1
Abstract
This paper examines the Keynesian Macroeconomic Theory. As a result of the financial crisis, the
public debate on economic solutions, involves the use of an expansionary fiscal policy. This paper
argues for the advantages and disadvantages about the use of this policy. Furthermore the financial
crisis will be investigated by finding facts and figures to support the results. A representation of
Keynes' model for the income distribution will be included, both the simplified and the extended
version. This paper also examines the consequences in a society with an increasing inequality as
well as the advantages and disadvantages by the two inequality measurements. That is the gini-
coefficient and the Robin Hood- index. It is shown how these to two inequality measurements can be
found by using the Lorenz curve and what they reveal about a society's distribution of income. In
order to discuss the different opinions on inequality, I used an article from the Danish, NGO CASA
and an article from the Danish net edition of newspaper “Information”. I found out the GDP in
Denmark has been growing since 2001 up until 2011, except in 2009. I concluded that the
increasing inequality is not a major problem for Denmark just yet. However, if the development
continues the inequality may become a threat to the stability of the Danish society. Regardless this
potential threat, the government must be more alert, in making sure that inequality does not increase
and result in becoming a problem in the future.
2
Indholdsfortegnelse
Abstract ................................................................................................................................................ 1
Indledning ............................................................................................................................................ 3
Økonomisk ulighed .............................................................................................................................. 4
Gini-koefficient ................................................................................................................................ 4
Lorenz-diagrammet .......................................................................................................................... 6
Den maksimale udjævningsgrad ...................................................................................................... 6
Fordele og ulemper .......................................................................................................................... 7
Om Keynes ........................................................................................................................................... 8
Den simple Keynes-model ............................................................................................................... 8
Udbuddet .................................................................................................................................... 11
Ligevægtsbetingelse – equilibrium ............................................................................................ 11
Multiplikatoreffekten ................................................................................................................. 12
Øvelse 66 fra Lærebogen i Matematik s.66 ............................................................................... 15
Kvotientrækker........................................................................................................................... 15
Den udvidede model af nationalindkomsten .................................................................................. 18
Finanskrisens forløb i Danmark ......................................................................................................... 20
Udviklingen i Danmark realvækst ................................................................................................. 20
Arbejdsløshedens tiltag .................................................................................................................. 21
Ikke kun en finanskrise .................................................................................................................. 22
Det private forbrug ......................................................................................................................... 23
Delkonklusion ................................................................................................................................ 26
Konsekvenser ved ændringer i det offentlige forbrug samt skattesænkninger .................................. 27
Skattesænkninger eller ændringer i det offentlige forbrug? ........................................................... 27
Generelle ulemper ved ekspansiv finanspolitik ............................................................................. 28
Ulighed i Danmark ............................................................................................................................. 29
Konklusion ......................................................................................................................................... 31
Litteraturliste ...................................................................................................................................... 32
Bilag ................................................................................................................................................... 33
3
Indledning
I 1936 brød John Maynard Keynes igennem med sin bog, ”The General Theory of Employment,
Interest and Money”. Han fremsatte banebrydende teorier om, hvordan staten skulle gribe aktivt ind
i forhold til en påvirkning af efterspørgslen ved at anvende statsfinanserne. I forbindelse med
finanskrisen blev Keynes' teori særligt taget op, eftersom man søgte at skabe vækst i
verdensøkonomien. Der skete nærmest en genfødsel af den ellers så længe 'umoderne' teori.
Keynes' teori bruges stadig den dag i dag og er nærmest blevet kanoniseret. Der tales stadig om,
hvorvidt der skal føres en ekspansiv eller kontraktiv finanspolitik, og hvornår der skal føres hvad.
Finanskrisen skabte en debat omkring uligheden i Danmark og hvorvidt den var
steget. Ulighed er en særlig vigtig del af et samfunds økonomiske tilstand. I denne sammenhæng ses
der ikke på mængden af penge, men mere på pengenes fordeling – om alle har nogenlunde lige
meget, eller om indkomsten groft sagt går til én person.
I denne opgave vil jeg forsøge at forklare, hvordan den Keynesianske model, og ulighedsmål kan
bruges til at undersøge finanskrisen.
Denne opgave falder i fire dele. Til at starte med vil jeg forsøge at redegøre for to ulighedsmål –
nemlig gini-koefficienten og den maksimale udjævningsgrad. Hertil forklares det, hvordan man
udregner målene, samt hvordan de kan findes ud fra et Lorenz-diagram. Grafiske repræsentationer
vil også blive vist.
Den keynesianske indkomstdannelsesmodel vil gennemgås matematisk for at kunne
opstille en model for indkomstmultiplikatoren, som vises grafisk og via en kvotientrække. Modellen
for indkomstdannelse vil både blive gennemgået som en fuldstændig lukket økonomi, også kaldet
den simple Keynes' model, og som en åben økonomi med en offentlig sektor, hvor det antages, at
samfundet handler med udlandet.
Derefter vil jeg foretage en undersøgelse af finanskrisens forløb i Danmark med fokus
på, hvilke konsekvenser den fik for det danske samfund. Der vil også tales om, hvilke konsekvenser
der har været langvarige, og hvilke der har været kortvarige. Jeg vil forsøge at finde relevante
økonomiske parametre til at beskrive Danmark situation.
I den fjerde og sidste del vil jeg diskutere fordele og ulemper ved at føre en ekspansiv
finanspolitik; særligt konsekvenserne af ændringer i det offentlige forbrug og en skattesænkning.
Her vil også være en diskussion om, hvilken betydning en større eller mindre økonomisk ulighed
har for den økonomiske udvikling i et land. Endelig vil jeg forsøge at opsamle alle trådene fra
opgaven i en samlet konklusion.
4
Økonomisk ulighed
Ulighed er et centralt tema, som både regeringen og borgerne er optaget af. Det hænger sammen
med, at opfattelsen af ulighed er defineret forskellige alt efter, hvilken ideologi man er tilhænger af.
En måde at definere ulighed på er den økonomisk ulighed. Her er der fokus på økonomisk
ressourcer altså indkomst og formue. Hertil findes en rækkes metoder til at beregne uligheden på.
En vigtig faktor er, om man skal se på den økonomiske fordeling af indkomster før eller efter skat.
Ser vi på indkomstfordelingen før skat, ser vi forskellen i mulighederne for indtjening. Her ses altså
uligheden i et samfund, inden staten fortager en omfordeling i samfundet. Ser man derimod på den
disponible indkomst, ser man rådighedsbeløbet, der er blandt borgerne. Derfor er mest velegnet at
anvende den disponible indkomst, hvis man vil have et retvisende billede af uligheden i et samfund.
Det er nemlig det beløb, som den enkelte rent faktisk råder over og dermed den reelle indkomst.
Et andet relevant begreb er ækvivalensindkomst. Spørgsmålet hertil er, om man skal
opgøre indkomst pr. individ frem for pr. familieenhed. Her ser man familiens samlede indkomst
som grundlag for en fælles levestandard. En familie med mange medlemmer har derfor visse
stordriftsfordele i forhold til en familie uden børn (Damsgaard-Madsen, 2011;18). På baggrund af
de forskellige levestandarder anvender man ækvivalensindkomst, som sammenligner forskellige
indkomster på tværs af familiens størrelse.
Gini-koefficient
Et kvantitativt mål for ulighed er den såkaldte Gini-koefficient. For at forstå Gini-koefficient er det
relevant at redegøre for deciler. I en decilfordeling er befolkningen delt op i ti lige store grupper
efter indkomst. Ved den 1. decil er det den første tiendedel af dem, som har den laveste indkomst.
Derefter er 2. decil dem med den anden laveste indkomst osv. indtil man når det sidste 10. decil,
som er de rigeste i samfundet. Det er vigtigt at pointere, at der er tale om den disponible indkomst.
Hvis man ønsker et samfund, hvor der er komplet lighed, skulle der være 10 % af indkomstmassen
ved hvert decil.
Medianindkomsten er den indkomst, hvor halvdelen af befolkningen har en højere
indkomst, og den anden halvdel har en lavere indkomst (Danmarks Statistik 2013;57).
5
Figur 1: Illustration af decilfordeling og anvendte begreber (Danmarks Statistik 2013;57).
Gini-koefficienten udregnes ud fra størrelsen af arealet mellem bananen og det under lorenz-
diagrammet i koordinatsystemet, som det ses i figuren nedenfor. Hvis gini-koefficienten er 0, vil
den være i overensstemmelse med diagonalen, hvilket vil det betyde, at alle indkomstmodtagere vil
have samme indkomst, og derfor vil fordelingen være absolut lighed. Ligeledes gælder det, at jo
større fordelingen er, jo større vil Gini-koefficienten være, men den kan dog max være 1 eller 100,
alt efter om man anvender decimaltal eller procent. Hvis den er 1 eller 100, vil det betyde, at en
person tjener hele indkomsten (Social- og Integrationsministeriet, 2013; 34), og arealet mellem
kurven bliver lige så stort som arealet under diagonalen. (Danmarks Statistik, 2013; 63).
Man beregner gini-koefficienten ud fra et lorenz-diagram, og det kan gøres ud fra denne ligning,
(1.1)
hvor A i lorenz-diagrammet angiver arealet af bananen, og B angiver arealet under lorenzkurven.
Figur 2: Gini-koefficient. (Danmarks Statistik, 2013; 73)
Som det fremgår i figur 2, er udviklingen i gini-koefficienten, og dermed uligheden steget fra 2001-
2008, hvor den efter finanskrisen faldt i 2009, men derefter er steget igen frem mod 2011.
6
Lorenz-diagrammet
Et lorenz-diagram beskriver uligheden i en indkomstfordeling i et samfund. Som tidligere nævnt vil
kurven være diagonal, hvis der var absolut lighed, og hvis uligheden er stor, vil kurven følge x-
aksen og hæve sig forholdsvis sent. Diagonalen, der angiver fordelingen, hvor alle tjener det
samme, kan også betegnes perfekt-ligheds-linjen eller curve of perfect equality (Samsøe, 2014;10).
Lorenz-diagrammet er en sumkurve, hvor y-aksen viser den kumulerede indkomst for de personer,
der ligger hen ad x-aksen vist fra 1.-10. decil. (Danmarks Statistik, 2013; 61).
Figur 3: Gini-koefficient ud fra et lorenz-diagram
Den maksimale udjævningsgrad
Den maksimale udjævningsgrad, som også kaldes Robin-Hood indeks eller the Hoover indeks
udtrykker, hvor stor en andel af indkomstmassen der skal flyttes fra de personer, der ligger over
gennemsnittet til dem, der har en indkomst under gennemsnittet for at opnå en absolut lige
indkomstfordeling (Danmarks Statistik, 2013;70). Indekset ligger mellem 0 og 100 procent, hvor 0
vil betyde, at alle vil have den samme indkomst, og hvor 100 vil betyde, at én person har hele
indkomsten. Med andre ord, desto større udjævningsgraden er, desto mere skæv er
indkomstfordelingen indenfor gruppen. Man kan som med Gini-koefficienten udlede den
maksimale udjævningsgrad ud fra Lorentz-kurven. Den aflæses som den maksimale afstand mellem
kurven og diagonalen. Der, hvor hældningen på kurven er 1, er altså der, hvor Robin-Hood indekset
ligger. (Danmarks Statistik, 2013; 70).
7
Figur 4: Den maksimale udjævningsgrad ud fra et lorenz-diagram
Fordele og ulemper
De to ulighedsmål har klare fordele og ulemper. Deres fordel er, at de med et enkelt tal beskriver
uligheden i hele samfundet på en måde, der gør det muligt at sammenligne ulighed i små og store
økonomier vha. Gini og Robin Hood-indeks (Damsgaard-Madsen, 2011;37). Desuden påvirkes de
ikke, når borgernes indtjening ændres med en bestemt procentsats (Samsøe, 2014;10).
Gini-koefficienten har dog en ulempe som er, at den er forholdsvis svær at fortolke. Man kan kun
anvende den ved at sammenligne med gini-koefficienter fra tidligere år og med andre lande. På
dette punkt er den maksimale udjævningsgrad solid, da den er lettere at forstå som mål i sig selv. En
fælles ulempe er, at de begge beregner ulighed ud fra den årlige indkomst, hvor der ses bort fra
formue (Damsgaard-Madsen, 2011;19). Har man eksempelvis arvet en masse penge, har man en
kæmpe formue, og kan leve kun af den, og derfor behøver man ikke at have en relativ høj indkomst.
Dette vil resultere i, at man ligger i en lavere decil, end man burde i forhold til sin levestandard.
Umiddelbart lader det til, at den maksimale udjævningsgrad er det mest optimale ulighedsmål, da
det minder om gini-koefficienten, men det er lettere at forstå og fortolke. Årsagen til, at langt de
fleste anvender gini-koefficienten som målestok, skyldes, at den maksimale udjævningsgrad har en
afgørende svaghed, nemlig at den opfanger udelukkende det, som skal flyttes fra dem, der tjener
over gennemsnittet, til dem der tjener under. De interne forskydninger inden for decilerne, dvs.
mellem de, der tjener under eller over gennemsnittet, opfanges ikke. Derfor er det gini-
koefficienten, der oftest anvendes, da dens mål er baseret på et areal, der bliver påvirket af alle
indkomstforskydninger uafhængigt af, hvor i befolkningen forskydningerne sker.
8
Om Keynes
John Maynard Keynes var en engelsk nationaløkonom, som regnes for at være grundlæggeren af
den moderne makroøkonomi med sin bog fra 1936: ”The General Theory of Employment, Interest
and Money”. Indtil 1930'erne havde den økonomiske politik været præget af en passiv finanspolitik,
da de britiske politikere ikke turde gribe aktivt ind i forhold til en påvirkning af efterspørgslen ved
at anvende statsfinanserne. De havde en opfattelse af, at samfundsøkonomien var selvregulerende.
De mente at, hvis man blot lod økonomien passe sig selv, så ville der automatisk komme økonomisk
vækst og fuld beskæftigelse. Arbejdsløshed og økonomiske kriser ville derfor være kortvarige,
forbigående fænomener. Men efter krakket på Wall Street, som bredte sig på verdensplan, var der i
længere perioder ikke fuld beskæftigelse. Det skyldtes ifølge Keynes, at samfundets samlede
efterspørgsel var for lav til, at produktionen kunne opretholdes. For at sætte gang i væksten igen
skulle man øge efterspørgslen og dermed produktionen og beskæftigelsen. På den måde mente
Keynes, at man kunne afvikle arbejdsløsheden. Det skulle være statens opgave at gribe ind og
påvirke efterspørgslen ved at føre en ekspansiv finanspolitik. I begyndelsen vil det dog føre til et
kortvarigt underskud, men det ville man kunne tage sig af, når man igen har opnået højkonjunktur.
En anden måde staten kan gribe ind i samfundsøkonomien, er ved at føre en kontraktiv
finanspolitik. Denne metode anvendes, hvis der er fare for, at økonomien overopheder, og der vil
være fare for inflation, som typisk vil være resultatet af for stor efterspørgsel. Staten skal her sætte
en dæmper for efterspørgslen ved at fx hæve skatterne og spare på udgifterne. Altså ved hjælp af
finanspolitikken kan man regulere efterspørgslen, så at man undgår op- og nedture.
Den simple Keynes-model
Der er opstillet den såkaldte indkomstdannelsesmodel, som sammenfatter nogle af Keynes'
hovedideer fra hans bog. Denne formulering er først kommet frem i den senere tid, men ligger til
grund for modeller, man anvender i praksis til at vurdere konjunkturudvikling og effekter af
økonomisk politik (Andersen, 2009;136).
9
Figur 5: Nedenfor ses den indbyrdes afhængighed af de forskellige faktorer i
indkomstdannelsen, som foregår i en lukket økonomi uden en offentlig sektor. (Andersen,
2009;136).
Indkomstdannelsesmodellen nedenfor sætter fokus på de centrale faktorer bag den samlede aktivitet
og indkomsten i samfundet. Modellen for nationalindkomsten tager udgangspunkt i den
grundlæggende keynesianske tankegang med ideen om, at udbuddet vil følge efterspørgslen og
antagelsen om, at den samlet produktion er tilsvarende den samlede indkomst. Nationalindkomsten
er samtidig tilsvarende BNP. Jeg opstiller indkomstdannelsesmodellen ved først at kigge på
efterspørgselssiden og udbudssiden. Derefter er det interessant at finde equilibrium, som er den
indkomst, hvor der er ligevægt i systemet, altså en ligevægt mellem udbud og efterspørgsel også
kendt som ligevægtsbetingelsen. I den mest simplificerede udgave af modellen består
markedsaktørerne kun af de private husholdninger og de private virksomheder. De to sektorer lever
i en symbiose med hinanden.
I Keynes' simple model ser man bort fra den offentlige sektor og udlandets indflydelse, dette er en
del af den udvidede model, som jeg vil vende tilbage til senere.
Figur 6
(Lærebog i Matematik, Bind 4 s, 192)
Efterspørgslessiden består således af to komponenter. Den ene er C, som er det private forbrug, og
10
det andet I, som er virksomhedernes investeringer dvs. anskaffelse af materiale, maskiner osv.:
(2.1)
hvor
Y
D
angiver den samlede efterspørgsel i økonomien. Notationskonventionen 'D' står for
'Demand'.
Kigger vi nu nærmere på C, det private forbrug, som er bestemt på følgende måde:
(2.2)
Det private forbrug består således også af to komponenter. Det første led betegner den del
forbruget, der er bestemt af andre forhold end indkomsten også kaldet indkomstuafhængigt forbrug.
Ydermere siger man, at den er eksogen, da den netop er en uafhængig variabel. Den anden del er
afhængig af indkomsten, hvor c angiver forbrugets afhængighed af indkomsten. Således er den
endogen, da den er afhængig. C er også kaldet forbrugskvoten.
Det private forbrug C er også afhængigt af skatteprocenten, da den beskriver den andel af den
disponible indkomst, der vil gå til forbrug. Den disponible indkomst er den samlede indkomst
fratrukket den samlede skat. Da dette er en forsimplet udgave, indgår skattetrykket ikke, derfor er
det indkomsten efter skattebetalingen, som er interessant i forbrugsfunktionen (Damsgaard-Madsen,
2011;67).
(2.3)
hvor Y er indkomst før skat, og T er den samlede skat. For at finde den samlede skat skal man gange
skattetrykket t med Y:
(2.4)
Dette kan omskrives til
(2.5)
som nu sættes ind i udtrykket for C
(2.6)
11
Her er privatforbruget udtrykt ved basisforbruget, forbrugskvoten, BNP og skattetrykket.
Jeg simplificerer, og udelader (1–t) indtil videre, da jeg vil bruge det senere hen for at vise den
udvidede model.
Modellen simplificeres yderligere ved, at investeringerne antages at være eksogene
Dermed haves en hensigtsmæssig efterspørgselsfunktion:
(2.7)
Udbuddet
Jeg antager, at virksomhederne er passive, idet de tilpasser produktionen til efterspørgslen. Derfor
bliver virksomhedernes produktion lig med mængden af varer, der er til rådighed i økonomien, og
derfor er udbudssiden den samlede produktion og den samlede indkomst. Notationskonventionen 'S'
står for 'Supply' der står for det samlede udbud.
(2.8)
Ligevægtsbetingelse – equilibrium
Det ses i udtrykket (2.7) at det at Y
D
er en lineær funktion. Grafen er derfor en ret linje, og den
kaldes for efterspørgselskurven. Da der er tale om en lineær funktion, kan variablerne og konstanter
findes. Linjens skæring med y-aksen, altså b, kaldes for den autonome del af efterspørgslen.
Hældningskoefficienten a, er forbrugskvoten c, som også angiver, hvor meget efterspørgslen stiger
med, for hver mia. indkomsten stiger med. (Brydensholt, 2012;198).
Som tidligere nævnt tilpasser virksomhederne produktionen til efterspørgslen.
Ligevægtsbetingelsen betegnes Y og er bestemt ved disse to ligninger
(2.9) og
Jeg sætter dem lig hinanden, og isolerer for Y
(2.10)
12
Nedenfor ses en grafisk illustration for den simple Keynes-model, også kaldet det keynsianske
kryds:
Figur 7: Det keynesianske kryds, skatterne er ikke medtaget, idet figuren kun skal illustrere
ligevægtsindkomsten og c’s betydning for hældningen.
Multiplikatoreffekten
Multiplikatoren er et udtryk for, hvor meget BNP øges, når investeringerne øges. Eftersom
multiplikatoren oftest er over 1, vil BNP vokse med mere end det, som investeringerne øges med.
Stigningen i investeringerne betyder, at ligevægtsbetingelsen stiger:
(2.11)
Jeg udregner nu den simple multiplikator:
(2.12)
Jeg omskriver og kalder udtrykket for m:
(2.13)
Multiplikatoren kaldes for k, i dette tilfælde er det mere specifikt indkomstmultiplikatoren, da det er
13
en multiplikators indvirkning på indkomsten, der er tale om. Som tidligere nævnt vil den oftest være
>1, derfor må det også gælde at ∆Y > ∆I. Det ses altså, at multiplikatoren er det tal, vi skal gange
den første ændring med for at få den samlede effekt.
Figur 8: Det keynesianske dobbeltkryds
Når staten foretager skattelettelser, betyder det, at husholdningernes rådighedsbeløb forøges, som
igen betyder, at efterspørgslen af varer stiger. Det øgede forbrug skaber nye arbejdsplader, som
betyder, at rådighedsbeløb blandt husholdningerne igen stiger.
I øvrigt har små ændringer i forbrugskvoten c stor indvirkning på multiplikatoren og dermed den
økonomiske vækst. Nedenfor ses indkomstmultiplikatoren m som funktion af c:
14
Figur 9: indkomstmultiplikatoren m som funktion af c
15
Øvelse 66 fra Lærebogen i Matematik s.66
Udregningerne er lavet i maple.
Kvotientrækker
Hvis man forestiller sig, at regeringen investerer 1 mia. til at bygge en ny bro, vil det principielt
betyde, at man investerer 1 mia. i øget produktion dvs. arbejdskraft, hvilket vil sige, at der ikke
handles med udlandet, da alle arbejderne antages at være danskere. Arbejdstagerne vil nu opleve en
indkomstforhøjelse. Den øgede indtægt vil betyde, at der kommer et øget forbrug, som fører til en
øget efterspørgsel, og dermed en øget produktion. Der igangsættes en positiv spiral, som langsomt
aftager, eftersom det antages, at forbrugerne vil lægge noget til side til opsparing. Meningen med
den samlede multiplikatoreffekts dynamiske proces er, at hver krone der bliver sat i omløb, bliver
16
brugt mere end én gang (Brydensholt, 2012;203)
Det er muligt at beskrive den samlede multiplikatoreffekt som bestående af en uendelig mængde
stigninger i investeringer. En uendelig kvotientrække udledes.
1) Til at starte med vil der ske en lige så stor indkomstfremgang,
(2.14)
når pengene ∆I
bliver omsat i samfundet.
2) Som tidligere nævnt vil den øgede indkomst medfører et øget forbrug
(2.15)
Det øgede forbrug resulterer i en øgede produktion, og dermed en øgede indkomst, så:
(2.16)
3) Dette resulterer i en ny stigning i forbruget
(2.17)
Samt en ny stigning i indkomsten
(2.18)
4) Stigningen ∆Y
3
i indkomsten medfører en stigning i forbrug
(2.19)
Samt endnu en ny stigning i indkomsten
(2.20)
5) Stigningen ∆Y
4
i indkomsten medfører en stigning i forbruget
(2.21)
Samt en stigning i indkomsten
(2.22)
6) På denne måde fortsætter det, som vist på figur 10 nedenfor.
17
Figur 10: Den dynamiske side af multiplikatoreffekten
Alle indkomstbidragene lægges sammen
(2.23)
Udtrykket i parentesen
(2.24)
kaldes en uendelig kvotientrække med c som kvotienten. For at bestemme summen af den uendelige
kvotientrække, bestemmes først summen af den endelige kvotientrække S
n
(2.25)
S
n
ganges med c
(2.26)
De to udtryk trækkes fra hinanden
18
(2.27)
Jeg ved fra tidligere jf. (2.2) at 0<c<1 og derfor vil c
n+1
→ 0 når n → ∞. Derfor haves
(2.28)
som viser, at den uendelige kvotientrække har summen
(2.29)
Jeg har hermed givet en matematisk forklaring på den dynamiske side af multiplikatoreffekten via
kvotientrækker, både de uendelige og de endelige, og dermed fået resultatet
(2.30)
som stemmer fuldstændig overens med ligningen (2.12)
Den udvidede model af nationalindkomsten
I den udvidede model af nationalindkomsten er der flere faktorer, der spiller ind, som også ses i
figur 6. Modellen udvides med en offentlig sektor, og omvendes til en åben økonomi, dermed er der
flere ressourcer til rådighed. Hertil ses der på, hvad der produceres i landet og dels på, hvad der
importeres til landet. Derfor kommer M, som står for import. Derefter ses, hvordan ressourcerne
fordeles, og dertil er følgende:
C= Privat forbrug
= Investeringer
= offentlige udgifter
= Eksport
M = import
Det offentlige forbrug antages at være eksogent, og er altså bestemt af andre politiske forhold end
den samlede indkomst i samfundet. Som i den simple model antages investeringerne og det private
forbrug for at være eksogene. Eksporten afhænger særligt af den økonomiske situation i udlandet.
Da den tages for givet her, antages det, at eksporten er eksogen.
Det antages, at der er ligevægt mellem ressourcerne, og denne ligning opstilles
19
(3.1)
Dette er den udvidede model for nationalindkomsten. Fokusset ligger her på, hvordan de forskellige
ressourcer kan opdeles i forskellige kategorier. I modellen antages det yderligere, at samfundet
handler med udlandet, hvorfor import og eksport tilføjes. Da den offentlige sektor er en del af den
udvidede model, antages det, at der er et offentligt forbrug og derfor skat. Hertil indsættes udtrykket
(2.6) for C i modellen. I udtrykket for C ses det, at den disponible indkomst og dermed forbruget, er
afhængigt af BNP. Ligeledes er en nations import afhængig af BNP. Desto større økonomisk
aktivitet der er i nationen, desto større vil importen blive, da der bliver råd til mere. Derfor antages
det, at importen er proportional med BNP, hvor proportionalitetsfaktoren kaldes for m:
(3.2)
Jeg indsætter nu de fundne udtryk for C og M i modellen for indkomstdannelsen:
(3.3)
Jeg omskriver, og isolerer Y:
(3.4)
Heraf er altså udtrykket for ligevægtsbetingelsen i den udvidet model.
I dette udtryk findes udtrykket for den udvidede multiplikator k:
(3.5)
20
Finanskrisens forløb i Danmark
Udviklingen i Danmark realvækst
Finanskrisen er en begivenhed, vi alle har hørt om utallige gange. Det har været et emne, som har
været oppe og vende de sidste fem år i pressen. Den globale krise slog for alvor igennem i efteråret
2008. I Danmark var økonomien allerede på vej ned ad bakke, og derfor ramte krisen voldsomt,
eftersom landet i forvejen var sårbart. Fra den ene dag til den anden gik de globale eksportmarkedet
i stå, og eksporten faldt derfor drastisk. Krisen betød bl.a., at bankerne pludselig begrænsede
lånemuligheder og dermed gik investeringerne i stå. De markante fald i aktiekurserne mindskede
mange danskers formue, og lagde en bremse på forbrugslysten, som betød, at mange valgte at
sænke deres forbrug. Som antaget blev danskerne særdeles bekymret over fremtidsudsigterne, og
satsede i stedet for på en øget opsparing. Grundet det faldende forbrug og eksport måtte mange
danske virksomheder sænke produktionen i en fart, og var tvunget til at fyre folk for at undgå
konkurs. Det gik særligt hårdt ud over byggesektoren.
I 2009 oplevede Danmark det største fald i BNP -5,7 %. Det kan derfor udledes, at
landet året efter var ramt af den mest alvorlige krise siden krakket på Wall Street i 1929. Som det
ses på tabellen nedenfor:
Figur 11: Realvækst i Danmarks BNP.
*Prognose
Figuren er lavet på baggrund af tal fundet på http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/BNP_vaekst/ se bilag.
Et land tilstræber en høj økonomisk vækst. Den perfekte stigning siges at være to procent om året,
hvilket indikeres som højkonjunktur, hvor der er en lav/faldende arbejdsløshed og et højt forbrug.
Hvis landet har en BNP på under to procent, vil det betyde, at dets økonomi ikke er i tilstrækkelig
21
udvikling. Har landet derimod en BNP på over to procent, og stigningen kun er tiltagende, er der
farer for inflation i fremtiden.
I figur 11 ses det, at Danmark havde en stigende BNP gennem 00'erne i forbindelse
med VK-regering, indtil krisen ramte. I befandt landet sig ifølge figuren sig i en periode
med lavkonjunktur med en vækst på 0-1 %. Fra havde Danmark en høj stigning i BNP,
og der var opgangskonjunktur efterfulgt af højkonjunktur. I 2008 skete der en markant ændring i
udviklingen, da Danmark netop blev ramt af finanskrisen. I 2008 og 2009 befandt landet sig i
recession med en særdeles negativ økonomisk realvækst og en kraftig nedgangskonjunktur. I
figuren ses det største fald med -5,7 %, hvor Danmark ramte bunden. Prognoserne for 2014 og 2015
viser, at realvæksten formodentligt vil ligge på lidt over 1 %, hvilket er særdeles bedre end i
recessionsårene. Ifølge prognoserne lader det til, at den danske økonomi langsomt er tilbage på
sporet.
Arbejdsløshedens tiltag
Figur 12: Udvikling i ledigheden Absolutte tal i tusinde. (Danmarks Statistik, 2011)
Udviklingen i realvæksten afspejles tydeligt i tallene for ledigheden. Da BNP ‘en i var
relativt lav, medførte den stigning i ledigheden fra med 130.000 i 2002 til over 160.000 i
2004. I den efterfølgende periode med økonomisk vækst faldt fra tallene for ledigheden konstant
indtil 2008, hvor ledigheden var på sit laveste med kun 60.000. Finanskrisen førte, som tidligere
nævnt, til en øget arbejdsløshed, og i 2010 fordobledes den. I skete der en stigning fra
60.000 ledige i starten af 2009 til det dobbelte knap 120.000 i 2010. Det er dog mærkværdigt, at
ledigheden toppede i 2004, mens der har været høj økonomisk vækst i landet. Det lader til, at tallene
reagerer med en forsinkelse, hvilket også ses i forbindelse med finanskisen, hvor den umiddelbart
stiger i 2010, selvom væksten er på vej op igen.
22
Ikke kun en finanskrise
Siden 2008 har Danmark oplevet en omfattende finanskrise, der har resulteret i store tab på udlån på
grund af fejlslagne projekter i ejendomsbranchen. Adskillige danske pengeinstitutter måtte erklære
sig konkurs og lod sig nationaliseres. I januar måtte Bank Trelleborg lade sig overtage af Sydbank
for 250 mio. Roskilde bank var en anden bank, som var kriseramt, og i juli stillede nationalbanken
likviditet til rådighed. Planen indebar, at banken skulle være solgt indenfor seks måneder, men
eftersom det ikke lykkedes, måtte banken også stå over for en nationalisering.
Alt i alt blev 18 pengeinstitutter afviklet eller overtaget af andre finansielle virksomheder (Cevea,
2010;9). I Danmark betød finanskrisen også en likviditetskrise, eftersom flere ikke var i stand til at
betale optagen gæld. Den kortsigtede likviditetskrise har været kendetegnet ved en stor og pludselig
stigning i kravene til risikopræmier samt ved tilbagetrækning fra mere risikofyldte markeder. En
sådan krise viste sig i sommeren 2007, da det blev meldt klart ud, at der var risiko for store prisfald
på ejerboliger i USA. I Danmark kom krisen også i 2007, da der skete en markant stigning i
renteforskellen på lån, og lån der ikke blev sikrede. De danske myndigheder kunne intet gøre ved
stigningerne i rentesatserne, eftersom de skyldtes den pludselige efterspørgsel efter likviditet på de
internationale markeder. Som tidligere nævnt var Danmark ekstra sårbar, og dette gjaldt også over
for den korte rente, da de danske pengeinstitutter havde udvidet udlånene så meget gennem de
seneste år. Dette betød, at der opstod en stor forskel mellem udlån og indlån iblandt institutterne. I
2005 lå indlånsunderskuddet på ca. 100 mia. kr. mens det i september 2008 var steget med fem
gange så meget nemlig over 500 mia. kr. (Cevea, 2010;10) Grundet dette enorme underskud var de
danske pengeinstitutter nødsaget til at hente midler over de internationale markeder for kortfristet
finansiering, som netop var de markeder, der var blevet ramt af de kraftigste stigninger (Cevea,
2010;9)
Udover at Danmark i en kort periode blev ramt af likviditetskrisen, blev vi også ramt
af en gældskrise, eftersom finansielle virksomheder havde øget udlånene til husholdninger og ikke-
finansielle erhvervsvirksomheder. Som det ses i figur 13, er gælden i den private sektor steget
meget siden 2003 i forhold til BNP. Den kraftige vækst i udlånene har resulteret i store stigninger i
priserne på ejerboliger og erhvervsejendomme mm.
23
Figur 13: Udviklingen i gælden for husholdninger og ikke-finansielle erhvervsvirksomheder
(pct. af den private sektors disponible indkomst) (Cevea, 2010;14)
I starten af 2010 var alle lande ved at være ude af likviditetskrisen. De tiltag, der i Danmark samt
andre lande blev gennemført, så ud til at have en positiv effekt. Blandt disse tiltag var bl.a.
garantiordninger og adgang til likviditet fra centralbankerne. Til gengæld er gældkrisen langt fra
overstået. Den høje gæld blandt husholdninger og erhvervsvirksomheder er fortsat stigende.
Erfaringer fra tidligere kriser viser, at der efter en spekulativ gældsopbygning kommer en perioder,
hvor gælden er tvunget til at reduceres.
Det private forbrug
Det private forbrug i Danmark har haft svært ved at vende tilbage til sit niveau siden 2007, som det
også fremgår i figur 14 nedenfor. Det private forbrug udgør ca. 50 % af Danmarks samlede BNP
(Sydbank, 2013;1). Dvs. at når det private forbrug er lavt, vil det påvirke den danske økonomi,
eftersom der ikke vil blive omsat nok. Ud fra figuren kan det udledes, at forbruget siden 2012 har
udviklet sig i positiv retning.
24
Figur 14: Årlig procentvis ændring i privatforbruget
Kigger man på figur 11, ses det, at det private forbrug følger realvæksten nogenlunde. Men der har
været tale om en såkaldt ketchupeffekt. Dette fænomen betyder, at der efter en periode med lav
vækst i det private forbrug, kan komme en særlig stor stigning i takt med, at humøret vender hos
forbrugerne. Som tidligere nævnt vil folk spare op under en krise, eftersom de netop er bange for at
miste penge, men når krisen så er ovre, vil deres humør vende, og de vil slå hul på sparegrisen og
vil øge forbruget, efterspørgslen og dermed produktionen. Erfaringer viser, at ketchupeffekt er et
reelt fænomen. I Danmark har man oplevet det to gange siden 1990. Den første gang var i 1994,
hvor en vækst i forbruget på mere end 6 %, efter en nedtur året inden. Den anden gang var i starten
af 00'erne, efter man oplevede nogle svage år uden meget vækst til i 2004, hvor forbruget steg med
over 4 % (Sydbank, 2013;2)
Udviklingen i privatforbruget i den seneste periode kan siges at være det samme som i
de andre perioder, hvor der har været en kraftig og pludselig stigning i forbruget - altså en
ketchupeffekt. I den nuværende situation har privatforbruget udviklet sig svagt i en lang periode,
ligesom tilfældet i 1994 og 2004. (Sydbank, 2013;2)
Den langsomme udvikling adskiller sig dog fra de tidligere perioder. I de tidligere
perioder har der ikke været tale om hverken en finanskrise, likviditetskrise eller gældskrise, og
derfor har det ikke påvirket de samme faktorer, som fx boligmarkedet. I perioden op til den kraftige
stigning i privatforbruget i 2004, havde boligpriserne gennemgået en lang periode med årlige
stigninger. Fra 1999 til 2004 steg priserne på ejerlejligheder med 60 %, mens prisen på
enfamiliehuse steg med 30 % i samme periode. I 2008 ændrede situationen sig drastisk, da der skete
et markant fald. Enfamiliehuse faldt med 15 %, mens prisen på ejerlejligheder faldt med 8 %, som
25
også ses på figuren nedenfor.
Figur 15: Udviklingen i privatforbruget(Årlig procentvis ændring, højreaksen) og i enfamilie-
huse og ejerlejligheder(Årlig procentvis ændring, venstreaksen) (Sydbank, 2013;2)
Den svage udvikling i boligpriser har mindsket muligheden for, at husholdningerne har kunnet øge
det private forbrug. Stigende boligpriser følger nemlig husholdningernes forbrugsmuligheder, så
idet boligpriserne stiger, stiger det private forbrug også. Boligprisernes fald siden 2007 kan derfor
tale imod en kommende ketchupeffekt i privatforbruget i denne omgang.
Forbrugskvoten, som tidligere blev betegnet med c, angiver, hvor stor en andel forbruget udgør af
husholdningernes disponible indkomst. Kvoten ligger mellem 0 og 100 procent, hvor at hvis den er
55 %, vil det svare til, at 55 % af det disponible beløb går til forbrug. Forbrugskvoten afhænger af,
om der er højkonjunktur eller lavkonjunktur. Befinder et land sig i en periode med højkonjunktur,
vil der typisk være optimisme, og låntagere og långivere vil være mere tilbøjelige til at optage og
give lån. Derfor vil opsparingen falde, og forbruget vil stige. Situationen ved lavkonjunktur er
ligeledes omvendt, her vil forbruget falde, da der vil være øget usikkerhed om landets økonomiske
situation, og derfor vil mange sikre fremtiden med en øget opsparing. Sammenligner man
forbrugets seneste udvikling med den kraftige stigning i 1994, ses det, at kvoten i denne periode var
lavere, og havde været lav over en længere periode. En periode med en lav forbrugskvote, kan på
længere sigt give mulighed for en ketchupeffekt, eftersom det øger husholdningernes opsparing.
26
Figur 16: Husholdningernes forbrugskvote (Dansk erhverv, 2013;8)
I perioden op til den kraftige stigning i 2004 havde man ikke oplevet, at forbrugskvoten havde
været lav i en lang periode, men som tidligere nævnt, havde man heller ikke oplevet en periode med
stigende huspriser, som kan have forøget husholdningernes forbrugsmuligheder. Siden finanskrisen
er kvoten faldet med 7 procentpoint. Det høje fald skyldes, at forbrugskvoten under den seneste
periode med højkonjunktur var meget høj.
Delkonklusion
Alt i alt er der ikke mange fællestræk mellem den nuværende økonomiske situation og de tidligere
perioder. Den nuværende forbrugskvote blandt de danske husholdninger er ikke så høj, som den
tidligere har været, men dog er den på vej i den rigtige retning, samtidig med at boligpriserne er
faldet. Det er svært at udlede, om der vil komme en eventuel ketchupeffekt i privatforbruget. For at
der i Danmark kan komme en periode med højkonjunktur, kræver det en fremgang i det private
forbrug, som skal drives af en fremgang i de disponible indkomster samt i boligmarkedet. Det
forventes at det private forbrug stiger med 0,5 % i 2013 og 1,5 % i 2014 (Sydbank, 2013;4)
27
Konsekvenser ved ændringer i det offentlige forbrug samt
skattesænkninger
Ekspansiv finanspolitik har til formål at øge efterspørgslen, hvilket skaber en stigning i realvæksten
og beskæftigelsen. Der findes to måder at føre denne politik på, spørgsmålet er, hvilken type der er
mest hensigtsmæssig.
Figur 17: Effekter af ekspansiv finanspolitik.
Skattesænkninger eller ændringer i det offentlige forbrug?
Tager man udgangspunkt i ligevægtsbetingelsen, vil det svarer til at man ændre i enten G, som var
offentlige udgifter eller i t, som var skattetryk.
Den ene måde at føre ekspansiv finanspolitik på er, at staten mindsker sine indtægter ved at sænke
skatterne. Når staten gør sine indtægter mindre i form af skattesænkning, vil det give borgerne flere
penge. Dermed forventes det, at de vil øge det private forbrug, hvilken vil få efterspørgslen til at
stige. Imidlertid vil det også betyde, at borgerne vil spare nogle af pengene fra skattesænkningen op,
og derfor er det ikke alle penge, der vil føre til en stigning i efterspørgslen. Derfor kan det siges, at
der med skattesænkningerne sker en indirekte påvirkning af efterspørgslen. Den anden mulighed er,
at staten øger sine udgifter, som eksempelvis ved at igangsætte offentligt anlægsarbejde. Denne
måde forholder sig omvendt med offentlige investeringer. Her går man ind, og påvirker
efterspørgslen direkte med et antal kroner, som investeres, fordi alle pengene kommer ud i
samfundet og øger efterspørgslen på varer, der investeres i.
En tydelig fordel ved de offentlige investeringer er, at man er garanteret, at
omkostningen vil medføre en øget efterspørgsel. Påvirker man efterspørgslen i form af det
offentlige anlægsarbejde, vil det ikke kun medføre en stigning i efterspørgslen på de varer, som
investeringen påkræver. De penge, som staten sender ud i samfundet, ender med at være en indtægt
28
for dem, som udfører arbejdet. Dermed vil de have flere penge mellem hænderne, som kan øge det
private forbrug, som igen øger efterspørgslen. I denne forbindelse er der også tale om
multiplikatoreffekten, da det angiver, hvad den første investering skal ganges med for at finde den
samlede virkning. En ulempe er, at man ikke kan være sikker på, at den øgede efterspørgsel
bidrager til økonomien i Danmark. Eftersom landet er en del af EU, kan det ende med, at arbejdet
bliver udført af udenlandske firmaer med udenlandske arbejdere. Det vil resultere i, at de ekstra
penge vil ende med at gå til en øget import frem for en øget efterspørgsel, som ellers er målet ved at
føre en ekspansiv finanspolitik. Samtidig vil det føre til en forværring af statens finanser, da det i
princippet koster penge at føre denne form for finanspolitik.
Ulemperne ved at anvende skattesænkninger som redskab er, at der er en risiko for, at
en del af de investerede penge vil gå til opsparing. Dette vil særligt foregå i en periode med
lavkonjunktur, hvor beskæftigelsen er lav, og derfor vil mange vælge at spare op frem for at
forbruge. Dette ses også i figur 16, hvor forbrugskvoten især er lav under finanskrisen, fordi det,
folk sparer op, ikke altid ender som forbrug. Høj opsparingskvote dæmper altså
multiplikatorvirkningen (Kureer, 2011; 106). Dermed er skattesænkninger ikke det mest optimale
redskab under en krisetid, da en del af pengene vil blive sparet op frem for at bruges, og dermed vil
efterspørgslen ikke blive påvirket som ønsket (Kureer, 2011;105). Dette så man eksempelvis under
finanskrisen, hvor folk ikke opførte sig, som modellerne havde forudset. Regeringen havde
foretaget kraftige lempelser i finanspolitikken bl.a. ved at udbetale efterlønsordningen. Man
forventede, at dette netop ville øge forbruget, men i stedet blev det nedsat, da folk valgte at spare
pengene op, eftersom den stigende arbejdsløshed gav anledning til bekymring. Fordelen ved
skattesænkningerne er, at det på længere sigt kan ende som en særdeles god investering for staten,
da den oftest vil kunne finansiere sig selv. Det er næsten en selvfølge, at når skatten sænkes, vil
incitamentet til at arbejde øges, så vil borgerne have flere penge mellem hænderne, som øger det
private forbrug og dermed efterspørgslen.
Generelle ulemper ved ekspansiv finanspolitik
Når der føres ekspansiv finanspolitik, har det på kort sigt en positiv effektivt på økonomien, da
efterspørgslen stiger i takt med beskæftigelsen. Erfaringer viser dog, at en stigning i beskæftigelsen
på længere sigt medfører stigende lønninger. Dette sker fordi, når efterspørgslen på arbejdskraft
stiger, så vil selve prisen på arbejdskraft dvs. lønnen også stige. De højere lønomkostninger gør, at
virksomhederne er nødsaget til at hæve priserne, hvilket vil gøre det svært at sælge varer til
udlandet, og eksporten vil dermed falde. Derfor kan de umiddelbare fordele ved at føre en lempelig
finanspolitik på sigt blive opvejet af et tab i eksport, der i sidste ende opvejer den
produktionsstigning, som den lempelige finanspolitik i første omgang medførte. Dette fænomen
kaldes inflationær crowding out.
29
Figur 18: Finanspolitikkens langtidsvirkninger - inflationær crowding out
Her ses crowding-out effekterne forårsaget af den ekspansive finanspolitik. I takt med at eksporten
falder, vil importen stige, eftersom folk vil have flere penge mellem hænderne. Det øgede forbrug
vil dog rette sig mod udenlandske varer, hvilket får importen til at stige. Dette vil forværre
betalingsbalancen, hvilket er knapt så godt. På denne baggrund kan man derfor diskutere, hvorvidt
ekspansiv finanspolitik overhovedet er relevant.
I særlige tilfælde kan en ekspansiv finanspolitik være et godt redskab. Eksempelvis
under finanskrisen, hvor BNP væksten var elendig, kan det være nødvendigt at føre denne form for
finanspolitik, for at undgå at økonomien går totalt tabt med uoverskuelige og uholdbare
konsekvenser til følge.
Ulighed i Danmark
Opfattelsen af, hvorvidt ulighed er godt eller skidt for et samfund afhænger af, hvilken ideologi man
er tilhænger af. I artiklen ”CASA: Uligheden er stigende” af Finn Kenneth Hansen mener han, at
uligheden i udviklede lande er steget så meget siden midten af 90’erne, at de 10 % rigeste i dag
tjener ni gange mere end de 10 % fattigste i gennemsnit. Det er tydeligt, at han mener, at ulighed er
skadeligt for samfundet, og det kan hurtiges siges, at han er tilhænger af en socialistisk ideologi.
Dette begrunder han med, at ulige samfund er mere ustabile, har mere kriminalitet og en lavere
gennemsnitsalder. Han mener, at uligheden er steget, på baggrund af markedsudviklingen og
regerings reformer af skattesystemet og overførslerne. Han peger specielt på de nye reformer, som
vedrører kontanthjælps-, dagpenge- og efterlønsreformerne, der virker som katalysatorer for den
stigende ulighed. Hvis overførslerne bliver mindre, vil springet fra primære indkomster til
bruttoindkomst blive mindre og Gini-koefficienten efter skat blive større. Derudover vil den sociale
mobilitet blive forværret ifølge en undersøgelse, der inddrages i artiklen. Til sidst postulerer han, at
uligheden kan resulterer i, at sammenhængskraften i samfundet svækkes, og det kan ende med, at
borgerne vil miste tilliden til velfærdsstaten.
I overvismanden, Hans Whitta-Jacobsens artikel ”Danmark skiller sig voldsomt ud”
bliver uligheden ikke kritiseret nær så voldsomt. Han betegner ulighedsstigningen i Danmark som
”svagt stigende” i modsætningen til andre lande som USA og Storbritannien, hvor der i forvejen har
været en enorm udvikling i uligheden siden 1990. Den franske økonom Thomas Piketty udgav i
foråret sin bog ”Capital in the 21
st
century”. Han mener, at årsagen til den kraftige stigning i
30
uligheden primært skyldes en skæv fordeling af kapitalindkomsterne. Det er lige præcis denne
stigning, Danmark er sikret imod, mener overvismanden, eftersom Danmark har en kraftig
beskatning af kapitalindkomsten. På denne måde undgår Danmark store stigninger i uligheden i de
tider, hvor kapitalafkastet er større end væksten. Ifølge Whitta-Jacobsen er de danske stigninger
altså forholdsvis beskedne. Derfor virker det lidt drastisk, når Finn Hansen i sin artikel vælger at
snakke om en øget kriminalitet, ustabilitet osv. En stigende ulighed medfører ikke nødvendigvis en
øget kriminalitet eller flere i den sociale afgrund. I princippet kan uligheden sagtens stige, uden at
det rører dem, der er værst stillet. Faktisk kan alle samfundets borgere tjene flere penge i takt med,
at uligheden stiger, så længe de rigestes procentuelle indkomststigning er større end de fattigstes.
Således skal man være påpasselig med at ligesætte en høj lighed med et velfungerende samfund. En
vurdering af ulighed skal altid hænge sammen med en vurdering af indkomstniveauet, ellers kan
den stigende ulighed hurtigt overtage, og give et andet indblik i økonomien.
Ud fra et liberalistisk synspunkt vil man mene, at ulighed gavner samfundet. For
liberalisterne skal ulighed ses, som en form for incitament, for at komme i arbejde, for skulle man
arbejde, hvis man kunne få samme indkomst på kontanthjælp, og bare kunne sidde derhjemme? På
figuren nedenfor ses dilemmaet, Hansen påpegede i sin artikel, at på den en side skaber en alt for
høj ulighed dårlig sammenhængskraft, og på den anden side mindsker en lav ulighed incitamentet
for at arbejde. Det handler altså om at finde en balance, hvor vækstraten er maksimal, eftersom
begge ting vil hæmme væksten.
Figur 18: Vækst og lighed (Grøn, 2013; 67)
I Danmark skal vi være påpasselige med, at uligheden ikke stiger for meget, så det forårsager
negative konsekvenser, som Hansen også siger i sin artikel. På den anden side er det måske heller
31
ikke nødvendigt at håndtere den stigende ulighed, som han gør. Som tidligere nævnt, er vi jo bedre
rustet mod stigningerne end andre lande grundet den høje skat på kapitalindkomster. Lidt ulighed er
jo sundt for væksten, eftersom det giver incitament til at arbejde.
Konklusion
Jeg kan ud fra figur 2 konkludere, at der har været en stigende ulighed i Danmark, dog får det ikke
nødvendigvis alvorlige følger. Uligheden er steget mest i perioder med opgangskonjunktur grundet
de konjunkturfølgende kapitalafkast. Men som tidligere nævnt stiger den ikke så meget i Danmark,
som i andre landet, da vi har en høj skat på kapitalindkomsterne. Uligheden er på nuværende
tidspunkt stadig så lav, at kriminalitetsstigninger, lav social mobilitet og manglende
sammenhængskraft i samfundet ikke er blandt konsekvenserne. Det er dog vigtigt, at uligheden ikke
stiger for meget, da vi ved, at kun lidt ulighed er sundt for samfundet, og øger incitamentet for at
arbejde.
Finanskrisen medførte nærmest en genfødsel af den keynesianske model og
finanspolitik. For at man kunne forhindre at verdensøkonomien i efteråret 2008 gik helt i sort,
gjorde de fleste lande brug af finanspolitik som redningsplanke. Finanspolitikken lempedes med
enorme summer med henblik på at øge forbruget i samfundsøkonomien, hertil var skattesænkninger
og offentlige investeringer typisk måden, man gjorde det på. Ifølge mange økonomer var Keynes'
teori igen kommet på banen efter den i mange år havde været 'umoderne'. De mange lempelser var
grunden til, at verdensøkonomien undgik en langvarig depression, som man oplevede i 1930'erne.
Dog skal det pointeres, at trods de mange lempelser, har resultaterne ikke altid været, som modellen
forudsagde, eksempelvis i forbindelse med udbetalingen af efterlønspengene, hvor man regnede
med, at det ville medføre et øget forbrug, men forbrugerne forblev forsigtige, og holdt igen med
pengene. Udsigten til arbejdsløshed gjorde folk utrygge, og trods de stigende indkomster, faldt
danskernes forbrug i 2009. I slutning af 2010 toppede arbejdsløsheden, og væksten begyndte at gå i
den rigtige retning. Positive vækstrater i BNP - på omkring 2 pct. i 2010 pegede i retning af en
genopretning af økonomien. Man har altså ført en ekspansiv finanspolitik under krisen, og det vil
man fortsat gøre, indtil man når den ønskede vækst. Derefter vil man skifte over til en kontraktiv
finanspolitik for evt. at undgå inflationær crowding out.
Underskrift og dato
32
Litteraturliste
Andersen, Torben M og Michael H.J. Stæhr: Økonomi på formler, Systime, 2009
Andersen, Torben M: Samfundsøkonomi, Systime, 2006
Damsgaard-Madsen, M. og Schausen, T: Matsamf. Aarhus: Systime, 2011
Danmarks Statistik, 2013. Indkomster 2011 [pdf] København: Danmarks Statistik. Tilgængelig på:
http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/17963/indk.pdf [adgang opnået d. 9. december 2014]
Dansk Erhverv: Økonomisk prognose, marts 2012. Tilgængelig på:
http://www.danskerhverv.dk/OmDanskErhverv/PublikationerogAnalyser/analyserogprognoser/makr
ooekonomi/Documents/Oekonomisk-prognose/DE-ØkonomiskPrognose-mar12.pdf [adgang opnået
d.9 december 2014]
Dornbsuch, Rudiger m.fl.: Macroeconomics. Side 214-235.
Grøn, Bjørn m.fl.: Hvad er matematik B, Lindhardt og Ringhof Uddannelse, 2012
Kureer, Henrik: ØkonomiNU, Systime, 2011
Praefke K, ”Danmark skiller sig voldsomt ud” tilgængelig på: http://www.information.dk/496516
[adgang opnået d.14 december 2014]
Samsøe, Steffen: Lorenz, Gini, Robin Hood ST B-niv, 2014
Social- og Integrationsministeriet, 2013, Social årsrapport 2013, Social- og Integrationsministeriet
Sydbank: Makrokommentar Danmark, Sydbank, 2013. Tilgængelig på:
https://markets.sydbank.dk/PublicationsWebHandler/Sydbank.aspx?ID=18209p
