Studiekompasset.dkKlasse: STX 3.g · Fag: SRP, Engelsk A, Samfundsfag A
Jeg bekræfter med min personlige adgangskode, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig.
Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde eller andet materiale uden henvisning hertil, og
opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp.
Opgaveformulering udleveres onsdag den 7. december 2016 kl. 14.15
Besvarelsen uploades i netprøver.dk og Lectio onsdag den 21. december 2016 senest kl. 10.00
Studieretningsprojekt i 3.g 2016/2017
STX 3.g
Klasse: 3c 04
Fag:
Lærer:
Samfundsfag A
Fag:
Lærer:
Engelsk A
Område: Brexit
Opgaveformulering:
Evt. bilag
Giv en kort redegørelse for det europæiske integrationsprojekt (EU) og den
britiske beslutning om at forlade dette (Brexit)
Herefter ønskes en analyse af argumentation og retorik i udvalgte brexit-
tilhængeres taler.
Derpå ønskes en diskussion og vurdering af, hvordan man skal forklare
STX 3.g
argumentation og retorik bidrog til dette.
Som en afslutning ønskes en kort vurdering af, om brexit-tilhængernes
visioner om et stærkere Storbritannien uden for EU kan realiseres.
Opgavens omfang: 15-20 sider
3. C Skanderborg Grymnasium Samfundsfag A, Engelsk A
2
Indholdsfortegnelse
Abstract ............................................................................................................................................................. 3
1. Indledning .................................................................................................................................................. 4
2. Redegørelse for Europas Integrationsprojekt samt Brexit ........................................................................ 4
2.1 EU og integrationsformer ........................................................................................................................ 4
2.2 Integrationsteori ...................................................................................................................................... 5
2.3 Brexit........................................................................................................................................................ 7
3. Retorisk analyse ......................................................................................................................................... 7
3.1 Talens start .............................................................................................................................................. 7
3.2 retoriske virkemidler ............................................................................................................................... 8
3.2.1 Billedsprog og humor ....................................................................................................................... 8
3.2.2 Appelformer ..................................................................................................................................... 9
3.2.3 Talens struktur ................................................................................................................................ 10
3.2.4 Sprog ............................................................................................................................................... 11
3.3 Argumentation ...................................................................................................................................... 12
3. 4 Sammenligning med Nigel Farages sejrstale ........................................................................................ 13
3.5 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 14
4. Diskussion ................................................................................................................................................ 14
4.1 Diskussion og vurdering af faktorer....................................................................................................... 14
4.1.1 Retorikkens rolle ............................................................................................................................. 14
4.1.2 Parti- og vælgeradfærd ................................................................................................................... 15
4.1.3 Model .............................................................................................................................................. 17
4.2 delkonklusion ......................................................................................................................................... 17
4.3 Kan de holde hvad de lover? ................................................................................................................. 18
4.3.1 Kritik af Boris Johnsons økonomiske argumenter .......................................................................... 18
4.3.3 Diskussion af et Storbritannien uden for EU .................................................................................. 18
4.4 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 20
5. Konklusion ............................................................................................................................................... 20
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 22
3. C Skanderborg Grymnasium Samfundsfag A, Engelsk A
3
Abstract
This paper examines the result of the election on whether or not Great Britain (UK) should remain
as a member of the European Union (EU). First at short introduction on the EU is made, followed
up by an explanation of the different forms of integration together with some integration theory, at
last a short explanation of Brexit is made. The paper provides a rhetorical analysis on a speech by
Boris Johnson focusing on which rhetorical features that was used to contribute to this surprising
outcome. From this, it is concluded that a lot of the pathos loaded public appeal and the casual use
of language appealing to a very particular voting group was a big part of their way to appeal to a
whole new group of voters. Integrating the analysis it is now discussed which factors played the
most conspicuous part creating this result. This is summed up by a model explaining the most
important factors, including the rhethorical features. Afterwards it is examined to what extend the
EU critics, such as Boris Johnson, has a chance of being able of keeping what they promised. From
this it is concluded, that the chances of a stronger UK outside the EU are small, but that certain
scenarios could provide a brighter future.
3. C Skanderborg Grymnasium Samfundsfag A, Engelsk A
4
1. Indledning
Afstemningen om, hvorvidt Storbritannien fortsat skulle være med i Den Europæiske Union (EU),
endte med et britisk en sejr til Brexit-fortalerne. Men hvordan kan vi forklare dette overraskende
resultat? Hvilke faktorer har været gældende? Og vil Storbritannien overhovedet stå i en bedre
position udenfor EU? I min SRP med overemnet ’Brexit’ vil jeg starte med at redegøre for EU og
Brexit, samt integrationsformer og integrationsteori, hvorefter jeg vil lave en retorisk analyse af
Brexit-fortaleren Boris Johnsons tale fra d. 9. maj 2016, med hovedfokus på de retoriske
virkemidler der tages i brug samt en sammenligning med en tale af den daværende UKIP formand,
Nigel Farage. Med udgangspunkt i analysen vil jeg herefter diskutere, hvilke faktorer der har været
medvirkende til at forklare valgets resultat, herunder inddragelse af parti- og vælgeradfærd, samt
opstilling af en model. Til slut vil jeg med inddragelse af integrationsteori samt uddrag fra Boris
Johnsons tale diskutere, hvorvidt Brexit-fortalernes vision om et stærkere Storbritannien uden for
EU kan realiseres.
2. Redegørelse for Europas Integrationsprojekt samt Brexit
2.1 EU og integrationsformer
EU startede som et udelukkende økonomisk samarbejde mellem Frankrig, Italien, Tyskland,
Belgien, Holland og Luxembourg. Det var i starten en fælles administration af stål- og
kulproduktion med fred og økonomisk gevinst som formål
1
. Samarbejdet er dog sidenhen vokset på
flere planer.
EU-integrationen finder sted i forskellige integrationsformer, der hver siger noget om hhv.
integrationens geografiske omfang, karakter, niveau, indhold og suverænitetsafgivelsen i
enkeltstaterne. Regional vs. Global integration siger noget om det geografiske omfang, og altså også
hvor mange lande der er med i samarbejdet. EU er et eksempel på en udelukkende regional
integration, da det kun består af lande inden for et afgrænset område, altså Europa
2
. Om
integrationen er mellemstatslig eller overstatslig, fortæller hvorvidt staterne har afgivet formel
suverænitet. Der er flere måder, en stats suverænitetsafgivelse kan defineres på. Enten hvis der i den
internationale organisation træffes bindende flertalsafgørelser, eller hvis den internationale
1
Arrouas Michelle (2009)
2
Branner, Hans (s. 29)
3. C Skanderborg Grymnasium Samfundsfag A, Engelsk A
5
organisation kan udstede love, der har direkte retskraft på medlemsstaterne. Blot en af disse
betingelser skal være gældende, for at der er tale om en overstatslig integration
3
.
Bredde- og dybdeintegration beskriver integrationens karakter. Breddeintegrationen beskriver
kvantiteten, altså antallet af sagsområder integrationen vedrører, mens dybdeintegrationen beskriver
kvaliteten og dybden af samarbejdet på de pågældende områder. Det er derudover relevant at vide,
om integrationen er statslig eller ikke-statslig, samt om der er tale om en økonomisk eller politisk
integration. Hvis det pågældende samarbejde foregår mellem stater, er integrationen statslig, hvis
det derimod er befolkningen eller virksomheder i de pågældende stater, som indgår i
integrationsprocessen, er integrationsprocessen ikke-statslig
4
. Hvis samarbejdet udelukkende er
handels- og kapitalbaseret, er der tale om økonomisk integration, hvis der etableres fælles politik og
regler er der tale om politisk integration
5
.
Ved Rom traktaten i 1957 blev det Europæiske Økonomiske Fællesskab etableret. Dette lagde
grund for et samarbejde om en fælles toldunion med et indre marked og fri bevægelighed af kapital,
varer, personer og ydelser på tværs af grænserne
6
. Det er tydeligt, at integrationen på dette tidspunkt
kun har økonomisk indhold. EU-integrationens omfang bliver større igennem årerne. Det er tydeligt
at se udviklingen i integrationens bredde, da flere og flere lande løbende bliver medlem, samtidig
med at samarbejdet nu vedrører flere områder. I 1972 optages Storbritannien, Danmark og Irland,
og EU er nu gået fra at bestå at de seks originale medlemslande, til i dag at bestå af 28 lande
7
. Men
der er også sket udvikling i dybden. Som følge af Maastricht og Lissabon traktaterne er flere
samarbejdsområder blevet af overstatslig karakter.
2.2 Integrationsteori
Der er forskellige teorier om, hvordan integrationen drives frem. Et spørgsmål der er centralt i de
fleste af teorierne er, hvorvidt integration drives frem af staternes egne interesser. Der er fem
klassiske teorier: Føderalismen, funktionalismen, intergovernmentalismen (traditionalismen),
neofunktionalismen og tansaktionsanalysen. I føderalismen og funktionalismen menes der, at
integrationen skal foregå hhv. oppefra og nedefra
8
. Neofunktionalismen er en slags kombination af
3
Branner, Hans (s. 30-31)
4
Branner, Hans (s. 33)
5
Branner, Hans (s. 34)
6
EU (2016)
7
EU (2016)
8
Branner, Hans (s.120)
3. C Skanderborg Grymnasium Samfundsfag A, Engelsk A
6
føderalismen og funktionalismen. Den lægger især vægt på en ´pill-over effekt´, altså at når
integrationen udvides på nogle områder, vil det medføre udvidelser på andre også. At der i
integrationen er en selvforstærkende faktor, og at der altså skabes en slags snebolds effekt. Så er der
transaktionsanalysen, der lægger vægt på transaktioner af mennesker, kapital, varer, ydelser m.m.
på tværs af grænser. Alle disse teorier har som mål, at der i takt med integrationen sker en udhuling
af nationalstaternes magt. Som en slags modreaktion på dette kom intergovernmentalismen.
Intergovernmentalismen peger på en fastholdelse af nationalstaternes magt og en integration, der
sker på staternes præmisser. Nationalstaterne er derved i denne teori fuldt ud herrer over
integrationen
9
.
Man kan overordnet dele integrationsteorierne op i to: Statscentrerede teorier og pluralistiske
teorier, hvoraf intergovernmentalismen er statscentreret og de fire andre teorier er pluralistiske
teorier
10
. Sidenhen er der i 90erne blevet udviklet nye integrationsteorier, hvor to af de mest
fremtrædende er liberal intergovernmentalisme og multi-level governance. Disse teorier er i højere
grad baseret på empirisk materiale, i modsætning til de klassiske teorier, der i høj grad var
normative. Dette skyldes, at man nu har haft muligheden for at opleve den faktiske udvikling af det
europæiske integrationsprojekt.
Disse to teorier lægger stadig vægt på den klassiske opdeling mellem statscentrerede teorier og
pluralistiske teorier, den liberale intergovenmentalisme er en videreudvikling af
intergovernmentalismen og altså også en statscentreret teori. Den lægger vægt på forhandlingerne i
den internationale organisation og mener, at disse forhandlinger foregår som et ”to niveau spil”,
hvor der, ud over de intrastatslige forhandlinger på nationalt plan, samtidig sker en kamp på denne
arena om at definere de nationale værdier
11
. I denne teori er nationalstaternes egne interesser derved
stadig centrale. Multi-level govenance er, i modsætning til den liberale intergovernmentalisme, en
pluralistisk teori. Den påpeger, at beslutningsprocesserne og samarbejdet foregår på tre niveauer: Et
substatsligt, et statsligt og et overstatsligt niveau. Dog er alle led lige vigtige i processen. Derudover
fremkommer der i denne teori en ’by-pass effekt’, altså at der udenom nationalstaten ageres mellem
det substatslige og det overstatslige
12
. Det kunne være firmaer i det pågældende land, der agerer
direkte med kommissionen. Centralt ved denne proces er altså derved en udhuling af nationalstatens
magt.
9
Branner, Hans (2008) (s. 121)
10
Branner, Hans (2008) (s. 122)
11
Branner, Hans (2008)(l.8-16 s.132)
12
Branner, Hans (2008) (133)
3. C Skanderborg Grymnasium Samfundsfag A, Engelsk A
7
2.3 Brexit
Storbritanniens beslutning om at forlade EU kom efter at Storbritanniens daværende
præmiereminister, David Cameron, i 2013 lovede, at briterne inden 2017 ville få muligheden for at
stemme om, hvorvidt de stadig skulle være med i EU, hvis hans konservative parti vandt ved næste
valg
13
. Ved afstemningen om det fortsatte medlemskab stemte omkring 52% af briterne for at
forlade EU, mens ca. 48% stemte for at blive. Det blev derved en sejr til EU skeptikerne, og
Storbritannien skal nu igennem en langvarig proces, der skal munde ud i et Storbritannien, der er
frigjort fra EU.
3. Retorisk analyse
3.1 Talens start
Boris Johnson starter sin tale ud med at fremhæve en kritik, han havde fået et par dage tidligere.
Han havde fået at vide, at han ikke havde retten til at stemme leave, da han var en liberal
kosmopolit
14
. Han siger til denne kritik, at det først berørte ham, men at han derefter måtte erkende,
at det var sandt. Herefter henviser han til andre liberale folk, som også elsker Europa, men hvis
forhold til EU som system er blevet forværret med tiden
15
. Han afværger derved kritikken, ved til
en grad at acceptere den, men samtidig ved at henvise til andre troværdige personligheder og
liberalister, som støtter ham i hans kritik af EU. Her gøres der brug af etos som appelform.
Denne afværgelse, og på en måde, gendrivelse af kritik udefra er en essentiel del af Boris Johnsons
tale. Dette er også klart, når vi kigger på og forstår talens omstændigheder og kontekst.
Talen er skrevet i forbindelse med Storbritanniens afstemning om, hvorvidt briterne skulle
forlade EU. Den er fra maj 2016, seks uger inden afstemningen skal foregå. Boris Johnson er en af
de mest fremtrædende fortalere for, at Storbritannien melder sig ud af EU. Derfor er det relevant, og
et smart retorisk trick, at han starter ud med at svare på en kritik, og derved på en måde gendriver et
af modstanderens argumenter helt fra starten af.
13
Arrouas, Michelle (2016):
14
Johnson, Boris (2016) (l. 2-6)
15
Johnson, Boris (2016) (l. 6-8)
3. C Skanderborg Grymnasium Samfundsfag A, Engelsk A
8
3.2 retoriske virkemidler
3.2.1 Billedsprog og humor
Boris Johnson går herefter videre til at vise, hvor unik en mulighed denne afstemning er for det
britiske folk. Han beskriver afstemningen som ”a door that has magically opened into our lives”.
Han følger op ved at forklare hvordan “We can see the sunlit meadows beyond. I belive we would
be mad, not to take this once in a lifetime opportunity”
16
. Han benytter sig her af et meget malerisk
sprog. Dette er tydeligt patosladet, idet at han henvender sig til vores følelser og fremstiller dette
som en ”once in a lifetime opportunity”. Når han beskriver disse solbeskinnede enge, bruger han
billedsprog, og skaber derved en romantisering og et glorificeret billede af et Storbritannien uden
for EU. Ud over at bruge billedsprog til at beskrive hvor positiv en fremtid uden for EU er, bruger
han også billedsprog, som er negativt ladet, for at fremstille hvor forfærdeligt og centraliserende EU
er som system. Et eksempel på dette er, når han i sin tale f.eks. siger at ”The EU system is a ratchet
hauling us even further into a federal structure”
17
. Han bruger et sådant billedsprog, både for at
konkretisere og tydeliggøre hvordan EU skruer os fast, og vi derved afgiver suverænitet, men også
for at ”aktivere” lytteren. Billedsproget er nemlig med til at gøre hans tale mere livlig og
spændende. Det er meget mere virkningsfuldt at fremstille Storbritannien som en hjælpeløs møtrik,
der langsomt bliver skruet strammere og strammere på af EU's svensknøgle. Et andet eksempel på
hans virkningsfulde måde bruge negativt ladet billedsprog på er, når han sammenligner det at
forhandle i EU med a prøve at ride en enorm cirkushest med 28 folk, der trækker i forskellige
retninger
18
. Samtidig med at denne sammenligning understreger EU's ineffektivitet på en
virkningsfuld måde, så gør den også brug af humor.
Humor er nemlig også et retorisk virkemiddel, Boris Johnson gør brug af med henblik på at gøre
hans tale mere spændende og spiselig. Dette kommer til udtryk, når han f.eks. siger ”to keep
insisting that the EU is about economics is like saying the italian mafia is interested in olive oil and
real estate”
19
. Denne sætning har den klare kvalitet, at den er sjov. Selvfølgelig er formålet med
denne sætning en klar kritik af EU og dets tilhængere. Dette opnås ved humoren i denne
sammenligning. Samtidig formår han at skabe en forbindelse mellem EU og mafiaen, han siger
ikke, at de har noget at gøre med hinanden på noget plan, men det at de begge to fremkommer i
16
Johnson, Boris (2016) (l. 13-16)
17
Johnson, Boris (2016) (l. 109-110)
18
Johnson, Boris (2016) (l. 82-83)
19
Johnson, Boris (2016) (l. 17-18)
3. C Skanderborg Grymnasium Samfundsfag A, Engelsk A
9
denne sammenligning gør alligevel, at vi ubevidst associerer EU med nogle af de værdier vi
automatisk tilknytter den Italienske mafia.
Humor og billedsprog bruges i høj grad for at fange læseren, appellere til vores følelser, samt gøre
sproget mere spændende. Derudover bidrager brugen af disse også til kritikken af og
argumentationen mod EU
3.2.2 Appelformer
Selvom Boris Johnson i høj grad benytter sig af patos som appelform, er der også flere gange, hvor
han benytter sig af logos. Ofte bruger han tal for at understrege, hvor mange love der besluttes af
EU, hvor mange penge vi giver til EU, og hvor dårlig EU landes vækst har været. Et eksempel på
dette er, når han opremser forskellige landes vækst for at tydeliggøre, hvordan de uafhængige lande
klarer sig bedre end EU landende: ” This year the US is projected to grow by 2.4 per cent, China by
6.5 pc, NZ by 2 pc, Australia by 2.5 pc and India by 7.5 pc. The Eurozone – 1.5 per cent.”
20
. Han
bruger empiri og konkrete tal som rygdækning og for at konkretisere, hvor lidt fordelagtigt EU er på
den økonomiske front. Det er dog ofte, at han fremviser tallene på en bestemt måde, udvælger
bestemte tal, og undlader andre for at skabe en umiddelbart mere kraftfuld empirisk baseret
argumentation. Dette uddybes yderligere i diskussionen.
Ved tekststykket:
“When you consider that only 6 per cent of UK business export to the EU 28; and when you consider that 100 per cent
of our businesses – large and small – must comply with every jot and tittle of regulation; and when you consider that the
costs of this regulation are estimated at £600m per week, I am afraid you are driven to the same conclusion as Wolfgang
Munchau, the economics commentator of the FT, who said, “whatever the
reasons may be for remaining in the EU, they are not economic.””
21
kombinerer Boris Johnson brugen af logos og etos. Han starter ud med at henvende sig til vores
fornuft, ved brug af tal og komplementerer så disse tal med et citat fra en troværdig personlighed for
at understrege hans pointe.
Etos som appelform er også et virkemiddel, Boris Johnson gør brug af. Allerede helt i starten af
hans tale fremhæver han EU-kritikere fra begge sider af det politiske spektrum, fra arbejderpartiet
Labour til De Konservative
22
. Ved at han bruger politikere med så idealistiske forskelligheder,
rammer han en meget bredere vælgergruppe, da der er større chance for, at han henviser til en
20
Johnson, Boris (2016) (l. 160-162)
21
Johnson, Boris (2016) (l. 199-203)
22
Johnson, Boris (2016) (l. 6-8)
3. C Skanderborg Grymnasium Samfundsfag A, Engelsk A
10
person, folk har tiltro til. Han appellerer i høj grad også til etos, når han i slutningen af sin tale siger:
”It is we in the Leave Camp – not they – who stand in the tradition of the liberal cosmopolitan
European enlightenment – not just of Locke and Wilkes, but of Rousseau and Voltaire”
23
. Boris
Johnson gør her brug af historiske personer, der var banebrydende inden for frihed og demokrati.
Dette må siges at være en rimelig ekstrem etosappel.
3.2.3 Talens struktur
Opremsningen Boris Johnson bruger, når han f.eks. sammenligner forskellige landes vækst, er også
et retorisk virkemiddel, han ofte gør brug af. Et eksempel på dette er, når han vil understrege, hvor
mange områder EU nu har kontrol over:
“Brussels now has exclusive or explicit competence for trade, customs, competition, agriculture, fisheries,
environment, consumer protection, transport, trans-European networks, energy, the areas of freedom, security and
justice, and new powers over culture, tourism, education and youth.”
24
.
Ved at opremse alle disse områder på denne måde, formår han at udpensle, hvor meget magt EU
har. Det er meget mere virkningsfuldt, end hvis han blot nævnte at EU havde magt over 13 områder.
Ud over opremsning bruger han gentagelser i sin tale. Dette er bl.a. for at samle op, skabe struktur,
og for at understrege pointer. Fra linje 94 til 100 i talen starter Boris Johnson tre sætninger i træk
med ”we were told”. Dette gør han for at understrege løftebruddene fra EU's side, og for at
understrege at det ikke blot er en enkeltsag. Samtidig skaber disse gentagelser et opbrud i teksten.
Det fungerer som en slags delkonklusion eller punktum i sin tale. De tre gentagelser skaber en
rytme og en genkendelighed, tilhøreren kan hæfte sig ved. Denne struktur med gentagelser optræder
igen helt til slut i hans tale:
”That is the choice on june 23.
It is between taking back control of our money – or giving a further £100bn to Brussels before the next election.
Between deciding who we want to come here to live and work – or letting the EU decide.
Between a dynamic liberal cosmopolitan open global free-trading prosperous Britain, or a Britain where we remain
subject to a undemocratic system devised in the 1950s that is now actively responsible for low growth and in some
cases economic despair.
Between believing in the possibility of hope and change in Europe – or accepting that we have no choice but to knuckle
under.”
25
Her bliver der fulgt op på det opbrud, der blev skabt halvvejs gennem talen, idet denne struktur
gentages. Dette binder teksten sammen og gør den samtidig mere struktureret for tilhørerne.
23
Johnson, Boris (2016) (l. 313-314)
24
Johnson, Boris (2016) (l. 24-26)
25
Johnson, Boris (2016) (l. 320-328)
3. C Skanderborg Grymnasium Samfundsfag A, Engelsk A
11
Gentagelserne skaber også her en rytme og understreger konklusionen på hans tale. Folk vil bide sig
fast ved, og huske konklusionen, når han understreger det på denne måde.
3.2.4 Sprog
Boris Johnson henvender sig ofte til nationalfølelsen som et virkemiddel til at fange sin målgruppe.
Dette gør han meget konkret ved at sætte spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet føler troskab til
flaget: ”Do we feel loyalty to that flag? Do our hearts pitter-patter as we watch it flutter over public
buildings?”
26
. Her ser vi igen en ekstremt patosladet argumentation. Han går ind og fremhæver
nationalfølelsen, som er dybt indgroet i briternes kultur og historie. Det er derved meget
virkningsfuldt at sætte EU's flag op mod Union Jack, da det er klart, at de fleste briter har et
forholdsvist stærkt tilhørsforhold til Union Jack samt sit hjemland.
Noget bemærkelsesværdigt i denne sætning er også ordet ”pitter-patter”. Dette er meget atypisk
sprogbrug for en politiker, der med skarp argumentation og retorik skal forsvare, og kæmpe for sin
sag. Dog er ord som disse, der er karakteriseres som lavt sprog, og hovedsageligt benyttes i daglig
tale, ofte fremtrædende i Boris Johnsons tale. Ordvalg som disse kan argumenteres for i høj grad at
være bevidste. Først og fremmest er de med til at give ekstra kulør og pondus. Dette kommer til
udtryk, når han i et gendrivelsesargument remser tre hovedargumenter fra EU fortalernes side op,
og derefter tydeligt udtrykker: ”All three arguments are wholly bogus”
27
. Dette gør hans statement
mere kraftfuldt og hans uenighed i disse tre argumenter fremhæves. Han er ikke alene uenig med
EU-fortalernes argumenter, de er det rene og skære humbug.
Dog er det ikke kun for at give pondus og kulør, at Boris Johnson gør brug af sådanne ord og
generelt et forholdsvist uformelt sprog. Hele dette dagligdagssprog bruges med hensigten at komme
på niveau med modtageren. Johnson viser igennem hele sin tale, hvordan han er en mand af folket.
Vi kan gennem hele talen se, at han henvender sig til folk, der er trætte af og føler mistillid til
magteliten, folk der føler sig overset, og folk der er trætte af politikersprog. Han bruger derved
sproget til at ramme en bestemt målgruppe, som de andre politikere umiddelbart glemmer. Denne
folkelige appel kan også i høj grad ses, når han omtaler sine modstandere. I sin tekst nævner han
nemlig i tråd med sin kritik af EU's flag og befolkningens manglende tilhørsforhold til dette,
26
Johnson, Boris (2016) (l. 232)
27
Johnson, Boris (2016) (l. 124)
3. C Skanderborg Grymnasium Samfundsfag A, Engelsk A
12
hvordan at man i London på den pågældende dag kan se EU flaget over det hele: ”It is the birthday
of the founder of this project, and the elites have decreed that it should be properly marked.”
28
Ved brug af ”eliterne” distancerer han sig fra den politiske magtelite. Ved denne distancering
appellerer han til tilhøreren og skaber samtidig en slags ”os vs. dem” mentalitet. Det er magtelitens
beslutning, ikke hans. Han varetager folkets interesser. Det gør de elitære EU-bureaukrater ikke.
Denne distancering, ved brug af ”eliterne”, optræder flere gange, sammen med sprogbruget ses det
herved at den folkelige appel er en stor del af hans retorik og måde at komme i kontakt med sine
tilhørere.
3.3 Argumentation
Hvis man kigger på Boris Johnsons argumentation, er der generelt rigtig mange påstande, der står
uden belæg. ” It is very worrying that the European Court of Justice – Luxembourg, not Strasbourg
– should now be freely adjudicating on human rights questions”
29
. Påstande som dette får lov til at
stå alene. Dette kan Boris Johnson tillade sig, da han gennem andre påstande i sin tale påviser, hvor
udueligt et system EU er. Hans belæg ligger implicit i de andre påstande han fremfører. Når han
gang på gang har påstået, at EU ikke har kontrol, eller at EU er udemokratisk, behøver han intet
belæg for sine påstande, da hans påstande understøtter hinanden.
En anden grund til at Boris Johnson kan tillade sig dette, er at han har så klar en målgruppe. Det
gøres tydeligt gennem hans tale, at han henvender sig til folk, der har mistillid til magteliten og EU,
og derfor behøver han ikke understrege hjemlen. De folk han henvender sig til, er allerede med på,
at afgivelse af suverænitet er dårligt, og at EU som system ikke fungerer efter hensigten. Han
behøver blot understrege sine påstande. Når han påpeger hvor mange procent af lovene, der
bestemmes af EU, eller hvor mange penge der går til EU, er det hele tiden med det normative
udgangspunkt, at EU ikke fungerer efter hensigten.
Noget Boris Johnson især bruger ofte styrkemarkører og gendrivelse for at understrege sin
argumentation. Han starter flere argumenter ud med først at fremføre et af modstanderens
argumenter, hvorefter han påstår det modsatte. Et sådant gendrivelsesargument kører han op i stor
skala fra linje 115 til 124. Her starter han med at fremvise tre hovedargumenter mod Brexit, og
derefter én efter én prøver at modbevise disse med forskellig påstande, og logos- samt etosbaseret
rygdækning.
28
Johnson, Boris (2016) (l. 229-231)
29
Johnson, Boris (2016) (l. 65-66)
3. C Skanderborg Grymnasium Samfundsfag A, Engelsk A
13
Her i argumentationen er det altså også tydeligt at hans folkelige appel, samt appellen til følelser,
vægter højt, idet at han lader mange af sine belæg og hjemler ligge implicit, og det faktum at han
baserer mange af sine påstande i en fællesfølelse, og nogle holdninger der allerede er
tilstedeværende i folket han appellerer til.
3. 4 Sammenligning med Nigel Farages sejrstale
Det tydeligt at se lighederne mellem Boris Johnsons tale, der er skrevet før afstemningen, og den
tale Nigel Farage, EU modstander samt daværende formand for partiet UKIP, holdt ovenpå
valgresultater. Farage distancerer sig i endnu højere grad fra bureaukratiet og magteliten. "This, if
the predictions now are right, this will be a victory for real people, a victory for ordinary people, a
victory for decent people.”
30
. Sådan starter Nigel Farage sin tale, da et Britisk ‘leave’ ser ud til at
være en realitet. Meget lig Boris Johnson påviser han, at han er en mand af folket. Han er en
almindelig person, som kæmper for almindelige personer. Ved brug af ordet ”real people” ligger det
oven i købet nærmest implicit, at EU-folket nærmest ikke er rigtige mennesker. Denne distancering
tydeliggøres yderligere, når han bagefter forklarer, hvordan ”vi” har kæmpet mod de store banker,
de multinationale selskaber og ”big politics”
31
. Ved brug af ordet ”vi” og i kritikken af ”the big
politics” og eliterne spiller han videre på denne fællesskabsfølelse. Den samme fællesfølelse, som
Boris Johnson også aktiverer i sin tale.
Dog er det tydeligt, at den retoriske situation er ændret. Det er tydeligt, at denne tale, i modsætning
til Boris Johnsons, er skrevet efter at Brexit er blevet en realitet. Hvor der på den ene side i høj grad
er skruet op for fællesmentaliteten, kan man også tydeligt se, hvordan argumentationen og
logosappellen er barberet yderligere ned. Det er herved også tydeligt at se, at når den retoriske
situation ændrer sig, ændrer dette også på intentionen med teksten. Der er mindre fokus på at få en
befolkning eller målgruppe overbevist vha. empiri, billedsprog osv. Der er til gengæld fokus på at
forstærke opbakningen af dette projekt, som nu er lykkedes. Det er med brug af de samme
hovedpointer, som fremkommer i Boris Johnsons tale, dog er de fremført i en mere ekstrem grad.
Dette ses f.eks. når Nigel Farage postulerer ”let's get rid of the flag, the anthem, Brussels, and all
that has gone wrong”
32
. Han viderefører kritikken af flaget, sangen, Bruxelles, og derved manglen
på nærhed og kontrol, samt suverænitet. Herudover spiller han også på nationalfølelsen. Måden han
30
Farage, Nigel (2016) (l. 1-2)
31
Farage, Nigel (2016) (l. 5-8)
32
Farage, Nigel (2016) (l. 21-22)
3. C Skanderborg Grymnasium Samfundsfag A, Engelsk A
14
gør dette på, er med mange færre virkemidler, hvilket tydeliggør, hvordan den retoriske situation
har ændret sig.
3.5 Delkonklusion
Gennem et dominerende brug af patos som appelform, med stor brug af billedsprog, og et generelt
meget lavt sprog med atypiske ordvalg, spiller Boris Johnson i høj grad på en fællesfølelse og et
nationalt fællesskab. Der kreeres en slags, ”os vs. dem” mentalitet, hvor fjendebilledet er den
politiske elite og EU som en social union. Disse hovedelementer i Boris Johnsons tale kan vi i høj
grad se videreført i Nigel Farages tale, hvor denne fællesfølelse og mistillid til EU også er brugt, og
endda forstærket. Denne retorik må siges at være gennemgående blandt Brexit-fortalerne, samt at
spille en stor rolle i deres taler.
4. Diskussion
4.1 Diskussion og vurdering af faktorer
4.1.1 Retorikkens rolle
De retoriske virkemidler, der tages i brug af Brexit-fortalerne, kan dog langt fra alene forklare,
hvorfor resultatet af Brexit blev som det blev. Vi kan starte med at kigge på noget empiri, som
beskriver utilfredsheden og mistilliden i befolkningen. En mistillid, talere som Boris Johnson i høj
grad benytter sig af. Eurobarometer gennemfører en række undersøgelser, der viser folkets
holdning til EU. Her svarer kun 29% af briterne, at de plejer at stole på EU
33
. Af alle 28 EU lande
er det kun grækere og cyprioter, der har mindre tiltro til EU end briterne har. Dette understøtter, at
den retorik, der tages i brug af højrepopulister og Brexit-fortalere, har været en gældende faktor, når
man skal forklare Brexit-afstemningens resultat. Dette kan man, da der er empirisk materiale, der
bekræfter, at denne EU skepsis i høj grad allerede fandtes i den britiske befolkning. EU
modstandere som Boris Johnson tager udgangspunkt i den eksisterende skepsis, og forstærker
denne med de retoriske virkemidler.
Professor John Russo beskriver en teori, der også kan være med til at forklare, hvorfor retorikken i
høj grad har været en faktor. John Russo har studeret arbejderklassens psykologi. Han beskriver en
tilstand, hvor befolkningen nærmest er blevet immune over for løgne. Dette mener han sker, da vi
lever i en tid, hvor globaliseringen stiller nye vilkår, og politikerne har mindre og mindre magt.
33
Den Europæiske Kommission (2015): undersøgelse QA8a.8 2015 (s. 111)
3. C Skanderborg Grymnasium Samfundsfag A, Engelsk A
15
Løfter gøres herved mere hule, hvilket befolkningen har indset
34
. Dette er med til at folk i højere
grad støtter op om denne mere farvestrålende, patos dominerede retorik. En retorik, der måske
spiller mere på at fremstille, hvor glansbilledeagtig en hverdag uden for EU vil være, end hvordan
denne fremtid mere konkret kommer til at se ud. Russo påpeger også, hvordan følelserne nu fylder
mere i det politiske billede. Mange politikere baserer i højere grad deres holdninger på folks følelser
ift. et bestemt emne, i stedet for på fakta. Han peger på, hvordan politikere ”framer” deres budskab,
så de kan ramme en følelse i befolkningen
35
. Dette er præcis, hvad Boris Johnson og Nigel Farage
gør i deres taler, når de skaber denne fællesfølelse og spiller på den mistillid til EU, der er blandt
befolkningen.
4.1.2 Parti- og vælgeradfærd
Vi kan til en hvis grad bruge klassiske teorier om parti- og vælgeradfærd til at forklare Brexit. Boris
Johson og Nigel Farage, gør i høj grad brug af en selviscenesættelse som mænd af folket, mænd
med folkelige værdier. Man kan herved snakke om, at der er en personfaktor, der vægter højt. Med
deres farvestrålende sprog og folkelige appel oser de af karisma. Man kan herved argumentere for,
at ’leave’ fortalernes brug af politikere med karisma også har været en teknik for at få flere stemmer
mod EU. Ud fra Russos teorier om følelsespolitikken i det postfaktuelle samfund, kan man dog
argumentere for, at EU modstandernes brug personfaktoren ikke spiller en så stor rolle, og at folk i
stedet for at opveje, hvilken politisk figur der fremstår mest karismatisk og troværdig, i højere grad
stemmer på den figur, der appellerer til deres følelser og fremfører den virkelighed de helst ser sig
selv i. Her har disse faktorer ikke nødvendigvis noget med personens troværdighed at gøre, da
folket her har gennemskuet politikernes løgne. Dog må vi sige, at der fra politikernes side generelt
gøres brug af især karismaen for at få stemmetilslutning, og at personfaktoren derved også kan
forklare noget.
Man vil også argumentere for, at resultatet af dette valg kan forklares med issue voting. Det er klart,
at Michigan-modellen og partiloyaliteten ikke kan forklare særlig meget længere, som følge af en
udviskelse af de sociale klasser. Mere og mere kan derved forklares med folks tendens til issue-
voting, altså at tage politisk standpunkt ud fra enkeltsager
36
. Dette taler for, at folk i stedet for at
stemme sig ud af EU grundet retorik eller generel utilfredshed, baserer deres stemme på
enkeltsager, som f.eks. immigration. Man kan godt argumentere for at dette i ligeså høj grad er en
faktor, der var med til at påvirke valgresultatet. Dog kan vi, hvis vi kigger på Eurobarometer-
34
Thorup, Mette Line (2016)
35
Thorup, Mette Line (2016)
36
Thomsen, Jens Peter Frølund (2010)
3. C Skanderborg Grymnasium Samfundsfag A, Engelsk A
16
undersøgelserne se, at briterne er forholdsvis positivt stemt, når det kommer til immigrationen inden
for EU. Da EU landende bliver spurgt, om de er for eller imod en fælles europæisk politik
vedrørende integration, svarer 61% af briterne, at de er for
37
. Dette taler umiddelbart imod at
immigration som enkeltsag skulle være udslagsgivende for valgets resultat. Hvis issue-voting skulle
være en faktor, må det altså være grundet folks holdning til andre enkeltsager, eller at der er tale om
en resterende 39%, som i høj grad stemmer ud fra denne enkeltsag. Dog er det svært at finde
understøttende empiri om dette. Samtidig kan en del også ændre sig på et år, men man må alligevel
mene, at Eurobarometer-undersøgelsen viser en klar tendens på det område.
Man kan også diskutere, hvorvidt briternes beslutning om at forlade EU i højere grad har været på
grund af en mistillid til Cameron, og altså derved er fravalg af Cameron i stedet for et tilvalg af
Brexit. Undersøgelser op til valget har vist et generelt fald i David Camerons popularitet
38
. Dette
kommer b.la som følge af tvivl om, hvorvidt han vil klare sig efter hensigten i forhandlingerne om
en ny EU aftale. Dog kan man påpege at David Cameron i lang tid har været ekstremt populær, og
at man derved kan diskutere, hvorvidt et fald i denne popularitet, kan være udslagsgivende for
valgresultatet. Man kan dog mene at der, kombineret med Boris Johnsons og Theresa Mays
popularitet, godt kunne være en del af befolkningen, som ønskede ham afsat og erstattet med en
anden kandidat fra det konservative parti.
37
Den Europæiske Kommission (2015) undersøgelse QA10.2. s. 151
38
McTague, Tom (2016)
3. C Skanderborg Grymnasium Samfundsfag A, Engelsk A
17
4.1.3 Model
Modellen viser de faktorer, der har været afgørende ift. valgets resultat. Den patosladede retorik, der
spiller på en fællesfølelse og en generel utilfredshed med magteliten, tager udgangspunkt i en
allerede tilstedeværende utilfredshed i befolkningen. En utilfredshed, der er tilstedeværende på
grund af arbejdsløshed, manglende vækst og generelle økonomiske problemer. EU skeptikernes
retorik er derved med til at forstærke denne utilfredshed og mistillid. Samtidig kan der være folk,
hvis utilfredshed kun vedrører enkeltområder som immigration eller handel, deres adfærd kan
forklares vha. issue-voting. En utilfredshed med Cameron kan både være medvirkende som en
forstærkende faktor ift. folkets mistillid til magteliten, men det kan også forklare, at folk der evt.
ikke identificerede sig med denne populistiske retorik ville stemme ’leave’ da dette så ville
muliggøre et udskift af premierminister.
4.2 delkonklusion
Vi kan herved konkludere, at Brexit-fortalernes retorik har haft en betydelig rolle, når man skal
forklare, hvorfor Brexit blev en realitet. Dette kan vi både ud fra empirien, den tager udgangspunkt
i, samt at retorikken understøttes af John Russos teori om følelsespolitik i det postfaktuelle
samfund. Derudover kan vi også til en hvis grad forklare afstemningens resultat med personfaktoren
fra Molins model, samt begrebet issue-voting. Vi kan også argumentere for, at et fravalg af
Cameron kan have været et motiv.
Brexit
Utilfredshed vedr. EU,
magteliten
Retorik = fællesfølelse +
personfaktor
Fremførelse af enkeltsager
Arbejdsløshed
Vækst
Økomiske
problemer
Fravalg af
Cameron
3. C Skanderborg Grymnasium Samfundsfag A, Engelsk A
18
4.3 Kan de holde hvad de lover?
4.3.1 Kritik af Boris Johnsons økonomiske argumenter
Boris Johnson bruger i sin tale flere gange tal for at understrege hvor dårligt et økonomisk
samarbejde, EU er. Mange af disse tal er der i høj grad pyntet på, og man kan derved også stille
spørgsmålstegn ved, hvorvidt hans fremstilling af et stærkere Storbritannien kan holde vand. Et
eksempel på hans usande fremstilling af tal er, når han, for at understrege hvor dårlig EU's vækst
har været det seneste år, sammenligner Eurozonens vækst sidste år med blandt andet Kina og
Indiens. Dette er langt hen ad vejen en intetsigende sammenligning. For det første, da denne store
kontrast klart kan forklares af by-pass effekten. Kina og Indiens transition fra U-land til I-land har
gjort, at de kan springe en masse trin i udviklingen over. Denne vækst som Kina og Indien oplever
nu, er svarende til den vækst lande som Frankrig, der næsten altid har været I-lande, har oplevet de
sidste 30 år. Den kontrast, han skaber ved at sætte disse væksttal op mod hinanden, siger derved
ikke særlig meget om, hvor dårligt Eurozonen klarer sig. Samtidig bliver der heller ikke taget højde
for, at lande som Grækenland er med i Eurozonen, og at dette også må være med til at trække
gevaldigt ned i Eurozonens samlede vækst. Et andet økonomisk argument, hvor han undlader en del
af sandheden er, når han fremhæver, at briternes bidrag til EU er 20 milliarder, og at de ikke har
nogen kontrol over, hvordan disse penge bliver brugt
39
. Her nævner han for det første ikke, at man i
høj grad godt ved hvad disse penge bliver brugt til. Derudover nævner han heller ikke, hvor stor en
procentdel dette bidrag er af hele Storbritanniens budget, eller at mange af disse penge også
kommer tilbage til Storbritannien. Han nævner heller ikke noget om, hvor mange penge andre EU
lande betaler. Disse tal bliver herved ikke set i nogen kontekst og må herved næsten også siges at
være intetsigende i en argumentation mod EU
4.3.3 Diskussion af et Storbritannien uden for EU
Det er klart at Boris Johnsson ser nationalstaten som omdrejningspunkt i integrationsprocessen. Han
ser gerne en integration på et udelukkende økonomisk niveau og ikke EU som en social union. Man
kan derved også argumentere for at han er integovernmentalist, da han gerne ser en integration, der
sker på bekostning af nationalstaterne, og derved også kun styrker nationalstaternes egne interesser.
Boris Johnson nævner også i sin tale ønsket om at vende tilbage til intergovernmentalismen
40
. Men
er dette for det første overhovedet muligt? Man kan fra et neofunktionalistisk synspunkt snakke om
at EU, også uden Storbritannien, vil have en selvforstærkende effekt og blive ved med at flytte flere
39
Johnson, Boris (2016) (l. 41-43)
40
Johnson, Boris (2016) (l. 256-257)
3. C Skanderborg Grymnasium Samfundsfag A, Engelsk A
19
samarbejdsområder over på et overstatsligt niveau
41
. Som enkeltstat kan det derved være svært at
have et udelukkende økonomisk samarbejde med EU landene, hvis EU's dybdeintegration på mange
måder, også det indre marked, bliver mere omfattende og eventuelt også mere eksklusivt.
Denne nationalistiske fremgang er dog ikke kun tilstedeværende i Storbritannien, men også i lande
som Frankrig og Sverige. Hvis lande som disse også vedtager at melde sig ud af EU, vil det
muliggøres totalt at vende tilbage til et intergovernmentalistisk udgangspunkt og et samarbejde på
udelukkende økonomisk basis.
For at undgå en situation som denne i andre medlemslande, kan det derfor også være, at EU vil
gøre det sværere for Storbritannien at beholde umiddelbar adgang til det indre marked
42
. Dette vil
gøre det svært for Storbritannien at bibeholde en stadig økonomisk samhandel mellem stater, som
Boris Johnson ønsker.
Man kan ud fra et neofunktionalistisk synspunkt mene, at den selvforstærkende, og i højere grad
omfangsrige integration, som er det mønster vi indtil videre har set i udviklingen af EU, har været
med til at skabe fred og velstand blandt medlemslandene. Derved både at denne integration vil bestå
uden Storbritannien, men også at interdependensen er en vigtig faktor ift. fred mellem
medlemslanende.
Nogle mener også at også at en del af de problemer, vi står overfor nemmere ville kunne løses på
et overstatsligt plan, da EU har midlerne til det. Man kan argumentere for, at et politi-og militært
samarbejde på tværs af medlemsstaterne ville være mere hensigtsmæssigt ift. kampen mod terror og
kriminalitet. Umiddelbart tegner det også til, at Storbritannien efter Brexit vil have mindre
international indflydelse, da de står uden for beslutningsprocesserne i Bruxelles.
Manglen på en fælles kultur og et fælles sprog, som Boris Johnson anskuer som værende et af
problemerne ved det overstatslige EU samarbejde
43
, kan man argumentere mod vil være en barriere
jo længere integrationen skrider frem. Dette kan man, da det interstatslige samarbejde vil styrke et
kulturelt fællesskab på tværs af landende i takt med integrationen. Den ikke-statslige integration vil
altså følge med, grundet ”spill-over effekten”. Dog ville nationalister argumentere for, at dette ville
gå ud over de nationale værdier og kultur.
Noget der i høj grad er værd at fremhæve som en klar fordel ved EU, er det frie marked og
samhandlen i EU. Dette er klart med til at fremme landenes eksport og derved et overskud på
41
Jachtenfuchs, Markus (2016)
42
Jachtenfuchs, Markus (2016)
43
Johnson, Boris (2016)
3. C Skanderborg Grymnasium Samfundsfag A, Engelsk A
20
betalingsbalancen. Det skaber adgang til et større marked, samt arbejdspladser på tværs af
grænserne. Den medfølgende, øgede interdependens er med til at skabe økonomisk stabilitet. Man
kan dog også argumentere for, at den øgede interdependens samtidig gør medlemslandene mere
sårbare ift. økonomiske kriser, og et Storbritannien udenfor EU derved mere modstandsdygtig ift.
økonomiske kriser.
Det er muligt, at fordelene ved det frie marked i EU opvejer de risici, der er forbundet ved det. Det
må også være derfor, at mange Brexit-fortalere ønsker at beholde adgangen til dette marked.
Spørgsmålet om, hvorvidt der vil være et stærkere Storbritannien uden for EU, kommer derved også
an på, hvorvidt Storbritannien gennem forhandlingerne kan få lov til at være en del af
handelssamarbejdet.
4.4 Delkonklusion
Brexit-fortalernes vision om et stærkere Storbritannien kan altså bestå, hvis Brexit medfører en
kædereaktion blandt medlemslandene, hvilket vil skabe basis for et udelukkende økonomisk
samarbejde. Men hvis EU integrationen fortsætter som før, vil der umiddelbart ikke være de store
forudsætninger for et økonomisk stærkere Storbritannien. Der er dog tale om et Storbritannien, der
bevarer sin suverænitet og nærheden i beslutningsprocesserne. Det er samtidig et Storbritannien
med kontrol over sine egne grænser og en udelukkende varetagelse af egne interesser. Og nogle vil
sikkert mene, at dette er vigtigere end EU's økonomiske og sikkerhedspolitiske fordele.
5. Konklusion
Brexit er sket som følge af et mere omfangsrigt EU. Vi kan se, at EU på flere niveauer har bevæget
sig over på et overstatsligt samarbejde. Det er denne udvikling Brexit-fortalerne er modstandere af.
Brexit-fortalerne baserer i høj grad deres retorik i folkets følelser, og appellerer til en allerede
tilstedeværende utilfredshed i befolkningen. Dette gør de gennem brug af billedsprog, humor, et
gennemgående lavt sprog samt en generel overvægt af patos. Alt dette bruges for at folket kan
identificere sig med dem, og at de i høj grad skaber en ’os vs. dem’ mentalitet, hvor de er på niveau
med folket og fjenden er eliterne og EU bureaukratiet. Vi kan konkludere, at denne retorik i høj
grad har været en faktor, der er med til at forklare afstemningens udfald. Både empiri og teori
understøtter, at retorikken har været en gældende faktor. Samtidig har vi også vurderet, hvorvidt
man kan forklare valgresultatet med begreber som personfaktoren fra Molins model samt issue-
3. C Skanderborg Grymnasium Samfundsfag A, Engelsk A
21
voting. Dette har resulteret i en model, der forklarer de forstærkende faktorer, som tager
udgangspunkt i en allerede tilstedeværende mistillid i befolkningen. Til sidst diskuterer jeg hvorvidt
Brexit-tilhængernes visioner om et stærkere EU kan realiseres. Dette gør jeg først med en
diskussion af, hvorvidt Boris Johnsons økonomiske argumenter er brugbare, hvorefter jeg med
inddragelse integrationsteori diskuterer, om Johnsons ønske om at vende tilbage til
intergovernmentalisme er hensigtsmæssig for Storbritannien. På baggrund af dette konkluderer jeg,
at EU's fordele opvejer ulemperne og derved også, at et Storbritannien uden for EU ikke er et
stærkere Storbritannien, medmindre Brexit skaber en kædereaktion i resten af EU's medlemslande.
3. C Skanderborg Grymnasium Samfundsfag A, Engelsk A
22
Litteraturliste
- Arrouas, Michelle (2009): (siden er besøgt d. 12/2 2016)/https://faktalink.dk/titelliste/euun
- Arrouas, Michelle (2016): Brexit (Siden er besøgt d. 12/12 2016)
http://www.faktalink.dk/titelliste/brexit/hele-faktalinket-om-brexit
- Branner, Hans (2008): Det Politiske Europa, Columbus
- Den Europæiske Kommission (2015): Standart Eurobarometer 83, Den Europæiske
Kommision
- EU, Historie samt baggrund (siden er besøgt d. 12/2 2016) http://www.eu.dk/da/fakta-om-
eu/historie-og-baggrund
- Farage, Nigel (2016): 4am victory speech (siden er besøgt d. 18/12 2016)
http://www.independent.co.uk/news/uk/politics/eu-referendum-nigel-farage-4am-victory-
speech-the-text-in-full-a7099156.html
- Hoadley, Stephen (2016): “Europe after the British exit, demise or reinvention?”, New
Zealand international Review September-october
- Jachtenfuchs, Markus (2016): The EU after Brexit: Integration as usual? (besøgt d. 17/12
2016) http://ukandeu.ac.uk/the-eu-after-brexit-integration-as-usual/
- Johnson, Boris (2016): We Happy Few (siden er besøgt d. 18/12 2016)
http://www.conservativehome.com/parliament/2016/05/boris-johnsons-speech-on-the-eu-
referendum-full-text.html
- McTague, Tom (2016): EU referendum: David Cameron's approval ratings slump amid
public anger over Europe negotiations, Independent, 13.2.2016
- Thomsen, Jens Peter Frølund (2010): Politologi, En introduktion, Hans Rietzels Forlag
- Thorup, Mette Line (2016): Hvorfor er folket ligeglade med politikernes løgne?, Dagbladet
Information, 13.9.2016