This study examines ”West Side Story”(1957) as a new version of William Shakespeare’s tragedy

”Romeo and Juliet”(1596). It includes a description of the history of the musical as a genre, and a

description of the Elizabethan world view in connection to “West Side Story” and “Romeo and

Juliet”. This study analyses Leonard Bernstein’s masterpieces from the musical: “Balcony Scene”,

“Maria” and “Somewhere”, and also includes an analysis of the lyrics to these 3 masterpieces

I 1957 blev ”West Side Story” en af de musicals, der var med til at definere denne nye genre.

Musik, sang, drama og dans er de store fortællende elementer i denne musical, som er basseret på

William Shakespeares tragedie ”Romeo and Juliet”. Der er siden 1600-tallet blevet lavet adskillige

versioner af Shakespeares universelle kærlighedshistorie, men kun få af disse versioner har holdt

ved og vundet sig ind i publikums hjerter. Musikken i ”West Side Story” skrevet af Leonard

I denne opgave bliver der lavet en analyse og fortolkning af nummeret ”Balcony Scene” fra ”West

Side Story”, hvor jeg blandt andet vil analysere nummerets funktion og virkemidler. Jeg har valgt

også at inddrage ”Maria” og ”Somewhere”, hvor jeg også her vil analysere de vigtige musiske

virkemidler, som Bernstein benytter sig af. Herefter vil der blive lavet en analyse af scene 2, akt 2 i

”Romeo and Juiet”, som også er kendt som ”Balcony Scene”, med fokus på genretræk og

fortælleteknik. Disse analyser vil blive draget ind i en diskussion af, hvordan Leonard Bernsteins

musik og Stephen Sondheims tekster afspejler den stemning Shakespeare har skabt i sin tragedie.

2.1 Musicalens historie og konventioner

Musicalen som genre opstod i starten af 1900-tallet

egentlige musical som, der er tale om er ”Show Boat” fra 1927. Dette var første gang, at man så

musik blive inkorporeret i et drama over to akter. Musikken var primært inspireret af jazz og

tragikken blev for overvældende for replikker, tog musikken over. Der er her tale om 5 forskellige

sangtyper: karaktersangen, som fastslår identitet, inderlighed, drømme, holdninger osv., Balladen:

som oftest er kærlighedserklæringer og kan være duetter, temposangen: med et hastigt tempo,

minder ofte om marcher og kan have forskellige formål for historien, komisk-sang: som er der hvor

komikken i musicals findes og til sidst pastiche-sangen: som har fremmede eller eksotiske stillån.

Musicals har i visse kredse været kendt for at være useriøse eller at være en virkelighedsflugt, men

da musicalen prøver at tage fat i nogle temaer og problemstillinger som alle kan relatere til, har

den med tiden vundet sig ind i publikums hjerter, og musicals bliver i dag opført overalt i verden.

at disse to personer er skabt for hinanden, selvom de er meget forskellige og ofte fra to forskellige

former for heltinder: den søde og den slagfærdige. Den søde heltinde er hende, der kan få en

mand til at bryde ud i en stor kærlighedsserenade, hvorimod den slagfærdige heltinde er

højttalende, kæk og sørger for at ting bliver gjort.

Der er tale om en åbningsscene hvor de to

hovedpersoner, deres kærlighed og deres konflikt bliver præsenteret, 1. akts finale inden pausen,

for at holde publikums nysgerrighed, og 2. akts finale med en løsning på konflikten, ofte

at arbejde sammen om at omsætte William Shakespeares tragedie ”Romeo and Juliet” til en

musical.

Med historiens plot afsløret allerede i åbningsnummeret i en dansescene til et syv

minutters langt nummer, og med den sammenblandede musik med klassiske træk, storby-sound

og latinamerikansk inspiration, blev West Side Story en musical, der var med til at bane vejen for

den retning Broadway og musicalen som genre skulle bevæge sig hen mod, selvom det blev

betragtet som et eksperiment indenfor den nye genre.

derfor vigtigt, at kigge på ”Romeo og Julie” og for at forstå dette, er det relevant at have et

kendskab til det Elizabethanske verdensbillede.

fandt ud af, at jorden var rund og ikke flad. Det betød, at verden nu så helt anderledes ud,

men

dele middelalderens verdensbillede holdt stadig ved og jorden forblev som centrum for universet

(bilag A). Rundt om jorden var der enten 9 eller 11 sfærer, månen var placeret i den tætteste

sfære. Yderst kunne man finde Gud omringet af englene, og jo tættere man kom på Gud, jo renere

Eigtved, Michael: ”Musicalguide” side 323-325

Eigtved, Michael: ”Musicals – Storbyscene og drømmerum” side 43

https://da.wikipedia.org/wiki/Engelsk_ren%C3%A6ssance besøgt: 06/12-2015 kl. 12:24

http://wilsonsbritworld.weebly.com/uploads/7/0/9/1/7091916/theelizabethanworldview.pdf besøgt: 06/12-2015

kl. 16:04

Gud. Sjælen var dét, der adskilte menneskerne fra dyrene. Mennesket havde både passion (fra

dyrene) og den logiske tankegang (religion). Det var det logiske, der skulle hjælpe mennesket til at

træffe den rigtige beslutning. Da det var umuligt for mennesker at nå op på niveau med englene,

var der altid en fare for at falde ned til dyrenes niveau. I mange af Shakespeares tragedier træffer

helten det forkerte valg ift. passion, og derfor ender han ulykkelig.

elizabethanske renæssancefolk havde en stor interesse for klassisk græsk og romersk kultur og

Shakespeare, William: “Macbeth”, edited by Ole Juul Lund, side 27-28

Shakespeare, William: “Macbeth”, edited by Ole Juul Lund, side 19

Shakespeare, William: “Macbeth”, edited by Ole Juul Lund, side 20-21

History of Romeus and Juliet”, som også er basseret på denne fortælling. William Shakespeare har

fået stor inspiration fra disse, og hele historien og plottet er bygget op omkring disse.

Shakespeare er kendt for de virkemidler og fortællerformer, han bruger i sine stykker. Bl.a.

udvikler Romeo sig gennem stykket, og bliver bedre til sonnetter gennem denne udvikling.

Historien om de to unge, hvis kærlighed er større end noget andet, men forbudt. Deres familier er

rivaler, og forbyder Romeo og Juliet at være sammen. Deres planer om at trodse deres familier og

leve lykkeligt sammen, ender tragisk, Romeo og Juliet dør, og flere af de bærende roller bliver

enten dræbt, begår selmord eller dør af sorg. Den tragiske historie hvor kærligheden overgår alt

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Engelsksproget_litteratur/Engelske_titler/Romeo_og_Juli

e

fare for at blive udslettet, mens de sfærer der lå udenfor månen (inkl. Solen) var stabile og styrede

menneskernes liv på jorden. Solen var altså renere og havde en bedre plads i universet end månen

og en højere status ift. Gud.

udenfor denne ”sublunary region”, og på denne måde gør hende guddommelig. ”To twinkle in

their spheres till they return”

her bliver det Elizabethanske verdensbillede tydeligt igen, da

Shakespeare refererer til de sfærer, man mente, kredsede rundt om Jorden med månen, solen,

planeterne og stjernerne i.

Alle eksemplerne ovenfor er det ”jambiske pentameter”, som giver sætningerne en bestemt

rytme: en lang stavelse efterfulgt af en kort stavelse 5 gange i hver linje. For Shakespeare var dog

Shakespeare, William: “Romeo and Juliet”, edited by Neil King akt, 2, scene 2, linje 4

https://en.wikipedia.org/wiki/Diana_(mythology)

Shakespeare, William: “Macbeth”, edited by Ole Juul Lund, side 27

Shakespeare, William: “Romeo and Juliet”, edited by Neil King akt 2, scene 2, linje 17

not night”.

Her skaber Shakespeare altså et billede af Julie som oplyser alt. Ved at bruge ordet

”stream” får det følelsen af lys til at virke meget kraftigere. Dette får Julie til at virke som en stærk

kvinde. Han sammenligner hende også med dagen og siger, at hun lyser verden op og får alle til at

tro, at det er dag, selvom det på dette tidspunkt er nat. Dette er også det første tidspunkt at

publikum får at vide, at det er nat. Da der blev spillet på et amfiteater i dagslys, var det vigtigt at

natten/mørke blev markeret i replikkerne.

Derudover er det også den første af Romeos replikker,

der rimer, hvilket fremhæver den specielle rytme, der er meget karakteristisk i Shakespeares

værker. ”O speak again bright angel”

Romeo snakker stadig til sig selv, og sammenligner her Julie

Alle disse sammenligninger er altså basseret på Julies ydre skønhed, og ikke på hendes

Shakespeare, William: “Macbeth”, edited by Ole Juul Lund, side 31

Shakespeare, William: Romeo and Juliet”, edited by Neil King akt 2, scene 2, linje 20-22

Shakespeare, William: “Macbeth”, edited by Ole Juul Lund, side 23

Shakespeare, William: ”Romeo and Juliet” edited by Neil King akt 2, scene 2, linje 25

Julie fortsætter sin monolog stadig uvidende om, at Romeo hører hvert et ord, hun siger: ”Thou

rationaliserer altså sin kærlighed til Romeo, selvom den er forbudt og Romeo burde være hendes

Maria og synger hendes navn 30 gange i løbet af det ene nummer.

Shakespeare, William: ”Romeo and Juliet”, edited by Neil King, akt 2, scene 2, linje 33

Shakespeare, William: ”Romeo and Juliet”, edited by Neil King, akt 2, scene 2, linje 39

Ligesom for Maria og Tony i ”Balcony Scene” er det næsten umuligt for Romeo og Julie at sige

farvel og gå hver til sit. Hele 3 gange prøver de at gå at gå fra hinanden, men hver gang kommer de

tilbage igen, hvilket er en slags underholdning for publikum. Under den dialog der er mellem Tony

og Maria under outroen i ”Balcony Scene”, er det Maria, der bliver ved med at fortælle Tony, at

Shakespeare benytter sig altså en hel del af billedsprog i form af sammenligninger. Han

sammenligner Julie med guddommelige symboler og naturen, hvilket får det Elizabethanske

verdensbillede til at komme til udtryk her. Disse sammenligninger er dog kun basseret på Julies

skønhed, hvilket får Romeo til at virke overfladisk. Romeo nævner på intet tidspunkt, at deres

kærlighed er farlig og forbudt, hvorimod Julie er mere bekymret for det. Dog vælger Julie at trodse

sin familie og forbuddet mod at se Romeo, ved at aftale at de skal gifte sig dagen efter. I West

Side Story bliver disse scener fortalt gennem ”Maria” og ”Balcony Scene”. I teksten bliver det

farlige ved deres kærlighed ikke beskrevet, men ved hjælp af virkemidler i musikken, får Bernstein

vist netop dette gennem instrumentationen og melodikken. Teksten skrevet af Sondheim er altså

meget mere simpel, end sproget i Shakespeares ”Romeo and Juliet”, og der er færre

6.1 Diskussion

Det er svært at adskille sangtekst og musik fra hinanden, når man skal sammenligne stemningen i

de to værker. Musik og sangtekst er skrevet af to forskellige, men man kan se, at der har været

hvorimod det i Shakespeares tid næsten kun har været afhængig af replikker og handling på

scenen. Ved at bruge flere forskellige fortællende elementer er der større mulighed for at ramme

publikum, men flere elementer skal nu bruges til at ramme den samme stemning.

Det vigtigste i stemningen i ”Romeo and Juliet” er, at de er forelskede, men at der er stor fare for

de to. Når man går ind for at se ”Romeo and Juliet” eller ”West Side Story”, er man ikke i tvivl om,

at det er en tragedie, og at det ikke ender godt for de to elskende. Dette er dog ikke tydeligt at se,

hvis man skiller sangtekst fra musik, derfor skal de her ses som en sammenhæng.

Hvis man kigger på Stephen Sondheims tekster i de tre numre, uafhængig af instrumentation og

melodik, ser man Tony og Marias lykke ved at have fundet hinanden, og her bliver deres

drømmeunivers skabt. I ”Somewhere” er håbet og drømmen tydeligt, mens det i de to andre

viser hvordan de ”vågner op” fra deres drøm, og er tilbage i den virkelige verden, bevidste om, at

deres forhold er forbudt og vil bringe dem begge i stor fare.

at Romeo er fuldstændig betaget af hende. Men selvom Tony synger, at ”Maria” lyder smukt,

bliver det sunget på en af de største dissonanser, der findes: tritonus. Her kan vi for alvor mærke

faren ved, at Tony har forelsket sig i hende. Den bliver dog forløst til en ren kvint, men tritonusen

bliver gentaget i instrumentationen og hænger derfor ved ”Maria”.

”Somewhere” er med sit lette tempo og sin simple tekst med til at skabe et drømmerum for Tony

og Maria. Her bliver ikke lagt fokus på det farlige ved deres forhold, men er i højere grad et slags

forsøg for Tony og Maria på at drømme sig væk til et bedre sted for dem. Dette kan ses i teksten,

hvor ”Somewhere” fungerer som et opløftende sted, hvor Maria og Tony kan leve i fred, og da

modulationen til varianttonearten også er opløftende.

Fordelene ved at kunne bruge musik som et fortællende element er, at der er flere virkemidler,

For at kunne sammenligne den stemningen der bliver skabt i ”West Side Story”, er det altså vigtigt

at se musik og tekst som et samlet værk, der begge hjælper til som fortællende elementer.

Teksten i de tre sange ligger fokus på glæden ved at de har fundet hinanden og drømmen om et

sted for dem at være, mens instrumentationen og andre musiske virkemidler underbygger det

farlige i deres forhold. På denne måde tager musikken over for de store følelser i ”West Side

Story”, hvorimod Shakespeare bruger billedsprog til at beskrive dette.

Da ”West Side Story” er en musical fra 1957, har det været muligt at benytte sig af flere forskellige

virkemidler i musikken. Derudover er dans og sang også de store fortællende elementer i denne

opsætning af William Shakespeares tragedie ”Romeo and Juliet”. I Shakespeares tid havde man

dog ikke mulighed for dette i amfiteatrets traditioner. Alle stemninger skulle fortælles til publikum

igennem replikker og handlinger på scenen. Derfor har Shakespeare brugt meget beskrivende og

detaljerede replikker fyldt med billedsprog, for at få den rigtige stemning frem i denne tragedie.

”West Side Story” er i mange år blevet set som et slags eksperiment indenfor musicalen som

genre, men har med årene vundet sig ind i publikums hjerter. Mange af numrene er stadig kendte,

og ”West Side Story” bliver endnu opsat flere steder i verden hvert år. Denne version af ”Romeo

and Juliet” er altså blevet et hit med årene og var med til at forme musicalen som genre.

Leonard Bernstein har benyttet sig af forskellige musiske virkemidler for at ramme den samme

stemning som i ”Romeo and Juliet”. Faren ved deres forhold bliver indikeret ved for eksempel at

to unges kærlighed fremstår utrolig stærk med disse sproglige virkemidler. Dog fremstår

kærligheden også ung og ubekymret, selvom de har meget at frygte. Deres kærlighed overskygger

alt andet, og de har svært ved at give slip på hinanden og det, der er opstået mellem dem i det