
SRP - Logik og argumentation
4
og meninger. Blot er de retoriske argumenter ikke nødvendigvis logisk gyldige
1
, da det bygger
på det mulige, antagelige og lignende, fører det om nødvendigt til konklusioner, der har en vis
usikkerhed. Modsat ligger den matematisk logiske del af argumentationen, der ud fra
matematisk og videnskabelig bevisførelse stræber sig på at finde direkte frem til et svar, der
enten er sand eller falsk.
Kort og godt er argumentation i bund og grund forsøget på at overbevise modtagerens
synspunkt igennem dialog eller igennem matematiske beviser. Herunder er den retoriske del af
argumentationen, hvor kommunikationen er i spil, og den logiske del, hvor fornuften og
matematikken er i spil. Når disse to spiller sammen på én gang, bruges de i den praktiske
argumentation
2
. Praktisk argumentation er en genre, der bruges i af henholdsvis både
politikere og medierådgivere, og formålet ved den er typisk at overbevise sin modpart
igennem kommunikation om sit budskab.
1.2 Argumentationens teknik
En ting er at kunne argumentere i praksis, en anden ting er kunne beherske og kunne mestre
argumentationen flow og benytte argumenternes værktøjer til at kunne overtale eller
retfærdiggøre sin påstand. I retorikkens tegn kaldes de appelformer og retoriske virkemidler,
som hører ind under argumentationens dynamik og teknik. Det er ikke alene argumenterne,
der kan få modtageren til at opnå sin tilslutning, men især brugen af appelformerne, den
intellektuelle logos og de emotionelle etos og patos, hjælper til.
Logos
3
er den logiske del af argumentationen. Når en afsender bruger logosappel, holder
vedkommende sig til sagen: Han bruger rationel stillingtagen, og trækker på modtagerens
fornuft. Man bestræber sig på at være objektiv, med stærk logisk skarphed og tankemæssig
klarhed, men har tendens til at gå i for høj grad i detaljer og være kedelig, hvilken kan gøre en
tekst eller tale uinteressant. Den har et neutralt ordvalg med en anonym stil.
Etos
4
er den personlighedsprægede del af argumentations bemestring. Når afsenderen spiller
på etosappellen, vil vedkommende spille på den emotionelle del frem for den logiske del.
Afsenderen, der bruger etos, vil så vidt muligt skabe sig et image, og baserer sin tilslutning på
modtagerens tillid: Man vil altså i bund og grund gøre et godt indtryk for at få sig selv til at
virke så klog og moralsk korrekt som muligt, da det vil vinde modtagerens troværdighed. Klaus
1
Argumentationsteknik og retorik - en forberedelse til projektopgaven, s. 1
2
Praktisk Argumentation, s. 11
3
Praktisk argumentation, s. 69
4
Praktisk argumentation, s. 70-72.