SRP om konflikten i Ukraine i Engelsk A og Historie A

SRP Engelsk/Historie

Bilag 1: Opgaveformulering

STX 3.g

Fag: Engelsk

Niveau: A

Lærer:

Fag: Historie

Niveau: A

Lærer:

Emne: Konflikten i Ukraine

Opgaveformulering:

- 1. Redegør for konflikten i Ukraine 13/14, med særlig fokus på de enkelte aktører.

- 2. Foretag en retorisk samt en historisk analyse af mindst to engelsksprogede, selvvalgte taler fra forskellige aktører, med

særlig fokus på talernes formål.

- 3. Med udgangspunkt i teori om international politik ønskes en diskussion af stormagternes positioner og interesse i Ukraine-

konflikten. Inddrag ”Fact sheet” (link) fra det hvide hus i din diskussion.

https://www.whitehouse.gov/the-press-office/2014/06/07/fact-sheet-us-assistance-ukraine

Opgaven har et omfang på 15 – 20 sider medmindre vejleder har angivet andet.

1 normalside er 2400 anslag inkl. mellemrum. Indholdsfortegnelse, noter, litteraturlister, grafer, tabeller samt eventu-

elle illustrationer og tekstbilag indregnes ikke, heller ikke når de er placeret i teksten.

SRP Engelsk/Historie

Abstract

This paper examines the Euro Maidan revolution in Ukraine from 2013 to 2014 and the annexation

of Crimea by Russia in 2014. A historical account of the Euro Maidan revolution as well as Rus-

sia’s annexation of Crimea, focused on the specific actors, will explain the background of the events

and what happened in Ukraine during, and after the revolution. Thereafter, a rhetorical analysis of

Putin’s Crimea speech will explain why Russia acted as they did, and what Putin’s real intentions

are. One of Obama’s speeches will be analyzed as well, to give inform how the world reacted to the

situation in Ukraine and the annexation of Crimea. This will be followed by a discussion in which

the actor’s political relations during the Cold War and now will be discussed, and the actor’s real

interests in Ukraine will be considered. The study indicates that Russia’s influence on Ukraine is

part of what started the events, and the later annexation of Crimea reveals Putin’s political inten-

tions. He wants Russia to become the greater nation that they once were. The U.S. wants to spread

democracy to Ukraine and wants them to join EU and NATO.

SRP Engelsk/Historie

Indholdsfortegnelse

Indledning .......................................................................................................................................................... 4

Redegørelse for konflikten i Ukraine 13/14 ...................................................................................................... 4

Den Orange Revolution ................................................................................................................................. 4

Associeringsaftale med EU eller toldunion med Rusland .............................................................................. 5

Euro Maidan .................................................................................................................................................. 6

Annekteringen af Krim ................................................................................................................................... 7

Analyse af Putins Krim-tale og Obamas ”Statement on Ukraine” ..................................................................... 9

Putins Krim-tale ............................................................................................................................................. 9

Obamas ”Statement on Ukraine” ................................................................................................................ 12

Delkonklusion .............................................................................................................................................. 14

Stormagternes positioner og interesse i Ukrainekonflikten ........................................................................... 15

Politiske forhold under Den Kolde Krig ....................................................................................................... 15

USA’s og Ruslands politiske forhold og intentioner .................................................................................... 16

Konklusion ....................................................................................................................................................... 17

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 19

Bilag 1 – Udkast af Putins Krim-tale ................................................................................................................ 20

Bilag 2 - Statement by the President on Ukraine ............................................................................................ 20

SRP Engelsk/Historie

Indledning

Den 28. november 2013 gik titusindvis af ukrainere på gaden, for at vise deres utilfredshed med

regeringens beslutning om at udsætte underskrivelsen af en associeringsaftale med EU. De følgende

dage kom flere og flere mennesker til Maidan pladsen for at deltage i en fredelig demonstration.

Situationen ændrede sig over de næste par dage, og udviklede sig pludseligt til en voldelig affære,

da Ukraines væbnede politi Berkut forsøgte at sætte en stopper for demonstrationen med vold. Det

hele eskalerede hurtigt, og situationen blev mere alvorlig dag for dag over de næste par måneder.

Hvad der startede som en fredelig demonstration, endte ud i en reel revolution og pludseligt blev

flere parter involveret. Den vestlige verden sad med på sidelinien, da det blev offentliggjort, at

væbnede russiske styrker var blevet indsat på den ukrainske halvø Krim, og det endte med at Rus-

land annekterede Krim få dage efter.

Men hvad skete der helt præcist i Ukraine i perioden fra november 2013 til sommeren 2014? Hvor-

dan reagerede Vesten på det tydelige brud på den internationale lov fra russisk side, og hvad var

Ruslands modsvar?

I det følgende vil konflikten i Ukraine blive undersøgt ved hjælp af en redegørelse af baggrunden

for demonstrationerne og Maidan bevægelsen. Herefter vil opgaven belyse Ruslands egentlige rolle

i konflikten og annekteringen af Krim. Det vil blive fulgt op med en analyse af Putins og Obamas

udtalelser, som vil vise deres billede af situationen, og videre vil der blive opsat en diskussion om

de to stormagters positioner og interesse i Ukrainekonflikten.

Redegørelse for konflikten i Ukraine 13/14

I denne del af opgaven vil jeg redegøre for konflikten i Ukraine. Jeg vil komme ind på den Orange

Revolution i 2004, fordi den er med til at forklare årsagen til konflikten i Ukraine 13/14. Jeg vil kort

komme ind på hvad der skete i Ukrainsk politik i årene Så vil jeg redegøre for årsagerne

til konflikten i Ukraine, Ruslands annektering af Krim og omverdens reaktion derpå.

Den Orange Revolution

I efteråret 2004 skulle Ukraine vælge en ny præsident da præsident Kutjmas anden embedsperiode

udløb. De ledende politikere måtte nu finde en kandidat, der ville finde sig i deres illegale affærer

og ikke ville blande sig i deres politiske og økonomiske magt. De valgte Viktor Janukovitj, som dog

ikke var særligt egnet. Han havde to voldsforbrydelser og talte dårligt ukrainsk, men det kunne for-

ventes at han ville lade sig styre af de kontrollerende eliter. En af de andre præsidentkandidater var

Viktor Jusjtjenko, som stod for yderligere udbygning af demokratiet og markedsøkonomien. Han

SRP Engelsk/Historie

var desuden, modsat Janukovitj, pro-EU og havde amerikanske politikere bag sig, som støttede ham

finansielt. Det blev hurtigt klart, at valget ville stå mellem disse to.

Jusjtjenko fik hurtigt stor støtte, og opinionsmålinger forudsagde også en sejr til ham. D. 31 oktober

fandt første valgrunde sted, og Jusjtjenko opnåede 39,9% af stemmerne mod Janukovitjs 39,3%.

Ved anden valgrunde vandt Janukovitj med 49,5% af stemmerne mod Jusjtjenkos 46,6%. Denne

valgrunde var præget at gennemgående svindel. Pålidelige exitpolls havde givet Jusjtjenko 53% af

stemmerne, og Janukovitj 44%. I Østukraine blev en million af stemmerne afleveret for sent, så de

talte ikke, og i Donetsk blev det sagt at 100% af befolkningen havde stemt på Janukovitj. Janukovitj

blev altså Ukraines præsident, men umiddelbart efter valgresultatet blev offentliggjort d. 22 novem-

ber, gik mere end 200.000 ukrainere til Maidan pladsen (Uafhængighedspladsen). Det var særligt

unge, der var gået på gaden, da de var orienteret mod EU og USA. De krævede at valget blev erklæ-

ret ugyldiggjort. Masseprotesterne blev bemærket af verden, og USA og EU anerkendte heller ikke

valgresultatet. Den 3. december blev anden valgrunde erklæret ugyldigt af Højesteret, og der blev

fastsat et omvalg til den 26. december. Her vandt Jusjtjenko som forventet, og han blev taget i ed

som Ukraines præsident den 23. januar 2005. Jusjtjenkos periode som præsident var langt fra suc-

cesfuld. Ukraines folk følte sig svigtet af regerings mange løfter, og som svar derpå blev Janukovitj

i 2010 valgt som præsident efter et godkendt valg.

Associeringsaftale med EU eller toldunion med Rusland

Inden Den Orange revolution havde Ukraine balanceret mellem Rusland og Vesten, men under Jusj-

tjenko havde de skiftet til en klar pro-Vest udenrigspolitik. Jusjtjenko arbejdede for en tiltrædelse til

NATO, men blev kun støttet af en tredjedel af befolkningen. Da Janukovitj blev præsident i 2010,

var planen stadig en tilnærmelse til EU, men tiltrædelsen til NATO blev droppet. Den 30. april 2012

blev et udkast af associeringsaftalen mellem EU og Ukraine underskrevet, og i februar 2013 blev

det aftalt at den endelige aftale skulle underskrives i november 2013. I perioden fra 2005 til 2013

gjorde Rusland det tydeligt, at de ikke ønskede at Ukraine blev medlem af EU. Ukraine havde hidtil

fået en ”venskabspris” på gas fra Rusland, men i marts 2005 besluttede Rusland at trinvis forhøje

gasprisen til verdensmarkedsniveauet, som var fire gange højere. Det var altså til Ukraines interesse

at forbedre forholdet med Rusland, samtidig med tilnærmelsen til EU.

Kappeleler, Andreas, Ukraines historie, Ellekær, 2016, oversat af Jens Ellekær, original forlag: Verlag C.H. Beck oHG.

München, 2014, s. 291

Ibid s. 295

SRP Engelsk/Historie

I juli 2010 oprettede Rusland en toldunion med Kasakhstan og Hviderusland, det var både til Ukra-

ines og Ruslands interesse at Ukraine blev medlem af denne union, og derfor foregik der forhand-

linger derom samtidig med forhandlingerne om associeringsaftalen med EU. Rusland gjorde det

klart for Ukraine at de ikke kunne være medlem af både EU og toldunionen med Rusland.

Euro Maidan

I sommeren 2013 lagde Rusland stadig et større økonomisk pres på Ukraine. Dette gjorde de for at

vise, hvad Ukraine kunne forvente, hvis de valgte EU frem for toldunionen med Rusland. Kontrol-

len af Ukrainsk import blev skærpet, og en hel uge af august og igen i oktober blev al import fra

Ukraine standset. Rusland truede desuden Ukraine med visumpligt; det ville ramme de millioner af

ukrainere som arbejdede i Rusland til dagligt. Da det nærmede sig underskrivelsen af associerings-

aftalen, udtalte den Ukrainske regering, at alt forløb som det skulle. Den 21. november 2013 tog det

hele så en U-vending. De ledende ukrainske ministre annoncerede, at underskrivelsen af aftalen

ville blive udsat. Allerede umiddelbart efter denne nyhed, gik de første demonstranter i Kiev på

gaden. Det var særligt gennem Facebook og Twitter at de blev opfordret til at gå på gaden, og på

grund af det, kom beskeden ud til mange. Det resulterede i, at der den 24. november var mødt om-

kring 100.000 demonstranter på Maidan pladsen i Kiev, og demonstranterne blev derfor betegnet

som Euro-Maidan, fordi de stod for en sammenslutning med EU. Janukovitj rejste til Vilnius for at

deltage i topmødet d. 28.-29. november, men underskrev ikke aftalen. På dette tidspunkt var der

flere end 200.000 mennesker på pladsen, og regeringen måtte gøre noget for at undgå en revolution

som Den Orange Revolution. Natten til d. 30. november ryddede politiet med sin specialenheden

Berkut pladsen. Det var første gang den ellers fredelig demonstration blev voldelig, med sårede fra

begge sider. Regeringen udstedte et forsamlingsforbud, men på trods af det, mødte mellem 400.000

og 700.000 mennesker op på Maidan d. 1. december. Efter det voldelige sammenstød vidste demon-

stranterne i en hvis grad, hvad de kunne forvente fra politiets side. Dette førte til, at en del af bevæ-

gelsen blev mere voldelig, og kastede brosten mod politiet. Som modsvar brugte politiet tåregas og

knipler. Dette førte til, at flere hundrede aktivister blev sårede, men det fremmede også bare deres

budskab. De var villige til at kæmpe for at få deres stemme hørt.

Den 8. december deltog over 500.000 personer i den såkaldte Millionernes March. De afspærrede

regeringskvarteret og satte telte op foran de vigtigste ministerier. I dagene efter slog politiet demon-

stranterne tilbage, og generobrede besatte bygninger. Demonstranterne havde deres base på Maidan

Ibid s. 317-322

Ibid s. 347-348

SRP Engelsk/Historie

pladsen hvor der var opsat en teltby. Her samledes dagligt titusindvis af mennesker. Sammenstøde-

ne med politiet blev stadigt mere voldelige, og det eskalerede hurtigt da parlamentet den 16. januar

2014 vedtog en række anti-demonstrationslove, som begrænsede ytrings- og forsamlingsfriheden.

Disse love blev omtalt som ”diktatorlove”, fordi de var anti-demokratiske. Ukrainere måtte bl.a.

ikke bære masker offentligt eller have hjelme på, og internettet blev underlagt censur.

Efter disse

love blev offentliggjort, forsøget maskerede aktivister at storme parlamentet. De gjorde brug af bro-

sten og molotovcocktails og politiet svarede igen med gummikugler, tåregas og vandkanoner. 120

demonstranter og 80 politifolk blev såret. Få dage efter, den 24. januar krævede sammenstød med

politiet de første dødsfald, hvor fem demonstranter og en politimand blev dræbt.

EU og USA anerkendte Euro-Maidan, mens Rusland var imod bevægelsen og vestlige politikeres

indblanding. De russiske medier portrætterede aktivisterne som udenlandske lejesoldater, og mente

at konflikten var under tydelig vestlig kontrol. Putin var tydeligvis bange for at en spredning til

Rusland, og lagde en ny strengere toldkontrol på Ukrainske varer i slutningen af januar 2014. I be-

gyndelsen af februar krævede demonstranterne en genindførsel af en forfatning fra 2004, som Janu-

kovitj havde afskaffet, den gav parlamentet mere magt end præsidenten. Den 18. februar gennem-

førte de en ny march til parlamentet, hvor de blokerede parlamentsbygningen, fordi der ikke blev

taget imod forslaget om en genindførsel af forfatningen. Volden eskalerede, og demonstranterne

blev mødt af tåregas. Politiet satte desuden skarpskytter på tagene. Da demonstranterne ikke trak

sig, stormede politiet dem næste dag, og som modsvar stormede oprørerne politistationen. 25 men-

nesker døde i disse uroligheder, heriblandt 9 politifolk. Den 20. februar gennemførte indenrigsmini-

steriet en ”antiterroristisk aktion”, hvor Berkut skød med skarpe skud mod demonstranterne og

dræbte flere. Det samlede dødstal i februar var på over 100 mennesker. Denne aktion slog ikke re-

volutionen ned, men skabte derimod opløsning i egne rækker. Allerede samme dag krævede parla-

mentet at aktionen blev stoppet, dagen efter blev forfatningen fra 2004 genindført og samme dag

suspenderede parlamentet Janukovitj, og annoncerede valg den 25. maj 2014. Janukovitj flygtede

derefter til Rusland.

Annekteringen af Krim

Putin var langt fra tilfreds med, hvordan situationen i Ukraine havde forløbet sig. Han var klar mod-

stander af Euro-Maidan og selvfølgelig stærkt utilfreds med at de havde ”vundet”. Ukraine var ved

“Anti-protest laws in Ukraine”, Wikipedia, https://en.wikipedia.org/wiki/Anti-protest_laws_in_Ukraine, besøgt

17/12-2016

Kappeleler, Andreas, Ukraines historie, Ellekær, 2016 s. 348-349

Ibid s. 351-353

SRP Engelsk/Historie

at stabilisere sig igen, efter flere måneders uroligheder. Sejren til Euro-Maidan betød at Ukraine var

et skridt tættere på EU og NATO, og var på vej væk fra Rusland. På grund af den stadig ustabile

situation i Ukraine, besluttede Putin sig for at indlemme Krim i Rusland. Dette gjorde han fordi

Krim har en stor historisk betydning for Rusland – det vil blive uddybet i næste del af opgaven.

Rusland har desuden en stor flådebase på Krim, og der er et flertal af russere på Krim (58,5% mod

24,4% ukrainere og 12,1% kimtatarer).

Hele situationen omkring annekteringen er stadig uklar. Dette skyldtes at Putin i starten benægtede,

at den militære aktivitet, som foregik på Krim, var af russisk indflydelse. Dette holdte han fast i,

selvom det var tydeligt at det var russere. Soldaterne på Krim blev derfor kaldt for ”De små grønne

mænd”. Den 3. marts lykkedes det en TV-rapporter at komme i kontakt med en af de grønne mænd,

og her sagde soldaten, at han var fra Rusland.

Men i stedet for at blive kaldt russiske soldater, blev

de kaldt lokale forsvarsstyrker. Forsvar mod hvem, var der ingen der vidste. Disse soldater besatte

først lufthavnen og derefter det ukrainske militærs faciliteter. Der var mere end 20.000 soldater,

delvist fra flådebasen i Sevastopol og delvist specialtrænede styrker fra Rusland. Styrkerne arbejde-

de i fællesskab med lokale militser, for at give et indtryk af at det var på Krims befolknings initiativ.

Den 1. marts anmodede Krims premierminister Sergey Aksyonov, officielt Rusland om at gribe ind

militært, hvilket ikke krævede meget overvejelse fra Putin.

Samtidig med dette havde Putin igang-

sat en storstilet militær øvelse tæt på Ukraines grænser. Polen var blandt de første lande, der slog

alarm fordi de følte sig truet, og som svar derpå advarede USA, EU og NATO Rusland om, at hvis

de ikke trak deres tropper væk, ville der komme konsekvenser.

Dette distraherede nærmest verden

fra hvad der skete på Krim. I løbet af få dage, blev Tv-stationer på Krim besat og underlagt censur

fra russisk side, personer i den siddende regering blev erstattet med pro-russiske personer og der

blev udskrevet valg om sammenslutningen med Rusland. Valget blev gennemført, på trods af at det

ikke var et godkendt valg ifølge international lov, og 96,8% stemte for en sammenslutning med

Rusland. Resultatet af valget blev tydeligt forfalsket, men det er muligt, at et flertal ville have stemt

for alligevel. Den 18. marts blev Krim erklæret en uafhængig stat, og samme dag underskrev Putin

og repræsentanter fra Krims regering en traktat om optagelse af Krim i Den Russiske Føderation.

Den 20. marts blev dette gennemført, og Krim var dermed blevet en del af Rusland.

Ibid s. 361

Rachlin, Samuel, Jeg, Putin, People’sPress, 2014, s. 12

Kappeleler, Andreas, Ukraines historie, Ellekær, 2016 s. 362

Rachlin, Samuel, Jeg, Putin, People’sPress, 2014, s. 11

Kappeleler, Andreas, Ukraines historie, Ellekær, 2016 s. 363

SRP Engelsk/Historie

Det internationale samfund var imod annekteringen af Krim, og det førte til en international isole-

ring af Rusland. USA og EU pålagde Rusland sanktioner, og den 25. marts blev Rusland demon-

strativt udelukket af G8.

Analyse af Putins Krim-tale og Obamas ”Statement on Ukraine”

De to stormagter Rusland og USA har haft stor indflydelse på konflikten, og særligt Rusland har

været et stort punkt på dagsordenen. Derfor er det interessant at kigge på retorikken fra de to stater

under begivenhederne i Ukraine. Særligt Putins Krim-tale er af stor historisk betydning. Det er der-

for interessant at kigge på Putins formål med denne tale, og samtidig kigge på en af Obamas udta-

lelser for at se på hans intentioner.

Putins Krim-tale

Den 18. marts 2014 holder Vladimir Putin en tale, hvor han kommer ind på den daværende situation

med Ukraine, og begrundelsen for annekteringen af Krim. Talen fungerer som en besked til ukrain-

ske og det russiske folk, og desuden åbner han op for omverden om, hvorfor han mener, at annekte-

ringen var retmæssig.

Talen bliver holdt to dage efter annekteringen af Krim, og det er første gang Putin indrømmer for

verden, at det er russiske soldater, der har opholdt sig på Krim de forgående dage. Indtil denne tale,

har der ikke været nogen tvivl om at de såkaldte grønne mænd var russiske, men Rusland har nægtet

det. Rusland er blevet underlagt forskellige sanktioner af Vesten, og det er bl.a. på det grundlag at

Putin holder talen, han mener det er på tide at verden lærer hans intentioner at kende.

Putin har særlig stor interesse i emnet, da det er hans beslutninger, der har ført til situationen. Han

holder talen for at forsvare disse beslutninger, for at undgå flere eventuelle sanktioner. I talen læg-

ger Putin stor vægt på historien, og bruger netop denne som grundlag for annekteringen af Krim.

Putin har interesse i at bruge talen til et klart politisk formål, han prøver at forklare sine handlinger,

og flere steder i talen henviser han til, at Vesten ikke er bedre end Rusland. Han laver flere refer-

encer til Sovjetunionen, som: ”Millions of people went to bed in one country and awoke in different

ones, overnight becoming ethnic minorities in former Union republics, while the Russian nation

became one of the biggest, if not the biggest ethnic group in the world to be devided by borders”(l.

“Ukraine crisis: Russia must face costs, say Cameron and Obama”, BBC News, http://www.bbc.com/news/uk-

, besøgt 17/12-16

SRP Engelsk/Historie

79)

. Det er altså igen og igen, en historisk begrundelse han bruger for annekteringen af Krim, han

fortæller ikke om sine politiske visioner, men de fremgår alligevel af teksten, og det vil analysen

komme ind på senere.

Det centrale budskab i teksten er, at nationalitet er defineret af sprog og etnicitet, og ikke af staten

man bor i. Dette bruger han som begrundelse for annekteringen af Krim: ” Incidentally, the total

population of the Crimean Peninsula today is 2.2 million people, of whom almost 1.5 million are

Russians, 350,000 are Ukrainians who predominantly consider Russian their native language” (l.

25)

. Han siger desuden at: ”Everything in Crimea speaks of our shared history and pride. This is

the location of ancient Khersones, where Prince Vladimir was baptised. His spiritual feat of adopt-

ing Orthodoxy predetermined the overall basis of the culture, civilization and human values that

unite the peoples of Russia, Ukraine and Belarus. The graves of Russian soldiers whose bravery

brought Crimea into the Russian empire are also in Crimea. This is also Sevastopol – a legendary

city with an outstanding history, a fortress that serves as the birthplace of Russia’s Black Sea Fleet.

Crimea is Balaklava and Kerch, Malakhov Kurgan and Sapun Ridge. Each one of these places is

dear to our hearts, symbolising Russian military glory and outstanding valour.” (l. 11)

. Rusland og

Krim har altså stærke historiske, religiøse og folkelige relationer, og det er hovedpointen i talen,

altså at Krim altid har været en del af Rusland. Han mener, at Rusland uretfærdigt mistede Krim og

store dele af Ukraine, grænserne blev simpelthen trukket forkert, da USSR faldt fra hinanden. ”It

was only when Crimea ended up as a part of a different country that Russia realized that it was not

simply robbed, it was plundered” (l. 73)

. Rusland blev simpelthen, ifølge Putin, plyndret for Krim.

Putin er meget interesseret i at Ukraine, forbliver så tæt forbundet til Rusland som muligt. Han

nævner flere steder i talen, det stærke historiske og nuværende bånd mellem Rusland og Ukraine.

Putin bruger sin velovervejede retorik som et middel til at overbevise Ukraine. Da talen er oversat

fra russisk til engelsk, er det svært at kigge på de enkelte ord Putin bruger. På trods af det, er der

særligt et ord, et navn, som bliver nævnt flere gange. Han nævner to steder i talen Bandera, som i

vestlige øjne ikke har stor betydning. Først omtaler han Euro Maidan demonstranterne som: ”Ideo-

logical heirs of Bandera, Hitler’s accomplice during the war” (l. 144)

og senere siger han at Krim

Putin, Vladimir, “Address by President of the Russian Federation”, President of Russia,

http://en.kremlin.ru/events/president/news/20603, besøgt 9/12-16

Ibid

SRP Engelsk/Historie

aldrig vil følge i Banderas fodspor (l. 310). For at forstå hvorfor disse citater er vigtige, må man

først forstå, hvad Bandera betyder for Ukraine. Stepan Bandera () var en politisk aktivist,

og han førte en kamp for Ukraines selvstændighed.

Afhængig af ens synspunkt, kæmpede Bande-

ra enten med Hitler eller mod Hitler under anden verdenskrig. Han forrådte Sovjet Unionen, og der-

for er han i russiske og østukrainske øjne en skurk, mens han i vestukrainske øjne er en helt. Under

den Orange Revolution annoncerede Jusjtjenko Bandera som Ukraines helt, da Janukovitj blev præ-

sident fratrak han Bandera denne ære. Under krisen i Ukraine 2014 blev Banderas billede brugt som

symbol på et uafhængigt Ukraine. Når Putin angriber Bandera i sin tale er det altså meget velover-

vejet: han angriber ikke bare demonstranterne, men hele Ukraines selvstændighed.

Dermed får vi

et hint til Putins politiske intentioner for Ukraine.

Retorikken i talen er præget af appelformerne etos, logos og patos, men det afhænger i høj grad af

læseren hvilke appelformer, der overbeviser en. Hvis man er russisk-orienteret, vil de mange histo-

riske og religiøse dele af talen appellere meget til ens Patos. Putin minder folket om dengang, hvor

Rusland var en større nation end den er i dag, dengang de var en del af USSR. Dette vil få nationali-

stiske følelser op i folk, som er med til at overbevise dem. Talen appellerer desuden til logos, både

med de historiske begrundelser, men også med den meget kraftige brug af tal. Som noget af det

første i talen siger han: ”A referendum was held in Crimea on March 16 in full compliance with

demoratic procedures and international norms. More than 82 percent of the electorate took part in

the vote. Over 96 percent of them spoke out in favour of reuniting with Russia. These numbers

speak for themselves” (l. 5)

. Han gør meget tidligt læseren klar over, at annekteringen af Krim

skete efter et fair valg, hvor næsten hele Krims befolkning stemte for at blive en del af Rusland.

Som tidligere beskrevet, var dette valg under stor russisk påvirkning, og der er højst sandsynligt

blevet snydt med valgresultatet. Ved at Putin så tidligt i talen fortæller, at det var et fair valg, gør at

læseren allerede der bliver overbevist om, at Krim selv ville være en del af Rusland.

Der er en klar tendens i talen. Putin bruger i talen sin høje troværdighed, sit etos, til at levere meget

Vestlig-hadske beskeder til folket. Det er særligt til det russiske og ukrainske folk han snakker til

her. Han vil overbevise Ukraine om at Rusland er vejen frem. ”Out western partners, led by the

”Stepan Bandera”, Den store danske, http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Ukraine/Stepan_Bandera,

besøgt 10/12-16

Schoffiel, Matthew, McClatchy DC, http://www.mcclatchydc.com/news/nation-world/world/articlehtml,

besøgt d. 10/12-16

Putin, Vladimir, “Address by President of the Russian Federation”, President of Russia,

http://en.kremlin.ru/events/president/news/20603, besøgt 9/12-16

SRP Engelsk/Historie

United States of America, prefer not to be guided by international law in their practical policies, but

by the rule of the gun. They have come to believe in their exclusivity and exceptionalism, that they

can decide the destinies of the world, that only they can ever be right. They act as they please: here

and there, they use force against sovereign states, building coalitions based on the principle “If you

are not with us, you are against us.”” (l. 222)

. Her får man et klart indtryk af Putins syn på Vesten.

Han mener at Vesten, og særdeles USA, tror at de kan bestemme over verden. Man fornemmer en

hvis frygt hos Putin da han nævner ”colour” revolutions: ”There was a whole series of controlled

”colour” revolutions”(l. 238)

. En af disse revolutionerne han snakker om, er den Orange revoluti-

on, som også tidligere er beskrevet, hvor han mener at oprørerne blev styret af Vesten. Under denne

revolution blev den pro-russiske Janukovitjs valgsejr ugyldiggjort, og i stedet blev den pro-vestlige

Jusjtjenko indsat. Putin er bange for, at Vesten manipulerer politik både i Rusland, og i omkringlig-

gende lande som Ukraine. ”We understand what is happening; we understand that these actions

were aimed against Ukraine and Russia and against Eurasian entegration And all this while Russia

strived to engage in dialogue with our colleagues in the West… But we saw no reciprocal steps” (l.

249)

. Han siger her, at de handlinger, han mener Vesten har foretaget, er blevet rettet direkte mod

Rusland. Rusland har ifølge Putin forsøgt at engagere i en dialog med Vesten, men har ikke oplevet

nogle gensidige tiltag. Han sætter altså igen Vesten i dårligt lys, og fremhæver de gode ting Rusland

har gjort. Der er altså en klar Vestlig-hadsk tendens i talen, hvor han sætter Rusland over Vesten.

Som vestlig læser, tvivler man meget på Putins troværdighed, men som russisk tilhænger vil talen

virke meget overbevisende.

Talen virker som helhed velargumenteret. Putin formår ved brug af appelformer, at overbevise læ-

sere på begge sider af det politiske spektrum. Man får et helt klart billede af, hvad han vil udtrykke

og hans intentioner med talen.

Obamas ”Statement on Ukraine”

Talen blev holdt den 20. marts 2014, fordi Obama vil give en opdatering på situationen i Ukraine.

Det centrale budskab i talen er, at Obama vil have Putin til at standse sin indblanding i Ukrainekon-

flikten, ellers vil der komme yderligere sanktioner mod Rusland. Talen fungerer altså både som en

besked til Putin, til befolkningen og til hele verdenen, fordi Obama fortæller, at det ikke går ube-

mærket hen, og der vil komme konsekvenser for Putins handlinger.

Ibid

SRP Engelsk/Historie

Tidspunktet hvor talen bliver holdt, er to dage efter Putins tale og fire dage efter Ruslands annekte-

ring af Krim. Den pro-russiske præsident Janukovitj er gået af magten i Ukraine, og Euro Maidan

har til dels sejret. Rusland har op mod 40.000 soldater ved Ukraines grænse, og Vesten er bange for

at Rusland vil gå yderligere ind i Ukraine.

Talen fungerer altså som en trussel mod Rusland, og

som en besked til verden, om at USA har styr på situationen.

Som afsender har Barack Obama en særlig stor interesse i emnet, fordi situationen er på renden af

krig. Han ved, at hvis Rusland marcherer ind i Ukraine, så kan Vesten ikke undgå at gøre noget ved

det, dette nævner han bl.a. i dette citat: ”we’ve been working closely with our European partners to

develop more severe actions that could be taken if Russia continues to escalate the situation. ”(l.

22)

. Obamas førsteprioritet er altså at løse situationen på en rent politisk måde, med sanktioner

mod Rusland og russisk personale, men han er klar over at hvis dette ikke lykkes, så må USA i

samarbejde med Europa gøre noget mere drastisk. Man må som læser derfor forvente, at Obamas

retorik, skal overbevise læseren eller få et bestemt budskab frem. Han nævner flere gange at USA

vil pålægge sanktioner mod Rusland, men han uddyber ikke præcist hvad dette betyder, han siger

blot: ”These sanctions would not only have a significant impact on the Russian economy, but could

also be disruptive to the global economy”(l. 27)

. Der er altså ingen tvivl om, at det vil få alvorlige

konsekvenser for Rusland, hvis de går yderligere ind i Ukraine. Med dette alvorlige citat, overbevi-

ser Obama læseren om, at USA har styr på situationen.

Som USA's præsident er det klart at Obama har et højt etos, og dette fremgår også tydeligt af talen

bl.a. med citatet ”These sanctions would not only have a significant impact on the Russian econo-

my, but could also be disruptive to the global economy”(l. 27)

. Obama kan med sin høje trovær-

dighed overbevise læseren, om hvor alvorlige disse sanktioner er, uden at komme ind på hvad de

går ud på. Som læser, er man ikke i tvivl om at hvad Obama siger er sandt. Dette skyldes hans posi-

tion som præsident, hvor man som udgangspunkt, altid vil tro på hvad han siger. Brugen af etos kan

også kritiseres idet, man som læser ikke bliver meget oplyst om emnet. Det forventes bare at man

tror på hvad end Obama siger, og at han derfor ikke skal argumenterer for sine beslutninger. Dette

kan gøre, at det virker som om taleren skjuler noget, der skabes en lille tvivl om talerens etos. Hans

brug af patos og logos afhænger af hvem, der læser talen. Ukraine er på dette tidspunkt et splittet

Kappeleler, Andreas, Ukraines historie, Ellekær, 2016 s. 367

Obama, Barack, “Statement by the President on Ukraine”, The White House, https://www.whitehouse.gov/the-

press-office/2014/03/20/statement-president-ukraine, besøgt 9/12-16

Ibid

SRP Engelsk/Historie

land, der står mellem Vesten og Rusland. Obama gør i sin tale brug af patos og logos, til at overbe-

vise det ukrainske folk om, at USA og EU kun vil dem det bedste. Det gør han bl.a. med citatet:

”One of our top priorities continues to be providing assistance to the government of Ukraine so it

can stabilize its economy and meet the basic needs of the Ukrainian people” (l. 36)

. Han ap-

pellerer her til ukrainerens fornuft, ved at fortælle, at USA vil hjælpe med at stabilisere forholdene i

Ukraine, og han vil sørge for at det ukrainske folk kan få deres basale behov opfyldt. Han appellerer

også til følelserne ved at fortælle dem, at han vil gøre noget, for Ukraine betyder noget for ham.

Udover appelformerne gør Obama også brug af flere retoriske virkemidler og særligt gentagelser at

fremtræden. Han nævner sanktioner, og andre ord med samme betydning, op til flere gange i den

korte tale. Dette overbeviser læseren om at Obama har i sinde at gøre noget ved situationen, og man

er som læser ikke i tvivl om at det vil ske. Han skaber i talen en følelse af fællesskab, det er Vesten

mod Rusland. Dette gør han med ordet vi, og særligt citatet: ”We need action.”(l. 41)

, er med til at

give læseren en fællesskabsfølelse. Hvis læseren er russisk orienteret, vil talen give et indtryk af

udelukkelse, og en følelse af verdenen står sammen mod Rusland.

Tendensen i talen er ikke ligeså tydelig som i Putins tale, men der er en. Obama har selvfølgelig et

bestemt synspunkt, og det kommer også til udtryk i talen. Obama formår at holde sig mere neutral i

sin fremstilling af Rusland, end Putin gjorde om USA. I talen fortæller han om alle de tiltag USA

har taget, og sætter dermed USA i et godt lys. Hans neutrale beskrivelse af Rusland, og den meget

positive fremstilling af USA, gør at han virker overlegen i forhold til Rusland, og det fremmer helt

klar hans intentioner med talen.

Som helhed fremstår talen velargumenteret. Talerens høje etos og kombinationen af fællesskabsfø-

lelse og gentagelser, gør at talen virker meget overbevisende, og budskabet gøres helt klart.

Delkonklusion

Begge taler har klare politiske intentioner. De vil begge have Ukraine på deres side, og forsøger i

talen at overbevise Ukraine. Putins tale giver desuden udtryk af at en ny tid er på vej. Han er træt af

at Rusland står i skyggen, og ønsker en ny position som supermagt. Putin lægger ikke skjul på sine

holdninger i talen, og man får et klart indtryk af hans modstand af Vesten og et uafhængigt Ukraine.

Ved analysen af talen får man et klart indtryk af at Putin mener, at en ny verdensorden er på vej, og

Ruslands stilling i det internationale samfund kommer til at ændre sig. Obamas tale fungerer ikke

Ibid

SRP Engelsk/Historie

som et modsvar til Putin, men mere som en forsikring til verden, om at USA er i fuldstændig kon-

trol af situationen. Det virker ikke som om Obama tager Putin alt for seriøst, og det vigtigste for

ham er bare at folk har tiltro til ham.

Stormagternes positioner og interesse i Ukrainekonflikten

I denne del af opgaven vil jeg med udgangspunkt i international politik diskutere stormagternes

interesse og positioner i Ukrainekonflikten. Først vil jeg give en kort redegørelse af den Kolde Krig,

hvor jeg vil komme ind på hvilken politik, der blev ført herunder. Herefter vil jeg diskutere det nu-

værende politiske forhold mellem Vesten og Rusland i forbindelse med Ukrainekonflikten.

Politiske forhold under Den Kolde Krig

Under den kolde krig var verden delt i bipolaritet, som betyder at to stater er eneherskende super-

magter når det gælder økonomi og militær. Det var USA og USSR, der sad på magten i denne peri-

ode.

De kæmpede internt om en totalitær styre af verdenen, ved at være stærkest stillet militært og

økonomisk. De første år af den kolde krig var præget af USA's atomvåbenmonopol. USA havde en

klar strategisk overlegenhed. Den kolde krig var i høj grad præget af våbenkapløbet, for at få mono-

pol på antallet af atomvåben. Begge supermagter oprustede deres militær i våbenkapløbet, og det

var særligt atomvåben, der afgjorde hvem der havde mest magt. Man kaldte den militære balance

for terrorbalancen, for hvis der udbrød krig ville begge parter opleve total ødelæggelse. Den strate-

gi, der lå til grund for denne terrorbalance, kaldtes MAD (Mutual Assured Destruction), som bety-

der at krigen forbliver kold, fordi begge parter er i stand til at udslette hinanden fuldstændigt. Da

USA i 1970’erne udviklede ABM (Anti Ballistic Missile System), som var et forsvarssystem mod

atomraketter, betød det at freden var ødelagt, da USA kunne angribe USSR uden selv at tage skade.

Supermagterne aftalte derfor i 1974 at de begge kun måtte oprette to ABM systemer, og derfor var

freden genoprettet.

De to supermagter indgik altså i dialog for at bevare freden, men samtidig op-

rustede de, så de var i stand til at føre krig. Der blev altså ført en realistisk udenrigspolitik, som er

en teori inden for international politik, hvor de enkelte stater stræber efter magt, og især militær

magt er vigtigt.

I 1949 blev Atlantpagten, som var en forsvarsalliance mellem USA, Canada og de fleste af de vest-

europæiske lande, oprettet. Under den blev NATO oprettet, som gik over en fælles organisation for

forsvaret af Vesteuropa. Som modsvar organiserede USSR et militært samarbejde i Østeuropa, som

“Magtbalanceordning”, Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Magtbalanceordning besøgt 17/12-2016

Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914, Narayana Press, Gylling 2008,s. 175

SRP Engelsk/Historie

blev kaldt Warszawa-pagten.

NATO fungerer stadig i dag, mens Warszawa-pagten blev opløst i

1991 i forbindelse med opløsningen af Sovjetunionen.

USA’s og Ruslands politiske forhold og intentioner

Siden Sovjetunionens opløsning i 1991, har USA været den suverænt stærkeste stat, vi har altså haft

unipolaritet, med USA som den altdominerende magt både økonomisk og militært. Som skrevet

tidligere, nævner Putin i sin tale hvordan USA har kontrolleret verden, uden at tage hensyn til an-

dre. Han er utilfreds med det unipolerer styre, fordi Rusland ikke har nok magt. Man får i hans tale

udtryk af at han stræber efter noget større, han længes efter tiderne hvor Rusland var et imperium

med Sovjetunionen. Rusland fører stadig en realistisk udenrigspolitik, hvor især geopolitik er vig-

tigt for dem.

USA fører en mere liberalistisk udenrigspolitik, som tager udgangspunkt i at krig kan undgås, hvis

stater er åbne og ærlige i forbindelse med forhandlinger.

Denne liberalistiske internationalisme

betyder, at USA vil gribe ind i andre suveræne stater for at udøve liberale mål. Dette kan være mili-

tært, men også økonomisk hjælp.

Dette gjorde USA f.eks. i forbindelse med konflikten i Ukraine.

Ifølge ”FACT SHEET: U.S. Assistance to Ukraine”, vil USA bidrage med økonomisk støtte til

Ukraine for at støtte med demokratiske reformer, økonomisk udvikling og som til at opretholde

territoriel integritet.

Dette gøres for at fremme liberale værdier i verden og for at fremme demo-

kratiet. I forbindelse med Ukraine var det netop dette, der var tilfældet, og desuden skulle den øko-

nomiske assistance hjælpe Ukraine med at lægge yderligere afstand til Rusland. Man skal heller

ikke udelukke, at hvis Ukraine blev en del af EU, så ville de højst sandsynligt også blive medlem af

NATO, og det ville gøre, at NATO kunne foretage militære aktioner i et land, der grænser op til

Rusland. Det ville selvfølgelig være af stor interesse for USA.

Dette var også en af hovedårsagerne til, at Putin valgte at annektere Krim. Hvis Ukraine blev et

NATO land, så ville NATO få adgang til flådebasen i Sevastopol, og som Putin siger i sin tale, så er

han imod at have en militær alliance i sin baghave.

Putin er generelt imod, at NATO kommer for

tæt på Rusland, og det forklarer hans interesse i Ukraine. Udover det er der den geopolitiske interes-

Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914, Narayana Press, Gylling 2008, s. 159

Ibid

”Liberal internationalisme”, Wikipedia, https://da.wikipedia.org/wiki/Liberal_internationalisme, besøgt 18/12-2016

”FACT SHEET: U.S. Assistance to Ukraine”, The White House, https://www.whitehouse.gov/the-press-

office/2014/06/07/fact-sheet-us-assistance-ukraine, besøgt 18/12-16

Putin, Vladimir, “Address by President of the Russian Federation”, President of Russia,

http://en.kremlin.ru/events/president/news/20603 , Linje 325, besøgt 9/12-16

SRP Engelsk/Historie

se. Rusland, og Putin drømmer om at blive en magtfuld stat igen. Rusland er blevet præget af stor-

magtsambitioner igen, og har øget deres militære budget.

Et eksempel på deres forsøg om at blive

en supermagt igen, er den Eurasiske toldunion, som også er beskrevet i redegørelsen. Her vil Rus-

land meget gerne have Ukraine med, både for at undgå at de tilslutter sig EU og NATO, men også

fordi Ukraine er et stort land med mange ressourcer.

USA og Rusland har altså hver deres idéer om hvad, der skal ske med Ukraine. USA vil udbrede

demokratiet, og via NATO komme tættere på Rusland. Rusland ønsker at holde NATO væk fra

Ukraine og vil gerne samarbejde med Ukraine. Forholdet mellem Rusland og USA er stadig præget

af forholdet fra den Kolde Krig, hvor især Putin har samme synspunkter, som de russiske ledere

havde under den Kolde Krig. Deres interne forhold er altså stadig presset, og konflikten i Ukraine

blev et eksempel på hvordan disse interne stridigheder, kan have alvorlige konsekvenser for parter-

ne imellem.

Konklusion

I opgaven har det vist sig, at Rusland søger en ændring i magtforholdet mellem stormagterne. Rus-

land har forsøgt at påvirke Ukraine i sådan en grad, at de ville gå med i toldunionen. Denne påvirk-

ning førte så til, at den ukrainske regering måtte udsætte underskrivelsen af associeringsaftalen med

EU. Hundredtusindvis Ukrainere gik på gaden for at vise deres utilfredshed med regeringens be-

slutning. I et forsøg på at slå protesterne ned, endte konflikten med at gå fra fredelig demonstration

til blodig revolution. Mens denne konflikt udspillede sig, så Rusland imidlertid sit snit til at annek-

tere Krim, som de retmæssigt følte var en del af Rusland. Det var dog et tydeligt brud på internatio-

nal lov, og USA og EU måtte derfor gøre noget. For at undgå en væbnet konflikt, prøvede USA at

løse konflikten med en liberalistisk tilgang med støtte til den ukrainske regering og sanktioner mod

Rusland, men dette lagde ikke et stort nok pres på Rusland til at de trak sig, fra hvad de retmæssigt

syntes var deres. I analysen af Putins Krim-tale og Obamas tale om USA’s handlinger, kom det in-

terne forhold, og talernes formål tydeligt til udtryk. Putin forsøger med sin realistiske politik at få

Rusland tilbage som en supermagt, mens Obama med sin mere passive, liberalistiske politik forsø-

ger at undgå de konfrontationer, der unægtelig vil ske, når to stormagter med så forskellige syns-

punkter mødes i konflikter, som det var eksemplet i Ukraine.

Støvring, Kasper, ” EU’s afmagt og manglende forståelse. Om Ukraines splittelse og Ruslands geopolitik”, Berlingske,

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/03/02/eus-afmagt-og-manglende-forstaelse-om-ukraines-splittelse-og-

ruslands-geopolitik/ besøgt 18/12-16

SRP Engelsk/Historie

Litteraturliste

Bøger:

Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914. 1. udg. Narayana Press, Gylling, 2008. (Bog)

Kappeler, Andreas: Ukraines Historie. 1. udg. Ellekær, 2016. (Bog)

Rachlin, Samuel: Jeg, Putin. 1. udg. People'sPress, 2014. (Bog)

Hjemmesider:

Address by President of the Russian Federation. Udgivet af President of Russia . Internetadresse:

http://en.kremlin.ru/events/president/news/20603 - Besøgt d. 9.12.2016 (Internet)

Anti-protest laws in Ukraine. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:

https://en.wikipedia.org/wiki/Anti-protest_laws_in_Ukraine - Besøgt d. (Internet)

EU’s afmagt og manglende forståelse. Om Ukraines splittelse og Ruslands geopolitik. Udgivet af

Berlingske. Internetadresse: http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2014/03/02/eus-afmagt-og-

manglende-forstaelse-om-ukraines-splittelse-og-ruslands-geopolitik/ - Besøgt d. (Inter-

net)

FACT SHEET: U.S. Assistance to Ukraine. Udgivet af The White House. Internetadresse:

https://www.whitehouse.gov/the-press-office/2014/06/07/fact-sheet-us-assistance-ukr - Besøgt d.

(Internet)

Hero or villain? WWII partisan Bandera still animates Ukraine-Russia fight. Udgivet af McClatchy

DC. Internetadresse: http://www.mcclatchydc.com/news/nation-world/world/articlehtml -

Besøgt d. (Internet)

Liberal internationalisme. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:

https://da.wikipedia.org/wiki/Liberal_internationalisme - Besøgt d. (Internet)

Magtbalanceordning. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:

https://da.wikipedia.org/wiki/Magtbalanceordning - Besøgt d. (Internet)

Stepan Bandera. Udgivet af Den store danske. Internetadresse:

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Ukraine/Stepan_Bandera - Besøgt d.

(Internet)

Statement by the President on Ukraine. Udgivet af The White House. Internetadresse:

https://www.whitehouse.gov/the-press-office/2014/03/20/statement-president-ukraine - Besøgt d.

9.12.2016 (Internet)

Ukraine crisis: Russia must face costs say Cameron and Obama. Udgivet af BBC News. Internet-

adresse: http://www.bbc.com/news/uk-Besøgt d. (Internet)

SRP Engelsk/Historie

Bilag 1 – Udkast af Putins Krim-tale

Dette er et udkast af Putins Krim-tale. Den fulde tale findes på:

http://en.kremlin.ru/events/president/news/20603

Bilag 2 - Statement by the President on Ukraine

Dette er Barack Obamas tale. Original versionen findes her: https://www.whitehouse.gov/the-

press-office/2014/03/20/statement-president-ukraine