
Side 18 af 25
aktiv dødshjælp, vurderer jeg, at mulighederne for en legalisering af aktiv dødshjælp har lange
udsigter. Jeg mener yderligere, at så længe det rådgivende organ for Folketinget, Etisk Råd, fortsat
er imod kommer det ikke på den politiske dagsorden, på et niveau, hvor vi nærmer os en
legalisering.
Debatten er, som det ser ud lige nu, endeløs. Det er tydeligt at enkeltberetninger fra personer, der er
udsigtsløst syge, ikke vejer tungt nok i debatten til at få spørgsmålet om aktiv dødshjælp på den
politiske dagsorden. Derfor vurderer jeg, at enten skal ja-siden overbevises om, at lægens palliative
redskaber sikrer en værdig og en død med langt færre smerter, eller også er nej-siden nødt til at
blive overbevist, eventuelt ved at vende blikket ud af i Europa. Holland har gjort sig mange
erfaringer siden 2003, hvor de legaliserede aktiv dødshjælp. De har, som før beskrevet, nøje
retningslinjer for aktiv dødshjælp, som kan sikre at en legalisering ikke medfører en glidebane, men
rent faktisk sikrer en værdig død, hvor de pårørende er inde over. For debatten i dag indeholder kun
de kendte argumenter for og imod, og mangler svar på spørgsmål som hvordan, hvem, hvor og
hvad.
Der skal derfor mere til, at vi kan snakke om en fremtidig legalisering i Danmark.
Konklusion
Jeg har i denne opgave redegjort for nervesystemets opbygning i henholdsvis centralnervesystemet
og det perifere nervesystem. Centralnervesystemets opgave er at bearbejde information, mens det
perifere nervesystems nerver transporterer nerveimpulser imellem kroppens sanseorganer og
centralnervesystemet. Det sensoriske system og de sensoriske nerver arbejder med registrering,
transport og bearbejdning af sanseindtryk, mens det motoriske system og de motoriske nerver er
involveret i transport af motoriske nerveimpulser rettet mod kroppens muskler. For at en muskel
kan kontrahere, kræver det signal fra hjernen, og at der overføres impulser fra nerve- til
muskelcelle, dette forløber i synapsen, hvor processen sættes i gang af et aktionspotentiale.
Forståelsen for nervesystemets opbygning og funktion er vigtig ift. at forstå den neurologiske
sygdom ALS. ALS skyldes en degeneration af centralnervesystemet, som styrer musklerne.
Nervecellerne, de motoriske forhornsceller, går langsomt til grunde og medfører muskelsvækkelse
af arme og ben. Derudover får den sygdomsramte synkebesvær, talebesvær samt
respirationsproblemer. 90-95% af tilfældene med ALS, skyldes en sporadisk udvikling, hvor kun 5-
10% skyldes arvelighed. ALS er derfor en hurtigt fremadskridende sygdom, og der findes ingen
behandling, der kan helbrede patienterne. Nogle ALS-patienter vælger at leve videre bundet til en