SRP
Emne: Burkadebat i Danmark
Vejledere: xxx & xxx
21/12-2018
Samfundsfag A, Religion B
47.815 anslag
SRP - Burkadebat
1
Abstract
This study seeks to investigate if the burka debate in Denmark is to be seen as ethnocentrism. To
answer this question, it is essential to look over the different understandings of Islam, and how
these comprehend the demands of covering for women in Islam. In addition, it is essential to go
over the liberal-democratic principles involving John Locke’s liberal ideas. Throughout an analysis of
the burka debate in the media including the contribution to debate “Muslim: Derfor bærer jeg niqab
med stolthed” (Muslim: Why I wear niqab with pride), “Et forbud mod burka og niqab kan ikke stå
alene” (A law banning burka and niqab cannot be alone), the proposed law by the government, and
several announcements by the politicians, it is shown, how different pictures of the burka is painted
and which ideologies and argumentations that underlie these burka pictures. The paper discusses
whether the law banning burka and niqab strengthens or threatens the Danish democracy. By using
the Model of Molin, a content- and concept analysis, and an argumentation analysis, it is shown
how the Niqabis look on their use of the niqab as a self-imposed choice made to serve God, while
the secular author Ghazzali and the supporting politicians look on the use of the niqab as a
repression of women and a symbol of Islamism that clashes with the Danish values and cohesion.
Therefore, the right-wing value-based politicians that support the law would say that the ban
strengthens and is necessary to protect the Danish democracy. The left-wing value-based politicians
claim that the law is a break on the civic rights and that the underlying policy is an expression of a
nationalistic, populistic and ethnocentric policy that perceives to threaten the Danish democracy.
SRP - Burkadebat
2
Indholdsfortegnelse
Abstract ..................................................................................................................................................................... 1
Indledning .................................................................................................................................................................. 3
Islam og demokrati .................................................................................................................................................... 4
Kategorisering af islamforståelser ......................................................................................................................... 4
Teologisk baggrund for tildækningskrav i islam .................................................................................................... 5
Demokratiets liberale principper .......................................................................................................................... 6
Mediedebatten om burkaforbud ............................................................................................................................... 8
Stemmer fra den muslimske verden ..................................................................................................................... 8
Stemmer fra den sekulære verden ...................................................................................................................... 11
Stemmer fra det politiske landskab ..................................................................................................................... 13
Hvorfor denne stemme fra det politiske landskab? ........................................................................................ 16
Burkaforbud som styrkelse af eller trussel mod demokratiet ................................................................................. 18
Konklusion ............................................................................................................................................................... 23
Bibliografi ................................................................................................................................................................. 24
Bilag ......................................................................................................................................................................... 27
Bilag 1 .................................................................................................................................................................. 27
Bilag 2 .................................................................................................................................................................. 29
SRP - Burkadebat
3
Indledning
Frihed, danskhed og ligeværdighed. Ord, der for mange konnoterer til klapsalver på Grundlovsdag,
men som også i de seneste år er blevet udskældt for at have været forsøgt udfyldt på Christiansborg
til fordel for egen politik. En kamp, der har medført store debatter, og som stiller spørgsmålstegn
ved, hvad det danske demokrati er. I takt med den øgede tilstrømning af indvandrere med
kulturrødder fra den muslimske verden har udlændingepolitikken fyldt i mediebilledet (Ringberg,
2018). Selvom den personlige frihed og demokrati for mange er to begreber, der hører uløseligt
sammen, har en lang række spørgsmål rejst sig de seneste år - for hvad gør vi, når vi møder en
strømning, der umiddelbart strider imod de liberale, demokratiske principper om ligeværdighed?
En af de helt store debatter i det forgange år er debatten, der populært går under navnet ”burka-
debatten”, der rummer et tildækningsforbud, der trådte i kraft d. 1. august 2018. Et forbud der har
skilt vandene blandt både borgere og politikere, og som flere gange er blevet angrebet af religiøse
og politiske aktivister med Grundloven i hånden; hvordan stemmer et tildækningsforbud og
demokratiets liberale principper overens?
Denne opgave er opdelt i tre dele, hvor jeg fordyber mig med burkadebatten i Danmark. For at
kunne besvare min opgaveformulering vil jeg først redegøre for den teologiske baggrund for
tildækningskravene for kvinder i islam samt kategoriseringen af islamforståelser. Ydermere vil jeg
redegøre for demokratiets liberale principper med inddragelse af John Lockes liberale idéer.
Herefter vil jeg foretage en analyse af mediedebatten om burkaforbuddet med inddragelse af selve
lovforslaget udgivet af Justitsministeriet, udmeldinger fra Det Konservative Folkeparti og Venstre
ifm. Lovforslaget og andre selvvalgte politiske udmeldinger fra de støttende partier med henblik på
argumentation og ideologi i teksterne vha. argumentationsanalyse og Molins Model. Afslutningsvis
vil opgaven indeholde en diskussion og vurdering af, hvorvidt burkaforbuddet kan ses som en
styrkelse af eller som en trussel mod det danske demokrati.
SRP - Burkadebat
4
Islam og demokrati
Kategorisering af islamforståelser
Konfrontationen mellem de vestlige værdier, moderniteten og den islamiske verden har frembragt
mange forskellige reaktioner og rejst endnu flere spørgsmål. Reaktionsmønstrene fra den
muslimske verden kan populært set opdeles i 4, nemlig sekularisme, traditionalisme, modernisme
og fundamentalisme (Lund & Følner, 2012, s. 120). Traditionalisten ønsker at fastholde sharia
1
sådan som traditionen, de 5 Madhhab’er
2
, lovskoler har fortolket den. Fastlæggelsen af sharia skal
altså ske hos mufti’en
3
, der udsteder fatwa’er, vurderinger af de muslimske skrifters
fortolkningsmæssige spørgsmål. Samtidigt er traditionalisten indadvendt og fokuserer dermed på
de individuelle og familieorienterede vejledninger om familieret, spiseregler og påklædning.
Sekularisten er også indadvendt, men sekularisten afviser lovskolernes fortolkninger og
vejledninger, og islam opfattes som et privat anliggende for det enkelte menneske. I stedet skal den
enkelte personligt fortolke Koranen, og dermed forbliver sharia udelukkende moralsk inspiration og
altså ikke et samfundsprojekt. Hermed også sagt, at sekularisten mener, at religion og politik bør
holdes adskilt, og i øvrigt opfatter Vesten positivt. Modernisten overlader på samme måde som
sekularisten fortolkningen af sharia hos den enkelte muslim, men er ikke indadvendt som
sekularisten og traditionalisten; tværtimod mener modernisten, at ’islam er løsningen’ og dermed
bør inspirere landets ledere til at føre en muslimsk påvirket lovgivning i samfundet - her skal
inspirationen dog ikke findes hos en enkelt lovskole, men som en kombination af lovskolerne og den
enkeltes fortolkning. På den måde opfattes Koranen som grundlæggende samfundsideologi.
Fundamentalisten mener ligesom modernisten, at ’islam er vejen’, men for fundamentalisten skal
shariaen ikke kun inspirere samfundslovgivningen, men udgøre samfundslovgivningen på alle livets
1
Sharia er et arabisk ord for ’vejen’. I muslimsk kontekst betyder ’sharia’ troen på, at Allah har åbenbaret den rette vej
for menneskers liv primært igennem Koranen og profeten Muhammads sunna, der er overleveret i hadith-
samlingerne. (Bramsen, et al., 2008)
2
Madhhab er et arabisk ord for ’retning’, og er en betegnelse for en muslimsk lovskole. Der er 5 store anerkendte
lovsskoler: Hanafi-skolen, Maliki-skolen, Shafi-skolen, Hambali-skolen og Jafar-skolen. Sidstnævnte er shia-islams
lovskole, mens de fire førstnævnte er sunni-islam. (Bramsen, et al., 2008)
3
Mufti er en retslærd muslim, der har taget 10-15 års uddannelse og dermed behersker klassisk arabisk og den
enkeltes lovskoles fortolkninger, og samtidigt kan Muftien Koranen, profetens livsforløb i detaljer og de 1000 vigtigste
traditioner udenad. (Forman, 2006, s. 50)
SRP - Burkadebat
5
områder (også den økonomiske lovgivning og strafferet). For de personlige områder såsom
familieret, spise- og påklædningsregler skal der herske et religiøst politi, der straffer lovbrydere af
disse områder. For fundamentalismen er det vigtigt at understrege, at der er tale om et lille
mindretal, der ønsker at gå af terrorens vej for at ændre samfundsopbygningen i eget land eller for
at gå i krig med Vesten eller kristendommen. Langt de fleste fundamentalister ønsker at skabe
overgangen til det islamiske styre ”nedefra”, altså fra folkets opbakning, der igennem undervisning
er ført tilbage til den ’sande islam’ og ikke ”oppefra” igennem revolutioner eller kup.
(Forman, 2006; Lund & Følner, 2012; Thomsen, 2006)
Teologisk baggrund for tildækningskrav i islam
Disse 4 islamforståelser er vigtige i forståelsen af tildækningskravene for kvinder i islam, idet de
ligger grundlaget for måden, hvorpå Koranen og hadither læses. Tolkningen af de muslimske
religiøse tekster ift. kvinders tildækningskrav er kompleks og er omdiskuteret blandt muslimer såvel
som ikke-muslimer, idet Koranens og hadithernes udmeldinger om tildækningskravene kræver
tafsîr
4
, der sker hos individet selv eller hos lovskolerne på baggrund af ijtihad
5
eller taqlid
6
alt efter
islamforståelse. Traditionel islam mener, at shariaen krævede, at kvinder tildækkede sig, når de
bevægede sig udenfor hjemmet. Som begrundelse for denne holdning benyttes bl.a. Sura 24:30-31
7
og Sura 22:59
8
. De arabiske ord, som nævnes for tildækning, er khimar og djilbab, som betyder
henholdsvis hoveddække og yderdække. Samtidigt siger koranverset, at de ”ikke må fremvise deres
pryd, bortset fra det deraf, der er synligt” og tafsîr sker således ved, hvad der opfattes som synligt
eller åbenbart, som nogle oversættelser også betegner det (Johansen & Østergaard, 2009). I
haditherne findes også en række eksempler på tildækningskrav for kvinder. Det nævnes i hadithen
Bukhari 3.48.829, at Allah befaler alle muslimske kvinder til at bære slør, og i Abu Dawud 27.4104
nævnes det, at tøjet ikke må være tætsiddende. Samtidigt nævner Abu Dawud 27.4092, at piger,
4
Tafsîr er en almen betegnelse for koranfortolkning (Bramsen, et al., 2008, s. 69)
5
Ijtihad er en teknisk betegnelse for den fortolkningsproces, muftier og andre muslimske retslærde foretager sig, når
de uddrager en (ny) lære på baggrund af Koranen og hadither. Den mest populære teknik indenfor ijtihad er qiyãs,
hvor der sluttes analogier ud fra Koran og hadith. (Bramsen, et al., 2008, s. 120)
6
Taqlid er en teknisk betegnelse for at iagttage tidligere retslærdes tafsîr, udlægninger af Koranen og hadither. På den
måde stilles taqlid ofte i modsætning til ijtihad. (Bramsen, et al., 2008, s. 120)
7
Sura 24:30-31: ”Sig til de troende kvinder, at de ikke må fremvise deres pryd, bortset fra det deraf, der synligt, og
skal lægge deres hovedslør hen over deres halsudskæring.” (Pedersen & Skovgaard-Pedersen, 2009)
8
Sura 22:59: ”Profet! Sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække noget af deres
overklædning ned over sig.” (Pedersen & Skovgaard-Pedersen, 2009)
SRP - Burkadebat
6
der har nået menstruationsalderen, bør bære klæder, der kun lader ansigtet og hænderne være
udækkede (Søndergaard & Fouroozandeh, 2008, s. 123).
Den religiøse grundidé med tildækningen er, at den hindrer ukontrolleret seksualitet, og derfor har
Gud forbudt udfordrende påklædning (Bramsen, et al., 2008). Hvordan den konkrete udformning af
kvindernes tildækning er, har altid været bestemt af den lokale tradition. Det mest brugte
tildækningsgenstand blandt muslimer er hijab, hvor ansigtet er frit, hvilket er den udbredte
fortolkning blandt traditionalisterne. Brugen af ansigtsslørende beklædning - den totale tildækning
af kvindens krop - såsom den iranske chador, arabiske abaya eller afghanske burka stammer fra en
fundamentalistisk strømning. I Afghanistan har det i mange år før 1970’erne været påbudt kvinder
at bære den afghanske burka, og under Taliban styret () blev burkaen statspåtvunget. I
det nuværende Afghanistan er burkaen ikke længere påbudt, men burkaen er dog stadig udbredt,
hvorfor mange forbinder burkaen med fundamentalismen (Pedersen & Skovgaard-Pedersen, 2009).
Samtidigt identificeres bæreren af burkaen med et konservativt religiøst ståsted, og blandt andre
med samme konservative, fundamentalistiske islamforståelse viser brugen af burka en religiøs
dedikation og autoritet. Brugen af tildækning - både ansigtsslørende såvel som ikke-ansigtsslørende
- møder stor kritik fra modernisterne og sekularisterne. Modernisterne mener, at Koranen faktisk
indførte bedre vilkår for kvinder, idet den skriver i fx Sura 4:124
9
, at mænd og kvinder er ligestillet
for Gud, men at fundamentalisterne og lovskolerne (traditionalisterne) har misbrugt dette og i
stedet indført falske, diskriminerende fortolkninger (Søndergaard & Fouroozandeh, 2008, s. 120-
121).
(Forman, 2006; Johansen & Østergaard, 2009)
Demokratiets liberale principper
Når vi snakker de liberaldemokratiske principper, er det vigtigt at nævne, at her er der tale om den
ene del af ideologien liberalismen, nemlig den politiske liberalisme. Liberalismen bliver ofte delt op
i to; den politiske liberalisme, der særligt er inspireret af John Lockes idéer, og den økonomiske
liberalisme, der med økonomen og moralfilosoffen Adam Smith som foregangsmand kæmper for at
skabe et frit økonomisk marked uden statslig indgriben. Den politiske liberalisme beskæftiger sig
9
Sura 4:124: ”De, der gør gode gerninger, mand eller kvinde, og er troende, vil træde ind i Haven. De bliver ikke gjort
den mindste smule uret” (Johansen & Østergaard, 2009, s. 42)
SRP - Burkadebat
7
med frihedsrettigheder, der tager udgangspunkt i menneskets naturlige frihed og lighed, som Locke
kalder naturtilstanden (Locke, Anden afhandling om styreformen, 1996, s. 31). Fornuften er således
ifølge Locke naturtilstandens lovmæssige følgesvend, der fortæller, at ingen bør skade en anden på
personens helbred, frihed eller ejendele (Ibid.: s. 32). Frihedsrettighederne som ytringsfrihed,
forsamlingsfrihed, trykkefrihed, aftalefrihed og trosfrihed gælder alle borgere i samfundet, så længe
det sker i overensstemmelse med, at den enkeltes frihedsudøvelse ikke krænker andres personlige
frihed. Denne personlige frihed skal sikres igennem forfatningssikrede, civile og politiske
rettigheder, hvorfor liberalister er stærke tilhængere af demokratiet og dets styreform, som er
grundfæstet i et retssystem, der er sikret i grundloven (Jensby, Pedersen, & Brøndum, 2017, s. 31).
Begrundelsen for den demokratiske organisering af det politiske system findes samtidigt i det lige
retssamfund, hvor alle borgere uanset køn, socialklasse, seksualitet, race eller etnisk oprindelse
bliver stillet lige for loven. Om parlamentarismen
10
og magtens tredeling
11
skriver Locke, at disse to
elementer sikrer, at staten ikke tiltvinger sig for stor magt eller misbruger den magt, de er blevet
givet af borgerne
12
(Locke, Anden afhandling om styreformen, 1996, s. 116).
Der findes således 4 forskellige overordnede retninger indenfor islam og her tilhørende endnu flere
forståelser af tildækningskravene til kvinder i islam. Når der i et demokratisk land bor mennesker,
der tilhører religionen islam, kan det være interessant, hvilke snitflader, der er mellem det danske
demokrati og krav i islam, og derfor vil det følgende afsnit omhandle en analyse af den føromtalte
burkadebat i medierne.
(Favrholdt, 2000; Michelsen, 2013)
10
Parlamentarisme er en statsform, hvor regeringsmagten ikke kan blive siddende, hvis den har et flertal i Folketinget
imod sig. (Jensby, Pedersen, & Brøndum, 2017, s. 103)
11
Magtens tredeling eller magtdelingslæren betyder, at den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt bør
behandles af tre uafhængige statsorganer. I Danmark udgør regeringen den udøvende magt, Folketinget, der er
folkevalgte repræsentanter, udgør den lovgivende magt, og domstolene udgør den dømmende magt.
12
Kapitel 13 i ”Anden afhandling om styreformen”: ”Det vil sige til bevarelsen af fællesskabet, kun kan være én
øverste magt, nemlig den lovgivende, som alle andre er og må være underordnet, har folket dog øverste magt til at
fjerne eller ændre den lovgivende magt, hvis det finder, at den handler i modstrid med sit opdrag.” (Locke, Anden
afhandling om styreformen, 1996, s. 116)
SRP - Burkadebat
8
Mediedebatten om burkaforbud
I min analyse af debatten i medierne om burkaforbud, er det vigtigt at nævne, at et decideret
burkaforbud blev vurderet til at stride imod grundloven §70
13
, idet et burkaforbud kun ville ramme
muslimske kvinder, og derfor ville nogle på baggrund af deres ”trosbekendelse […] blive berøvet
adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder” (Nielsen, 2018). Derfor vil
analysen nærmere analysere mediedebatten om det tildækningsforbud, regeringen i stedet
fremlagde, og som trådte i kraft d. 1. august 2018. Samtidigt er det værd at nævne, at
”burkadebatten”, som debatten om tildækningsforbuddet i folkemunde er blevet kaldt, i stedet
burde blive kaldt ”niqabdebatten”, idet burkadragten findes sjældent i DK (Danmark) (Johansen &
Østergaard, 2009, s. 4). Til gengæld bærer 100-200 kvinder niqab i DK, som det nye
tildækningsforbud også forbyder, hvorfor jeg fremover vil bruge niqab som samlebetegnelse for
ansigtsdækkende beklædning og niqabier om niqabbærende kvinder.
Stemmer fra den muslimske verden
I debatten om burkaforbuddet har mange stemmer rejst sig, og tonerne gået højt. Nogle af disse
stemmer stammer fra niqabierne selv, og disse er vigtige i forståelsen af, hvorfor niqabierne har
valgt at bære niqab - om det er tvang eller frivilligt - samt til at analysere niqabiernes religiøse
ståsted. Jeg vil analysere de kvalitative undersøgelser i form af Bilag 1: ”Muslim: Derfor bærer jeg
niqab med stolthed”
14
samt interviews foretaget af og udgivet i S.M.-rapporten (Socialministeriets
rapport om burka og niqab (Johansen & Østergaard, 2009)) med en indholds- og begrebsanalyse
bl.a. med inddragelse af Smarts dimensioner
15
(Poulsen, et al., 2011, s. 281) og begreber tilhørende
forholdet mellem minoritet og majoritet
16
.
13
§70: ”Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige
og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.” (Danmarks Rige Grundlov,
1953)
14
Bilag 1: ”Muslim: Derfor bærer jeg niqab med stolthed” er samtidigt oprettet som ’websted’ i bibliografien under
referencen (Anonym, 2018), og vil fremover refereres til med dennes reference.
15
Smarts dimensioner er udarbejdet af Ninian Smart og beskriver 7 dimensioner eller aspekter af religioner. De 7
dimensioner er: Den praktiske og rituelle dimension, den oplevelsesmæssige og emotionelle dimension, den mytiske
og narrative dimension, den dogmatiske og filosofiske dimension, den etiske og juridiske dimension, den sociale og
institutionelle dimension og den materielle dimension (Poulsen, et al., 2011, s. 281-282)
16
Omfanget af niqabier vurderes til at være 0,15 % ud af antal muslimske kvinder i alt i Danmark i S.M.-rapporten, og
derfor kan niqabbærerne opfattes som en religiøs minoritet - både sammenlignet med kristendommen og
sammenlignet med en mere traditionel, modernistisk eller sekulær fortolkning af islam - hvorfor begreber fra
forholdet mellem minoritet og majoritet også vil indgå.
SRP - Burkadebat
9
I debatindlægget ”Derfor bærer jeg niqab med stolthed” udgivet på Kristeligt Dagblad d. 21. marts
2018, møder vi en muslimsk kvinde, der bærer niqab. Niqabbien, der er anonym, ønsker at belyse,
hvorfor hun bærer niqabben med stolthed, som hun selv siger det i sin overskrift, og artiklen er
derfor udtryk for en indefra-holdning, der er båret af et positivt engagement. Kvinden er
umiddelbart konvertit, idet hun skriver: ” Det var på også på grund af Profeten Muhammads
manerer og adfærd, […] at jeg blev muslim” (Anonym, 2018, s. 2). Hermed indikeres det, at hun ikke
altid har været muslim. Såfremt hun er dansk konvertit, hører hun til majoriteten af niqabier, nemlig
etnisk danske konvertitter, der skønnes til at udgøre lidt over halvdelen af de 100-200 niqabiere,
der ifølge S.M.-rapporten formodes at være i DK (Johansen & Østergaard, 2009, s. 13). I
debatindlægget giver skribenten udtryk for, at dialog og en åbenhed for nye tanker og handlinger
er formålet med hendes debatindlæg. Derfor forsøger debattøren at tage højde for den uligevægt,
der måtte være i skribentens og læserens livssyn og udgangspunkt for at forstå valget om at bære
niqab. Det gør kvinden ved at lave en sammenligning mellem at have forskelligt udgangspunkt og
se himlens farve set igennem farvede briller, og hvordan man aldrig ville kunne overbevise læseren
om, at himlen var blå, hvis læseren havde røde briller på
17
(Anonym, 2018, s. 1). Med denne
sammenligning formår skribenten at understrege, hvordan hun opfatter det manglende fælles
udgangspunkt som årsagen til den manglende forståelse af argumenterne for at vælge at bære
niqab og dermed også indirekte burkadebatten i det hele taget. Efterfølgende beder skribenten om,
at læseren for en kort stund ”tager de briller af, som farver vores syn på kvinder i niqab” (Ibid.: s. 1),
hvilket giver udtryk for de fordomme
18
, læseren måtte have overfor niqabierne. Dette manglende
fælles udgangspunkt forsøger skribenten at kompensere for ved at forklare sin tro på det
metafysiske: ”Jeg bærer niqab ene og alene for Gud, som skabte alt mellem himmel og jord” (Ibid.:
s. 2). Hermed tilkendegiver hun sin tro på en todelt verdensopfattelse: den transcendente og
immanente verden, som den simple religionsmodel beskriver det (Poulsen, et al., 2011, s. 275-276).
Dette ses i en forestilling om en altskabende Gud (den transcendente verden) samt denne verden,
som er opadrettet i den forstand, at hendes handlinger her er præget af den transcendente verden
17
”Jo, for eksempelvis at kunne forklare dig, hvilken farve himlen har, så er det essentielt, at jeg sikrer mig, at du ikke
har nogle røde lookalike Elton John-briller på, da dit udgangspunkt så vil være, at du ser hele verden med røde
nuancer. Dermed er det ligegyldigt, hvilken forklaring eller logiske argument jeg bruger til at beskrive, at himlen er
blå” (Anonym, 2018, s. 1)
18
Fordomme er udtrykket ved, at minoritetsmedlemmer tillægges egenskaber, handlingsmønstre eller karaktertræk,
hvor den eneste begrundelse findes i minoritetstilhørsforholdet. (Jensen, 1991, s. 17)
SRP - Burkadebat
10
og samtidigt nedadrettet ved hendes emotionelle stolthed og lykke over islam nu og her. Den
opadrettede dimension ses ved, at hun bl.a. vælger at bære niqab for Guds skyld, hvilket kan ses
som en stræben efter frelse, idet islam er en lovreligion. På den måde argumenterer kvinden i
debatindlægget for den etiske og juridiske dimension i Smarts dimensioner (Poulsen, et al., 2011, s.
281), der omhandler retningslinjerne for den enkeltes livsførelse. Samtidigt ses den nedadrettede
dimension i skribentens beskrivelse af, hvordan et valg, der er træffet for Guds skyld, multipliceres
på både et personligt og spirituelt plan, hvilket kan ses som et udtryk for den oplevelsesmæssige og
emotionelle dimension. Om det spirituelle plan skriver hun, at det får hende til at føle sig tættere
på Gud, Muhammed og Muhammeds hustruer, som ifølge skribenten bar niqab. Denne fortolkning
af, at Muhammeds hustruer bar niqab, er der dog ikke konsensus om blandt de forskellige
islamforståelser. Slutteligt pointerer debattøren, at niqabben giver hende en enorm glæde på trods
af tilråb og et enkelt voldsomt overfald, der kan karakteriseres som diskrimination
19
. Dette viser en
stor dedikation til religionen, hvilket synes bekræftet i følgende citat: ”Jeg er stolt af min niqab, og
jeg er stolt over at repræsentere islam” (Anonym, 2018, s. 1). At niqabbien på trods - eller måske
endda på grund af - et overfald og mange tilråb bekræfter sin stolthed over niqabben og
repræsentationen af islam, udtrykker en maksimalistisk udøvelse af religionen og en positiv
gruppeidentifikation
20
, der i øvrigt ofte styrkes i modgang. Hvad jeg mener med, at niqabierne
måske netop på grund af modstanden, hun møder, føler stolthed over at bære sin niqab, viser sig i
S.M.-rapportens interviews med niqabierne, hvor konvertitten Hannah beskriver, hvordan
modstanden imod niqabben giver mulighed for at vise dedikation til religionen
21
. På den måde bliver
niqabben et udtryk for, hvor stærk kvinden er i troen - også i modstandsfyldte perioder. Samtidigt
ses den positive gruppeidentifikation igen ved brug af ordet ”vi”, der tilkendegiver en identifikation
med de andre niqabiere.
Debatindlæggets forfatter giver ikke selv direkte udtryk for sit teologiske ståsted, hvilket de
interviewede niqabierne fra S.M.-rapporten heller ikke gør. Til gengæld ses det både i
debatindlægget samt hos S.M.-rapporten, at ”man skal følge det ”stærkeste bevis” i Koranen og
19
Diskrimination er typisk en negativ handling fra majoriteten overfor minoriteten, hvor minoriteten bliver
forskelsbehandlet pga. det faktum, at de er en minoritet (Jensen, 1991).
20
Gruppeidentifikation er ikke kun en bevidsthed om at tilhøre en bestemt gruppe, men et ønske om og glæde ved at
tilhøre gruppen (Jensen, 1991).
21
”Det [at tildække ansigtet] er noget godt at gøre i islam, og specielt nu, hvor der er så meget modstand imod det, så
er det noget, hvor vi kan vise, at vi er stærke - og at vi ikke bukker imod presset” (Johansen & Østergaard, 2009, s. 16).
SRP - Burkadebat
11
haditherne” (Johansen & Østergaard, 2009, s. 14), hvilket af mange opfattes som en overvejende
fundamentalistisk holdning, som de adspurgte i S.M.-rapporten selv er klar over, at de med
niqabbrugen udstråler. Samtidigt ses det hverken i debatindlægget eller hos S.M.-rapportens
interviews, at kvinderne selv forbinder deres niqab med undertrykkelse eller ulige forhold mellem
mand og kvinde, og at deres valg af niqab udelukkende bæres af dem selv. Glæden ved at adlyde
Gud gør sig også gældende i de interviewede niqabierne fra S.M.-rapporten såvel som i
debatindlægget, og niqabben opfattes af niqabbærerne selv som en seriøs dedikation til Gud og den
religiøse livsførelse. I modstanden - diskriminationen udført af majoriteten - styrkes
gruppeidentiteten, og de positive konsekvenser ses det som det gode valgs personlige og åndelige
multiplikationer. Dette positive billede af niqab som et frit valg taget i hengivenhed til religionen er
dog langt fra den eneste stemme, der har fyldt mediedækningen. Tværtimod har en sekulærmærket
stemme, der ser niqabben som et symbol på kvindeundertrykkelse og antidemokrati, præget
mediebilledet, hvilket jeg vil analysere i de kommende afsnit.
(Forman, 2006; Jensen, 1991; Lund & Følner, 2012)
Stemmer fra den sekulære verden
I bilag 2: ”Et forbud mod burka og niqab kan ikke stå alene” møder vi en komplet modsat opfattelse
af niqabben. Debatindlægget er udgivet på information.dk d. 9. oktober 2017 og skrevet af Khacem
El Ghazzali
22
. Heri fremstilles niqabben ikke blot som et udtryk for kvindeundertrykkelse og
diskrimination, men som ”emblemer og instrumenter for islamisternes udbredelse af deres
fundamentalistiske, ideologiske og politiske agenda” (Ghazzali, Et forbud mod burka og niqab kan
ikke stå alene, 2017, s. 1, l. 26-27). Igennem sit debatindlæg argumenterer Ghazzali for, hvorfor et
forsvar af niqabbrug er misforstået liberalt frisind, og hvordan tildækningsforbuddet ikke kan stå
alene i kampen med ikke blot det kvindesyn men samfundssyn, niqabben ifølge skribenten er et
udtryk for. Jeg vil igennem en argumentationsanalyse finde ud af, hvilke argumenter og
argumentationstyper, skribenten benytter.
Som belæg for, hvorfor et forsvar af retten til at bære niqab er misforstået frisind, sammenkobler
skribenten niqabben med kvinderne fanget under Islamisk Stats’ styre i 2016 i Manbij, Irans
22
Khacem El Ghazzali er schweizisk-marokkansk forfatter og aktivist og i øvrigt en af de eneste marokkanere, der har
udtalt sig at være ateist (Ghazzali, Vita, 2018)
SRP - Burkadebat
12
indførelse af forbud mod at vise hår eller figur, samt en islamistisk gruppe i Algeriet, der har
udmeldt, at utilslørede kvinder var ”et legitimt militært mål” (Ibid.: l. 45). Ved brug af denne
sammenkobling bruger Ghazzali patos-appel ved at vække empati hos læseren, idet disse historier
bryder med de fundamentale frihedsrettigheder, vi som et demokratisk land er oplært med; retten
til liv og trosfrihed. Samtidigt benytter debattøren sig af et generaliseringsargument, idet han
benytter det faktum, at de frislupne kvinder i Manbij brændte deres niqabber af, som argument for,
at muslimer ikke bærer niqab frivilligt. Samtidigt tager skribenten forbehold for modpartens
argument i religionsfriheden, idet han påpeger, at religionsfriheden ikke er hævet over de øvrige
frihedsrettigheder, og at ikke alle religiøse pligter ville kunne accepteres fx drab af apostater
23
.
Slutteligt argumenterer Ghazzali for, at forbuddet uden en opfølgende strategisk plan mod
islamismens angreb på frihedsrettighederne, blot ville være symbolpolitik og symptombehandling.
I stedet opfordrer Ghazzali til at udvikle en modstrategi til de kvindeundertrykkende,
frihedsberøvende og totalitære tankegange, der lægger bag niqabben som symbol. Hans hjemmel
bliver således, at et demokratisk land skal nedkæmpe niqabben som et symbol på den totalitære
islamismes syge, og hjemlen kan dermed ses som et tegn på etnocentrisme
24
. Ghazzali nævner ikke
en decideret plan for en sådan modstrategi, men påpeger som forudsætning, at ”vi har en debat,
der tør identificere problemets rødder” (Ibid.: l. 97-98), og ikke blot forsvarer de konservative sider
af den islamiske religion med det tidligere nedskudte argument i religionsfriheden. Skribenten
argumenterer desuden for, at når niqabiere senere i deres liv meddeler om, at niqabben er et
selvtruffet valg, er denne udmelding snarere et udtryk for det mobile fængsel og den islamiske
fundamentalistiske hjernevask, hun ifølge skribenten har befundet sig i og været udsat for.
Med dette debatindlæg formår Ghazzali at male et billede af niqabben som et symbol for den
totalitære islamisme, der angriber de frihedsrettigheder, som et demokrati som DKs er bygget på.
En lignende argumentation findes i de politiske udmeldinger, der har været i lovforslaget udstedt af
regeringen. Hvordan disse argumenter overlapper hinanden, kigger jeg videre på i næste afsnit.
(Andresen, 2011; Lund, Bundgård, & Iversen, 2009)
23
En apostat er en person, der ”forlader troen”, altså opgiver eller bryder med sit religiøse ståsted. (Bramsen, et al.,
2008, s. 130)
24
Etnocentrisme er et begreb for, at egen kultur opfattes bedre end den, som de ikke-danske etniske grupper
medbringer, og frembærer derigennem også et mere eller mindre ubevidst krav om assimilation. Assimilation
udtrykker et ønske om, at etniske minoriteter skal overtage kulturen blandt majoritetsbefolkningen (Thomsen, 2006,
s. 62).
SRP - Burkadebat
13
Stemmer fra det politiske landskab
Burkadebatten har været pulserende på Christiansborg siden oktober 2005, hvor V’s (Venstres)
integrationsministeren Rikke Hvilshøj på vegne af den daværende VK-regering undersøgte
muligheden for at indføre et burkaforbud. Arbejdet mod forbuddet blev dog droppet, og først
genoptaget igen i august 2009, hvor K’s (Det Konservative Folkeparti) integrationsordfører Nasar
Khader foreslår et burkaforbud med en argumentation, der ligner Ghazzalis. Khader bruger i en
nyhedsudsendelse fra august 2009 argumentet, at det er et ”mobilt fængsel” (Larsen & Munksgaard,
2018). Forslaget skal hjælpe kvinderne, som ifølge Khader ikke frivilligt lader sig iklæde niqabben:
”Jeg tror simpelthen ikke på, at der er nogle kvinder, der frivilligt vælger at gå klædt på denne måde.
Det er jo primært kvinder, der tilhører en islamistisk ideologi […] Niqab er et kvindeundertrykkende
og islamistisk symbol, som ikke skal accepteres i Danmark.” (Larsen & Munksgaard, 2018). På den
måde sammenkobler Khadar islamistisk, totalitær ideologi, kvindeundertrykkelse og niqabben,
ligesom Ghazzali gjorde det i sit debatindlæg. Samtidigt tilknytter Khadar, at niqab er udansk, hvilket
sammenkoblet med hans negative beskrivelse af niqabben, bliver et udtryk for etnocentrisme.
Således laver Khadar et skel mellem de inkluderede danskere og de ekskluderede danskere, som
altså er niqabierne og niqabbens - ifølge Khadar - tilhørende islamistiske ideologi (Andresen, 2011,
s. 85). Til spørgsmålet om, hvorvidt de danske konvertitter, der skønnes til at udgøre halvdelen af
niqabierne i DK, skulle formodes også at påtage sig niqabben under tvang, siger Nasar Khadar, at
mange danske kvinder overdriver religionen og gør sig mere muslimske end mange andre muslimske
kvinder. S (Socialdemokratiet) ender med at støtte lovforslaget sammen med DF (Dansk Folkeparti),
mens RV (Radikale Venstre), SF (Socialistisk Folkeparti) og V er imod. V udtaler sig i en
nyhedsudsendelse fra august 2009, at ”I Danmark er det en frihed, at man kan gå klædt som man
vil” (Larsen & Munksgaard, 2018), men vælger som kompromis at nedsætte en burkakommission,
der udarbejder den rapport, der er brugt i afsnittet om de muslimske stemmer. Burkaforbuddet
vurderes i november 2009 til at stride imod Grundloven, som det er nævnt tidligere. I
burkadebattens stilstand fra 2009 til 2017 opnår det franske burkaforbud i 2014 og det belgiske
forbud mod tildækkede ansigter i det offentlige rum i 2017 blåstempling af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, hvilket får DF til igen at tage burkadebatten op i oktober 2017
(Munksgaard & Larsen, 2017). Burkaforbuddet skaber debat i V, der på den ene side har
udlændingeordfører Marcus Knuth, som går ind for et forbud, og Eva Kjer Hansen på den anden
SRP - Burkadebat
14
side, der ikke går ind for et bud; V er et splittet parti. I oktober 2017 melder V, at partiet går ind for
tildækningsforbuddet, og med S og DF som støttepartier, er der flertal for forbuddet, hvilket består
af partier med en højreorienteret værdipolitik
25
, hvorimod modstanderne af lovforslaget består af
LA, RV, SF, Enhedslisten og Alternativet, hvilket er partier, der hovedsageligt har en
venstreorienteret værdipolitik
26
. Dermed opsættes der et lovforslag, der udkommer i februar 2018.
I indledningen af lovforslaget beskrives det, hvordan et skjult ansigt ikke er foreneligt med
værdierne, sammenhængskraften i og respekten for det danske samfund og det danske fællesskab.
Således bliver der igen - ligesom i Khadars fremstilling af burkaforbuddet - brugt danskheden og det
danske fællesskab som modargument til ansigtsdækkende beklædning, hvilket igen kan ses som et
udtryk for etnocentrisme. Argumentet for, hvorfor tildækket ansigt og danske værdier ikke er
forenelige, er delt i tre argumenter; 1) at personen med ansigtet dækket ikke ønsker at være en del
af det danske samfund, fordi man afviser interaktionen med sine medborgere, 2) at ansigtsdækning
skaber rammen for parallelsamfund med egne normer og regler, og 3) at ansigtsdækkende
beklædning optræder som et synligt udtryk for allerede eksisterende parallelsamfund i DK
(Justitsministeriet, 2018, s. 2-3). Første argument mønter sig således på enhver etnicitet, mens de
to sidste argumenter peger på parallelsamfundene i DK, hvilket sammenkoblet med K’s tidligere
forslag om burkaforbud, indirekte hentyder til de ikke-etnisk danske niqabiere. Samtidigt sættes
den flydende betegner ’danskhed’ i modsætning til parallelsamfundenes bekræftelse eller opståen
og bliver udfyldt med bl.a. interaktion med sine medborgere og de ’danske værdier’, der ikke
uddybes yderligere. Dette understøttes i øvrigt i eksemplerne på beklædningsgenstande, der skjuler
ansigtet og som ikke er båret under anerkendelsesværdige formål, hvori burka, niqab og elefanthuer
nævnes. Da elefanthuer i forvejen var ulovlige, tilfører tildækningsforbuddet således kun niqab og
burka i deres eksempler på, hvad det nye forbud indbefatter. Under anerkendelsesværdige formål
nævnes vejret, kostumer og masker ifm. Udklædningsfester, sportsbegivenheder og lignende,
arbejdsmæssige formål som sikkerhedsudstyr eller butiksmaskot, forbindinger og styrthjelme.
Samtidigt nævnes det, at tildækningen ifm. Religiøse handlinger i fx moskeen er tilladt, men den
25
Den højreorienterede værdipolitik er ofte kendetegnet ved ønsket om en indsætte en stram udlændingepolitik,
sænke ulandsbistanden og indføre hårdere straffe for kriminelle (Jensby, Pedersen, & Brøndum, 2017, s. 90-93).
26
Den venstreorienterede værdipolitik er ofte kendetegnet ved en mindre stram udlændingepolitik, et ønske om at
forebygge og resocialisere kriminelle, et ønske om at prioritere miljøpolitikken højt og hæve ulandsbistanden (Jensby,
Pedersen, & Brøndum, 2017, s. 90-93).
SRP - Burkadebat
15
religiøse årsag i sig selv opfattes ikke som et anerkendelsesværdigt formål, når det ikke sker i rimelig
sammenhæng med en konkret religiøs handling. Lovforslaget slutter af med den førnævnte
argumentation, der understreger, at lovforslaget ”er båret af et sagligt hensyn til at fremme og lette
den sociale interaktion og sameksistens, der er afgørende i et samfund” (Justitsministeriet, 2018, s.
5). Argumenterne i lovforslaget giver med deres fokus på det danske samfund og en ønsket
undgåelse af parallelsamfund således udtryk for en liberalkonservativ retning. Den
liberalkonservative retning fokuserer på den økonomiske liberalisme med ønsket om at opprioritere
erhvervslivet og det private initiativ, men fokuserer samtidigt på det nationale (Jensby, Pedersen, &
Brøndum, 2017, s. 65-69). Nationalstaten opfattes som den vigtige byggesten for det danske sociale
og kulturelle fællesskab, der skaber tilhørsforhold og værdi for menneskerne, der identificerer sig
som en del af denne, hvilket også ses i argumentationen i lovforslaget, hvor argumentet imod burka
og niqab er, at disse ikke er forenelige med værdierne, der er sammenhængskraften i det danske
samfund. Hjemlen i dette argument bliver således, at man skal forbyde beklædningsgenstande, der
ikke er forenelige med værdierne og sammenhængskraften i det danske land, og som desuden
markerer eller danner parallelsamfundene. Den liberalkonservative ideologi ligger sig således med
et overlap til nationalkonservatismen, der kunne kendetegne DF’s politiske ideologi. På den måde
bevæger V sig langsomt væk fra deres liberalistiske politiske ståsted, som ellers markerer sig i navnet
’Venstre, Danmarks liberale parti’ (venstre.dk, u.d.). Dette ses også i et udsagn af Knuth, V’s
udlændingeordfører: ”Der synes jeg, at man nogle gange skal være lidt pragmatisk. Hvis der er
noget, der er så direkte kvindeundertrykkende, skal man nok følge sin sunde fornuft i stedet for
blind ideologi” (Munksgaard & Larsen, 2017). Her nævnes forbuddet altså for et udtryk for mere
sund fornuft end partiets tilknytning til liberalismen, der kæmper for frihedsrettighederne gyldighed
for alle borgere i samfundet, så længe den frihedsudøvelse ikke krænker andres personlige frihed.
Belæggene for politikkernes tildækningsforbud rækker sig således fra en beskyttelse af individet
mod tvang til beskyttelsen af det danske samfunds værdier og sammenhængskraft mod den
islamistiske tankegang samt at ansigtstildækning medfører skabelsen og opretholdelsen af
parallelsamfund. Alle belæg har en underlæggende hjemmel, at det er demokratiets opgave at
lovgive imod ovenstående ”farer” for det danske samfund. Hvorfor denne ændrede niqabopfattelse
for V’s vedkommende er sket, vil jeg kigge nærmere på i følgende afsnit.
(Jensby, Pedersen, & Brøndum, 2017, s. 65-69).
SRP - Burkadebat
16
Hvorfor denne stemme fra det politiske landskab?
Til at bedømme, hvorfor et liberalt parti som V ender med at stemme for et tildækningsforbud i
2018 på trods af deres modstand i 2005, 2009 og ved forslagets start i 2017, vil jeg gøre brug af
Molins Model. Valget om at analysere netop partiet V’s bagvedliggende faktorer for valg af
standpunkt begrundes med, at dette partis holdning til forbuddet indenfor få år er ændret og
dermed er interessant, idet dette også sker ifm. et skift i ideologisk fokus som tidligere beskrevet.
Molins model kan bruges til at forklare et partis standpunkt ud fra 2 strategiske faktorer:
Opinionsfaktoren og den parlamentarisk faktor og 2 ydre faktorer: interessefaktoren og
personfaktoren (Jensby, Pedersen, & Brøndum, 2017, s. 99-103). Interessefaktoren er den
hensyntagen, partiet tager til kernevælgernes mærkesager eller det ideologiske udgangspunkt,
partiet har. Som nævnt i tidligere afsnit, giver V’s argumentation udtryk for en mere
nationalkonservativ holdning end en liberalistisk holdning, hvilket kan forklares ved et skred i V’s
politik, der bevæger sig fra at fokusere på den politiske liberalisme til den økonomiske liberalisme.
Derfor er interessefaktoren som udgangspunkt ikke V’s bevæggrund for valg af standpunkt. Den
parlamentariske faktor, som handler om samarbejdet med andre partier, kan derimod i højere grad
vurderes til at være bevæggrund for V’s opbakning til tildækningsforbuddet. Med 21,1% af alle
stemmerne ved Folketingsvalget i 2015 blev DF DK’s andet største parti med 0,6 %-point mere end
V selv og 5,2 %-point mindre end S, der blev DK’s største parti (Folketinget, 2015). Netop derfor er
det smart af V at lade deres ideologi ramme en liberalkonservativ ideologi, hvis fokus overlapper
nationalkonservatismen i deres fokus på det nationale.
En anden vigtig faktor, der tilsyneladende kan have indvirket på V’s opbakning til
tildækningsforbuddet, er opinionsfaktoren, der er opdelt i popularitetsfaktoren og
kontinuitetsfaktoren. Kontinuitetsfaktoren omhandler en stabilitet i partiets holdninger og er
dermed et udtryk for de langsigtede vælgerhensyn, hvilket ikke er aktuelt i burkasagen, idet V som
sagt har ændret holdning. Popularitetsfaktoren, der omhandler ønsket om at tiltrække vælgere her
og nu, kan imidlertid godt bidrage til forståelsen af V’s ændrede standpunkt. Den danske
vælgeradfærd har i de seneste år vist sig at være en større andel marginalvælgere
27
og såkaldte
27
Marginalvælgere er de tvivlende vælgere, der skifter mellem forskellige politiske partier ved forskellige valg (Jensby,
Pedersen, & Brøndum, 2017, s. 120-122).
SRP - Burkadebat
17
issue-voters
28
i stedet for kernevælgere
29
(Jensby, Pedersen, & Brøndum, 2017, s. 122). En
meningsmåling for DR Nyheder foretaget af Epinion viser, at 62 % af de 1.023 adspurgte personer
ønsker at forbyde burka og niqab i det offentlige rum, mens kun 23 % har svaret, at burka og niqab
burde være tilladt
30
(Glud & Larsen, 2017). Som set i ovenstående analyse af argumentet for et
tildækningsforbud er to af de nævnte argumenter for, hvorfor et skjult ansigt og de danske værdier
ikke er forenelige, af etnocentrisk karakter, hvilket går fint i hånd med en generel stigning i
modstanden til muslimske indvandrere i almindelighed, som en undersøgelse lavet af TNS Gallup
udgivet på berlingske.dk viser. Heri ses det, at 64 % af danskerne ønsker færre muslimske
indvandrere i DK, hvilket er en stigning på 10 %-point siden 2015, hvor samme spørgsmål blev stillet.
Blandt DF’s vælgere har 98 % svaret, at de ønsker færre muslimske indvandrere til DK. En statistik
udarbejdet af dr.dk viser, at 6 % af V’s vælgere i 2015 blev fundet blandt DF’s tidligere vælgerskare,
hvilket er en andel, V må formodes, gerne at ville bibeholde eller forøge, og derfor er en
nationalistisk præget politik smart set i popularitetsfaktorens lys (Winther & Burhøi, 2017).
Ved at give opbakning til et tildækningsforbud rammer V både flertallet af den danske befolkning
og i særdeleshed DF’s vælgerskare, der tilhører en grundlæggende nationalistisk strømning, der er
blev større igennem de senere år, og V’s valg af standpunkt kan derfor ses som en udtryk for en
hensyntagen til popularitetsfaktoren. Samtidigt kan V’s opbakning til tildækningsforbuddet ses som
et valg taget på baggrund af den parlamentariske faktor ved at nærme sig DF ideologisk, idet V lader
deres ideologi ramme en liberalkonservativ ideologi, hvis fokus overlapper nationalkonservatismen.
Hvordan indførelsen af burkaforbuddet hænger sammen med de liberalistiske principper i
demokratiet, vil jeg kigge nærmere på i næste afsnit.
28
Issue-voters er vælgere, der ofte er politisk engagerede indenfor få konkrete politiske emner eller ”issues”, og som
stemmer på baggrund af partiets eller politikerens holdning og løsning til disse ”issues” (Jensby, Pedersen, &
Brøndum, 2017, s. 120-122).
29
Kernevælgere er vælgere, hvis partivalg er det samme politiske parti ved to eller flere valg i streg (Jensby, Pedersen,
& Brøndum, 2017, s. 120-122).
30
De resterende 15 % i meningsmålingen for DR Nyheder ønsker ikke at svare eller har svaret ”ved ikke” (Glud &
Larsen, 2017).
SRP - Burkadebat
18
Burkaforbud som styrkelse af eller trussel mod demokratiet
Som set igennem mit arbejde med stemmerne i mediedebatten, er billederne af og holdningen til
niqabben mangfoldigt og modstridende. Disse billeder og deres medhørende argumentation er
relevante i diskussionen om, hvorvidt burkaforbuddet kan ses som en styrkelse af eller en trussel
mod det danske demokrati.
På den ene side har vi de stærke muslimske stemmer fra niqabierne selv, der opfatter niqabben som
en seriøs dedikation til Gud og den religiøse livsførelse, og brugen ses ikke overlagt af nogen andre
end dem selv og ses ej heller som et udtryk for undertrykkelse. Samtidigt er niqabierne bevidste om,
at de med niqabben som symbol udtrykker en konservativ, maksimalistisk udøvelse af religionen,
og at deres religiøse ståsted kan fortolkes som overvejende fundamentalistisk. På den modsatte
side har vi de sekulære og politiske stemmer, der råber, at niqabben er et symbol på
kvindeundertrykkelse og et emblem for den islamistiske ideologi og en skabende og bekræftende
faktor ift. parallelsamfundene i DK.
Dette skel mellem opfattelserne af niqabben sker ifølge Ghazzali pga. det mobile fængsel,
niqabierne befinder sig i, og den islamistiske og fundamentalistiske hjernevask, kvinden har været
udsat for. Og i spørgsmålet om, hvorvidt kvindernes valg om at bære niqab er tvang eller ej, er det
vigtigt at nævne, at tvang sjældent ville være den foretrukne udsagte begrundelse for kvinderne, og
at de angivne begrundelser måske også indbefatter idealargumenter, der er formet af den sociale
struktur og sociale kontrol i de sociale grupper, kvinden har opholdt sig i. Samtidigt må det være at
formode, at kvinderne, der selv ønsker at træde frem og blive interviewet, nok sjældent ville være
tvungne eller undertrykte, og at tvang i det hele taget er svært at identificere, idet en social struktur
eller social kontrol har et overlap med tvang (Johansen & Østergaard, 2009, s. 5).
En anden mulig forklaring til skellet mellem niqabopfattelsen kunne være, at politikernes billede af
niqabben ikke er korrekt, idet kvindeundertrykkelse og tvang ikke fremgår af niqabiernes egen
bevæggrunde for at bære niqab. V gik som sagt fra at sige, at man ”[…] i Danmark kan gå klædt, som
man vil” (Larsen & Munksgaard, 2018) til i slutningen af 2017 at vælge som parti at støtte
tildækningsforbuddet, hvis hjemmel i argumenterne er, at man skal forbyde beklædningsgenstande,
der ikke er forenelige med de danske værdier og sammenhængskraften i DK, og som desuden
SRP - Burkadebat
19
markerer eller danner parallelsamfundene, hvorfor hjemlen derfor kan ses som et udtryk for
etnocentrisme. I arbejdet med Molins Model så vi, at V’s opbakning til forbuddet kan være taget på
baggrund af popularitetsfaktoren ved at bruge danskhedsargumenter og generelt i højere grad
underlægge sig den nationalistiske strømning, og samtidigt kan forbuddet være taget på baggrund
af den parlamentariske faktor ved at nærme sig DF, DK’s andet største parti i 2015, ideologisk, idet
V lader deres ideologi ramme en liberalkonservativ ideologi, hvis fokus overlapper
nationalkonservatismen. Derved er der gode magtpolitiske argumenter for opbakningen til
forbuddet, og politikeres mulige forkerte forestilling om bevæggrundene for niqabben og hvilket
symbol, den således medbærer sig, kan således være fremstillet på baggrund af at ønske om at
maksimere antallet af stemmer (popularitetsfaktoren) eller at få - større del af - regeringsmagten
(den parlamentariske faktor). Således har V’s valg af standpunkt god grobund i magtpolitiske
forudsætninger, hvilket kan have haft indflydelse på V’s valg af standpunkt enten bevidst eller
ubevidst.
Men hvordan hænger et forbud, der omfatter beklædningsdele, sammen med de
liberaldemokratiske principper, vi har i demokratiet?
I politikkernes argumentation såvel som i Ghazzalis ses det, at forbuddet opfattes som en nødvendig
beskyttelse af demokratiet mod islamismen eller de parallelsamfund, der skabes eller bekræftes af
niqabbrugen. Som vi så i analysen af de muslimske stemmer, er det evident blandt niqabierne, at de
med deres niqabbrug associeres med den fundamentalistiske islamforståelse, der ønsker at sharia
skal udgøre samfundslovgivningen på alle livets områder, hvorfor denne islamforståelse opfattes
som udemokratisk. Locke beskriver selv, at den lovgivende magt i landet skal forhindre fremmede
overgreb og sikre fællesskabet mod angreb
31
, hvilket niqabben og dens - ifølge modstanderne af
niqabben - dertilhørende islamistiske ideologi kan ses som et udtryk som. Samtidigt er der også et
ligestillingsargument, for hvis niqabierne bærer niqab under tvang, opfattes som det udtryk om en
manglende ligestilling, en undertrykkelse af kvinderne, og dermed bliver forbuddet et forbud mod
kvindeundertrykkelsen i en kamp for ligestilling, som Locke også understøtter under uddybningen
31
Locke om den lovgivende magts beskyttelse af fællesskabet mod angreb: "hjemme [skal, red.] anvende
fællesskabets styrke alene til at håndhæve disse love og ude til at forhindre eller skaffe oprejsning for fremmede
overgreb og sikre fællesskabet mod overfald og angreb" (Locke, Anden afhandling om styreformen, 1996, s. 104-105)
SRP - Burkadebat
20
af naturtilstanden
32
. I Ghazzalis debatindlæg bruges samtidigt argumentet, at religionsfriheden ikke
står over de andre frihedsrettigheder, og i Grundloven siges det i §67
33
, at individets ret til
gudsdyrkelse kun gælder, så længe det ikke strider imod sædeligheden og den offentlige orden. I
argumentationen for et forbud nævnes et brud med sammenhængskraften i landet, der kan
opfattes som en del af den offentlige orden, idet tildækning af ansigtet afviser interaktionen med
andre borgere.
Såfremt niqabiernes egen fremstilling af niqabben som et frivilligt valg taget på baggrund af deres
religiøse overbevisning, siger de liberaldemokratiske principper dog noget andet end ovennævnte.
Som tidligere nævnt, beskriver Locke naturtilstanden
34
for mennesker som en rettighed til at
bestemme over egne handlinger, og ind under denne rettighed har forståelsen af, at dette også
rummede beklædningsfrihed, eksisteret i mange år (Maier, 2017). I en leder udgivet af
weekendavisen.dk skriver Krasnik, at netop liberalismens grundsøjler i form af
frihedsrettighederne, hvis tænkning stammer fra Lockes naturtilstand, bliver angrebet af de
nationalkonservative og nationalistiske tanker, som tildækningsforbuddet kan ses som et udtryk
for (Krasnik, 2018). Forbuddet kan ses som et angreb mod frihedsrettighederne, der bliver
forsvaret med et argument i, at det er en beskyttelse af demokratiet mod islamismen, der opfattes
som stærkt frihedsberøvende og ikke-demokratisk. Med denne forståelse bruges altså
demokratiargumenter til at indføre et forbud, der strider imod de liberaldemokratiske principper,
der indebærer frihed til at beklæde sig som man vil, så længe det ikke ”beder om bero på noget
andet menneskes vilje”, som Locke beskriver det (Locke, Anden afhandling om styreformen, 1996,
s. 31). Dette demokratiske paradoks beskrives af ALT’s ordfører Carolina Maier som en forbrydelse
mod demokratiske værdier i forsøget på at beskytte dem
35
(Maier, 2017). Samtidigt kan
32
Locke om ligestilling: ”Intet er nemlig mere indlysende end at skabninger af samme art og rang, der er født til de
samme naturlige fordele og til brugen af de samme evner, ikke også skulle være indbyrdes lige uden underordning
eller underkastelse” (Locke, Anden afhandling om styreformen, 1996, s. 31)
33
Paragraf 67: ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres
overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”
(Danmarks Rige Grundlov, 1953)
34
Naturtilstanden er ”en tilstand af fuldkommen frihed til hver især at bestemme sine handlinger og råde over sin
ejendele og sin person, sådan som enhver finder det passende, inden for grænserne af naturens lov, uden at bede
nogen anden om lov eller bero på noget andet menneskes vilje" (Locke, Anden afhandling om styreformen, 1996, s.
31).
35
”Tværtimod begår Danmarks såkaldte liberale parti selv en demokratisk uskik ved at udøve tvang over for det frie
individs ret til at klæde sig, som man vil. […] For det må aldrig komme dertil, at vi – for at sikre friheden og de
SRP - Burkadebat
21
specificeringen af niqabben som udansk og en trussel mod samfundet ses som et eksempel på
skyldinstinktet
36
, et begreb indført af Hans Rosling, hvor niqabierne opfattes som en syndebuk for
parallelsamfundene og islamismens fare for demokratiet, i stedet for at søge efter bagvedliggende
motiver og årsager til de farer, samfundet står i.
Tildækningsforbuddet vil i sig selv sandsynligvis ikke hverken styrke eller hæmme det danske
demokrati i sin egen praksis, idet forbuddet helt konkret rammer kun 100-200 niqabiere i DK og
dermed opfattes af kritikere såvel som politikerne selv som symbolpolitik (Andresen, 2011, s. 86-
87). Derimod er det nærmere politikførelsen, der ligger bagved dette symbolske forbud, der kan
præge det danske demokrati enten positivt eller negativt. En politik, der i sin hjemmel påpeger, at
et demokratisk land skal nedkæmpe niqabben som et symbol på den totalitære islamismes syge og
som et beklædningsvalg, der ikke er forenelige med værdierne og sammenhængskraften i landet,
og som desuden markerer eller danner parallelsamfundene. De værdipolitisk højreorienterede
forkæmpere for forbuddet ville mene, at det ikke er en trussel mod demokratiet, men en
nødvendighed. En nødvendighed for at beskytte demokratiet mod islamismens indflydelse med
argumenter i, at forbuddet ses som et forbud mod kvindeundertrykkelse og samtidigt refererer til,
at religionsfriheden ikke står over de andre frihedsrettigheder. Fra denne synsvinkel ville
tildækningsforbuddet være et skridt i retningen af, at demokratiet ikke må blive så frihedsbaseret,
at de intolerante bruger frihed til at indføre intolerance, hvorfor forbuddet dermed ville styrke det
danske demokrati (Høgh, 2017). Den venstreorienterede-værdipolitiske opposition, der ser dette
forbud som en trussel mod demokratiet, ville påpege, at denne holdning fastslås på trods af, at
halvdelen af niqabierne er etnisk danske, og sammenhængen mellem disses niqqabbrug og
bekræftelse eller skabelse af parallelsamfund og islamistiske ideologi kan menes at være spuriøs.
Samtidigt meddeler niqabierne selv, hvordan deres valg af niqab er taget af dem selv af religiøse
årsager, hvorfor forbuddet kan ses som en indskrænkelse af den personlige frihed. Antager man
dette perspektiv, bærer islamisme-argumentet og parallelsamfund-argumentet begge præg af en
etnocentrisk holdning, der hænger sammen den nationalistiske bølge, der har præget politikken i
demokratiske værdier – ender med at forbryde os på de selvsamme værdier, som vi oprigtigt ønsker at beskytte.”
(Maier, 2017).
36
Skyld-instinktet er trangen til at finde en simpel årsag til, når en samfundsmæssig ”katastrofe” sker. Ofte findes
denne simple årsag hos en eller flere syndebukke. Til dette svarer Rosling, at vi skal lede efter årsager, ikke skurke
(Rosling, 2018).
SRP - Burkadebat
22
DK og i mange andre europæiske lande (Hansen, 2018, s. 22). Udover den nationalistiske strømning
har især også en populistisk
37
strømning præget det politiske landskab i DK såvel som mange andre
ellers demokratiske lande de senere år
38
. Det populistiske aftryk ville af oppositionen også kunne
ses i burkadebatten i de danskhedsargumenter, der har præget debatten, der afspejler populismens
fokus på nation, hvilket samtidigt ses i ønsket om at bekæmpe parallelsamfundene i DK. I både
argumentationen for og imod tildækningsforbuddet ses demokratiargumenter, hvilket igen kan ses
som populismens aftryk på tildækningsforbuddet, idet populismen af sig selv bliver opfattet som
forkæmpere af det rette demokrati, mens kritikere ville mene, at populismen laver et vrængbillede
af demokratiet. Set fra kritisk synsvinkel ville denne demokratiopfattelse oftest kaldes et illiberalt
demokrati, der betegner et demokratisk styre, hvor folkeflertallets indførelse står i strid med
frihedsrettighederne (Blüdnikov, 2003).
Svaret til, hvorvidt forbuddet er en trussel eller styrkelse af det danske demokrati, synes altså at
være ideologisk - og værdipolitisk præget. Antager man regeringens og støtterne til forbuddets
perspektiv er forbuddet ikke en trussel, men en nødvendighed for demokratiets bevarelse med
argumenter i bl.a. den danske sammenhængskraft og ligestilling. Den venstreorienterede-
værdipolitiske opposition ville derimod argumentere for, at politikførelsen bag forbuddet er et
udtryk for en politikførelse, der lader sig påvirke af nationalistiske og populistiske tendenser i
samfundet, og samtidigt bruger tildækningsforbuddet som et magtpolitisk redskab. Ydermere ville
man i dette perspektiv kritisere, at man lader beskyttelsen af danske værdier stå som argument mod
indskrænkelse af den personlige frihed. En nationalkonservativ eller liberalkonservativ politik, der
kan ses som ”en defensiv velfærdsalliance” (Krasnik, 2018), ville af oppositionen opfattes som en
trussel mod de liberaldemokratiske frihedsrettigheder, der danner rammen om demokratiet.
37
Populismen er i sit hovedvæsen anti-pluralistisk og ekskluderende overfor de uenige individer, idet de udgiver deres
egne argumenter for ”folkets røst” og i argumenterne ses en kraftig os-dem-mentalitet (Hansen, 2018, s. 99).
38
Heriblandt er Trump i USA, det franske Front National, Orban i Ungarn, Erdogan i Tyrkiet og separatisterne i
Catalonien i Spanien eksempler på populistiske partier og politikeres fremgang (Hansen, 2018, s. 17-19)
SRP - Burkadebat
23
Konklusion
Der kan på baggrund af denne opgave konkluderes, at islamforståelser populært opdeles i 4;
sekularismen, traditionalisten, modernisten og fundamentalisten. Disse opfatter tildæknings-
kravene i Koranen og hadith forskelligt, hvor niqabben oftest sammenkobles med den
fundamentalistiske islamopfattelse. De liberaldemokratiske principper omfatter
frihedsrettighederne, der igennem en grundlovsforankring sikrer individets naturlige lighed og
frihed, hvilket er inspireret af Lockes liberale idéer om individets naturtilstand.
Hos niqabierne selv bliver niqabben opfattet som et frivilligt valg taget på baggrund af den religiøse
dedikation og anses ikke som et islamistisk eller kvindeundertrykkende symbol, hvilket vi bl.a. ses i
debatindlægget ”Muslim: Derfor bærer jeg niqab med stolthed”. I debatindlægget ”Et forbud mod
niqab og burka kan ikke stå af alene”, lovforslaget samt politiske udmeldinger fra regeringen og
tilhængerne af tildækningsforbuddet bruges argumentationen, at niqabben er et
kvindeundertrykkende og islamistisk symbol, der ikke stemmer overens med værdierne og
sammenhængskraften i det danske samfund. Den underliggende hjemmel er således, at et
demokratisk land skal nedkæmpe niqabben som et symbol på islamisme, kvindeundertrykkelse og
det faktum, at den ikke stemmer overens med de danske værdier og sammenhængskraft, hvilket
kan anses som en liberalkonservativ holdning.
Tilhængerne af tildækningsforbuddet mener således, at tildækningsforbuddet ikke er en trussel
mod det danske demokrati, men derimod en nødvendighed i opretholdelsen af det danske
demokrati. Denne argumentation bliver kritiseret af den venstreorienterede-værdipolitiske
opposition, som anser denne argumentation for en etnocentrisk holdning, der lader
danskhedsargumenter råde over et forbud, der indskrænker individets frihed. Fra den opposition
ses tildækningsforbuddet som et udtryk for en problemfyldt, nationalistisk-præget, popularitets- og
magtsøgende politikførelse, og tildækningsforbuddet ses hermed som en trussel mod det danske
demokrati. Vurderingen af burkaforbuddet som trussel mod eller styrkelse af demokratiet, synes
altså at være af værdipolitisk og ideologisk karakter.
SRP - Burkadebat
24
Bibliografi
Andresen, R. (2011). Burka og bryster. debatter om tørklæder, tilgængelighed, ligestilling og nationalitet. I K. M.
Søholm, & I. Degn, Tørklædet som tegn (s. 80-93). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Anonym. (21. marts 2018). Muslim: Derfor bærer jeg niqab med stolthed. Hentet 28. november 2018 fra
religion.dk: https://www.religion.dk/muslim-derfor-baerer-jeg-niqab
Blüdnikov, B. (30. maj 2003). Er demokrati nødvendigvis godt? Hentet 17. december 2018 fra berlingske.dk:
https://www.berlingske.dk/kultur/er-demokrati-noedvendigvis-godt-0
Bramsen, D., Butler, J., Galal, E., Hoffmann, T., Hove, S., Ihle, A. H., . . . Østergaard, K. (2008). Gads leksikon om
Islam. København: Gads Forlag.
Danmarks Rige Grundlov. (5. juni 1953). Hentet 10. december 2018 fra www.grundloven.dk:
https://www.grundloven.dk/
Favrholdt, D. (2000). De store tænkere - John Locke. Viborg: Rosinante Forlag.
Folketinget. (18. juni 2015). Resultatet af folketingsvalget 2015. Hentet 13. december 2018 fra www.ft.dk:
https://www.ft.dk/aktuelt/nyheder/2015/06/valgidag.aspx
Forman, J. (2006). Muslimernes religion. Aarhus: Systime.
Ghazzali, K. E. (9. oktober 2017). Et forbud mod burka og niqab kan ikke stå alene. Hentet 28. november 2018 fra
information.dk: https://www.information.dk/debat/2017/10/forbud-burka-niqab-kan-staa-alene
Ghazzali, K. E. (2018). Vita. Hentet 10. december 2018 fra khacemelghazzali.com:
https://www.kacemelghazzali.com/
Glud, P., & Larsen, J. B. (29. september 2017). Flertal i befolkningen vil forbyde burka og niqab. Hentet 13.
december 2018 fra www.dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/politik/flertal-i-befolkningen-vil-forbyde-
burka-og-niqab
Hansen, M. H. (2018). Hvordan forvrænger populismen demokratiet? København: Information.
Høgh, M. (14. oktober 2017). Marie Høgh: Hvad har åndsfrihed med bederum, badeforhæng og burkaer at gøre?
Hentet 16. december 2018 fra kristeligt-dagblad.dk: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/marie-
hoegh-hvad-har-aandsfrihed-med-bederum-badeforhaeng-og-burkaer-goere-0
Jensby, J. G., Pedersen, A. E., & Brøndum, P. (2017). Politikbogen. København: Columbus.
Jensen, T. (1991). Forholdet mellem minoritet og majoritet. I T. Jensen, Minoritetsreligioner i Danmark (s. 16-20).
Viborh: Columbus.
Johansen, B., & Østergaard, K. (2009). Ansigtsdækkende beklædning i Danmark og Europa: Relgionssociologiske
perspektiver. I Institut for Tværkulturelle og Regionale studier, Rapport om brugen af niqab og burka (s.
4-28). København: Socialministeriet.
Justitsministeriet. (6. februar 2018). Forslag til lov om ændring af straffeloven (tildækningsforbud). Hentet 5.
december 2018 fra www.justitsministeriet.dk:
https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2018/lovforslag_til
daekningsforbud.pdf
Krasnik, M. (26. oktober 2018). Liberalismens pris. Hentet 8. december 2018 fra weekendavisen.dk:
https://www.weekendavisen.dk/2018-43/samfund/liberalismens-pris
SRP - Burkadebat
25
Larsen, J. B., & Munksgaard, P. G. (25. januar 2018). Tidslinje: Fra burkadebat til skægforbud. Hentet 10.
december 2018 fra www.dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/politik/tidslinje-fra-burkadebat-til-
skaegforbud
Locke, J. (1996). Anden afhandling om styreformen. (N. Henningsen, Ovs.) København: DET lille FORLAG.
Locke, J. (2003). Et brev om tolerance. (M. C. Jacobsen, Ovs.) København: DET lille FORLAG.
Lund, B., & Følner, H. (2012). Fundamentalisme i kristendom og islam. Aarhus: Systime A/S.
Lund, T. S., Bundgård, M. B., & Iversen, E. B. (2009). Dem og os - om kulturelle mønstre. I T. S. Lund, M. B.
Bundgård, & E. B. Iversen, Sociologisk set - en grundbog i sociologi (s. 111-126). Aarhus: Systime.
Lyhne, A. (21. april 2018). De national konservative vil vores liberale demokrati til livs. Hentet 16. december 2018
fra berlingske.dk: https://www.berlingske.dk/kronikker/debat-de-national-konservative-vil-vores-
liberale-demokrati-til-livs
Maier, C. M. (18. oktober 2017). Alternativet-ordfører: Støtten til burkaforbud kan aldrig legitimeres med
demokratiske argumenter. Hentet 16. december 2018 fra kristeligt-dagblad.dk: https://www.kristeligt-
dagblad.dk/debat/alternativet-ordfoerer-stoetten-til-burkaforbud-kan-aldrig-legitimeres-med-
demokratiske
Michelsen, K. (2013). Locke: Naturtilstand og samfundspagt. I K. Michelsen, Politisk filosofi (s. 40-43).
København: Falcon.
Munksgaard, P. G., & Larsen, J. B. (29. september 2017). Internt pres om burkaforbud stiger i Venstre. Hentet 2.
december 2018 fra www.dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/politik/internt-pres-burkaforbud-stiger-i-
venstre
Nielsen, N. S. (2. februar 2018). Jurister skriver sort på hvidt: Burkaforbud strider mod Grundloven. Hentet 11.
december 2018 fra www.dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/politik/jurister-skriver-sort-paa-hvidt-
burkaforbud-strider-mod-grundloven
Pedersen, C. V., & Skovgaard-Pedersen, J. (2009). Ansigtsdækkende beklædning i den muslimske verden. I I. f.
studier, Rapport om brugen af burka og niqab (s. 29-57). København: Socialministeriet.
Poulsen, A., Geertz, A. W., Andreasen, E., Følner, H., Simonsen, J. B., Sørensen, J. P., & Christensen, L. D. (2011).
Religionshistoriske grundbegreber og religionsfagets metoder. I A. Poulsen, A. W. Geertz, E. Andreasen,
H. Følner, J. B. Simonsen, J. P. Sørensen, & L. D. Christensen, Religion og kultur - en grundbog (s. 275-
291). Aarhus: Systime.
Ringberg, J. (28. februar 2018). ANALYSE: Udlændingepolitik fylder alt - og vil gøre det frem mod valget. Hentet
19. december 2018 fra dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/politik/politiske-analyser/analyse-
udlaendingepolitik-fylder-alt-og-vil-goere-det-frem-mod
Rosenberg, G. (19. juni 2018). Flere og flere forveksler demokrati med flertalstyranni. Hentet 17. december 2018
fra information.dk: https://www.information.dk/debat/2018/06/flere-flere-forveksler-demokrati-
flertalstyranni
Rosling, H. (2018). Factfullness. (A. Goldberg, Ovs.) København: Lindhardt og Ringhof Egmont.
Siim, B. (2016). Det muslimske tørklæde som udfordring for demokratisk ligestilling. I I. Degn, & K. M. Søholm,
Tørklædet som tegn (s. 99-117). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
Søndergaard, M., & Fouroozandeh, M. (2008). Islam og kristendom - ligheder og forskelle. Odense: ProRex.
Thomsen, J. P. (2006). Konflikten om de nye danskere. København: Akademisk forlag.
SRP - Burkadebat
26
Togeby, L. (1997). Fremmedhed og fremmedhad i Danmark. Aarhus: Columbus.
venstre.dk. (u.d.). Profil af Venstre: Venstre i dag. Hentet 17. december 2018 fra venstre.dk:
https://www.venstre.dk/partiet/skoleweb/profil-af-venstre/venstre-i-dag
Winther, B., & Burhøi, P. (14. marts 2017). Danskerne rykker til højre: To ud af tre vil begrænse muslimsk
indvandring. Hentet 13. december 2018 fra www.berlingske.dk:
https://www.berlingske.dk/samfund/danskerne-rykker-til-hoejre-to-ud-af-tre-vil-begraense-muslimsk-
indvandring
SRP - Burkadebat
27
Bilag
Bilag 1
Bilag 1 er oprettet som ’Websted’ under bibliografien med referencen (Anonym, 2018).
SRP - Burkadebat
29
Bilag 2
Bilag 2 er samtidigt oprettet som ”Websted” i bibliografien med referencen (Ghazzali, Et forbud mod burka og