
3f
11
har alligevel en sammenhæng. Kilder siger, at sangen blev så lalleglad som den er, fordi pressen i
sin tid kaldte The Cure for deprimerende og dystre, og at de ikke ville være i stand til at skabe glad
og positiv musik om det så gjaldt deres liv. Så Robert Smith tog kritikken som en udfordring, sam-
lede bandet, og prøvede at skabe et tykt smurt feel-good pop-nummer, for at svare igen på pres-
sens udtalelser. Udfaldet af denne joke narrede hele verden. Nummeret er blevet verdenskendt,
og en fast hymne når fredagen skal sparkes i gang.
Denne historie kan godt bidrage til, at num-
meret også kan lyde lidt ironisk og ligegyldigt, som om det er en kritik af popmusikken.
Sound
Nummeret i sit umiddelbare helhedsudtryk er kontinuerlig rytmisk intensitet, glæde, sjov, og mas-
ser af energi. Det starter ud med en lead-guitar der spiller den kendte åbnings sekvens
. Dette
efterfølges af et brag af forskellige instrumentale indtryk; flere guitarer der spiller ind over hinan-
den, trommer og bas. Generelt ligger nummeret i den høje ende af lydspektret, som giver det en
ren og klar klang. Det eneste der ligger i de lave frekvenser er bassen, som lægger en god bund,
men som nærmere føles end den høres. Stortrommen der ofte giver bund i et nummer, ligger nok
nærmere i mid-tone området, så den kan træde igennem fra bassen og omvendt (hvilket er vigtigt
da det er den der lægger grundrytmen for de fleste af instrumenterne
). Det er en meget klar lyd
hele vejen igennem og med et højt og bevægende tempo, både fra trommer og de andre instru-
menter. Vokalen ligger hverken for højt eller for lavt tonemæssigt, altså den kan ikke kønsbe-
stemmes. Dette stemmer overens med forsangerens skiftende identiteter. der er lagt våde effek-
ter på (noget der lyder som rumklang og ekko), men det ligger lavt, da det kun skal give vokalen en
smule rum, så den ikke lyder så tør i forhold til resten af instrumenterne, der bl.a. har effekter som
chorus og phaser på, for at bidrage til bevægelsen og "bredden" i nummeret.
For at sætte disse iagttagelser i perspektiv til køn og identitet, er der tale om nogle
meget fint og klart lydende instrumenter, hvor man har tænkt nøje over harmonier og akkordbryd-
ninger på guitaren, som man nok ville opfatte som værende omhyggelige og feminine, i forhold til
en svært forvrænget Les Paul-guitar der bliver hamret løs på - som man nok ville opfatte som det
maskuline instrument. Lyden på hhv. guitarerne er clean og gør derfor ikke brug af distortion eller
overdrive, som man kunne sætte i relation til Les Paul-eksemplet.
https://www.lyricinterpretations.com/the-cure/friday-im-in-love
Bilag 2 (Optakten)
Bilag 3