Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: SRP, Historie A, Samfundsfag A
SRP
STX 3.g
STX 3.g
SRP
Kina & USA
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
1
Abstract
This study investigates the economic history of China and The United States throughout the preceding
decades dating back to the economic reforms of China’s de facto leader Deng Xiaoping, as well as the U.S.
energy crisis that same year. It continues to analyze the causes of the economic developments though
globalization policies as well as both internal and external economic factors such as job creation and state
interference. It finally goes on to discuss whether the United States faces losing the title of superpower to
China through economic and political developments, and whether assuming this role is even within the
country’s interests. The study finds that China’s rapid and long-time extensive growth is set to outpace the
U.S. economy within mere decades, having been well underway for equally long, and that the U.S. economy
historically has been subject to staggering instability in the form of no less than four economic crises since
1979. The causes were analyzed and found to be rooted in efficient globalization strategies from China,
which have been made possible by the Chinese Communist Party and the nation’s paternalistic and
Confucian mentality towards government, and the U.S’s polarized political system and laissez faire
economy, as well as the U.S. position of being the center of economic businesses and academics. Finally
China’s foreign policy ambitions and the U.S’s seeming decline have been discussed through various experts
on the subject, who found that China’s ambitions lie within the country’s borders and within the goals set
forth by the theory of competitive states and developing states, while the U.S’s role as global superpower is
indeed declining, most likely leading to multipolarity in the global power community
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
2
Indholdsfortegnelse
Abstract ............................................................................................................................................................. 1
Indledning .......................................................................................................................................................... 3
1. Giv en sammenligning af den økonomiske udvikling, som henholdsvis USA og Kina har gennemgået i de
seneste årtier. .................................................................................................................................................... 4
Konklusion på delopgave 1 ................................................................................................................................ 7
2. Undersøg årsagerne til de fundne resultater i opgave 1. .......................................................................... 7
USAs kriser ......................................................................................................................................................... 8
Kina som konkurrencestat ................................................................................................................................. 9
Kinas globaliseringsstrategier & globale tilpasning ......................................................................................... 11
USA’s joblandskab ........................................................................................................................................... 13
Konklusion på delopgave 2 .............................................................................................................................. 13
3. Diskuters Kinas udenrigspolitiske ambitioner og om USA er ved at tabe ’den gule føretrøje’ i
international politik til Kina ............................................................................................................................. 15
Kinas ambitioner .............................................................................................................................................. 16
Hvad Kina ikke kan ........................................................................................................................................... 19
USA forførende eller i forfald? ..................................................................................................................... 20
Konklusion ....................................................................................................................................................... 23
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 24
Bilag ................................................................................................................................................................. 27
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
3
Indledning
Kina og USA kæmper i dag om titlen som verdens økonomiske supermagt. Finanskrisen samt forudgående
økonomiske kriser i USA’s historie og konsekvenserne deraf, har delvist lammet store dele af den globale
økonomi over flere omgange, som dagen i dag kæmper med høj arbejdsløshed og lav vækst, men denne
udvikling har blot prellet af på Kina, hvis økonomisk fremgang har forløbet uhindret igennem de seneste 34
år under Kinas kommunistiske parti og særligt Deng Xiaopings reformer. Globaliseringen har vækket den
sovende drage, og tendenserne peger på et eventuel økonomisk magtskifte, hvor ’riget i midten meget vel
kan blive en passende beskrivelse på Kinas position i international økonomi samt det internationale
samfund.
Dette studieretningsprojekt vil redegøre for henholdsvis Kinas og USAs økonomiske udviklinger siden
omkring 1979 da Deng Xiaopings reformer blev indført. Disse udviklinger vil bliver undersøgt igennem
økonomisk logik, men også efter teorien om Kina som en konkurrencestat, herunder med en række
økonomiske strategier som Kina gennem årene har anvendt. Desuden undersøges årsag(erne) til USA’s
fortsatte dominans i international økonomi med henblik på at finde ud af, hvordan USA fortsat kan
betragtes som verdens største økonomi, trods de historiske tendensers modsigende. Endelig vil det
igennem diverse eksperter på området blive diskuteret, hvorvidt Kina er interesseret i at tage rollen som
verdens supermagt, og om det overhovedet er en mulighed at USA mister denne titel til Kina.
1. Giv en sammenligning af den økonomiske udvikling, som henholdsvis USA og Kina har
gennemgået i de seneste årtier.
2. Undersøg årsagerne til de fundne resultater i opgave 1.
3. Diskuters Kinas udenrigspolitiske ambitioner og om USA er ved at tabe ’den gule føretrøje’ i
international politik til Kina.
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
4
1. Giv en sammenligning af den økonomiske udvikling, som henholdsvis
USA og Kina har gennemgået i de seneste årtier.
USAs og Kinas økonomier har grundlæggende meget til fælles. Alligevel tegner der sig et billede af, at
tilstandendes udvikling bevæger sig i vidt forskellige retninger. Udviklingerne kan ses på en lang række
økonomiske nøgletal, herunder særligt vækst i BNP, som grundet multiplikatoreffekten også forøger
negative variabler som f.eks. arbejdsløshed. Den amerikanske økonomi har siden 1979 været på en lettere
turbulent rutsjetur. I 1979 oplevede amerikanerne recessionen som følge af energikrisen, også kaldet den
anden oliekrise, hvor landet gik fra at have et af de bedste vækstår i længere tid, til at være nede hvor
recessionen åndede dem i nakken med en årlig BNP-vækst på 1,30% og -0,04%
1
året efter. Arbejdsløsheden
gik fra at ligge stabilt omkring 5,6 til 6 % i 1979, men peakede tre år senere på 10,8%
2
. Selvom det var en
kort krise, varede det blot et lille årti før opsparingskrisen i 1989
3
ramte de mange amerikanere, som havde
taget lån til lave renter i de såkaldte S&L-foreninger
4
. Væksten droppede fra 3,84% til 0,65% fra 1988 til
1990, men arbejdsløsheden syntes upåvirket til at begynde med. I 1992 nåede arbejdsløsheden sit højeste
på 7,8%, som må siges at være mildt. Netop som der gik endnu et årti med stigende vækst, så det ud som
om, at disse mellem-store kriser ville ophøre. Den stærke økonomiske vækst gav sidst i 1990’erne overskud
på betalingsbalancen
5
, og et stærkt stigende aktiemarked samt en styrket finansiel sektor lovede en lys
fremtid for den amerikanske økonomi
6
, men sådan skulle det ikke ske. I 2000 ophørte jubelvæksten da
dotcom-boblen bristede efter en lang række overoptimistiske investeringer i den nyfremkomne digitate
industri. På blot to år gik industrien fra at have 457 børsnoteringer i 1999, hvoraf adskillelige fordobledes i
værdi på første dag, til kun 76 i 2001, hvor ingen opnåede tilnærmelsesvis samme resultater
7
. Igen dykkede
den amerikanske vækst til blot 0,18% i 2001. Henover de syv år der lå mellem dotcom-boblen og bolig-
boblen i 2008, lå den amerikanske vækst stadig lavt sammenlignet med tidligere år, og balancerede mod en
lavkonjunktur under adskillelige år. Bolig-boblen og finanskrisen ramte mellem 2008 og 2009, hvor skarpt
overdrevne børsvurderinger og upålidelige kreditvurderinger fortsat trak boligpriserne i vejret, indtil boblen
sprang, hvilket resulterede i bl.a. Lehman Brothers’ kollaps, som førte til den værste finansielle krise siden
Depression, og dermed var tilliden til den amerikanske økonomi knust.
8
1
Bilag A
2
Bilag B
3
Amadeo, Kimberly, Savings and loans, About, 2013,
4
Savings and loan associations,
5
Murse, Tom, Budget Deficit History, Budget Deficit by Year, About, 2012
6
Brøndum, Peter, USA’s udfordringer, 2012
7
http://www.investopedia.com/features/crashes/crashes8.asp
8
http://www.investopedia.com/features/crashes/crashes9.asp
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
5
De økonomiske kriser op i gennem sidste halvdel af det 20. århundrede bevidner uden tvivl om et
udisciplineret og spekulativt finansielt system. Redningspakkerne efter de finansielle kriser har været dyre
for den amerikanske regering. Særligt bankpakken fra oktober 2008, som endte med at koste 700 mia.
dollars.
9
Ser man nogle år tilbage, særligt Irak-krigens begyndelse i 2001 og Afghanistankrigen i 2003, undrer det
ingen, at det USA i dag har et underskud på over 17 trillioner dollars.
10
En Harvard-undersøgelse har vist, at
omkostningerne har ligget mellem fire og seks trillioner dollars siden 2001, svarende til ca. 20% af den
samlede gæld.
Gælden forstærkes i dag gennem USAs handel med Kina, frem for krigsudgifter. Blomstringen af det
kinesiske marked har gjort import fra Kina attraktivt, hvilket tydeligt ses på de økonomiske nøgletal. I 1985
havde USA et handelsunderskud over for Kina på små ubetydelige 6 mia. dollars. Femten år senere på 83
mia, og i 2013 var underskuddet på hele 267 mia. dollars, hvilket langt overgår betalingsunderskuddet til
f.eks. Canada og Mexico, til trods for, at begge lande eksporterer langt mere til USA end Kina
11
. Med andre
ord, har Kineserne formået at etabere en uhyre effektiv produktion, som USA finder attraktiv, samtidig med
at kineserne er mere selvforsynende og afholdne fra at købe amerikanske varer. Hvad endnu mere
skræmmende for amerikanerne må være, er at USA importerer næsten 4 (3,8) gange så meget fra Kina som
de eksporterer
12
Men det er ikke kun varerne, som er made in China. Ca. 8% af USA’s gæld er skyldt til Kina,
svarende til 1,28 trillioner dollars
13
. Med andre ord køber USA kinesiske varer for kinesisk-lånte penge.
14
Men meget tyder på, at kineserne lever godt af amerikanernes forbrug af kinesiske varer. Fra 1978 til 2007
en periode på 29 år oplevede kineserne en gennemsnitlig vækst på 9,6%, og over 10 % i de fem år før
finanskrisen. Arbejdsløsheden i Kina fra 1980 og til i dag er skam også en succeshistorie. Med blot 4,9%
arbejdsløshed i 1980 til ca. 4% i 2011
15
, kan man sige, at Denx Xiaoping med hans reformer formåede at
løse et problem, som dårligt nok fandtes i forvejen. Deng Xiaoping skabte den politiske ramme for en
åbning af den kinesiske økonomi. Kina er blevet verdens største faBRIK ikke blot fordi det er et akronym
9
Amadeo, Kimberly, What Exactly Was The Bailout Bill? About
10
US Debtclock
11
Brøndum, Peter, USA’s Udfordringer, 2012, fig. 3.6, s. 139.
12
Bilag C
13
Fisher, Max, This surprising chart shows which countries own the most U.S. debt, Washington Post, 2013
14
Scissors, Derek, U.S. China Trade. Don’t Let The Numbers Fool You, Heritage, 2013
15
Sedghi, Ami, China GDP: how it has changed since 1980, The Guardian, 2012
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
6
på Kina som et medlem af BRIK-landene, men fordi Kinas produktionsevne langt overgår den amerikanske,
hvilket ses på landets betalingsbalance, som i 2013 Q3 havde et overskud på knap 40 mia. dollar.
16
Men
trods Kinas imponerende vækst og betalingsbalance, for ikke at glemme de over 1 trillion dollar, som USA
har til låns på omkostningsfulde renter, er USA’s BNP
17
stadig langt højere end Kinas
18
, hvilket vidner om, at
USA stadig er med i kampen. Et andet økonomisk mål, som er ret sigende for sammenligningen mellem
USA’s og Kinas økonomier, er arbejdsløsheden. Kina formår at opretholde en arbejdsløshed på blot 4%,
sammenlignet med USA’s 7% (2013).
19
Et interessant men ofte overset økonomisk mål er bæredygtighed og energi, som er en klar faktor når man
snakker Kinas potentielle økonomiske overhaling af USA. I december måned 2012 oversteg Kina USA med
knap 6,12 mio. tønder olie pr. dag (bpd), over USA’s 5,98 bdp dog importerede USA mest i løbet af hele
året, men energigiganter forventer, at USA vil blive mere eller mindre uafhængige af energiimport i 2030
grundet gas-reserver indenlands, som vil reducere den samlede energi-import med 70% inden 2030, og at
Kina vil overstige USA i olieimport i 2017. Det forudsiges desuden, at Kina kan forvente en større
energiregningen grundet deres importafhængighed, som vil stige fra de nuværende 6% til 20%. Energi-
giganten Exxon Mobil forudser desuden en stigning i olie- og naturgasproduktionen på 45% inden 2040,
som vil resultere i, at USA ligefrem vil blive en eksportør af energi omkring 2025, grundet bl.a.
energieffektivisering af transport.
Fordelene er til at glæde sig over, i hvert fald fra et amerikansk synspunkt. Med fuld energiuafhængighed
samt en ekstra eksportkilde, kan USA se frem til en forbedring på betalingsbalancen, alt i mens Beijing
tørster efter atter mere olie, hvilket bl.a. ses på investeringerne i energi i lande som Australien og Canada,
og det forventes desuden at landet vil forsøge at sikre sig olie i lande som Sudan og Angola.
20
Forskellene på de to massive økonomier kan også anskues gennem den internationale økonomis tiltro til
dem. Det er en almen kendsgerning at USA’s valuta dollaren har været dominant som finansiel reserve i
det internationale markedssamfund, som tillader USA at handle og låne i deres egen valuta, men med den
kinesiske økonomis fremgang kan yuan’en
21
måske komme til aten rolle som valutareserve, men vil ikke
overtage dollaren lige foreløbig.
22
Fortalere for den amerikanske dollar vil argumentere for at et eventuelt
skifte blot vil have en svag virkning på det amerikanske marked. Det er sandt, at amerikanske selskaber ville
16
Mingxin, Bi, China reports Q3 surplus in international balance of payment, Xinhuanet, 2013
17
Bilag D
18
Bilag E
19
Bilag F
20
Fensom, Anthony, The Shift: America’s Energy Boom, China’s Energy Need, The Diplomat, 2013
21
Kinesisk møntfod
22
Mauldin, John, China’s Renminbin Is Well On Its Way to Becoming A Global Reserve Currency, Business Insider, 2013
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
7
være tvunget til, at tage højde for valutakursernes risikofyldte natur, men dén udfordringer har mange
udenlandske selskaber jo allerede forceret, så den eneste egentlige negative bivirkning vil være, at statens
lån vil blive dyrere. Hvis den kinesiske yuan stiger tilstrækkeligt i værdi, til at blive en valutareserve, vil det
hjælpe USA med at få styr på deres årlige underskud, som siden krisen i er blevet reduceret med
58%
23
, som kan føre til en bedre betalingsbalance, da USA’s valuta mister værdi og dermed ikke kan
importere så mange kinesiske varer.
Konklusion delopgave 1
USA’s økonomiske historie siden 1979 tegner et billede af en økonomi, som trods imponerende
produktionsevne i form af verdens største BNP og en udmærket BNP-vækst, alligevel kæmper med finansiel
ustabilitet. Tre finansielle kriser gik forud for den nuværende finanskrise, som betegnes som den værste
finansielle krise siden 1929. To krige og en enorm redningspakke senere står USA med en gæld på over 17
trillioner dollar, og værre bliver det når USA så småt indser, at den kinesiske økonomi er lige i hælene på
dem. Kinas gennemsnitlige vækst siden 1979 på over 10% slår USAs slingrekurs, og amerikanernes
enormer import af kinesiske skubber kineserne frem og dem selv tilbage. USA’s handelsunderskud med
Kina er gået fra små 6 mia. dollar i 1985, til 83 mia. dollar ved årtusindeskiftet, og endelig til 267 mia. dollar
i 2013, modsat Kinas positive betalingsbalacne på 40 mia. dollar i 2013. Den kinesiske arbejdsløshed er
siden 1980 gået fra 4,9% til i dag 4%, alt i mens USA flere gange har nået op til 10% - allerværst 10,8% i
1982. Men det er ikke kun en trist kærlighedshistorie for USA, eftersom landet hurtigt bevæger sig mod
energiuafhængighed allerde i 2030, og vil oveni købet blive eksportør, i mens Kinas importafhængighed
stiger fra 6% til 20%. Slutteligt kan de overordnede økonomiske tendenser ses valutakurserne, som
vidner om, at den kinesisk yuan får evnen til at agere valutareserve. Den kinesiske vækstmaskine lader til at
være ustoppelig, og betragterne man nøgletallene er det svært at tro andet end at Kina kommer til at
overtage USAs rolle som økonomisk supermagt inden længe.
2. Undersøg årsagerne til de fundne resultater i opgave 1.
Kina og USA bevæger sig altså i forskellige retninger, og man kan med rette sige, at årsagerne til dette ikke
er så firkantede og sammenlignelige, som man kunne tro. Naturligvis findes der forklaringer på
tendenserne, som anvender simpel matematisk og økonomiske logik, men ønsker man for alvor at forklare
årsagerne til Kinas og USAs økonomiske udviklinger, er man nødt til at separere dem og se dem i forskellige
kontekster. Helt konkret betyder det, at USA og Kinas økonomiske forskelle ikke kun kan forklares gennem
23
Kenny, Charles, China vs. the U.S.: The Case for Second Place, 2013
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
8
økonomisk teori, men i stedet må anskues ud fra et perspektiv om strategi, ideologi og statslig struktur,
såvel som et snært af grundlæggende filosofiske retninger.
USAs kriser
Når man læser redegørelsen over USA’s økonomisk udvikling siden 1979, vil man hvis man sammenligner
med Kinas historiske udvikling bide mærke i, at USA er langt mere ustabil set fra et økonomisk
perspektiv selvfølgelig, idet landet har oplevet kriser i hvert eneste årti lige siden. USA’s økonomiske
slingrekurs skyldes i høj grad en faldende evne til at regulere. Et af de mest kendte eksempler er
afskaffelsen af Glass-Steagall akten fra 1933 også kendt som ’The Banking Act’, som ulovliggjorde for de
kommercielle banker at deltage i investeringsbankernes risiko-fyldte investeninger. Loven skabte også
Federal Deposit Insurance Corportion og Regulation Q, som henholdsvis garanterede bankindskud op til en
vis grænse og forbød bankerne at betale renter på anfordringsindskud
24
, og satte grænser for renterne på
andre former for indskud, den sidste af hvilken blev ophævet i juli 2011. Loven havde to formål, den ene af
hvilken var, at stoppe de mange bankkollaps efter Depressionen, i håb om at skabe tillid til det amerikanske
banksystem. Det andet var, som tidligere nævnt, at afskærme forbindelsen mellem kommercielle- og
investeringsbankerne anliggender, som man mente var årsagen til kollapset i 1929. Loven blev ophævet i
1999, og der er enighed i store kredse om, at ophævelsen var med til at starte den finansielle krise i 2008,
da de kommercielle banker nu frit kunne foretage risikobetonede investeringer med indlånernes penge.
Utroligt mange af disse penge blev investeret i såkaldte derivatives, eller på dansk afledte finansielle
instrumenter samt andre værdipapirer, hvilket svarede til at hælde benzin på bålet her refereres til
boligboblen som i forvejen brændte alt for kraftigt grundet alt for megen spekulation på Wall Street. Det
sidst søm i kisten for Glass Steagall var da investeringsbanker som Bear Sterns og Merril Lynch blev
overtaget af kommercielle banker som JP Morgen og Bank of America.
25
Boligboblen er naturligvis ikke kun forsaget af ophævelsen af Glass Steagall, men skal nærmere ses som et
udtryk for et finansielt system som i høj grad er udsat for spekulation, som florerer gennem store dele af
den amerikanske økonomi. Den tidligere nævnte IT-bobbel er ingen undtagelse. Når investorerne ser
muligheder for profit, er der intet til at stoppe dem i ’overinvestere’ indenfor et område i finans, det er jo
det, de lever af. USA er liberaliseret i stort set alle forstande at det økonomiske system i form af dens støtte
af laissez-faire princippet i kapitalisme, tilsyneladende også selvom deregulering fører til ustabilitet.
Modsætningen er, ikke overraskende, Kina. Kinesisk økonomi gennem de seneste tre årtier vidner om en
langt højere stabilitet, hvilket fremgår af første afsnit. Hvor USA har etableret sig som værende verdens
24
Indskud i et pengeinstitut som kan hæves uden varsel (på anfordring)
25
Glass-Steagall Act, Investopedia, 2013
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
9
førende økonomi, karakteriseres Kina ved deres imponerende evne til at opretholde en disciplineret
økonomisk kurs, samtidig med at de åbner deres økonomi op for resten af verden. Kina kan karakteriseres
som en udviklingsstat, hvori termet dækker over en lang række emner, men ikke skal forbyttes med
begrebet uland. I denne sammenhæng henviser udtrykket til stater, hvis statsræson er at fremme den
økonomiske udvikling, og som faktisk har held med det. Kernen i begrebet er at regeringen i det
pågældende land kan anvende sin magt til at fremme økonomiske og politiske særinteresser, og derved
holde hele samfundet på sporet, rent økonomisk. Med andre ord: En stat hvis interesse er at fremme sin
økonomi via sine magtmidler. Udtrykket den hårde stat er også anvendeligt, men dog skal man passe på
med at forbinde udtrykkene med eksempelvis totalitære diktaturstyrer eller helvedstater’, da der ikke er
nogen bevidst sammenhæng. Kriteriet for udviklingsstaten er blandt andet autonomi, dvs. retten for staten
til at bestemme sine egne love, uden at få dem påtvunget af andre. Oversat til noget mere forståeligt,
betyder det, at staten skal have selvstyre.
26
Tæt knyttet til udviklingsstaten, taler man også om, at Kina er en konkurrencestat, som kan karaktiseres ved,
at statens interesser er at opretholde konkurrencedygtighed for at sike velfærdet. Konkurrencestaten er
det overordnede term i spørgsmålet om årsagerne til Kinas økonomiske fremgang, og underlagt teorien
finder man mange strategier som tilsyneladende udvander begrebet, men ikke desto mindre er begrebet
anvendeligt som overordnet karakteristika af Kina.
27
Kina som konkurrencestat
Med dét på plads, er det forholdsvis simpelt at udligne hvorfor netop Kina som en konkurrencestat er i
stand til at udvikle sig med en sådan hast. Man har tit hørt folk omtale Kina i uvidenhed som værende et
kommunistisk diktatur, og selvom man kan være tilbøjelig til at give dem delvist ret i det sidste, kan det
blankt afvises at der skulle være tale om en kommunistisk stat i traditionel forstand. Der er en naturlig og
logisk sammenhæng mellem at være en udviklingsstat og at praktisere statskapitalisme, dvs. at lade staten
eje delvist eller helt ejerskab af virksomheder, herunder en sammensmeltning af den offentlige og private
sektor.
28
Det som allertydeligst adskiller statskapitalisme fra kommunism må siges at være statens ønske
om at kunne begå sig og trives i en kapitalistisk verdensorden, og hér er Kina et oplagt eksempel, som ses
på eksportallene. Kinas overordnede økonomiske succes skyldes i høj grad indikativ planlægning, altså en
langtidsøkonomisk planlægning som har skarpt fokus på at opstille nogle generelle mål og succeskriterier
for økonomien. Kritikere af denne model for statens rolle vil påpege, at staten er en hindring til global
konkurrencedygtighed og ideelle vilkår, da den begrænser markedets frihed, men det er derimod ikke
26
Skak, Mette m.fl, Fremtidens Stormagter, BRIK’erne I det globale spil, 2010, s. 51
27
Skak, Mette m.fl, Fremtidens Stormagter, BRIK’erne I det globale spil, 2010, s. 51-52
28
Skak, Mette m.fl, Fremtidens Stormagter, BRIK’erne I det globale spil, 2010, s. 56
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
10
tilfældet, som især kan ses på det faktum at statskapitalisme vinder indpas hos BRIK-landene (som Kina er
en del af) og andre lande, da disse lande klarer sig godt under den skarpe, globale markedskonkurrence,
hvilket vidner om at konkurrencestater som den kinesiske stat ikke er en begrænser, men en stimulator af
økonomien.
29
Alligevel vil liberalister nok stadigvæk være fortalere for frie demokratier, som Kina ikke just kan
karakteriseres som. Sagen er blot den, at lande som USA er for ineffektiv i sin politiske proces, og er
dermed handlingslammet i forhold til at indføre nødvendige reformer med henblik på at stimulere
økonomien. USA’s klassiske laissez-faire tilgang til økonomien bygger jo netop i høj grad på det, udtrykket
lægger op til lad det ske.
Modsætningsvis er den kinesisk økonomi i høj grad præget af at være utrolig effektiv og omstillingsvillig.
Den kinesiske regerings særtræk har gennem tiden været, at man har forsøgt at holde sig på forkant. Den
har kunnet være proaktiv og selektiv i sin udformning af globaliseringsstragierne. Kina har, modsat
demokratiske lande som USA, haft privilegiet at kunne bruge sine kræfter på at analysere globaliseringens
natur samt de trends, som historien har vist, frem for at tage stilling for eller imod den. Ideologisk kan man
finde kinas topstyrede autoritære system forkasteligt, men det har i dén grad vist sig fra en smuk side i kraft
af at være et moderniseringsparti med henblik på fremadrettet udvikling. Det har givet en hurtig
beslutningsproces samt mulighed for konsistens og langsigtet politik, som alt sammen er udarbejdet af
sagkyndige rådgivere altså en professionalisering og specialisering i dannelsen af kinesisk politik.
30
Med
andre ord er Kina en slags teknokrati, som frem for at opfatte politik som et spørgsmål om overordnede
mål og holdninger, ser det som et spørgsmål om konkrete, tekniske løsninger, og derfor er Kina i langt
højere grad end USA i stand til at tilpasse sine strategier i forhold til at maksimere det økonomiske udbytte,
som globaliseringen tilbyder. Man kan spørge sig selv, hvorfor kineserne finder sig i, ikke at have indflydelse
i form af stemmeret. Svaret ligger i staternes legitimiteringsgrundlag. KKPs
31
evne til at styre og regere
skyldes i høj grad en resultat-legitimitering, altså folkets ’godkendelse’ af den pågældende stat til at regere,
så længe der opnås resultater dvs. hovedsageligt beskæftigelse og den generelle økonomiske fremgang,
den formår at skabe. Dén form for legitimitet adskiller sig fra store dele af verden, herunder også USA, hvor
staten legitimiterer sin magt gennem en proces-legitimitering. Det er en anden måde at sige, at USA er
demokratisk. Magthaverne legitimiterer sig selv ved at de er valgt af folket gennem en demokratisk
proces.
32
En slående undersøgelse fra Gallup viser dog, at den amerikanske befolkning langt fra er tilfreds
29
Skak, Mette m.fl, Fremtidens Stormagter, BRIK’erne I det globale spil, 2010 s. 51
30
Skak, Mette m.fl, Fremtidens Stormagter, BRIK’erne I det globale spil, 2010, s. 218
31
Kinas Kommunistiske Parti
32
Skak, Mette m.fl, Fremtidens Stormagter, BRIK’erne I det globale spil, 2010, s. 57
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
11
med magthavernes indsats. Kongressens såkaldte approval-rating
33
er dykket til blot 9% i 2013, hvilket er
det laveste nogensinde. Siden 1974 har vurderingerne gennemsnitligt ligget på 33%, men faldene har bl.a.
været forstærket af finanskrisen i 08-09 og shut-down’en af regeringen i oktober 2013.
34
En utilfredshed, som kineserne ikke deler med deres regering. Det er i høj grad et spørgsmål om en statslig
ideologi og en filosofi en intuition eller tankegang som bygger på paternalisme dvs. at borgerne
opdrages med respekt for staten som formynder, ledsaget af den filosofiske retning konfucianisme.
Amerikanernes holdning til deres stat kommer i højere grad i form af patriotisme, som i højere grad er en
form for nationalisme altså en fædrelandskærlighed, dog med den liberale tankegang om staten som en
minimalstat.
35
Kinas globaliseringsstrategier & globale tilpasning
Det kan godt virke paradoksalt og modsigende ifht. statskapitalisme, men konkurrencestaten Kina lægger i
øjeblikket tungt ud med at deregulere, dvs. privatisering for at skabe markedsbaseret produktion, hvorved
staten bliver et serviceorgan for erhvervslivet. Igen adskiller statskapitalisme sig fra traditionel
kommunisme ved at reducere sig selv til at være for det frie markede, hvis det er hensigtsmæssigt for at
sikre eller højne levestandarden, hvilket antageligt er følgerne af økonomisk konkurrenceevne. Det er
derfor også logisk at Kina arbejder ud fra en antagelse om, at kilden til vækst må være gennem
investeringer, ergo er subsidier og protektionisme såsom EU og USAs landbrugsstøtte - ringe og dyre
metoder for en konkurrencedygtig økonomi
36
, som taler imod fænomenet om komparative fordele og
erstatter det med den moderne teori om konkurrencefordele, dvs. firmaers evne til producere varer og
services billigere end konkurrenterne, hvilket er, hvad Kinas økonomi trives gennem verdens produkter er
made in China.
Alligevel er protektionisme ikke et fy-ord i Kina. En anden årsag til Kinas konkurrencedygtighed og dermed
høje vækst er nemlig, at staten anvender Skjold-strategien eller selektiv integration. Strategien omhandler
en adskillelse af visse økonomiske områder fra fri konkurrence for at skabe ideelle vilkår for erhvervslivet i
form af social og økonomisk sikkerhed og økonomisk fleksibilitet
37
, altså en variant af flexicurity
38
som vi
kender det fra Europa, særligt indenfor bl.a. landbrug, hvor landbrugsstøtten er underlagt lønfleksibilitet.
33
Offentlig undersøgelse hvor de adspurgte skal tage stilling til, hvorvidt de godkender kongressens indsats og arbejde
34
Congressional Approval sinks record low, Gallup, 2013
35
Skak, Mette m.fl, Fremtidens Stormagter, BRIK’erne I det globale spil, 2010, s. 57
36
Skak, Mette m.fl, Fremtidens Stormagter, BRIK’erne I det globale spil, 2010, s. 53
37
Skak, Mette m.fl, Fremtidens Stormagter, BRIK’erne I det globale spil, 2010, s. 54
38
Flexicurity generelt, Beskæftigelsesministeriet, 2013
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
12
Når man taler om Kinas konkurrenceevne på det globale marked, skyldes det også i høj grad landets
stigende involvering i internationale organisationer som fører til en liberalisering af udenrigshandelen. Kina
søger at ’overinvolvere’ sig i det internationale samfund for at kunne præge udviklingen til kinesisk fordel,
bl.a. ved deres intræden i WTO’s
39
G20
40
, som efter den amerikanske finanskrise har overtaget den
storpolitiske styring af verdensøkonomien. Målet med ’Den åbne dørs politik’ er at blive globalt
konkurrencedygtig og vinde indpas hos andre nationer i håb om at hale ind på teknologimarchen. Politikken
indebærer desuden en stor handelsliberalisering, som særligt kommer til udtryk gennem store
nedskæringer af toldsatser op igennem 1990’erne, hvor man bl.a. fjernede statsejede monopoler og
privatiserede stort set al udenrigshandel. Overordnet set har Kinas samarbejde med NGO’er, af hvilke Kina
havde medlemskab i hele 1163 i 1997, resulteret i en øget import, nærmere sagt verdens tredjestørste, og
landets valutareserver er femdoblet på fem år. Den stigende valutareserve har styrket importen gennem en
slags forbrugerkredit til USA ved køb af USAs værdipapirer. Ikke alene leverer Kina billige varer til Vesten,
men som en anonym amerikansk økonom har kommenteret, ’de betaler alle regningerne, og hvert øjeblik
kan de ombestemme sig (...) Leverandørkredit, det er det, disse asiatiske lande yder (...) og kunden er den
amerikanke forbruger’,
41
som altså vidner om, at USAs afhængighed af bl.a. kinesernes penge vil sikre
amerikansk import af kinesiske varer, og dermed kan man sige, at Kina for alvor er i lommen på USA.
Alligevel tyder noget på, at afhængigheden er gensidig. Kinas mål om at tiltrække sig udenlandske
investorer og firmaer er ikke blot for handelens skyld, men lige så meget for at vinde sig adgang til
advanceret teknologi fra udlandet, af hvilken Kina haler bagud på. Håbet i denne strategi er at tiltrække sig
investorer med teknologi til Kina via særlige økonomisk zoner eller SEZ’er, som er attraktive zoner med
specielle økonomiske politikker og fleksible statslige foranstaltninger, som giver særlige fordele for
udenlandske investorer i form af skattefordele, og som ikke er underlagt statskapitalisme men derimod de
frie markedskrafter.
42
Man håber på, at partnerskabet med internationale investorer vil medføre en
spredning af teknologi til hele Kina og få landet med i den globale teknologimarch.
43
Og approprox teknologimarch, er det ikke helt ligegyldigt i sammenligningen af USA og Kina. Alt i mens
Kinas fokus på konkurrencedygtighed og global handel bygger på en benhård indsats fra statens side, som
ofte er på bekostning af velfærden i lande (som jeg vil komme ind på senere), hviler store dele af USA’s
økonomi på et solid grundtlag, nemlig IT- og teknologiindustrien. Den anden-største driver til USA’s
39
World Trade Organisation
40
About G20, Group of Twenty, sammenslutning af finansministre og nationalbankdirektører fra de vigtigste industri-
og ulande
41
Skak, Mette m.fl, Fremtidens Stormagter, BRIK’erne I det globale spil, 2010, s. 222
42
Special Economic Zone SEZ’s, Understand China
43
Skak, Mette m.fl, Fremtidens Stormagter, BRIK’erne I det globale spil, 2010, s. 223
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
13
genoprejsning efter finanskrisen i var IT- og informationsindustrien, som stod for 15,5% af det
økonomiske output i 2006, og var steget med 4,9 procentpoint i 2010. IT industrien dykkede kun 2,5% i
2009, men ifølge IT Industry Business Confidence Index viser IT-industrien sig til at være letpåvirkelig af
ydre, globale faktorer og økonomisk usikkerhed.
44
Det er i denne sammenhæng også værd at inddrage USA som miljø for enorme selskaber, og hvordan det
bevirker landets evne til at bevare sin status som økonomisk frontløber trods de problemer, der tidligere er
blevet omtalt. USA er ikke kun pionerland for IT-selskaber, men for en utrolig bred skare af selskabstyper.
Af verdens hundrede største selskaber, befinder 32 af dem sig i USA, af de 500 største Fortune Global 500
- befinder 132 af dem sig i USA, svarende til 26,4%, altså over en fjerdel.
45
USA’s joblandskab
Økonom Enrico Moretti udpeger i sin bog, The New Geography of Jobs, at store selskaber er hoveddriven til
økonmien, da de danner rammerne for små selskabers dannelse, og dermed indirekte skaber jobs i form af
disse. USAs status som hjemland for 132 af verdens 500 største selskaber er altså en form for jobsikring.
Moretti eksemplificerer dette fænomen med bl.a. det sociale netværk og boomende informations-gigant,
Facebook, hvori han fremhæver, at selvom Facebook kun ansætter små 1500 arbejdere, er der blevet skabt
mindst 53 000 job i form af app-udviklere samt yderligere 130 000 forretnings-relaterede jobs med
tilknytning til det sociale netværk. Og for at blive ved IT-industrien benævner han også IT-giganten Apple,
som ansætter omkring 12 000 i selskabets hjemby Cupertino, men at yderligere minimum 60 000 job bliver
skabt i området i forbindelse med Apples tilstedeværelse.
46
Amerikanernes pioner-status indenfor
innovation og forretning er i det hele taget uden lige, i hvert fald sammenlignet med kineserne, hvilket bl.a.
ses på USA’s status som førende når det kommer til universiteter, hvor seks ud af verdens ti bedste
universiteter findes i USA, i mens man skal helt ned til nr. 46 for at finde et kinesisk universitet.
47
Konklusion delopgave 2
USA’s økonomiske ustabilitet har lige så meget at gøre med konkrete reformer som af mangel på samme.
De-regulering har, sammen med en gennemsyret liberalt finanssektor, ført til ustabilitet i økonmien, som
ifølge historiens gang viser sig at være et gentagende fænomen. Imens USA kæmper, arbejder Kina ud fra
modellen om udviklingstaten og konkurrencestaten, hvis mål henholdsvis er, at åbne sig op for det globale
44
Badkar, Mamta, The 5 Industries Driving The American Recovery, Business Insider, 2013
45
Fortune Global 500, CNNMoney, største 500 selskaber i verden rangeret efter omsætning
46
Tamny, John, Sorry Class Warriors, Small Businesses Are Not The Backbone Of The U.S. Economy, Forbes, 2013
47
QS World University Rankings 2013, QS Top Universities, liste over de bedste universiteter i verden baseret på over
30 kriterier, grupperet efter bl.a. research, læring, infrastruktur og innovation mm.
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
14
marked samt at skabe ideelle vilkår for handel i samme, hvilken den kinesiske stat er i stand til via
statskapitalistiske metoder som indikativ planlægning. Ved at være i stand til at være proaktiv og selektiv
kan den kinesiske stat nøjes med at forholde sig til, hvordan de ideelle markedsvilkår opnås, i modsætning
til USA, hvis liberale statsideologi og laissez-faire tilgang til markedet har vist sig at være ineffektivt med
henblik på økonomisk bedring. Kinas teknokratiske beslutningsmetoder bliver muliggjort gennem en
resultat-legitimisering, som skyldes en paternalistisk mentalitet og konfuciansk filosofi, i mens USAs
beslutningstagere er handlingslammet grundets den politiske polarisering af det politiske system, som
ifølge deres egen befolkning dårligt nok formår at proces-legitimisere sin magt. Kinas beslutningsproces har
muliggjort indførelsen af en række globaliseringsstrategier, heriblandt Kinas åben dør-politik, hvor landet
har rullet den røde løber ud for international investering gennem særlige økonomiske zoner, SEZs, som,
udover at øge beskæftigelse og vækst, har til formål at tiltrække højteknologiske selskaber til landet, i håb
om at teknologien vil spredes til resten af landet og dermed få Kina med på teknologimarchen, samt Kinas
indtræden og ’overinvolvering’ i tusindvis af internationale handels-NGO’er. Og selvom USAs situation ser
sort ud i form af bl.a. gældskrisen som fremgår af først delopgave, er USA stadig i stand til at opretholde et
højt BNP, hvilket skyldes innovative IT-selskaber samt de talrige milliardselskaber, som landet er hjemsted
for, hvilket ifølge Enricco Moretti fører til dannelsen af endnu flere arbejdspladser gennem små selskabers
dannelse.
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
15
3. Diskuter Kinas udenrigspolitiske ambitioner og om USA er ved at
tabe ’den guleretrøje’ i international politik til Kina
Der er ingen tvivl om, at de økonomiske trends, som vi har vidnet de seneste årtier, peger på Kina som
værende suveræn i forhold til at tilpasse sig i kraft af sin effektive styreform og sagligt baserede
globaliseringsstrategier som fremkommer heraf. Landets interesse synes utvivlsomt at være økonomisk
fremgang og overlegenhed, men det mere indviklede spørgsmål er, hvorvidt Kina ønsker overlegenhed i
bred forstand; hvorvidt Kina ønsker enten at overtage USAs rolle som verdens dominant i en unipolær
verdensorden, eller blot at komme på ligefod eller noget helt tredje. Og uanset hvad, er det også oplagt
at diskutere, hvorvidt USA står til at miste supermagtstatus eller ej.
Komplicerede problemstillinger kalder på kvalificerede svar. Ekspert Rasmus Wendt peger på Kina som
værende en enorm vigtig spiller i det internationalle skakspil. Ifølge Wendt skubbes den globale
magtbalance mod Østasien, hvor forklaringen ligger i den store ekspansive vækst fra Asien, USA’s svækkede
magtposition samt et mangedelt EU uden evne og vilje til at agere som én samlet supermagt. Wendt
henviser til analytikernes vurdering af USA som fortsat supermagt, som omtaler en langvarig demontering
af USAs hegemoniske magt og dermed afslutning på den unipolære verdensorden. De begrunder vurdering
ud fra USAs økonomiske krisetilstand, samt deres mangende evne til at skabe stabilitet i Irak og Afghanistan,
hvilket begge peger på en nation, som ikke overholder kriterierne af en supermagt. I tilfælde af en sådan
demontering rejser Wendt spørgsmålet om, hvordan verdens magtbalanceordning kommer til at se ud, da
der vil være brug for økonomisk og politisk stabilitet for at undgå krig og konflikt.
48
Ifølge Wendt peger diverse analytikere i flere forskellige retninger. Der bliver bl.a. talt om en non-polær
magtbalance i en postamerikansk verden, som både vil være forsaget af Amerikas tilbagegang, men også de
andres fremgang, altså lande som BRIK-landene, herunder Kina. Men trods spådomme om USAs ’decline’,
vil analytikerne ikke afvise en tilbagevenden af et bipolært verdenssamfund, hvori man ser to
grundlæggende versioner af dette: Partnerskab eller fjendskab, hvor fjendskab omtales som værende en
tilbagevenden til Sovjet-USA rivaliseringen under Den Kolde Krig, og partnerskab menes som et
geoøkonomisk samarbejde bygget på interdependens mellem landene i et plussumsspil. Her er det oplagt
at se på, hvad der faktisk taler for at Kina skulle blive en ny supermagt.
49
48
Wendt, Rasmus, Kina siger nej tak til supermagtstatus, Ræson
49
Wendt, Rasmus, Kina siger nej tak til supermagtstatus, Ræson
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
16
Kinas ambitioner
Kinas ambitioner generelt ligger i høj grad indenfor landets grænser. Udenrigspolitisk kan andre ambitioner
ses på landets voksende tilstedeværelse i bl.a. Afrika, men også i Canada og Australien, og snart Sudan og
Angola, som fremgår af redegørelsen, men disse synes at være sekundære, når man ser på, hvor Kina
faktisk har deres fokus. Kinas altoverskyggende politiske dagsorden er høj grad karakteriseret ved, at det
nationale er i centrum. Som det fremgår af Wendts analyse, går dagsordenen ud på, at skabe et stabilt og
stærkt Kina gennem økonomisk og politisk stabilisering. Hvis Kina skulle konkurrere med USA om global
magt, ville det forstyrre det nationale fokus. Desuden har Kina reelt ingen inte resse i mange af USAs
anliggender, Israel-Palæstina konflikten, eller dikatoren Mugabe i Zimbabwe, som Wendt danner eksempel
med.
50
Vigtigheden af denne stabilitet er meget tydelig, set med historiens øjne. Studenterbevægelsen i 1989 var
forsaget af netop bl.a. økonomisk ustabilitet, og det er nærmest blevet en nøglesætning i kinesisk politik, at
økonomisk vækst er afgørende for politisk stabilitet og paternalismens overlevelse, som de n
kinesiske stat er svært afhængig af, og derfor er kinas udenrigspolitiske ambitioner ikke supermagtstatus. I
det givne fald, at det faktisk var en mulighed, vil det være for stor en omvæltning for Kina, da titlen
medfører et væld af ansvar, som Kina er bedre tjent uden. Dermed ikke sagt, at Kina ikke har internationale
interesser. Tvært imod. Det er, ifølge Wendt, lettere at være et udviklingsland end en af supermagterne,
fordi Kinas handelspartnere til tider er diktatorer. Derfor lyder kritikken, at Kina ikke har nogen ’’nedre
grænse’’, men denne kritik preller af på Kina ifølge Wendt, dels fordi supermagten USA også har sine egne
samarbejder med diktatorer, og dels fordi det er i tråd med Kinas princip om ingen indblanding. Kort fortalt
betyder alt dette, at Kinas rolle som boomende udviklingsland vil blive undermineret, hvis Kina begynder at
tage skridtene mod status som supermagt, da det fjerner landets evne til at rette sit fokus indadtil, som
historisk set er en streng nødvendighed for opretholdelsen af politisk stabilitet i Kina.
Bertel Heurlins analyse af Kinas ambitioner peger i samme retning.
51
Konkret siger han, at kinesernes
modsætning til den amerikanske drøm er så markant anderledes, at den ikke kan eksporteres til resten af
verden, som amerikanernes kan. Helt konkret omhandler drømmen meget af det, som Wendt også omtalte:
En kinesisk dagsorden, som går ud på at skabe et stabilt og stærkt Kina, hvortil Heurlin tilføjer at Kina skal
være korruptionsfrit, og få styr på den alvorlige forurening. Heurlin fremhæver Kina som værende det land i
verden med bl.a. største produktion, næststørste økonomi, største militære styrker og største eksport, og
at landet ledere har deltaget i topmøder med amerikanske ledere, men afviser alligevel, at der skulle være
50
Wendt, Rasmus, Kina siger nej tak til supermagtstatus, Ræson
51
Heurlin, Bertel, Kina drømmer ikke om at blive supermagt, Berlingske
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
17
tale om at verdens lederskab er overladt til et såkaldt G2. Det er ikke sådan, den kinesiske ledelse ser på
det.
52
Wendt støtter op om dette i sin analyse, hvor han dog alligevel konstaterer, at Kinas og USAs ledere
mødes to gange halvårligt i form af den såkaldte Strategic Economic Dialogue for at diskutere reformer og
finde løsninger på den økonomiske situation, hvilket adskillelige amerikanske kommentatorer har ønske
udvidet til også geopolitisk samarbejde altså med andre ord et G2. Wendt konkluderer dog, ligesom
Heurlin, at den kinesiske analyse af den den gl obale situation ikke ser Kina som værende en
supermagt i den globale verdensorden, men nærmere ser verdensordenen ihht. beskrivelsen ’’one
superpower, many great powers’’, hvor altså USA står i spidsen som den eneste supermagt, i mens Kina
ikke skiller sig ud, men nærmere kan sammenlignes med de mange andre stormagter i verden.
53
Dermed ikke sagt, at Kina ikke ønsker at ændre på denne one superpower, many great powers-situation.
Vist er det en klar udenrigspolitisk prioritet for Kina, at sikre sig adgang til energi og råstoffer, ligesom det
er vigtigt for landet at tiltrække sig attraktive investorer med henblik på teknologisk udvikling. Som tidligere
omtalt, er den indenrigspolitiske stabilitet det ypperste mål at tilstræbe, men indenrigspolitiske tiltag er
ikke den eneste måde, hvorpå Kina kan påvirke stabiliteten. Foruden Wendts teori om Kinas ønske om
USA’s fortsatte status som supermagt, teoretiserer han også om et Kina, som ønsker en mere multipolær
eller endda non-polær verdensorden. En tydelig udenrigspolitisk prioritet for Kina er at bidrage til dannelse
af et stærkere international system i form af FN, som kan begrænse USAs magt og fastsætte en
international verdensorden, som er præget af multilaterale beslutningsprocesser frem for USA’s
hegemoniske magt, som i dag er tungen på vægtskålen. Målet er ifølge Wendt at agere som modvægt til
vestens såkaldte imbedded-liberalism
54
, altså det modsatte af den kinesiske statslige forankring som er
nævnt i analyseafsnittet, såvel som indførelsen af en international valutareserve, som kan bruges i
handelen med statsobligationer. Økonomisk set er målet at sikre kineserne mod den fallende dollarkurs, da
Kina har enorme værdier i dollaren, som fremgår af redegørelse, men målet har også en mere aggresiv,
USA-fjendtlig karakter, da Kina (og resten af BRIK-landene for den sags skyld) også søger at fratage USAs
unikke position som det eneste land med et internationalt betalingsmiddel. Wendts analyse varsler dog, at
hvis Kina går enegang med denne anti-amerikanske kurs, kan landet risikere at blive isoleret, men han ser
en mulighed for, at Kina kan udføre denne strategi i samarbejde med BRIK-landene for at fremstå ’moderat’.
Desuden vil det formentlig gavne Kina-Rusland-Indien samarbejdet, som skal sikre, at Rusland og Indien
52
Heurlin, Bertel, Kina drømmer ikke om at blive supermagt, Berlingske, 2013
53
Wendt, Rasmus, Kina siger nej tak til supermagtstatus, Ræson, 2010
54
Forankret liberalisme
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
18
holder sig fra USA, og bliver på Kinas ’side’, om man vil. Det handler om at fremstå som et firkløver, som
Wendt beskriver det.
55
Heurlin er i store træk enig med Wendts analyse af Kinas internationale politiske strategi:
’’Det gælder om at holde USA stangen, men samtidig at stå på god fod med den eneste supermagt. Sådan
ser Kina på relationerne: USA er fortsat enesupermagten.’’
Kina er altså nødt til at forholde sig relativt anonym ifht. sine planer om at vippe USA af pinden. Det er en
ambition som sigter at styrke Kina indefra, men Heurlin mener, at amerikanerne føler sig truede. USA har
en fordel ved, at være allierede med et væld af asiatiske lande, herunder Japan, Vietnam, Filipinerne og
Indonesien for at nævne nogle af de største, og derfor mener Heurlin, at Kina er dybt bekymrede for, at
amerikansk hegemoni vil kunne påvirke disse asiatiske naboer til Kina, på en måde som vil isolere og
indæmme Kina og USA kan meget vel forsøge at etablere modalliancer rette mod Kina, hvis Kina ikke ’står
på god fod med den eneste supermagt’, som det beskrives.
56
Hvis Kina kan opretholde en sober tone over USA, samtidig med at de vægter magtbalancen længere over
mod Asien, vil Kina altså være i stand til fortsat at opretholde deres økonomiske fremmarch, som vil blive
lettere i takt med, at magtbalancen bliver mere multipolær.
55
Wendt, Rasmus, Kina siger nej tak til supermagtstatus, Ræson 2010
56
Heurlin, Bertel, Kina drømmer ikke om at blive supermagt, Berlingske, 2013
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
19
Hvad Kina ikke kan
Naturligvis er der meget, som taler for, at Kina kan blive en potentiel supermagt, særligt det økonomiske
aspekt lader til at være det mest oplagte argument for Kin as supermagtstatus. I mens Heurlins og Wendts
analyser peger i retningen af, at Kina kan men ikke vil, erfarer tidl. vicedirektør i Verdensbanken, Sven
Burmester, at Kina på visse punkter ikke vil være i stand til at påtage sig rollen som supermagt.
Burmesters analyse er baseret på magtens fem vigtigste områder, navnligt militær, økonomi, politik, kultur
og moral. Modsat Wendt og Heurlin, for ikke at nævne økonomiens nøgletal, påpeger Burmester, at Kina
er ’økonomisk langt bagud’. Hans anekdotale beskrivelse af kinesisk udvikling vidner om en ekstremt hurtig
og effektiv erhvervssektor, som er i fuld sving med at genopbygge Kina til vestlig standard. Trods det
faktum, at Kina når USA’s økonomi om 15-20 år, vil den personlige indtægt stadig være så meget som fem
gange så høj i USA som i Kina, hvilket han finder uholdbart for at opnå kriterierne til supermagtstatus. Et
andet aspekt af sagen er at selv hvis kineserne opnår amerikansk velstand på individuel basis, vil det kræve
en flerdobling af verdensproduktionen, som atter vil forstærke miljøpåvirkningen og rådigheden over
verdens resurser
57
. Ser man tilbage på redegørelsen, vil man blive påmindet, at Kinas energiafhængighed i
form af bl.a. olieimport er stødt stigende. Med Kinas nuværende energiafhængighed, kan en stigende
velstand meget vel komme til at betyde at Kinas økonomi bliver påvirket.
Kulturelt og politisk ser Burmester Kinas evne til koalitionsdannelse med stor skepsis. Når vi taler om den
grundlæggende forstand af magt, vil det være urimeligt at sige, at Kina ikke har magt over andre, hvilket
bl.a. ses igennem Kinas evne til at overbevise andre lande om Kinas holdninger til Taiwan og Tibet, som er
stigende. Problemet ligger ifølge Burmester i, at Kinas politisk system ikke er en rollemodel. Han uddeler
roser til den kinesiske ledelse, hvis kompetente beaukraters evner til at stabilisere landet
er ’misundelsesværdigt’. Han vurderer Kinas teknokratiske skoling som værende et potentielt overlegent
alternativ til såkaldte ’vakelvorne demokratier’, men fremhæver alligevel, at det er utænkeligt at forestille
sig en verdensopinion som frem for et frit demokrati vil foretrække autoritære systemer som kinas, da
landets bløde magt
58
er meget begrænset af det.
Burmester er ikke alene om at tvivle på muligheden for, at Kina kan blive en supermagt. Professor i
politologi, Minxin Pei, sætter store spørgsmålstegn ved Kinas evne til at fortsætte jubelvæksten. Peis
præmis for, at Kina bliver den næste supermagt, er at Kina fortsat kan fremskrive supervækst. Pei erkender
Kinas imponerende vækst siden Deng Xiaopings reformer i 1979, men spår at samme grad af vækst på
57
Burmester, Sven, Kina bliver en stormagt, men ikke en supermagt, Information, 2010
58
Indirekte attraktive politiske og kulturelle værdier og institutioner, som man længes efter i stedet for at være
tvunget til ytringsfrihed, demokrati og frihed er gode eksempler herpå.
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
20
ingen måde er sikret, og at det sågar er sandsynligt at væksten falder betydeligt over de næste to årtier. Pei
begrunder sin tese gennem adskillelige faktorers snare forsvinden, særligt Kinas ubegrænsede adgang til
det globale marked, tilsidesættelsen af miljøomkostningerne og den høje opsparing. Men ikke mindst
fokuserer Pei på demografi/ældreklemmen, altså den voksende andel af ældre og pensionister i samfundet,
som rent matematisk er grundet Kinas stramme et-barnspolitik, som garanterer færre unge i forhold til
ældre. I tråd med Burmesters tese om Kinas ubæredygtige vækst-model, spår Pei, at Kinas
miljøødelæggelser lægger et pres på væksten, og at de samlede omkostninger for forurening vil stige fra
sine 8 procent af BNP i 2010 med 1,5% af BNP årligt, samt forværre nuværende tilstande. Endelig omtaler
Pei Kinas politiske begrænsninger, og i tråd med Burmesters teori om, at Kinas politiske system ikke er en
rollemodel, påpeger Pei, at ’’udøvelse af magt skal retledes af visioner, som har universel appel’’, og at
selvom Kina er økonomisk velstående, er de ideologisk konkurs.
59
USA forførende eller i forfald?
I mens teorien om Kinas udenrigspolitiske ambitioner om supermagt-overtagelse fra USA aflives, tegner der
sig stadig et billede af, at USA’s globale imperium svinder ind. Professor Stephen S. Cohen og professor J.
Bradford DeLong argumenterer i deres bog ‘ End of American Influence, What Happens When Other
Countries Have the Money’ for, at USA gældsætning kommer som en langsom men sikker
indflydelsesmæssig nedtur. Hele den økonomiske nedtur vil ifølge forfatterne føre til, at USA også mister
sin bløde magt:
’’Indflydelse mister man også; det at andre lande og folkeslag ønsker at kopiere og inkorporere ens ønsker,
idéer og måde at omgås hinanden på i deres egen levevis.’’
Hvori citatets omtale lyder som en mere jordnær form for indflydelse, kan tendensen sagtens hæves op på
et mere overordnet niveau: USA’s altoverskyggende krisetilstand og gældssætning har gjort landets
velstandsmodel invalid, og har begrænset den universelle appel til USA. Forfatterne argumenterer for, at
USA er gået fra at have været en mangeårig lang unormal nation til en nation som alle andre, som vil
komme som et chok, når amerikanerne indser det. De mener, at USA snart ikke længere bare kan ’ignorere
andre høfligt og diskret’. DeLong lægger tungt ud med at slå fast, at vi ikke blot er vidne til slutningen på
USA’s dominans, men også neoliberalismens ende, og påpeger desuden, at USA vil miste militær og
økonomisk magt på global plan, såvel som tabe innovationskraft, uddannelse og forskning. DeLong ser med
andre ord USA’s stadige status som supermagt som et udtryk for, at bl.a. amerikanerne selv endnu ikke har
59
Pei, Minxin, Kina er ikke en supermagt, Information, 2010
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
21
indset, at de er blevet ’normale’ måske af frygt for, at den nye multilateralisme fører til kaos og mangel på
en stærk leder.
Den diametrale modsætning til Delong og Cohen må siges at være Nina Hachigan, seniorforsker ved Center
for American Progrss, som i sin bog The Next American Century: How the U.S. Can Thrive as Other Powers
Rise giver udtryk for, at hun på ingen måde deler pessimismen. Hendes begrundelse er baseret på en cyklisk
analyse af historiens gang, som før har vist stærke tegn på, at USA stod til at miste supermagtstatus, men
som aldrig skete. Desuden peger hun på, at USA’s økonomisk vækstaftagning kun er relativ, og at andre
nationers hurtigt voksende økonomier ikke skal ses som magtpolitiske trusler, men som muligheder for
øget eksport og samhandel Hun ser altså udviklingen som et plussumspil, frem for en magtforskydning.
Hun afviser desuden at der skulle være tale om, at USA bare kan ’’ignorere hvad kineserne siger’’, da USA i
mange år har levet med, at Kina har spredt sine investeringer til bl.a
60
USA. I billedesprog påstår Hachigan,
at’’McDonalds, Budweiser og Burger King i årevis har været ejet af udlændinge’’, men at dette ikke har haft
nogen betydning for disse selskabers position i det amerikanske samfund.
61
Professor i internationale studier, Jonathan Adelman, støtter op om Hachigans grundlæggende påstand om
USA som vedvarig supermagt. Adelmans hovedpointer vinder dog sin gennemslagskraft gennem en
demontering af Rasmus Wendts teori om de andres fremgang. Adelman rejser spørgsmålet om, hvem der
skal udfordre USA om globalt lederskab, og afkræfter hurtigt idéen om, at et samlet EU skulle være i stand
til dette, da EU angiveligt har en arbejdsløshedsprocent på i gennemsnit 12% samt næsten ingen vækst.
Japan er, ligesom Kina, ved at imødegå et demografisk problem men en aldrende befolkning, og Rusland
mangler gennemslagskraft i form af sin ringe økonomiske profil samt absolut ingen blød magt.
Adelmans påstand er desuden, at USA forsat vil være verdens leder i årtier grundet landets klart største
bløde magt. Konkret fremhæves landet som værende det mest attraktive land for immigranter, og at USA
fører i den globale teknologimarch særligt den tidligere omtalte Sillicon Valley som værende hjemsted for
verdens største IT- og informationsselskaber som Google, Apple og Microsoft. I tråd med analysens omtale
af USA som værende hjemsted for verdens bedste universiteter, fremhæver Adelman de 17 ud af 20 bedste
universiteter som værende indenfor USAs grænser.
Og endelig afkræfter Adelman idéen om, at Kina skulle kunne rejse sig og blive den nye supermagt. Trods
imponerende fremgang i de seneste årtier står Kina overfor enormer interne problem i form af stor
fattigdom på landet, korruption, mangel på kreativitet og sociale lagindelinger. Desuden fremhæver han,
som Minxin Pei, Kinas enorme miljøproblemer, som angiveligt er ansvarlig for 1,2 millioner kineseres død
60
Rasmussen, Annegrethe, Hvem bliver den næste supermagt? Information, 2010
61
Rasmussen, Annegrethe, Hvem bliver den næste supermagt? Information, 2010
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
22
årligt. Adelmans sidste søm i kisten kan fint forbindes med Kinas ambitioner Det vil tage flere årtier før
Kina overhovedet har muligheden for at blive verdens supermagt, hvilket landets ledere selv indrømmer.
62
62
Adelman, Jonathan, Why The U.S. Remains The World’s Unchallenged Superpower, Forbes, 2013
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
23
Konklusion
USA’s økonomiske historie siden 1979 kan karakteriseres som en ubehagelig rutsjebanetur, modsat den
kinesiske som for alvor vidner om, at den sovende drage er vågnet fra sin søvn. I mens USA længe har
kæmpet med en trillion-gæld, lav vækst og beskæftigelse og et årligt underskud på hundrevis af milliarder
dollars, kan kineserne se tilbage på tiden efter Deng Xiaopings reformer med stolthed rent økonomisk i
hvert fald. USA sejler dog imod energiuafhængighed indenfor de næste få årtier, men den kinesiske
vækstmaskine lader alligevel til at være ustoppelig, og betragter man de økonomiske nøgletal lader det til
at den kinesiske yuan kan ende med at overtage dollarens rolle som valutareserve. Der er al grund til at tro
at den kinesiske økonomi vil overhale den amerikanske indenfor få årtier.
USA’s økonomiske ustabilitet skyldes i høj grad den gennemsyrede liberale finansektor, som staten har
formået at de-regulere yderligere i form af bl.a. Glass-Steagalls ophævelse, som af mange siges at være
årsagen til finanskrisen. I mens USA kæmper med gæld, underskud og lav vækst, arbejder Kina ud fra
modellen om udviklingsstaten og konkurrencestaten. Kina har gennem sit statsapparat været i stand til at
skabe ideélle vilkår for bl.a. økonomisk vækst og import og teknologisk vinding gennem teknokratiske
løsninger, og så endda problemfrit pga. den kinesiske mentalitet i form af paternalisme og konfucianisme,
som resultat-legitimiterer statens magt. Kina har rullet den rødeber ud for internationale investeringer,
særligt fra højteknologiske selskaber, som sammen med andre af verdens største selskaber er drifkraften i
den amerikanske økonomi igennem sin jobskabende effekt, som Moretti omtaler.
I lyset af de økonomiske udvikligner samt årsagerne dertil, vidner en bred vifte af ekspertvurderinger om
opdelte meninger om hvorvidt USA mister supermagt status. Til gengæld er der bred enighed om at Kinas
ambitioner ikke er, at blive en supermagt. Ud fra Wendts og Heurlins analyser kan det konkluderes at Kinas
ambitioner er at , many great powers-verdensorden, så de kan fortsætte med at fungere som konkurrence-
og udviklingsstat. Modsat Wendt og Heurlin afviser Burmester og Pei ideen om, at Kina overhovedet kan
blive en supermagt, grundet lav personlig velstand, demografiske problemer, en faldenede vækst og
manglende blød magt. Cohen og Delongs analyser peger på, at USA’s bløde magt er dalende pga.
neoliberalismens fald, som vil gå ud over innovationskraft, uddannelse og forskning, som er USA’s rygrad.
Hachigan og Adelman afviser dog tesen med begrundelsen, at andre voksende økonomiers vil føre til øget
amerikansk eksport og samhande, samt ideen om, at Wendts de andres fremgang skulle vippe USA af
pinden, da der ikke er nogen som kan overtage USA’s rolle som supermagt
Der er altså forholdsvis bred enighed om, at det ikke er Kinas ambition at blive verdens nye supermagt,
omend det bliver en mulighed eller ej. Der ses tegn på, at USAs supermagstatus svækkes, men også at der
ikke er nogen realistisk afløser, og derfor vil USA fortsætte som verdens supermagt.
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
24
Litteraturliste
Trykte Værker
Skak, Mette m.fl, Fremtidens Stormagter, BRIK’erne I det globale spil, Aarhus Universitetsforlag, 2010
Brøndum, Peter m.fl, USA’s udfordringer, Columbus, 2012
Hjemmesider
Amadeo, Kimberly, Savings and loans, About, 2013,
http://useconomy.about.com/od/grossdomesticproduct/p/89_Bank_Crisis.htm
Murse, Tom, Budget Deficit History, Budget Deficit by Year, About, 2012
http://usgovinfo.about.com/od/federalbudgetprocess/a/Budget-Deficit-History.htm
Beattie, Andres, Market Crash: The Dotcom Crash, Investopedia, 2013
http://www.investopedia.com/features/crashes/crashes8.asp,
Besøgt 10/12-2013
Beattie, Andres, Market Crashes: Housing Bubble and Credit Crisis (), Investopedia, 2013
http://www.investopedia.com/features/crashes/crashes9.asp,
Besøgt 10/12-2013
Amadeo, Kimberly, What Exactly Was The Bailout Bill? About, 2013
http://useconomy.about.com/od/criticalssues/a/govt_bailout.htm
Besøgt 11/12-2013
Glass-Steagal Act, Investopedia
http://www.investopedia.com/terms/g/glass_steagall_act.asp
Besøgt 13/12-2013
Congressional Approval sinks record low, Gallup, 2013
http://www.gallup.com/poll/165809/congressional-approval-sinks-record-low.aspx
Besøgt 13/12-2013
Flexicurity generelt, Beskæftigelsesministeriet
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Arbejdsret/Det%20arbejdsretlige%20omraade/Flexicurity.aspx
Besøgt 13/12-2013
About G2
http://www.g20.org/about_G20
Besøgt 13/12-2013
China’s Special Economic Zones (New Areas & SEZ’s), Understand China
http://understand-china.com/special-economic-zone-sez/
Besøgt 13/12-2013
Fortune Global 500, CNNMoney
http://money.cnn.com/magazines/fortune/global500/2013/full_list/
Besøgt 14/12-2013
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
25
QS World University Rankings 2013, QS Top Universities
http://www.topuniversities.com/university-rankings/world-university-
rankings/2013#sorting=rank+region=+country=+faculty=+stars=false+search=
Besøgt 14/12-2013
US Debtclock
http://www.usdebtclock.org/
Besøgt 14/12-2013
Artikler
Fisher, Max, This surprising chart shows which countries own the most U.S. debt, Washington Post,
http://www.washingtonpost.com/blogs/worldviews/wp/2013/10/10/this-surprising-chart-shows-which-countries-
own-the-most-u-s-debt/,
No. Ukendt, 10/10-2013
Scissors, Derek, U.S. China Trade. Don’t Let The Numbers Fool You, Heritage, 2013
http://blog.heritage.org/2013/02/11/u-s-china-trade-dont-let-the-numbers-fool-you/
No. Ukendt, 11/02-2013
Sedghi, Ami, China GDP: how it has changed since 1980, The Guardian
http://www.theguardian.com/news/datablog/2012/mar/23/china-gdp-since-1980
No. Ukendt, 23/03-2012
Mingxin, Bi, China reports Q3 surplus in international balance of payment, Xinhuanet
http://news.xinhuanet.com/english/china/2013-10/30/c_0.htm
No. 122, 30/10-2013
Fensom, Anthony, The Shift: America’s Energy Boom, China’s Energy Need, The Diplomat
http://thediplomat.com/2013/03/the-shift-americas-energy-boom-chinas-energy-need/
No. Ukendt, 15/03-2013
Mauldin, John, China’s Renminbin Is Well On Its Way to Becoming A Global Reserve Currency, Business Insider
http://www.businessinsider.com/renminbi-soon-to-be-a-reserve-currency-2013-9
No. Ukendt, 29/09-2013
Kenny, Charles, China vs. the U.S.: The Case for Second Place, Bloomberg Businessweek
http://www.businessweek.com/magazine/china-vs-the-us-the-case-for-second-place-html
No. Ukendt, 13/10-2011
Badkar, Mamta, The 5 Industries Driving The American Recovery, Business Insider
http://www.businessinsider.com/5-industries-driving-the-american-economy-2011-4#2-information-4
No. Ukendt, 2/05-2011
Tamny, John, Sorry Class Warriors, Small Businesses Are Not The Backbone Of The U.S. Economy, Forbes
http://www.forbes.com/sites/johntamny/2013/10/06/sorry-class-warriors-small-businesses-are-not-the-backbone-of-
the-u-s-economy/
No. Ukendt, 10/06-2013
Heurlin, Bertel, Kina drømmer ikke om at blive supermagt, Berlingske
http://www.b.dk/kronikker/kina-droemmer-ikke-om-at-blive-supermagt
No. Ukendt, 15/07-2013
Wendt, Rasmus, Kina siger nej tak til supermagtstatus, Ræson
No. 1, årg. 4
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
26
Rasmussen, Annegrethe, Hvem bliver den næste supermagt? Information, 2010
http://www.information.dk/224413
No. Ukendt, 13/02-2010
Adelman, Jonathan, Why the U.S. Remains the World’s Unchallenged Superpower, Forbes, 2013
http://www.forbes.com/sites/realspin/2013/11/24/why-the-u-s-remains-the-worlds-unchallenged-superpower/
No. Ukendt, 11/24-2013
Pei, Minxin, Kina er ikke en supermagt, Information, 2010
http://www.information.dk/224914
No. Ukendt, 19/02-2010
3.f 20/12-2013
Historie / Samfundsfag SRP
27
Bilag
Bilag A
Kilde: US Bureau of Economic Analysis
Link: http://www.multpl.com/us-real-gdp-growth-rate/table/by-year
Bilag B
Kilde: U.S. Bureau of Labor Statistics
Link: http://portalseven.com/employment/unemployment_rate.jsp?fromYear=1977&toYear=2013
Bilag C
Kilde: U.S. Census Bureau, Foreign Trade
Link: http://www.census.gov/foreign-trade/balance/c5700.html
Bilag D
Kilde: Tradingeconomics | World Bank Group
Link: http://www.tradingeconomics.com/china/gdp
Bilag E
Kilde: Trading Economics | World Bank Group
Link: http://www.tradingeconomics.com/united-states/gdp
Bilag F
Kilde: Trading Economics
Link: http://www.tradingeconomics.com/country-list/unemployment-rate