Studiekompasset.dkKlasse: HTX 3. år · Fag: SRP, Engelsk B, Kommunikation/It A …
1
Abstract
This project investigates the differences and similarities between the two rappers
Kendrick Lamar and Lil Pump. It also looks into the ways people are idolizing artists and
how that creates musical icons. Lastly the connection between mainstream pop and
modern hip-hop is examined through an assessment. The differences and similarities
between the two rappers are found through a comparative analysis with focus on the
two rapper’s lyrics, their expression in public and in music, and on their way of creating
a brand or image around their name. The way of idolizing artists is examined through a
discussion that highlights the different aspects. Overall, the project concludes that there
are both similarities but also significant differences between Kendrick Lamar and Lil
Pump in terms of lyrical complexity, expression and their brands. Furthermore, the
discussion makes it clear how the idolization of artists has always been present and will
continue to affect the lives and dreams of many people. The assessment also shows
how modern-day Hip Hop has developed clear connections to mainstream pop music.
Indholdsfortegnelse
Abstract ......................................................................................................................................................... 1
Indledning ..................................................................................................................................................... 2
Redegørelse .................................................................................................................................................. 3
Komparativ analyse ....................................................................................................................................... 8
Diskussion og vurdering .............................................................................................................................. 15
Konklusion ................................................................................................................................................... 19
Bibliografi .................................................................................................................................................... 20
2
Indledning
Hiphopkulturen har været på en lang rejse gennem mere end 40 år, og har med tiden
spredt sig eksponentielt over hele verden. Som en del af hiphopkulturen opstod
hiphopmusikken, også kendt som rapmusik, som et af de 4 hovedelementer i kulturen.
1
I starten kunne man stort set kun finde dyrkelsen af hiphopkulturen og rapmusikken i de
afroamerikanske samfund. Her levede størstedelen af den afroamerikanske minoritet i
underklassen som effekt af et samfund med racistiske spor fra fortiden.
2
De unge i
samfundet fandt derfor en måde, hvorpå de kunne udtrykke sig selv, vise sig frem og
blive hørt. Efter mange år med oprør og protester begyndte hiphopkulturen og
rapmusikken for alvor at slå igennem til et større publikum.
1
Hvis man spoler frem til i
dag, viser en undersøgelse foretaget af Spotify i 2015, at hiphopmusikken, med sine
utallige stilarter og undergenrer, er den mest dominerende genre på alverdens hitlister.
3
I dag er der dog nogle, der mener, at alle og enhver kan blive rapper, blandt andet på
grund af den teknologiske udvikling inden for musikproduktion. Især i undergenren
SoundCloud-rap kunne man i 2017 se en kæmpe stigning i antallet af kunstnere.
4
En af
grundene til denne stigning var, at folk pludselig ikke behøvede andet end en computer
og en mikrofon for at kunne uploade deres optagelser på musikstreamingtjenesten
SoundCloud.
4
Men findes der stadig ligheder mellem de velkendte rappere med mere
variation i stil og genre og disse nye SoundCloud-rappere, eller har de nye stilarter og
undergenrer distanceret sig fuldstændigt fra den tidlige hiphops kendetegn og
elementer? Dette vil blive undersøgt i følgende opgave ved at sammenligne Kendrick
Lamar og Lil Pump, to af de største kunstnere på rap-scenen i dag. Her vil et tilbageblik
genrens forfædre og pionerer hjælpe med at finde og forstå de forskellige kunstneres
ligheder og forskelle.
I det følgende vil hiphopkulturen og rapmusikkens eksplosive frembrud blive undersøgt
ved hjælp af en redegørelse for kulturens historie og udvikling. Derefter vil der blive
foretaget en komparativ analyse mellem Kendrick Lamar og Lil Pump i forhold til deres
1
(Light & Tate, 2018)
2
(White, 2001)
3
(Hooton, 2015)
4
(Reeves, n.d.)
3
tekster, deres måde at udtrykke sig på i musikken og over for deres publikum, samt
deres metoder til at skabe et personligt brand og et image ud fra deres navn. Der vil
også blive foretaget en diskussion omkring samfundets og publikums idoldyrkelse, og
hvordan nye kunstnere bliver til ikoner i nutidens musikindustri. Endeligt vil det blive
vurderet, hvilken sammenfletning der er mellem mainstream pop og moderne hiphop.
Redegørelse
Hiphopkulturen siges at bestå af 4 hovedelementer eller -søjler: deejaying (DJ’ing),
også kendt som turntabling; emceeing (MC’ing), bedst kendt som rapping; graffiti, af
nogle kaldet ”graf” eller ”writing” og til sidst B-boying, også kendt som breakdancing.
1
Hiphopmusikken udspringer fra hiphopkulturen og har sine rødder i den jamaicanske
reggae- og dancehallmusik, der var populært i 1960erne.
5
Med oprindelse i Jamaica
blev hiphopmusikken senere spredt til Amerika og er i dag spredt over hele verden. Til
at starte med blev musikken populær i de afro- og latinamerikanske samfund. Musikken
er også kendt for at bruge meget få instrumenter for at skabe disse hiphopbeats. De
fleste af lydene bliver lavet med elektroniske instrumenter, som for eksempel
synthesizers, trommemaskiner, pladespillere og mange andre maskiner af denne slags.
Rapmusikken er en essentiel del af hiphopkulturen, men den opstod ikke uden de andre
hovedelementer i kulturen.
Man finder hiphopkulturens oprindelsessted i bydelen Bronx i New York City i den
amerikanske stat New York. Det siges, at der var tre større begivenheder i bydelen
Bronx, som ledte til fødslen af subkulturen hiphop.
6
Først i 1959 valgte Parks
Commissioner Robert Moses
7
, at der skulle bygges en motorvej gennem hjertet af
Bronx.
6
Resultatet af dette var at indbyggerne, der hovedsageligt bestod af jødiske folk i
middelklassen, som var indvandret fra blandt andet Tyskland, Irland og Italien, forlod
bydelen.
2
Sammen med indbyggerne begyndte virksomhederne og fabrikkerne at flytte
deres afdelinger til nye steder. De tomme boliger og bygninger i bydelen blev derefter
5
(Music Genres List, n.d.)
6
(Rhodes, n.d.)
7
(Biography.com Editors, 2014)
4
fyldt ud af folk i underklassen fra de afro- og latinamerikanske samfund. Sammen med
disse fattige mennesker fulgte ting som arbejdsløshed, kriminalitet og stofmisbrug. Den
næste store begivenhed skete, da Robert Moses valgte at bygge et lejlighedskompleks i
den nordlige ende af bydelen op ad motorvejen. Byggeriet blev færdigt i 1968 og
rummede mere end femten tusinde boliger. Dette fik den sidste del af middelklassen til
at flytte væk fra bydelen, idet mange af bygningerne begyndte at blive solgt til slum-
udlejere. Det medførte samtidig, at Bronx blev til et område med mange tomme boliger i
dårlig stand. Den tredje og sidste store begivenhed førte direkte til begyndelsen af
graffitien i bydelen. Ligesom byggeriet af det store lejlighedskompleks foregik dette
også i 1968, dog i den anden ende af bydelen.
6
Det startede med en gruppe bestående
af syv teenagedrenge, der lavede hærværk i området. Denne gruppe af teenagere
lagde fundamentet til mere end seks år med bandeaktivitet i gademiljøet. Til at starte
med kaldte de sig the Savage Seven, men som der efterhånden begyndte at komme
flere og flere medlemmer, skiftede gruppen navn til the Black Spades. Afrika
Bambaataa, der senere tog store skridt i udviklingen af hiphopkulturen og rapmusikken,
var medlem og senere leder af the Black Spades.
6
I 1969 blev graffitien en del af
mange unges liv i bydelen, der både brugte det som en form for kodesprog, men også
som en måde at udtrykke sig selv. Det er uvist, hvem der startede med at lave graffiti,
men man ved, at det blev populært på grund af den græske teenagedreng Demetrius.
Han brugte sit kælenavn, Taki, og gaden han boede på, 183rd street. På den måde
lavede Demetrius sit ”tag” TAKI 183, som han derefter begyndte at skrive så mange
steder som muligt rundt omkring i bydelen.
8
I starten var det bare graffitikunstnere, der
skrev deres ”tag names”, og der var en uskreven regel om, at en graffitikunstner ikke
fortalte sit rigtige navn til folk, som ikke selv var graffitikunstnere. Der opstod mange
forskellige stilarter inden for graffitien, og det var en del af livsstilen at stjæle
spraymalingen, der skulle bruges til deres værker. I 1976 nåede graffitien nye højder,
da malerier, der dækkede hele togvogne, begyndte at dukke op.
6
Graffitien har gennem
tiden oplevet, og oplever stadig, både opbakning og modstand, hvor modstanderne
mener, at det er hærværk, og at der skal sættes en stopper for det. Opbakningen kom
blandt andet fra forskellige kunstnere, der fik øje på graffitien og så kunsten i det, og
8
(Karaicic, 2014)
5
hvordan det kunne udtrykke følelser på samme måde som malerier eller lignende
kunst.
9
For at forstå hvordan rapmusikken blev til, skal man først kigge på den jamaicanske
”toasting”. Toasting er, når en DJ råber forskellige ting over et beat eller en rytme. Det
var ofte ting som for eksempel ”Work it, work it” eller ”Move it up”, der skulle give
publikum energi og få dem til at danse med.
10
Det skulle helst foregå med så store
højtalere som muligt, så folk både kunne høre og føle bassen. Grundlæggende var der
fire områder, som jamaicansk toasting og amerikansk rap havde til fælles. For det første
brugte man forudoptagede lyde og rytmer i begge musiktyper. For det andet anvendte
begge typer af musik et beat, som de derefter rappede eller toastede henover. I den
amerikanske rap var det et beat lavet af hård funk, og i den jamaicanske toasting brugte
man et beat ud fra klassiske jamaicanske rytmer. Den tredje ting de to musiktyper
havde til fælles var måden, rapperen og toasteren fik deres ord og linjer til at passe ind i
et beats rytme. Den fjerde ting var, hvordan indholdet i de forskellige raps og toasts
mindede om hinanden. Det kunne være en rap, der ville formidle et budskab eller en
nyhed, eller en rap der var rettet mod en person eller gruppe.
6
I 1967 rejste en ung jamaicaner til bydelen Bronx, og med sig havde han en masse
viden omkring den jamaicanske musik og toasting. Hans navn var Clive Campbell, men
han blev hurtigt kendt som Kool Herc. Han begyndte at være DJ i 1973, da han endelig
fik skaffet et ordentligt sæt højtalere. Kool Herc vidste fra hans liv i Jamaica, hvor vigtigt
det var at have gode nok højtalere, så man kunne få sin musik ud til så mange som
muligt. Han spillede sjældent hele sange fra sine plader, da han vidste hvilke dele af
sangene, der fik folk til at danse. Det var oftest sektioner på omkring 30 sekunder kaldet
et ”break”. Kool Herc købte derefter to kopier af den samme plade og brugte to
pladespillere til at fokusere på break-sektionen. Denne teknik blev kendt som ”break-
beats”.
11
Ligesom med graffitien var det vigtigt at have en stil og at følge med den
populære stil. Kool Herc anvendte også toasting, men eftersom hans teknik med break-
beats krævede et større fokus, fandt han på andre metoder der kunne få publikums
9
(PBS, 2011)
10
(Jamaicansmusic, n.d.)
11
(G, 2010)
6
opmærksomhed. Det ledte til, at Kool Herc fik nogle folk til at danse til hans musik på en
bestemt måde. De blev senere kendt som ”break dancers”.
6
En anden kendt teknik
inden for DJ-verdenen er ”scratching”. Scratching er, når en DJ drejer en plade, både
frem og tilbage, imens nålen er i pladens rille, og denne teknik blev opfundet af en DJ
ved navn Theodor.
12
Denne teknik blev dog ikke brugt særligt meget efter opfindelsen af
den velkendte Compact Disc (CD). En anden vigtig DJ i bydelen Bronx var George
Saddler, også kendt som Grandmaster Flash. Han var ekspert i teknikken ”punch
phrasing”. Punch phrasing er, når en DJ rammer et bestemt break på én plade, imens
den anden plade fortsætter med at spille.
13
Grandmaster Flash brugte også en beat-
box.
6
En beat-box er en maskine, der imiterer lyde fra instrumenter som trommer, og
som dermed skabte et elektronisk beat.
14
Senere begyndte nogle rapgrupper at have
såkaldte menneskelige beat-boxe, der producerede forskellige lyde ved hjælp af
munden, læberne og halsen.
Den tidligere nævnte leder af gruppen the Black Spades, Afrika Bambaataa, blev også
et stort navn inden for deejaying. Bambaataa var en ambassadør og talsmand for
hiphopkulturen, på samme måde som Bob Marley var det for reggaemusikken.
Bambaataa grundlagde i 1975 en organisation ved navn the Zulu Nation.
15
Han ville
med denne organisation fjerne bandekonflikter og stoffer og skifte det ud med rap, dans
og hiphopstilen.
Elementet break-dancing udviklede sig sammen med rapmusikken. Det var en ny form
for dans, hvor folk pressede kroppen til det yderste. Det var på samme tid en relativt
farlig form for dans, hvilket man vil forstå, hvis man ser nogle klassiske ”moves” inden
for break-dancing. Et af de populære moves blev kaldt ”Floor lock”. Her ville danseren
stå på én hånd og på samme tid dreje rundt om sig selv med benene spredt ud til
siderne. Andre populære moves inden for break-dancing var ”handglide”, hvor danseren
balancerede på den ene albue, og ”headspin” hvor danseren stod på hovedet og
drejede rundt om sig selv. Ligesom med de andre elementer i hiphopkulturen handlede
12
(Fintoni, 2015)
13
(Neer, 2007)
14
(Oxford Dictionaries, n.d.)
15
(Universal Zulu Nation, n.d.)
7
det om at være original og kreativ.
16
Med tiden blev break-dancing skiftet ud med nogle
dansetrin kendt som ”electric boogie”. Nogle af de mest populære dansetrin var ”The
Robot”, ”The Wave” samt ”the Moonwalk”, der senere blev gjort verdenskendt af
popstjernen Michael Jackson, som også gjorde brug af andre dansetrin i denne stil.
Disse electric boogie-dansetrin, blev derefter, i 1982, skiftet ud med en ny form for dans
kendt som ”freestyle”, hvor danseren improviserede de forskellige dansetrin, og dermed
blev der hele tiden skabt nye dansetrin.
6
I hiphopkulturen har den generelle tøjstil også ændret sig markant med tiden. I starten
var løstsiddende tøj nødvendigt, for at det var muligt at lave de mange forskellige
bevægelser og dansetrin. Skoene skulle være behagelige, og der har almindelige
sneakers været brugbare. I dag er tøjstilen i hiphopkulturen forskellig, alt efter hvilke
grupper man ser på. Man ser oftere og oftere noget mere eksklusivt og dyrt
mærkevaretøj, hvilket hos mange bruges som en måde at vise, hvor mange penge de
har. En ting der dog har fortsat i den generelle tøjstil i hiphopkulturen er sneakers, der i
dag er blevet meget populære hos både børn og voksne.
6
Rapmusikken startede som sagt i de afro- og latinamerikanske samfund og er siden
blevet repræsenteret mest af sorte. Ifølge en artikel af David Samuels i magasinet The
New Republic har rapgenren udviklet sig i popularitet, og på trods af dens oprindelse i
det afroamerikanske miljø, finder man i dag den største andel af rapmusikkens
publikum blandt hvide.
17
Samuels påpeger samtidig, at jo mere rapperne udtrykte sig
selv som værende voldelige, sorte kriminelle, desto større blev det hvide publikum.
17
Rapmusikken blev først nationalt fremtrædende i U.S.A. i 1979, da gruppen Sugarhill
Gang udgav sangen Rapper’s Delight under pladeselskabet Sugar Hill. Ifølge David
Samuels var sange som Rapper’s Delight og Grandmaster Flashs sang The Message
designet til at få opmærksomhed fra hvide anmeldere og et hvidt publikum.
17
Dette var
en af tingene, der med tiden fik hiphopmusikkens popularitet til at vokse eksponentielt.
Rapmusikken startede altså i bydelen Bronx i New York City som en del af
hiphopkulturen og har med tiden spredt sig. Først til resten af Amerika, hvor
16
(Wordpress, n.d.)
17
(Samuels, 1991)
8
hiphopgenren nu er den mest populære genre.
18
Rapmusikken er også blevet en af de
mest populære musikgenrer i verden.
19
Komparativ analyse
Kendrick Lamar Duckworth, der optræder som Kendrick Lamar, er født den 17. juni
1987 og opvokset i byen Compton i den amerikanske stat Californien.
20
Kendricks far,
Kenny Duckworth, var medlem af banden Gangster Disciples, hvilket var en af
byggestenene til, at Lamar allerede som barn startede med at skrive historier omkring
det hårde gademiljø i Compton.
20
Han satte derefter musik på sine tekster og begyndte
at rappe under navnet K-Dot. Med sine tidlige rapsange sammensatte K-Dot en række
mixtapes, der hurtigt begyndte at få omtale og vokse i popularitet. Lamars første
fuldendte mixtape med titlen Youngest Head Nigga in Charge (The Hub City Threat:
Minor of the Year) sikrede den kun 16 år gamle rapper en pladekontrakt med
indiepladeselskabet Top Dawg Entertainment (TDE).
20
Lamar begyndte derefter at være
med som opvarmning til mere rutinerede rappere, for eksempel West Coast-rapperen
The Game. Senere fik Lamar opmærksomhed fra Dr. Dre, der er et af de største navne
inden for rapmusik og produktion i dag.
20
Det var et kæmpe skub på vejen mod at blive
anerkendt som rapper. Med dette boost i popularitet valgte Lamar at lade sit tidlige
kunstnernavn K-Dot ligge og har siden holdt sig til sit borgerlige navn Kendrick Lamar. I
dag er Kendrick Lamar uden tvivl den mest anmelderroste rapper i sin generation.
21
En
af grundende til Lamars stadigt voksende succes er den måde, han har fået positiv
opmærksomhed på fra både anmeldere og fra publikum, samtidig med at han har
opbygget stor respekt og støtte fra mange af de kunstnere, der inspirerede ham til selv
at blive rapper.
21
Gazzy Garcia, bedst kendt under sit kunstnernavn Lil Pump, er født den 17. august
2000 i byen Miami i den amerikanske stat Florida.
22
Lil Pump er en colombiansk-
18
(Nielsen Company writer, 2018)
19
(Richter, 2018)
20
(Biography.com Editors, 2018)
21
(Kellman, n.d.)
22
(Thomas, n.d.)
9
amerikansk rapper, der startede sin karriere på musikstreamingtjenesten SoundCloud.
23
Lil Pump begyndte, efter han blev bortvist fra sin skole i 9. klasse, at skrive nogle
raptekster, lægge et simpelt beat henover og derefter uploade sine første sange på
SoundCloud. Dette gjorde han sammen med vennen Smokepurpp. Sammen samlede
de hurtigt et publikum, der gjorde at sange som Elementary, D Rose og Broke My Wrist
relativt hurtigt samlede mere end én million afspilninger. Lil Pumps attitude og opførsel
på flere store sociale medier fangede folks opmærksomhed, og med sangen Gucci
Gang steg den kun 17-årige SoundCloud-rapper til tops.
22
Gucci Gang nåede top tre på
hitlisten Hot 100 og blev certificeret tre gange platin.
24
Den 6. oktober udgav Lil Pump
sin første mixtape med titlen Lil Pump, med optrædener fra blandt andre Lil Yachty og
Gucci Mane, samt en række andre velkendte rappere.
22
Lil Pump ramte nummer tre på
Billboard 200 listen.
25
Lil Pump har siden optrådt på sangen Welcome to the Party, der
fik en plads på soundtracket til hollywoodfilmen Deadpool 2, samt lavet en sang
sammen med rapper og producer Kanye West, der er en af de mest kendte kunstnere i
rapmusikindustrien i dag.
22,
26
Kendrick Lamar er kendt for at have stort fokus på lyrikken i sine sange, hvorimod Lil
Pump oftest bliver genkendt på grund af hans evne til at lave et meget fængede beat
sammen med noget simpelt tekst, der bliver gentaget igennem hele sangen.
27
,
28
I april
2018 skrev Kendrick Lamar historie, da han vandt Pulitzerprisen for musikken på
albummet DAMN.
29
Det gjorde ham både til den første person, der har vundet prisen for
et hiphopalbum, samt den første kunstner der har vundet prisen for musik, der ikke er
klassisk eller jazz musik.
20
Albummet blev af Pulitzerprisens jury beskrevet med ordene:
A virtuosic song collection unified by its vernacular authenticity and rhythmic dynamism
that offers affecting vignettes capturing the complexity of modern African-American
life.”
29
23
Lil Pump nævnte, at begge hans forældre er fra Colombia, i et interview med rapperen J. Cole (A., 2018)
24
(Recording Industry Association of America, 2018)
25
(Billboard, n.d.)
26
(Billboard, n.d.)
27
(StubHub Writer, 2017)
28
(Eror, 2018)
29
(Pulitzer Prize, n.d.)
10
Kendrick Lamars store fokus på det lyriske element i sangene kan man se, hvis man
kigger nærmere på dele af sangen Backseat Freestyle fra albummet good kid, m.A.A.d.
city, der blev udgivet i oktober 2012.
20
Det har musiklærer og skribent Martin Conor
30
fra
byen Philadelphia i den amerikanske stat Pennsylvania gjort ved at gå i dybden og se
bort fra sangens beat og dermed kun fokusere på teksten. Conor mener, at før man
undersøger sangens tekst, skal man først sætte sig ind i de 5 hovedsagelige måder, en
rappers musikalske flow bliver beskrevet ud fra.
31
Med flow menes de metoder, en
rapper bruger til at håndtere sin tonegang med og til at opsætte de forskellige rim i
teksten.
32
De 5 hovedsagelige måder Martin Conor bruger til at beskrive en rappers flow
er: 1. Med hvilket tempo rapperen vælger at tilføje rim i teksten. 2. Måden rapperen
siger og udtaler ordene og stavelserne , altså om de gør nogle ord og stavelser
kortere, eller om de strækker dem ud og forlænger dem. 3. Længden af tekstens
sætninger og hvor mange sætninger der er for hver del af sangen. 4. Om rapperen
fortsat laver nye rim og rytmer igennem teksten, eller om de gentager bestemte rim og
rytmer. 5. Måden rapperen rimer på, altså om der bliver brugt rim med én stavelse eller
lange rim med flere stavelser, om det er startrim eller enderim, og om der bliver varieret
i rimene og lavet om på rækkefølgen.
31
I sangen Backseat Freestyle starter Kendrick ud med et hook på fire barer. Den danske
definition af et hook er: et ord eller en sætning der gentages og hægter sig fast hos
lytteren.
33
Martin Conor forklarer en bar som et musikalsk tidsrum, på samme måde
som en time er et mål for knologisk tid. En samling af barer skaber et vers eller et hook,
og når disse forskellige vers og hooks bliver sat sammen skaber det en sang. Kendrick
starter ud med at få sine sætninger til at passe ind i hver bar i hooket.
”All my life I want money and POWER,
Respect my mind or die from lead SHOWER,
I pray my dick get big as the Eiffel TOWER,
30
(Rap Analysis, n.d.)
31
(Connor, n.d.)
32
(Rapping Manual, n.d.)
33
(Ind i dansk, n.d.)
11
So I can fuck the world for seventy-two HOURS”.
34
Ordene med store bogstaver viser, hvilke ord der bliver rimet på. Sætningerne starter
ved barens begyndelse og slutter ved barens ende. Der bliver i de fire sætninger brugt
det samme korte rim, dog med mere end én stavelse i slutningen af hver sætning. Det
gør det nemmere at huske og synge med på, og det virker naturligt. I sangens første
vers begynder Kendrick at bygge sine rim op stille og roligt.
”Goddamn I feel AMAZIN', damn I'm in the MATRIX
My MIND is livin' on cloud NINE and this NINE is never on VACATION”.
34
Han starter langsomt ud og rimer ordet ”amazing” med ordet ”matrix”. Derefter springer
han straks videre til næste sætning, der indeholder fire rim, samt ordet ”vacation”, som
han rimer med ordet ”matrix” fra den forrige sætning. Kendrick bruger dermed i starten
af sangen denne form for organiserende principper, på den måde han får sine
sætninger til at passe ind i de forskellige barer. Ud fra det kan man se, at i dette tilfælde
bruger Kendrick hovedsageligt rim med få stavelser, både midt i sætningerne og som
enderim. Han gør også brug af relativt lange sætninger, som han har organiseret ud fra
den bestemte bar i sangen. Dette er generelt et kendetegn for Kendrick Lamars flow og
for hans store fokus på lyrikken i sangene.
Tager man derefter et kig på teksten til Lil Pumps indtil videre mest afspillede sang ved
titel.
35
Sangen består i sin helhed af en intro, et relativt langt omkvæd, et hurtigt vers og
til sidst samme lange omkvæd som før verset. Lil Pump gør stort brug af rim og mindst
ligeså stort brug af gentagelser i sangen.
“Spend three racks on a new CHAIN (Yuh)
My bitch love do COCAINE, ooh (Ooh)
I fuck a bitch, I forgot her NAME (Brr, yuh)
34
(Genius, n.d.)
35
(Genius, n.d.)
12
I can't buy a bitch no wedding RING (Ooh)
Rather go and buy BALMAINS (Brr)”.
35
I denne del af sangens omkvæd kan man se nogle ligheder i forhold til det tidligere
nævnte hook fra Kendrick Lamars sang Backseat Freestyle. Sætningerne fra sangen
Gucci Gang gør brug af samme form for enderim, dog med flere forskellige former i
forhold til antallet af stavelser i ordene. Denne form for opsætning i hooket fra Backseat
Freestyle og omkvædet fra Gucci Gang skaber en effekt, der gør en given tekst
nemmere at huske og synge med på. På den anden side har Lil Pump valgt at gøre sin
tekst så simpel som muligt ved at udelade bestemte ord, hvilket gør det muligt at korte
sætningen ned, så den passer ind i den bestemte bar. Dette er samtidig en afgørende
forskel, når det kommer til kompleksitetsgraden i de to kunstneres lyrik. Det fremgår
nemlig af citatet fra Backseat Freestyle, hvordan Lamar bruger konjunktioner som ”or”
og ”so” i sine sætninger, således at teksten får et mere sammenhængende og
fortællende udtryk. I citatet fra Gucci Gang ses derimod en mangel på konjunktioner, og
teksten får dermed et mere simpelt udtryk.
Et andet element, der gør teksten nemmere at huske efter at have hørt sangen få
gange, er gentagelser. De fleste behøver ikke at høre sangen Gucci Gang mere end et
par gange for at huske store dele af teksten. Det har Lil Pump gjort muligt ved at vælge
at sige ordene ”Gucci Gang” intet mindre end 53 gange i løbet af en sang på to minutter
og fem sekunder.
35
13
Kendrick Lamar er kendt for at udtrykke sine
følelser i sin musik og for at fortælle historier om sin
opvækst samt begivenheder i sit liv. Han voksede,
som tidligere nævnt, op i byen Compton, hvor han
var omgivet af kriminalitet og bandekonflikter. Dette
viser han på coveret til albummet good kid, m.A.A.d
city. På billedet ses den lille Kendrick Lamar
siddende på skødet af sin onkel, til venstre Lamars
anden onkel og til højre hans bedstefar.
36
På bordet
står en sutteflaske og en flaske med alkohol, alt
imens onklen, som Lamar sidder på skødet af, laver
et banderelateret håndtegn.
36
”That photo says so much about my life, and about how I
was raised.” Fortalte Kendrick om billedet i et interview med musikmediet fuse.
36
Billedet udtrykker et tydeligt eksempel på, hvilket miljø Lamar er vokset op i. Han
beskriver også et eksempel på, hvordan nogle dage i hans barndom så ud i et interview
med magasinet Vanity Fair: ”I would wake up one morning, and it would be cartoons
and cereal and walking back from school. And at 4 P.M., we’d be having a house party
‘til 11 P.M. … and people [were] shooting each other outside the door. That was my
lifestyle.”
37
Sådan var hans liv som barn, og det vil han gerne fortælle om til folk, der
ikke kender til den livsstil og dermed give dem et indblik i de forskellige episoder i sit
eget liv. I Lamars nyere sange rapper han oftere om blandt andet problemer i
samfundet og giver udtryk for hans tanker og meninger omkring forskellige
begivenheder i det samfund, han lever i. Han vender dog tilbage til sin livshistorie i
sangen DNA fra albummet DAMN., der blev udgivet i april 2017.
38
Denne del af sangen
starter han ud med: ”Shit I’ve been through probably offend you,” og forsætter: ”I know
murder, conviction, burners, boosters, burglars, dead, redemption, scholars, fathers
36
(Berman, 2012)
37
(Robinson, 2018)
38
(Genius, n.d.)
Albumcoveret til: good kid, m.A.A.d city (Lilah, 2012)
14
dead.” Disse linjer beskrev han som en gennemgang af sit liv fra han blev født, og indtil
han var 21 i et interview med magasinet Rolling Stone.
39
Lil Pump er 13 år yngre end Kendrick Lamar og har dermed ikke været kendt i
musikindustrien i ligeså lang tid. Pump har derfor ikke haft den samme udvikling i sin
musikkarriere. Han startede, som tidligere nævnt, sin musikkarriere sammen med
vennen Smokepurpp i byen Miami. Lil Pump nævner, i modsætning til Lamar, sjældent
episoder og begivenheder fra sit liv og sin opvækst. Pump er mere kendt for at rappe
om sin nuværende livsstil, hvad han laver og hvor ligeglad han er med, hvad andre
tænker. Hans sange drejer sig oftere om emner som alkohol, stoffer, sex og penge,
samt hans mange dyre ejendele. Lil Pump og Smokepurpp nævner også i et interview
med musikmediet Noisey, at de fokuserer meget på at ignorere hvad andre tænker og
mener om dem og deres opførsel.
40
De bruger det engelske ord ”ignorant” i stor stil for
at udtrykke, at de ikke gider at bruge tid på at bekymre sig om en masse problemer
rundt om dem.
40
Det kan for mange godt virke som om, at Lil Pump har et større fokus på sit personlige
brand, end han har på sin musik. Et personligt brand er forskelligt alt efter personens
erhverv, om det er en forretningsperson eller en rapper.
41
Det er dog grundlæggende for
et personligt brand, at det skal skabe omtale ud fra et bestemt navn og få folk til at
huske navnet som et mærke.
41
Det forhøjede fokus på sit personlige brand eller ”image”
er et generelt tegn, der ses mere og mere og især i hiphopgenren SoundCloud-rap. Det
er i dag blevet meget nemmere at producere musik og uploade det på internettet. Dette
gør, at mange nye kunstnere kæmper om at få opmærksomhed på andre måder end
med deres tekster og sange. Før denne nye bølge af SoundCloud-rap skabte rappere
en personligt brand, hovedsageligt igennem deres musik og ved hjælp af deres tekster.
Kendrick Lamar følger generelt stadig denne form for personlig branding i sin musik.
Derimod har Lil Pump skabt sit brand rundt om sine interesser for stoffer, kvinder, dyrt
tøj, dyre smykker og dyre biler. Han gør det stadig igennem sin musik, men i større og
større grad igennem sociale medier. Det handler om at få så meget ”clout” som muligt.
39
(Hiatt, 2017)
40
(Noisy Staff, 2017)
41
(Lake, 2018)
15
Clout er et ord, der bliver brugt som en betegnelse for at have indflydelse og at være
populær eller kendt.
42
Det giver meget clout og opmærksomhed i forskellige medier, når
disse rappere bruger dyrt tøj og dyre smykker, samt det at lave offentlige stunts på
diverse sociale medier til at skabe et personligt brand.
Diskussion og vurdering
Idoldyrkelse er ikke noget nyt, men hvad er det, og hvorfor har så mange brug for at
have et idol? Nogle af de største musikalske ikoner er blandt andre Elvis Presley, der
siden er blevet kendt som kongen af rock and roll, The Beatles med deres store
indflydelse på ungdommen gennem 1960erne og -70erne og Michael Jackson, der i dag
er kendt som kongen af pop. De store grupper af fans var med til at gøre disse
kunstnere til musikalske ikoner ved at have dem som deres idol og se dem som noget
større og bedre end sig selv. Vi har brug for noget at se op til, og det at have et idol er
ikke en negativ ting. Idoler kan give en form for opmuntring og inspiration til at gøre
noget, vi normalt ikke ville gøre eller presse os lidt mere, end vi plejer. Det kan hjælpe
os med vores udvikling, både fysisk og psykisk. Det bliver først et problem når vi
begynder at se og følge en anden person, altså et idol, så meget, at vi glemmer at
bruge dem til at udvikle os selv i en bestemt retning. Carole Lee skriver i en artikel på
siden Odyssey, at de sociale medier i dag er fyldt med overskrifter omkring en masse
kendte menneskers handlinger, følelser og op- og nedture.
43
Vi ved, at disse kendte
mennesker bliver udstillet som værende perfekte individer, hvilket er en ting mange
mennesker stræber efter: At være perfekt. En persons idol kan sige meget om, hvem de
er, idet vi selv vælger, hvem vi har som idol. Vi sammenligner os selv med dem, vi
mener er perfekte i forhold til livsstil og talent. Ofte vil en persons idol reflektere den
enkelte persons drømme og mål i sit liv. Som Carole Lee skriver, leder det til en række
spørgsmål: Hvorfor kan jeg ikke være glad og tilfreds med mig selv? Hvorfor har jeg
brug for et idol? og hvorfor betyder de kendte personer så meget for os?
43
42
(Vocabulary.com, n.d.)
43
(Lee, 2016)
16
Men hvorfor kan vi ikke være glade og tilfredse med os selv og hvem vi er? Nogle
mennesker vil selvfølgelig mene, at det er noget pjat, og at de bestemt ikke behøver at
se op til en anden person for at have nogle mål og drømme. Andre vil sagtens kunne
genkende den følelse af at se op til en anden person. For nogle mennesker tænker jeg,
at det kan være nærmest afslappende at have et idol, som de kan bruge som en form
for orienteringspunkt. På den måde kan man se op til en bestemt person og dermed har
sat sig nogle mål og drømme i den retning i stedet for at være i tvivl, om man helst vil
det ene eller det andet. Man kan selvfølgelig også have det komplet modsat og dermed
mene, at det er mere afslappende ikke at have et idol. At det er mere afslappende at
følge sin egen mavefornemmelse. Jeg vil tro, at det sundeste og mest naturlige er den
sidste af de to meninger. Men jeg tror samtidig også, at en balance mellem de to former
for livsstil og tankegang er det, størstedelen af folk vil mene, at de selv følger.
De kendte er jo professionelle inden for en bestemt form for underholdning, om det er
musik, skuespil eller anden underholdning. Det er deres arbejde, og måden de tjener
penge på, og de gør det forhåbentlig, fordi det er noget, de kan lide at bruge deres tid
på. De har også ofte været nødt til at arbejde hårdt for komme til det punkt, de har nået.
De bedste og nogle gange mest heldige bliver belønnet ved at folk betaler for at se og
høre dem gøre, hvad de er bedst til, hvilket giver dem et større og større publikum. Et
andet aspekt er derefter måden hvorpå størstedelen af store kunstnere bruger folks
naturlige idoldyrkelse til at skabe et brand og vokse i popularitet. Især i rap- og
popmusikken vil man, næsten lige meget hvem vi vælger at have som idol, kunne finde
forskellige metoder, de bruger til at blive mere populære. Cassidy Kakin bruger i sin
artikel på musikmediet DJBooth sætningen the art of fan manipulation.
44
I artiklen
skriver han om, hvordan især rappere og popstjerner bruger mange forskellige metoder
til at få en større fanskare og nærmest snyder folk til at kunne lide dem. Der er
selvfølgelig forskel på, hvor tydeligt eller utydeligt det bliver gjort, og i hvor høj grad de
forskellige kunstnere bruger disse forskellige metoder. Det har meget med det tidligere
nævnte personlige brand at gøre. Kunstnerne har i dag stort behov for at skabe et
brand ud fra deres navn og blive opfattet og husket som et brand.
45
En anden vigtig ting
44
(Kakin, 2017)
45
(Lefsetz, 2017)
17
for disse kunstnere er at skabe en form for gruppe eller platform, som deres fans kan
være en del af. Dette giver folk en følelse af at være en del af noget større og en følelse
af nærmest at blive personligt tilknyttet deres idol. Det er en strategisk balance, hvor
kunstneren skal vække folks naturlige idoldyrkelse og få dem til at føle, at de kommer
tættere på den, de ser op til. Den enkelte kunstner bliver derfor nødt til at lære sit
publikum at kende og finde ud af, hvor deres grænser går i forhold til, hvad deres fans
vil have. Derefter skal kunstnere begynde at bruge forskellige tydelige og utydelige
brandingteknikker til at skabe deres image. Kunstnerne bruger disse brandingteknikker
til at finde ud af, hvad deres fans vil have og på den måde opbygge en fanskare, der
holder fast og er loyal, hvilket fører til en succesfuld karriere. Cassidy Kakin kommer
med et eksempel omkring kunstneren Tyler, The Creator, og kalder ham for Tyler, The
Movement Leader.
44
Tyler, The Creator er kendt for sin udadvendte, komiske og til tider
offensive attitude, hvilket fangede en gruppe unge, der kunne relatere til og se sig selv i
nogle af Tylers situationer. Tyler startede omkring 2007 gruppen Odd Future sammen
med en gruppe unge rappere.
46
Efter gruppen i 2012 udgav deres første officielle album
med titlen The OF Tape, Vol. 2 begyndte de at få opmærksomhed.
46
Specielt samlede
de unge sig, fordi de kunne relatere til de ting, gruppen rappede om. Odd Future blev
derefter til et brand, der samlede en større flok af mennesker. Folk, der lyttede til
musikken og gik i Odd Future-tøj, følte, at de var et medlem af denne gruppe.
Mange kunstnere giver også deres fanskare et navn, hvilket giver en følelse af at være
med i et fællesskab med sammenhold. Det er især popstjerner, der gør brug af denne
metode, som for eksempel Taylor Swift med sine Swifties og Justin Bieber med sine
Beliebers. Men det ses også hos rappere som Lil Wayne med sine Wayniacs og
Eminem med sine Stans. Det får deres fans til at være en del af fællesskabet. Det giver
dem også lyst til at støtte og følge deres idol ved at være opdateret og ved at købe
deres musik og produkter. Kunstnerne har hele tiden været bevidste om, at det er en
metode, der næsten altid tiltrækker opmærksomhed og fans, og det virker som om, at
deres fans og lyttere også begynder at lægge mærke til det. Men det stopper os ikke
som forbrugere fra at deltage i disse fællesskaber og dyrke vores idoler. Følelsen af
46
(Lymangrover, n.d.)
18
nærmest at kende vores idoler personligt, tror jeg personligt, at vi vil blive ved med at
stræbe efter og dyrke.
Denne idoldyrkelse har i lang tid oftest været set hos rock and roll- og popstjerner, men
bliver efterhånden set mere og mere i hiphopmusikken. For eksempel tidligere nævnte
Lil Wayne og Eminem med deres store grupper af idoldyrkende fans, i disse tilfælde
Wayniacs og Stans. Er dette et tegn på en form for sammenfletning mellem hiphop- og
popmusikken? På siden Difference Between bliver forskellen mellem de to musikgenrer
beskrevet.
47
Hiphopmusikken bliver beskrevet som værende tydelig at genkende på
grund af de mange musikalske stilarter, der har formet genren til det, den er i dag.
Genren bliver ofte brugt som et middel til at udtrykke sine følelser om blandt andet
samfundet, vi lever i. Det er også en genre, der til at starte med generelt blev populær
hos de unge i underklassen af samfundet, der ville udtrykke sig selv og vise sig frem.
Popmusikken bliver beskrevet som en genre, der er blevet populær hos et større
publikum. En af grundene til dette er genrens ofte mere positive tekster og sange
omkring kærlighed og fællesskab i forhold til hiphopmusikkens ofte mere negativt
ladede tekster om samfundets problemer. Med tiden lader det til, at hiphopkunstnere og
rappere har fundet ud af, at de kan få opmærksomhed fra popmusikkens store publikum
ved at lave nogle små ændringer i deres musik. Hiphopmusikken har udviklet sig, så
den passer ind hos et større og mere bredt publikum. Den canadiske kunstner Drake
bliver i en artikel på mediet Chicago Reader kaldt for en popstjerne.
48
Artiklen er fra
2011, og allerede dengang blev Drake kategoriseret som en popstjerne frem for at være
en rapper. Drakes blanding af pop og rap har været med til at opbygge en stor fanskare,
og han har i dag 6 forskellige sange, der nåede nr. 1 på Billboards Top 100 liste.
49
Det
kan derfor tyde på, at der i fremtiden vil komme mange nye kunstnere, som vil gå efter
at lave hiphopmusik og på samme tid få opmærksomhed fra popmusikkens enorme
publikum.
47
(Julita, 2011)
48
(Raymer, 2011)
49
(Billboard, n.d.)
19
Konklusion
Man kan ud fra denne opgave først og fremmest konkludere, at hiphopkulturen har
været igennem en stor udvikling siden dens begyndelse i New York Citys bydel, the
Bronx, i 1970erne. Fra at være en kultur dyrket af bander og kriminelle til i dag at have
skabt nutidens mest populære musikgenre.
Trods store forskelle i deres musik kan man ved at undersøge de to kunstneres sange
konkludere, at der fortsat findes nogle ligheder i forhold til hiphopmusikkens
grundlæggende retningslinjer for at skabe en melodi og et beat. De generelle forskelle i
de to rapperes sange er tekstens indhold og substans, samt de lyriske teksters
kompleksitetsgrad. Fra Kendrick Lamars mere dybe tekster omkring sin opvækst og
sine tanker om nutidens samfund til Lil Pumps mere overfladiske og materialistiske
tekster omkring penge, stoffer og alkohol. De to kunstneres største forskelle finder man
i deres udtryk, samt deres metoder til at skabe et personligt brand. Kendrick Lamar
lader hovedsageligt sin musik tale for ham og skaber sit image igennem sine sange. Lil
Pump skaber også sit image igennem sin musik, men bruger i større grad ting som
sociale medier til at brande sig selv.
Det kan også konkluderes, at vi som forbrugere i samfundet har dyrket idoler gennem
mange år. Vi har skabt musikalske ikoner og bliver ved med at gøre det, fordi det giver
mange af os en følelse af at være en del af noget større og en del af et fællesskab med
andre mennesker, der har nogle af de samme synspunkter som os selv. Vi laver vores
drømme og mål med livet ud fra, hvem vi idoliserer.
I forhold til sammenfletningen mellem mainstream pop og moderne hiphop, kan det
konkluderes, at mange nyere kunstnere inden for hiphop har fundet en ny metode til at
skabe et publikum. Med tiden har de opdaget, at det kan ændre meget, hvis de fjerner
nogle af hiphopmusikkens elementer og derefter tilføjer nogle elementer fra
popmusikken. En ændring der har haft stor effekt hos blandt andre den canadiske
kunstner Drake.
20
Bibliografi
A., A. (). J. Cole & Lil Pump Full Interview With Each Other Has Arrived. Hentet fra
hotnewhiphop.com: https://www.hotnewhiphop.com/j-cole-and-lil-pump-full-interview-with-
each-other-has-arrived-news.51076.html
Berman, T. (). Kendrick Lamar Talks "Personal" Album Cover & Friendship With Dr.Dre.
Hentet fra fuse: https://www.fuse.tv/videos/2012/09/kendrick-lamar-talks-new-
album-cover-dr-dre
Billboard. (u.d.). Drake. Hentet fra Billboard: https://www.billboard.com/music/drake
Billboard. (u.d.). Kanye West. Hentet fra Billboard:
https://www.billboard.com/music/kanye-west
Billboard. (u.d.). Lil Pump. Hentet fra Billboard: https://www.billboard.com/music/lil-pump
Biography.com Editors. (). Robert Moses Biography. Hentet fra The
Biography.com website: https://www.biography.com/people/robert-moses-9416268
Biography.com Editors. (). Kendrick Lamar Biography. Hentet fra The
Biography.com website: https://www.biography.com/people/kendrick-lamar-
Connor, M. (u.d.). How To Listen to Kendrick's "Backseat Freestyle". Hentet fra Genius:
https://genius.com/posts/1610-How-to-listen-to-kendrick-s-backseat-freestyle
Eror, A. (). Why Lil Pump’s "Gucci Gang" Represents Everything Wrong in the World. Hentet
fra Highsnobiety: https://www.highsnobiety.com/p/lil-pump-gucci-gang-meaning/
Fintoni, L. (). A Brief History of Scratching. Hentet fra Fact Magazine:
https://www.factmag.com/2015/09/24/a-brief-history-of-scratching/
G, J. (). Kool Herc. Hentet fra OldSchoolHipHop:
http://www.oldschoolhiphop.com/artists/deejays/kooldjherc.htm
Genius. (u.d.). Album: DAMN. Hentet fra Genius: https://genius.com/albums/Kendrick-
lamar/Damn
Genius. (u.d.). Backseat Freestyle Lyrics. Hentet fra Genius: https://genius.com/Kendrick-
lamar-backseat-freestyle-lyrics
Genius. (u.d.). Gucci Gang Lyrics. Hentet fra Genius: https://genius.com/Lil-pump-gucci-
gang-lyrics
Hiatt, B. (). Kendrick Lamar: The Rolling Stone Interview. Hentet fra Rolling
Stone: https://www.rollingstone.com/music/music-features/kendrick-lamar-the-rolling-stone-
interview-199817/
Hooton, C. (). Hip-hop is the most listened to genre in the world, according to Spotify analysis
of 20 billion tracks. Hentet fra Independent: https://www.independent.co.uk/arts-
21
entertainment/music/news/hip-hop-is-the-most-listened-to-genre-in-the-world-according-to-
spotify-analysis-of-20-billion-html
Ind i dansk. (u.d.). Lyrik (genretræk). Hentet fra Ind i dansk: https://indidansk.dk/lyrik-
genretraek
Jamaicansmusic. (u.d.). Origins of Toasting. Hentet fra Jamaicansmusic:
https://jamaicansmusic.com/learn/origins/toasting
Julita. (). Difference Between Hip Hop and Pop. Hentet fra
DifferenceBetween.net: http://www.differencebetween.net/miscellaneous/difference-
between-hip-hop-and-pop/
Kakin, C. (). The Art of Rapper Brand Building & Fan Manipulation. Hentet fra The
DJ Booth: https://djbooth.net/features/the-art-of-fan-manipulation
Karaicic, N. (). Taki 183. Hentet fra Widewalls:
https://www.widewalls.ch/artist/taki-183/
Kellman, A. (u.d.). Kendrick Lamar Biography. Hentet fra AllMusic:
https://www.allmusic.com/artist/kendrick-lamar-mn46/biography
Lake, L. (). What Is a Personal Brand? Hentet fra the balance small business:
https://www.thebalancesmb.com/what-is-personal-branding-4056073
Lee, C. (). Why Do We Idolize Celebrities? Hentet fra The Odyssey Online:
https://www.theodysseyonline.com/the-question-of-celebrities-as-idols
Lefsetz, B. (). 7 Tips on How to Make it in Music in 2017. Hentet fra The DJ
Booth: https://djbooth.net/features/making-it-in-music-2017
Light, A., & Tate, G. (). Hip-hop. Hentet fra Encyclopædia Britannica:
https://www.britannica.com/art/hip-hop
Lilah, R. (). Kendrick Lamar Explains Cover Art For "good kid, m.A.A.d city". Hentet 16. 12
2018 fra hot new hiphop: https://www.hotnewhiphop.com/kendrick-lamar-explains-cover-art-
for-good-kid-m-a-a-d-city-news.2911.html
Lymangrover, J. (u.d.). Odd Future Biography. Hentet fra AllMusic:
https://www.allmusic.com/artist/odd-future-mn58/biography
Music Genres List. (u.d.). Hip-Hop/Rap Music Genres. Hentet fra Music Genres List:
https://www.musicgenreslist.com/music-hip-hop-rap/
Neer, K. (). How Hip-hop Works. Hentet fra HowStuffWorks.com:
https://entertainment.howstuffworks.com/hip-hop3.htm
Nielsen Company writer. (). 2017 U.S. Music Year-End Report. Hentet fra
Nielsen: https://www.nielsen.com/us/en/insights/reports/2018/2017-music-us-year-end-
report.html
22
Noisy Staff. (). Reading This Interview with Lil Pump and Smokepurpp Will Make You
Stupider. Hentet fra Noisey: https://noisey.vice.com/en_uk/article/kzze73/reading-
this-interview-with-lil-pump-and-smokepurpp-will-make-you-stupider
Oxford Dictionaries. (u.d.). Definition of beatbox. Hentet fra English Oxford Living
Dictionaries: https://en.oxforddictionaries.com/definition/beatbox
PBS. (). ‘The History of American Graffiti:’ From Subway Car to Gallery. Hentet
fra PBS News Hour: https://www.pbs.org/newshour/arts/the-history-of-american-graffiti-from-
subway-car-to-gallery
Pulitzer Prize. (u.d.). DAMN., by Kendrick Lamar. Hentet fra The Pulitzer Prizes:
https://www.pulitzer.org/winners/kendrick-lamar
Rap Analysis. (u.d.). Author: Martin Conor. Hentet fra Rap Analysis:
https://www.rapanalysis.com/author/mepc36/
Rapping Manual. (u.d.). What is rap flow and how to make it better. Hentet fra Rapping
Manual: https://rappingmanual.com/rap-flow-make-better/#advanced
Raymer, M. (). Drake charts a course for pop. Hentet fra Chicago Reader:
https://www.chicagoreader.com/chicago/drake-take-care-review-rick-
ross/Content?oid=5006825
Recording Industry Association of America. (). Gold & Platinum. Hentet fra RIIA:
https://www.riaa.com/gold-platinum/?tab_active=default-
award&ar=&ti=gucci+gang&lab=&genre=&format=&date_option=release&from=&to=&award=
&type=&category=&adv=SEARCH#search_section
Reeves, M. (u.d.). A Brief History of SoundCloud Rap. Hentet fra The Dowsers:
https://www.the-dowsers.com/playlist/brief-history-soundcloud-rap/
Rhodes, H. A. (u.d.). The Evolution of Rap Music in the United States. Hentet fra Yale-New
Haven Teachers Institute:
http://teachersinstitute.yale.edu/curriculum/units/1993/4/93.04.04.x.html
Richter, F. (). The World's Favorite Music Genres. Hentet fra The Statistics Portal:
https://www.statista.com/chart/15763/most-popular-music-genres-worldwide/
Robinson, L. (). The Gospel According To Kendrick Lamar. Hentet fra Vanity Fair:
https://www.vanityfair.com/style/2018/06/kendrick-lamar-cover-story
Samuels, D. (). The Rap on Rap. Hentet fra The New Republic:
https://newrepublic.com/article/120894/david-samuels-rap-rap-1991
StubHub Writer. (). Kendrick Lamar: 10 things you probably didn't know. Hentet
fra StubHub: https://www.stubhub.co.uk/magazine/kendrick-lamar-facts
Thomas, F. (u.d.). Lil Pump Biography. Hentet fra AllMusic:
https://www.allmusic.com/artist/lil-pump-mn82/biography
23
Universal Zulu Nation. (u.d.). About Zulu Nation. Hentet fra Universal Zulu Nation:
http://new.zulunation.com/about-zulunation/
Universal Zulu Nation. (u.d.). Hip Hop History Month. Hentet fra Universal Zulu Nation:
http://www.zulunation.com/hip-hop-history/
Vocabulary.com. (u.d.). Clout. Hentet fra Vocabulary.com Dictionary:
https://www.vocabulary.com/dictionary/clout
White, A. (). New York in the 1960s. Hentet fra The American Prospect:
http://prospect.org/article/new-york-1960s
Wordpress. (u.d.). Breakdancing/B-boying/Breaking. Hentet fra History of Hip Hop:
https://historyofthehiphop.wordpress.com/hip-hop-cultures/break-dancingdance/