Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
0
Økonomiske bobler
Internationalt Økonomi A – Samtidshistorie B
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
1
Abstract
The study investigates if it is possible to spot an economic bubble and whether households, companies and
governments should and could be able to avoid these. First of all the concept and consequences of economic
bubbles are outlined whereupon explanations for how and why the Wall Street crash in 1929 and the financial
crisis in 2008 occurred. To find these answers literature, including newspaper articles, on the subject have been
read. The articles cover the most recent discussions on the problem whereas the text books aim to gain an
insight into the underlying economic theory and history.
The results show that human beings have a tendency to jump on the bandwagon when future prospects seem
unrealistically optimistic. We are simply not able to stay rational but are driven by “animal spirits”. This phe-
nomenon carries over to the stock market as well as the housing market. Borrowing plays a major role in an
attempt to afford the speculations on the stock and housing market. In addition to this companies choose to
undertake large-scale investments and tend to be less risk averse when they decide which projects to imple-
ment. With regard to the behavior of the governments and the crisis of 1929, it was not until the bubble burst
they chose to step in. On the contrary they seemed to be more willing to subsidize the ailing economy during
the financial crisis of 2008.
All in all, it is hard to say if we have learnt from the experiences of past crises. However, we might expect the
politicians to be willing to use economic policy actively in order to reduce the costs of the depression. On the
other hand we probably will not be able to resist the temptation to speculate about future profits.
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
2
Indholdsfortegnelse
Abstract ....................................................................................................................................................................1
..................................................................................................................................................................................2
................................................................................................................................... Error! Bookmark not defined.
1. Indledning .........................................................................................................................................................3
2. Problemformulering .........................................................................................................................................3
3. Metode .............................................................................................................................................................4
4. Hvad er økonomiske bobler? ............................................................................................................................5
4.1 Definition ........................................................................................................................................................5
4.2 Historiske, økonomiske bobler .......................................................................................................................5
5. Forklaring på økonomiske bobler .....................................................................................................................9
5.1 Generelt set up for økonomiske bobler .........................................................................................................9
5.2. Krakket på Wall-Street ...................................................................................................................................9
5.3 Boligboblen 2008 ......................................................................................................................................... 14
5.4 Sammenligning ............................................................................................................................................ 18
6. Lærer vi af erfaringerne? ............................................................................................................................... 19
7. Konklusion ..................................................................................................................................................... 20
8. Litteraturliste ................................................................................................................................................. 22
8.1 Hjemmesideadresser ................................................................................................................................... 22
8.2 Bøger............................................................................................................................................................ 23
9. Bilag ............................................................................................................................................................... 24
9.1 Bilag 1 .......................................................................................................................................................... 24
9.2 Bilag 2; tidslinje fra (finanskrisen) ............................................................................................. 25
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
3
1. Indledning
Ifølge problemformuleringen vil jeg tage udgangspunkt i fagene International Økonomi A og Samtidshistorie
B. Emnet er ”økonomiske bobler”. Et klassisk eksempel på en økonomisk boble er Wall-Street-krakket i 1929.
En lignende situation opstod med boligboblen i 2008, og i opgaven vil jeg undersøge baggrunden for netop
disse bobler. Økonomiske bobler påvirker i høj grad både borgere og virksomheder og hovedsagligt i en
negativ retning. Emnet findes interessant, da der er mange og især mange forskellige holdninger til, hvordan
man skal håndtere sådanne problemer. Da effekten af boblerne oftest er uønsket, vil jeg i opgaven komme
med en vurdering af, hvorvidt man kan tage ved lære af erfaringerne op til eventuelle fremtidige kriser. Det
vil jeg gøre ved først at redegøre for begrebet økonomiske bobler og derefter fortage en analyse af adfærden
hos borgere, virksomheder og regeringer op til krakket i USA i 1929 og 2008. Til det vil jeg bruge min litteratur
om Wall-Street krakket og Finanskrisen. Til sidst vil jeg komme med en konklusion ud fra de oplysninger og
resultater, som jeg er kommet frem til via min redegørelse, analyse og vurdering.
Kildehenvisninger vil blive angivet i slutningen af opgaven. Figurer og billeder vil være placeret løbende i
analysen. Som bilag er vedlagt en tabel, der viser arbejdsløshedsprocenten fra og en tidslinje over
finanskrisen i 2008, for at skabe et bedre overblik over selve opgaven.
2. Problemformulering
Kan man blive bedre til at spotte økonomiske bobler
Redegør for begrebet økonomiske bobler.
Fortag en sammenlignende analyse af adfærden hos borgerne, virksomheder og regeringer op til krakkene i
USA i 1929 og 2008.
Vurdér, om man fremadrettet kan tage ved lære af erfaringerne op til eventuelle fremtidige kriser.
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
4
3. Metode
I denne studieretningsopgave kombineres fagene International økonomi A og samtidshistorie B med det formål
at besvare problemformuleringen ovenfor.
Til dette har jeg valgt at benytte Samtidshistorie-bogen ”Det 20. århundreds verdenshistorie ”og bogen i
International økonomi A. Del. 1 2. udgave. Herudover anvendes andet materiale såsom dokumentarfilmen
”Sikke en fest” fra DR1, artikler fra Børsen, Politiken og nationalbanken.dk samt bøger om Wall-Street krakket i
1929 og om finanskrisen i 2008.
Jeg forholder mig kritisk til såvel mine bøger, artikler og dokumentar film. Det vurderes, at lærebøgerne er
pålidelige kilder som følge af deres egenskab som lærebøger. Derimod bør man være opmærksom på brugen af
artikler, da de kan være tendentiøse
1
. Artiklerne fra Nationalbanken ses dog som værende relativt pålidelige,
da de er skrevet af fagfolk inden for området og bl.a. med formålet at informere den danske befolkning om den
danske økonomiske situation.
Min tilgang til besvarelsen af problemformuleringens hovedspørgsmål: ”kan man blive bedre til at spotte
økonomiske bobler” følger en induktiv metode
2
. Dvs., jeg tager udgangspunkt i særtilfældene Wall Street-
krakket i 1929 og finanskrisen 2008 for så at komme med en generel konklusion på spørgsmålet.
1
Dvs., journalisten kan farvet af sine egne holdninger http://da.wikipidia.org/wiki/Kildekritik.
2
http://da.wikipedia.org/wiki/Induktion_(metode)
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
5
4. Hvad er økonomiske bobler?
4.1 Definition
3
En økonomisk boble opstår, når et produkt eller et aktiv bliver sat til en ualmindeligt høj pris.
Priserne starter med at være lave, men når de begynder at stige, har folk en forventning om, at
prisstigningerne aldrig vil få en ende. ifølge David Karsbøl starter en boble som regel med en god historie. Det
kunne f.eks. være, at huspriserne i 1990’erne reelt set var for lave. Da de senere begyndte at stige, havde folk
en forventning om at det aldrig ville stoppe igen
4
De økonomiske bobler har på en eller anden led været med til at slå luften ud af næsten hele
verdensbefolkningen. Når boblerne først brister, bliver de hurtigt efterfulgt af stigende arbejdsløshed og
økonomiske nedture.
4.2 Historiske, økonomiske bobler
Der har igennem flere 100 år været forskellige bobler, men dem vi især hører om i dag, er boblen, der bristede i
1929, IT-boblen i slutningen af 90’erne og bolig-boblen som bristede i september 2008. Disse kriser har alle
sammen været undervejs i længere tid.
Et historisk krak var Wall-Street krakket d.. 27. oktober 1929
I fem år havde Wall Street-børsen været centrum for en omfattende aktiehandel, som involverede
hundredtusindvis af mennesker over hele USA. Jo flere aktier folk købte, jo mere steg kurserne, og des mere
kurserne steg, des flere aktier blev der købt af folk.
Denne opadgående spiral, så helt ud til at værre uden nogen ende. Iveren var så stor, at folk i landet
efterhånden begyndte at frygte, at man måske ville løbe tør for dem. Der opstod investerings-trusts, som i dag
kaldes investeringsfonde. En typisk IT ‘er, havde aktier i 500 til 1000 forskellige selskaber, så når folk købte
aktier i en IT, købte de princippet en andel i afkastet fra en hel af række selskaber. Dannelsen af IT ‘er, betød, at
der tilsyneladende ingen grænse var for, hvor mange aktier der var tilgængelige.
5
I tiden op til krakket havde industrialiseringsprocessen præget USA.
I USA skete der en overgang fra landbruget til industrisamfund, hvor den industrielle revolution blev opfattet
3
”Stop boblen før den brister” af Pia Beck og David Karsbøl, Børsen.dk
4
Af David Karsbøl – Børsen – stop boblen før den brister.
5
Dagen der rystede verden - Wall-Street Krakket 29. oktober 1929 – Alex Woolf kap. 6 side 16.
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
6
som igangsættende for en vedvarende udvikling. I perioden 1850 – 1920 voksede USA’s befolkning fra 23 til
106 millioner, hvor man anslår, at ca. en tredjedel af væksten kom fra indvandringen, først og fremmest fra
Europa
6
.
Grundet den store befolkningstilvækst var der nu også flere mennesker til at blive sat i arbejde.
Bilproduktionen blev tredoblet mellem 1915 og 1925. I 1920 var der 8 millioner biler på de amerikanske veje,
og i 1930 var der det steget til 23 millioner. Industrien var altså i stærk fremgang, og i løbet af 1920’erne var
den amerikanske industri steget med 64 %. Brugen af olie og elektrisk kraft gav en voldsom stigning i
produktiviteten.
7
Det hele så ud til gå i den bedste retning for virksomhederne, heriblandt produktionen. Det
virkede derfor fornuftigt for befolkningen at investere i disse virksomheder. Siden arbejdsløsheden var
faldende, se bilag 1
7
, fik de flere penge mellem hænderne og dermed mulighed for at realisere ideen om
aktiekøb. Da boblen bristede, og krakket indtraf i 1929, vendte situationen, produktionen faldt og
arbejdsløsheden steg. Krakket på Wall-Street kom som en kæmpe overraskelse for de fleste amerikanske
virksomheder på grund af den gode fremgang op til, og fordi alle investerede i aktier i diverse virksomheder.
8
Mange middelklassefamilier sad også med stor gæld i årene op til krakket, da de var blevet lokket af reklamer
om forbrugslån. Disse forbrugslån var kommet helt ud af kontrol. Konsekvenserne af at have spekuleret på
børsen for den almindelige borger nedsatte også købekraften. Alligevel fortsatte virksomhederne stadig med
den daværende produktion, og bankerne blev med at yde lån til befolkningen, selvom de ingen penge havde på
hånden andet end gæld. Krakket skadede dog i sidste ende også banksektoren, bl.a. New Yorks to største
banker, Chase National Bank og National City bank, samt mange andre banker måtte i de løbende år se sig slået
ud af krisen
It-boblen i slutningen af 1990’erne blev forårsaget af IT-aktier, der blev alt for højt prissat, og af at økonomiske
agenter
9
havde alt for stor tillid til markedet. Størstedelen af økonomer og investorer overså fuldstændigt alle
faresignalerne.
Et af disse faresignaler var bl.a. den enorme gevinst, man kunne få ved salg af aktierne.
Alligevel mente mange at intet ville kunne gå galt. Det viste sig at være den forkerte antagelse, og korthuset
6
USA Industrialiseringsprocessen kap. 1 - Det 20. århundredes verdenshistorie
7
Side 30, Den store depression, i bogen årsager og virkninger – krak og depression
8
Side 31 Den store depression, i bogen årsager og virkninger – krak og depression
9
Dvs. investorer, borgere, virksomheder osv.
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
7
faldt efterfølgende sammen i den amerikanske IT-sektor, da den ekstreme vækst for computerne,
mobiltelefoner, kontorudstyr osv. begyndte at ebbe ud.
10
I foråret 2001 begyndte væksten i USA’s BNP at aftage, og det sidste puf kom under angrebet på World Trade
Center i New York den. 11. september samme år. Terrorangrebet trak gulvtæppet væk under en økonomi, der
i forvejen var på vej ned.
Da IT-krisens efterdønninger efterhånden ebbede ud, begyndte optimismen atter at tage fat, og steg kraftigt
frem til omkring 2006. Det indebar bl.a. kraftigt stigende boligpriser se figur 1. Samme tendens sås for
aktiekurserne i såvel 2008 og 1929.
I 2007 begyndte subprime-krisen i USA. De amerikanske banker var ikke blege for at låne penge ud til boligkøb,
dette gjaldt også til amerikanske statsborgere, der var mindre velbeslående. Bankerne gjorde derfor disse lån
ekstra interessante for lavindkomstfamilierne ved at sætte en lav rente i starten, hvorefter den senere skulle
sættes op
11
. Dette bliver beskrevet yderligere i afsnit 5.3:
10
International økonomi A Del. 1 den globale økonomi – IT-Krisen 200-2002
Henrik Kureer; International økonomi A-niveau – 2.udgave, del. 1 – Kapitel 1 side 19-26
0
5
10
15
20
25
1992K1
1993K1
1994K1
1995K1
1996K1
1997K1
1998K1
1999K1
2000K1
2001K1
2002K1
2003K1
2004K1
2005K1
2006K1
2007K1
2008K1
2009K1
2010K1
2011K1
2012K1
Tusinde kr. pr. kvm.
Kvartal
Figur 1: Ejendomspriser på boligmarkedet (kvartal)
Parcel-/rækkehus Ejerlejlighed
Kilde: Realkreditrådet, tabel BM010.
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
8
På grund af disse lave renter tog verdensøkonomien en skarp drejning i 2008, som i dag bliver kendt som den
”globale finanskrise”.
Mange økonomer betragter Lehman Brothers’ konkurs som startskuddet til den globale finanskrise. Konkursen
betød, at den sidste rest af befolkningen med tillid til det amerikanske bankvæsen forsvandt som dug for solen.
Bankerne verden over forstod nu for alvor, at selv de store banker kunne krakke. Det betød, at bankerne
næsten fra den ene dag til den anden holdt op med at stole på hinanden. Under normale omstændigheder
låner bankerne ofte penge af hinanden på tværs af landes grænser
12
. Dvs., at en bank, der pludselig mangler
penge til udlån (likviditet) som regel kan låne hos de store banker/de banker med meget fri likviditet.
I løbet af ganske få uger frøs hele markedet for ”lån mellem bankerne” (interbankmarkedet) til is. Mange
banker stod nu og manglede penge til udlån til borgerne og virksomhederne. På stribe så man banker, som
bukkede under for presset og gik konkurs. I Danmark var det blandt andet Roskildebanken, men derefter andre
mindre banker som fx Amagerbanken.
Finanskrisen bredte sig til den almindelige økonomi, (realøkonomien)
Husholdningerne i de rige lande kunne ikke optage lån til køb af bil, hus osv. på grund af bankernes angst for at
lide tab.
Derfor oplevede mange mennesker, at husets værdi samt deres aktier faldt. Det gav anledning til et fald i
forbruget medførte derfor et fald i produktionen. Dette førte videre til fyringer og stigende arbejdsløshed. Det
betød flere konkurser i virksomhederne rundt om i verden, især bilindustrien blev mærket. Eksempelvis
bilfabrikker i USA som Chrysler og General Motors bevægede sig mod en konkurs.
Bilag 2 vises en tidslinje over forløbet op til krisen i 2008.
Alt i alt kan krisen i 1929 og 2008 betragtes som hørende under ”økonomiske bobler”, da de begge er drevet af
overdrevet optimistiske forventninger til fremtiden. Disse forventninger har igangsat en opadgående
prisstigning på aktier og boliger, der så ud til ikke at ville tage en ende.
12
Henrik Kureer; International økonomi A-niveau – 2.udgave, del. 1 – Kapitel 1 side 21, spalte 4, linje 1.
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
9
5. Forklaring på økonomiske bobler
5.1 Generelt set up for økonomiske bobler
Det er forbløffende, hvor lidt folk kender til de økonomiske kriser, når man tænker på hvor tit de opstår.
I højkonjunktur er der tendens til, at de økonomiske kriser bliver glemt eller fortrængt af akademikerne,
virksomhederne, befolkningen og politikerne. Der ses en vis arrogance over for tanken om, at der vil kunne
opstå endnu en krise igen: ”historien vil ikke gentage sig”, siger de – men det gør den.
13
.
Hvis man kigge på historiske kriser, er det ikke alle, der ligner hinanden, men typisk er der mønstre der går igen
både op til krisen og efter. På trods af det hører man tit eksperter og andre folk med speciale inden for
finansverden udtale sig om, at den pågældende økonomiske krise har været helt usædvanlig, og at det ikke har
været til at forudse, hvor omfattende den ville blive.
Der er ofte nogle forhold som går igen i kriserne, og som har ramt verdensbefolkningen, regeringer og
virksomheder. På figuren nedenfor skitseres, hvordan de økonomiske kriser for det meste starter og hvordan
de udvikler sig i den kommende periode.
14
Dog passer denne model ikke 100 % på alle økonomiske kriser
igennem tiden. Nogle kriser opholder sig længere i bestemte af faserne, mens andre kriser er hurtigere gennem
faserne.
De økonomiske kriser har altså et fælles grundlag, men den endelige afslutning på krisen bliver en variation af
dette grundlag.
Figur 2: typisk kriseforløb
Kilde: Artikel fra 2009: Mandag morgen - https://www.mm.dk/historien-gentager-sig-0
5.2. Krakket på Wall-Street
Der er mange forskellige meninger om, hvad der fik Den Store Depression i gang. Det hører med til den
menneskelige natur at blive tiltrukket af pengeskabende projekter, især hvis det kan være med til at gøre alle
andre rigere. I årene op til 1929 var aktiemarkedet med til at skabe netop denne form for ”falske”
pengeskabende projekter, indtil de til sidst krakkede, når det viste sig, at forventningerne til den gode fremtid
13
Fra et interview med professor på Harvard universitet – Kenneth Rogoff – fra artiklen ”Historien gentager sig” af Casper – Mandag
morgen 18. januar 2010
14
http://studenttheses.cbs.dk/bitstream/handle/10417/1182/claus_noerbjerg_soendergaard.pdf?sequence=1
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
10
ikke holdte stik.
Folk hørte dengang tit om et nyt lovende selskab, og købte derfor så mange aktier, de havde råd til. De gjorde
dette i håb om, at aktiekursen med tiden ville stige, så de kunne tjene en tilfredsstillende gevinst. På kort sigt
viste det sig også, at aktierne var stigende, jf. figur 3. Den økonomiske teori tilsiger dog, at hvis efterspørgselen
stadig øges, vil aktiekurserne blive tvunget op på et niveau, der er helt ude af trit med den faktiske værdi af det
firma, aktien repræsenterer. Man taler f.eks. om aktiens kurs/indre værdi
15
som mål for den regnskabsmæssige
værdi af en aktie. Hvis man skal undgå en aktieboble, bør aktiekursen ikke i væsentlig grad overstige den værdi,
som den egentlig repræsenterer hos virksomhederne.
Figur 3: Aktiekursindeks
Kilde: Dow Jones Industrial Average, dagsobservationer,
www.stockcharts.com/freecharts/historical/djiahtml
I 1920’erne var de fleste områder af USA’s økonomi stadig i vækst, og det var en periode med stor økonomisk
fremgang for mange amerikanere. Arbejdsløsheden var lav og produktionen høj. De fleste arbejdere oplevede,
at deres aktier steg, mens priserne holdt sig i ro
16
. Derfor steg aktierne på New Yorks fondsbørs fra 1922 og
otte år frem, først langsomt og sidenhen i et hurtigere tempo. Der blev skabt mange store formuer i
befolkningen, og de levede uden at tænke over de store konsekvenser. Som klassisk økonomisk teori forventer,
vil et opsving som dette ikke vare for evigt. Årsagen er, at økonomien ikke kan blive ved med at fare derudaf.
Der er en strukturel grænse for, hvor langt ned f.eks. arbejdsløsheden kan komme (det strukturelle
ledighedsniveau). Når man rammer den grænse, vil man ikke længere kunne øge produktionen ved at ansætte
folk. Når der ikke længere er den samme stigning i beskæftigelse, vil indkomsten i samfundet heller ikke stige
lige så kraftigt længere. Dermed vil efterspørgselen fra husholdningerne begynde at falde. Det påvirker igen
virksomhedernes lyst til at hyre ny arbejdskraft, for med en faldende afsætning er der ikke lige så stort behov
for arbejdskraft. Samtidig med det, er der heller ikke behov for at forny maskinerne. I princippet kunne
virksomhederne øge kapitalapparatet
17
, men hvis man investere i flere maskiner uden at ansætte flere folk til
at betjene maskinerne, vil lønsomheden af denne kapital blive lavere. Det kan være en grund til ikke at ville øge
15
Kurs/Indre værdi udtrykker aktiekursen divideret med virksomhedens egenkapital pr. aktie. Hvis K/I-forholdet, er mere
end 1, vurderer aktiemarkedet, at virksomhedens aktier er mere værd end virksomhedens egenkapital.
http://www.penge2.dk/ordbog/k/kurs--indre-vaerdi.aspx
16
En stemning af optimisme, kapitel 4 i Wall Street Krakket, dage der rystede verden af Alex Woolf
17
= Maskiner
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
11
sit kapitalapparat, og efterspørgselen hos underleverandørerne falder derfor også. Denne effekt, der i
princippet bliver ved ud i det uendelige, kaldes for multiplikatoreffekten. Når økonomiens investorer, borgere,
virksomheder osv. blandt andet indser, at de meget optimistiske forventninger, som de har basseret deres
aktiekøb på, ikke længere holder stik opstår der panik. Panik opstår, når folk begynder at miste tilliden til
værdien af deres aktier og på stribe beslutter at sælge aktierne igen. Med et brag vil aktiekurserne falde, og et
krak er den uundgåelige følge.
18
Krakket blev også ledt på vej som følge af, at USA’s centralbank rådede bankerne til ikke længere at yde lån til
spekulation i aktier. Når borgere og virksomheder ikke længere kan låne penge til at finanserne deres aktiekøb,
falder efterspørgslen. Det får også kurserne til at falde. Først aftog aktiekurserne kun langsomt, men i midten
af oktober begyndte befolkningen at blive mere og mere usikre og faldet tog fart. Hele foråret og sommeren
havde aktiekurserne ellers været stigende, og adfærden hos befolkningen blev ved med at vise gode tegn.
Mange regnede med at stigningerne kunne fortsætte, men der var dog også nogen som advarede og rådede til
forsigtighed. Den store nedtur lå dog tættere på, end hvad selv de nervøse i befolkningen havde ventet sig.
Princippet i den først stigende og derefter faldende efterspørgsel kan i forsimplet form illustreres i et udbuds-
efterspørgselsdiagram med aktiekursen på 2.-aksen og mængden (udbud/efterspørgsel) på 1.-aksen, jf. figur 4:
Udbud
1
og efterspørgsel
1
angiver udbuddet af aktier og efterspørgslen efter aktier initialt, dvs. inden
den økonomiske boble er sat i gang. I ligevægten er udbud = efterspørgsel, og der bliver solgt 𝑞
1
antal
aktier til kursen 𝑝
1
.
Efterspørgsel
2
angiver, at efterspørgslen efter aktier stiger pga. investorerne bliver meget optimistiske.
o 𝑞
2
′
angiver den mængde aktier, som investorerne gerne vil have lov at købe, når kursen er 𝑝
1
.
Men når kursen er 𝑝
1
, vil virksomhederne kun udbyde 𝑞
1
antal aktier, og der er derfor
overefterspørgsel.
o For at få ligevægt på aktiemarkedet, vil investorerne overbyde hinanden for at få lov at købe
aktien. Dermed stiger kursen, indtil den rammer 𝑝
2
. Ved kursen 𝑝
2
er der igen ligevægt på
aktiemarkedet, da udbud = efterspørgsel.
18
Wall Street krakket – Alex Woolf – kap. 2 Galskab, panik og krak
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
12
o Hvis investorerne fortsat bliver mere og mere optimistiske, vil aktiekursen altså kunne stige
rigtigt meget så længe udbuddet af aktier ikke stiger lige så meget som efterspørgslen (her er
tegnet for et fast udbud for at gøre illustrationen enklere).
Når bankerne ikke længere vil låne penge ud til aktiehandel, falder efterspørgslen. Dvs.,
efterspørgselskurven rykker til venstre fra efterspørgsel
2
til efterspørgsel
3
o Man kan antage, at faldet i efterspørgslen fra 2 til 3 svarer til stigningen i efterspørgslen fra 1 til
2 i det øverste diagram. I så fald vil man (for konstant udbud) have, at 𝑝
3
= 𝑝
1
, dvs. at
aktiekursen nu svarer til det, den var, inden efterspørgslen overhovedet begyndte at stige.
Samtidig er 𝑞
3
= 𝑞
1
.
Problemet er nu, at de investorer, der ejer aktierne, mister tilliden til, at deres forventninger om den
meget gyldne fremtid vil holde stik. De begynder derfor at sælge ud af deres aktier. Det svarer til, at
udbudskurven rykker til højre fra udbud
1
til udbud
3
o For at få ligevægt på aktiemarkedet, hvor efterspørgslen er lav og udbuddet højt, må
investorerne være villige til at sælge deres aktier til en meget lav kurs, som kaldes 𝑝
3
𝑛𝑦
. I denne
ligevægt bliver der solgt 𝑞
3
𝑛𝑦
antal aktier.
Det ses, at de investorer, der fx havde købt aktier til prisen 𝑝
1
nu har måttet sælge dem til prisen 𝑝
3
og
derfor har lidt et tab. De har således ikke lige så stor en formue længere og mindsker derfor deres
efterspørgsel efter andre varer. Dette sætter også gang i multiplikatoreffekten
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
13
Figur 4: princip i en økonomisk bobles effekt på aktiekurserne
Op til krisen stod regeringen stadig ved sin politik og ignorerede alle tegn på, at der skulle opstå en krise. De
mente ikke, at det var deres opgave at blande sig i den økonomiske udvikling. Befolkningen og selskaber måtte
selv regulere udviklingen, sådan som de havde gjort siden krigen. Dette var typisk laissez faire-holdning, der
efterfølgende kom til at stå skarp kontrast til de keynesianske tanker fra 1930’erne omkring aktiv styring af
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
14
efterspørgselen. En keynesiansk orienteret økonom vil ofte fremføre, at samfundsøkonomien ikke er
selvregulerende og ikke af sig selv arbejder frem mod en balance med fuld beskæftigelse - ej heller hvis
markedskræfterne fungerer optimalt. Derimod vil en monetaristisk orienteret økonom mene, at den liberale
markedsøkonomi vil finde en balance med fuld beskæftigelse, hvis bare markedskræfterne får lov til at fungere
uden statsindgreb. Det vil sige, samfundsøkonomien er selvregulerende. Ud fra dette vil man sige at
regeringen benyttede sig af en monetaristisk politik, da det var en selvregulerende politik der blev først op til
krisen i 1929 og 2008. Det var først efter, at boblen bristede, at regeringen besluttede sig for at sætte en højere
afgift på import af varer. Dermed blev især de indenlandske firmaer dominerede i USA, da de udenlandske
varer blev for dyre. Det fik en ond cirkel i gang da lande som var afhængige af USA nu ikke havde råd til at købe
produkter og mistede deres indtægtskilde.
19
5.3 Boligboblen 2008
I årene efter IT krisen blev der skabt en overdreven optimisme, især i bankverdenen. Her så man muligheder
for at låne penge ud til befolkningen og virksomhederne takket været den lave rente. Den lave rente kunne
bl.a. forklares ved at man i starten af årtusindet havde haft lavkonjunktur efter IT-boblens brist. For at få gang i
økonomien igen, kan man bl.a. bruge pengepolitikken til at stimulere økonomien
20
. Ved at sænke den
nominelle rente kan centralbanken gøre det attraktivt for husholdningerne og virksomhederne at investere i
reale aktiver, dvs. fx boliger og maskiner. I økonomiske lærebøger taler man om ”alternativomkostningen” som
den omkostning, man bærer ved at tage et valg. Alternativomkostningen ved at investere i en bolig er fx, at
man i stedet kunne have sat pengene i banken og tjent den rente, man får på sin bankkonto. På en bankkonto
tjener man den nominelle rente, mens man på sin bolig tjener realrenten (dvs., det man tjener ud over
inflationen) og formentlig en risikopræmie
21
. Når boligpriserne stiger, optjener man friværdi. Ved at sænke den
nominelle rente gør man det relativt attraktivt at investere i f.eks. boliger frem for at spare sine penge op på en
bankkonto. Når der investeres i boliger, stiger efterspørgslen, og multiplikatoreffekten bidrager til at få
økonomien ud af krisen. Derfor gør den lave rente ligeledes, at husholdningerne og virksomhederne er villige til
19
Alex Woolf 2002; Wall-Street krakket. – den. 29. oktober 1929.
20
I Danmark er der dog visse begrænsninger på i hvor stor udstrækning, man kan bruge pengepolitikken til at styre
efterspørgselen. Det skyldes, at man indgår i eurosamarbejdet ERM II, og derfor udelukkende bruger pengepolitikken til
det valutakursmæssige formål: at den danske krone ikke må svinge mere end +/- 2,25 % omkring centralkursen.
21
Forskellen på den nominelle (i) og reale rente (r) er, at den reale rente er justeret med inflationen (π). Der gælder
omtrent, at 𝑟 = 𝑖 − 𝜋 dvs. 𝑟 + 𝜋 = 𝑖. ”Prisstabilitet: hvorfor er prisstabilitet vigtigt for dig?”, boks 3.2 s. 27
http://www.ecb.int/home/pdf/students/booklet_da.pdf
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
15
at låne meget for at øge deres forbrug og investeringerne med det samme.
Økonomien var i fremgang, så alt tydede på at udlånte penge ville blive betalt tilbage igen. Der var i årene op til
2008 ingen negative holdninger til det at låne penge ud, heller ikke til mere risikable projekter såsom til
iværksættervirksomheder og udvidelse af eksisterende virksomheder. Bankernes udlån steg eksplosivt især til
boligbyggerierne
22
. Det skyldtes, at huspriserne var stigende, så bankerne troede på at, de lånte penge ud til
gode og sikre projekter og dermed kunne få deres penge tilbagebetalt. Med andre ord var bankerne blev
meget risikovillige.
Inden for mikroøkonomien
23
taler man bl.a. om moral hazard, der kan beskrive noget af den situation bankerne
stod i: banken skulle overveje, om de ville låne penge ud til virksomhederne, som gerne ville investere i et
projekt. Bankerne kender ikke projektet lige så godt som virksomhederne, hvilket kaldes for asymmetrisk
information.
Da bankerne ikke kan holde øje med, om virksomhederne gør det, som de har lovet, f.eks. at de har lovet ikke
at investere i alt for risikable projekter, står bankerne med et problem. Hvis banken tager en høj rente for
lånet, vil virksomhederne ikke være lige så villige til at investere i det sikre projekt, men hellere investere i det
risikable; hvis projektet ikke går så godt, går virksomheden konkurs og mister sine penge, men hvis det går
godt, og virksomhederne tager chancen med det risikable projekt, tjener man ret godt på dette. Hvis
virksomheden vælger et mere sikkert projekt, skal de stadig betale den høje rente. Godt nok er der en stor
sandsynlighed for, at projektet kommer til at gå godt, men selvom om det går godt, tjener virksomhederne ikke
særlig meget på det, fordi de skal betale denne høje rente. Virksomhederne kan ligeså godt investere i det
mere risikable projekt, for selvom chancen for, at det kommer til at gå godt er mindre, vil de stadig komme til
at tjene relativt mange penge imens projektet står på, og det går godt.
Bankerne ønsker derfor at sikre sig, at virksomhederne og andre ønsker at vælge det sikre projekt, så det
begrænser risikoen for ikke at få sine penge igen. Derfor vælger bankerne at sætte denne låneform i et bedre
lys vha. lave renter. Det kan være en mulig forklaring på, hvorfor bankerne ikke krævede en høj rente på deres
udlån (selvom de i princippet ikke er bundet til at skulle tilbyde en lav rente bare fordi nationalbanken sænker
den nominelle rente). Alternativt kunne bankerne indføre kreditrationer, så det kun er udvalgte virksomheder
der kan få lov til at benytte sig at denne lånemetode. Neoklassikere ville mene, at renten ville stige, indtil der
22
1.3 den globale finanskrise – international økonomi A-niveau 2.uggave Del. 1
23
Kontrakter med moralfare”, Birgitte Sloth, Københavns Universitet 2000.
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
16
ikke var overefterspørgsel længere, men det er jo så ikke en selvfølge, da det kan presse låntagerne til at vælge
de risikable projekter, og dermed blive mere risikovillige. En lav rente er som sagt derfor med til at skabe
større efterspørgsel, og det var blandt andet det, man så op til krisen i 2008.
Især de amerikanske banker var ikke blege for at låne penge til boligkøb, dette gjaldt også til udlån til mindre
velhavende amerikanere, som i virkeligheden nok ikke havde råd til at sidde i eget hus.
Desuden lokkede bankerne den knapt så velhavende del af befolkningen til at låne penge, da de tilbød lån på
meget gunstige vilkår, såsom at de kunne låne penge til den meget lave rente og låne så stort et beløb, at de
også kunne finansiere størstedelen af huskøbet. På den måde skulle låntagerne ikke selv være med til at
bidrage noget særligt til opsparingen. Det var fristende for mange af husholdningerne i middelklasserne. Der
var en forestilling om, at hvis det for alvor gik galt, kunne de jo bare sælge huset igen og oveni købet med
fortjeneste, for huspriserne steg jo hele tiden
24
. De lån, som var rettet mod familier med svag økonomi, fik
betegnelsen Subprime-lån
25
. Mens de såkaldte prime-lån blev givet til huskøbere med styr på økonomien, blev
disse subprime-lån altså udstedt til folk med lav kreditværdighed.
Da disse lån kom frem, var der nu ikke noget, der hindrede folk med lav indkomst i at låne til bolig-
investeringer osv.
26
I løbet af årene dukkede der dog faresignaler op, og bankerne stoppede med at udstede
lige så mange subprime-lån. De satte også renten op for at lægge en dæmper på denne lånefest, som var løbet
løbsk. Samtidig begyndte huspriserne at falde og flere og flere huskøbere blev involveret.
Den stigende rente gav store problemer på husholdningsbudget, og mange satte deres huse til salg. Mange
boliger blev solgt med underskud, f.eks. fordi man havde købt huset under opsvinget, hvor priserne var
enorme. Bankerne oplevede dermed, at husholdningerne og andre lånere ikke kunne betale deres lån tilbage,
og det blev et problem at få det hele til at løbe rundt.
Virksomhederne, som prøvede at låne til gode investeringer, blev afvist på grund af resten af befolkningens
adfærd, som lånte penge til boligkøb som de ikke havde penge til at investere i. Når indlånerene i bankerne
24
Subprime-krisen I USA I 2007 international økonomi A-niveau 2.uggave Del. 1
25
Traditionelt blev subprime lån givet i forbindelse med midlertidige økonomiske problemer, folk som ikke havde råd til et
hus fik lov til at låne.
subprime lån blev typisk udstedt med lavere rente i de første år end i resten af lånets løbetid
26
Den globale økonomi kap.1 – international økonomi A. Del 1
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
17
finder ud af, at der er en risiko for, at deres penge vil gå tabt, vil de ikke være villige til at lade deres penge stå
på kontoen i banken længere. Dermed opstod de såkaldte ”bank runs”
27
, hvor indlånerene strømmede ned til
deres bank og hævede hele deres indestående af penge af frygt for, at banken ville tabe deres penge og krakke.
Bankerne blev da nødt til at kalde deres investeringer hjem, men da virksomhederne ikke havde penge nok, var
der flere af de store banker, der måtte bide i græsset. Det blev svært for borgerne og virksomhederne at
komme videre med investeringer og forbrug
28
. Et velfungerende kapitalmarked er et alfa og omega for, at
økonomien kan løbe rundt.
Der var flere alarmklokker, der ringede op til krisen i 2008. Alligevel fik bankernes udlånsflugt lov at fortsætte i
alt for lang tid. I starten af det nye årtusinde indførte regeringen afdragsfrie lån i Danmark (2003). Det gjorde,
at nye købergrupper blev introduceret på boligmarkedet. F.eks. kunne studerende i højere grad gå ud og købe
en bolig, fordi de ikke skulle betale afdrag, førend de var færdige med deres uddannelse og tjente en højere
løn. Derudover vil alle dem, der ellers har været på boligmarkedet, have råd til at betale mere for deres bolig,
fordi de ikke skal betale afdrag. Det bidrager til, at boligpriserne stiger. Se. figur 1, afsnit 4.2
29
, hvor det ses, at
boligpriserne især tager fart omkring 2003/2004
30
.
I 2001 havde regeringen indført skattestop
31
, hvilket indebar, at ejendomsværdiskatten blev fastfrosset.
Tidligere udgjorde den en fast procentdel af ejendomsværdien, men efterfølgende blev den sat til et fast
kronebeløb. For boligejerne gør det, at hvis huspriserne stiger (som de gjorde), vil man i princippet få en
skattelettelse svarende til forskellen mellem den skat, man skulle have betalt i procent og den skat, man
betaler i kroner. Dermed bliver det billigere at være husejer, så man igen kan byde en højere pris for en bolig
og dermed presse boligpriserne op mod en prisboble.
Da krisens omfang gik op politikerne, viste man alligevel en vis handlekraft. I årene op til havde man dog ført en
lempelig finanspolitik f.eks. med Forårspakken fra 2004, der bl.a. havde fokus på at nedsætte afgifter og øge
beskæftigelsen. Set i lyset af den alvorlige krise, der senere indtraf i 2007/2008, burde man måske have holdt
27
Det skete fx for den irske bank Northern Rock.
28
Kap. 1 – Den globale økonomi – international økonomi A. Del. 1 2 udgave.
29
http://www.realkreditraadet.dk/Statistikker/Boligmarkedsstatistik/Få_overblikket.aspx
30
http://www.realkreditraadet.dk/Temaer_og_holdninger/Tema_Afdragsfrihed/De_afdragsfrie_l%C3%A5n_bruges_efter_
den_politiske_hensigt.aspx
31
Skatteministeriet, http://www.skm.dk/publikationer/notater/592.html
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
18
lidt igen med den lempelige finanspolitik. Der var nemlig for alvor behov for at stimulere økonomien, hvilket
man forsøgte at gøre via. indkomstskattelettelser i 2007/2008.
32
Bankpakkerne, som blev indført efter krisen i 2008 skulle dæmme op for den usikkerhed, som befolkningen
havde til bankvæsenet. Af frygt for at miste deres penge, ville de ikke have penge stående i bankerne. Dermed
gik udlånsmarkedet helt i stå. Regeringen indførte indlånsgarantier, så almindelige borgere ikke skulle frygte
for at miste deres indestående. Her viste regeringen, at de trods at var villige til at gøre noget.
33
5.4 Sammenligning
Både krisen i 1929 og i 2008 var med til at trække USA (og Danmark) ned i en depression. Det forårsagede
faldende produktion og en stigende arbejdsløshed. Krakket i 1929 ruinerede mange hundrede amerikaner, og
mange mennesker blev sat på gaden. Det samme skete der også i 2008. Bankerne har spillet en stor rolle både i
krisen i 1929 og krisen i 2008, dog på to forskellige måder. I 1929 blev der skabt en alt for stor og falsk ”boble”
omkring de aktier, som der kunne investeres. I dag har bankerne i særlig grad haft rollen som dem, der har
udstedt lån til virksomheder.. Virksomhederne har derfor ikke været med til at bidrage med investeringer til
deres egne projekter. Forskellen på dengang og nu har været på grund af regeringen. Indtil 1930´érne havde
den økonomiske politik været præget af ’passiv’ finanspolitik, idet politikkerne ikke turde anvende
statsfinanserne aktivt til at påvirke efterspørgselen. Økonomerne dengang havde en forestilling om, at
samfundsøkonomien fungerede bedst, hvis man helt lod være med at fortage indgreb, så økonomien fik lov til
at passe sig selv. En typisk monetaristisk holdning er, at finanspolitik, som forsøger at styre efterspørgslen, ikke
virker hverken præcist eller hurtigt nok til at afbøde krisen. I værste fald vil den forværre krisen, fordi den
kommer til at virke med så stort et lag, at den først får effekt, når konjunkturerne er vendt og derfor bliver
med- frem for modcyklisk. Sådanne økonomer tror altså på, at der automatisk bliver fuld beskæftigelse og
økonomisk vækst igen
34
. Såfremt man skal gøre noget, skal man koncentrere sig om pengepolitikken. På
baggrund af 1930’ernes økonomiske krise så den keynesianske skole dagens lys. Det blev efterhånden
anerkendt, at man aktivt kunne gå ind og styre efterspørgslen via. statsfinanserne. Det er dette holdningsskifte,
man til dels ser fra krisen i 1929 til krisen i 2008.
32
http://www.skm.dk/publikationer/notater/eksemplerpaavirkningeni2004.html eksempel på virkningen af forårspakkens
33
International økonomi A. Del 1 side 23 – nederste spalte.
34
International økonomi A- Kap. 9 finanspolitik
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
19
6. Lærer vi af erfaringerne?
Spørgsmålet om, hvorvidt vi har lært og i fremtiden vil lære af vores erfaringer med de økonomiske kriser er
tvetydigt. På nogle områder har vi taget nogle bedre valg, mens vi på andre områder er røget i samme fælde
som tidligere. Under alle omstændigheder har vi jo ikke lært så meget af krisen i 1929, at vi helt undgik den i
2008. Som et eksempel kan nævnes, at man op til krisen i 1929 blev revet med på kursbølgen og købte aktier i
alt for stor stil. På samme måde blev vi i 2008 revet med på en tilsvarende bolig-bølge. Op til finanskrisen
udstedte bankerne lån til middelklasserne og virksomheder, som egentlig ikke havde råd til at investere i deres
egne projekter. Et lignende fænomen sås op til krakket på Wall Street.
Nogle økonomer var ude med løftede pegefingre, med ingen lyttede til dem - hverken i 1929 eller 2008.
For fremtiden vil regeringerne måske lytte mere til de erfarne økonomer og andre med erfaring inden for
finansverdenen.. Et eksempel på, at man har lært af erfaringerne fra 1929 er, at regeringerne er mere villige til
aktivt at gå ind og understøtte økonomien vha. økonomisk politik. I dag bliver det da også debatteret, om man i
større grad bør gå ind og regulere den meget nemme adgang til forbrugslån. Samtidig har vi lært, at vi ikke bør
begrænse handlen med andre lande, men at handel altid vil være et plussumspil (jf. Ricardos teori). Dvs.,.
handel vil være godt for økonomien som helhed (men kan dog have fordelingsmæssige konsekvenser)
Omvendt er det svært at forestille sig, at den private sektor (husholdningerne og virksomhederne) skulle have
lært noget særligt. Der vil altid være nye generationer, som aldrig har oplevet en krise, når den næste er under
opsejling. De vil derfor ikke kunne perspektivere en situation til fx finanskrisen og vil have tendens til at blive
revet med af stemningen. Keynes betegner det ”animal spirits”
35
, når vi som mennesker bliver revet ekstremt
meget med, når det går godt, og at vi glemmer fornuften. Vi indser ikke, at det nok ikke varer for evigt.
Samtidig hører man jo stadigvæk, at eksperterne mener, man bør omskrive lærebøgerne. Det tyder lidt på, at
de ikke har lyst til at lære af tidligere kriser, men i stedet har lyst til at leve sig ind i drømmeverden, hvor der
opstår en helt ny økonomi uden kriser. Derudover kan man overveje, om det er et rent menneskeligt instinkt at
lægge mere mærke til, når det går rigtig godt på aktiemarkedet end hvis det var omvendt. Vi har tit en tendens
til at ”glemme”, hvor stort omfanget af de tidligere økonomiske kriser var. Derfor glemmer vi også at reagere
tids nok til at undgå den helt.
35
http://en.wikipedia.org/wiki/Animal_spirits_(Keynes)
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
20
7. Konklusion
Opgaven har belyst hvad en økonomisk boble er. En økonomisk boble opstår, når et produkt eller et aktiv bliver
sat til en ualmindeligt høj pris. Prisen på objekter, der er sat alt for højt, starter med at være lav og til sidst
stiger den til ekstreme højder. I analysen er det belyst, at man så dette fænomen 1929 og 2008, hvor
aktiekurserne og boligpriserne steg til helt ualmindeligt høje priser. De økonomiske bobler har det med at slå
luften ud af verdensbefolkningen. Når boblerne først brister, bliver de hurtigt efterfulgt af stigende
arbejdsløshed og økonomiske nedture.
Adfærden hos befolkningen op til økonomiske kriser, og lige inden boblen brister, er nonchalant. I fem år før
krakket på Wall-Street havde Wall-Street-børsen været centrum for en omfattende aktiehandel. Jo flere aktier
folk købte, jo mere steg kurserne, og des mere kurserne steg, jo flere aktier købte folk. Befolkningen og
virksomheder begyndte at få flere penge imellem hænderne og blev ved med at investere i aktier, hvis kurser
så ud til at fortsætte stigningen. Regeringen ignorerede faresignalerne op til krisen, selvom der var klare tegn
på, at situationen var uholdbar. Først efter boblen var bristet, trådte regeringen til ved at sætte begrænsning
for importen, og selv det var i bagklogskabens lys ikke nogen fornuftig ide. Handelsteori tilsiger, at handel med
omverdenen altid vil være en fordel rent efficiensmæssigt.
Der var i årene op til krisen i 2008 ingen negative holdninger til det at låne penge ud, heller ikke til mere
risikable projekter. Det var bankerne der stod for at låne pengene ud til virksomhederne og husholdningerne,
der i stor stil investerede i boliger og iværksætterprojekter. Det til trods for, at de i mange tilfælde ikke havde
råd til at tage disse lån. Den storstilede udlåning til boliger fik boligbyggerierne til at eksplodere. Situationen var
helt ude af dimension. Begge kriser var med til at trække USA (og Danmark) ned i en depression, hvor der var
faldende produktion og stigende arbejdsløshed. Krakket i 1929 opstod dog fordi, der blev skabt en alt for stor
og falsk ”boble” omkring aktiemarkedet. I 2008 var det bankerne der havde haft rollen til at udstede lån til
virksomheder og befolkningen, selvom de ikke har haft råd til at tage disse lån. Forskellen på dengang og i dag
har bl.a. været, at man i 1930érne førte en passiv finanspolitik, mens man op til og efter 2008 var villig til at
gøre noget aktivt for at få økonomien på rette spor igen.
Alt i alt er det svært at svare på, om vi lige præcis kan lære af de erfaringer, vi har gjort os, hvis der opstår en
krise under andre omstændigheder. I nogle henseender har vi taget ved lære, da vi har lært at politikkerne
aktivt bør gøre noget for økonomien, for at komme ud af krisen. Det vil sige at vi har lært at bruge den
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
21
økonomiske politik til at begrænse krisens omfang. Vi har derimod lært ikke at blive fristet, når der bliver skabt
sådanne storslåede rammer om aktie- eller boligmarkedet., Vi skal altså være bedre til at holde øjne og øre
åbne, så vi i tide opdager i tide, hvad økonomer og andre eksperter varsler os om. Men selv økonomerne har
meget at lære, så vejen er lang!
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
22
8. Litteraturliste
8.1 Hjemmesideadresser
http://www.google.dk/imgres?q=penge&um=1&hl=da&tbo=d&rlz=1R2SUNC_daDK353&biw=1920&bi
h=878&tbm=isch&tbnid=7D_RYZsNYXjGKM:&imgrefurl=http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/09/
28/022609.htm&docid=NGSF6jQWIT6lpM&imgurl=http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/F43BA892-7553-
4A5C-8601-
B2B84F29F0B6/4233045/85fd75e9540c46418d61e47c222bbb40_penge.jpg&w=620&h=349&ei=PQrK
UI37McSVswbPmoFo&zoom=1&iact=hc&vpx=660&vpy=163&dur=280&hovh=168&hovw=299&tx=160
&ty=116&sig=99443&page=2&tbnh=129&tbnw=236&start=44&ndsp=52&ved=1t:4
29,r:73,s:0,i:012
http://nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/htmlDocRecentMonetaryReviews.HTML
Dr.dk/nu. Tv udsendelse på DR1 – Dokumentar 2012 – Sikke en fest: http://www.dr.dk/tv/se/sikke-en-
fest/sikke-en-fest-2-3#!/
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel
www.nationalbanken.dk
- http://nationalbanken.dk/dndk/Publikationer.nsf/htmlDocRecentArticles.HTML 12
www.dr.dk 12
www.tv2.dk 12
www.politiken.dk
http://politiken.dk/erhverv/ECE574862/oekonomisk-krise-svaer-at-forudsige/
http://bibliotek.dk/vis.php?origin=kommando&field1=fritekst&term1=adf%E6rd+til+krisen&spellcheck
_hit=2-2012
http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvad-er-forskellen-pa-finanskrisen-nu-og-i-1930erne
https://www.mm.dk/historien-gentager-sig-012
http://www.skm.dk/publikationer/notater/592.html 2012
http://www.google.dk/imgres?q=Finanskrisen+en+oversigt+figur+1.9&um=1&hl=da&tbo=d&rlz=1T4SUNC_daDK
353DK353&biw=1920&bih=878&tbm=isch&tbnid=AVOiXBAbE7ahoM:&imgrefurl=http://iob.systime.dk/index.ph
p%3Fid%3D613&docid=ldYoKKrGAtsU4M&imgurl=http://iob.systime.dk/typo3temp/pics/a9d7fb4f52.png&w=54
2&h=700&ei=m-
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
23
zJUI2vEIKztAb7loC4Aw&zoom=1&iact=hc&vpx=2&vpy=83&dur=470&hovh=255&hovw=197&tx=78&ty=125&sig=
99443&page=1&tbnh=136&tbnw=105&start=0&ndsp=43&ved=1t:429,r:0,s:0,i:
2012
http://www.realkreditraadet.dk/Temaer_og_holdninger/Tema_Afdragsfrihed/De_afdragsfrie_l%C3%A5n_bruges
_efter_den_politiske_hensigt.aspx den. 13/
http://www.realkreditraadet.dk/Statistikker/Boligmarkedsstatistik/Få_overblikket.aspx den. 12/
8.2 Bøger
Henrik Kureer – International økonomi A niveau 2. udgave Del. 1 & 2. Nationaløkonomi kap. 1 den
globale økonomi.
Dagen der rystede verden - Wall-Street Krakket 29. oktober 1929 – Alex Woolf kap. 6 side 16.
Årsager og virkninger – Krak og depression af Stewart Ross 1997 –
Amerika på Franklin D. Roosevelts tid; fra 1929 til 1948. – side 8 -13
Det store krak 192; af John Kenneth Galbraith – kap.6 side 103-122
Det 20. århundredes verdenshistorie – forlaget systime; af Casper Syskind og Bo Söderberg. Kap. 1, side
12-22 & kap. 6, side 57-65.
Kontrakter med moralfare”, Birgitte Sloth, Københavns Universitet 2000
Dow Jones Industrial Average, dagsobservationer,
www.stockcharts.com/freecharts/historical/djiahtml
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
24
9. Bilag
9.1 Bilag 1
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
25
9.2 Bilag 2; tidslinje fra (finanskrisen)
Økonomiske bobler
International økonomi A – Samtidshistorie B
26
9.3 Bilag 3
Kilde: Nationalbanken
Sendt og modtaget den. 4/12 2012