
[navn fjernet], 3.e Nyateismen 22/12/2015
Skanderborg Gymnasium Religion B/Engelsk A
sig selv er ekstremistisk.
Denne gendrivelse er også kritisabel, da den logik, der finder
sted, kunne bruges i en hvilken som helst sammenhæng. For at tage et meget banalt
eksempel: Al sliksalg bør forbydes, da det er en rød løber for huller i tænderne. Det er
dermed relevant at forholde sig kritisk til hans generalisering og forenklede måde at
anskue tingene på. På verdensplan er der ca. 5,9 milliarder religiøse mennesker
, og
en forsvindende lille procentdel af disse kan karakteriseres som ’ekstremister’. At ge-
neralisere hele skaren af religiøse mennesker ud fra dette klare mindretal af ekstremi-
ster virker uholdbart. Desværre er det ofte dem, der markerer sig tydeligst og mest
ekstremt, der kommer til at fremstå som repræsentanter for de respektive religioner,
hvilket også har givet sig udslag hos Dawkins.
Forholdet mellem religion og videnskab
En ting er at postulere, at tro og religion i sig selv er skadeligt. En anden ting er, når
de blander sig i videnskaben. En central del af bogen, The God Delusion (2004), be-
skæftiger sig netop med forholdet mellem religion og videnskab. Et forhold der, ifølge
Dawkins, er fyldt af modsætninger – på samme måde, som konflikttesen beskriver det.
Imidlertid er det store problem, ifølge Dawkins, religionens hang til ’tro’ frem for bevi-
ser. Dawkins mener, at beviser er lig med sandheden, og da videnskaben bygger på
beviser, må det være sandheden. Derimod er tro, ifølge Dawkins, “A persistent false
belief held in the face of strong contradictory evidence, especially as a symptom of
psychiatric disorder.
” Ifølge Dawkins står tro, og dermed religion, i stærk opposition
til beviser; videnskab og sandhed. Denne polariserede måde at anskue religion og vi-
denskab på, er lig den måde konflikttesen beskriver konflikten på, nemlig som to mod-
sætningsfyldte størrelser. Karakteristisk for tilhængere af konflikttesens synspunkter er
en fundamentalistisk forståelse af ens eget standpunkt. Med Dawkins store og næsten
stålfaste overbevisning om, at ateismen er sandheden, kan man også fristes til at sætte
Dawkins i ’fundamentalismens bås’ – den bås han på det kraftigste fordømmer. Denne
kritik tager han dog selv stærk afstand fra. For ham er forskellen på fundamentalister
Richard Dawkins: The God Delusion, s. 306, l. 15-16
http://goo.gl/ZeSkvv
Richard Dawkins: The God Delusion, s. 5 l. 24-26