SRP om Mexicansk immigration i Samfundsfag og Engelsk

Indhold

1. Abstract ............................................................................................................................... 2

2. Indledning ............................................................................................................................ 2

3. Mexicansk immigration – årsager og omfang ..................................................................... 3

3.1 Stigende latinamerikansk indvandring til USA ..................................................................... 3

3.2 Kummerlige forhold i Mexico ............................................................................................... 5

3.3 Den attraktive amerikanske drøm ....................................................................................... 6

3.4 Amerikanernes interesse i at få mexicanere til landet ........................................................ 7

4. Tekstanalyse med inddragelse af samfundsfaglig teori .................................................... 10

4.1 Analyse af “Speak up, Chicano, speak up” ......................................................................... 10

4.2 Analyse af “Toil and Temptation” ...................................................................................... 15

5. Fordele og ulemper ved mexicanernes tilstedeværelse i USA .......................................... 18

6. Konklusion ......................................................................................................................... 23

7. Litteraturliste ..................................................................................................................... 24

7.1 Bøger .................................................................................................................................. 24

7.2 Artikler ................................................................................................................................ 24

7.3 Bilag .................................................................................................................................... 25

1. Abstract

The study investigates the Mexican emigration to the USA. In this task I started by investi-

gating the reasons why the immigration to the USA is so massive. In the statement the in-

vestigation is based on conditions in Mexico and in America.

The scope of this immigration is also studied in the statement. The level of the immigra-

tion is supported by statistical evidence.The analysis in the task is based on the poem

“Speak up Chicano, Speak up” by Tino Villanuevo, and the article “Toil and Temptation”

by Michael Kamber. The poem is analyzed on the basis of an analytical model for the pur-

pose of poems and the article is analyzed, with a non-fiction model for the purpose of arti-

cles. The analysis uses some social science theory, for example assimilation, cultural plu-

ralism, melting pot, and salad bowl.

In my discussion I have discussed the pros and cons of the Mexican presence in the

USA, both seen in an economic way, and in individual terms. It showed, for example, there

is a significant relationship between economic growth and the number of immigrants.

2. Indledning

USA danner i høj grad rammerne for, hvad det vil sige at være et multikulturelt land. Li-

ge siden landets oprindelse har landet været multikulturelt, og allerede i det 16. århundrede

ankom de første europæere til landet.

Når man i det 21. århundrede taler om immigranter i USA, er det dog i høj grad den la-

tinamerikanske, og nærmere betegnet den mexicanske indvandring, der er på dagsordenen.

Jeg vil i denne opgave redegøre for årsager til, at mexicanere emigrerer til USA. Derudover

vil jeg redegøre for omfanget af denne emigration, dette vil jeg bl.a. underbygge i form af

statistisk materiale, som forklarer omfanget af emigrationen. I min redegørelse vil jeg lige-

ledes komme ind på, hvilke problemer, der kan forekomme i Mexico. Jeg vil derudover un-

dersøge, hvad der gør USA så attraktiv for de mange immigranter.

Efter min redegørelse vil jeg udarbejde en analyse af artiklen ”Toil and Temptation” af

Michael Kambers, og digtet ”Speak Up, Chicano Speak up” af Tino Villanuevas. Her vil

jeg have fokus på mexicanernes vilkår i USA og inddrage samfundsfaglig teori om bl.a. in-

tegrationsformer, såsom:

● Push- og pull-faktorer

● “Salad Bowl” og “Melting Pot”

● Assimilering

● Segregation

● Diaspora

● Kulturpluralistisk integration

Jeg vil slutte af med at diskutere mulige fordele og ulemper ved mexicanernes tilstede-

værelse i USA. Jeg vil her bl.a. diskutere økonomiske samt individmæssige fordele og

ulemper.

3. Mexicansk immigration – årsager og omfang

3.1 Stigende latinamerikansk indvandring til USA

Da man i 2000 lavede en folketælling i USA, skete der noget bemærkelsesværdigt for

den amerikanske befolkning. Latinoerne havde netop overtaget titlen som den største mino-

ritetsgruppe i USA frem for afroamerikanerne, som før havde været den førende minori-

tetsgruppe. I år 2000 udgjorde latinoerne (fælles betegnelse for mellem-amerikanere)

12,5% frem for afroamerikanerne som udgjorde 12,3%

. Her skal man dog overveje, om

procentdelen ikke er en del højere end 12,5%, da der er en massiv grad af illegale indvan-

drere i USA, som man ikke kan tælle med, da de ikke er registreret i USA.

Man kan spørge sig selv, hvorfor det først er indenfor de sidste 50 år, at den latinameri-

kanske og specielt den mexicanske indvandring er kulmineret. Grunden afhænger bl.a. af at

der i 1965 blev lavet en ændring i loven omkring immigranter

Kongressen vedtog på daværende tidspunkt en mere liberal indvandringslov. USA havde

tidligere ført en politik, hvor der var sat langt flere begrænsninger for indvandringen. Be-

grænsningerne, som startede i 1882, gik ud på, at man udelukkede kinesiske arbejdere, og

Usa i det 21. Århundrede side 9 (Carl Pedersen, Helle porsdam) 10/12

Walther A. Ewing: Opporunity And Exclusion: A Brief History of U.S. Immigration Policy, 2012

udover at udelukke de kinesiske arbejdere satte man ligeledes begrænsninger for japanske,

samt øst- og sydeuropæiske immigranter

USA blev altså efter 1965 mere tolerant over for indvandringen. Omfanget af immigrati-

onen blev derfor forøget på grund af den større tolerance fra den amerikanske stats side, og

ikke mindst ændringen i indvandringsloven, som lagde op til en løsere politik over for de

mexicanske immigranter. Ændringsloven i 1965 førte altså til en langsom, men sikker for-

øgelse af antallet af legale immigranter

Tidligere forestillinger om, at USA i høj grad var en “Melting Pot”, som altså vil sige at

et land er en smeltedigel, hvor minoritetsgruppen i høj grad bliver forenet med majoritets-

gruppen, og kulturer bliver sammensmeltet, til at blive én fælles kultur. Denne ”Melting

Pot” blev altså nu udfordret af ideen om et multikulturelt land

. Når man taler om mexi-

cansk indvandring til USA, er der dog to væsentlige faktorer, man skal tage forbehold for,

nemlig om immigranterne er illegale eller legale. Hvis man tager fat i de illegale immigran-

ter, som immigrerer til USA, er der ingen tvivl om, at omfanget af dette er utrolig højt

USA ses af mange som det forjættede land, og mange mexicanere, legale som illegale,

rejser til USA for at opfylde “den amerikanske drøm”, der omhandler, at uanset hvem man

er, kan man opnå velstand og en stor grad af socialisering, bare man kæmper nok og har en

stor nok viljestyrke

I 2011 lå den amerikanske BNP pr. indbygger på 48.300$ milliarder dollars, mens den

mexicanske BNP pr. indbygger lå på 14.700$ [3]. Det er derfor en drøm for mange fattige

at rejse til USA med et ønske om, at man kan få et arbejde med en god løn, samt et bedre

job. Sandheden er dog en anden for mange mexicanske immigranter, da mange af disse le-

ver under politiske og samfundsmæssige problemer, hvor specielt illegale immigranter har

begrænsede sociale eller demokratiske rettigheder. Disse individproblemer, vil jeg komme

nærmere ind på i min analyse.

http://www.b.dk/din-mening/usas-indvandrere-er-en-tikkende-bombe

Sunesen s. 63.

http://www.b.dk/verden/invasion-af-latinamerikanske-immigranter-aendrer-usa

http://www.loc.gov/teachers/classroommaterials/lessons/american-dream/students/thedream.html

3.2 Kummerlige forhold i Mexico

Der er ingen tvivl om, at der er en stor befolkningsgruppe i Mexico, som lever under kum-

merlige forhold. Hvis man starter med at tage udgangspunkt i BNP pr. indbygger, er det en god

indikator for overordnet at se, hvor rigt et land er. I 2011 lå mexicanernes BNP pr. indbygger

på 14.700$

, mens amerikanernes BNP pr. indbygger lå på 48.300$

. Hvis man udelukkende

regner i BNP, kan der forekomme en del uvished, da BNP’et ikke forklarer mulige uligheder i

samfundet. Derfor er det en god idé ligeledes at kigge på Gini-koefficienten, da denne koeffici-

ent måler uligheder i en fordeling, i dette tilfælde altså indkomstfordelingen. Hvis man antager,

at alle modtager samme indkomst, vil Gini-koefficienten altså ligge på 0.

USA

Mexico

BNP

48.300$

(2011)

14.700$

(2011)

Gini-

index

45,55

(2007)

51,744

(2008)

I tolkningen af ovenstående tabel skal der tages forbehold for, at årstallene ikke er ens.

Man kan her se, at Mexicos Gini-index ligger på 51,7, og kigger man både på Mexicos

BNP, og deres Gini-index, påviser dette altså en utrolig stor forskel på rig og fattig og der-

med også, at mange i Mexico er fattige, netop pga. at deres BNP er lav. Derfor kan man alt-

så lave en delkonklusion, hvor man antager, at der er stor fattigdom i Mexico, og at forskel-

len på rig og fattig er markant.

Hvis man ser på USA, er Gini-indexet også relativt højt. Her skal man dog tænke på, at

amerikanernes BNP også er langt højere end mexicanernes, og udover dette er befolknings-

tallet i USA også større, hvilket medfører at fordelingen i højere grad er lige.

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/mx.html

https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/us.html

Nedenstående citat af er af Miguel Salguero, som selv har været immigrant. Han kom fra

Mexico til USA for senere at vende hjem til Mexico i håbet om at vende tilbage med en

større stabilitet i sin økonomi

”Jeg kom til Chicago for at tjene penge og vende tilbage til mit land. Da

jeg ankom, tog jeg hen til nogle af mine venner. Jeg vidste ingenting på for-

hånd, jeg havde aldrig været her før”

Citatet vidner om, at mange mexicanere er uvidende omkring forholdene i USA, men al-

ligevel har en forestilling om, at der er gode penge at tjene der. Så gode penge, at man på et

senere tidspunkt kan vende hjem til sin familie og forsørge dem. Udover senere at vende

hjem til familien, har immigranten ligeledes en forestilling om at sende penge hjem, imens

immigranten bor i USA.

Dette er desuden et eksempel på en pull-faktor, hvilket jeg vil

komme ind på senere i min opgave.

3.3 Den attraktive amerikanske drøm

Der er ingen tvivl om, at mange mexicanske immigranter kommer til USA med håbet

om at udleve “den amerikanske drøm”, der som tidligere nævnt bunder i, at ethvert hårdt

arbejdende individ kan forbedre sin levestandard, såvel økonomisk som socialt. Det er dog

en realitet, at drømmen brister for utrolig mange mexicanere, som det også fremgår af dette

citat:

”...og nu skulle jeg så vise, at jeg var kommet for at arbejde - ikke for at nasse og

være doven. I sådan en situation siger man ja til hvilket som helst job, så jeg tog ar-

bejde på en fabrik. Vi lavede små kunstige træer...”

Her er et eksempel på en mexicansk immigrant, som kommer med den indstilling, at han

gerne vil arbejde. For mange mexicanske immigranter er der gode muligheder for at få ar-

bejde i USA, og man vil derfor kunne antage, at grunden til, at mange vælger at emigrere til

USA, er de gode jobmuligheder. Det arbejde, som den typiske mexicanske immigrant får,

http://www.internationaltforum.dk/Drommen-om-Amerika

http://www.information.dk/243590

http://www.internationaltforum.dk/Drommen-om-Amerika

er ufaglærte jobs i landbrug, rengøring, byggeri, fødevareindustri, fabrikker og transport-

sektor

Miguel Salguero, som er ophavsmand til ovenstående citat, forklarer ligeledes, at immi-

granter, som kommer til USA, tjener en løn, som er utrolig lav. På den fabrik, han arbejde-

de på, tjente han 5,45 kr. i timen. Manden kunne dog ingenting stille op, da han var illegal

immigrant og derfor havde svært ved at klage til arbejdsgiveren over den lave løn. Hvis

myndighederne fandt ud af, at han opholdt sig i illegalt i USA, ville han blive sendt hjem,

hvilket immigranterne ikke ønsker, da forholdene i Mexico højst sandsynligt er værre, end

de er i USA

En dominoeffekt er også en mulig grund til den massive emigration til USA. Når det er

’lykkedes’ for så mange andre at emigrere, så tror det enkelte individ, at han naturligvis og-

så kan klare rejsen til USA. Mange vil nok spørge sig selv, om det ikke er at være for naiv

at tro på, at man bare kan rejse til USA, få et godt job, tjene penge, og forsørge sin familie

hjemme i Mexico ligesom de 12 millioner andre illegale indvandrere

. Så et væsentligt

spørgsmål, man kan stille, er, om det i virkeligheden er USA, der er attraktiv for de mange

emigranter, eller om det er emigranterne selv, der gør USA attraktiv, man ville i hvert fald

kunne antage, at mange mexicanske immigranter inspirer hinanden til at immigrere til

USA.

Mange mexicanske emigranter søger mod USA og ikke sydpå til lande som Brasilien el-

ler Argentina. En oplagt faktor, som spiller ind her, har noget med den geografiske afstand

at gøre, hvor USA er væsentlig tættere på, end de andre lande. Udover den geografiske af-

stand kan man også forestille sig, at en mexicaner i højere grad vil være interesseret i at

komme til et rigt land frem for til et relativt fattigt land.

3.4 Amerikanernes interesse i at få mexicanere til landet

Med udgangspunkt i nedenstående

graf ser man en stigning i den illegale indvandring fra

2000 til 2007. I 2007 ser man den største illegale immigration i de 10 år, grafen tager ud-

gangspunkt i. Tallet ligger på daværende tidspunkt på 7 millioner illegale immigranter.

http://www.pewhispanic.org/files/reports/61.pdf - side 11

http://www.internationaltforum.dk/Drommen-om-Amerika

http://www.pewhispanic.org/2011/02/01/unauthorized-immigrant-population-brnational-

and-state-trends-2010/

Grafen viser illegal immigration i USA fra år i millioner

I årene fra 2000 til 2007, har der været højkonjunktur i USA

, og immigrationen er

stødt stigende i denne årrække. Derfor vil man kunne forvente, at mexicanerne havde en fo-

restilling om, at der er tilstrækkelig med jobs at finde i USA i årrækken 2000 til 2007.

Hvis man tager udgangspunkt i pull-faktoren, som indebærer, at mexicanerne selv har en

forhåbning om at finde en bedre tilværelse i USA, kan følgende faktorer medføre, at mexi-

canerne føler sig motiveret til at emigrere til USA:

● Mangel på arbejdskraft i USA forekommer hovedsageligt under højkonjunktur.

(Mexicanerne vælger selv at flytte til USA)

● Gode rygter omkring landet. (Disse kan komme fra venner/familie, som allerede er

rejst.

Kan ligeledes forklares med dominoeffekten, som tidligere nævnt.)

● Geografisk afstand.

● Politisk frihed. (Kun ved legale indvandrere)

http://www.pewhispanic.org/2011/02/01/ii-current-estimates-and-trends/

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&tableSelection=1&labeling=labels&footnotes=ye

s&language=en&pcode=tec00115&plugin=1

Når man kigger på ovenstående faktorer samt grafen, kan man altså antage, at en stor del

af mexicanernes emigration til USA kan forklares med højkonjunkturen i USA i årene

Udover den økonomiske stabilitet, som fandt sted i USA på daværende tids-

punkt, har henholdsvis den geografiske og ikke mindst illusionen om den amerikanske

drøm også være med til at “trække” mexicanere til USA, dvs. at der er tale om pull-

faktorer.

Hvis man derimod kigger på push-faktorer, kan de opstå, hvis der er

● Naturkatastrofer

● Lav levestandard

● Høj arbejdsløshed

● Krig/kriminalitet

● Demografiske forhold

Push-faktorer medfører altså, at folk i højere grad er nødsaget til at forlade deres hjem-

land, de bliver altså “skubbet” ud af deres eget land. Hvis man kigger på årene 2008 til

2010, ser man en aftagning i den mexicanske indvandring til USA. Man kan her overveje,

om finanskrisen ikke er en væsentlig årsag til den faldende immigration.

Der er dog uenighed i USA i forhold til grundene til den aftagende indvandring. Matt

Chandler, som er embedsmand for den statslige organisation, “Homeland Security”

mener

fx, at aftagningen i den mexicanske indvandring bl.a. skyldes, at der er kommet et øget fo-

kus på grænsekontrollen ved den amerikanske grænse, hvilket fremgår af nedenstående ci-

tat:

"This administration's unprecedented commitment of manpower, technology and in-

frastructure to the Southwest border has been a major factor in this dramatic drop

in illegal crossings

”

Der er dog også eksperter, som er uenige i ovenstående udsagn

og blot mener, at faldet

i den mexicanske emigration skyldes finanskrisen, og at mexicanerne godt ved, at det er

http://www.faktalink.dk/titelliste/menn/mennille#section-2

http://www.dhs.gov/

http://www.aolnews.com/2010/09/02/report-illegal-immigration-at-lowest-level-in-2-decades/

svært at finde arbejde i USA på grund af den økonomiske krise. Endelig kan en forklaring

være, at forholdene i Mexico er blevet bedre.

Hvis man ser på amerikanernes interesse i at bevare de illegale mexicanske immi-

granter, skete der i 2012 noget revolutionerende for omtrent 2 millioner illegale immigran-

ter. Præsident Obama oprettede en regelændring

, som gjorde, at nogle illegale immigran-

ter kunne få en midlertidig opholdstilladelse i USA. Immigranterne kunne nu søge om ”ud-

sættelse af udvisning”. Udsættelsen strækker sig over 2 år ad gangen, og det også selvom

immigranterne har levet ulovligt i USA i årevis

. Dog er der nogle krav, immigranterne

skal opfylde, før de kan få 2 års udsættelse. De krav er bl.a., at immigranterne:

● skulle være under 16 år, da de ankom til USA

● skal have en ren straffeattest

● skal være i skole, (bevidner om at selvom man er illegal immigrant, har børn og un-

ge mulighed for at gå i skole)

● have en ungdomsuddannelse eller have gjort militærtjeneste

Denne mulighed medførte altså, at mange tusinde mexicanske immigranter nu fik mu-

lighed for at blive registreret i det amerikanske samfund og dermed kunne se frem til bedre

levevilkår, hvad angår løn og større social frihed, og regelændringen medførte også, at im-

migranterne bl.a. kunne få kørekort. Immigranterne skulle desuden betale 2800 kr. for at få

lov at ansøge om den 2-årige udsættelse, og dermed havde den amerikanske stat også en

indtjening på de mange ansøgere.

4. Tekstanalyse med inddragelse af samfundsfaglig teori

4.1 Analyse af “Speak up, Chicano, speak up”

Digtet “Speak up, Chicano, Speak up” er skrevet af Tino Villanueva. Digtet er skrevet i

1976. Ud fra digtet må man gå ud fra, at Tino Villanueva selv engang har været eller er

immigrant i USA. I hvert fald har han et stort kendskab til latinamerikansk immigration i

http://www.aolnews.com/2010/09/02/report-illegal-immigration-at-lowest-level-in-2-decades/

USA’s kongres har siden 2001 drøftet amnesti for illegale indvandrere. Da man ikke kan blive enige om

en lovgivning af området har præsident Obama gennemført regelændringen

http://politiken.dk/udland/ECE1721892/historisk-nu-kan-illegale-indvandrere-arbejde-lovligt-i-usa/

USA. Digtet handler om at være bevidst om sin egen situation og dermed handle ud fra

denne bevidsthed. Det er ikke kun den omkringliggende verden, der er skyld i, at et menne-

ske er undertrykt. Hvis mennesket lader sig undertrykke, så bliver det undertrykt. Og hvis

man ikke forsøger at ændre sin tilværelse, så hænger man fast i undertrykkelsen. Hvis men-

nesket derimod er bevidst om sit eget liv – sin herkomst, sine levevilkår og sine drømme –

så er det i stand til at markere sig i form af at bevidstgøre omverdenen om sin eksistens og

dermed sikre sig at få del i det liv, som man har en moralsk ret til.

Afsenderen i digtet er i høj grad præget af oprør - ikke oprør på en voldelig måde, men

derimod et verbalt oprør. Derfor fremgår afsenderens retorik på en hård og kontant måde:

“Tell them you’ve been there much longer;

Have come to work each day on time,

Each week, each year”

Dette er et godt eksempel på, at immigranterne skal turde stå frem, sige deres mening og

ikke finde sig i at blive behandlet på en måde, hvor de får mindre i løn, hvis vedkommende

har været ansat i en længere periode end en amerikaner. Afsenderen fortæller altså modta-

geren, at personen ikke skal finde sig i forskelsbehandling, som skyldes en anderledes kul-

tur. Man kan derfor koble den samfundsfaglige teori, kulturpluralistisk integration på digtet.

Kulturpluralistisk integration går bl.a. ud på, at etniske minoriteter forbliver i deres egen

kultur, samtidig med at de tilegner sig en anden kultur.

Det er netop det, afsenderen prø-

ver at få ud til de mange immigranter. Afsenderen mener ikke, at emigranterne skal assimi-

lere sig, altså blive forenet med majoritetsbefolkningen. At assimilere sig betyder, at den

immigrerede minoritetsgruppe skal lægge den kultur, de kommer fra, bag sig og i stedet til-

egne sig en ny kultur. I strofe 3 er de første 5 vers formuleret på spansk, og det er også der

hvor afsenderen bruger den hårdeste retorik. At disse vers er på spansk, bevidner bl.a. om,

at afsenderen opfordrer de mange immigranter til at følge den kulturpluralistiske integrati-

on, bl.a. fordi han i digtet taler spansk. En af de grundlæggende ting for den kulturplurali-

stiske integration. En af de grundlæggende ting for den kulturpluralistiske integration er, at

der netop er plads til flere religioner og kulturer i samme samfund. Derfor er det accepteret,

at afsenderen taler spansk og altså i nogen grad bevarer sproget, fra sit hjemland. Det har

Brejnrod - indvandring og integration. (16)

dog været omdiskuteret, hvor langt man som immigrant bør gå med hensyn til at tale sit op-

rindelige sprog, da det skader nationalstatens traditioner, når dets sprog ikke er fastholdes.

Eftersom afsenderen i digtet udtrykker sin utilfredshed over, at mexicanerne ikke får den

samme løn som amerikanerne på trods af, at de har samme erfaring, bekræftes modtageren i

sin følelse af, at mexicanerne ikke bliver behandlet på en jævnbyrdig måde af de amerikan-

ske arbejdsgivere. Her er det oplagt at kigge på den samfundsfaglige integrationsteori, som

hedder segregation. Segregation betyder at dele kulturer op og adskille dem, hvilket medfø-

rer, at immigranter bliver isoleret fra den omkringliggende verden

. Det er netop segrega-

tion, som afsenderen opfordrer mexicanerne til at undgå. Det gennemgående emne i digtet

”Speak up, Chicano, Speak up” er altså, at den mexicanske immigrant skal råbe op markere

sig og ikke finde sig i forskelsbehandling.

Sproget i digtet er præget af det oprørske, som allerede ses i overskriften. “Speak up”

gentages desuden flere gange i løbet af digtet. Man kan også finde elementer af talesprog i

digtet, fx “You’re not getting a square deal, you say”. Grunden til, at forfatteren vælger at

benytte sig af talesprog, kan forklares med, at han i høj grad forsøger at komme ud til det

enkelte individ samt at digtet er formuleret som et opråb til den undertrykte.

Digtets metrik er bygget op af 8 strofer med forskelligt antal vers (14-14-

14-7). Alle strofer er formuleret på engelsk – bortset fra strofe 3, hvor de første 5 vers er på

spansk. Gennem digtets 8 strofer skal digtets ”vi” bevidstgøres om sin egen situation og nå

til erkendelsen af, at ”handling medfører forvandling”.

De to første strofer beskriver vi’ets (you) vilkår på de forskellige arbejdspladser. Første

strofes gentagelser af præpositionen ”in” og anden strofes gentagelse af ”at” foran de for-

skellige scener, der beskriver en række forskellige arbejdssituationer, sikrer generalisering

af de forskellige miljøer. Vi arbejder forskellige steder, men vi arbejder alle under de sam-

me vilkår - vi er alle i samme båd.

Strofe 3 og 4 gør op med den hidtidige håndtering af situationen. Strofe 3 indledes

med fem vers på spansk, hvor der udtrykkes en konkret strategi om at kræve mere i løn el-

ler nedlæggelse af arbejdet. Denne trussel forlades dog, når digtet slår tilbage til det engel-

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Folkeslag/Etnografiske_termer/kulturpluralisme

Brejnrod - indvandring og kultur

ske sprog. Den underdanige fremtoning – “damn agreeable and polite all the time” medfø-

rer undertrykkelse. Underdanigheden skal erstattes af en bevidsthed om ens situation samt

mod til at turde spørge og stille forslag – at argumentere:

“know always from the start

what you’re talking about.

Get you’re facts straight.”

I strofe 5 er modtagerne skoleelever og studerende. De skal være bevidste om deres her-

komst og sikre, at deres historie er en del af deres skolegang og studie:

“Take account of your own history;

recognize your own worth, then raise your hand

and tell it the best you can. Make yourself visible.”

Strofe 6 og 7 skal sikre vækkelsen – at man vågner op og tager hånd om sin tilværelse

og ikke overlader kampen om en bedre tilværelse til andre:

arise from the shadow of Nothingnes;

arise from that neverending Nada of servitude.

The problem is we live by other people’s words;

We think we are what they think we are.

Hollywood and Sociologists have tried so hard

to do us in.

Strofe 8 indeholder handlingsanvisningen, hvor de foregående 7 strofer har slået bud-

skabet an. Det er ikke kun den omkringliggende verden, der er skyld i, at et menneske er

undertrykt. Hvis mennesket lader sig undertrykke – så bliver det undertrykt. Løsningen

starter – og slutter hos det enkelte menneske – og den endelige konklusion lyder:

I am free to act, but I must act to be free

For at slå budskabet fast, gentages det i de sidste 3 strofer.

Budskabet i digtet omhandler de mexicanske indvandreres status og selvopfattelse – den

tavse og socialt selvfornægtende proletar, “the neverending Nada of servitude”, skal lære

sig selv og sin situation at kende og tage afsæt i sin situation. Kun ved at stå ved, at man le-

ver en tilværelse som immigrant, og at man er den person i “hele verden”, der bedst ved,

hvad det vil sige at leve som immigrant – som Chicano, er man i stand til at forbedre sin

eksistens.

At argumentet har en så fremtrædende plads forudsætter, at mennesket, der handler, tror

på forandring ved hjælp af diskussion. Det forudsætter i sidste ende en tro på, at samfundet,

både det nære, i form af skolen og arbejdspladsen, og det fjerne, det politiske system, re-

spekterer argumentet og dermed den argumenterende mexicaner.

Digtet giver således stemme og håb til immigranterne, ikke ved hjælp af at redningen

kommer udefra, men at hjælpen er lige for hånden - det er altså immigranterne selv, der

skal gøre forskellen og hjælpe. Ved hjælp af det talte ord og ved hjælp af troen på, at det

kan nytte at tale og argumentere:

Arise and tell your neighbor the news:

Let the few become many.

Remember this: you are free to act,

But you must act to be free.

Hovedbudskabet i digtet må altså siges at være, at immigranten skal råbe op og sætte sig

mere i respekt hos det amerikanske folk. Hvis mexicanerne bliver ved med at adlyde ame-

rikanerne, vil der ifølge afsenderen ikke ske forandringer, derfor opfordrer han de mexican-

ske immigranter til at “speak, up”.

I analysen af digtet er det også væsentligt at komme ind på de retoriske virkemidler, da

digtet i høj grad via rytme og indhold er bygget op som en politisk tale, som skal give råd

til mexicanerne. Målet er at anbefale noget og fraråde noget andet. Den retoriske tale skal

kunne flytte sine tilhørere og være overbevisende i sin måde at formulere sit budskab på. I

den retoriske fremstilling benyttes virkemidlerne logos, pathos og ethos.

Logos skal sikre, at fremførelsen er sandsynlig og troværdigt, mens pathos appellerer til

følelser og holdninger. Følelser skal vækkes sådan, at budskabet bliver modtaget.

Ethos

betyder troværdighed, dvs. at taleren skal have karisma, som er med til at forstærke bud-

skabet.

Digtet kan i høj grad perspektiveres til Martin Luther Kings tale, “I Have a Dream”. Det-

te ses i form af de mange gentagelser, som er i digtet, fx:

“ So arise, Chicano,

arise from the shadow of nothingness;

https://sites.google.com/site/danskfag/sprog/argumentation/appelformer

arise from that neverending Nada of servitude.”

Her benytter Tino villanueva sig altså - ligesom Martin Luther King - i høj grad af patos.

Når man læser digtet, får man altså en følelse af, at afsenderen fremfører et opråb til de

mange mexicanske immigranter. De skal altså sætte sig i respekt hos amerikanerne og ikke

blive ved med at adlyde dem. Hvis tilfældet er, at de bliver ved med det, vil undertrykkel-

sen ingen ende tage.

4.2 Analyse af “Toil and Temptation”

“Toil and Temptation” er skrevet af journalisten Michael Kamber i 2001. Artiklen er

udgivet af den amerikanske gratisavis “The Village Voice News”, som bl.a. analyserer for-

skellige kulturer

. “Toil and Temptation” er en tekst, som stadig er aktuel på trods af, at

den er skrevet i 2001. Aktualiteten må siges i høj grad at være bevaret på grund af den sta-

dig massive immigration i USA. Michael Kambers beretning ”Toil and Temptation” er nr.

3 i en serie om den 18-årige Antonio Gonzalez’ rejse som illegal indvandrer fra Zapotitlán,

Mexico. Beretningen i denne artikel om Antonio strækker sig over en periode på fire måne-

der. I disse fire måneder følger vi Antonios oplevelser som illegal immigrant og hans ud-

vikling fra at fortryde sin tilstedeværelse i New York til at komme til at kunne se en fremtid

i byen.

Artiklen handler om immigrantens levevilkår i New York. Levevilkårene fremstilles

som en kombination af en objektiv beskrivelse af Antonios hverdag i New York, hans tan-

ker og følelser, samt statistiske referencer til de mexicanske immigranter. Det er specielt

fortællingen om Antonios hverdag i New York - kombineret med den objektive beskrivelse,

som gør læseoplevelsen nærværende. Der er elementer fra den objektive journalistiske gen-

re, samt fra fiktion, fx Antonios tanker.

“Toil And Temptation” handler om en 18-årig mand ved navn Antonio Gonzales og

hans bror, Juan Carlos. Antonios’ vej til New York finansieres af hans storebror Juan Car-

los, der har været i New York i to år, hvor han arbejder som bilvasker. Juan Carlos ankom

til USA to år efter sin bror, men begge brødre opholder sig illegalt i USA. Dette ses i star-

ten af artiklen, da Antonio Gonzales frygter at blive set af politiet på gaden:

http://en.wikipedia.org/wiki/The_Village_Voice

“But Antonio saw the police cars passing by on the streets 15 and, fearing deportation,

he stayed inside”.

Antonio arbejder på et bilvaskeri, hvilket er lavtlønnet job, og derfor et typisk job for en

mexicansk immigrant i USA. Ingen fortæller Antonio, hvad han får i løn, og han spørger

heller ikke selv. Når lønnen bliver udbetalt kommer beløbet som en overraskelse. ”He is

simply handed an envelope with $270 in cash at week's end, which he accepts without com-

plaint.” Dette er ligeledes en indikator for, at brødreparret opholder sig illegalt i USA. Hvis

Antonio er utilfreds med den løn, han får, vil han ikke kunne klage, netop fordi han er ille-

gal immigrant.

Artiklen, der har underoverskriften From the Car Wash to the Chicano Club, a Mexican

Teenager Learns to Survive in the Bronx, er opdelt vha. en række overskrifter, som indike-

rer hovedpersonens udvikling:

● Lessons In Money and Skin Color

● Life As An 'Illegal'

● Success Stories

● Becoming a New Yorker

Michael Kamber lægger således et udviklingsperspektiv ind i fortællingen. Da Antonio

Gonzales lige er ankommet til USA, har han en del betænkeligheder og tvivler på, om det

er det rigtige valg, han har taget, hvilket fremgår af de tanker, han gør sig en kold vinter-

dag:

”He is thinking that his journey to New York is a mistake. He is thinking that he

will return home soon, to Zapotitlán”

Fire måneder senere har han dog en anden opfattelse af byen:

“Becoming a New Yorker (“Really, life in New York is pretty good," Antonio

says one night, sitting on a park bench, Juan Carlos at his side. "All you need is a

little money." Then he and his brother begin to discuss their latest plan, which is to

save enough to bring their 16-year-old brother, Fernando, to the Bronx. He has al-

ready told them he wants to come.”

Historien om Antonios udvikling og oplevelser sætter rammen for beskrivelsen af det il-

legale mexicanske indvandrermiljø i New York. Historien starter med, at bror nr. 2 kommer

til New York, og historien slutter med, at bror 3 også skal være en del af det mexicanske

miljø i byen. Her er der tale om den samfundsfaglige teori “Salad Bowl”, som betyder, at

der er mere end én kultur i et land, i modsætning til “Melting Pot”, hvor der er én samlet

kultur i samme land. I starten af artiklen ser man desuden et tegn på den samfundsfaglige

teori, diaspora:

“watching Spanish-language soaps and game shows”

Diaspora går netop ud på at holde fast i sine traditioner og normer, selvom man er immi-

grant, fx ved at man bliver ved med at se tv fra sit oprindelige land, som Antonio gør.

“Antonio and Juan Carlos left before dawn, walking north along Westchester Ave-

nue, past the candy store, restaurant, pizza parlor, real estate office, and bodega,

each business owned by immigrants”

Citatet bærer præg af segregation, som betyder at dele kulturer op og adskille dem, hvil-

ket medfører, at mexicanere ikke omgås med majoritetsbefolkningen

. Dette medfører net-

op, at der opstår et multikulturelt samfund med forskellige kulturer, altså det man kalder for

“Salad Bowl”.

Hovedtemaet i teksten er illegal immigration i USA, mens sidetemaet omhandler Anto-

nio Gonzales og hans bror, og hvordan de klarer hverdagen i New York sammen med de

mange andre illegale immigranter.

Når man har læst artiklen, sidder man som læser tilbage med en modstridende holdning

til den mexicanske emigrants ønske om at rejse til USA. På den ene side er der Antonios

oplevelser med racisme, lange arbejdsdage og underbetaling, og på den anden side Antoni-

os grundopfattelse: Når man holder ud, er flittig og arbejdsom, så har man en bedre fremtid

i USA end der, hvor han kom fra.

“He has assumed that rubbing a car dry will be easy work, easy money. He is wrong.”

Dette er ligeledes et eksempel på illusionen om den amerikanske drøm, hvor det antages, at

det er let at få et job og at tjene nemme penge. Det er dog ikke sådan, at tingene fungerer

for mange af immigranterne, når de kommer til USA.

Antonios motivation til at emigrere beskrives præcist i sætningen:

“In Mexico, there is no future; in New York, there might be.”

Beskrivelsen af Antonios udvikling i de fire måneder, som artiklen strækker sig over,

ender med, at Antonio ser en fremtid i New York, endda så positiv en fremtid, at han vil fi-

nansiere lillebroderens mulighed for at komme til USA. ”Den amerikanske drøm” viser sig

måske at gå i opfyldelse for Antonio, dog kun måske, da der i artiklen står “might be”.

At the car wash, his boss has seen that Antonio is good with his hands (…)

"Really, life in New York is pretty good," Antonio says one night

Ovenstående citat viser, at New York udvikler sig for Antonio fra at være en fejltagelse

til at være en god beslutning. Historien beskriver således en form for social arv for mexica-

nerne, nemlig at fremtiden ligger i USA, og de, der ønsker at blive i Mexico, får økonomisk

assistance fra dem, der har forladt landet.

En af de centrale beskrivelser i artiklen er miljøet omkring vaskehallen, hvorfra Antonio

får de første oplevelser som illegal indvandrer i USA:

"But the Black people—especially the young Black men—don't appreciate paying

hard-earned money to have a bunch of illegals leave drops of water on their cars. If

they feel they are not getting their money's worth, they wave their hands in the air

and shout at the workers and then mock them: "No speek eengleesh."

Her ser man altså et eksempel på, hvor det tidligere hovedsageligt har været de sorte,

som er blevet undertrykt, men hvor undertrykkelsen i høj grad nu går ud over mexicanerne,

i takt med at de er blevet en større minoritetsgruppe end afroamerikanerne.

Michael Kambers artikel “Toil and Temptation” giver altså en forståelse af, hvordan en

illegal mexicaner oplever USA på godt og ondt.

5. Fordele og ulemper ved mexicanernes tilstedeværelse i USA

Som udgangspunkt er der ingen mennesker, der forlader deres hjemland uden grund.

Hvis man rejser til USA fra Mexico som illegal indvandrer, må man trodse en grænse, hvor

der er opsat hegn, hvor der er private vagtværn, hvor myndighederne patruljerer, og hvor

man må spare tusindvis af dollars sammen for at kunne betale de hjælpere, som hjælper

mexicanerne over grænsen. Det umiddelbare ønske for mange mexicanske emigranter er

altså at få drømmen om Amerika til at gå i opfyldelse. Den primære drøm hænger for man-

ge sammen med et økonomisk bedre liv samt et liv med frihed.

Den mexicanske immigration har medført, at mexicanerne nu udgør en stor del af be-

folkningen i USA. Dette medfører en række fordele og ulemper, både på mikro- og makro-

niveau.

Mikroniveauet beskriver socialiseringen, hvor individet prøver at opfylde de normer og

regler, som forekommer i et samfund og gør dem til sine egne. Processen bliver kaldt for

“internalisering”, og medfører, at den unge, ud fra en løbende proces, bliver en del af sam-

fundet

. Hvis individet opfylder denne proces, kan det være en fordel for det amerikanske

samfund, især i perioder hvor der er økonomisk vækst i USA. Hvis individet bliver en del

af samfundet, går i skole og får en uddannelse, vil vedkommende være med til at styrke

landet økonomisk. Udover den eventuelle økonomiske fordel det kan have, kan det ligele-

des gå hen og blive en inspirationskilde for andre unge immigranter. Vedkommende kan

altså være et forbillede for andre mexicanske immigranter, dermed er der tale om en form

for positiv social arv.

Hvis man ser på makroniveauet, beskriver det sammenhængen mellem individernes le-

vevilkår og den opdragelse, de giver til deres børn. Der er altså en forbindelse mellem soci-

alisationsmønstrene og samfundsforholdene,

hvilket vil sige, at der er en sammenhæng

mellem, hvor man er vokset op, og hvordan man bliver socialiseret. Dette kan både være en

fordel og en ulempe. Det er i denne sammenhæng en ulempe, hvis man er vokset op et sted,

hvor samfundsnormen ikke er til fordel for den amerikanske stat. Hvis normen fx er, at ho-

vedparten i en ghetto er arbejdsløse og dermed modtager sociale ydelser fra staten, vil det

være en ulempe for den amerikanske stat, da børnene vokser op med dette som et livsmøn-

ster, og de let kan komme til at gå i forældrenes fodspor. Det kan dog også være en fordel,

hvis normen i “ghettoen” er, at man går på arbejde og tjener til føden. Dette er både en for-

del for det enkelte individ, dvs. på mikroniveauet og ikke mindst for staten, altså på makro-

niveauet.

Den mexicanske immigration er en fordel for den amerikanske stat, når der forekommer

vækst i USA. Når væksten er høj, er arbejdsløsheden typisk lav, og derfor ved mange me-

http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=1292#c5601

xicanere, at der er jobs at finde i landet. Dette er en fordel, da konkurrenceevnen i landet

dermed bliver øget. Det fungerer ligeledes som en pull-faktor for de mange mexicanske

immigranter, da de selv vælger at flytte til USA, fordi de ved, at der er arbejde at finde der

pga. højkonjunkturen. Hvis man antager, at en illegal mexicaner er kommet til USA, imens

der har været højkonjunktur, vil man også kunne antage, at den amerikanske stat ikke vil

bruge mange ressourcer på at få immigranterne ud af landet, da de har en positiv indvirk-

ning på den amerikanske økonomi og tager alle de jobs, amerikanerne ikke selv ønsker at

bestride

I en lang årrække har USA haft en god økonomi. Derfor har USA naturligvis været et at-

traktivt land at emigrere til, så attraktivt at man regner med, at der befinder sig omkring

11,5-12 millioner illegale immigranter i USA. Et så stort antal immigranter vil naturligvis

generere en økonomisk dynamik i form af direkte og indirekte skatter samt køb af varer og

tjenesteydelser. Og i og med at de mexicanske indvandrere typisk sikrer en billig arbejds-

kraft, understøtter indvandrerne også økonomien for de erhvervsområder, fx textil, land-

brug o.l., der er afhængig af billig arbejdskraft. Med andre ord sikrer indvandrerne, at ar-

bejdspladser og økonomi forbliver i USA.

Antallet af mexicanske immigranter i 2008, hvor økonomien begyndte at gå nedad, er

det samme som i den årrække, da økonomien var på sit højeste. Derfor stod den amerikan-

ske stat i 2008 med mange mexicanske immigranter, imens der var lavkonjunktur i landet.

Dette må siges at være en ulempe, da mexicanerne ikke gør gavn for den amerikanske øko-

nomi i samme grad, når der er lavkonjunktur. Det vil blot medføre, at ledigheden bliver

større i USA, hvilket må siges at være en økonomisk byrde.

På individniveauet kan det være en ulempe. Den illegale indvandrer har ingen sociale

rettigheder, hvorfor kriminaliteten blandt de illegale indvandrere er høj. Det kan medføre,

at amerikanerne forholder sig generaliserende over for mexicanerne og anser dem alle for

værende kriminelle - også de legale indvandrere der følger reglerne.

De mexicanske im-

migranter bliver dermed set som én samlet enhed og altså som noget dårligt. Hvis mexican-

ske immigranter i USA udfører kriminalitet, er det ligeledes en økonomisk byrde for det

amerikanske samfund, da det skal bruge ressourcer på at sætte individet i fængsel - vel og

http://www.information.dk/122466

http://wrytestuff.com/swa61485.htm

mærke hvis immigranten er legal. Hvis amerikanerne fanger den kriminelle immigrant i

USA, vil det altså være en økonomisk byrde. Udover dette ligger der også en problemstil-

ling i, at den mexicanske immigrant kan nå at flygte ud af landet og derfor være svær at

retsforfølge. Det vil typisk være de illegale immigranter, som er svære at retsforfølge, da de

ikke er registreret i det amerikanske samfund, og den amerikanske stat altså hverken har

Det er ikke kun emigranter, som krydser grænsen mellem Mexico og USA. Mexicanske

immigranter sender nemlig store summer penge hjem til deres familier i Mexico. Det med-

fører altså, at en stor del af den sum penge, både illegale og legale mexicanere tjener i USA,

ikke bliver brugt i landet. Dette er naturligvis en ulempe for USA, især hvis immigranten er

illegal og dermed ikke betaler skat, da de trækker store summer penge ud af landet og der-

med tager det arbejde, som en amerikaner kunne have gjort legalt, samtidig med at ved-

kommende betalte skat. Den amerikanske stat mister dermed også penge i form af skat.

USA fremstår i høj grad som et land, der er præget af frihed og ikke mindst en stærk pa-

triotisme, hvor alle er én samlet enhed, uanset om man er rig, fattig sort eller hvid

Dette kommer til udtryk i mange af de taler, præsident Barack Obama holder, hvilket

nedenstående citat er et eksempel på:

“In this country, we rise or fall as one nation; as one people”

Dette udsagn fra Barack Obama vidner om, at han betegner USA som et land, der står

sammen, uanset hvilken situation landet står i. At Obama kommer med udtalelser som dis-

se, kan man undre sig over, når flertallet af indbyggertallet i to ud af de ti største amerikan-

ske byer er mexicanske immigranter.

Det er svært at fremstå som et folk, når man lever

under så forskellige kulturforhold. I nogle bydele i USA, som ligger tæt ved grænsen mel-

lem Mexico og USA, er mexicaniseringen fx så massiv, at der både er radioprogrammer og

aviser på spansk. Derudover er hovedsproget også på mexicansk i disse bydele

. Når me-

xicanerne i sådan en grad overtager dele af stater, kan man altså tale om segregation, altså

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_generelt/USA_(La

ndeartikel)

http://chicago.about.com/od/neighborhoodshistory/a/ObamaElectionSp_2.htm

http://www.b.dk/verden/invasion-af-latinamerikanske-immigranter-aendrer-usa

at kulturerne er delt op og adskilt. Mexicanerne og amerikanerne omgås derfor ikke. Dette

kan gå hen og blive en stor ulempe for USA, pga. den isolation, mexicanerne bliver udsat

for, eller rettere sagt udsætter sig selv for, da de selv flytter til disse områder.

Immigranterne bliver altså derfor ikke integreret i samme grad, som de ville gøre, hvis

de boede assimileret. Assimileringen medfører, at man bliver integreret på en måde, så man

bliver “ens” med majoritetsbefolkningen. Dette medfører ligeledes, at man som minoritets-

gruppe lægger sin oprindelige kultur bag sig og derved tilpasser sig majoritetsbefolkningen.

Der er her tale om det, som man kalder “Melting Pot”. Assimilering kan altså være en for-

del, fordi alle taler samme sprog, og man tilpasser sig majoritetsbefolkningens kultur. For

USA er fordelen ved dette, at mexicanerne i højere grad bliver amerikaniserede, og man vil

derfor kunne antage, at flere mexicanere vil få en højere uddannelse og dermed mulighed

for et arbejde med højere løn. Hvis ovenstående er tilfældet, vil USA dermed få en højere

indtægt i form af skatter.

Brejnrod - indvandring og kultur.

6. Konklusion

I år 2000 udgjorde latinoerne, hvoraf en stor del er mexicanere, 12,5% af den amerikanske

befolkning og blev dermed den største minoritetsgruppe i USA. Antallet af illegale immi-

granter var stigende fra , hvorefter kurven har været faldende, hvilket bl.a. skyl-

des lavkonjunktur i landet. Nogle af årsagerne til mexicanernes store emigration til USA

skyldes bl.a. deres dårlige levevilkår i hjemlandet med en meget lav BNP i forhold til USA

samt et Gini-index på 51,7. Desuden blev der i USA i 1965 lavet en mere liberal indvan-

dringslov, og i 2012 lavede præsident Obama en lov, der gav illegale immigranter mulighed

for en 2-årig udsættelse af deres udvisning. Der er altså tale om både pull- og push-faktorer.

Den amerikanske drøm spiller også en vigtig rolle, men de reelle levevilkår, mexicanerne

møder i USA, svarer sjældent til denne drøm. Dette fremgår af analysen af både ”Speak up,

Chicano, Speak up” og artiklen ”Toil and Temptation”. Budskabet i digtet er, at man skal

vedkende sig sin situation som immigrant og turde give udtryk for sin mening for at skabe

forandring for immigranterne. Dette giver både stemme og håb for immigranterne. I artik-

len ”Toil and Temptation” følger man en illegal immigrants oplevelser og hans udvikling

fra at fortryde sin tilstedeværelse i New York til at komme til at kunne se en fremtid i byen.

Der er både tegn på diaspora og segregation i artiklen.

Der er både fordele og ulemper ved den mexicanske emigration til USA. Hvis immi-

granterne internaliseres, kan det være en social og økonomisk fordel på mikroniveauet. På

makroniveauet kan det både være en fordel og en ulempe afhængig af opvækstvilkårene.

Den mexicanske immigration er især en fordel for USA, når der er højkonjunktur i landet.

Mange mexicanske immigranter bor ofte samlet og bliver derfor ikke integreret i samme

grad, som hvis de var assimileret i samfundet.

7. Litteraturliste

7.1 Bøger

Brejnrod, Poul Henrik: Sociologi, 2007, Gyldendal

Bülow, Morten Winther: "Website til SamfNU-bøgerne": http://samfnuwebsite.systime.dk/

Kleidal, Aase m.fl.: Somos latinos in the U.S., 2007, Systime

Pedersen, Carl m.fl.: USA i det 21. århundrede, 2005, Columbus

Sunesen, Sune Finn: USA efter 9/11 - Hvordan vælger amerikanerne, 2007, Columbus

Thorndal, Morten Hansen: Sociologi, 2010, Columbus

7.2 Artikler

Anonym (uå): "What is the American Dream?":

http://www.loc.gov/teachers/classroommaterials/lessons/american-

dream/students/thedream.html. Siden hentet

Brøndal Jørn (2006): "USAs indvandrere er en tikkende bombe": http://www.b.dk/din-

mening/usas-indvandrere-er-en-tikkende-bombe. Siden hentet

Eurostat: Tabel over "Real GDP growth rate":

http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&tableSelection=1&labeling=labels&foo

tnotes=yes&language=en&pcode=tec00115&plugin=1. Siden hentet

Ewing, Walther E. Opportunity And Exclusion: "A Brief History of U.S. Immigration Policy".

http://www.immigrationpolicy.org/special-reports/opportunity-and-exclusion-brief-history-us-

immigration-policy. Siden hentet

Frayer, Lauren "Report: Illegal Immigration in US Sees Big Drop":

http://www.aolnews.com/2010/09/02/report-illegal-immigration-at-lowest-level-in-2-decades.

Siden hentet

Hansen, Jesper Løvenbalk: "Immigranter jages som fredløse i Mexico":

http://www.information.dk/243590. Siden hentet

Høi, Poul (2006): "Invasion af latinamerikanske immigranter ændrer USA":

http://www.b.dk/verden/invasion-af-latinamerikanske-immigranter-aendrer-usa. Siden hentet

Passel, Jeffrey m.fl. (2011): "Unauthorized Immigrant Population: National and State Trends, 2010"

(the full report): http://www.pewhispanic.org/files/reports/133.pdf. Siden hentet

Salguero, Miguel (2001): "Drømmen om Amerika": http://www.internationaltforum.dk/Drommen-

om-Amerika. Siden hentet

7.3 Bilag

Villanueva, Tino: “Speak up, Chicano, Speak up” (udleveret)

Kamper, Michael: ”Toil and Temptation” http://www.villagevoice.com//news/toil-and-

temptation/