fejltagelse, som han
forklarede med den effektive efterspørgsel, forbrugskvoten og ”The Economy as a whole”, som
vil blive forklaret senere.
7
Den ikke selvregulerende samfundsøkonomi
Keynes første opgave var hermed at forklare hvorfor samfundsøkonomien ikke er
selvregulerende. Keynes fandt frem til tre hovedpunkter der skulle blive grundlaget for hans
hovedværk ”The General Theory of Employment, Interest and Money”. Der sammenlagt
forklarer hvorfor økonomien ikke er selvregulerende.
1)
Økonomiske beslutninger planlægges på baggrund af usikre informationer om fremtiden, da den
information, man har til rådighed, når beslutninger skal tages ofte er meget mangelfuld og
dermed usikker. Dermed kan virksomhederne heller ikke være sikker på konsekvensen af deres
økonomiske beslutninger, og dermed har forventningerne en stor indflydelse på forbruget og de
reale investeringer. Hvis pengene i stedet bliver sat i finansielle aktiver, vil det føre til mindre
efterspørgsel og højere arbejdsløshed. Dermed et hul i efterspørgslen.
2)
De institutionelle forhold tillægger Keynes også en stor indflydelse, på hvilke beslutninger der
bliver taget i virksomhederne. Keynes havde her lagt et stort fokus på den finansielle sektor, da
den lægger grundlaget for de økonomiske beslutninger, i forhold til om en virksomhed skal
foretage reele investeringer, eller spare op, og derved lave et manko i efterspørgslen, hvilket vil
sige at udbuddet ikke skaber sin egen efterspørgsel 100 %. Dette manko er også det Keynes
kalder for forbrugskvoten. Med forbrugskvoten menes hvor stor del af ens rådighedsbeløb, man
bruger på forbrug og reale investeringer og hvor mange penge man ligger til opsparing i stedet.
7
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/neoklassisk_
%C3%B8konomisk_teori
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
5
3)
Dermed konkluderede Keynes på baggrund af disse to teorier at et markedsøkonomisk system
ikke er selvregulerende. Hvis forventningerne i samfundet er for pessimistiske, vil efterspørgslen
efter arbejdskraft være lavere end udbuddet. Dermed vil der være arbejdsløshed, samtidig vil det
også være negativt for efterspørgslen, hvis det finansielle system gør det mere attraktivt at
opspare penge i finansielle aktiver, i stedet for at bruge pengene til reale investeringer, der skaber
efterspørgsel i samfundet. Altså et fald i den effektive efterspørgsel.
8
Hvordan løser Keynes det ?
Efter at Keynes nu havde konkluderet at markedsøkonomien ikke var selvregulerende, d.v.s at
efterspørgslen ikke altid fulgte udbuddet, måtte Keynes konkludere at hvis man ville opnå fuld
beskæftigelse skulle man øge efterspørgslen. Samtidig analyserede Keynes sig frem til at
grunden til den selvregulerende teori ikke virkede i praksis var på grund af at samfundet var
blevet rigere, og dermed kunne ligge mere til side til opsparing, dvs. at forbrugskvoten bliver
lavere. Her påstod Keynes at det selvregulerende samfund kun kunne fungere optimalt i en fattig
økonomi
9
. Han forklarer i hans bog, hvorfor det er et problem, for beskæftigelsen at vores
samfund bliver rigere såfremt vi stadig fører en markedsøkonomi efter de neoklassiske teorier,
og dermed en begrundelse for øget regulering af økonomien.
”Jo rigere samfundet er jo større vil gabet mellem den faktiske og potentielle produktion tendere
til at være. For et fattigt samfund vil være tilbøjeligt til at forbruge langt størstedelen af sin
indkomst, så et meget beskedent omfang af investeringer vil være tilstrækkeligt til at give fuld
beskæftigelse. Hvorimod et velhavende samfund vil være nødt til at opdage meget videre
muligheder for investeringer”(…)(John Maynard Keynes, The General Theory of Employment,
Interest and Money, 1936, taget fra anden kilde, se fodnote )
10
I ovenstående citat ligger Keynes hermed fokus på forbrugskvoten
11
, da et rigt samfund vil have
tendens til at spare mere af deres indkomst, end et fattigt samfund, og derved skabe et hul i
efterspørgslen. Dette vil i sidste ende blive et problem for beskæftigelsen.
8
Jespersen, Jesper, Økonomiens Konger kap.2 s.29
9
http://www.gf.dk/Keynes.htm
10
Citat taget fra http://www.gf.dk/Keynes.htm
11
=forbrugets andel af indkomsten
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
6
På baggrund af denne analyse af efterspørgslens rolle, fandt Keynes frem til hans teori, nemlig
at det er den effektive efterspørgsel der bestemmer beskæftigelsen i et samfund. Dermed
fokuserer Keynes ikke på udbudssiden ligesom de neoklassiske økonomer, men i stedet på
efterspørgslen. Hermed gør han det også klart at udbud nødvendigvis skaber sin egen
efterspørgsel 100 %. Keynes forklarer den effektive efterspørgsel ved at bruge udtrykket ”The
economy as a whole”. Med dette udtryk kritiserer Keynes en fejlslutning i den neoklassiske
tankegang i forhold til hvordan efterspørgslen efter arbejdkraft regnes ud og dermed
beskæftigelsen. For at vurdere efterspørgslen i samfundsøkonomien er man nødt til ikke at nøjes
med at kigge på virksomhedernes omkostninger, altså prisen på arbejdskraft. Man må derimod
kigge på efterspørgslen som en større helhed, hvor man er nødt til at opfatte virksomheders
investeringer, det private forbrug og private investeringer som sammenlagt udgør den effektive
efterspørgsel..
Dermed udelukker Keynes også de neoklassiske økonomers løsningsforslag på den vedvarende
arbejdsløshed, nemlig at sænke lønningerne. Det konkluderede Keynes, at en mindskning af
lønnen var fordelagtig, da dette jo bare vil forudsagde en mindskning af den effektive
efterspørgsel, da det private forbrug vil blive mindre, og dermed påvirke beskæftigelsen negativt,
dette vil hermed skabe en stagnationsspiral, i stedet for øget beskæftigelse.
12
.
Hermed fandt Keynes også frem til en multiplikator model der skulle påvise konsekvenserne af
den effektive efterspørgsel. Et eksempel kunne være at der blev fyret et antal personer. Da disse
personer ikke mere for udbetalt løn, vil den effektive efterspørgsel blive lavere, da disse personer
ikke vil forbruge mere. Da disse personer ikke vil forbruge mere, vil efterspørgslen blive
formindsket, dermed mindre afsætning og mindre efterspørgsel efter arbejdskraft. Denne
negative spiral ville fortsætte, og føre en økonomi til lav vækst eller reccesion.
I en positiv udvikling vil det give en positiv afsmitning i hvert led, og vil starte en positiv spiral.
F.eks hvis en virksomhed ansatte nye medarbejdere. Dog vil dele af de penge der bliver sendt
videre i samfundet blive lagt til side (forbrugskvote) og dermed vil den positive effekt tilsidst dø
ud .
13
Denne proces er hvad Keynes kalder for ”the economy as a whole”, altså at en ændring på et
marked, også vil påvirke andre markeder. Som f.eks vil en lønstigning øge virksomhedens
12
Jespersen, Jesper, Krisens Økonomi s19-21
13
Jespersen, Jesper, Økonomiens konger kap.5 s.79-81
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
7
omkostninger, men samtidig vil det øge efterspørgslen, da det private forbrug vil stige i
forbindelse med større økonomisk råderum og dermed en stigning i den effektive efterspørgsel.
14
Keynes ville derfor finde en måde at bryde de negative spiraler der havde præget økonomien i
gennem trediverne. Han konkluderede dermed at der skulle skabes en efterspørgsel udenfor
markedet, hvilket kan opstå på to måder, gennem eksport eller at staten øger sine omkostninger
gennem investeringer og forbrug
15
.
Derfor fandt han en løsning på problemerne, og analyserede sig frem til at løsningen kunne være
gennem statsintervention. Dette skulle foregå ved at der under en dårlig økonomisk periode
skulle føres ekspansiv finanspolitik, hvilket vil sige, at staten bruger flere penge end staten
indtjener gennem skatter. Hermed vil staten forøge efterspørgslen i samfundet, som så vil
fungere som en multiplikator eller en positiv spiral, som vil øge væksten og beskæftigelsen.
Keynes lagde også op til en anden måde at intervenere på markedet, ved at ændre på
pengepolitikken ville det også være muligt at øge efterspørgslen, da en lav rente vil føre til øgede
investeringer og forbrug.
16
Inden for pengepolitikken opdager Keynes også en kritisk kendsgerning, nemlig at investering
ikke altid modsvarer opsparing, da renten kan være så høj, at det er mere gunstigt at have
pengene i finansielle aktiver i stedet for reale investeringer, hermed bliver forbrugskvoten
mindre, hvilket er negativt for et samfund der ønsker lav arbejdsløshed og høj vækst.
Denne øgning af statens udgifter ville føre til underskud på den offentlige saldo, men dette
forsvarede Keynes med at underskuddet i økonomiske gode tider, vil udlignes, da staten i
opgangstider skal føre en strammere finanspolitik og dermed øge indtægterne, hvilket vil give
overskud på den offentlige saldo i en højkonjunktur.
17
14
Jespersen, Jesper, krisens økonomi kap.1 s.27
15
http://www.gf.dk/keynes .htm
16
Kureer, Henrik International Økonomi A 2. udgave del. 1 kap 19
17
http://www.gf.dk/keynes .htm
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
8
Analysering
Keynes tidlige indflydelse
Få år efter Keynes havde skrevet sin hovedværk ”The General Theory of Employment, Interest
and Money (1936), endte Europa i en ny storkrig, relativt kort tid efter første verdenskrigs
afslutning. Mellemkrigstiden havde været plaget af dårlige konjunkturer og stor arbejdsløshed.
Derfor besluttede man sig for at prøve at forhindre den samme udvikling i årene efter første
verdenskrigs afslutning.
Derfor inviterede man Keynes med til Bretton Woods forhandlingerne tæt ved krigens afslutning
i 1944. Bretton Woods forhandlingernes formål var at forhindre samme fejltagelser som var
blevet begået efter første verdenskrig og oprette en ny verdensorden, specielt i forhold til
betingelserne for den fremtidige verdenshandel. John Maynard Keynes var chefforhandler for
Storbritanien og det lykkes Keynes at indføre mange af hans ideer og visioner for
verdenssamfundet under Bretton Woods forhandlingerne
18
Bretton Woods aftalen skulle ligge grundlaget for den fremtidige verdenshandel og gik først og
fremmest ud på at forhindre valutaspekulation, som tidligere havde været til hindring for
verdenshandlen. Den store valutaspekulation og protektionisme af egne varer, havde forårsaget
mindre økonomisk vækst i mellemkrigstiden, og store hindringer for verdenshandelen. Derfor
ønskede sejrsherrene efter anden verdenskrig at øge samhandelen ved at gøre handel mere fri på
tværs af grænser. Resultatet af Bretton Woods forhandlingerne blev et frihandelssystem, hvor
Dollaren var hovedvaluta og at alle valutaerne blev konvertible, altså kunne veksles mellem
hinanden. Dollaren garanterede sin værdi ved at være guldindløselig, og dermed kunne man
fastsætte andre valutaers værdi efter dollaren.
19
Derfor aftalte man at fastsætte valutaerne til Dollaren, således man gik væk fra
valutaspekulation, men for at dette kunne være muligt blev lande med
18
Jespersen, Jesper, John Maynard Keynes, kap. 1 s.10
19
Kureer, Henrik International Økonomi A 2. udgave del. 1 kap. 11 s. 213ff.
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
9
betalingsbalanceproblemer nødt til at kunne finansiere deres underskud, derfor oprettede man i
formindelse med Bretton Woods aftalen IMF ( International Monetary Fund). IMF´s opgave var
dermed at låne penge ud til lande med betalingsbalance problemer, for at undgå at lande ændrer
valutakursen og dermed forringer betingelserne for samhandel og fri konkurrence. Man oprettede
også verdensbanken med det formål at give lån til europæiske lande i forbindelse med
genopbygningen af det ødelagte Europa
20
Denne aftale er interessant, når man ser den analytisk i forhold til Keynes indflydelse. Den langt
større politiske kontrol med verdenshandlen og den indgriben disse aftaler og institutioner har på
markedskræfterne, er typisk for keynesiansk inspireret teori. Disse aftaler er i mod den
neoklassiske tankegang, med at markedskræfterne skal skabe markedet på egen hånd, men
derimod inspireret af nogle af Keynes ambitioner.
Hvis vi ser på det valuta system, var dette meget inspireret af Keynes ideer. Faktisk forslog
Keynes at man i verden oprettede en global valuta, dette mente Keynes ville give mere stabilitet i
verdenshandelen.
21
Dette fik Keynes dog ikke vedtaget, men Bretton Woods systemet som må
betragtes som et fast valutakurssystem, var Keynes tilhænger af på flere områder. Keynes
ønskede en mere stabil kurs for at opnå en mere stabil og forudigelig samhandel.
22
.
Verdensbankens funktion var at finansiere underskud til genopbygningen af de europæiske
lande, denne ide var også meget inspireret af keynesiansk teori da det lagde op til en ekspansiv
finanspolitik i en periode for at starte de europæiske økonomier op igen. Verdensbanken fik dog
aldrig den indflydelse den var tilsigtet pågrund af marshall hjælpen som varetog verdensbankens
opgave.
23
I 1948 startede USA et omfattende hjælpeprogram, der havde til formål at fremskynde
genopbygningen af Europa.
24
Hjælpen blev givet af både politiske og økonomiske årsager, hvor
det med henblik på denne opave er mest relevant at kigge på de økonomiske årsager. USA stod
efter krigen meget stærkt økonomisk, da amerikanerne ikke havde været vidne til samme
mængde ødelæggelser og tab som de europæiske lande havde oplevet. Pågrund af den dårlige
økonomi der nu prægede Europa, manglede amerikanerne nu samhandelspartnere til at
20
http://www.leksikon.org/art.php?n=4822 , Lundkvist, Anders
21
http://www.folketshus.dk/fd/Tekster/nyt%20verdensoekonomisk%20system.htm
22
http://www.leksikon.org/art.php?n=4822 , Lundkvist, Anders
23
http://www.leksikon.org/art.php?n=4822 , Lundkvist, Anders
24
Schroeder, Peter, Det 20. århundredes danmark historie kap.7 97ff.
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
10
efterspørge deres varer. Derfor pumpede amerikanerne milliader af dollars til Europa, som de
enten gav som gaver eller billige lån.
25
Denne ide med at øge den effektive efterspørsel gennem statsintervention kan man føre tilbage
tilbage til Keynes teorier i hans hovedværk ”The General Theory of Employment, Interest, and
Money”. Den eneste væsentlige forskel på marshall hjælpen og Keynes teorier, er at Keynes
oprindelige modeller var lavet i forhold til en lukket økonomi, hvor amerikanerne i stedet så
Europa som en del af deres økonomi, og dermed opfattede sig selv som en åben nation, som
øgede efterspørgslen gennem bedre betingelser for eksport.
26
Effekten af Marshall planen og en Keynesiansk inspireret økonomisk politik i vesteuropa førte til
en stor økonomisk vækst i årene 1948 til 1973 og dermed opfattede de fleste Keynes som
teoretikeren der havde knækket koden til hvordan man bør føre makroøkonomisk politk.
Kulminationen på dette var den amerikanske præsident Nixons udtagelse i starten af 1970´erne ”
Now, we are all Keynesians (Nixon, 1971) ”
27
Keynes indflydelse på Dansk økonomi
Hermed er det spændende at analysere anvendelsen af Keynesiansk økonomisk politik i
Danmark og de konsekvenser det har haft for Dansk økonomi. Hvis vi ser på de første år efter
anden verdenskrig, var dansk økonomi nedslidt samt det politiske system skulle genopbygges.
Dansk økonomi fik dog en håndsrækning fra USA, med Marshall hjælpen, som hurtigt fik
kickstartet dansk økonomi og renoveret produktionsapparatet der skulle få danmark tilbage rette
kurs.
28
Dog var den danske økonomi meget sløv til at komme i gang oven på krigen, dette skal
ses i lyset af en vanskelig samhandel med danmarks vigtigste samhandelspartner Vesttyskland,
som stadig var meget svagt efter krigens afslutning
29
.
Efter den politiske genopbygning så man straks en inspiration fra Keynes ideer. Alle betydelige
økonomer i Danmark var keynesianere i forskellig grad, da man var enige om at
samfundsøkonomien ikke er selvregulerende.
30
I starten var Danmarks vækst dog den laveste af alle vesteuropæiske lande, men en kombination
af socialdemokratiets, keynesiansk tænkende ministre Viggo Kampmann og Jens Otto Krag, som
25
Schroeder, Peter, Det 20. århundredes danmark historie kap.7 97ff.
26
Jespersen,jesper, John Maynard Keynes kap. 5
27
Jespersen, Jesper, John Maynard Keynes kap.1 s.10
28
Schroder, Peter, Det 20. århundrets danmark historie, kap.7 s.98-99
29
Schroder, Peter, Det 20. århundrets danmark historie kap.9
30
Kærgård, Niels, Keynes og dansk økonomisk politik i efterkrigstiden s.2
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
11
begyndte at føre en økonomi med staten i en mere regulerende rolle, og den større efterspørgsel
fra Vesttyskland lagde grundlaget for gode økonomiske resultater i de efterfølgende år.
31
Kendetegnende for dansk økonomi fra slutningen af 50´erne til starten af 1970´erne var høj
vækst, store investeringer og lav arbejdsløshed. USA var det store forbilled i forhold til at føre
keynesiansk politik, hvor man lykkes i mange år med at regulere efterspørgslen således, at der
gennem flere år var en stor økonomisk vækst i USA. Samtidig havde de aftaler der var blevet
lavet ved Bretton Woods hjulpet Danmark i forhold til mere samhandel med resten af verdenen,
pågrund af lavere handelshindriger som følge af disse aftaler.
32
Den Keynesianske politik som var utrolig succesfuld for Danmark, og hele den vestlige verden, i
de første årtier, efter krigen har mange tillagt stor betydning, for det Danmark vi kender i dag.
Flere mener at den succes Dansk økonomi gennemgik under de keynesianske teorier og ideer i
årene efter anden verdenskrig har haft stor indflydelse på det velfærdssystem der blev opbygget i
efterkrigstiden.
33
Keynes største intention med hans teorier var som før omtalt at formindske arbejdsløsheden, ved
at regulere efterspørgslen. Derfor er det interessant at kigge på keynes indvirkning på den danske
arbejdsløshed. Som man kan se på nedenstående figur, var Danmark frem til starten af 1970´erne
i en tilstand af næsten fuld beskæftigelse, untagen starten af 1950´erne hvor den økonomiske
vækst ikke var påbegyndt for alvor
34
31
Schroeder, Peter, Det 20. århundredes danmark historie kap.8 s.116ff
32
Schroeder, Peter, Det 20. århundredes danmark historie kap.8 s.109
33
Schroeder, Peter, Det 20. århundredes danmark historie kap.8 s.112
34
http://www.dr.dk/skole/Historie/1950erne/Omsorg/Arbejdsloes/Statistik+-+Arbejdsl%C3%B8shed+1950-
1970.htm
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
12
Figur 1 Arbejdsløsheden i Danmark fra starten af 1950´erne til starten af 1970´erne.
35
Anvendelsen af keynesiansk politik i Danmark
Hvis vi kigger på konkret anvendelse af keynesiansk politik i Danmark er det relevant at kigge
på opsvinget i 1990´erne. Fra 1987 til 1993 havde Danmark oplevet en meget lille økonomisk
vækst, som også blev bremset af politiske tiltag, der var motiveret af et kæmpe
betalingsbalanceunderskud. Derfor ”bremsede” man økonomien for at mindske
balanceunderskuddet
36
. I 1993 begyndte der igen at komme gang i økonomien, i Danmark.
Denne gang var det igen staten der regulerede efterspørgslen, men i stedet for tiltagene i
slutningen af 1980´erne, havde de nye tiltag til formål at øge efterspørgslen og den økonomiske
vækst. Opsvinget skyldtes tre faktorer der øgede efterspørgslen. For det første faldte den lange
rente, d.v.s at det blev billigere at låne til boligbyggeri o.s.v. Dermed var det medvirkende til en
øget økonomisk vækst ved at øge efterspørgslen inden for specielt byggesektoren. Side 13 ses
figur 2 der viser den lange rente i Danmark, hvor der er et betydeligt fald omkring opsvinget i
1993.
En anden grund til opsvinget i 1990´erne var det offentlige forbrug. Som keynesiansk teori
foreskriver kan en ekspansiv finanspolitik øge efterspørgslen i samfundet. Det offentlige forbrug
kan f.eks være lønninger til flere offentligt ansatte, dette øger selvfølgelig efterspørgslen, da en
stor del af lønningerne, sandsynligvis vil blive brugt til forbrug og investeringer. Denne virkning
35
http://www.dr.dk/skole/Historie/1950erne/Omsorg/Arbejdsloes/Statistik+-+Arbejdsl%C3%B8shed+1950-
1970.htm
36
Kureer, Henrik, International Økonomi A 2.udgave del.1 kap.2 31ff
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
13
er illustreret i figur nummer 3, der viser det offentliges forbrugs indvirkning på den økonomiske
vækst.
Figur 2: Den lange rente i Danmark fra , specielt rentefaldet i starten af 1990´erne er interessant i forhold til det
økonomiske opsving, og det keynesianske aspekt i at en rentenedsættelse forårsager en øget produktion.
(nationalbanken.dk) fodnote 37
Figur 3 Viser det danske BNP med eller uden det offentlige forbrug. Den orange linje viser det danske BNP uden offentligt
forbrug, mens den blå viser det danske BNP med offentligt forbrug. Hermed illustreres det at det offentlige forbrug har
indflydelse på efterspørgslen og dermed BNP. (Nationalbanken.dk) fodnote 37
En tredje væsentlig ting der var medvirkende til opsvinget i 1990´erne var en skattereform, der
satte skatten ned, og dermed havde til formål at øge efterspørgslen. Effekten forekommer når
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
14
rådighedsbeløbet dermed bliver større blandt forbrugerne. Derfor er der flere penge til forbrug og
dermed en øgning af efterspørgslen. Resultatet af disse finanspolitiske tiltag samt rentefaldet
fremgår af nedenstående figur 4. Hvis vi ser på tabellen nedenfor kan vi se en stor øgning i det
private forbrug, hvilket vi kan tillægge skattelettelserne. Bolig investeringerne er også steget
kraftigt som følge af den lave rente, samtidig kan vi se at det offentlige forbrug har været
medvirkende til væksten.
37
Figur 4 Her vises væksten inden for forskellige underkomponenter under opsvinget i 1990´erne
(http://www.nationalbanken.dk), fodnote 37
Bivirkningerne af den ekspansive finanspolitik og den faldende rente ser vi til gengæld inden for
betalingbalancen, den offentlige saldo og inflationen. Hvis vi igen kigger på tabellen kan vi se at
årene 1994 og 1995 stiger importen væsentligt mere end eksporten, dette skyldes højst
sandsynligt et større privatforbrug, som øger importen. Denne udvikling er kritisk, da vi skal
have finansieret vores betalingsbalanceunderskud, igennem lån i udlandet. Samtidig kan den
offentlige saldo komme under pres af en længerevarende ekspansiv økonomisk politik, man kan
dog kalde om fuldt finansierede skattelettelser såfremt man anslår at der kommer en højere
beskæftigelse. En højere beskæftigelse vil føre til mindre understøttelses udgifter og flere
37
http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/AArsager_til_opsvinget_i_1993-
94_hvor_afgoerende_var_finanspolitikken/$file/2003_kvo3_arsag63.pdf
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
15
skatteindtægter til staten, som så kan udligne de tabte indtægter som følge af en skattelettelse.
1993 resulterede da også i et underskud på den offentlige saldo på 3.9 pct af BNP.
38
Herudover
kan en længere højkonjunktur også føre til en øget inflation, det forekommer ofte ved en
”overophedning” af økonomien. Inflationen kan komme fra ”flaskehalsproblemer” som vil sige
mangel på kvalificeret arbejdskraft. Dette fører til lønstigninger, samt inflation. Samtidig
risikerer en lav arbejdsløshed at føre til øget inflation, illustreret af phillips-kurven, der viser at jo
mindre arbejdsløshed, jo større inflation
39
,
40
I andre situationer har Danmark statsinterveret med det formål at bremse økonomien. Altså tiltag
der skulle bremse økonomien, ofte med det formål at sænke betalingsbalance problemer, den
offentlige saldo eller inflation. For at illustrere et typisk keynesiansk økonomisk politik er det
relevant at kigge på den såkaldte ”pinsepakke”. Grunden til pinsepakken, var at det private
forbrug havde forårsaget minus på betalingsbalancen, derfor besluttede regeringen at bremse det
private forbrug, med det formål at forbedre betalingsbalancen
41
Det man konkret gjorde i forbindelse med pinsepakken, var at nedsætte rentefradraget, hvilket
resulterede i at personer der havde gæld, kom til at betale mere i skat. Derfor ramte denne
skatestramning hovedsagligt ejere af fast ejendom, samtidig blev flere afgifter sat op, og
forskellige skatteomlægninger der havde til formål at sænke forbruget.
42
Ikke lang tid brugte økonomien til at rette sig op igen og i slutningen af 90´erne var den danske
betalingbalance igen i plus.
43
Dermed må man konkludere en succesfuld anvendelse af
keynesiansk finanspolitik i 1990´erne, da det er lykkes at få de keynesianske tiltag til at virke
efter hensigten.
Kritik af keynesianske teorier
Selvom denne ovenstående analyse af anvendelsen af keynesiansk politik har vist flere positive
resultater, har der alligevel været massiv kritik af keynesiansk teori og ”den styrende hånd” til at
regulere samfundsøkonomien. Op gennem 1970´erne stødte mange lande ind i nye kriser, hvilket
førte til en frembrusning af den nye økonomiske skole monetarismen. Monetarismen har haft
38
http://www.fm.dk/Publikationer/2010/2113-
Budgetredegoerelse%202010/2%20Offentlige%20finanser%20og%20udgiftsvaekst.aspx
39
Kureer, Henrik, International Økonomi A, 2.udgave Kap.2
40
Kureer, Henrik, International Økonomi A 2.udgave kap.18 s.359
41
Kureer, Henrik, International, Økonomi A 2.udgave kap.2 s 33
42
http://www.denstoredanske.dk/Bolig/Boligforhold/Pinsepakken
43
Kureer, Henrik, International, Økonomi A 2.udgave kap.2 s 33
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
16
stor indflydelse på verdensøkonomien de seneste år. Blandt andet har den været udskældt som
medskyldig i forhold til den nuværende krise og derudover har den haft stor indflydelse på EU,
hvor konvergenskravene er typiske for monetarismen, da de blandt andet ønsker langvarig
balance på den offentlige saldo, og kraftigt bekæmper inflation
44
Monetarismen var ikke en hel ny skole da den brød frem, den monetaristiske ide ligger sig tæt
opad den klassiske liberalisme, eller neoklassikerne som Keynes havde kæmpet i mod i
30´erne
45
.
Problemet i 1970´erne var at anvendelsen af finanspolitikken ikke var harmonisk. D.v.s at man
ikke sparede op under højkonjunktur, og under lavkonjunktur øgede det offentlige forbrug, dette
førte selvfølgelig til store offentlige underskud.
46
Samtidig opstod udtrykket ”stagflation”, i
denne periode skete det hidtil usete at der var stigende inflation, mens dårlig økonomisk vækst
og stigende arbejdsløshed. En stor del af grunden til stagflationen var også de stigende oliepriser,
der førte til en importeret inflation. Dermed brød man med phillips-kurven, altså sammenhængen
mellem arbejdsløshed og inflation.
47
Monetaristerne har flere kritikpunkter af den keyesianske skole. For det første mener
monetaristerne ikke det kan lade sig gøre, at samfundet er i en længerevarende tilstand af høj
arbejdsløshed, da samfundsøkonomien er selvregulerende og derfor vil finde tilbage til dets
”naturlige arbejdsløshed. Her adskiller de sig for de neoklassiske økonomer, da de indrømmer at
fuld beskæftigelse er umulig på grund af fleksibilitet på arbejdsmarkedet og flaskehalsproblemer.
I stedet for at regulere efterspørgslen, mente monetaristerne at man bør man kigge på
pengemængden som er afgørende for samfundsøkonomien ifølge. Økonomiske kriser kan
forklares ved ændringer i pengemængden, monetaristerne konkluderer dermed at det er bankerne
der har skabt de foregående længere kriser.
Monetaristerne kritiserer reguleringen af samfundsøkonomien, ved at konkludere at
finanspolitiske ændringer på længere sigt kun resulterer i inflation. Altså derfor ser
monetaristerne ingen fornuft i at øge pengemængden, da en øgning af pengemængden forårsager
øget forbrug, som øger efterspørgslen, som tilsidst resulterer i højere priser, som forringer
44
Kureer, Henrik, International Økonomi A del 1 2. udgave kap-11,19
45
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/monetarisme
46
http://www.radikale.net/boyehaure/indlaeg/2010/02/26/keynes-forever
47
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Konjunkturteori_og_inflation/stagflati
on
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
17
konkurrenceevnen og dermed mister man produktion, som gør at produktionen falder tilbage til
sit gamle niveau.
I den monetaristiske tankegang opfattes inflation som det største samfundsmæssige problem,
mens man i den keynesianske tankegang ser arbejdsløshed som det største problem. Monetarister
accepterer også det de kalder naturlig arbejdsløshed, den naturlige arbejdsløshed ligger i
Danmark på cirka 4 %.
48
.
Hvis vi ser på den kritik monetaristerne har udsat den keynesianske skole for, er det svært at
konkludere om disse kritik punkter er reele. For det første er der stor forskel mellem de to
økonomiske skoler dvs. om samfundsøkonomien er selvregulerende, eller der er brug for den
styrende hånd. Monetaristernes synspunkt er, at det eneste den styrende hånd medfører, er øget
inflation. Den høje inflation i 1970´erne skyldtes da også først og fremmest en forkert
keynesiansk tilgang, da Keynesiansk tilgang foreskriver en nedkøling af økonomien under en
højkonjunktur, hvilket politikerne ikke formåede, samtidig med en øget importeret inflation i
forbindelse med oliekrisen.
Monetaristerne argumenterer dermed for at ændringer i finanspolitikken alligevel ikke er nyttig,
da det kun har kortsigtede positive virkninger. Specielt hvis man ser på en finanspolitisk ændring
i en lille åben økonomi som Danmark. Monetaristerne vil argumentere for at der vil komme
følgende konsekvenser af en lempelig finanspolitik. For det første vil efterspørgslen stige, dette
vil øge beskæftigelsen, men det vil også sandsynligvis påvirke betalingsbalancen negativt, da
danskerne vil importere mere. Herudover vil den øgede efterspørgsel føre til inflation, som vil
føre til lønstigninger, disse lønstigninger vil være negativt for dansk konkurenceevne og dermed
eksport. Hermed vil øgningen af produktionen gå i sig selv igen, og dermed vil effekten fordufte.
Denne effekt er hvad monetaristerne kalder ”inflationær crowding out”.
49
Denne teori er rigtig nok såfremt at der bliver ført fejlagtig keynesiansk politik. En keynesianer
vil argumentere for at det er muligt at kickstarte væksten og derefter føre kontraktiv
finanspolitik, for at mindske inflationen, men dette er ikke muligt ifølge monetaristerne af en
årsag. Monetaristerne bruger udtrykket ”time lag”, hvilket vil sige det er vanskeligt for de
48
Kureer, Henrik, International Økonomi A kap. 19 s.375-381
49
Kureer, Henrik, International Økonomi, 2.udgave, del.1 kap.9 s.193
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
18
pågældende regeringer at indsamle de rigtige oplysninger i rette tid, og få ændringerne
gennemført før de ikke er aktuelle mere
50
.
Vurdering
Finanskrisen
Når man skal vurdere anvendeligheden af keynesiansk politik i forbindelse med at løse
finanskrisens problemer, er det igen interessant at kigge på Keynes hovedværk ”The General
Theory of Employment, Interest and Money”. Keynes bog var på dette tidspunkt en nytænkning
og et radikalt anderledes svar på økonomiske løsninger i forbindelse med Wall Street krakket og
den økonomiske krise i 1930´erne.
Det interesante her, er at man kan drage flere paraleller mellem den daværende finanssielle krise
og den globale finansielle krise der udbrød i 2008. Derfor er det relevant at vurdere om Keynes
krisestyring stadig er brugbar, og hvilke forandringer der e.v.t gør at de økonomiske lærebøger
bør skrives om.
For at vurdere anvendeligheden af keynesiansk økonomisk politik, er vi nød til at kortlægge de
grundlæggende problemstillinger i forbindelse med den nuværende økonomiske krise.
I Danmark ramte krisen således ret hårdt og påvirkede flere samfundsøkonomiske parametre.
Efterspørgslen faldt kraftigt, både i form af mindre eksport og import, samtidig faldt
investeringerne kraftigt. Disse fald skyldtes i stort omfang den kriseramte banksektor, hvor der
opstod mistillid og dermed dårligere forhold for at skaffe kapital. Derudover var konsekvensen
af de faldende aktiekurser også et mindre forbrug og dårlig tillid til økonomien. Dette resulterede
derfor også i en lavere forbrugskvote.Det hele resulterede altså i et stort fald i BNP. F.eks
oplevede man i Danmark et fald på 5,1 pct i 2009: Derudover skete der også en stigning af
fuldtidsledige fra 50 000 ved krisens udbrud til 101.000 i oktober 2011, samt 53.000 i
aktivering.
51
,
52
Disse problemstillinger ligger sig meget op ad den krisesituation som Keynes levede under, da
han skrev ”The General Theory of Employment, Interest and Money” i 1930´erne, da denne tid
også var plaget af øget arbejdsløshed og problemer i den finansielle sektor. Samtidig kan man
drage visse parraleller til den førte politik i optakten til krisen. Her kan man sammenligne de
50
http://www.radikale.net/boyehaure/indlaeg/2010/02/26/keynes-forever
51
Kureer, Henrik, International Økonomi, Del 1, 2.udgave kap.2, s.34
52
http://www.dst.dk/pukora/epub/nyt/2011/NR564.pdf
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
19
ligheder der er mellem de neoklassiske økonomer og de monetaristiske økonomer der var
dominerende i årene op til krisen
53
.
Hvis man kort ser på optakten til den nuværende krise er der flere interesante punkter i forhold til
at vurdere andvendeligheden af keynesiansk politik, i forhold til krisen.
I 1960´erne og 1970´erne opstod monetarismen, hvilket man kan kalde en modrevolution mod
keynesianismen, da den lægger sig op af den klassiske liberalisme med en selvregulerende
samfundsøkonomi.
54
Denne økonomiske ideologi var meget fremtrædende i både USA og
Europa i årene op til krisen, og har dermed fået kraftig kritik for at have medvirket til at den
globale økonomiske krise opstod. Flere eksperter har kritiseret globaliseringen og den frie
finanssektor for at være kraftigt medvirkende til de store økonomiske problemer der er opstået
over de seneste år. Specielt de såkaldte subprime lån, var et resultat af en mere fri finansiel
sektor. Dermed ændrede mange økonomer pludseligt holdning, nemlig tilbage mod en mere
keynesianistisk tankegang, efter man opdagede konsekvenserne og sårbarheden, af en
selvregulerende samfundsøkonomi.
55
I oktober 2008 udtalte den franske præsident Nicolas Sarkozy noget der meget godt illustrerer
aktualiteten af Keynes ideer i forbindelse med den økonomiske krise ” Det er slut med
økonomiens selvregulering. Det er slut med laissez faire økonomi”
56
. Hermed ligger Sarkozy op
til en mere keynesiansk inspireret økonomisk politik, hvor han kritiserer laissez faire økonomi,
hvilket vil sige en økonomi der passer sig selv, og han ligger dermed op til øget statsintervention.
Hvis vi kigger på den økonomiske politik i Danmark umiddelbart efter krisen i et keynesiansk
perspektiv, kan man tydeligt se en genoplivning af den keynesianske politik. Den nuværende
økonomiske krise blev i stedet for krisen i 1930´erne mødt med statsintervention, i stedet for den
liberalistiske selvregulerings teori. Krisen startede som sagt i finanssektoren hvor bankerne fik
økonomiske problemer, derfor besluttede man i Danmark at prøve at undgå de samme
konsekvenser som i 1930´erne hvor flere banker var gået konkurs. Derfor lavede man de såkaldte
bankpakker for at hjælpe de nødliddende banker
57
Disse bankpakker er meget keynesianistisk inspireret, da det jo er typisk for keynesiansk politik
at staten spiller en større rolle i samfundsøkonomien. Bankpakkernes formål var at de kriseramte
53
http://www.leksikon.org/art.php?n=2704
54
Kureer, Henrik, International Økonomi Del 1, 2.udgave, kap 19 s 378
55
Kureer, Henrik, International Økonomi del 1, 2.udgave kap 19 side 382 - 384
56
Kureer, Henrik, International Økonomi del 1 2.udgave kap 19 s.382
57
Jespersen, Jesper, Krisens Økonomi kap 2 s 35-36
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
20
banker ikke skulle bremse efterspørslen i samfundet, da efterspørgslen er afhængig af
tilgængeligheden af kapital til investeringer og forbrug. Derudover fandt de siddende regeringer
det meget vigtigt at redde bankerne da en nedsmeltning af den finansielle sektor vil forudsage et
kæmpe fald i efterspørgslen, både pågrund af tabte indlån og mere besværlig tilgang til kapital.
Samtidig med bankpakkerne, indså politikerne nødvendigheden af at holde efterspørgslen i gang
med forskellige vækstpakker, der på den ene eller anden måde pumpede milliarder ud i
samfundet, for at øge efterspørgslen. I Danmark har man forsøgt at bibeholde efterspørgslen og
produktionen ved at lave en skattereform samt, fremrykke offentlige investeringer og lave
forskellige sær ordninger der skulle holde gang i økonomien
58
.
Denne politik har selvfølgelig de kendte virkninger på kort sigt, mens de længere udsigter er
mere usikre, her er det typisk afhængigt af hvilken økonomisk skole man er tilhænger af, og
derudover må man også tage de ændringer verdenssamfundet har gennemgået i betragtning, i
forhold til en vurdering af keynesiansk metodes anvendelighed.
I vurderingen vil jeg hermed prøve at komme med et bud på om Keynes ideer stadig er
anvendelig ved både at inddrage synspunkter fra den liberalistiske/monetaristiske skole og den
keynesianske skole.
Keynes og den nuværende krise
Ifølge Keynesiansk teori er det normalt for en selvregulerende samfundsøkonomi at være i en
længerevarende tilstand af stor arbejdsløshed, dermed mener han dermed at neoklassisk teori kun
i meget sjældne tilfælde vil opnå lav arbejdsløshed.
”Mit hovedsynspunkt er, at (neo)klassisk teori kun kan anvendes på ét specialtilfælde
(fuldbeskæftigelse), der ydermere ikke er kendetegnende for den samfundsøkonomi, som vi rent
faktisk lever i. Dette indebærer, at teorien er vildledende og direkte katastrofal, hvis vi forsøger
at anvende den i praksik” (Keynes,1936,s3,Jespersen, Jesper, hans oversættelse,)
59
Hermed tilkendegiver Keynes sin holdning om at samfundsøkonomien behøver en styrende hånd
for at regulere økonomien og i særdeleshed beskæftigelsen. Hvis vi ser på den nuværende
situation i danmark, hvor prognoserne forudsiger en meget svag økonomisk vækst på højest et
58
Jespersen, Jesper, Krisens Økonomi kap 2 s.35-36
59
Jespersen, Jesper, Krisens Økonomi kap2 s.25
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
21
par procent og en stigende arbejdsløshed, er det meget aktuelt at se på Keynesiansk løsninger
60
.
Derfor ville man med keynesianske metode kickstarte efterspørgslen i gennem finanspolitikken
og dermed øge produktionen og efterspørgslen efter arbejdskraft. Dermed ville man modvirke
den dårlige økonomiske vækst og arbejdsløshed skulle man mene.
Der er dog flere faktorer der kan modargumentere mod denne regulering af samfundsøkonomien.
Både den ændring samfundet har gennemgået siden 1930´erne hvor Keynes udviklede sine
teorier og den monetaristiske skoles teori. Samtidig er en vigtig forudsætning også at man i den
pågældende samfundsøkonomi har opnået et råderum i den førkomne højkonjunktur, til at
imødegå de større offentlige udgifter der vil være ved en ekspansiv finanspolitik.
Jeg vil hermed vurdere en konkret eksempel på keynesiansk finanspolitik. Eksemplet er fra den
nyvalgte danske regerings program.
”Konkret vil regeringen med kickstarten sikre
- Flere investeringer i veje, baner, cykelstiger mv. i 2012
- Flere investeringer i kommunerne og i regionerne i 2012 herunder klimatilpasning og
energirenovering
- Flere renoveringer af almene boliger i 2012
- Styrket indsats for praktikpladser
- Grønt tilskud til energirenovering af private boliger i 2012 og 2013”
(Regeringgrundlag, oktober 2011,)
61
Dette forslag medfører en regulering af efterspørgslen i samfundet, og er dermed et tiltag der er
inspireret af keynesiansk macroøkonomisk teori. Jeg vil vurdere konsekvenserne af disse tiltag,
og dermed prøve se Keynes anvendelighed i forhold til de problemstillinger vores
samfundsøkonomi.
Vurderingen kan være svær at foretage da effekten af disse tiltag er afhængig af den måde
samfundet reagerer på tiltagene, hvilket Keynes også er inde på i forhold til hans fokus på
samfundets forventninger, samt pengemarkedts indflydelse på disse forventninger. I denne
kickstart har regeringen fem fokuspunkter, som alle vil øge det offentliges udgifter, men
samtidig øge efterspørgslen. I det første forslag vil regeringen foretage investeringer i
60
http://www.danskerhverv.dk/Nyheder/Documents/DEP-25-2011_oekonomisk-prognose-februar-2011.pdf
61
http://www.stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/Regeringsgrundlag_okt_2011.pdf s.12
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
22
infrastrukturen, altså jernbane, veje o.s.v. Denne investering vil afhjælpe nogle af krisens
problemer i forbindelse med en øget efterspørgsel efter arbejdskraft, og specielt i byggesektoren
øger staten aktiviteten. Dermed ser vi at regeringen forsøger at påvirke en kriseplaget sektor
specifikt, ved at målrette investeringerne indenfor byggebranchen. Disse nye jobs vil føre til et
øget privat forbrug som dermed vil få en gavnlig effekt på hele økonomien.
Men mange ting har ændret sig siden Keynes skrev sin grundlæggende teori i 1930´erne, specielt
en øget globalisering gør at der er nogle flere ricisi ved en ekspansiv finanspolitik. Kritikere af
keynesianimen, specielt monetarister vil påstå at denne regulering vil føre til ”crowding out”
62
.
Dette vil sige at den øgede efterspørgsel vil føre til lønstigninger, som dermed vil føre til
forringet konkurencevne i forhold til udlandet. Dette vil give en afsmitning på eksporten, og
hermed vil effekten af den øgede produktion dø ud. Dette er Danmark meget sårbart over for, da
vi er meget afhængige af samhandel, da vi er et lille land med et lille hjemmemarked. Hermed
må vi konkludere at det er vigtigt for holdbarheden af keynesiank teori, at indgrebene ikke ender
i lønstigninger og forringet konkurenceevne. Derudover er det aktuelt for politikerne at sørge for
at de midler der bliver postet ud i samfundet ikke ender i et forbrug af importvarer, således at den
efterspørgslen kun kommer udlandet til gode.
63
Hermed er det interesant at kigge på nykeynesianimen, som har et øget fokus på den øgede
pengemængdes placering, et eksempel på et keynesiansk tiltag, som har potentiale til at undgå de
negative eftervirkninger, kunne være en sådan investering i infrastruktur som bliver nævnt i
ovenstående uddrag fra den nuværende regering. Denne investering af infrastrukturen, i f.eks
jernbanerne kan betragtes som en forbedring af konkurenceevnen, også den øgede investering i
energirenovering vil være en fordel for virksomheder med fokus på klimaet, da det e.v.t kan ende
med nye erfaringer og forskningsresultater der kan blive en konkurencemæssig fordel.
64
Dermed
vil Danmark have bedre forudsætninger for at kunne bibeholde den øgede produktion, når man
igen sænker det offentlige forbrug og opsparer det underskud man har oparbejdet igennem den
ekspansive finanspolitik. Forudsætningerne for denne regulering af samfundsøkonomien er
selvfølgelig også at der skal være økonomisk råderum til at udføre disse tiltag, samt en
forventning om en periode hvor man igen kan have overskud på de offentlige finanser. Af den
grund ser jeg det også problematisk at Danmark er meget afhængig af udlandet, og dermed er
62
Kureer, Henrik, International Økonomi A 2.udgave del.1 s.192-193
63
http://www.radikale.net/boyehaure/indlaeg/2010/02/26/keynes-forever
64
Kureer, Henrik, International, Økonomi, A 2.udgave del. 2 s.33
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
23
fremtiden meget usikker i forhold til at ramme en højkonjunktur der kan udligne underskuddet
på den offentlige saldo.
Denne regulering vurderer jeg hermed var nemmere da Keynes udarbejdede sine teorier, da man
mere kunne betragte sig selv ”som herre i eget hus”, og dermed ikke var ligeså afhængig af de
økonomiske tilstande i andre lande.
Denne problemstilling kunne man dog løse ved et øget økonomisk samarbejde, hvor man ”timer”
sin finanspolitik og pengepolitik simultant, således de forskellige lande ikke modarbejder
hinanden.
65
Derfor mener jeg at Keynesianismen stadig har en vis aktualitet i forhold til at føre en
samfundsøkonomi, dog er der i dag flere usikkerhedsmomenter, som vil gøre at ”The General
Theory of Employment, Interest and Money” skulle i gennem en omfattende redigering for at
være aktuel for de nuværende politikere.
Dog er der i den nuværende situation begrænsninger for statens mulighed for keynesiansk
politik, både på grund af EU og en hastigt voksende statsgæld.
Konklusion
Keynes skrev i 1936 sit hovedværk ”The General Theory of Employment, Interest and Money”,
som endte med at blive en banebrydende og yderst betydningsfuld bog for det 20. århundrede og
muligvis også det 21. århundrede. Keynes udviklede en ny teori i forhold til en hvordan
samfundsøkonomien fungerer og nye metoder til at tackle samfundsøkonomiske problemer.
Således konkluderede hans bog at samfundet ikke er selvregulerende, som alle andre økonomer
ellers havde hævdet. Dermed skabte han sin egen økonomiske skole, som modsætning til den
klassiske liberalisme. I efterkrigstiden havde Keynes ligeledes stor indflydelse på den metode
man genopbyggede Vesteuropa, i gennem indflydelse på Bretton Woods aftalen og inspiration til
Marshall planen. Der blev ført omfattende keynesiansk økonomisk politik i Vesteuropa indtil
1970´erne med stor succes. Danmark var ingen undtagelse for denne succes, da Danmark gik
gennem en kolossal udvikling fra 1945 til 1970. Op gennem 1990´erne førte Danmark flere
gange keynesiansk regulering af økonomien, hvilket umiddelbart fungerede efter hensigten. I
1970´erne opstod der stor kritik af den keynesianske økonomiske skole, og pludselig så man en
65
http://www.radikale.net/boyehaure/indlaeg/2010/02/26/keynes-forever
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
24
slags modrevolution af monetaristerne, som ligesom Keynes modstandere i sin tid var kraftigt
inspireret af den klassiske liberalisme og Adam Smiths ”Usynlige hånd”. Kritikken opstod på
grund af økonomiske problemer i flere europæiske lande, som keynesianske tiltag ikke kunne
løse. I 1970´erne opstod begrebet ”stagflation”, som betød at inflationen steg i en lavkonjunktur,
samtidig med at arbejdsløsheden også steg. Derudover påstod monetaristerne at finanspolitiske
på længere sigt var nytteløse og i værste tilfælde skadelige for samfundsøkonomien, det som
monetaristerne kalder ”crowding out”. Disse konsekvenser er dog også afhængige af hvor
dygtige de politikere der foretager stimuleringen af samfundsøkonomien er. Mange af de
problemer og den optakt der har været til den nuværende krise, ligner det forløb der var til krisen
i 30´erne, derfor var det interessant at vurdere Keynes anvendelighed i forhold til den nuværende
krise. Mange af de nuværende problemer har Keynes en løsning på hvordan de kan løses, dog
har verden ændret sig drastisk i forhold til 30´erne og dermed er der flere forhold man bør være
opmærksom på i forhold til at bruge keynesiansk teori i praksis. Dog vurderer jeg at Keynes
stadig er aktuel i forhold til at løse samfundsøkonomiske problemer, dog er der brug for en del
revision af hans hovedværk fra 1936, for at den kan være aktuel.
Abstract
This project investigates the keynesian school of macroeconomics, and the theories John
Maynard Keynes innovated in 1936, in his book “The General Theory of Employment, Interest
and Money. The project analyzes the Keynesian influence after the Second World War, with a
focus on Keynesian influence in Denmark. The project also discusses the critic of Keynes and
her macroeconomic theories. Finally the project evaluate about the school of Keynes is actual to
solve financial problem in connection with the global financial problems (2011). Through an
analysis of different books about John Maynard Keynes, and her macroeconomic theories I had
explained the summary of Keynes book “The General Theory of Employment, Interest and
Money”. And through looking at different historic material I had analyzed Keynes influence on
Europe in the post war period with a special focus on Denmark, I had analyzed some material
which Is critical about Keynes theories and analyzed which points they not agree with. Finally I
had compared the post war Europe, and the world today to see how actual Keynesian
intervention in connection to improve the economy. The study pointed that Keynes have had a
big influence about how we think when we want to solve macroeconomic problems. The analysis
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
25
has shown there is a significant relationship between Keynes theories and how our society works
today. The assessment has shown that the world has changed a lot in relation to the requirements
in how the governments could use economic politic, but some of Keynes theories is still actual in
how a macro economy can be managed.
Litteraturliste:
Bøger:
Greve, Bent m.fl., Den offentlige sektors økonomi, Hans Reitzels forlag, 2011
Jespersen Jesper m.fl., Krisen Økonomi, Gyldendal, 2011
Jespersen Jesper, John Maynard Keynes, Jurist- og økonomiforbundets forlag, 2002
Kureer, Henrik, International Økonomi A del 1,systime, 2010
Kureer, Henrik, International Økonomi A del 2, systime, 2010
Schroeder, Peter, det 20. århundredes danmarks historie, forlaget columbus, 2007
Syskind, Casper m.fl., Det 20. århundredes verdenshistorie, systime, 1993
Artikler:
Hoffmeyer, Erik, var den økonomiske politik og de økonomiske modeller inspireret af Keynes?
Nationaløkonomisk tidsskrift 2008 bd.146, nr.2 s.199-207
Kærgård, Niels, Keynes og dansk økonomisk politik i efterkrigstiden, Nationaløkonomisk
tidsskrift 2008 bd.146, nr.2 s.208-216
Internetmateriale:
Denstoredanske.dk ”neoklassisk teori”
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_
teori/neoklassisk_%C3%B8konomisk_teori ( dato:15/12/2011)
Friisberg, Gregers, John M Keynes, gf.dk
http://www.gf.dk/keynes.htm, ( dato: 16/12/2011)
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
26
Lundkvist, Anders,” Bretton Woods systemet” leksikon.org, 17/3/2003
http://www.leksikon.org/art.php?n=4822 (dato: 12/12/2011)
Schmidt, Kristian m.fl., ”Behovet for et nyt verdensøkonomisk system set i et historisk
perspektiv, folketshus.dk
http://www.folketshus.dk/fd/Tekster/nyt%20verdensoekonomisk%20system.htm (dato:
15/12/2011)
dr.dk ”arbejdsløshed i efterkrigstiden”
http://www.dr.dk/skole/Historie/1950erne/Omsorg/Arbejdsloes/Statistik+-
+Arbejdsl%C3%B8shed+htm (dato: 17/12/2011)
Hansen, Lynggård, Niels mfl., ”årsager til opsvinget i , hvor afgørende var
finanspolitikken” nationalbanken.dk
http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/AArsager_til_opsvinget_i_1993-
94_hvor_afgoerende_var_finanspolitikken/$file/2003_kvo3_arsag63.pdf (dato: 17/12/2011)
fm.dk, ”budget redegørelse 2010” 1/6/2010
http://www.fm.dk/Publikationer/2010/2113-
Budgetredegoerelse%202010/2%20Offentlige%20finanser%20og%20udgiftsvaekst.aspx (dato:
19/11/2011)
denstoredanske.dk, ”pinsepakken”
http://www.denstoredanske.dk/Bolig/Boligforhold/Pinsepakken (dato: 18/12/2011)
denstoredanske.dk, ”monetarisme”
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_
teori/monetarisme (dato: 20/12/2011)
denstoredanske.dk ”stagflation”
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Konjunkturteori_og_
inflation/stagflation (dato: 19/12/2011)
Haure, Boye, ”Keynes forever” radikale.net
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
27
http://www.radikale.net/boyehaure/indlaeg/2010/02/26/keynes-forever (dato 19/12/2011)
dst.dk, ”uændret ledighed” 01/12/2011
http://www.dst.dk/pukora/epub/nyt/2011/NR564.pdf (dato: 18/12/11)
Lange, even, ”verdenskriser”, leksikon.org, 01/05/2001
http://www.leksikon.org/art.php?n=2704 (dato:18/12/2011)
Pedersen, Mark, Torben m.fl. ”Økonomisk prognose 2011”, danskerhverv.dk, februar 2011
:www.danskerhverv.dk/Nyheder/Documents/DEP-25-2011_oekonomisk-prognose-februar-
2011.pdf (dato: 19/12/2011)
Stm.dk, ”regeringsgrundlag”,
http://www.stm.dk/publikationer/Et_Danmark_der_staar_sammen_11/Regeringsgrundlag_okt_2
011.pdf (dato: 18/12/2011)
-
[navn fjernet] Aalborg Handelsskole SRP - Keynes
28