SRP om den spanske syge i Biologi A og Historie A

Område: fugleinfluenza og spansk syge

Opgaveformulering:

Redegør for hvordan kroppen bliver inficeret af influenzavirus med henblik på den spanske syge og

fugleinfluenza.

Undersøg med inddragelse af historiske kilder den spanske syges forløb og spredning.

Vurder og diskuter hvorvidt fugleinfluenzaens udbrud og forløb kan sammenlignes med den spanske

syge og inddrag det relevante fra artiklen “Fugleinfluenzaens udvikling i bund og grund uforudsigelig”

fra Ing.dk.

Abstract

This study examines how the human body could be infected by influenza virus in relation to the Spanish

flu and the bird flu. The study also describes how the human immune system works to prevent a virus

infection. Historical articles and sources are used to understand the progress and distribution of the

Spanish flu. Finally, it is evaluated and discussed if the current bird flu is comparable with the Spanish flu

in terms of symptoms and prevention of a potential worldwide pandemic.

The study concludes that the viruses H1N1 and H5N1 are both influenza A viruses. Pandemics may break

out if the molecules have mutated and new variants of the H and N molecules occur. Normally a strong

immune system will fight the virus. However, as viruses mutate the immune system is unable to react to

it.

The Spanish flu spread fast in 1918-19 due to the conditions during first world war and a lack of

knowledge of the virus. The risk of a pandemic bird flu is minimal because of a better understanding of

viruses, increased hygiene, improved communication channels in medicine and across the countries in a

globalised world.

 
3 
Indholdsfortegnelse 
Indledning .......................................................................................................................................... 4 
1. Redegørelse for influenzavirus inficering af kroppen........................................................................ 4 
Hvad er vira? ............................................................................................................................................... 4 
Hvad gør en influenzavirus farlig? ................................................................................................................. 5 
Sådan inficerer virussen en celle ................................................................................................................... 6 
Kroppens immunforsvar ............................................................................................................................... 7 
Det ydre forsvar ................................................................................................................................................ 7 
Det uspecifikke forsvar ..................................................................................................................................... 8 
Det specifikke forsvar ........................................................................................................................................ 9 
Illustration af en bekæmpelse af et virusangreb .......................................................................................... 10 
2. Den spanske syges forløb og spredning.......................................................................................... 11 
Den spanske syges oprindelse .................................................................................................................... 11 
En læges beskrivelse af den spanske syge i Camp Devens, USA .................................................................... 12 
Den spanske syge rammer det krigsramte Europa ....................................................................................... 14 
Censurens påvirkning af den spanske syges udvikling .................................................................................. 15 
Den spanske syge rammer også Danmark ................................................................................................... 15 
Hvad gjorde man i kampen imod den spanske syge og dens spredning? ...................................................... 17 
Omfang og dødstal ..................................................................................................................................... 18 
3. Vurdering og diskussion af fugleinfluenzaens udbrud og forløb i sammenligning med den spanske 
syge.............................................................................................................................................. 19 
Fugleinfluenza H5N1 .................................................................................................................................. 19 
Undersøgelser af den spanske syge bruges i kampen mod fugleinfluenza H5N1 ........................................... 19 
Forskelle og ligheder mellem fugleinfluenzaen og den spanske syge ............................................................ 21 
Beredskab ....................................................................................................................................................... 21 
Den globaliserede verden ............................................................................................................................... 22 
Hygiejne .......................................................................................................................................................... 23 
Behandling ...................................................................................................................................................... 23 
Konklusion ........................................................................................................................................ 24 
Litteraturliste: ................................................................................................................................... 27 
 
 
 

Indledning

I rasede influenzapandemien, den spanske syge H1N1. Omkring 500 millioner mennesker

over hele kloden blev ramt af influenzaen, hvilket svarer til en femtedel af jordens befolkning. Af dem

døde over 50 millioner mennesker, heraf 14.000 danskere. I gennem tiden har der været mange

influenzaepidemier, men ingen har været lige så dødbringende som den spanske syge. Den spanske syge

var en fugleinfluenza som muterede og som derefter kunne smitte fra mennesker til menneske. I dag

frygtes det at fugleinfluenzaen H5N1 vil gøre det samme og blive en lige så verdensomspændende og

dødbringende pandemi som den spanske syge var i 1918.

Både den spanske syge H1N1 og fugleinfluenzaen H5N1 er infektionssygdomme forårsaget af en virus. I

denne opgave vil jeg redegøre for hvad en virus er, hvad der gør en virus farlig, hvordan den inficerer

kroppen og hvordan kroppen kan forsvare sig imod et virusangreb.

Derudover vil jeg ved brug af historiske kilder give en beskrivelse af den spanske syge med fokus på

forløb og spredning ved at inddrage symptomer, bekæmpelse og dødstal.

Til sidst vil jeg diskutere forskelle og ligheder i udbruddet af fugleinfluenza og den spanske syge ved en

sammenligning af en række parametre med henblik på at vurdere om fugleinfluenza kan udvikle sig til at

blive en pandemi af samme karakter som den spanske syge.

1. Redegørelse for influenzavirus inficering af kroppen

Hvad er vira?

Den spanske syge og fugleinfluenzaen skyldes to udefra kommende influenzavira. Influenzavira

tilhører orthomyxovirus familien

. Man kalder vira for intracellulære parasitter, da ingen vira er i

stand til at reproducere sig selv. Influenzavira har en diameter på cirka 100 nm. De er opbygget af

arvemateriale, som er omgivet af et kapsid. Uden om kapsidet er der en kappe, som består dels af

rester fra værtscellens membran og dels af nogen proteiner som er specifikke for virussen

. En

influenzavirus er en enkeltstrenget antisense-RNA-virus.

Man inddeler influenzavira i tre grupper, A, B og C. Den spanske syge og fugleinfluenzaen er begge

Fysiologibogen – den levende krop, s. 122.

Bioteknologi 4, s. 17.

Fysiologibogen – den levende krop, s. 122.

type A-influenzaer, hvilket er den farligste og mest alvorlige, da den er meget smitsom og har de

kraftigste symptomer. Type A-influenzaer rammer oftest vilde fugle, men fordi vira hele tiden

muterer, sker det en gang mellem at influenzaen bliver en zoonose, hvilket vil sige at den også kan

smitte mennesker. Det var tilfældet med den spanske syge i 1918. Mange frygter i dag at det samme

vil ske med fugleinfluenzaen H5N1. Fugleinfluenzaen H5N1 er nemlig meget smitsom og farlig, og i

nogle tilfælde har den medført en fjerkrædødelighed på 100 %

. Vira der giver type A influenzaer har

alle overflademolekylerne/antigenerne hæmagglutinin (H) og neuraminidase (N)

. Man kender i dag

17 forskellige versioner af H-molekylet og 9 forskellige af N-molekylet

. De mange varianter kan

kombineres på forskellige måder, og på den måde danner de en masse forskellige influenza

undergrupper. Den spanske syge har den version af H-molekylet der kaldes H1, mens

fugleinfluenzaen derimod har versionen ved navn H5. Begge influenzaer har versionen N1 af N-

molekylet. Derfor tilhører den spanske syge virusundergruppen H1N1 og fugleinfluenzaen

virusundergruppen H5N1.

Kroppen har et forsvar i mod udefrakommende vira ved navn immunforsvaret. Det er det der

beskytter os i mod influenza. Immunforsvaret genkender overfladen på vira, og kan derfor slå en

uønsket virus ned hurtigt efter identifikationen af den, men fordi vira muterer hele tiden, sker der

ofte ændringer i overfladmolekylerne/antigenerne H og N. Normale sæsoninfluenzaepidemier

skyldes små ændringer i H- og N-generne, som gør at de kan undvige immunsystemet og dets

immunoglobuliner. Når en pandemi opstår, kan det skyldes, at der er opstået en helt ny variant af H-

eller N-molekylet eller hvis en H- eller N-variant ikke har floreret i en befolkning i en årrække

Hvad gør en influenzavirus farlig?

Det der blandt andet gør en influenzavirus farlig, er at det måske er den mest smitsomme form for

sygdom i verden

. En influenza virus overføres som luftbåren smitte. Den kan på den måde smitte

folk på flere meters afstand. Influenza kan smitte i gennem små dråber, som kan sidde på objekter

eller være i luften. Et host kan producere hundredevis influenzabærende dråber og et nys kan

producere helt op til omkring 20.000 dråber

. Større dråber vil falde til jorden eller lande på objekter,

hvor de kan overleve lige fra minutter til flere dage alt afhængigt af hvilket objekt det lander på. De

Fysiologibogen – den levende krop, s. 123.

Busch, Morten: ”Tusindvis af danskere kan dø af influenza”, Videnskab.dk. (10/02/2009).

Højby, Niels: ”Influenza A”, Netdoktor.dk .(14/03/2013).

Busch, Morten: ”Tusindvis af danskere kan dø af influenza”, Videnskab.dk. (10/02/2009).

Verdenshistoriens største epidemier, s. 175.

Barnkob, Mike: ”Hvordan smitter svineinfluenza?”, mikebarnkob.dk. (01/06/2009).

kan også lande på hænder, hvorfra vira kan komme i kontakt med næse og mund, og på den måde

skabe sig vej ind i kroppen. Mindre og lettere dråber kan blive hængende i luften, hvor en person kan

indånde dem

Det der også gør en influenzavira farlig, er at en influenzavira er i stand til at mutere meget hurtigt.

Som tidligere nævnt gennemgår antigenerne H og N på virussens kapsid hyppigt små ændringer på

grund af mutationer, denne proces kaldes antigendrift

. Det medfører, at influenzavirussen kan

undvige immunforsvaret og dets immunoglobuliner. Hurtig mutation betyder også, at virussen lettere

kan tilpasse sig og springe fra dyreart til dyreart

Det der blandt andet gjorde influenzavirusangrebet i 1918 farligt var at den også angreb de nedre

luftveje og ikke bare de øvre som normale influenzaer gør. Dermed kunne influenzaen medføre en

meget slem bakteriel eller viral lungebetændelse, som kunne brede sig længere ned i lungerne. Det

resulterede i åndedrætsbesvær, nedsat iltindhold i blodet og cyanose. I dag findes der medicin imod

lungebetændelse, men det fandtes ikke i 1918 og derfor døde mange af lungebetændelse

Et tredje forhold som gør en virus farligt, er at immunforsvaret kan overreagere voldsomt i form af en

cytokinstorm under et virusangreb. En cytokinstorm gør at lungerne bliver fyldt med

immunforsvarsceller, blod og væske. Det vil så resultere i at lungerne ikke kan optage nok ilt og den

smittede vil blive kvalt

. Dette var også hvad der skete med mange af de smittede i 1918.

Sådan inficerer virussen en celle

Figur 1 illustrerer infektionscyklussen for influenza A virus

. Som nævnt tidligere har vira, der giver

type A-influenza, overflademolekylerne H og N. Hæmaglutinin er det molekyle, som gør at virussen

kan binde sig til værtcellens receptorer, se fig. 1 punkt 1. Efter virussen er bundet til værtscellen

optages virussen ved endocytose. Vira er som sagt ikke i stand til at reproducere sig selv, og skal

derfor bruge værtcellens hjælp. Inde i cellen frigiver virussen sine egne 8 antisense-RNA-stykker i

cellens cytoplasma, se fig.1 punkt 2. Virussen skal have dannet sense-RNA, altså den modsatte

nucleotidsammensætning af hvad den selv har, og det skal fungere som mRNA i værtscellen, se fig.1

Barnkob, Mike: ”Hvordan smitter svineinfluenza?”, mikebarnkob.dk. (01/06/2009).

Verdenshistoriens største epidemier, s. 175.

Holck, Merete: ”Den spanske syge”, kristeligt-dagblad.dk. (25/06/2004).

”Lungebetændelse”, min.medicin.dk. (30/06/2016).

Verdenshistoriens største epidemier, s. 179.

Figur 1, Bioteknologi 4, s. 19

punkt 3. Ved hjælp af virus-RNA-polymerase dannes der ny virus-RNA og mRNA som koder for

overflade proteinerne hæmaglutinin og neuraminidase og kapsiddele, se fig. 1 punkt 4 + 5. Overflade

proteinerne transporteres via værtscellens golgikompleks ud til cellemembranen, se fig. 1 punkt 6.

Virus RNA pakkes i nye kapsider som består af overfladeproteinerne og værtscellens proteiner, der

derefter skydes ud fra værtscellen, se fig. 1 punkt 7 + 8

. På et døgn kan en celle producere cirka

10.000 nye vira

. De mange nye vira smitter de omkringliggende celler i kroppen, og på den måde

bliver kroppen inficeret af en influenzavirus. Nogen af de nye vira kan også blive hostet op, hvor de

derefter kan inficere nye mennesker.

Kroppens immunforsvar

Når en epidemi er i udbrud er det langt fra alle som bliver smittet eller dør af virussen. Det skyldes, at

menneskekroppen har et forsvar, som bekæmper infektionssygdomme. Dette forsvar kaldes

immunforsvaret. Immunforsvaret er i stand til at kunne skelne mellem kroppens egne cellers overflade

og udefra komne viras’ overflade. Immunforsvaret kan som sagt genkende overfladen på en virus den

har set før, hvis virussen altså ikke har muteret sig, og derfor har kroppen allerede antistoffer imod

virussen. Hvis en virus har muteret sig eller hvis det er en helt ny virus kan immunforsvaret også slå

virussen ihjel, men så skal virussen ikke være for aggressiv, da det tager længere tid for kroppen at skulle

lære en ny virus at kende, lave antistoffer imod den og huske den. Den spanske syges virus var nogen

gange for aggressiv og derfor var det ikke altid at immunforsvaret kunne nå at modarbejde sygdommen.

Men det anslås, at i 80-90 % af gangene fik immunforsvaret bekæmpet den spanske syge, og personen

overlevede

. Immunforsvarets modarbejdelse af en virus sker via tre trin: 1. det ydre forsvar 2. det

uspecifikke forsvar og 3. det specifikke forsvar

Det ydre forsvar

Kroppens ydre forsvar består af slimhinder og hud. Vores hud er meget tør, sej og har en forholdsvis

lav pH værdi på omkring 4,5-7 pH.

Den lave pH-værdi skyldes sved og talg. Dette er dårlige

levevilkår for en virus, da den kræver mere fugt og en højere pH værdi. Under huden er der ikke lige

så tørt, men da vores hud er meget sej, kan vira ikke trænge i gennem huden. Slimhinderne, som fx

Bioteknologi 4, s. 19.

Barnkob, Mike: ”Hvordan smitter svineinfluenza?”, mikebarnkob.dk. (01/06/2009).

Arnov, Lars. D. & Thomsen, Bente: ”Den spanske syge ”, Emu.dk. (Ingen dato for indlæg

oplyst).

Fysiologibogen – den levende krop, s. 105-106.

Voldstedlund, K. H.: ”Huden. Hudtype, funktion og opbygning”, Navlen.dk. (01/03/2006).

findes i munden, næsen, luftrøret og lungerne, har dog den rette fugtighed for mange vira, men her

findes også forsvarsmekanismer. Hvis en virus fx kommer ned i luftrøret vil selve slimen fange

virussen og her vil fimrehår skubbe virussen op så man enten kan hoste den op eller synke den, hvor

den derefter vil blive dræbt af det sure miljø i mavesækken

Det uspecifikke forsvar

Hvis en virus trænger igennem det ydre forsvar, vil den blive mødt af det uspecifikke forsvar også

kaldet det innate immunforsvar. Det innate forsvar reagerer generelt hurtigt på det indtrængende

vira. Det innate immunforsvar består blandt andet af makrofager og granulocytter. Makrofager er

store amøber, som lever af at fagocytere vira og antigen-antistofkomplekser. Granulocytter kan man

inddele i tre undergrupper: de neutrofile granulocytter, som også lever af at fagocytere bakterier og

skadet celler, eosinofile granulocytter, som angriber parasitter og basofile granulocytter som udskiller

histamin og heparin under et virus angreb

. En anden type celle som det innate immunforsvar

består af er NK-celler, eller Natural Killer Cells. NK-celler dræber alle andre celler de møder,

medmindre NK-cellen bliver hæmmet af overflademolekylet MHC  (Major Histocompability Complex

)

, som findes på alle kroppens raske celler. Hvis en celle muterer eller bliver inficeret af en virus, vil

MHC  overflademolekylet forsvinde og cellen vil nu blive dræbt, når den møder en NK-celle.

Ud over de cellulære faktorer i det innate immunsystem er der også komplement systemet,

interferoner og defensiner. Komplementsystemet består af over 30 forskellige plasmaproteiner, som

flyder rundt i blodet i en inaktiv form. Hvert protein aktiveres i en slags kaskadereaktion, hvor

komplementproteinerne aktiveres trinvis, efter hvert trin forstærkes reaktionen

Komplementproteinerne bliver dog hæmmet af komplement-regulerende proteiner, som vores egne

celler har, men som udefra kommende vira ikke har. Nogle af de aktive komplementfaktorer er

enzymer, der kan dræbe vira ved at gennemhulle deres overflade. Andre komplementfaktorer virker

kemotaktisk, altså de tiltrækker immunforsvarsceller og nogle komplementfaktorer stimulerer så

fagocytose. Til sidst er der også nogle komplementfaktorer, som øger kapillærernes

gennemtrængelighed så immunforsvarets celler og immunoglobuliner lettere kan komme i gennem

blodkarvæggene

. Inteferon er et proteinstof som dannes og udskilles af virusinficerede celler. Raske

Fysiologibogen – den levende krop, s. 105-106.

Fysiologibogen – den levende krop, s. 112.

Gadd, Patrick: ”Immunforsvaret”, biotechacademy.dk. (20/09/2015).

Meyn, Katrine: ”NY DETALJERET INDSIGT I BLODKOAGULATIONEN”, kemifokus.dk. (01/03/2015).

Fysiologibogen – den levende krop, s. 112-113

celler kan derefter optage inteferonen og på den måde få beskyttelse, da inteferon hæmmer

virusformering. Til sidst består det innate forsvar af defensiner. Defensiner er forsvarsproteiner som

oftest findes i lysosomer i de fagocyterende celler, hvor de primært fungerer som

nedbryderenzymer

Det specifikke forsvar

Hvis det uspecifikke forsvar ikke selv kan klare et virusangreb, aktiveres det specifikke forsvar. Det

specifikke forsvar reagerer på specifikke antigener og ”husker” dem derefter. Dette tager lidt tid og

der går derfor et par dage før det specifikke forsvar er oppe i fulde omdrejninger, denne periode er

der hvor man er syg

. Det specifikke forsvar kaldes også det adaptive immunforsvar. Det adaptive

immunforsvar består af nogle celler kaldet lymfocytter. Lymfocytter har receptorer på deres

overflade, som passer til et bestemt antigen. Hvis en lymfocyt møder det specifikke antigen, vil

lymfocytten begynde at dele sig, så der er endnu flere celler som passer til det pågældende antigen.

Overflademolekylerne MHC  (Major Histocompability Complex )

og MHC  (Major

Histocompability Complex ) er en betydningsfuld del af det adaptive immunforsvar. Alle raske celler

har som sagt MHC -molekyler på deres overflade, som viser et udsnit af de proteiner, der produceres

i cellen. MHC -molekyler findes kun i visse immunforsvarsceller, disse celler kaldes Antigen

Presenting Cells (APC). De mest almindelige APC’er er makrofager, B-celler og dendritiske celler. MHC

-molekyler fremviser hvad den pågældende celle har fagocyteret og det bruges til alarmere og

aktivere lymfocyt undergruppen T-hjælpe-celler. Lymfocytter opdeles i to grupper, T- og B-

lymfocytter. T og B er forkortelser for hvor lymfocytterne modnes, altså Thymus/brislen og Bone

marrow/knoglemarven

. Herefter inddeler man T- og B-celler i undergrupper. Man skelner i mellem

tre T-celler: cytotoksiske T-celler også kaldet T-dræber-celler, CD4-celler også kaldet T-hjælpe-celler

og T-huske celler. T-dræber-celler dræber kroppens egne celler, hvis de fx er virusinficeret. På T-

dræber-cellers overflade findes T-cellereceptorer (TCR), de bruges til at genkende antigener. Hvis en

celle er blevet inficeret af en virus vil den i sit overflademolekyle MHC  vise de antigener den har

produceret inde i cellen, og derfor vil den blive destrueret af en T-dræber-celle

. T-hjælpe-celler kan

derimod ikke selv destruere nogen celler. T-hjælpe-celler aktiveres af blandt andet makrofager, B-

celler og visse granulocytter. Efter T-hjælpe-cellen er blevet aktiveret udskiller den cytokiner, som

Fysiologibogen – den levende krop, s. 113.

Fysiologibogen – den levende krop, s. 113-114.

Gadd, Patrick: ”Immunforsvaret”, biotechacademy.dk. (20/09/2015).

Fysiologibogen – den levende krop, s. 114.

Gadd, Patrick: ”Immunforsvaret”, biotechacademy.dk. (20/09/2015).

stimulerer den celle som aktiverede T-hjælpe-cellen, hvilket vil sige at cellen vil blive aktiveret,

profilere og øge sin aktivitet. T-huske-celler bliver dannet, når T-celler aktiveres. Hvis en virus dukker

op for anden gang vil T-huske-celler hurtigt blive aktiveret og på den måde er kroppen blevet immun

over for den pågældende virus. B-celler har immunoglobuliner på deres overflade, som er opstået

ved somatisk hypermutation i hver B-celle. Hvis immunoglobulinen fx binder sig til en virus med det

matchende antigen, vil denne virus blive fagocyteret og herefter blive udstillet i B-cellens MHC -

molekyle. Derefter kan B-cellen nu aktivere T-hjælpe-celler. Hvis en T-hjælpe-celle bliver aktiveret, vil

B-cellen som sagt også selv blive aktiveret. Når en B-celle bliver aktiveret vil den profilere og

differentiere sig til plasmaceller og B-huske-celler. Plasmaceller producerer immunoglobuliner, som

den sender ud i systemet med en hastighed på op til 2000 immunoglobuliner pr. sekund

. Ligesom T-

huske-celler venter B-huske-celler på at den samme virus dukker op igen, og er på den måde med til

at sørge for immunitet.

Illustration af en bekæmpelse af et virusangreb

På figur 2 ses immunforsvarets reaktion ved et virusangreb

1. Virussen bliver fagocyteret af en makrofag.

2. Makrofagen viser igennem sine MHC -molekyler at den har fagocyteret en virus til en T-hjælpe-

celle og dermed aktiverer T-hjælpe-cellen.

3. T-hjælpe udskiller signalstoffer som tiltrækker og øger makrofagers aktivitet.

4. B-cellen aktiveres af T-hjælpe-cellen

5. B-cellen differenterer sig til B-huske-celler.

6. B-cellen differenterer sig til plasmaceller.

7. Plasmacellen udsender immunoglobuliner.

8. Immunoglobulin bindes til virusantigen.

9. Makrofag fagocyterer virus med immunoglobulin.

10. T-hjælpe-cellen tiltrækker T-dræber-celler

11. De antigener den virusinficerede celle har produceret bliver fremvist i overflademolekylet MHC til

en T-dræber-celle, og den virusinficerede dræbes derefter

Delkonklusion

Vira er cellulære parasitter, som kun er i stand til at formere sig ved hjælp af en værtscelle. Den

Gadd, Patrick: ”Immunforsvaret”, biotechacademy.dk. (20/09/2015).

Figur 2, Bioteknologi 4, s. 27.

Bioteknologi 4, s. 27.

spanske syge og fugleinfluenza er begge influenza A vira, hvilket er den mest aggressive type.

Pandemier opstår hvis der gennem mutation forekommer en helt ny variant af H- og N molekylerne

eller hvis en variant af H- og N molekyler ikke har huseret i en lang årrække. Kroppen har et forsvar

imod vira, og dette er som regel meget effektivt. Men hvis en virus er meget aggressiv og hele tiden

muterer kan kroppen ikke nå at reagere på den.

2. Den spanske syges forløb og spredning

Den spanske syge huserede i årene , hvor den ramte i tre bølger. Den første ramte i foråret

1918, den anden i efteråret 1918 og den tredje i foråret 1919. Anden bølge i efteråret 1918 var klart den

mest aggressive og var den som forårsagede flest dødsfald. Dødeligheden anslås til at være på omkring

10-20 % af de smittede. Dette lyder umiddelbart ikke særlig højt, men fordi der var krig var mange

mennesker samlet på meget små arealer i fx militærtræningslejre, der var mere fokus på krig end på

hygiejne, og smittede militærhære blev flyttet rundt i verden og smittede andre. Alt dette medførte at

den i forvejen meget smitsomme spanske syge endnu lettere kunne sprede sig, og derfor døde 3-6 % af

jorden befolkning.

Den spanske syges oprindelse

Den spanske syge blev for første gang observeret den 4. marts 1918 i Fort Rileys militærlejr Camp

Funston i den amerikanske stat Kansas

. Her klagede flere soldater over feber, ondt i halsen, hovedpine,

ryg smerter og generelle influenza symptomer. Efter to til tre dage med symptomer begyndte de fleste

af soldaterne at komme sig. Men nogle af soldaterne blev også ramt af lungebetændelse, og dengang var

det almindeligt at dø af lungebetændelse. Der var i alt 233 soldater i Fort Rileys som blev smittet med

influenzaen og heraf døde 48

. Det var ikke nogen bemærkelsesværdig høj dødelighed og det fik derfor

ingen særlig opmærksomhed. Efter et par uger var epidemien aftaget og soldaterne blev igen rekrutteret

ud til andre militærlejre i USA og til den igangværende krig i Europa.

Men den spanske syge var ikke væk og blev nu spredt til andre militærlejre i hele USA, blandt andet

Camp Devens. Kapaciteten i Camp Devens var langt overskredet på grund af USA's deltagelse i 1. verdens

krig. Oprindeligt var Camp Devens kun bygget til 35.000 soldater, men der var 45.000 soldater og 5000 af

America’s forgotten pandemic, s. 19.

disse boede i telte

. Det første tilfælde af den spanske syge i Camp Devens skete først i september i

1918.

Selvom lægerne på hospitalet i militærlejren havde hørt om den spanske syge, var der stadig stor

usikkerhed og uvidenhed om influenzaen. Den første smittede soldat var fra Kompagni B, og han blev til

at starte med diagnosticeret med cerebrospinal meningitis, det vil sige hjerne- og rygmarvshinde

betændelse

. Man mente ikke at en så pludselig og voldsom sygdom kunne være influenza. Man anså

ikke influenza for at være noget alvorligt, og det var slet ikke på niveau med kopper, tyfus og gul feber,

som var datidens farlige sygdomme

. Den følgende dag mødte et dusin mænd op fra samme Kompagni

med samme symptomer som deres kammerat. Dette fik lægerne til at sætte spørgsmålstegn ved den

oprindelige diagnose. Den 12. september blev den endelige diagnose stillet, det var den spanske syge

som havde ramt soldaterne

. Den 16. september var der allerede 36 mere fra Kompagni B, som var

blevet smittet, og influenzaen var nu også spredt til andre kompagnier. Influenzaen spredte sig

eksplosivt og kun et par uger senere lå 6000 soldater med hovedpine hoste, ømme led, vejrtrænings

besvær, feber og en blålig hud

. Den blålige hudfarve skyldtes cyanose og når den indtraf, gik der ikke

lang tid før soldaten lå død.

En læges beskrivelse af den spanske syge i Camp Devens, USA

Lægen Roy Grist fra Camp Devens har i et brev fra den 29. september 1918 beskrevet sygdomsforløbet

til sin kollega Burt

Roy Grist beskriver i brevet situationen i Camp Devens således:

”This epidemic started about four weeks ago, and has developed so rapidly that the camp is demoralized

and all ordinary work is held up till it has passed. All assemblages of soldiers taboo”

På grund af de trange forhold i lejren, havde den spanske syge let ved at brede sig, og lidt over en måned

efter den første soldat blev syg, var der 17.000 soldater med samme influenza

. De mange syge

medførte kaos i militærlejren. I brevet skriver Roy Grist, om den kaotiske situation den spanske syge

medførte. Han beskriver, hvordan den spanske syge har spredt sig og har taget modet og motivationen

fra soldaterne i lejren. Han forklarer også, at den spanske syge har medført en stilstand i Camp Devens,

America’s forgotten pandemic, s. 4.

America’s forgotten pandemic, s. 5.

Verdenshistoriens største epidemier, s. 161.

A Letter From Camp Devins, bilag 1

Verdenshistoriens største epidemier, s. 162.

da alle samlinger af soldater er forbudt, sandsynligvis på grund af smittefare. Man kan forestille sig at

lignende situationer har udspillet sig i de store amerikanske byer, som også blev ramt af den spanske

syge.

“These men start with what appears to be an attack of la grippe or influenza, and when brought to the

hospital they very rapidly develop the most viscous type of pneumonia that has ever been seen. Two

hours after admission they have the mahogany spots over the cheek bones, and a few hours later you can

begin to see the cyanosis extending from their ears and spreading all over the face, until it is hard to dis-

tinguish the coloured men from the white. It is only a matter of a few hours then until death comes, and

it is simply a struggle for air until they suffocate. It is horrible.”

I brevet kan man også læse, hvor hurtigt det går fra at soldaterene bliver bragt på hospitalet til at de dør.

Det er altså en meget aggressiv virus, som gør at patienterne til sidst ikke kan trække vejret. Store

mængder af soldater strømmede til hospitalet, hvor Roy Grist arbejdede. På hospitalet var der

oprindeligt kun plads til 2000 patienter. Men alt blev taget i brug til de mange syge soldater. Over alt på

verandaer og gulve lå der syge soldater stuvet sammen.

Det var ikke kun militærlejre som blev ramt af

den spanske syge.

Det der gør Roy Grists brev troværdigt, er at det er en førstehåndskilde, da Roy Grist selv har oplevet

hele forløbet i Camp Devens. Kilden er også samtidig, da den er skrevet under den spanske syges forløb.

Desuden er Roy Grist læge, og det gør hans udtalelser omkring influenzaen troværdige. På den anden

side kan det også gøre kilden mindre troværdig, at det er en førstehåndkilde, idet alt den død og

grusomhed tydeligt har påvirket Roy Grist, som det fremgår af denne linje fra brevet: ”One can stand it

to see one, two or twenty men die, but to see these poor devils dropping like flies sort of gets on your

nerves.”

. At situationen har påvirket ham kan gøre, at han oplevede det hele lidt mere voldsomt og

overdrevent end det i virkeligheden var. Hele situationen er derudover beskrevet ud fra hans synsvinkel

og derfor er kilden ikke objektiv. Så man kan derfor ikke stole 100 % på det han skriver, og man kan ikke

bruge hans brev direkte som sikre facts. Men til trods for disse usikkerheder, er kilden god til at få et syn

på hvordan en læge har oplevet situationen og sygdomsforløbet i Camp Devens.

A Letter From Camp Devins, bilag 1

Verdenshistoriens største epidemier, s. 162.

A Letter From Camp Devins, bilag 1

Den spanske syge rammer det krigsramte Europa

Efter de store militærlejre var inficeret af sygdommen, spredte den spanske syge sig hurtigt til resten af

USA. Men influenzaen ramte ikke kun USA, den blev også taget med over Atlanten til Europa sammen

med de amerikanske troppeskibe. Ombord på skibene var der gode smitteforhold for influenzaen pga.

dårlig hygiejne og mange mennesker på få kvadrat meter. Derfor var der mange smittede ombord på

skibene. Fra at de amerikanske tropper ankom til Frankrig gik der ikke lang tid før den spanske syge

havde spredt sig til de forskellige hære. Den spanske syge dukkede allerede op i British Expeditionary

Force i april 1918

. Den spanske syge spredte sig hastigt og der gik fire måneder fra det første tilfælde i

den amerikanske militærlejr Camp Funston til den havde spredt sig til det meste af verden

Også den tyske hær led hårdt under den spanske syge. Den tyske hær havde ellers været utrolig tæt på

den afgørende sejr i første verdenskrig. Tyskerne havde haft en massiv forårsoffensiv, og de tyske styrker

nåede helt til Marne floden som lå 60 kilometer fra Paris

. Men efterhånden ebbede den tyske offensiv

ud. Det skyldes blandt andet, at den tyske hær bestod af små uorganiserede adskilte hærdele, hvilket

gjorde det svært at få forsyninger frem

. Derudover havde den spanske syge også en finger med i spillet.

I slutningen af juni var de mange tyske soldater underernærede fordi deres forsyningssystem var ved at

bryde sammen, og i hver division lå ca. 2000 soldater syge af influenza. En måned senere beskyldte den

tyske general Erich Ludendroff den spanske syge for at medvirke til standsningen af den tyske

fremrykning

I oktober 1918 var der 70.000 influenza ramte soldater i det amerikanske ekspeditionskorps i Frankrig,

og en tredjedel af disse døde af influenzasygen. Hver måned afskibedes mellem 250.000 og 300.000

amerikanske soldater til Europa. Den amerikanske general John J. Pershing bad den amerikanske

præsident Woodrow Wilson om at fortsætte troppetransporten, da de havde brug for mere

forstærkning på grund af den tyske offensiv

. Men lægemyndighederne i USA krævede at afskibningen

af soldaterne blev indstillet, fordi smitten af den spanske syge havde gode betingelser på de tæt pakkede

skibe

. Præsident Woodrow Wilson valgte ikke at indstille troppetransporten, på trods af at situationen

med den spanske syge. Tre uger senere d. 11. november 1918 blev der indgået en våbenhvile aftale

America’s forgotten pandemic, s. 25.

America’s forgotten pandemic, s. 28.

Verdenshistoriens største epidemier, s. 166.

Verdenshistoriens største epidemier, s. 167.

Verdenshistoriens største epidemier, s. 165.

mellem de allierede og Tyskland og første verdenskrig var slut

. I USA skyldtes størstedelen af tabene

ikke krigen i sig selv, men derimod den spanske syge som stod for cirka for 80 % af ofrene.

Censurens påvirkning af den spanske syges udvikling

Krigscensur prægede første bølge af den spanske syge og derfor var influenzaen ikke en velrapporteret

sygdom. Den spanske syges navn skyldes, at man troede at det krigsneutrale land Spanien var hårdest

ramt af sygdommen, da Spanien frit kunne skrive om sygdommen. Men det passede ikke. Under krigen

ville man undgå, at fjenden fik et indblik i, hvor slemt det stod til og man ville samtidig opretholde

moralen, så derfor censurerede krigsnationerne USA, Frankrig, England og Tyskland rapporter om

sygdommen og dens dødelighed

. Desuden ønskede landene ikke at skabe panik i befolkningen med

oplysninger om influenzaen. Censuren medførte uvidenhed om sygdommen og dens smittefare. En del

ofre kunne have været undgået, hvis folk havde vidst mere om sygdommen. Folk mødtes stadig til

parader, i kirker, i biografer og andre offentlige steder, hvor smitten kunne brede sig

. I England gik der

endda et rygte om at sygdommen var et udspekuleret tysk biologisk våben

. Mange troede også at

sygdommen skyldtes røgen fra skyttegravene og brugen af sennepsgasser under krigen

Den spanske syge rammer også Danmark

Den spanske syge ramte Danmark i sommeren 1918

. Flere danske læger har beskrevet sygdommen

i ”Ugeskrift for læger”. Blandt andet de to anerkendte læger C. A. Hansen og Victor Scheel.

C. A. Hansen har skrevet en artikel i Ugeskrift for læger d. 27. marts 1919. Det er en førstehåndskilde,

da C. A. Hansen selv har oplevet det han skriver om, ligesom han inddrager sig selv og omtaler sine

egne erfaringer på området. Han bruger ord som ”jeg” og ”vi”, hvilket gør teksten subjektiv.

Ugeskriftet er skrevet lidt efter sygdommen, så det er ikke samtidigt, men vil stadig betegnes som

troværdig kilde, idet ’Ugeskrift for læger’ anses for et af de vigtigste og mest velansete medicinske

fagblade i Danmark.

Verdenshistoriens største epidemier, s. 169.

Verdenshistoriens største epidemier, s. 165.

Arnov, Lars. D. & Thomsen, Bente: ”Den spanske syge ”, Emu.dk. (Ingen dato for indlæg

oplyst).

Verdenshistoriens største epidemier, s. 169.

America’s forgotten pandemic, s. 27.

Billings, Molly: ”The Influenza Pandemic of 1918”, Stanford.edu. (01/02/2005).

Ugeskrift for læger den. 27. marts 1919, nummer 13 af C. A. Hansen, bilag 2

I ugeskriftet forklarer C. A. Hansen, at han er en ældre og erfaren læge, idet han allerede har oplevet

influenzaepidemier og derfor har kendskab til influenzaer og deres alvorlighed. I modsætning til

yngre læger, som ikke har set en pandemi før og derfor ikke var sikre på at der fandtes influenza

pandemier. ”Der gaves indtil i Fjord unge Læger, der ikke rigtigt ”troede” paa dens Eksistens”

Patienter så heller ikke seriøsiteten i sygdommen og A. C. Hansen beskriver at han tit hørte patienter

udbryde: ”aa, ikke andet!”

. ”Klinikkerne og Forfatterne fandt det tilsidst næsten under deres

Værdighed at beskæftige sig med den”

. Så influenzaen blev ikke anset for noget særligt før den

spanske syge for alvor udbrød.

Lægen Victor Scheel har beskrevet de alvorlige og mange symptomer som de influenza patienter han

og hans kollegaer har behandlet på afdeling B på Bispebjerg hospital i en artikel i Ugeskrift for læger

den 10. april 1919. Dette vil man kalde en førstehåndskilde. Ugeskrift for læger er udgivet et par

måneder efter behandlingerne, så den er dog ikke helt samtidig. Journalerne, hvor informationen

stammer fra er dog skrevet under behandlingerne. Alle tilfælde og symptomer er beskrevet meget

objektivt. Det er derfor en troværdig kilde og artiklen er god til at få et godt indblik i, hvilke

symptomer patienterne som var ramt af den spanske syge har haft. Ugeskriftet omhandler 849

influenzaramte patienter, som er blevet behandlet mellem oktober 1918 til januar 1919. Af de 849

patienter døde 176, det vil sige cirka 20,7 %. Victor Scheel beskriver de væsentligste symptomer hos

patienter med influenza.

Otitis Media/

mellemørebet

ændelse

Laryngiti/

strubebetæn

delse

Gastro-

Enteritis/

mave-tarm

infektion

Albuminuri/

større

udskillelse af

albumin i

urinen

Epistaxis/

blødning

fra

næsen

Tracheitis/

betændels

e i

luftrøret

Ukompliceret/

høj feber,

ømhed omkring

øjnene, hede- og

kulde ture og

træthed

Bronchitis/

betændelse i

bronkiernes

slimhinder

Pneumoni/lungeb

etændelse

2,5%

10%

12%

15%

21%

42%

57%

Af patienterne med lungebetændelse døde over halvdelen af dem. Derudover har mange patienter

oplevet uro og søvnløshed. Nogle af patienterne har endda haft psykologiske forstyrrelser såsom

uklarhed og psykoser

. Så influenzaen viste sig at være noget særligt og de unge læger lærte

alvorligheden af en influenza.

Ugeskrift for læger den. 27. marts 1919, nummer 13 af C. A. Hansen, bilag 2

Ugeskrift for læger den. 10. april 1919, nummer 15 af Victor Scheel, bilag 3

Hvad gjorde man i kampen imod den spanske syge og dens spredning?

Umiddelbart kunne ingen læger stille noget op imod den spanske syge. Mange læger mistolkede den

spanske syge som en bakteriesygdom

. Det internationale medicinske samfund besad ikke evnen til at

håndtere virussen og de var magteløse i kampen imod spredningen af den

. De kunne kun prøve at

mindske symptomerne, ved fx at give acetylsalicyre for at nedsætte feberen

. Store dele af

befolkningen at hjalp til under den spanske syge. Alle med sundhedsrelaterede jobs blev opfordret til at

tage del i bekæmpelsen af sygdommen. Unge medicin studerende tog direkte fra deres undervisnings

lokaler og ud til hospitaler for at hjælpe til. Forskellige religiøse, sociale, politiske og økonomiske

organisationer gik ind i kampen i mod den spanske syge. Hundredvis af lærer og nonner arbejdede side

om side på de forskellige nødhjælpshospitaler, suppe køkkener og ambulancetjenester. Pensionerede

politimænd tilsluttede sig resten af frivillige og hjalp til som sygebærer. Derudover satte man

brandmænd til at samle lig op for gaderne og derefter spulede man gaderne rene med vand

Myndighederne begyndte, efterhånden som den anden bølge kom, at alarmere og lukke alle offentlige

steder som skoler, biografer, kirker osv. Der blev også krævet at alle bar masker i de offentlige

transportmidler for at stoppe spredningen af den spanske syge

I Australien gik man meget op i opretholde en god hygiejne. Der var blandt andet strenge karantæne

regler. Hvis nogen fx var sløje ombord på et skib, skulle skibet ligge for anker i to uger inden folk

måtte gå i land

. Karantæne regler som den gjorde, at Australien som det eneste land næsten slap

uskadt igennem den spanske syge.

Forskere over hele verdenen arbejdede nonstop for at finde en vaccine imod den spanske syge. Det

lykkedes den 19. oktober en læge fra Philadelphia at skabe en vaccine

. Lægemidlet var ikke særlig

effektivt, men den beroligede befolkningen og skabte en placebo effekt. I sommeren 1919 var den

spanske syge forsvundet lige så hurtigt som den var kommet. Mange var nok blevet immune overfor

sygdommen, men det vides ikke med sikkerhed og forskerne i dag er stadig i tvivl om hvorfor og

”SECRETS OF THE DEAD: Killer Flu”, bionyt.dk. (Ingen dato for indlæg oplyst)

Arnov, Lars. D. & Thomsen, Bente: ”Den spanske syge ”, Emu.dk. (Ingen dato for indlæg

oplyst).

Verdenshistoriens største epidemier, s. 171.

”11. marts 1918 - Den Spanske Syge bryder løs”, arbejderen.dk. (11/03/2008).

Mikroskopiske dræbere – en bog om epidemier, s. 30.

Verdenshistoriens største epidemier, s. 174.

hvordan den forsvandt så hurtigt igen

Omfang og dødstal

Figur 3

viser to grafer over dødsraten og alder under influenzaer fra 1911 til 17 (den stiplede linje) og

under den spanske syge (den optrukne linje). Den stiplede linje for influenza fra 1911 til 1917 har den

typiske u-form, som er fordelingen ved en normal influenza epidemi. Under den spanske syge i 1918,

(den fuldt optrukne linje) kan man se at grafen har en w-form. Det betyder, at den især ramte personer

mellem 14- 44 år. Man skulle ellers tro at unge mennesker ville have det bedste og stærkeste

immunforsvar og derfor ikke ville dø af sygdommen. Men det er netop deres stærke immunforsvar som

er skyld i deres død. Immunforsvaret laver nemlig som sagt en overreaktion, en såkaldt cytokinstorm,

hvor den smittede ender med at dø på grund af væske i lungerne. Ud over det kan man se at færre ældre

blev dræbt af den spanske syge end influenzaer fra 1911 til 1917. Man mener, at det skyldes at mange af

de ældre havde en form for modstandskraft, som de havde erhvervet sig under en epidemi i 1891, som

gik under navnet den russiske snue

Ud fra figur 4

kan man se den spanske syge ramte i tre bølger. Den første i foråret 1918. Den anden

bølge som varede fra start oktober 1918 til slut december 1918 var klart den mest dødbringende, og

opstod i tre store havnebyer: Brest i Frankrig, Freetown i Sierra Leone og Boston I USA

. I disse byer

havde sygdommen muteret sig til en mere aggressiv og mere tilpasset menneske virus. Den tredje

bølge var i foråret 1919. Antallet af døde er meget usikkert

. Ældre skøn siger at mellem 40-45

millioner døde under den spanske syge, men de nuværende skøn siger mellem 50-100 millioner

mennesker

. Forskellen skyldes, at de ældre skøn ikke har fået data med fra hele verdenen.

Delkonklusion:

Den spanske syge varede fra 1. verdens krig havde en stor betydning for den spanske syge,

da sygdommen blev spredt hurtigere, og krigscensuren gjorde at befolkningen ikke fik nok at vide om

smittefaren. Lægerne havde svært ved at gøre noget ved den spanske syge, da der ikke var nogen viden

Hein, Helmer: ”Symptomer og behandling af det spanske syge”, fordiviggen.com. (28/08/2016).

Figur 3, https://en.wikipedia.org/wiki/1918_flu_pandemic, (besøgt 15/12/2016)

”Fugleinfluenza bag Den spanske syge”, b.dk. (09/02/2004).

Figur 4, https://en.wikipedia.org/wiki/1918_flu_pandemic, (besøgt 15/12/2016)

Verdenshistoriens største epidemier, s. 177.

Verdenshistoriens største epidemier, s. 182.

Arnov, Lars. D. & Thomsen, Bente: ”Den spanske syge ”, Emu.dk. (Ingen dato for indlæg op-

lyst).

Figur 3.

Figur 4.

inden for feltet. Mange frivillige i befolkningen hjalp til under den spanske syge. Der døde omkring 50-

100 millioner af den spanske syge, hvilket svarede til cirka 3-6 % af jordens befolkning. Det var især

personer mellem 14-44 år der døde.

3. Vurdering og diskussion af fugleinfluenzaens udbrud og forløb i

sammenligning med den spanske syge

Fugleinfluenza H5N1

Fugleinfluenza (aviær influenza) er en meget smitsom virus, som findes blandt fugle. Den kan ramme

alle fuglearter, men høns og kalkuner rammes oftest hårdest, mens vadefugle som regel er mere

modstandsdygtige

. Der findes mange forskellige vira som smitter blandt fugle, de kaldes alle i

folkemunde fugleinfluenza. Den mest sygdomsfremkaldende og den der har forårsaget højest

dødelighed blandt fugle er H5N1

, det vil sige at det er en højpatogen aviær influenza (HPAI). I

december 2003 observerede man det første tilfælde af H5N1 i Sydkorea. Det er denne virustype som

har spredt sig til resten af verdenen. I 2006 kom fugleinfluenzaen H5N1 til Danmark. H5N1 dræber

hvert år nogle få mennesker, hovedsagligt i Asien. I 2016 er tre mennesker fra Egypten døde af

sygdommen

. Lige nu smitter sygdommen kun ved direkte kontakt med levende fugle og ved

kontakt med smittede fugles ekskrementer. Når ekskrementer bliver tørre og pulveriserer, kan

mennesker også indånde virussen i gennem luften

. Den fugleinfluenza, som lige nu dræber vildfugle

flere steder i Danmark er H5N8. Fødevarestyrelsen har også konstateret et tilfælde af H5N8 i en

dansk hobbyfjerkræbesætning ved Ålsgårde i Nordsjælland den 21. november 2016.

Undersøgelser af den spanske syge bruges i kampen mod fugleinfluenza H5N1

Den spanske syge fra 1918 og fugleinfluenza H5N1 som vi ser i dag minder meget om hinanden. De er

begge fugleinfluenzaer som har udviklet sig til at kunne smitte mennesker

. Derfor forsøger man også at

opnå viden om den spanske syge, for at kunne benytte den viden til at beskytte sig mod fugleinfluenza. I

dag har vi mere fokus på hvordan vi beskytter os og forbereder os bedst muligt imod en dødelig epidemi,

allerede før den rammer, modsat i 1918 hvor man ikke havde forberedt sig på en sådan epidemi.

”Fugleinfluenza”, foedevarestyrelsen.dk. (15/12/2016).

Arrouas, Michelle:”Fugleinfluenza”, faktalink.dk (01/12/2016).

”Fugleinfluenza - den aktuelle situation”, foedevarestyrelsen.dk. (20/12/2016).

Bredsdorff, Magnus. & Østergaard, Nicolai: ”88 år gammelt lig skal sikre kur mod fugleinfluenza”,

ing.dk. (09/03/2007).

Et argument for at fugleinfluenzaen ikke vil komme til at ramme mennesker så hårdt i forhold til

dødlighed som den spanske syge, er netop at vi er bedre forberedt på en epidemi af fugleinfluenza.

Forberedelsen består blandt andet i at grave velbevarede lig op, som var ofre for den spanske syge. Ud

fra undersøgelserne af ligene håber man på at kunne finde ud af, hvilke organer virussen inficerede, og

om det var overreaktion af immunforsvaret som slog ofrene ihjel

. Selvom vi måske vil opnå nogle

forskningsresultater omkring den spanske syge gennem undersøgelserne, er der ingen garanti for at

fugleinfluenza virussen ikke har ændret sig, eller muteret i en anden retning end vi havde regnet med.

Det at undersøgelserne måske ikke er så givende i forhold til at beskytte os selv mod fugleinfluenza

bliver også bakket op af Professor i eksperimental virologi, Allan Randrup Thomsen som har udtalt: ”Jeg

tror ikke, at det er fra den kant, at vi skal forvente det store gennembrud i kampen mod

fugleinfluenza,”

Man har dog gjort nogle opdagelser ved at kigge på disse lig. Ud fra ligene har man fundet og

rekonstrueret den H1N1 virus der forårsagede den spanske syge. Forskerne har fundet ud af at den

spanske syge virus punktmuterede, altså den udskiftede enkelte aminosyre i sekvensen til den til sidst

kunne agere i mennesker

. Den nye fugleinfluenza har lavet flere af de samme mutationer som den

spanske syge havde lavet, derfor ligner fugleinfluenzaen mere og mere en sygdom som kan smitte fra

menneske til menneske. ”De punkter, hvor 1918-virus er forskellig fra den nuværende fugleinfluenza, er

åbenlyse indikatorer for, hvilke ændringer der skal til for at virussen kan tilpasse sig til mennesker.”

siger Anders Gorm Petersen lektor og ph.d. i bioinformatik. Gennem den nye rekonstruktion af den

spanske virus har forskerne opdaget tre polymerasegener som var ansvarlige for at replicere virussen

som den tidligere rekonstruktion manglede

. Den nye rekonstruktion fungerede derefter som en

supervirulent virus. ”Man skal altså have alle generne fra den oprindelige virus, før den er rigtig slem,”

Bredsdorff, Magnus. & Østergaard, Nicolai: ”88 år gammelt lig skal sikre kur mod fugleinfluenza”,

ing.dk. (09/03/2007).

Bredsdorff, Magnus. & Østergaard, Nicolai: ”88 år gammelt lig skal sikre kur mod fugleinfluenza”,

ing.dk. (09/03/2007).

Bredsdorff, Magnus. & Østergaard, Nicolai: ”88 år gammelt lig skal sikre kur mod fugleinfluenza”,

ing.dk. (09/03/2007).

Marfelt, Birgitte: ”Fugleinfluenzaens udvikling i bund og grund uforudsigelig”, ing.dk. (20/11/2005),

(bilag 4)

Marfelt, Birgitte: ”Fugleinfluenzaens udvikling i bund og grund uforudsigelig”, ing.dk. (20/11/2005),

(bilag 4)

fortæller Anders Gorm Petersen

. Udover at den skal have de tre polymerase gener skal virussen også

ændre aminosyrer på mindst 20-30 steder før at den er tilpasset menneskers gener.

Udviklingen i spredning og dødlighed af fugleinfluenza har ikke været så stor som forventet og beskrevet

i artiklen ”Fugleinfluenzaens udvikling i bund og grund uforudsigelig” fra 2005

. Der er gået 11 år siden

da og der har ikke været en rigtig alvorlig pandemisk fugleinfluenza. På de 11 år er vi blevet klogere og

har en bedre forståelse af fugleinfluenzaen. Det kan godt være at virus udvikler sig og mutationen ikke

står stille, men det gør menneskets forskningsarbejde heller ikke. Vi forsker og forbereder os på

potentielle sygdomme og finder mulig brugbar information om vira, men der er ingen der kan sige om

virussen i sidste ende udvikler sig i den retning som vi forventer. Man kan altså ikke på den baggrund

sige med sikkerhed, at den moderne verden er bedre beskyttet mod fugleinfluenza end datidens verden

i 1918 var i mod den spanske syge.

Forskelle og ligheder mellem fugleinfluenzaen og den spanske syge

Et af de tungeste og mest centrale argumenter for hvorfor fugleinfluenzaen ikke vil få samme forløb, og

ikke vil medbringe lige så stor en dødelighed som den spanske syge gjorde i 1918, er måden hvorpå vi

håndtere sygdoms udbrud i den moderne verden, kontra hvordan man håndterede det i 1918. Udover at

vi tager sygdomme mere seriøst når de rammer, i form af foranstaltninger såsom isolations zoner osv.,

så er der som sagt kommet meget mere fokus på den ”forberedende fase” af sygdomsbekæmpelse.

Dette ses især på antallet af ressourcer vi bruger på forskning i sygdomme og epidemier i dag

sammenlignet med 1918.

Beredskab

Et eksempel på at vi ikke kun tager sygdommen seriøst når den har ramt, men at vi allerede tager

sygdomme seriøst når vi oplever den tæt på os, er hele det apparatur der bliver sat i gang når vi

konstaterer farlige vira. Vi har opbygget et beredskab der med det samme opdager vira som fx

fugleinfluenza i Danmark. Hvis der bliver konstateret eller der er mistanke om at der er fugleinfluenza på

en produktionsgård, så har de fleste lande et beredskab som rykker ud og slår hele fuglebesætninger

ned. Man afliver både syge som raske fugle, da de kan være eventuelle bærere af influenzaen. Da

fugleinfluenzaen H5N1 kom til Danmark i 2006, aflivede man mange fjerkræsbesætninger, og det endte

med at koste den danske fjerkræbranche 200 millioner kroner

. Derudover bliver der også lavet

Marfelt, Birgitte: ”Fugleinfluenzaens udvikling i bund og grund uforudsigelig”, ing.dk. (20/11/2005),

(bilag 4)

Marfelt, Birgitte: ”Fugleinfluenzaens udvikling i bund og grund uforudsigelig”, ing.dk. (20/11/2005),

(bilag 4)

”Fugleinfluenza: Fjerkræbranchen er bekymret for den økologiske juleand”, dr.dk. (10/11/2016).

isolations zoner rundt om landbrug, hvor der er blevet konstateret fugleinfluenza i besætninger

. I

november 2016 er der i Danmark blevet konstateret fugleinfluenza hos vilde fugle og i en

hobbyfjerkræbesætning, som har betydet at der er regler om at alle i Danmark skal holde deres fjerkræ

og andre fugle indendørs eller under tag

, for at smitten ikke skal brede sig.

Da den spanske syge ramte, var USA slet ikke klar på en sådan epidemi. Der blev ikke oprettet isolations

zoner til de smittede, eller gjort yderligere store forsøg på at stoppe spredningen af virussen og dermed

også nedbringe dødstallet. Ud fra tiltagene der bliver taget i dag med hensyn til begrænsning af

sygdommen, allerede inden den rammer os mennesker, kan man argumentere for at vi står bedre i

forhold til begrænsning af virussens spredning, end man gjorde dengang.

Den globaliserede verden

Hvis man sammenligner verdenssamfundet der var i 1918 og det vi lever i i dag, så er der en markant

forskel hvad angår teknologi og vidensdeling. Verdenen er blevet meget mere globaliseret i forhold til

den tid, hvor den spanske syge hærgede. Dette betyder at man meget hurtigere, hovedsagligt på grund

af internettet, kan dele forskningsresultater og viden om fugleinfluenzaen og andre farlige vira meget

hurtigere end før i tiden. Forskere og læger fra hele verden kan lettere arbejde sammen om at finde en

kur imod den farlige fugleinfluenza. I 1918 havde lægerne ikke samme mulighed for at dele resultater og

viden. Det gik derfor meget langsommere med hensyn til forskning og at finde en kur mod den spanske

syge end det gør i dag, da alle forskede isoleret på egne ting områder, i stedet for at dele de

gennembrud i forskningen der måtte være.

En anden væsentlig faktor var at man i 1918 var i krig. Det har helt sikkert haft en betydning for hvem

man ville dele informationer med. Så selvom internettet skulle have været der dengang også, så var der

stadig ikke det helt store incitament for at dele oplysninger og viden med hinanden, grundet politiske

uoverensstemmelser. Som nævnt tidligere var der også flere lande som indførte censur om

sygedommen, hvilket godt kan understøtte teorien om at man forsøgte at holde ens egen forskning

skjult for andre lande.

Det at verdenen i dag er så globaliseret i forhold til tidligere, er ikke nødvendigvis kun en god ting. Folk

kan i dag let og hurtigt rejse rundt fra land til land og til andre kontinenter, hvilket øger risikoen for

spredning af en virus, og man ville derfor hurtigere gøre epidemier til pandemier, end man ville have

gjort i 1918. Det at globalisering også spiller en rolle i forhold til spredning, kan man også se i 1918 med

den spanske syge, hvor det var de amerikanske soldater der medbragte virussen til Europa. Dengang

”Fugleinfluenza - den aktuelle situation”, foedevarestyrelsen.dk. (20/12/2016).

sejlede man, men i dag betyder de moderne transportmidler, at spredningen kan gå meget hurtigere, og

forcere meget større afstande på kortere tid.

Hygiejne

Et andet område inden for den ”forberedende/beskyttende” fase er at vi i dag har mere fokus på

hygiejne. Det kan godt være, at fugleinfluenzaen teoretisk kan blive lige så farlig som den spanske syge,

hvis den muterer i de sidste 20-30 nøglepositioner, men den moderne verden beskytter sig i mod

spredningen. Udover at vi har opnået meget mere viden om hvor vigtig det er med god hygiejne er ved

sygdomsbekæmpelse, så har samfundet også større ”overskud” i relation til hygiejne, i forhold til 1918

hvor 1. verdenskrig blev udkæmpet. Ikke alene slår vi besætninger ned og opretter isolations zoner hvis

der er mistanke om farlige vira, men samme type foranstaltninger tager vi med mennesker der bliver

ramt. De bliver isoleret og alt udstyr der har været i kontakt med patienterne bliver steriliseret efter

brug osv. I 1918 var viden på området ikke så stor, om man kendte ikke i samme grad til vigtigheden af

god hygiejne for at undgå spredning af vira. Datidens levevis gjorde det heller ikke muligt at opretholde

så strenge hygiejnenormer som i dag. Mange levede på små områder, syge som raske, hvilket betød at

virussen havde ideelle forhold til at sprede sig. Fokus var på at vinde krigen, ikke vinde over sygdommen.

Det kan man blandt andet se på den amerikanske præsident Woodrow Wilsons beslutning om ikke at

stoppe troppe transporten, og i stedet for gå efter at vinde krigen

Få mennesker i Australien blev smittet med den spanske syge

. Australien havde under den spanske

syge stort fokus på at nedbringe smittefarerne ved at lave strenge karantæneregler. Så vi står altså

bedre rustet ved udbrud af fugleinfluenza end man gjorde i 1918, da vi ved hvor vigtigt det er med

hygiejne og forholdsregler som kan nedbringe spredningen af vira.

Behandling

Et argument for at dødligheden, ved en epidemi af fugleinfluenza i dag, ikke ville blive lige så stor som

under den spanske syge, er at mennesket er blevet klogere og især medicinal verdenen har ændret sig

meget siden 1918. I dag har lægerne bedre mulighed for at behandle de følge symptomer en influenza

medfører. Fx døde mange af lungebetændelse under den spanske syge, men i dag har vi medicin som gør

det muligt at behandle en lungebetændelse

. Folk ville ikke i samme grad dø af følgesygdommene af en

aggressiv virus.

Verdenshistoriens største epidemier, s. 168.

Mikroskopiske dræbere – en bog om epidemier, s. 30.

”Lungebetændelse”, min.medicin.dk. (30/06/2016).

I dag arbejdes der stadig på højtryk for at finde en vaccine der virker generelt imod fugleinfluenza, og det

er heller ikke usandsynligt at det en dag vil lykkedes.Dog kan der godt gå lang tid før den findes, da

udfordringen er at det er svært at lave en vaccine til fugleinfluenza, da virussens overfladeproteiner hele

tiden muterer, og det er derfor svært at forudse hvordan virussen kommer til at se ud. Lige meget hvor

meget der forskes kan man ikke på nuværende tidspunkt forudse, hvordan den næste virus vil se ud.

Der findes dog i dag nogen former for vacciner blandt andet Tamiflu

. Tamiflu går ind og blokerer

neuraminidaserne på virussens overflade, så virus ikke længere kan forlade værtcellen. Problemet med

vacciner, som fx Tamiflu er de ikke virker lige godt mod alle influenzatyper, da der som nævnt findes

flere forskellige versioner af N-molekylet. På nuværende tidspunkt findes der fx ikke nogen vaccine imod

virus typen H5N1

. Man forsøger derfor at lave en vaccine der baseres på de indre konserverede

influenzaproteiner der ikke muterer, men det er endnu ikke lykkedes

100

Så i forhold til den direkte sygdom bekæmpelse af den farlige virus, står vi ikke markant bedre i dag end

vi gjorde i 1918. Men i forhold til alle følgesygdommene som mange døde af dengang har vi fundet

medicin der kan bekæmpe det i dag.

Delkonklusion

Fugleinfluenza er en meget smitsom virus. Lige nu smitter den kun mennesker igennem tæt kontakt

med fugle og deres ekskrementer. Fugleinfluenzaen H5N1 har lavet mange af de samme mutationer

som den spanske syge også lavede. Der er dog stadig forskelle på fugleinfluenzaen og den spanske

syge. Fugleinfluenzaen mangler de tre polymeraser gener, som gør den supervirulent og den mangler

også at ændre aminosyrer på mindst 20-30 steder, så den er tilpasset mennesker. Udover de

biologiske forskelle og ligheder er der også historiske, blandt andet inden for beredskab, teknologi,

hygiejne og behandling

Konklusion

Den spanske syge og fugleinfluenza er begge influenza A vira, hvilket er den mest aggressive

influenzatype. Influenza A vira inficerer kroppen ved hjælp af deres overflademolekyler hæmaglutinin

og neuramidase. Virussen binder sig til værtscellen med hæmaglutininmolekyler, hvor den derefter

optages i cellen ved endocytose. Inde i værtscellen får virussen værtscellen til at producere ny vira.

Den bruger derefter sit andet overflade molekyle N til at komme ud af cellen igen.

Arrouas, Michelle:”Fugleinfluenza”, faktalink.dk (01/12/2016).

100

Lund, Ulla: ”Fugleinfluenza: Lovende resultater i danske vaccine-forsøg”, videnskab.dk (30/09/2013).

Lokale sæsoninfluenza epidemier opstår, når der er små nok ændringer i H- og N-generne i form af

mutationer hvorved virus kan undvige immunsystemet og dets immunoglobuliner.

Verdensomspændende pandemier opstår, hvis der er en helt ny variant af H- og N molekylerne eller

hvis en variant af H- og N molekyler ikke har huseret i en lang årrække.

Kroppen har forskellige former for forsvar imod vira; det ydre, det uspecifikke og det specifikke.

Tilsammen er disse forsvar som regel meget effektive mod virusangreb. Men en virus muterer hele

tiden og hvis en virus er aggressiv kan kroppens immunforvar ikke nå at reagere på virus angreb.

Den spanske syge opstod i starten af 1918 og 1. verdens krig fik derfor stor betydning for den spanske

syges forløb og spredning. Sygdommen blev således spredt hurtigt fra USA til resten af verden ved

større militære troppe transporter og bevægelser, ligesom krigscensuren gjorde at befolkningen ikke

fik nok at vide omkring risikoen, seriøsiteten og smittefaren ved den spanske syge. Lægerne havde

svært ved at gøre noget ved den spanske syge, da der var ringe viden inden for feltet og datidens

kommunikationsteknologi var begrænset, som dermed minimerede udveksling af erfaringer og viden

på tværs af lægevidenskaben og landegrænser. Grundet de ovenævnte faktorer og manglende

effektiv medicin mod følgesygdomme, især lungebetændelse, døde der omkring 50-100 millioner

under den spanske syge fra 1918-19, hvilket svarede til cirka 3-6 % af jordens befolkning.

Fugleinfluenza er en meget smitsom virus. Lige nu smitter den kun mennesker igennem tæt kontakt med

fugle og deres ekskrementer. Fugleinfluenzaen H5N1 har lavet mange af de samme mutationer som den

spanske syge også lavede. Der er dog stadig biologiske forskelle på fugleinfluenzaen og den spanske

syge. Fugleinfluenzaen mangler de tre polymeraser gener, som gør den supervirulent og den mangler

også at ændre aminosyrer på mindst 20-30 steder, så den er tilpasset mennesker.

Ud over de biologiske forskelle adskiller fugleinfluenzaen sig også fra den spanske syge i måden og

mulighederne hvorpå lægevidenskaben og samfundet håndterer risikoen for en fugleinfluenza pandemi.

I nutidens moderne samfund er der langt bedre muligheder for at forhindre en pandemi, idet beredskab,

og kommunikationskanaler er blevet forbedret, hygiejne forståelsen i befolkningen øget, ligesom viden

omkring vira og måden hvorpå den inficerer kroppen er langt større.

Trods dette er lægevidenskaben og medicinalindustrien ikke nået meget længere i udviklingen af en

vaccine, der kan forebygge eller kurere potentielle fugleinfluenzaer vira, da der stadig er udfordringer

omkring opståen af forskellige vira gennem H- og N- mutationer. En pandemisk fugleinfluenza kan derfor

ikke udelukkes helt, men risikoen er ganske minimal, da beredskabet og viden til håndtering af en sådan

situation er veludviklet blandt andet baseret på biologiske undersøgelser og historiske erfaringer fra den

spanske syge.

Litteraturliste:

Bøger:

Bidstrup, B. B. & Mortensen, S. & Nielsen, S. E. & Rasmussen, I. M. (2007) Fysiologibogen - den levende

krop. Århus C: Nucleus - Foreningen af Danske Biologers Forlag ApS.

Bidstrup, B. B. & Schou, B. (2011) Bioteknologi 4. Århus C: Nucleus - Foreningen af Danske Biologers

Forlag ApS.

Crosby, A. W. (2003) America's Forgotten Pandemic. Cambridge: Cambridge University Press.

Eberhardt, Jakob. (2016) Verdenshistoriens største epidemier. København: FADL's forlag.

Thomas, Lars. (1999) Mikroskopiske dræbere - en bog om epidemier. København: Nordisk Forlag A/S.

Hjemmesider:

Arnov, Lars. D. & Thomsen, Bente (Ingen dato for indlæg oplyst). Den spanske syge Emu.dk.

Fundet [14/12/2016]. På [http://www.emu.dk/sites/default/files/Den%20spanske%20syge%201918-

1920%20Generelle%20oplysninger.pdf].

Arnov, Lars. D. & Thomsen, Bente (Ingen dato for indlæg oplyst). Den spanske syge Emu.dk.

Fundet [14/12/2016]. På [http://www.emu.dk/modul/den-spanske-syge-].

Arrouas, Michelle. (01/12/2016). Fugleinfluenza . faktalink.dk. Fundet [14/12/2016]. På

[https://faktalink.dk/titelliste/fugl].

Barnkob, Mike. (01/06/2009). Hvordan smitter svineinfluenza?. mikebarnkob.dk. Fundet [11/12/2016].

På [http://mikebarnkob.dk/2009/hvordan-smitter-svineinfluenza/].

Billings, Molly. (01/02/2005). The Influenza Pandemic of 1918. Stanford.edu. Fundet [14/12/2016]. På

[http://web.stanford.edu/group/virus/uda/].

Bredsdorff, Magnus. & Østergaard, Nicolai (09/03/2007). 88 år gammelt lig skal sikre kur mod

fugleinfluenza. ing.dk. Fundet [11/12/2016]. På [https://ing.dk/artikel/88-ar-gammelt-lig-skal-sikre-kur-

mod-fugleinfluenza-77250].

Busch, Morten. (10/02/2009). Tusindvis af danskere kan dø af influenza. Videnskab.dk. Fundet

[10/12/2016]. På [http://videnskab.dk/krop-sundhed/tusindvis-af-danskere-kan-do-af-influenza].

Gadd, Patrick. (20/09/2015). Immunforsvaret. biotechacademy.dk. Fundet [13/12/2016]. På

[http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasiale-

projekter/ibk/teori/immunforsvaret].

Hein, Helmer. (28/08/2016). Symptomer og behandling af det spanske syge. fordiviggen.com. Fundet

[14/12/2016]. På [http://fordiviggen.com/article/symptomer-og-behandling-af-det-spanske-syge].

Holck, Merete. (25/06/2004). Den spanske syge. kristeligt-dagblad.dk. Fundet [10/12/2016]. På

[http://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjæl/den-spanske-syge].

Højby, Niels. (14/03/2013). Influenza A. Netdoktor.dk. Fundet [12/10/2016]. På

[http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/influenza_a.htm].

Lund, Ulla. (30/09/2013). Fugleinfluenza: Lovende resultater i danske vaccine-forsøg. videnskab.dk.

Fundet [20/12/2016]. På [http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/fugleinfluenza-lovende-resultater-i-

danske-vaccine-forsog].

Meyn, Katrine. (01/03/2015). NY DETALJERET INDSIGT I BLODKOAGULATIONEN. kemifokus.dk. Fundet

[14/12/2016]. På [http://www.kemifokus.dk/ny-detaljeret-indsigt-i-blodkoagulationen/].

Otto, Lene. (01/03/2003). »Sygdommen kom som en Explosion«. Emu.dk. Fundet [12/14/2016]. På

[http://www.emu.dk/sites/default/files/Sygdommen%20kom%20som%20en%20eksplosion.pdf].

Voldstedlund, K. H. (01/03/2006). Huden. Hudtype, funktion og opbygning. Navlen.dk. Fundet

[12/12/2016]. På [http://navlen.dk/huden/].

(09/02/2004). Fugleinfluenza bag Den spanske syge. b.dk. Fundet [15/12/2016]. På

[http://www.b.dk/verden/fugleinfluenza-bag-den-spanske-syge].

(11/03/2008). 11. marts 1918 - Den Spanske Syge bryder løs. arbejderen.dk. Fundet [19/12/2016]. På

[http://arbejderen.dk/artikel//11-marts-1918-den-spanske-syge-bryder-l-s].

(30/06/2016). Lungebetændelse. min.medicin.dk. Fundet [12/12/2016]. På

[https://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/95].

(10/11/2016). Fugleinfluenza: Fjerkræbranchen er bekymret for den økologiske juleand. dr.dk. Fundet

[08/12/2016]. På [http://www.dr.dknyheder/indland/fugleinfluenza-fjerkraebranchen-er-bekymret-den-

oekologiske-juleand)].

(15/12/2016). Fugleinfluenza. foedevarestyrelsen.dk. Fundet [17/12/2016]. På

[https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fugleinfluenza.aspx]

(20/12/2016). Fugleinfluenza - den aktuelle situation. foedevarestyrelsen.dk. Fundet [20/12/2016]. På

[https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fugleinfluenza_den_aktuelle_situation.aspx].

(Ingen dato for indlæg oplyst). SECRETS OF THE DEAD: Killer Flu . bionyt.dk. Fundet [15/12/2016]. På

[http://www.bionyt.dk/kilde/3083.asp].

Figurer:

Figur 1

Illustration: Elin Steffensen, Gigraf · ISBN 63-50-5

Figur 2

Illustration: Elin Steffensen, Gigraf · ISBN 63-50-5.

Figur 3 (besøgt 15/12/2016)

https://en.wikipedia.org/wiki/1918_flu_pandemic

Figur 4 (besøgt 15/12/2016)

https://en.wikipedia.org/wiki/1918_flu_pandemic