Abstract
This study works with the balance of power and identity in the USA with focus on the black section
of the population. I investigated the subject firstly by explaining the concept of power and the
term discourse, as understood by the philosopher and theorist Michel Foucault. Power is a sweep-
ing and elementary force, which is always in action. An individual cannot possess power nor an
institution since it is found in the action. However, to assert power is to be knowledgeable as
Michel Foucault draws parallels between power and knowledge. The discourse is a practice in
which power can be executed. Furthermore, I explained the term poststructuralistic identity theo-
ry in continuation of the terms power and discourse. The poststructuralistic identity theory de-
scribes identity formation as being determined by the discourse and how certain groups of people
is described in the discourse regarding them. Secondly, I analyzed three hip-hop/rap-songs, which
were good kid, The Blacker the Berry, both by Kendrick Lamar and Changes by 2pac. The purpose
of the analysis was to define two African Americans’ point of view on the tale of power as well as
the linguistic expressions used throughout the three songs. In addition, the analysis was also to
show the two artists’ description of the balance of power. The combined picture of the balance of
power in the songs was that the power was divided unequal between the two groups. Moreover,
the songs also describes a dissociation and hate between the two sections of the population. Last-
ly, I was to discuss if the American society is embossed by an unequal balance of power between
the black and white sections of the population empirically. This part supports the claims made in
the three songs, as there is a significant inequality between the two groups on various parameters.
In conclusion, the balance of power in USA is greatly unequal and the black section of the popula-
tion is not benefitting on opportunities nor rewards as well as the white section of the population.
Indhold
Indledning .......................................................................................................................................................... 1
Magt, identitet og diskurs ................................................................................................................................. 2
Magt og diskurs ............................................................................................................................................. 2
Identitet ......................................................................................................................................................... 3
Delkonklusion ................................................................................................................................................ 4
Fortællingen om magt i hiphop/rap-sangtekster .............................................................................................. 5
Changes ......................................................................................................................................................... 5
The Blacker the Berry ..................................................................................................................................... 8
good kid ....................................................................................................................................................... 11
Delkonklusion .............................................................................................................................................. 14
Magtforholdet i USA ........................................................................................................................................ 15
Delkonklusion .............................................................................................................................................. 21
Konklusion ....................................................................................................................................................... 22
Litteraturliste ................................................................................................................................................... 23
Bøger ........................................................................................................................................................... 23
Artikler på internettet ................................................................................................................................. 23
Uden forfatternavn .................................................................................................................................. 23
Med forfatternavn ................................................................................................................................... 23
Statistikker på internettet ........................................................................................................................... 24
Bilagsmateriale ............................................................................................................................................ 24
Bilagsmateriale ................................................................................................................................................ 25
Bilag 1: 2pac feat. Talent ”Changes” (single) ............................................................................................... 25
Bilag 2: Kendrick Lamar feat. Assassin: ”The Blacker the Berry” (fra albummet “To Pimp A Butterfly”) ... 25
Bilag 3: Kendrick Lamar: ”good kid” (fra albummet ”good kid, m.A.A.d city”) ........................................... 25
Bilag 4 .......................................................................................................................................................... 25
Tabel 1 ..................................................................................................................................................... 25
Figur 1 ...................................................................................................................................................... 25
Bilag 5 .......................................................................................................................................................... 25
Side 1 af 27
Indledning
De seneste år har der været et stort fokus på den sorte befolkningsgruppe i USA. Denne gruppe
har førhen været udsat for mangt og meget i det amerikanske samfund, som fx slaveriet, der satte
dybe spor i opfattelsen af denne gruppe. Men i de senere år er debatten for alvor blusset op, hvil-
ket kan ses i de mange protestgrupper og bevægelser, der er kommet. Protesterne og demonstra-
tionerne udgør blot en brøkdel af beretningerne om et uretfærdigt system i USA, hvor den sorte
befolkningsgruppe diskrimeres og stigmatiseres. Men er det tilfældet? For hvordan er relationen
mellem hvide og sorte egentlig i det amerikanske samfund? Er der er en disproportion mellem
muligheder, magt og andre forhold hos de to grupper?
Jeg vil i denne opgave arbejde imod målet om at determinere, hvordan forholdet mellem sorte og
hvide er i USA. Det gør jeg ved at redegøre, med udgangspunkt i Michel Foucault, for magt, identi-
tet og diskurs. Eftersom disse begreber dækker over et meget abstrakt og omfattende teoretisk
felt hos Foucault, vil jeg indskrænke det til det, der har relation til mit emne. Dette betyder, at jeg
blot vil redegøre for det essentielle i Foucaults magt- og diskursbegreb og ikke arbejde med det i
forlængelse af disciplinering og panoptikon. Derudover begrænser jeg også min redegørelse for
identitetsbegrebet til blot at omhandle den poststrukturalistiske identitetsteori, da rammerne for
denne udspringer af lignende et felt, som det Michel Foucault arbejder med. Herefter analyserer
jeg i forlængelse af begrebet diskurs og den poststrukturalistiske identitetsteori udvalgte hip-
hop/rap-tekster, da disse er en del af diskursen omkring den sorte befolkningsgruppe, hvilket
dermed også gør dem gældende for denne gruppes selvopfattelse og identitet. Slutteligt vil jeg
diskutere, med udgangspunkt i empirisk data, hvordan det, der i sangene optræder som en subjek-
tivt oplevelse af magtforholdet, forholder sig i den virkelige verden. Undervejs igennem hele opga-
ven bruger jeg betegnelser som den sorte befolkningsgruppe og afroamerikanere, derfor vil jeg nu
fastlægge, hvordan disse begreber skal forstås. Disse to betegnelser dækker i opgaven over indivi-
der, der er sorte i hudfarve, men ikke latinamerikanere.
Side 2 af 27
Magt, identitet og diskurs
Magt og diskurs
Først og fremmest er et vigtigt element i Michel Foucaults teori om magt, at denne ikke er tillagt
en bestemt institution eller magtindehaver, men at det er en elementær kraft, som hele tiden er i
spil, hvilket illustrerer hans opgør med den forrige opfattelse af magt. Blandt i andet i forholdet
med andre. I den klassiske forstand er magt noget, der kan besiddes og som kan betvinge andre,
hvor hos Foucault magt snarere hænger sammen med viden, hvilket derfor gør, at magten udøves
og ikke besiddes.
1
Foucault mener ligeledes, at man ikke kan snakke viden eller oplysning uden at
udøve magt. Magten er derfor også altid tilstedeværende, ligesom viden er. Men magten er dog
heller ikke begrænset til det, der udspiller sig i relationen med andre og andet, den er at finde i
selve handlingen. Foucault betegner magt som produktiv og ikke repressiv, da den hele tiden er
foranderlig og relationel i forhold til subjekterne, der udøver magt i form af handling. At magten er
produktiv skyldes igen, at magten også udspiller sig ved udbredelse af viden.
2
Foucault beskriver ligeledes magt i tæt forbindelse med begrebet sandhed, som han definerer næ-
sten synonymt med det, der er meningsfuldt. Her kan de individer, der har magt, påtage sig en
legitim eller illegitim subjektposition, her kan et eksempel være en patient med depression, som
søger behandling hos en læge og en terapeut. Her vil lægen indtage en legitim magtposition og
tale om sin forståelse af, hvad der sandt og relevant for patientens behandling samt hvordan pati-
enten bør behandles ifølge lægens ekspertise. Hos terapeuten vil patienten ligeledes blive mødt af
behandlerens syn på sandheden for, hvordan patienten bør blive behandlet. Ifølge dette eksempel
er sandheden ikke en definitiv og universel sandhed, men blot subjektets eller individets forståelse
af, hvad der er sandt. Dette er forudsat af Foucaults fremhævelse af, at sandheden er fastsat eller
konstitueret i diskursen. Sandheden bliver skabt af, hvordan der tales om et bestemt emne, grup-
pe eller individ. Derfor er sandhed et produkt af diskurs.
3
De legitime positioner er til for at for-
bedre diskursen, der føres. Som sagt tidligere er der legitime og illegitime subjektpositioner, i ek-
semplet fra før kunne illegitim subjektposition være patienten, der i stedet for at være samarbej-
dende er uvillig over for behandlingen, som terapeuten og lægen kan tilbyde, hvilket resulterer i,
1
Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo, 2000, s. 335-337
2
Jerlang, Espen & Posborg, Rikke, 2009, s. 155-165
3
Frello, Birgitta, 2012, s. 28-32
Side 3 af 27
at diskursen bliver meningsløs og afvigende fra det sande. Sandheden kan forstås som en norm
for, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt at gøre eller sige. Denne sandhed bliver fortalt af en
autoritet, med viden, der ikke beordrer, men sætter grænser og normer for individet gennem dis-
kursen, deri opstår der ikke et repressivt element, men et produktivt. Sandheden fastsætter et
slags normsæt, der dannes ud fra den hegemonistiske diskurs.
Identitet
Diskursen bliver hos Foucault beskrevet som noget skabende. I forlængelse heraf ligger den post-
strukturalistiske identitetsteori. Diskursen er netop et af de elementer, som den poststrukturalisti-
ske identitetsteori bygger på. Ved at forstå diskursen som måden på, hvordan der tales om men-
nesker og individer, er den poststrukturalistiske identitetsteori måden, hvorpå individer danner en
identitet og selvopfattelse baseret diskursen. Her er der tale om en identitetsskabelse, der foregår
ud fra en diskursiv præmis. Dette skal forstås således, at det er måden, hvordan vi snakker om
forskellige mennesker, der er med til at danne rammerne for, hvordan disse mennesker opfatter
sig selv.
4
Ligesom Foucault mener, at magten er foranderlig og gennemstrømmende, har identite-
ten i den poststrukturalistiske identitetsteori heller ikke en fast kerne, men er altid foranderlig
som et resultat af måden, vi snakker om individer og grupper på. Derfor har sproget også en nøg-
lebetydning for identitetsdannelsen. Sproget i sig selv indeholder magt, da det er med til placere
vores identitet i forhold til andre. Forholdet til andre er også et kerneelement i den poststruktura-
listiske identitetsteori, da sproget rummer magten til at danne sin egen identitet, men også diffe-
rentiere sig fra eller udelukke andre. Altså er der tale om antagonismer, hvor man identificerer sig
selv i forhold til andre, og dermed danner modsætningspar til det, man ikke er eller de kvaliteter,
man ikke besidder. I det, at man snakker modsætningspar tilegner man sig ligeledes et ”vi” og et
fællesskab, der er forskelligt for antagonisme. Der dannes altså en fællesbetegnelsen og dermed
også en kollektiv identitet. Her er os/dem-diskursen meget relevant, da det giver et udtryk for det,
man har tilfælles med andre og det, der er adskiller to grupper.
4
Antoft, Rasmus, m.fl., 2015, s. 68-69
Side 4 af 27
Delkonklusion
Begreberne magt og diskurs er ifølge Foucault tæt forbundet, da magten hele tiden er i spil, hvilket
kan ses igennem diskursen. Diskursen er en praktik, mener Foucault, hvor magt udøves. Foucault
betegner ligeledes magt som værende knyttet til begrebet viden. Det skyldes, mener han, at man
ikke kan viderebringe, tale om eller oplyse om viden uden at udøve magt, deraf opstår den diskur-
sive praktik. Magten kan derfor heller ikke siges at være repressiv, da den ikke er undertrykkende,
men produktiv, eftersom den udfordrer måden, hvordan vi snakker om emner, fx mennesker eller
institutioner. I diskursen spiller begrebet sandhed også en betydende rolle, hvor sandheden kan
opfattes som værende en slags norm, der er fortalt af dem med viden. Den diskursive praktik har
også en vigtig rolle i den poststrukturalistiske identitetsteori, da identiteter skabes og formes ud
fra, hvordan der tales om mennesker og grupper. Det er igennem diskursen, at individer eller kol-
lektive identiteter danner deres selvopfattelse. Identiteten skabes derfor også af antagonismer, da
man i søgen efter at fastsætte sin egen identitet kan udelukke andre mulige tilhørsforhold eller
identiteter.
Side 5 af 27
Fortællingen om magt i hiphop/rap-sangtekster
Et sted, hvor diskursen påvirkes, er i hiphop/rap-sangtekster. Et kendetegn for denne genre er den
løse og frie form. Derfor kan kunstnerens funktion i nogle tilfælde sættes i bås med andre offentli-
ge kommentatorer, hvad enten det er debattører eller klummeskrivere. Kunstneren gør brug af
den lyriske og rytmiske frihed til at stille samfundsrelevante problemer til debat eller til at udtryk-
ke personlige oplevelser, erfaringer og personlige holdninger i relation til selvsamme problematik-
ker, der hersker i samfundet. Hip hop/rap har derfor altid været en måde at udtrykke sig selv til en
bredere offentlighed, hvilket også har betydet, at genren har været et talerør for samfundskritik
ofte for de ellers uhørte. Derudover er det lyriske jeg i sangene, der er inkluderet i analysen, ho-
vedsageligt det samme som kunstneren, der udgav sangen. Hvis det ikke er tilfældet vil det blive
tydeliggjort i analysen.
Changes
Sangen Changes hører ind under den moralske/politiske gruppe af sangtekster. Allerede i første
vers træder det lyriske jeg frem og det politiske aspekt af sangen ligeså: ”I see no changes wake up
in the morning and I ask myself / Is life worth living should I blast myself? / I’m tired of bein’ poor
and even worse, I’m black / My stomach hurts so I’m looking for a purse to snatch”.
5
Her er det
lyriske jeg fremtrædende, og man sidder med en fornemmelse af, at lyriske jeg kan forstås som, at
2pac prøver at iscenesætte dette lyriske jeg, således at det kan være repræsentativt for en majori-
tet af sorte befolkningsgruppes identitet og fra denne position ytre sig om denne gruppes proble-
mer. Disse linjer giver udtryk for, hvordan mange sorte mænd, der lever i fattigdom ikke ser man-
ge andre veje til at holde hovedet over vandet end at begå kriminalitet, hvilket som i linjen her
kunne være at stjæle, men også at sælge stoffer, hvilket 2pac også bruger som et eksempel sene-
re.
Omkvædet giver indtryk af noget paradoksalt i form af ”That’s just the way it is / Things’ll never be
the same / That’s just the way it is”.
6
Her giver den første linje et indtryk af noget, der forbliver det
samme, hvor den anden linje indikerer det modsatte, at det netop ikke vil forblive det samme,
men at det er noget som er i forandring. Ved at inkludere en tredje linje, hvor han gentager om-
5
”Changes”, 1998, 2pac, 1. vers ll. 2-6, bilag 1
6
”Changes”, 1998, 2pac, omkvæd ll. 24-26, bilag 1
Side 6 af 27
kvædets første ændres betydningen af denne sidste, da det fremgår, at tingene aldrig vil blive de
samme. Derfor er betydningen af den sidste ”That’s just the way it is” anderledes end hos den
første. Betydningen af den sidste linje bliver, at forandringer er uundgåelige og det er et vilkår,
som man må affinde sig med ifølge 2pac. Denne forandring bliver yderligere kommenteret ved, at
2pac indleder hvert vers med: ”I see no changes […]”
7
, hvilket betyder, da synsvinklen ligger hos
det lyriske jeg, som er den generaliserede/repræsentative sorte mand, at for denne mand er der
ikke sket nogen ændringer. Dette understøttes af brugen af nexusset ”I see”, hvilket fører tilbage
til det lyriske jeg og det bliver dermed subjektivt. Den parallelle konstruktion i versene ses også i
slutningen af hvert vers, der slutter med: ”[…] that’s the way it is”.
8
Effekten heraf er, at hvert vers
konstrueres efter cirkelkompositionen. Betydningen af dette er, at på trods af forandringerne, som
2pac prædiker til, sker der intet og det lyriske jeg opfatter disse levevilkår som nogen uden ende.
Ud fra dette udgangspunkt fortæller 2pac om de ændringer, der er nødvendige at lave for den
sorte befolkningsgruppe. Han taler blandt andet til at skabe sammenhold og fællesskab: ”Learn to
see me as a brother instead of 2 distant strangers / And that’s how it’s supposed to be / How can
the Devil take a brother if he’s close to me?”
9
Ved at inddrage djævelen, som i denne kontekst
fungerer som et symbol for det onde, skaber 2pac en modsætning mellem broderskab og djæve-
len for at vise, at ved at holde sammen og passe på hinanden vil færre falde hen til det onde, som
fx stoffer eller en anden form ondskab. Ved at inddrage dette i sin sang, kan 2pac ændre den dis-
kurs, der er skabende for den sorte befolkningsgruppes identitet gennem den diskursive praktik. Et
andet aspekt af dette er, at han ligeledes henvender sig direkte til individer i den sorte befolk-
ningsgruppe, da det er det lyriske du, men ved at bruge ”vi” og ”os” på samme tid skaber han op-
mærksomhed på sit budskab, som er fællesskabet.
Ved at skabe et fjendebillede, der kan være fælles for den sorte befolkningsgruppe, kan man lige-
ledes opnå et fællesskab. Det gøres blandt andet ved at gøre beskrivelserne konkrete og nærvæ-
rende, hvilket ses i de brugte substantiver. Brugen af verber er ligeledes med til at underbygge
dette. I Changes skaber 2pac et sådant billede af systemet eksemplificeret i politimanden: ”Cops
give a damn about a negro / Pull the trigger kill a nigga he’s a hero”.
10
Først og fremmest bliver
7
”Changes”, 1998, 2pac, 1. vers l. 2, bilag 1
8
”Changes”,1998, 2pac, 2. vers l. 64, bilag 1
9
”Changes”,1998, 2pac, 1. vers ll. 21-23, bilag 1
10
”Changes”, 1998, 2pac, 1. vers, ll. 7-8, bilag 1
Side 7 af 27
den sorte befolkningsgruppe undertrykt, som det fremgår af dette citat, da det ingen eller lidt be-
tydning har, hvorvidt en politimand skyder og dræber en sort mand, men at vedkommende bliver
en helt. Det skaber et ironisk og dybt provokerende billede, der vækker sympati hos medhøreren. I
sangens kontekst skyldes denne brug af sproglige virkemidler, at 2pac ønsker at flytte fokusset fra
naboen og over på systemet som dem, der er skyld i de forfærdelige vilkår. Brugen af de racistiske
betegnelser for den sorte mand er med til at styrke det provokerende element. Derudover er ver-
bets form i citatet også aktivt, hvilket vidner om en bevidst handling, hvor aktøren er synlig. Kon-
sekvensen af en sådan handling er næsten modsat, hvilket underbygges efterfølgende. I citatet her
bruger 2pac samtidig en metonymi, hvilket kan ses i, at det som den eneste beskrivelse af politiet,
der fremgår i sangen, dermed bliver en del for en helhed. I forlængelse heraf er der et enderim,
hvilket understreger betydningen af netop dette udsagn. I de følgende linjer påtager 2pacs sig en
rolle, hvor han rapper fra systemets synsvinkel: ”Give the crack to the kids who the hell cares /
One less ugly mouth on the welfare / First ship ’em dope and let ’em deal the brothers / Give ’em
guns step back watch ’em kill each other”.
11
2pac bruger her sproglige virkemidler som epizeuxis i
ordet ”’em”, der gentages samt en parallel sætningskonstruktion, hvilket skaber flow og lethed
over det, han fortæller. Effekten heraf bliver, at det virker let at lade den sorte befolkningsgruppe
dræbe hinanden, hvilket underminerer den sorte befolkningsgruppes betydning. Derudover ska-
ber 2pac en selvopfunden rolle som en slags talsmand for systemet, hvorfra han fortæller, at en
sort mand eller et barn mindre kan lette byrden for det amerikanske velfærdssystem. Ved at gøre
dette bliver billedet af systemet negativt og mere følelseskoldt, delvist pga. letheden i sproget og
delvist pga. den nedsættende synsvinkel, der er på sorte. Derudover indikerer brugen af verber i
dette citat også, at det er noget, som systemet har bestemt eller lader ske, eller det er i hvert fald
billedet, som 2pac prøver at skabe. I henhold til Foucault bruger 2pac sin position som en offentlig
kendt person til at oplyse de uoplyste. Her bliver magten udøvet gennem den diskursive praktik i
og med, at han forsøger at oplyse sine tilhørere om, at fjenden ikke er naboen, men systemet, da
dette har korrumperet dem. Efter at have skabt dette fjendebillede prøver han at mobilisere sine
medhørere til at stå sammen som et fællesskab. Dette underbygges yderligere i andet vers: ”I see
no changes all I see is racist faces / Misplaced hate makes disgrace to races”.
12
Her benytter 2pac
11
”Changes”, 1998, 2pac, 1. vers, ll. 9-13, bilag 1
12
”Changes”, 1998, 2pac, 2. vers ll. 40-41, bilag 1
Side 8 af 27
sig af assonans, der sammen med enderimet giver udsagnet vægt. Denne vægt bruges på at styrke
selve udsagnet, at malplaceret had gør hver race til skamme.
The Blacker the Berry
2pac berører gennem hele sangen Changes racisme, hvor det tydeligst fremkommer i forrige citat.
Her beskrives racisme som et had til andre racer. Hadet til andre racer kan siges at være antagoni-
stisk, som det er set i den poststrukturalistiske identitetsteori. Man kan derfor tale om, at det kan
være nødvendigt for individer eller kollektiver netop at have dette had for at kunne definere sig
selv som individ. Et lignende had udspringer i Kendrick Lamars sang The Blacker the Berry, hvor
han overfører hadet til at være noget definerende for den hvide mands identitet og skaber der-
med en generaliserende fordom. I samme vending berører han også, hvordan den negative side af
diskursen om sorte har været igennem hele sangen: ”My hair is nappy, my dick is big, my nose is
round and wide / You hate me don’t you? / You hate my people, your plan is to terminate my cul-
ture / You’re fuckin’ evil I want you to recognize that I’m a proud monkey / You vandalize my per-
ception but can’t take style from me.”
13
Det første, som springer én i øjnene i dette citat, er de
aggressive og ufiltrerede ord og beskrivelser, heriblandt ord som ”hate”, ”terminate”, ”evil”, ”dick”
og ”fuckin’”. Disse ord er med til at underbygge den aggressive tone i citatet. Derudover beskriver
han først udseendet på en sort mand med et meget obskønt ordvalg og samtidig beskrives nogle
af de mere tydelige forskelle på en sort og en hvid mand i citatet eksemplificeret ved håret, næsen
og penissen. Disse karakteristika kan betegnes som nogen, der ikke bør have betydet noget, hvis
det blot var et homogent samfund, men i et samfund som USA, der emmer af mangfoldighed, bli-
ver karakteristika som disse netop essentielle for den sorte mands identitet. I forlængelse af det
obskøne og provokerende ordvalg bliver beskrivelserne af det lyriske jeg diskriminerende og gene-
raliserende. Kendrick Lamar tillægger ovenikøbet det lyriske du et had og et ønske om at nedbryde
den sorte kultur til individer med et sådant udseende. Det gør han ved at bruge anaforer i de fire
sidste linjer, hvilket er med til at understrege betydningen af disse linjer. At tillægge ”dem” eller
det lyriske du i en os/dem-diskurs negative konnoterede ord er meget gennemgående i sangen,
hvilket giver udtryk for den aggressivitet og modvilje, som sangen emmer af. I slutningen af oven-
stående citat henviser Kendrick Lamar til et racistisk udsagn, der er blevet brugt mod sorte. Dette
tager han til sig og omfavner det, ved at erklære sig selv for en ”proud monkey”. Ved at gøre dette
13
”The Blacker the Berry”, 2015, Kendrick Lamar, 1. vers ll. 25-29, bilag 2
Side 9 af 27
udøver han magt fra sin position som offentlig kendt person og tager et krænkende ord og forbin-
der det med noget hovedsageligt positivt, her stolthed. Denne handling bliver en magthandling, da
han igennem sangen stiller sig op som værende en frontfigur for den sorte befolkningsgruppe eller
afro-amerikanere, som det er beskrevet i sangen. Det bliver blandt andet eksemplificeret i citatet
oven for, når han siger ”my people” og ”my culture”. Som frontfigur og offentlig person er Kend-
rick Lamar placeret således, at han er meget skabende for den diskurs, der er hos afroamerikaner-
ne. Identitetsdannelsen, i forlængelse af den poststrukturalistiske identitetsteori, bliver påvirket
således, at den sorte mand identificerer sig selv som værende forhadt af det lyriske du, som kan
være systemet, som 2pac også henviser til i Changes. Ligheden bliver yderligere understøttet af, at
Kendrick Lamar indleder og slutter hvert vers ens. I ”The Blacker the Berry” bliver hvert vers in-
dledt med linjen: ”I’m the biggest hypocrite of 2015”.
14
De to første vers bliver afsluttet ens: ”You
made me a killer, emancipation of a real nigga”.
15
Heraf kan den samme opfattelse, der var hos
det lyriske jeg i Changes også være til stede i denne sang. Eftersom de to første vers opretholder
en slags cirkelkomposition, hvor opfattelsen hos det lyriske jeg, som nævnt tidligere, kan være, at
forholdene som de er beskrevet, ingen ende har. Cirkelkompositionen bliver dog brudt i sidste
vers, hvor indledningen dog stadig er den samme, men her slutter Kendrick Lamar af med at sige:
”So why did I weep when Travyon Martin was in the street? / When gang banging make me kill a
nigga blacker than me? / Hypocrite!”
16
. Hvor cirkelkompositionen i hvert vers i ”Changes” cirkule-
rede omkring, at det var systemet, der stod til ansvar for undertrykkelsen af den sorte befolk-
ningsgruppe, bliver det i den her sang ændret til noget selvforskyldt, da det lyriske jeg spørger sig
selv om, ved at referere til Travyon Martin, der blev dræbt af George Zimmermann,
17
hvorfor ved-
kommende begræd, at Travyon Martin døde, når det lyriske jeg selv har dræbt en sort mand. For-
ventningen om, at det øvrige samfund eller systemet bør respektere sorte er malplaceret, efter-
som sorte ikke respekterer hinanden som det fremgår af citatet, da det lyriske jeg selv tilstår at
have dræbt en anden sort mand, og at det er netop her, at hykleriet opstår.
Men når nu det lyriske du kan tolkes som systemet, bliver den afsluttende linje i de to første vers,
at han er blevet gjort til en dræber af systemet. I forlængelse heraf har systemet også skabt den
14
”The Blacker the Berry”, 2015, Kendrick Lamar, 1. vers l. 17, bilag 2
15
”The Blacker the Berry”, 2015, Kendrick Lamar, 1. vers l. 34, bilag 2
16
”The Blacker the Berry”, 2015, Kendrick Lamar, 3. vers ll. 99-101, bilag 2
17
”Travyon Martin Shooting Fast Facts”, CNN, 7/2-2016 (link - http://edition.cnn.com/2013/06/05/us/trayvon-martin-
shooting-fast-facts/ besøgt d. 14/12-2016)
Side 10 af 27
afroamerikanske identitet, da afrikanere under imperialismen og kolonitiden blev solgt som slaver
i Amerika. Deres tidligere identitet i Afrika blev afskåret og havde ingen betydning i den nye ver-
den. Da afrikanerne kom til Amerika var diskursen om dem præget af ord som ”slaver” og ”nege-
re”, hvilket blev skabende for deres identitet og selvopfattelse. I Kendrick Lamars sang, The Black-
er the Berry, bliver denne påtvungne identitet også berørt: ”I’m African-American, I’m African / I’m
black as the moon, heritage of a small village / Pardon my residence / Came from the bottom of
mankind”.
18
I citatet her beskriver det lyriske jeg sig selv som afroamerikaner og derefter som afri-
kaner, hvilket vidner om en splittelse hos det lyriske jegs identitet. Skal jeget opfatte sig selv som
afrikansk amerikaner eller afrikaner? Dette bliver yderligere underbygget af antitesen, hvor det
lyriske jeg beskriver sig selv som værende ligeså sort som månen. Citatet understøtter ligeledes
det lyriske jegs opfattelse af, at dennes identitet er skabt af systemet, da han ikke vil betegne sig
selv som kommende fra det laveste punkt i menneskeracen. Det er nærmere noget, der udsprin-
ger af, at afrikanere har været slaver og tjent det hvide menneske og deraf blev opfattet som min-
dreværdig. Når det lyriske jeg siger, at det kommer fra det nederste af menneskeracen betyder
det, at den diskurs, der har været ført omkring sorte er blevet en del af dennes identitet og selvop-
fattelse.
Selvom der er et stort spring mellem udgivelsesdatoerne for Changes og The Blacker the Berry er
det også med til at illustrere, at meget er som det plejer at være. 2pac rapper blandt andet i
Changes, at: ”The penitentiary’s packed and it’s filled with blacks”.
19
17 år efter rapper Kendrick
Lamar en meget lignende strofe: “That’s what you’re telling me, penitentiary would only hire
me”.
20
Derfor fremgår af det af de to rappere, at der stadig er et ujævnt forhold mellem den sorte
og den hvide befolkningsgruppe. Netop dette kan også understøtte opfattelsen, der er hos 2pac,
at der er brug forandring, men på trods heraf forbliver det, det samme, hvilket det tyder på i Kend-
rick Lamars udlægning. Hvor udlægningen hos 2pac blot er en beskrivelse af, hvordan fordelingen
af indsatte er, set fra hans perspektiv, går Kendrick Lamar skridtet yderligere, da han laver en be-
sjæling på fængslet som værende det eneste job, det lyriske jeg kan få som sort mand. Dette er
også en indirekte måde at sætte arbejdsløsheden hos sorte i fokus, da det kan være årsagen til
den store andel af sorte, der er i fængsel, hvilket er et temaerne, som 2pac berører i Changes, hvor
18
”The Blacker the Berry”, 2015, Kendrick Lamar, 1. vers ll. 21-24, bilag 2
19
”Changes”, 1998, 2pac, 2. vers l. 53, bilag 1
20
”The Blacker the Berry”, 2015, Kendrick Lamar, 2. vers l. 49, bilag 2
Side 11 af 27
det lyriske jeg netop begår kriminalitet for at tjene til føden. Men det er først og fremmest en be-
skyldning mod systemet, da fængslet netop ikke er en arbejdsplads, hvilket derfor vidner om et
ujævnt system. Systemet som værende syndebukken bliver underbygget yderligere i andet vers:
”Church me with your fake prophesizing that I’mma be another slave in my head / Institutionalize
manipulation and lies / Reciprocation of freedom only live in your eyes”.
21
Uligheden fremtræder i
de to sidste strofer af citatet, da manipulation og løgne, ifølge Kendrick Lamar, er blevet en del af
den sociale struktur. Den sidste strofe i citatet understøtter magtundertrykkelsen, da det selvmod-
sigende udsagn, at den gensidige frihed kun eksisterer i det lyriske dus øjne, hvilket gør, at frihe-
den netop ikke er gensidig, men blot det lyriske dus opfattelse af friheden som værende gensidig. I
forlængelse af citatets første strofe fremkommer friheden også her meget ensidig, da det lyriske
du fralægger ansvaret for racisme i dag ved at sige, at inderst inde er han stadig en slave. Den ef-
terfølgende strofe tillægges dermed mere vægt i og med, at løgnene og manipulationen bliver
institutionaliseret. I forlængelse af det institutionaliserede, kan man ligeledes danne et semantisk
skema ved ordene ”church” og ”prophesizing”, der refererer til religion og Gud, da profeti religi-
onsteoretisk kan defineres som Guds vilje. Netop referencen til Gud er vigtig, da alle opfattes lige i
Guds øjne uanset race, etnicitet eller social status, hvilket også er en del af den sociale struktur i
USA og dermed også en del af det institutionaliserede. Det vil sige, at Kendrick Lamar opfatter dis-
se udsagn, heriblandt det religiøse aspekt, der fremtræder i første strofe, som værende en del af
en institutionaliseret manipulation, skabt af det lyriske du.
Good kid
Magtkampen mellem politiet og den sorte mand er et gennemgående element i disse to sange,
men effekten af politiets nærvær og betydningen af netop dette bliver berørt af Kendrick Lamar i
en ældre sang fra albummet good kid, m.A.A.d city fra 2012. Sangen er good kid. I denne sang op-
står der et billede af det lyriske jeg, hvilket igen kan siges at være i overensstemmelse med kunst-
neren, da han tager fat i reelle steder og gør ligeledes ingen brug af fiktionskoder, der er påvirket
negativt af omgivelserne omkring sig. Strukturen i versene er bygget op efter, hvilke omgivelser,
der er tale om. I det første vers bliver bandekrigen i hans miljø beskrevet. I andet vers er det poli-
tiets indflydelse i hans miljø og i sidste vers er det fristelserne, der er tilstedeværende i hans liv.
21
“The Blacker the Berry”, 2015, Kendrick Lamar, 2. vers ll. 52-54, bilag 2
Side 12 af 27
I det første vers er bandekrigens indflydelse på det lyriske jeg omdrejningspunktet. Her bliver det
beskrevet, hvordan det lyriske jeg skiller sig ud fra normen i dette samfund, hvor bandemiljøet er
fremtrædende: ”But what am I supposed to do / When the topic is red or blue / And you under-
stand that I ain’t / But know I’m accustomed to”.
22
Her kommer magtudtrykket, som det er forstå-
et hos Foucault, til udtryk. Da magten gennemstrømmer det lyriske jeg i form af en forventning til
selvsamme om at tilslutte sig en bande. Det er en sædvane i dette miljø. Det illustreres ved den
indre konflikt, der opstår mellem det lyriske jeg og den omkringliggende verden, eftersom det ikke
er en del af ham, men det forventes af ham af verdenen omkring ham. Strofen ”When the topic is
red or blue” indikerer også en splittelse, der er opstået hos det lyriske jeg, da farverne blå og rød
ofte associeres med fjender, dermed inddrager strofen her en antitese, men samtidig tilkendegiver
dette et kendskab til banderne i nærmiljøet, da disse farver også refererer til banderne: The
Bloods og The Crips. Det lyriske jegs forhold til disse bandekrige er meget negativt, hvilket under-
streger hans afsky til dette: ”Just a couple that look for trouble / And live in the street with rank”.
23
I første strofe er der en assonans i ordene ”couple” og ”trouble”, der giver udsagnets betydning en
lethed, og det fungerer dermed også som en fortælling om, hvordan det er en sædvane. I næste
strofe i citatet bruger Kendrick Lamar et polysem som er ordet ”rank”. Ordet kan både forstås som
rang i et slags hierarki eller som et adjektiv, der beskriver noget ildelugtende eller sygeligt. Især
det sygelige understøtter det lyriske jegs modvilje til gaderne, da det associeres med noget, som er
farligt for mennesket i og med, at det kan nedbryde mennesket. Den anden betydning, som po-
lysemet opstiller, er, at gaden er gennemsyret af magt. Dette kan forstås således, at der er et hie-
rarki, hvilket bunder i en klassisk strukturalistisk forståelse af magtbegrebet som værende noget,
man besidder og dermed kan udøve på andre.
I andet vers af sangen flyttes fokusset fra at ligge hos banderne i det lyriske jegs nærmiljø til politi-
et, der står som en kontrast til banderne og det kriminelle miljø. I starten søger det lyriske jeg til-
flugt, fra banderne og krigene imellem disse, der var omdrejningspunktet i første vers, hos politiet.
Negativiteten, der er tilknyttet politiet, som sås i Changes og The Blacker the Berry, bliver her
forklaret, hvor det lyriske du er henvendt til politiet: ”In all honesty I got time to be copacetic until
/ You had finally made decision to hold me against my will / It was like a head on collision that
22
”good kid”, 2012, Kendrick Lamar, 1. vers ll. 20-23, bilag 3
23
”good kid”, 2012, Kendrick Lamar, 1. vers ll. 24-25, bilag 3
Side 13 af 27
folded me standing still”.
24
Med et enderim dannes der en sammenhængende fortælling om,
hvordan overraskelsen over blive tilbageholdt af politiet, når man egentlig søger beskyttelse. Over-
førslen af det lyriske du over på politiet gør scenariet intimt og nærværende, hvilket brydes i slut-
ningen af citatet, hvor overraskelsen sammenlignes med at kollidere med et andet objekt: ”Every
time you clock in the morning / I feel you just want to kill / All my innocence while ignoring my
purpose / To persevere as a better person”.
25
Ud fra dette citat kan det siges, at kollisionen her er
henvendt mødet med fordomme og generalisering. Det sproglige i citatet kommer ligeledes også
til udtryk ved brugen af allitteration i sidste strofe af citatet ved ordene ”purpose”, ”persevere” og
”person”. Betydningen af dette ligger ikke så meget i ordene, som det gør i udtalen, da p-lyden kan
sammenlignes med lyden af en, der spytter, hvilket ofte bliver gjort for at vise afsky eller provoke-
re. Derudover benyttes der også en personifikation i citatet, da politiet attribueres med evnen til
at dræbe hans uskyldighed. Her er uskyldigheden et abstrakt, hvilket konkretiseres ved verbet at
dræbe. Generaliseringen kommer især til udtryk, når politimanden ignorerer hans ønske om at
udvikle sig til en bedre person, da man kan forestille sig, at det er en sætning sagt ofte for at undgå
at blive fængslet.
24
”good kid”, 2012, Kendrick Lamar, 2. vers ll. 42-44, bilag 3
25
”good kid”, 2012, Kendrick Lamar, 2. vers ll. 47-50, bilag 3
Side 14 af 27
Delkonklusion
For at konkludere opfattes magtforholdet, forstået i klassisk forstand, som værende uligevægtigt
mellem henholdsvis den sorte og den hvide befolkningsgruppe, ifølge 2pac og Kendrick Lamar.
Magt, som forstået hos Foucault, har også betydning, da disse sangtekster ikke både er kunstner-
nes måde at udtrykke sig om samfundsmæssige problemer, men også et forsøg på at være ska-
bende for identitetsdannelse hos individer i den sorte befolkningsgruppe igennem diskursen og
måden, der bliver talt om denne. Holdningen til systemet er tydelig i 2pacs Changes, hvor syste-
met får givet rollen som den korrumperende. Magten, set fra kunstnernes synspunkt, der omtales
i sangene tilknyttes ofte netop dette system, som ses som den ene udøver af magt, hvilket illustre-
res ved andelen af sorte i fængsel i forhold til andelen af hvide, der er fængslet. Derfor ses syste-
met, af kunstnerne, som en ikkefungerende instans, da det ikke er rigtigt, at der er så stor forskel
på andelen af kriminelle i det grupper, henholdsvis den hvide og den sorte. Mængden af fattige
har også betydning for dette høje tal, for som 2pac sagde, begik han kriminalitet for at brødføde
sig selv, men andelen af den sorte befolkningsgruppe, der lever under fattigdomsgrænsen, er også
et eksempel på misforholdet i magt. Udgangspunktet for disse sange er tydeligvis subjektivt og da
det er lyrik indeholder det også fiktionskoder, hvilket ikke er ensbetydende med, at det rent fak-
tisk forholder sig sådan empirisk. Modsat er både Kendrick Lamar og 2pac afroamerikanere, hvil-
ket giver vægt til deres udsagn, og subjektiviteten styrkes, men hvordan forholder det sig så i den
virkelige verden?
Side 15 af 27
Magtforholdet i USA
Magten kan siges at være i den hvide befolkningsgruppes favør. Det er i hvert fald udsagnet, der
fremtræder i analysen. Systemet er korrupt og manipulerende, således at det gavner systemet
selv. Den sorte befolkningsgruppe står alene i et system, der modarbejder gruppen på hvert ene-
ste punkt, hvilket historien også bevidner. Det var først i 1965, at alle sorte i USA var sikret ret-
tighederne til at stemme. Befolkningsgruppen har været udsat for slaveri, hvor de, i de fleste til-
fælde, tjente den hvide befolkningsgruppe. Der har været en tid, hvor sorte slet ikke talte for en
hel borger, men kun 3/5 dele af en. Som om det ikke var nok, stod der i forfatningen, som er en
essentiel del af den amerikanske kultur og identitet, at alle mennesker var skabt lige. Alle undta-
gen sorte. Selvom historie kan være have betydning for landets udformning, er det ikke det sam-
me som, at det er gældende i dagens samfund. Siden slutningen af 20. århundrede har der været
meget fokus på at udjævne magtforholdet og skabe lige rettigheder og forhold i USA.
Et element, der understøtter denne ulighed i magtforholdet, er især set i mængden af nyheder,
hvor sorte enten er portrætteret negativt eller ligefrem diskriminerende, hvilket er langt højere
end det er for hvide. Dette kommer til udtryk i en artikel fra ”The Guardian”.
26
I forlængelse heraf
beskriver artiklen også et forvrænget og manipuleret billede af, hvad der kan betegnes for succes
for et individ i den sorte befolkningsgruppe. Sorte har få valgmuligheder med hensyn til valg af
karriere, ikke direkte, men mere ved at de eneste succeshistorier for sorte er som rap og hiphop
kunstnere eller basketballspillere. Hvis det er den eneste måde at blive succesfuld for den sorte
befolkningsgruppe, er det en rodfæstet magt i medierne, der bruges til at kue og kontrollere den-
ne gruppe af mennesker. Dette er en magtudøvelse, fordi der i diskursen omkring sorte bliver fast-
lagt begrænsende rammer for, hvilke karrieremuligheder, der er for individet i denne gruppe.
Dermed bliver identitetsdannelse også begrænset, da de karrieremuligheder, som blev ridset op
før, kan betegnes for succeskriterierne og den succes, der er accepteret i samfundet, de befinder
sig i. Måden, der snakkes om sorte på, påvirker denne gruppes identitet, der i forlængelse af den
poststrukturalistiske identitetsteori, hele tiden påvirkes af diskursen herom. Modsat kan man dog
indvende, at disse begrænsninger for succes allerede var en del af den sorte befolkningsgruppes
26
Donaldson, Leigh 12/8-2015: ”When the media misrepresents black men, the effects are felt in the real world”, The
Guardian (link - https://www.theguardian.com/commentisfree/2015/aug/12/media-misrepresents-black-men-effects-
felt-real-world - besøgt d. 17/12-2016)
Side 16 af 27
selvopfattelse, da langt de flest nyhedsbureauer i USA er kommercialiseret. Dette kan betyde, at
nyhederne, der bliver vist eller udgivet er dem, som bureauerne regner med vil sælge flest aviser,
abonnenter og så videre. Dette kommer af, at mange kommercialiserede medier er modtagerori-
enteret. Heraf er der også rettet kritik, hvilket lyder på, at modtagerorienteringen skaber en ens-
retning af nyhederne. Dette kan forklare mængden af artikler, der udgiver lignende historier, ef-
tersom det er det, der sælger.
Det ulige magtforhold kan derudover også siges at bunde i overvægten af hvide indbyggere i USA.
Ud af de i alt ca. 275 mio. indbyggere er 75,1% af disse hvide, hvoraf blot 12,3% er sorte.
27
Da sty-
reformen i USA er demokratisk, vil folkeafstemninger og valg automatisk gavne flertallet, hvilket
dermed kan siges at gavne den hvide befolkningsgruppe. Dette blev blandt andet eksemplificeret
ved valget i november 2016. Her vandt Donald Trump, som bekendt. Men ved de afsluttende må-
linger af afgivne stemmer fremgik det, at blot 8% af den sorte befolkningsgruppe havde stemt på
ham, hvor majoriteten bestående af 88% havde stemt på modkandidaten, Hillary Clinton.
28
Dette
kan være begrænsende for love, der muligvis kunne gavne dem, hvilket er værd at lægge mærke
til, da Donald Trumps udtalelser før og under præsidentkampagnen har vækket meget harme i
denne gruppe. På den ene side er denne ujævne fordeling af borgere et klart element, der bidra-
ger til et ulige magtforhold i USA. Da den sorte befolkningsgruppe i værste fald kan føle, at deres
stemme ikke tæller, hvilket i øvrigt er et reelt problem i USA, hvor den gennemsnitlige stemme-
procent generelt er meget lav i forhold til den gennemsnitlige stemmeprocent i Danmark. Derfor
har den sorte befolkningsgruppe som stemmegruppe ikke meget indflydelse på resultatet af en
afstemning. På den anden side har det dog ikke resulteret i love, der tydeligt favoriserer hvide
frem for sorte. Der er blevet vist hensyn, hvilket også kan ses i de forskellige krav, der stilles til
virksomheder. Heriblandt føderale love, med henblik på magtforholdet, som fx ”the Civil Rights
Act of 1991”. Specielt denne lov forhindrer en udøvelse af magt i form at differentiere på bag-
grund af racisme og anden. En vedtagelse af love er dog heller ikke ensbetydende med, at dette er
gældende i virkeligheden. I 1999 bliver virksomheden Coca Cola sagsøgt på baggrund af diskrimi-
nerende anklager, der er baseret på, at flere afroamerikanere meget sjældent avancerede i denne
virksomhed. Derudover blev Coca Cola også anklaget for at differentiere i den udbetalte løn mel-
27
”Demographic”, Infoplease, http://www.infoplease.com/us/census/data/demographic.html - besøgt 17/12-2016
28
Huang, Jon, m.fl., 8/11-2016: ”Election 2016: Exit Polls”, New York Times (link -
http://www.nytimes.com/interactive/2016/11/08/us/politics/election-exit-polls.html?_r=0 - besøgt 17/12-2016)
Side 17 af 27
lem hvide og sorte ansatte, hvor medianindkomsten hos sorte udgjorde en tredjedel af median-
indkomsten for den hvide ansatte.
29
Dette understøtter på den ene side uligheden i magtforholdet
i USA, da på trods af lovene, bliver der stadig diskrimineret på baggrund af hudfarve eller race.
Men på den anden side kan det indvendes, at denne specifikke retssag fik alvorlige konsekvenser
for Coca-Cola, som det fremgår i artiklen, der måtte af med mere end 156 mio. dollars i forlig til
anklagerne. Dette kan indikere, at der bliver slået hårdt ned på diskrimineringen på baggrund af
etnicitet eller hudfarve.
Andelen af borgere i USA, der er tilhører den sorte befolkningsgruppe, påvirker også antallet af
sorte amerikanere i Kongressen. De bliver valgt direkte af vælgerne til Repræsentanternes Hus.
Antallet af afroamerikanere i Repræsentanternes Hus kan siges at afspejle andelen af befolknin-
gen, der tilhører samme gruppe. Der er 46 repræsentanter fra den sorte befolkningsgruppe ud af i
alt 435. Dette udgør næsten den samme procentdel som befolkningsgruppen udgør i landet. I det
andet kammer i Kongressen er forholdet dog anderledes, idet blot to af senatorerne i Senatet er
afroamerikanske ud af i alt 100 mulige senatorer.
30
Det er fastsat af loven, at der skal være to se-
natorer fra hver delstat. Valget af senatorer har før været styret af delstaternes parlamenter, men
nu er også senatorerne folkevalgt.
31
Kongressen, der er beskrevet som den lovgivende magt i USA
checks-and-balances system, styrer dermed, hvilke love, der bliver vedtaget og hvilke, der ikke gør.
Derfor opstår der et ulige magtforhold i forhold til fordelingen af magt, da indflydelsen på hvilke
love, der implementeres, ikke er repræsentativ for den sorte befolkningsgruppe.
Kriminaliteten i USA skaber ligeledes et billede af et ulige magtforhold. Dette er at finde i antallet
af sorte, der er fængslet i USA. I en statistik, udarbejdet af NAACP (National Association for the
Advancement of Colored People), ses der et tydeligt billede af, at afroamerikanere i højere grad
ender i fængsel end hvide gør. Ud af i alt 2,3 mio. fængslede udgør afroamerikanere ca. 1 mio. af
disse, hvilket er bemærkelsesværdigt med tanke på, at afroamerikanere blot udgør ca. 12% af den
samlede befolkning i USA. Derudover siger statistikken også, at en ud af tre sorte mænd kan for-
29
Winter, Greg, 17/11-2000: ”Coca-Cola settles racial bias case”, New York Times (link -
http://www.nytimes.com/2000/11/17/business/coca-cola-settles-racial-bias-case.html - besøgt d. 17/12-2016)
30
“African Americans in the 114th Congress”, Infoplease, http://www.infoplease.com/us/government/114-congress-
african-americans.html - besøgt d. 17/12-2016
31
Nedergaard, Peter, 2012, s. 26-29
Side 18 af 27
vente at tilbringe tid i fængsel.
32
Her bliver en stor del af den sorte befolkningsgruppe udelukket af
det grundet loven vedrørende fratagelse af stemmeret efter alvorlige forbrydelse.
33
Magten, som
borgerne kan udøve eller den indflydelse, borgerne har på valg og folkeafstemninger, er derfor ulig
i forhold til den hvide befolkningsgruppe, da andelen af denne befolkningsgruppe, der er fængslet,
slet ikke kan nærme sig tallet for den sorte befolkningsgruppe. Det kan dog også skyldes, som 2pac
siger i Changes, at grunden til, at man begår kriminalitet skyldtes fattigdom og mangel på ressour-
cer til at brødføde sig selv. I empirien viser statistikker et lignende billede, da en stor del af den
sorte befolkningsgruppe lever i fattigdom. Her står den sorte befolkningsgruppe svagt ifølge un-
dersøgelser lavet af EPI (Economic Policy Institute). Disse viser, at da arbejdsløsheden var på sit
højeste i årene , var der 15,9% af afroamerikanerne arbejdsløse samtidig levede 27,4%
af afroamerikanske befolkningsgruppe i fattigdom i 2010. Derudover viser undersøgelsen også, at
62,9% af sorte børn hvis familie levede i fattigdom forblev i fattigdom, når de blev voksne. Social
arv er med andre ord stærk i den sorte befolkningsgruppe. Dette tal står i skarp kontrast til den
hvide befolkningsgruppe, hvor samme tal var målt til 32,3%.
34
Til fortolkning af tallene om fattig-
dom i den sorte befolkningsgruppe er en vigtig faktor, hvordan fattigdommen anskues, hvorvidt
denne undersøgelsen er opgjort efter fattigdom som værende absolut eller relativ. Tallene kom-
mer også umiddelbart efter finanskrisen i USA, hvilket betydeligt nok også påvirkede fattigdomsra-
ten i USA. Fattigdom er dog stadig en indikator for hårde levevilkår og dem, der er dårligst stillet i
samfundet. I en anden undersøgelse, også fra EPI, viser, at i samme år var andelen af hvide, der
levede i fattigdom, på 9,9%.
35
Derfor er der ikke en den samme chancelighed hos de to befolk-
ningsgrupper. Dette vidner om et ujævnt magtforhold. I forlængelse heraf viser den første under-
søgelse, at den hvide befolkningsgruppe har større mulighed for at bryde den negative sociale arv i
form af økonomisk kapital. Den sociale mobilitet hos individer i den sorte befolkningsgruppe er
sværere at bryde, da over halvdelen forbliver fattige igennem hele livet. Uligheden fremtræder
særligt tydelig ved medianindkomsten for familier fra hver af disse to befolkningsgrupper.
36
Fami-
32
”Criminal Justice Fact Sheet”, NAACP, http://www.naacp.org/criminal-justice-fact-sheet/ - besøgt d. 18/12-2016
33
”Felony disenfranchisement”, Wikipedia, https://en.wikipedia.org/wiki/Felony_disenfranchisement - besøgt d.
18/12-2016
34
”African Americans”, The State of Working America, http://www.stateofworkingamerica.org/fact-sheets/african-
americans/ - besøgt d. 18/12-2016
35
”Poverty”, The State of Working America, http://stateofworkingamerica.org/fact-sheets/poverty/ - besøgt d. 18/12-
2016
36
“U.S. Resident Median Family Income by Race, (in 2013 Dollars)”, bilag 4, figur 1
Side 19 af 27
liens medianindkomst har været stigende, men der er stadig et klart skel mellem medianfamiliens
indkomst hos den sorte eller hvide befolkningsgruppe, hvilket giver et ulige magtforhold mellem
de to grupper. I en lignende undersøgelse bliver det ulige magtforhold yderligere underbygget.
Denne undersøgelse viser den estimerede medianindkomst for en borger tilhørende enten den
hvide eller sorte befolkningsgruppe. Her var den estimerede medianindkomst for den sorte borger
i USA ca. 36.000 dollars om året i 2015. I modsætning hertil lå medianindkomsten for den hvide
borger på omkring 62.000 dollars om året i 2015.
37
Skellet mellem de to gruppers økonomiske si-
tuation vidner om et misforhold i magten og indflydelsen, som gruppe i det amerikanske samfund.
Et ulige forhold i økonomiske ressourcer påvirker det afroamerikanske individ negativt i forhold til
dennes valgmuligheder og levevis. Man kan dog indvende, at individet i den sorte befolknings-
gruppe alligevel besidder magt, da et systematisk ulige forhold i levekår og livschancer kan, ifølge
ulighedens eskalationsstige, påvirke hele samfundets sammenhængskraft. Dette kan dog allerede
siges at være sket, da kunstnerne Kendrick Lamar og 2pac, der begge er afroamerikanere, henty-
der til en øget distancering og et had mellem de to befolkningsgrupper.
I en meningsmåling udarbejdet af CBS News fremgår, der et billede af, at der er sket en positiv
udvikling i racerelationerne mellem sorte og hvide. I denne meningsmåling mener 61% af adspurg-
te, at der er sket en positiv udvikling i racerelationerne siden 1960’erne. Men i samme ombæring
siger 51% af adspurgte, at den hvide befolkningsgruppe har fortrin med hensyn til at klare sig godt
i samfundet. Modsat mener 62% af de hvide adspurgte, at der ikke er forskel i mulighederne for de
to grupper.
38
Det er vigtigt at medregne, at der følger visse fejlkilder med en meningsmåling, hvil-
ket blandt andet er om, stikprøven er repræsentativ og fra hvilke grupper stikprøvens udspurgte er
fra, da det kan påvirke resultatet af meningsmålingen. På den anden side kan der argumenteres
mod, at der er lige muligheder for begge befolkningsgrupper. Dette kan ses i forskelsbehandlingen
på baggrund af race og etnicitet. Allerede i en tidlig alder oplever sorte børn at blive forskelsbe-
handlet på skoler. Det viser undersøgelser lavet af U.S. Department of Education Office for Civil
Rights. Der fremgår, at 42% af alle børn, der modtager en enkelt midlertidig bortvisning, er sorte,
hvoraf andelen i samme kategori for hvide børn blot udgør 28% af det samlede antal. Op mod
halvdelen af alle børn, der bliver bortvist midlertidig, er sorte, hvor det modsat er 26% af hvide
37
“Households by Total Money Income, Race, and Hispanic Origin of Householder: 1967 to 2015”, bilag 4, tabel 1
38
CBSNEWS, 27/4-2009, ”Poll: Blacks See Improved Race Relations”, CBS (link - http://www.cbsnews.com/news/poll-
blacks-see-improved-race-relations/ - besøgt d. 19/12-2016)
Side 20 af 27
skolebørn.
39
Denne forskelsbehandling indikerer, at sorte kan opleve at blive straffet hårdere, end
deres hvide modpart i undersøgelsen. Set med sociologiske briller kan børnehaveklassen agere
som den sekundære socialisation for et barn, da det er her, at barnet oplever andre normer og
værdier end dem, barnet er vokset op med i den primære. Det kan påpeges at have positiv konse-
kvens, da den sorte befolkningsgruppe, som set tidligere, udgør 1 mio. af 2,3 mio. fængslede i
USA. Dette kan måske påvirke kriminalitetsraten for sorte på længere sigt, hvis denne gruppe op-
lever at blive straffet hårdere end den hvide befolkningsgruppe gør. Det kan dog modsat argumen-
teres for om, det er retfærdigt, da det er en stigmatisering af den sorte befolkningsgruppe, hvilket
også rammer resten af denne gruppe.
39
”Preschoolers receiving suspensions, by race and ethnicity”, bilag 5
Side 21 af 27
Delkonklusion
For at opsummere er der altså klare indikatorer for et ulige magtforhold mellem de to befolk-
ningsgrupper. Dette kan ses i nyhederne, hvor sorte bliver præsenteret overvejende negativt og
stereotypisk. I et demokratisk samfund, som det amerikanske, har den hvide befolkningsgruppe
større magt blandt andet gennem folkeafstemninger og valg, alene begrundet i deres overlegen-
hed i antal. I forlængelse heraf viser antallet af sorte senatorer, at denne befolkningsfordeling kan
have haft indflydelse på antallet af afroamerikanere på en position med politisk magt. Forholdet
mellem andelen af sorte og hvide i fængsel har også haft store konsekvenser for magtforholdet
mellem de to grupper, da andelen af sorte i fængsel langt overstiger andelen af hvide i forhold til
hver gruppes respektive befolkningsandel. Dette kan også siges at have en direkte indflydelse på
den sorte befolkningsgruppes indflydelse på valg og folkeafstemninger, da ved en hårdere kriminel
handling får individet frataget retten til at stemme. En bekræftelse af et ulige magtforhold optræ-
der også ved det økonomiske skel og andelen af den sorte befolkningsgruppe, som lever i fattig-
dom, da magtforholdet også her er skævt. Slutteligt viser undersøgelser og statistikker, at den sor-
te befolkningsgruppe bliver straffet hårdere end den hvide gør, hvilket understreger det ulige
magtforhold.
Side 22 af 27
Konklusion
Magt, som forstået hos Foucault, gennemstrømmer alt. Den udspiller sig blandt andet i relationen
til andre. Magten defineres som den viden eller mangel på viden, der determinerer vores indfly-
delse på diskursen. I diskursen bliver der ligeledes fastsat nogle sandheder, der skal forstås som
noget, der kan betegnes som normer skabt af den hegemonistiske diskurs. Det er her den post-
strukturalistiske identitetsteori tager sit udspring, da diskursen er med til at forme identiteten.
Identitetsdannelse opfattes i den poststrukturalistiske identitetsteori som en kollektiv og forander-
lig. Derudover skabes den også ud fra modsætninger til andre identiteter eller grupper.
Lyrik er generelt en måde, hvorpå en kunstner kan henvende sig til en bredere offentlighed. Derfor
er lyrik også med til at påvirke diskursen. I hiphop/rap-teksterne, der analyseres, var der en klar
subjektivitet, men dermed også et klart syn på fordelingen af magt. Magten var ulige fordelt, når
det kom til den systematiske nedgørelse af den sorte befolkningsgruppe, ifølge de to kunstnere,
Kendrick Lamar og 2pac. Den sorte befolkningsgruppe var fattige, ofre for politiets hensynsløshed
og blevet korrumperet af det nedtrykkende system, der ifølge kunstnerne, skabte intern splid i
befolkningsgruppen. Derudover fik den hvide befolkningsgruppe tillagt et had til den sorte befolk-
ningsgruppe og sangene udtrykker en klar distancering mellem de to befolkningsgrupper.
Slutteligt blev påstandene, der fremgik af analyserne, sat op imod empirien. Her blev et lignende
billede dannet, da den sorte befolkningsgruppe stod svagere end den hvide på samtlige af para-
metrene, der blandt andet inkluderede politisk indflydelse, hårdhed af straffe, andel af fattige og
indkomst.
Vi kan derfor på baggrund af de væsentlige pointer ovenfor konkludere, at der er en markant ulig-
hed i magtforholdet mellem den sorte og hvide befolkningsgruppe. Denne ulighed afspejler sig
hovedsageligt i mulighederne for gruppens individer har for at avancere i samfundet. Denne for-
skel i magt kan derfor siges at være en af grundene til de aggressive protester, der er kommet i
kølvandet på nyere politiskyderier, der har fået bægeret til at flyde over for den sorte befolknings-
gruppe.
Side 23 af 27
Litteraturliste
Bøger
Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo: Klassisk og moderne samfundsteori, København,
Hans Reitzel Forlag, 2000.
Antoft, Rasmus m.fl.: SociologiNU, Aarhus, Systime, 2015.
Frello, Birgitta: Kollektiv identitet - kritiske perspektiver, Frederiksberg, Samfundslitteratur,
2012.
Jerlang, Espen & Posborg, Rikke: Sociologiske tænkere - et tekstudvalg, København, Hans
Reitzel Forlag, 2009.
Nedergaard, Peter: USA - en grundbog i politik og økonomi, Aarhus, Systime, 2012.
Winther Jørgensen, Marianne & Phillips, Louise: Diskursanalyse som teori og metode, Ros-
kilde, Roskilde Universitetsforlag, 1999.
Artikler på internettet
Uden forfatternavn
”Felony disenfranchisement”, Wikipedia,
https://en.wikipedia.org/wiki/Felony_disenfranchisement (18/12-2016)
Med forfatternavn
CBSNEWS: ”Poll: Blacks See Improved Race Relations”, CBS,
http://www.cbsnews.com/news/poll-blacks-see-improved-race-relations/ (19/12-2016)
Donaldson, Leigh: “When the media misrepresents black men, the effects are felt in the re-
al world”, The Guardian,
https://www.theguardian.com/commentisfree/2015/aug/12/media-misrepresents-black-
men-effects-felt-real-world (17/12-2016)
Huang, Jon, m.fl.: “Election 2016: Exit Polls”, New York Times,
http://www.nytimes.com/interactive/2016/11/08/us/politics/election-exit-polls.html?_r=0
(17/12-2016)
Winter, Greg: “Coca-Cola settles racial bias case”, New York Times,
http://www.nytimes.com/2000/11/17/business/coca-cola-settles-racial-bias-case.html
(17/12-2016)
Side 24 af 27
Statistikker på internettet
Infoplease: “African Americans in the 114
th
Congress”
http://www.infoplease.com/us/government/114-congress-african-americans.html (17/12-
2016)
Infoplease: “Demographic” http://www.infoplease.com/us/census/data/demographic.html
(17/12-2016)
NAACP: “Criminal Justice Fact Sheet” http://www.naacp.org/criminal-justice-fact-sheet/
(17/12-2016)
The State of Working America: “African Americans”
http://www.stateofworkingamerica.org/fact-sheets/african-americans/ (18/12-2016)
The State of Working America: “Poverty” http://stateofworkingamerica.org/fact-
sheets/poverty/ (18/12-2016)
Bilagsmateriale
Bilag 1: 2pac (1998): “Changes”, Interscope Records
Bilag 2: Kendrick Lamar (2015): “The Blacker the Berry”, in: “To Pimp a Butterfly”, After-
math Entertainment, Interscope Records & Top Dawg Entertainment
Bilag 3: Kendrick Lamar (2012): “good kid”, in: “good kid, m.A.A.d city”, Aftermath Enter-
tainment, Interscope Records & Top Dawg Entertainment
Bilag 4:
o Tabel 1: U.S. Census Bureau: “Households by Total Money Income, Race, and His-
panic Origin of Householder: 1967 to 2015”
o Figur 1: Scoggins, Justin & Pastor, Manuel: “U.S. Resident Median Family Income by
Race, (in 2013 Dollars)”
Bilag 5: U.S. Department of Education Office for Civil Rights: “Preschoolers receiving sus-
pensions, by race and ethnicity”
Side 25 af 27
Bilagsmateriale
Bilag 1: 2pac feat. Talent ”Changes” (single)
Bilag 2: Kendrick Lamar feat. Assassin: ”The Blacker the Berry” (fra albummet “To Pimp A
Butterfly”)
Bilag 3: Kendrick Lamar: ”good kid” (fra albummet ”good kid, m.A.A.d city”)
Bilag 4
Tabel 1
Denne tabel viser fordelingen af indkomst opgjort efter race. Den er udarbejdet af U.S. Census Bureau. Tabellen er et udklip af en større tabel fundet
på: https://www.census.gov/library/publications/2016/demo/p60-256.html
Figur 1
Figur 1: Denne figur viser, udviklingen af median familiens indkomst fra Figuren er taget fra følgende artikel fra Washington Post:
https://www.washingtonpost.com/news/wonk/wp/2014/10/28/what-the-u-s-economy-would-look-like-if-racial-inequality-didnt-
exist/?utm_term=.150a46ade218
Bilag 5
Denne figur viser andelen af børn i børnehaveklasse der bliver midlertidigt bortvist opgjort efter race og etnicitet. Denne figur er taget fra:
http://www.huffingtonpost.com/2014/07/02/civil-rights-act-anniversary-racism-charts_n_5521104.html