1
Abstract:
This task provides an explanation of how immigration has developed in Denmark since 1970
to 2005. It also examines the reasons behind Jylland-Posten’s drawings of the Prophet
Muhammad by including the background of the publication of the cartoons. Furthermore this
assignment also includes a discussion of the development of the social actors’ mutual
understanding of the Muhammad Cartoon Controversy, where the responses are based on an
empirical analysis of the issues. According to these responses the task confirms that Denmark
has evolved from being a relatively homogeneous society to a multi-ethnic society. The task
also shows that the cause of the cartoon crisis dependents largely on the actors’ perspective
and that an interpretation discourse is valid throughout the process.
The analytical and discursive part of the task is especially answered by using the discourse
theory and the clash theory of Samuel P. Huntington. Finally, our task confirms Samuel P.
Huntington's theory, because of the fact that the Muhammed Cartoons Controversy, according
to many was a sign of civilizational diversity.
2
Indhold
Indledning: .................................................................................................................................................... 3
Indvandring og dens udvikling i Danmark ........................................................................................ 4
Fra gæstearbejder til indvandrer .................................................................................................................... 4
Udlændingeloven i 1983 ..................................................................................................................................... 5
Den anden indvandrebølge: Muslimerne slår til ....................................................................................... 6
Diskursanalyse og Muhammed-tegningerne: .......................................................................................... 8
Baggrunden for tegningernes publicering: ................................................................................................. 8
”Muhammeds ansigt” og den hjemlige debat: .......................................................................................... 13
Westergaards Bombetegning: ........................................................................................................................ 14
Den hjemlige debat: ............................................................................................................................................ 14
Fra en lokalkrise til en globalkrise: .............................................................................................................. 18
Ahmed Akkari........................................................................................................................................................ 19
Muhammed-krisen og civilisationernes sammenstød? ........................................................................ 19
Diskussion: gensidig forståelse mellem parterne?: .................................................................... 20
Konklusion: ................................................................................................................................................ 23
Litteraturlisten: ........................................................................................................................................ 24
Bøger: ....................................................................................................................................................................... 24
Hjemmesider og artikler: .................................................................................................................................. 24
Ritzau: ...................................................................................................................................................................... 24
Informationens Webredaktion: ...................................................................................................................... 24
Den store danske: ................................................................................................................................................ 25
Politiken: ................................................................................................................................................................. 25
Yderligere: .............................................................................................................................................................. 25
Bilag: ............................................................................................................................................................................. 26
3
Indledning:
Det ikke nogen hemmelighed at man i Danmark kan ytre sig som man vil, men hvad ligger der
egentlig i begrebet ytringsfrihed? Hvad nu hvis denne frihed provokerer og krænker andre?
Kan man i dagens Danmark overhovedet ytre sig frit? Kritiserer religioner? Og hvad nu hvis
denne religion var Islam?
Gennem mange årtier har de mellemøstlige lande været styret af totalitære regimer som har
cuttet ned på den enkeltes ret til at ytre sig frit. Begrænsningerne i friheden og fri tale, har for
længst været gældende i disse lande. Men hvad nu hvis denne værdiopfattelse er begyndt med
at vise sig i vestens demokrati, hvor fri tale og ytring er grundpillen?
Siden mordet på den hollandske filminstruktør Theo Van Gogh, på grund af hans kritik af
Islam, blev der skabt kompakte diskussioner om hvad man må ytre sig om og hvad man ikke
må ytre sig om. Denne diskussion kan man tydelige se under Muhammed-krisen, hvor
dødstrusler, brændende ambassader, muslimske protester og skjulte dagsordner hører til.
Denne opgave vil indeholde en fyldig besvarelse af de stillede problemstillinger, for at opnå en
bredere forståelse for hele kriseforløbet.
4
Indvandring og dens udvikling i Danmark
I følgende afsnit vil der blive gjort rede for, hvorledes indvandringen i årerne
udviklede sig, dette med et særligt fokus på indvandrere fra de mellemøstlige lande og deres
religiøse baggrund. Ydermere vil der blive givet en mulig forklaring på hvorledes det danske
syn på indvandring blev splittet i løbet af 80’erne og 90’erne, og hvordan denne voksende
splittelse stod til grund for valget af en ny regering i 2001. En VK regering som især var
kendetegnet ved deres indføring af stramninger på flygtninge-, indvandrer-, og asylpolitikken
i Danmark.
Fra gæstearbejder til indvandrer
Danmark har igennem tiden været et forholdsvist homogent
1
samfund, med en befolkning
primært bestående af etniske danskere. Før 1900- tallet var der ikke overraskende mange
som indvandrede til Danmark, men dette ændrede sig i 1960érne. I denne periode
indvandrede mange såkaldte gæstearbejdere til Danmark fra ”den tredje verden”
2
. De første
gæste- eller fremmedarbejdere
3
kom til landet i 1967 og bestod primært af folk fra Tyrkiet,
Jugoslavien og Pakistan. Danmark havde på daværende tidspunkt et behov for ufaglærte, som
kunne tage sig af rengørings- og fabriksarbejdet. Fabriksarbejdet var især vigtigt da Danmark
netop havde gennemgået, hvad vi i dag betegner som den industrielle periode (
4
),
og som var årsag til et økonomisk opsving. Opsvinget i denne periode skabte et øget antal af
arbejdspladser samt beskæftigelse, men der var til stadighed brug for især arbejdere som
kunne tage sig af de håndværksmæssige produktionsformer.
Disse gæstearbejdere var årsag til en livlig debat i 1970’erne, hvor reglerne for indvandring
blev skærpede. Dette medførte en protest fra de danske arbejdsgivere som udtalte at der
manglede omkring 50.000 arbejdere til de respektive arbejdspladser. Arbejdsgiverne
argumenterede blandt andet med det faktum at indvandringen skabte økonomiske fordele,
1
”Fra huguenotter til afghanere”, side 7
2
”Fra huguenotter til afghanere”, side 7
3
Forskellen er afhængig af opfattelsen af indvandrerne., Fremmedarbejdere var det første begreb der kom i spil
under indvandringen, men hurtigt ændredes begrebsapperatet, og gæstearbejdere var det nye udtryk. Dette på
baggrund af at mange danskere håbede på at de nok vil vende hjem igen. ”Fra huguenotter til afghanere”, side
135
4
http://www.his2rie.dk/index.php?id=5820
5
men trods disse viste en opinionsundersøgelse at omkring halvdelen af hele den danske
befolkning var imod indvandring.
5
Debatten gjorde arbejdsgiverne tilfredse og indvandringen fortsatte yderligere i 70’erne.
Året 1973 betød dog at arbejdsgiverne fik en markant anderledes holdning til indvandringen.
Dette på baggrund af olie krisen, som i 1973 ramte Danmark, og dermed var årsag til at det
økonomiske opsving fik en skarpskåren tilbagegang og et økonomisk lavkonjunktur blev en
realitet. Den daværende regering og arbejdsgiverne kom meningsmæssigt til enighed om at
indvandringen øjeblikkeligt burdes toppes.
6
En undersøgelse som er udarbejdet af Danmarks Statistik i 1976 viser at gæstearbejderne
stadig var bosat i Danmark, trods den arbejdsløshed, der var opstået på baggrund af
oliekrisen i 1973. Statistikken viser at 7857 personer fra Tyrkiet, 6476 personer fra
Jugoslavien og 5178 personer fra Pakistan
7
opholdte sig i Danmark, på daværende tidspunkt.
Eftersom at gæstearbejderne ikke vendte tilbage til deres respektive hjemlande, på trods af at
de ikke længere havde et betalt arbejde i Danmark, blev en debat, om hvorvidt indvandrerne
mon ville vende hjem, skabt.
8
Var danskheden truet? Var Danmark ved at blive et multietnisk samfund? Disse var
overskrifternes spørgsmål og ordlyd, der prægede forsiderne hos de fleste aviser i denne
periode.
9
Den massive debat og daværende tilstand, resulterede i et politisk indgreb, hvor
gæstearbejderne fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan blev tildelt permanente opholds- og
arbejdstilladelser.
Udlændingeloven i 1983
Den siddende regering i 1983 sørgede for at indføre en liberal udlændingelov. Loven gjorde
det muligt for flygtninge at søge asyl i Danmark og medvirkede til en meningsmæssig
splittelse hos den danske befolkning. Nogle var af den overbevisning at loven gjorde det for
nemt for flygtninge at indvandrere til Danmark, hvilket ifølge denne overbevisning ville true
5
Fra huguenotter til afghanere”, side 136
6
Fra huguenotter til afghanere”, side 137
7
”Fra huguenotter til afghanere”, Tekst 38: ”Om antallet af indvandrere”, Danmarks statistik, side 153
8
Bemærk ”gæstearbejdere” betegnelsen ændrer sig. Der er nu tale om indvandrer.
9
”Fra huguenotter til afghanere” side 7
6
danskheden yderligere. Andre var stolte over lovgivningen, da de mente at Danmark nu var
forgangsland for verdens mest humanitære asylpolitik.
10
Formålet med den nye udlændingelov var at øge retssikkerheden, hvilet betød at det især var
flygtninge, der havde mulighed for at søge asyl i Danmark, hvis situationen i deres respektive
hjemlande påvirkede deres sikkerhed. Det øgede antal af asylansøgere fik regeringen til
yderligere at revidere lovgivningen, hvilket betød at asylansøgere fremover ville kunne blive
afvist ved grænsen. Facto-flygtninge var en undtagelse, på trods af at deres respektive
hjemlande muligvis var sikre, havde de ikke en mulighed for at vende hjem, da de ville risikere
forfølgelse.
Loven gav også udlændinge ret til familiesammenføring, hvilket betød at den bosatte i
Danmark fik ret til at hente sine nærmeste slægtninge til landet. Dette inkluderede ægtefælle,
børn under 18 år samt forældre over 60 år. Slægtninge der levede op til disse krav ville
dermed få opholdstilladelse i landet på baggrund af loven om familiesammenføring.
11
Den anden indvandrebølge: Muslimerne slår til
Antallet af udlændinge i Danmark steg støt i løbet af 80’erne, da en ny indvandringsbølge
ramte Danmark. Først og fremmest var det indvandrere fra Mellemøsten, hvor hovedparten i
deres hjemland var muslimer. Dette med undtagelse af de ankomne fra Libanon. Årsagen til at
det især var fra de mellemøstlige lande, at disse indvandrere kom til Danmark, var at finde i
de to konflikter som udspillede sig på daværende tidspunkt. I Iran blev der efter revolutionen
i 1979 indført et teokratisk styre, der både undertrykte og straffede civilbefolkningen og
systemkritikere. Den anden store gruppe af flygtninge kom fra Libanon hvor indvandringen i
høj grad opstod som konsekvens af konflikten i Libanon ”Sabra og Shatila” (1975) og
Intifadaen i 1987. Det var tale om ca. 8.000 statsløse palæstinenser og 3.000 libanesere.
12
Tabel 2
13
er udarbejdet af Danmarks Statistik. Tallene viser antal indvandrere og
efterkommere i Danmark fordelt på oprindelsesland. Desuden viser den andelen af muslimer
10
”Fra huguenotter til afghanere”, side 161
11
Den store danske, ”Familiesammenføring”, Netadgang:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=familiesammenf%C3%B8ring&search=S%C3%B8g
12
”Fra huguenotter til afghanere”, side 169
13
Se Bilag 1
7
udregnet i 100 %
14
. Man kan udfra tabellen påvise at 7.938 indvandre og efterkommere og
2.606 udenlandsk statsborger fra Libanon opholdte sig i Danmark, hvoraf 70 % procent var
muslimer. Derudover ses der at der tilsammen
15
opholdte sig 18.291pakistaner i Danmark
hvoraf 97 % var muslimer. Hovedparten af muslimerne i landet er fra Tyrkiet, Pakistan, Irak,
Somalia, Iran, Marokko, Afghanistan og Syrien.
I anledningen af den enorme flygtningestrøm fra Mellemøsten blussede atter en
indvandringspolitisk debat op. Mange kommuner afviste at tage imod flere flygtninge, blandt
andet i Hvidovre kommune, hvor den socialdemokratiske borgmester Britta Christensen
sørgede for et flygtningestop.
16
Politikerne stillede sig kritiske over for den humanitære asylpolitik som regeringen førte. Den
kontroversielle debat bredte sig især på baggrund af det faktum at mange af de nyligst
tilkomne indvandrere bosatte sig i de boligområder, med allerede herboende indvandrere,
med hvem de delte værdigrundlag. Dette betød af en ny faktor gjorde sig gældende i debatten;
tilstrømningen til boligområderne skabte ghettoisering af selvsamme, hvor manglen på
beskæftigelse og en høj frekvens af kriminalitet gjorde sig gældende.
17
Den stigende protest fra den danske befolkning, gjorde det blandt andet muligt for Venstre og
Det konservative Folkeparti at komme til regeringsmagten i 2001. VK-regeringen indførte
hurtigt udlændinge- og asylpolitiske stramninger. Regeringen vedtog i 2002, i samarbejde
med Dansk Folkeparti, en ny udlændingelov, hvor disse stramninger gjorde sig gældende,
inden for lovene omhandlende familiesammenføring, permanent opholdstilladelse,
asylansøgerne m.fl. Der blev også indført en såkaldt ”indfødsretsprøve, hvor udlændinge
skulle bestå en prøve for at få tildelt indfødsret.
18
14
Bemærk: Man kan udefra statistikken ikke konkludere eller præcis se hvilken religiøs eller kulturel baggrund
de forskellige flygtningegrupper har, da det kun er personernes oprindelsesland som bliver anført i Danmarks
statistiks tabeller. Tal om religion i tabel 2, bilag 1 er fra CIA, tallene er ikke 100 % troværdige. Clausen, Jensen;
Lintrup, Jens, Rafael 2003: ”Grænser for indvandring?”, side 77.
15
Samlede tal: indvandrer og efterkommere + udenlandske statsborger: 12.006+6285=18.291
16
”Fra Huguenotter til Afghanere”, side 182
17
Fra Huguenotter til Afghanere”, side 184
18
Danmarkshistorien, set () ”Udlændingelove fra ”, Netadgang:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/udlaendingelove-1983/
8
Diskursanalyse og Muhammed-tegningerne:
Siden indvandredebatten i 80’erne og 90’erne har der i Danmark hersket en offentlig debat,
hvori diskursen har et politisk, personligt og økonomisk fokus på, hvem der hører til i
Danmark.
Denne debat, kan man argumentere for, har dannet en kløft mellem den danske, nationale
kultur og den muslimske kultur.
Den 30. september 2005 bliver tolv tegninger af profeten Muhammed, bragt i Dagbladet
Jyllands Posten. De tolv satiriske
19
tegninger fik en altafgørende betydning og konsekvens, for
Danmark, og for mange blev perioden i årene 2005 til 2006 opfattet som Danmarks værste
udenrigspolitiske krise siden 2. verdenskrig.
20
Krisen var dog ikke kun en økonomisk krise,
den var høj grad også en verbal krise, hvor de forskellige diskursive aspekter kom i konflikt.
I følgende afsnit vil der blive taget udgangspunkt i det diskursanalytiske aspekt, der vil blive
taget i brug for at danne overblik over mediernes verbale kamp. Fokus vil være placeret på
den diskursive ”krig” mellem de forskellige sociale aktører, og der vil blive taget
udgangspunkt i kernetekster fra forskellige opinionsmedier, som benytter sig af den
overordnede fortolkningsdiskurs, for at skildre kriseforløbet.
Til start vil der udformes en fyldig analyse af publikationsfasen, vha. centrale medietekster
som benytter sig af nogle bestemte diskurser for at italesætte virkeligheden.
Baggrunden for tegningernes publicering:
Artiklen ”Jeg tør ikke pisse på Koranen – og det gør mig vred” er bragt i Informations
Webredaktion den 7. september 2005.
Den danske komiker Frank Hvam, fortæller i et interview, at han ikke tør pisse på koranen og
at det gør ham vred.
19
Den store danske, ”Muhammed-tegningerne”; set (), Netadgang:
http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=128220
20
Ritzau, 26. november 2013, ”Per Stig: Fogh greb Muhammed-krisen forkert an”; set (), Netadgang:
http://nyhederne.tv2.dk/politik/stig-fogh-greb-muhammed-krisen-forkert
9
”Efter mordet på den hollandske instruktør Theo Van Gogh slog det
mig en nat, at jeg faktisk ikke turde pisse på koranen for åben skærm.
Det gjorde mig utrolig vred. ”
21
Kernebegrebet i citatet, nodalpunktet, er ”pisse på koranen”. Ved hjælp af en ækvivalenskæde
bliver nodalpunktet kædet med ord som ”mord” og ”turde”. Den, for nogle muslimer,
grænseoverskridende handling, bliver kædet sammen med mordet på Theo Vang Gogh,
hvilket skaber et antagonistisk billede i forhold til kunstneren selv.
I et andet citat fortæller komikeren at det er en stor udfordring at gå i kødet på
fundamentalistiske muslimer. Her benytter Frank Hvam sig af et ordvalg, og en
ækvivalenskæde, der beskriver de fundamentalistiske muslimer, som rabiate og aggressive.
Startskuddet til de tolv satiriske tegningers opståen, lød da Kåre Bluitgen, som er lærer,
journalist, forfatter og tidligere venstrefløjsaktivist, manglede illustrationer til hans børnebog
om Muhammeds liv.
Bluitgen havde i flere uger søgt nogle tegnere, der ville være villige til at illustrere denne bog,
frygten for tilsvarende overfald, fik mange tegnere til at takke nej.
”Tre tegnere har sagt nej til at illustrere bogen på grund af frygt, og
den ene har direkte begrundet sit afslag med overfaldet på
underviseren fra Carsten Niebuhr Instituttet. Mordet på Van Gogh har
påvirket os.”
22
Sammenkædning af islam kritik og mordet på Theo Van Gogh skaber en sammenhæng mellem
begreber, som betydningsmæssigt kommer til at styrke hinanden og diskursen i sig selv. Der
er herunder tale om et ordvalg, bestående af: mord, overfald, frygt, vold, repressalier.
En journalist, der arbejder for nyhedsbureauet Ritzau, udgav den 16. september en artikel
med overskriften ”Danske kunstnere er bange for kritik af islam”.
Som i den forrige artikel, bliver der i denne skabt en sammenhæng mellem ”islamkritik, ”det
grænseoverskridende” og mordet på den hollandske filminstruktør Theo Van Gogh.
21
Informations Webredaktion, B
22
Ritzau, B
10
Derudover kædes det sammen med overfaldet på en underviser ved Carsten Niebuhr
Instituttet.
Formanden for Dansk Forfatterforening, Frants Iver Gundelach, udtaler desuden at han vil
tage sagen op på sit næste bestyrelsesmøde, da ham mener at ”det er umuligt at acceptere den
slags begrænsninger i ytringsfriheden. ”Frants Iver benytter sig af en overordnet
ytringsfrihedsdiskurs, hvor ytringsfriheden bør beskyttes og forsvares om nødvendigt.
Selvsamme ytringsfrihedsdiskurs, bliver brugt af Anders Jerichow, formanden for Dansk PEN
der udtaler at sagen er ”dybt alarmerende”. Jerichow skaber heri antagonismer, ved at
beskrive ”Fanatiske muslimer” som ”Gale mennesker”. Derudover udtaler Jerichow: ”(..)hvis vi
ikke kan diskutere religioner eller andre spørgsmål frit uden at være bange for, at nogen skal
falde over os. Den går ikke (..)”
23
Samme problematik påvises i Informations Webredaktions artikel ”Er kunstneres selvcensur
og frygt for fundamentalister reel? ”I artiklen interviewer Informations Webredaktion, en
række sociale aktører som udtaler sig omkring tegningssituationen.
Da Kåre Bluitgen endelig finder en tegner, der vil illustrere hans børnebog, vælger tegneren at
være anonym, af frygt for mulige fysiske konsekvenser.
”Jeg er forbandet ærgerlig over, at jeg ikke tør stå frem, og jeg ved
godt, at det er åndssvagt at ligge under for den slags fanatisme. Jeg
har ikke et billede af det store, islamiske spøgelse, der banker på
døren, men jeg frygter at blive passet op på gaden og få bank, eller det
der er værre(..) ”
24
I denne udtalelse er ordet ”frygt” nodalpunktet. Frygt skaber en associationskæde som
forbindes med ord som ”åndssvag” og ”bank, eller det der er ”værre”. Den anonyme tegner
synes at det er, hvad han betegner som åndssvagt, at man bukker under for den slags
fanatisme, men vælger til stadighed at være anonym på grund af frygt for mulige
konsekvenser.
23
Ritzau, B
24
Informations Webredaktion, A
11
Anders Jerichow giver således i denne artikel atter udtryk for at selvcensur ikke hører til i den
vestlige verden: ”Til demokrati og ytringsfrihed hører modet til at fremføre kritik og hører
kritik. ”
25
Altså kan det forstås på Anders Jerichow at ”enhver tilhænger af demokratiet eller
de demokratiske værdier. har lov til at kritisere andre og burde selv tåle at høre kritik fra
andre”.
Bluitgen benytter sig i artiklen af en antagonistisk diskurs hvor fundamentalister sættes i
modsætning til kunstnere. Bluitgen forbinder kunstnerens opgave med overskridelse af
grænser, provokation og udfordringer. Derudover benytter Bluitgen sig af den overordnede
ytringsfrihedsdiskurs, hvor han siger ”Vi skal holde fast i ytringsfriheden. ”
26
og hvor
ytringsfriheden fremstilles, som værende noget der er ved at glide ud af danskernes hænder
og derfor bør bevares. Bluitgens måde at fremstille den truede ytringsfrihed på, minder i høj
grad om Frants Iver Gundelachs. Overfor, men ikke tilsvarende, ser vi Erik Meier, der antyder
at man har at gøre med et afgrænset fænomen og derfor skal passe på at lave generaliseringer.
Erik Meier forbinder kunstnernes frygt med terrorproblematikken og de voldsomt fanatiske,
islamistiske grupperinger.
”Det er jo tæt knyttet til terrorproblematikken, hvor vi kan se det
mønster, at der er nogle voldsomt fanatiske, islamistiske grupperinger
(..)”
Den muslimske imam, Abdul Wahid Pedersen betragter den kontroversielle sag med kritiske
briller, da han giver udtryk for en holdning, der er baseret på at historien og sagen i sig selv er
tynd: ”Det er sådan en automatreaktion, hvor man trykker på panikknappen, og det er ikke
særligt klædeligt for debatten(..)”
25
Informations Webredaktion, A
26
Informations Webredaktion, A
12
Da denne massive debat om Kåre Bluitgens børnebog, Frank Hvam som ikke turde pisse på
koranen og den anonyme tegner, slog igennem i medierne, varede det ikke længe før
dagbladet Jyllands Postens journalistiske chefdirektør besluttede sig for, at de ville skabe et
projekt, kaldet ”Muhammed som du ser ham”
27
. Kulturredaktøren Flemming Rose sørgede for
at sende et brev til 42 tegnere, for at tilbyde dem en plads i projektet.
I brevet opsummerer Flemming Rose, de vigtigste pointer fra den forrige debat og tager
udgangspunkt i debatten om Kåre Bluitgens børnebog samt kunstnernes frygt for
konsekvenserne af at tegne en islamisk hellig person. Flemming Rose anvender en klar
ytringsfrihedsdiskurs, hvor Jyllands-Posten fremstilles som ytringsfrihedstilhænger:
”Morgenavisen Jyllands-Posten står på ytringsfrihedens side.”
28
.
Citatet kan beskrives som en dikotomisk handling, hvor ”andetheden” står til modsætning for
ytringsfriheden, hvilket betyder at Flemming Rose formår at fremstille situationen som
værende et vægtskålsspørgsmål. Enten er man på ytringsfriheden side ellers så er man på den
andens side. ”Den fremmed Anden” præciseres ikke yderligere i brevet, men der hersker en
underforståethed i følgeskab med beskrivelsen af sagen om Bluitgens børnebog, der jo
omhandler muslimernes profet, der antyder at det er (radikale) muslimer, der indtager denne
rolle.
Sammenfattende kan man sige at aktørerne i publikationsfasen benytter sig af en
fremtrædende ytringsfrihedsdiskurs, hvor der igennem de fleste medbragte artikler, skabes
en tone der skildrer og giver udtryk for ikke kun ytringsfrihedens vigtighed, men også den
trussel, mod selvsamme. Den truende Anden bliver i nogle tilfælde antydet, i andre tilfælde
fastslået, som værende religion - mere specifikt islam og/eller fundamentalistiske og fanatiske
muslimer.
Dette afsnit afrundes med Flemming Roses brev til de 42 tegnere, som får en central
betydning for den danske debat.
27
Hansen og Hundevadt: side 14
28
Uddrag af: Avisen,
13
”Muhammeds ansigt” og den hjemlige debat:
Artiklen ”Muhammeds Ansigt” er den mest centrale artikel i hele krise forløbet, da den sætter
dagsordenen for resten af forløbet.
I artiklen skriver kulturredaktøren Flemming Rose om frygten, mange kunstnere har med
hensyn til kritik af islam. Teksten er illustreret af de tolv oprindelige tegninger.
Rose skriver at kravet om hensynstagen til religiøse følelser er meget bekymrende, da det
fører til selvcensur, hvilket ikke bør være en gældende faktor i den demokratiske verden. I
artiklen bliver historien om den danske komiker Frank Hvam nævnt. Rose skriver derudover
at muslimer ønsker særstilling, hvilket ikke bør accepteres, da det er uforeneligt med den
verdslige demokrati og ytringsfrihed
”Det moderne, sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør
krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne
religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og
ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og
latterliggørelse(..)”
29
Kulturredaktøren benytter sig af en dominerende ytringsfrihedsdiskurs, som ligeledes bliver
brugt i hans brev til tegnerne. Nodalpunktet, demokrati kædes sammen med ord som
ytringsfrihed, hån, spot og latterliggørelse. Derudover benytter Rose sig af en
antagonistiskdiskurs hvor islam/ muslimer sættes i modsætning til demokratiet. Islam kædes
sammen med særstilling, religiøse følelser og hensynstagen.
Flemming Rose bruger det totalitære samfund, hvor ingen tør udtale sig kritisk eller ytre sig
om diktatoren, som et modsætningsbillede til det demokratiske verdslige samfund. ”Det er
således ikke tilfældigt, at folk i totalitære samfund ryger i fængsel for at fortælle vittigheder eller
afbilde diktatorer kritisk”
30
. I det totalitære samfund bliver ytringsfrihed forbundet med
sanktioner, da det er imod styresystemet.
29
Rose, Flemming. , ”Muhammeds ansigt”
30
Rose, Flemming. , ”Muhammeds ansigt”
14
I slutningen af artiklen nævner Rose at der kun er tolv tegner som har deltaget i projektet. ”12
ud af ca. 40 har besvaret henvendelsen, og vi bringer deres tegninger her på siden under eget
31
Westergaards Bombetegning:
Kurt Westergaards Bombe-tegning
32
blev den mest omdiskuterede tegning på daværende
tidspunkt. Tegningen var en del af Jyllands-Postens projekt ”Muhammed som du ser ham”.
Westergaard har i denne, afbildet Muhammed som en storskægget herre med buskede
øjenbryn. Tegningen virkede for mange muslimer, som en stødende og krænkende
illustration.
Ud fra et diskursanalytisk aspekt kan man analysere billedets italesættelse af virkeligheden.
På tegningen ser man Muhammed udstyret med en antændt bombe, hvorpå den islamiske
trosbekendelse er trykt. Nodalpunktet i billedet er netop bomben, hvorpå den islamiske
trosbekendelse ses. Nodalpunktet skaber en ækvivalenskæde med negative emotiver såsom,
”vold”, ”terror” og ”fundamentalister”. Trosbekendelsens tilstedeværelse betyder at der bl.a.
opstår et fortolkningsmæssigt kredsløb mellem den afbildede Muhammed og religionen islam.
Denne sammenkobling af profeten og religionen islam, skabte en massiv debat, som vil
analyseres nedenfor.
33
Den hjemlige debat:
De ledende artikler fra Jyllands-Posten og Politiken under kriseforløbet til 2006
er interessante, da de benytter sig af forskellige fortolkningsdiskurser for at forklare krisen.
Lederartiklen ”Profetisk: krænkelser i ud - og indland” fra Politiken giver en mulig forklaring
på, hvorfor tegningerne fik de reaktioner som den fik. I afsnittet vil to af Politikens
lederartikler og en fra Jyllands-Posten, analyseres. Alle artikler er fra år 2006, hvilket vil sige
slutningen af krisen.
Hvor vi i publikationsfasen og Flemming Roses artikel ”Muhammeds ansigt” så at
ytringsfrihedsdiskursen var den primære, bliver en tolerancediskurs gældende i Politikens
artikler.
31
Rose, Flemming. , ”Muhammeds ansigt”
32
Se, Bilag: 2
33
Stage, Carsten. Side 55
15
”Profetisk: krænkelser i ud – og indland” er en ledende artikel fra Politiken og er skrevet den 7.
januar 2006.
I artiklen fokuseres der på mindretallet af muslimer i landet, som ifølge artiklen bliver
diskriminerede. Politiken-skribenten er ikke begejstreret for Jyllands-Postens ”helte” image.
”Men før proportionerne søges genoprettet, må det nødvendigvis repeteres, at det
danske problem netop ligger i forholdet mellem et stort flertal og et lille mindretal.
Jyllands-Postens heroiske 'forsvar for ytringsfriheden' havde været noget mere
heroisk, hvis ikke det havde haft den karakter af hån og spot mod det muslimske
mindretal, som i disse år er alt for udbredt og accepteret i Danmark. Det er og
bliver relevant at 'gøre jødeprøven': Ville man have grinet lige så smørret, hvis det
var vores jødiske medborgere, som var blevet hånet med satiriske tegninger?
Forhåbentlig ikke.”
34
Politiken-skribenten anvender en tolerancediskurs i citatet, hvor fokus er på det muslimske
mindretal som ifl. Politiken-skribent er blevet marginaliseret.
Jyllands-Posten og muslimer er de vigtigste nodalpunkter i citatet. Politiken-skribenten
beskrivelse af Jyllands-Posten efterfølges af en ækvivalenskæde som vha. ironi skildrer dem
som heroiske og i forsvarsdisposition. Muslimerne beskrives som en minoritet i det danske
samfund, som er blevet ydmyget af ”majoriteten, og problematikken sættes i forbindelse med
en såkaldt ”jødeprøve”, hvortil Politiken-skribenten stiller et retorisk spørgsmål for at
inkludere modtageren.
Tolerancediskursen bliver yderligere brugt af Politiken i artiklen ” Hvad nu, Anders Fogh?
35
”.
I artiklen giver Politiken udtryk for at krisen er en følge af fejlslagen integrationspolitik der
har legitimeret minoritetsdiskrimination. Ved hjælp af tolerancediskursen argumenterer
Politiken for at det er regeringens opgave at genoprette den ødelagte dialog ” det naturligvis
regeringens opgave at gøre alt, hvad den kan, for at reparere på skaden.”
36
34
Politiken, a
36
Politiken, b
16
Politiken mener at statsministeren Anders Fogh Rasmussen har haft flere måneder til at agere
på sagen, men har nægtet at gøre det, især på grund af hans afvisning til mødet med
ambassadørerne.
I artiklen beskylder Politiken statsministeren for at have en subjektsposition, hvor han også
bliver beskrevet som arrogant.
”At gøre det til en trussel mod ytringsfriheden, hvis statsministeren
gav udtryk for, at han ikke bryder sig om Jyllands-Postens krænkelse
af religiøse følelser, er derfor det rene sludder
[
…
]
Sandheden er, at
vores ellers så professionelle statsminister i denne sag har optrådt
med en arrogance, der allerede har skadet landet alvorligt..”
37
Nodalpunktet i citatet er statsminister, som bliver beskrevet vha. negative emotiver som
arrogant samt via ironien i sætningen ”ellers så professionel”. Ironien og den negative
skildring af statsministeren får ham til at fremstå mindre troværdig.
Ved hjælp af en antagonistiskdiskurs skaber Politiken et billede af et splittet samfund, hvor
tegningekrisen og statsministerens forkerte handling har mobiliseret en milliard mennesker
imod Danmark. Sluttelig skriver Politiken: ”Forhåbentlig bliver konsekvenserne af elendigheden
ikke værre, end at vi danskere kan lære noget af det forløb. Det er på høje tid.”
Alt imens tolerancediskursen taler for nødvendigheden af at genskabe den ødelagte dialog -
samt afskaffe en mulig fjendtlighed overfor især muslimske minoriteter, der fører til
diskrimination - argumenterer ytringsfrihedsdiskursen for at vigtigheden ligger i at forsvare
de demokratiske grundprincipper og ytringsfriheden som princip og rettighed.
I en ligeledes ledende artikel fra Jyllands-Posten anvendes der en klar ytringsfrihedsdiskurs,
der er i tydelig modsætning til Politikens tolerancediskurs.
37
Politiken, b
17
I Jyllands-Postens ledende artikel ”Æreløst”
38
italesættes krisen som en ”test” for den enkelte,
hvor villigheden til at beskytte den truede ytringsfrihed og de demokratiske grundprincipper
bliver sat på prøve. Jyllands-Postens mener at mange forfattere opførte sig ynkeligt i sagen om
ytringsfriheden, og henviser til at avisen kun kunne samle toogtyve ”sølle” underskrifter
blandt firs forfattere, hvorefter undskyldningerne stod i kø.
En af de firs forfattere som ifl. Jyllands-Posten forsøgte med en sådan, var Peter Legård
Nielsen. Nielsen gav ikke sin underskrift til avisen da han mente at ”tidspunktet for støtte er
dårligt, man vil ikke stigmatisere en - svag gruppe yderligere, man er - bange for at skrive
under.”
39
. Jyllands-Posten godtager ikke argumentet for denne handling og skaber en
ækvivalenskæde, hvor nodalpunktet og artikulationen beskrives ved hjælp af negative
emotiver, såsom ”ynkelig”, ”æreløs” og ”foragteligt”. De firs forfattere udpeges derfor til at
være frafaldne i forhold til forsvaret af ytringsfriheden
”Dengang stod forfatterne sammen i deres fordømmelse og støtte. Men
nu står de i kø med deres forkølede undskyldninger. Skræmte fra vid
og sans. Det er ynkeligt. Det er æreløst. Det er foragteligt. ”
40
38
Jyllands-posten, leder. ”Æreløst”
39
Jyllands-posten, leder
40
Jyllands-posten, leder
18
Slutteligt kan man sige at de to krisediskurser, tolerancediskursen og ytringsfrihedsdiskursen
skaber forskellige nodalpunkter og ækvivalenskæder for at definere ”krisen” og ”årsagen til
krisen”. Ytringsfrihedsdiskursen, som skildrer krisen som en kamp for ytringsfriheden og
demokratiet, definerer i høj grad årsagen til krisen, som en kamp imod den voksende
intimidering af og angst for at kritisere religion og herunder især islam.
Derimod definerer tolerancediskursen krisen, som et vellykket forsøg på
minoritetsdiskrimination. Diskursen plæderer for at årsagen til krisen er årelang og en
tiltagende diskrimination af muslimer. På baggrunden af analysen kan det konkluderes at de
to diskursive artikulationsteknikker er velrepræsenterede i debatten om tegningerne. Dog
ender nodalpunkterne ”krisen” og ”årsagen til krisen”, som flydende beregnere, da de to
udbredte diskurser kæmper primært om at definere og indholdsbestemme nodalpunkterne.
Fra en lokalkrise til en globalkrise:
Tegningernes lokale debat udviklede sig heftigt siden tegningernes publicering i Jyllands-
Posten. Den 3. oktober skrev en række imamer, på komiteens vegne til de muslimske landes
ambassadører, hvor de bad dem om at gribe ind i sagen.
41
Sagen udviklede sig yderligere da
de elleve muslimske ambassadører sendte et brev til den daværende statsminister, Anders
Fogh Rasmussen, hvori de påtalte at Jyllands-Postens tegninger var en ”smædekampagne”
imod islam og muslimer.
42
Som svar til ambassadørerne skrev Fogh Rasmussen et gensidigt
brev fredag den 21.oktober 2005. I brevet forklarede og uddybede statsministeren for
ambassadørerne at den danske regering ikke har indflydelse på, hvad pressen skriver eller
ytrer sig om.
"Ytringsfriheden er et fundamentalt princip for vores demokrati.
Ytringsfriheden har vide grænser, og den danske regering har ingen
muligheder for at påvirke pressen(..)"
43
Derudover udtrykte den daværende statsminister i et interview med Jyllands-Posten at han
aldrig ville acceptere at ”respekt for folks religiøse holdninger skal føre til, at man lægger bund
på pressens muligheder for kritik, humor og satire…”
44
41
Hansen, John. Side 258
42
Hansen, John. Side 259
43
Hansen, Jesper Løvenbalk. ”Brevet der skulle have gjort en forskel”. Set (). Netadgang:
http://www.information.dk/node/120047
19
Ahmed Akkari
Lørdag den 17. december rejser den muslimske delegation til Libanon og Syrien. Delegationen
var bestående af en række imamer, herunder Raed Hlayhel, Kasem Said Ahmad og Ahmed
Akkari. Den tidligere imam Akkari skrev sine tanker ned i en dagbog under Muhammed-
krisen under ordene ”Muslimsk - Dansk dagbog”
45
I dagbogen benytter Akkari sig af en forsvarsdiskurs, hvor profeten Muhammed ækvivaleres
som hellig, elsket og højtærede. Endvidere mener Akkari at de voldelige reaktioner, herunder
afbrændingen af den danske ambassade i Syrien
46
, var nødvendige for at opnå lydhørlighed,
forståelse og respekt og en bedre anerkendelse i Danmark. ”Det var godt og nødvendigt at
”banke på døren” for at opnå lydhørhed, forståelse, respekt og en bedre anerkendelse i
Danmark.”
47
Ud over de sociale aktører. som har spillet en markant rolle i krisen og dens forplantning til
Mellemøsten, så er globalisering også en af de markante årsager til at krisen udviklede sig fra
at være en lokal indenrigspolitisk debat til en global udenrigspolitisk katastrofe.
Muhammed-krisen og civilisationernes sammenstød?
Som det diskursanalytiske aspekt kan bruges til at analysere krisen, kan også Huntingtons
”Clash-teori” tages i brug.
Samuel Huntington skriver i hans berømte værk ”Civilisationernes sammenstød” at verden er
delt op i magtblokke, som hviler på forskellige kulturelle baggrunde og religioner. Huntington
påstår at fremtidens konflikter ikke vil være af politiske eller ideologiske årsager, men i høj
grad vil bestå af civilisatoriske stridigheder mellem civilisationerne. Huntington deler
verdenen op i otte civilisationer
48
, hvor den vestlige civilisation og den islamiske civilisation
er de mest omtalte.
Vesten og Islam, som adskiller sig på mange punkter, såsom sprog, historie, skikke,
institutioner og ikke mindst religion vil ifølge Huntington støde sammen på grund af at den
44
Hansen, John. Side 261
46
Dabu. ”Syrien: Dansk ambassade brændt ned”. Set ()
Netadgang: http://nyhederne.tv2.dk/article.php?id=3591089
47
Muslimsk- Dansk dagbog, side 19
48
Se bilag 3
20
civilisatoriske identitet vil blive vigtigere i fremtiden, hvilket vil øge forskellen mellem
civilisationerne.
”Civilisationer adskiller sig fra hinanden i kraft af deres historie, sprog,
kultur, tradition og – vigtigst af alt – deres religion.”
49
Samuel Huntingtons påstand om årsagen til de forskellige civilisationer sammenstød,
bekræftes i ”Muhammed-krisen”
Her var mange muslimske stater, organisationer og borger enige i at andre lande burde vise
en højere grad af respekt for muslimer og Islams dogmer. Denne holdning er gældende i alle
civilisationer, derfor er muligheden for at kunne forstå denne holdning, oftest afhængig af
hvilken civilisation man tilhører. Forskellene i disse holdninger og normer ligger flere
hundrede år tilbage i civilisationernes historie, og har været med til at danne den respektive
fundamentale værdioptik.
Under Muhammed-krisen var der en klar dikotomisk opdeling mellem Islam og Danmark,
hvoraf sidstnævnte selvsagt er en del af den vestlige civilisation. Huntington udtaler:
”Konflikter langs brudfladen mellem den vestlige og islamiske civilisation har stået på i 1300
år”
50
.
På figuren i bilag 3 kan man se at den tykkeste streg er imellem ”Den islamiske civilisation” og
den ”vestlige civilisation”. Med henblik på at Vesten var meget rettighedsfokuseret under
krisen, vurderede den Islamiske civilisation tegningerne som krænkende, diskriminerende og
ydmygende over for Islams mest hellige person og Islams dogmer. Eftersom at disse to
civilisationers værdiopfattelse skabte en globalkrise, kan man konkludere at Huntingtons
teori er bekræftet i tilfældet.
Diskussion: gensidig forståelse mellem parterne?:
I forrige analyse så vi at Samuel Huntingtons teori om ”Civilisationernes sammenstød” kunne
bekræftes da den islamiske civilisation og den vestlige civilisation stødte sammen under
49
Huntington, Samuel P. side 16
50
Huntington, Samuel P. side 28
21
krisen, på grund af forskellige værdiopfattelser. Men hvad sker der i tilfældet, hvor en person
vender sig imod sin egen civilisation?
Siden Muhammed-tegningernes udgivelse kan man argumentere for at debatten har udviklet
sig, og de forskellige aktører er begyndt at vise større gensidig forståelse overfor hinanden.
Det er her oplagt at se Ahmad Akkari, den tidligere imam som i dag har trukket sig ud af hans
position. Akkari siger i dag at det var helt okay at tegne tegningerne og citeres for ”Danmark
er jo et frit land, man kan indrette sig næsten som man vil.”
51
På den ene side har Akkari og Jyllands-Posten, som i dag er to aktører der deler samme
holdninger om tegningerne og over for denne position, befinder Politiken sig, der fastholder
at tegningerne var minoritetsdiskriminerende. Med henblik på krisen og de to avisers
positioner, har holdningerne ikke ændret sig radikalt. Akkaris omvending har medvirket til at
Huntingtons tese om civilisationernes sammenstød kan afkræftes da en fra ”den islamiske”
civilisation viser forståelse for den ”vestlige” civilisation og den tykke streg som Huntington
bruger til at påvise hvor konfliktfyldt forholdet mellem civilisationerne er, bliver tyndere.
Ud over den tidligere imam, har den palæstinensiske digter Yahya Hassan også et vigtigt
redskab, der kan bruges til at diskutere om debattens forskellige parter er begyndt at vise en
større gensidig forståelse.
I en artikel fra Politiken ved navn ”Flemming Rose;>> Yahya Hassan udfordrer Politikens
verdensbillede <<” siger den tidligere kulturdirektør at Politikens verdensbillede er truet, da
det er personer fra selve ”stammen” som går imod stammen.
”Der er kommet et opbrud i positionerne omkring det, man som
metafor kan kalde Politiken-segmentet, uden at jeg vil generalisere
eller stereotypisere. For deres verdensbillede bliver udfordret af det,
Yahya Hassan har at sige. Det kan man se af, hvor meget I beskæftiger
jer med det(..)”
Jyllands-Posten og Politiken, roser Yahya Hassan for hans gennembrud, men der er til
stadighed stridigheder mellem dem og kampen om at indholdsbestemme ”gennembruddet” er
gældende. Jyllands-Posten ser Yahya Hassans gennembrud, som et tegn på at
51
http://jyllands-posten.dk/politik/ECE5762516/akkari-muhammed-tegningerne-var-ok/
22
værdiopfattelsen hos minoriteterne er ved at ændre sig med henblik på at accepten af
ytringsfriheden er kernen i den gensidige forståelse mellem parterne.
I Politikens artikel påpeges det at, det at Yahya Hassan stiller sig kritisk over for sin egen
civilisation ikke bør opfattes som en kamp for ytringsfriheden, men derimod skal Yahya
Hassans gennembrud ses som et oprør mod forældregenerationen og den hykleriske
islamisme.
”Hvad Yahya Hassan angår, er han ude i et klassisk forældreopgør, og
det skal han naturligvis have lov til. Han gør det modigt og med stor
sproglig energi. Han lægger kort sagt et rent snit. I modsætning hertil
står Jyllands-Postens tegning af Muhammed. Her var snittet ikke rent,
for bag tegningen og dens kritik af islam var der en række skjulte
dagsordener. ”
52
Huntingtons teori viser sig at være svag ifl. til forklaring af den nuværende debat om digteren,
Yahya Hassan. Tesen kan bekræftes og afkræftes. En afkræftelse ses på baggrund af den
gensidige forståelse som eksisterer imellem den ”islamiske civilisation” og den ”vestlige
civilisation”, da den palæstinensiske digter fravrister det teologiske fundament, som
civilisationernes præmisser primært er opbygget på. Derimod bekræftes hypotesen pga. de få
voldelige konsekvenser, som debatten har skabt, blandt andet i form af at Yahya Hassan er
blevet overfaldet af en muslimsk mand på Hovedbanegården i København.
Det at betragte civilisationer og deres kendetegn, kompliceres når det i Yahya Hassan
debatten i høj grad er en konflikt mellem grupperinger og enkeltpersoner. Derudover er der
en svaghed i teorien, da der kan argumenteres for at den gensidige forståelse mellem de
forskellige civilisationer spirer. Hvad der også er opsigtsvækkende i brugen af teorien i dette
tilfælde, ser vi gøre sig gældende omkring Yahya Hassans civilisation. For hvis Yahya Hassan
hverken tilhører den ”islamiske civilisation” eller den ”vestlige civilisation”, hvilken
civilisation tilhører han så?
52
http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2142638/man-kan-godt-vaere-sur-paa-jp-og-rose-yahya-hassan-
samtidigt/
23
Konklusion:
Tilbage står vi med et indtryk af, at indvandringsbølgerne fra forskellige lande, har udviklet
Danmark fra at være et forholdsvis homogent samfund til et multietnisk samfund, med
forskellige kulturelle og religiøse baggrunde. Antallet af tildelingen af opholdstilladelser var
stigende i 80’erne og 90’erne i kraft af den nye revidering af udlændingeloven. Ændringen af
loven skete i færd med regeringsskiftet i 2001, hvor yderligere stramninger af udlændinge-,
asyl- og flygtninge politikken ændrede sig. Ydermere viser det sig at baggrunden for
publikationsfasen under Muhammed krisen, er præget af en bestemt værdiopfattelse, hvor en
ytringsfrihedsdiskurs, viser sig at være gældende. Krisefortolkningen identificeres af, to
dominerende diskurser, tolerancediskursen og ytringsfrihedsdiskursen. Disse to
fortolkningsdiskurser viser sig at være gældende under krisen og efter krisen; Yahya Hassan
debatten i den sammenhæng. Derudover kan man konkludere at Samuel Huntington ”Clash
tese”, viser sig at være aktuel under krisen. Slutteligt viser det sig at debattens parter,
herunder ”den islamiske” civilisation” og den ”vestlige” civilisation er begyndt med at vise
større gensidige forståelse, det drejer sig især om enkelte personer, som er ved at i<ntegrere
sig og dermed danne forståelse for en ”fremmed” verdensopfattelse.
24
Litteraturlisten:
Bøger:
1- Bejder, Peter og Kim Boye 2003.”FRA HUGUENOTTER TIL AFGHANERE:Indvandringens
historie i Danmark”. Århus C: Systime
2- Clausen, Jørgen og Jens Lintrup 2003. ”Grænser for indvandring?”. Kolding: Rafael
3- Hansen, John og Kim Hundevadt 2006. ”Provoen og Profeten”. Jyllands-postens forlag.
4- Huntington, Samuel P. 2006. ”Civilisationernes sammenstød?”. Informations forlag
5- 19 dagbøger fra Muhammed – krisen, 2006. ”Muslimsk- Dansk dagbog”, Informations
forlag
6- Stage, Carsten 2011. ”Tegningekrisen- som mediebegivenhed og danskhedskamp”.
Aarhus universitetsforlag.
7- Grynberg, Stine 2006. ”Censur og ytringsfrihed”. Alinea
8- Villadsen, Jeppe 2007. ”Det støjende samfund”. Museum Tusculanums forlag.
9- Brix, Helle Merete; Farshad Kholghi og Peter Legård Nielsen 2005. ”Fri tale”. Gyldendal
10- Historiebogen. ”Fra verdenskrig til velfærd” 2008. Fokus* kernestof i historie.
Hjemmesider og artikler:
Ritzau:
A- Ritzau, 26. november 2013. ”Per Stig: Fogh greb Muhammed-krisen forkert an”; set (09-
12-2013), Netadgang: http://nyhederne.tv2.dk/politik/stig-fogh-greb-
muhammed-krisen-forkert
B- Ritzau, 16-september- 2005, ”Danske kunstnere bange for kritik af islam”; set (10-12-
2013), Netadgang: http://jyllands-posten.dk/kultur/ECE3808423/danske-kunstnere-
bange-for-kritik-af-islam/
Informationens Webredaktion:
A- Informations Webredaktion, , ”Er kunstneres selvcensur og frygt for
fundamentalister reel?”; set (), Netadgang:
http://www.information.dk/112354
B- Informations Webredaktion, , ” Jeg tør ikke pisse på Koranen - og det gør
mig vred”, set (), Netadgang: http://www.information.dk/111828
25
Den store danske:
a- Den store danske, ”Familiesammenføring”, Netadgang:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=familiesammenf%C3%B8ring&search=S%C3%B
8g
b- Den store danske, ”Muhammed-tegningerne”; set (), Netadgang:
http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=128220
Politiken:
a- Politiken, leder. , ”Profetisk: Krænkelser i ud- og indland”
b- Politiken, leder. ”Hvad nu, Anders Fogh?
Yderligere:
1- Danmarkshistorien, set () ”Udlændingelove fra ”, Netadgang:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/udlaendingelove-
1983/
2- Uddrag af: Avisen, , ”Det stod der i jyllandspostens muahmmed brev”; set
() Netadgang: http://www.avisen.dk/blogs/koffe/det-stod-der-i-jyllands-
postens-muhammed-brev_3998.aspx
3- Rose, Flemming. , ”Muhammeds Ansigt”
4- Jyllands-posten, leder. ”Æreløst”
5- Dabu. ”Syrien: Dansk ambassade brændt ned”. Set ()
Netadgang: http://nyhederne.tv2.dk/article.php?id=3591089
6- Hansen, Jesper Løvenbalk. ”Brevet der skulle have gjort en forskel”. Set
(). Netadgang: http://www.information.dk/node/120047
