SRP om Terrorens Retorik | Engelsk A og Religion B

RP [navn fjernet]

SRP

Terrorens retorik

Engelsk A - Religion B

Indholdsfortegnelse

Abstract ........................................................................................................................................................... 3

Indledning ....................................................................................................................................................... 4

Redegørelse .................................................................................................................................................... 4

Sunni og shia muslimer ............................................................................................................................ 4

Fundamentalisme ...................................................................................................................................... 5

Fundamentalisme i Islamisk Stat ........................................................................................................... 5

Kalifat ........................................................................................................................................................... 6

Jihad ............................................................................................................................................................. 8

Islamisk stats jihad .................................................................................................................................... 9

Delkonklusion .............................................................................................................................................. 10

Analyse ........................................................................................................................................................... 10

Visuelt ........................................................................................................................................................ 11

Sympati ...................................................................................................................................................... 12

Appelformer ............................................................................................................................................. 13

Antitese ...................................................................................................................................................... 14

Ontologisering .......................................................................................................................................... 15

Sproget ....................................................................................................................................................... 15

Argumentation ......................................................................................................................................... 16

Fortolkning ................................................................................................................................................... 16

Mere generel karakteristik af deres propagandaapparat ............................................................... 18

Delkonklusion .............................................................................................................................................. 18

Diskussion ..................................................................................................................................................... 19

Traditionsstyret samfund vs. informationssamfund ....................................................................... 19

Adskillelse af stat og religion ................................................................................................................ 20

Individualistisk livform over for en kollektivistisk livsform ......................................................... 22

Rejsen fra et individualistisk til et kollektivistisk samfund ........................................................... 22

Delkonklusion .............................................................................................................................................. 23

Konklusion .................................................................................................................................................... 24

Litteraturliste ............................................................................................................................................... 25

Bøger .......................................................................................................................................................... 25

Links ........................................................................................................................................................... 25

Abstract

This paper investigates the rhetoric of the terrorist organization Islamic State. Initially, the

study investigates the fundamentalist Sunni Muslim movement, called Islamic State. Through

a rhetorical analysis and an interpretation of the propaganda video, “No Respite” the study

finds clues as to whom Islamic State is, what they want and how they portray this. Finally, the

paper will discuss the contrasts between the Western world’s view on individuals and the

Islamic State’s view on individuals. The paper concludes that Islamic State shows fundamen-

talist traits, such as their wish for a theocratic society and their distancing of modern society,

despite their usage of modern technology, like the internet. This usage of modern technology

is shown in the propaganda video “No Respite”. The video shows that their religious belief is

Sunni Muslim, because they want a caliph that does not descend from Muhammad to be the

leader of the Islamic Caliphate in Syria and Iraq. The video also shows that Islamic State wants

English-speaking people to carry out jihad. It is interpreted that the aim of Islamic State’s vid-

eo is to recruit people into the reestablishment of the caliphate and to mock the Western

world’s values. These values, such as freedom of religion, contradict the views of Islamic State.

In Islamic State, the individuals are interdependent, meaning they rely on each other as a unit.

On one hand, their form of society attracts individuals, who lack a sense of identity, because

Islamic State offers a group identity and a purpose, but on the other hand their society limits

the freedom of individuals. Islamic State is a fundamentalist movement that recruits individu-

als through their usage of modern technology and by using the Western society as an antithe-

sis.

Indledning

I det moderne samfund, som vi kender, har kirken ikke længere monopol på fortolkningen af

verden og livet. Det kan føles normalt for os i Vesten, men sådan ser det ikke ud i resten af

verden. Europa er et sekulariseret samfund i en ellers yderst religiøs verden.

Du og jeg har

ret til at tro på, hvad vi vil, men sådan ser det ikke ud alle steder i verden. Et af de mest aktuel-

le emner i medier og samtale i dag er bevægelsen Islamisk Stat. De fleste har på en eller anden

måde stiftet bekendtskab med Islamisk Stat på et tidspunkt i medierne, men hvad ønsker Is-

lamisk Stat, og hvor kommer deres ønsker fra? Hvorfor er der så mange, der kæmper for Isla-

misk Stat, og hvor fjernt ligger deres samfundsopfattelse fra Vesten? Jeg synes, det er et yderst

interessant og meget aktuelt emne, som denne opgave vil undersøge. I det følgende vil før-

nævnte overvejelser undersøges ved hjælp af en grundig redegørelse af den sunnimuslimske

og fundamentalistiske bevægelse Islamisk Stats ønske om et kalifat og deres brug af begrebet

jihad. Til forståelsen for den høje rekruttering på omkring 30.000 udlændinge

laves en reto-

risk analyse og fortolkning af propagandavideoen ”No Respite” fra Islamisk Stats mediecenter

Alhayat fra 2015. Slutteligt diskuteres de forskellige værdier, der fremstilles i propagandavi-

deo igennem en overvejelse over forskellene imellem et kollektivistisk- og individualistisk

samfund, og disses individopfattelser.

Redegørelse

Sunni og shia muslimer

Profeten Muhammed var Allahs sendebud. Muhammed var den sidste af en lang række profe-

ter og anses derfor for profeternes segl.

Efter Muhammeds død opstod en politisk og blodig

strid om, hvem der skulle lede det islamiske samfund. En gruppe mente, at Muhammed ikke

direkte havde udpeget sin efterfølger, og derfor skulle der vælges en kalif; en stedfortræder,

som skal lede samfundet efter Muhammeds død.

Denne gruppe kom til at hedde sunni-

muslimer. En anden gruppe, som blev kaldt shia-muslimer, mente, at Muhammed havde peget

Aarslev, Jacob Christian: ”Konflikter førte til nyt syn på sekularisering”, http://www.religion.dk/viden/konflikter-

f%C3%B8rte-til-nyt-syn-p%C3%A5-sekularisering?_ga=667041, besøgt d. 13/12-16

Norton-Taylor, Richard: “Up to 30,000 foreign fighters have gone to Syria and Iraq since 2011 – report”

https://www.theguardian.com/world/2015/nov/17/30000-foreign-fighters-syria--iraq-2014-terrorism-report besøgt

d. 12/12-16

Den store danske: ”Profeternes segl”,

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Islam/Profeternes_Segl besøgt d. 19/12-16

Østergaard, Kate: ”Danske Verdensreligioner Islam”, 1. udgave, 2007, Gyldendal, s.23

på sin egen fætter, Ali, som sin efterfølger. Imamer er indenfor shia-muslimerne en særlig

fuldkommen leder, der skal være efterkommer af Ali og Fatima.

Fundamentalisme

I dagligt sprog bruges fundamentalisme på to måder: enten om en religion som er primitiv,

gammeldags og et fortidslevn eller om en voldelig og fanatisk religion. Til dagligt bruges ordet

fundamentalisme meget følelsesladet, men hvis det skal kunne anvendes religionsfagligt, så

skal det have en følelsesmæssig neutral betydning. Nogle religionsforskere mener ikke, at be-

grebet kan benyttes fagligt, fordi det er så følelsesladet i hverdagssproget, men andre faglige

begreber såsom liberalisme har også en løsere og mere subjektiv betydning i hverdagssprog,

men anvendes stadig i fagligt mere afgrænset form. Derfor kan man godt argumentere for, at

fundamentalisme er et begreb, der ikke blot er kommet for at blive i hverdagssproget, men

også som et religionsfagligt mere afgrænset begreb.

Det amerikanske forskningsprojekt, The Fundamentalism Project, har fundet en række fælles-

træk for fundamentalistiske bevægelser. Begrebet fundamentalisme knyttes til de antisekulæ-

re og antipluralistiske bevægelser, der fører en aktiv kamp mod det moderne sekulariserede

samfund. Bevægelser som ønsker en teokratisk samfundsform, hvor religion igen er funda-

ment og centrum.

Et andet vigtigt element er det religiøst betingede kampmotiv.

Fundamen-

talistiske bevægelser kæmper mod to fronter: Den første er det ikke-religiøse og moderne

samfund, hvis værdier er forfejlede og udtryk for gudløshed. Den anden front er de moderate

eller liberale trosfæller, som fundamentalister opfatter som frafaldne, da tror på en udvandet

version af troen.

Fundamentalisme i Islamisk Stat

Islamisk Stats mål er at skabe et teokratisk samfund, hvor den oprindelige form for islam er

grundlaget. Et andet vigtigt element er selvforståelsen i fundamentalistiske grupper: Man hø-

Østergaard, Kate: ”Danske Verdensreligioner Islam”, 1. udgave, 2007, Gyldendal, s. 32-33

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for Gud”, 2008, 1.udgave,

SYSTIME, s. 7

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for Gud”, 2008, 1.udgave,

SYSTIME, s. 7

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for Gud”, 2008, 1.udgave,

SYSTIME, s. 7

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for Gud”, 2008, 1.udgave,

SYSTIME, s. 7-8

rer til de særligt udvalgte; til dem, der er villige til at sætte alt ind på at kæmpe for Guds sag.

Dette ses blandt andet i Islamisk Stats propaganda, fordi de fremhæver sig selv som dem, der

har sandheden, som jeg vil komme ind på senere i opgaven. De har et religiøst betinget

kampmotiv, hvor selv voldelige eller terroristiske midler tages i brug for at fremme en højere

sag.

Et andet fællestræk for fundamentalistiske bevægelser, som ses i Islamisk Stat, er læs-

ningen af de hellige skrifter. De læses maksimalistisk; hvert et ord er sandt og skal læses bog-

staveligt, da det er Guds ord og derved ufejlbarlige tekster. Dette ses blandt andet ved at mo-

derne historisk kildekritik ikke har samme udbredelse inden for islam som inden for kristen-

dommen. Islamisk Stats fremhævelse af at de repræsenterer den oprindelige og rene form af

islam, er også et typisk træk for fundamentalistiske bevægelser.

Islamisk stat har desuden

proklameret, at organisationens trosretning er salafisme, som er en streng overholdelse af

Islams dogmer. Denne retning opstod efter den europæiske indflydelse på religionen i 1900-

tallet, og er derfor et modsvar på nyfortolkning af koranen.

Dualistiske

forestillinger har

altid været gældende inden for f.eks. islam, men forskellen i de fundamentalistiske bevægelser

er, at deres version af dualismen bærer præg af kampen mod det vestlige samfund.

Typisk for fundamentalistiske bevægelser er, at selvom Islamisk Stat tager stor afstand fra

den moderne verden og sørger for at stå i den skarpeste kontrast til denne, så anvender de

stadig f.eks. moderne kommunikationsformer og informationsteknologi. Dette punkt vil jeg

undersøge nærmere i min analyse af deres propagandavideoer.

Kalifat

Ideen om et kalifat stammer helt tilbage fra Muhammeds tid. Grundtanken er et samlet mus-

limsk fællesskab med ledelse af en kalif.

Alle muslimer er bundet sammen i det muslimske

fællesskab, ummah

. Fælles for alle muslimer er deres loyalitet over for Allah og hans sende-

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for Gud”, 2008, 1.udgave,

SYSTIME, s. 8

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for Gud”, 2008, 1.udgave,

SYSTIME, s. 8

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for Gud”, 2008, 1.udgave,

SYSTIME, s. 9

Østergaard, Kate: ”Danske Verdensreligioner Islam”, 1. udgave, 2007, Gyldendal, s. 13

Antagelse af to uforenelige principper f.eks. godt-ondt og kærlighed-had.

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for Gud”, 2008, 1.udgave,

SYSTIME, s. 10

Religion.dk: ”Hvad er kalifatet”, http://www.religion.dk/viden/hvad-er-kalifatet, besøgt d. 7/12-16

Ummah= verdensomspændende muslimsk samfund

bud, Muhammed. Derfor går religion og politik hånd i hånd i kalifatet. Islamisk stat er sunni-

muslimsk. Det kommer til udtryk i deres ønske om et kalifat, da lederen af kalifatet skal være

en kalif, der ikke nedstammer fra Muhammad. Hans job er blot at opretholde de guddommeli-

ge love.

Den strenge Sharia-lov, som er et regelsæt specialister udleder af Koranen,

skal

derfor indføres i hele kalifatet.

I Sekulow’s bog: ”Rise of ISIS - a threat we can’t ignore” beskriver han, hvordan islam traditio-

nelt har opdelt verden i to dele: ”The house of Islam”(dar-al-Islam) og ”The house of war”(dar-

al-harb). The house of Islam er de muslimske nationer, hvor Sharia-loven praktiseres og er

den højeste lovgivning. Modsat er the house of war de ikke-muslimske nationer, hvor Sharia-

loven ikke praktiseres. Ifølge denne overbevisning vil der altid være konstant konflikt mellem

disse to indtil den dag, hvor alle lande er en del af Islams hus:

”The conflict will not end until

all land is conquered for Allah, thereby establishing a single, global, Islamic State, also known

as Caliphate. ”

Efter første verdenskrig havde sejrherrerne opdelt Mellemøsten med lineal og blyant i for-

skellige lande.

Projektet blev kaldt Sykes-Picot, og disse grænser anerkendes ikke af den

sunnimuslimske gruppe Islamisk Stat. Derfor udråbte Islamisk Stat et selvudnævnt kalifat i

2014. Det var bevægelsens leder, den selvudnævnte kalif, Abu Bakr al-Baghdadi, der d. 24.

juni 2014 sagde: ”Denne hellige landoffensiv stopper ikke, før vi slår det sidste søm i Sykes-

Picot-konspirationens kiste."

Dette er et udtryk for den førnævnte idé om, at der ikke skal

være forskellige nationer, men et globalt islamisk fællesskab, dvs. de vil tilbage til det oprinde-

lige ummah.

Islamisk Stat fik hurtigt erobret strategisk vigtige byer, såsom Mosul og andre

byer i Nord- og Vestirak.

Derved så Islamisk stats kalifat i november 2016 således ud:Figur 1:

“Islamic State and the crisis in Iraq and Syria in maps” fra http://www.bbc.com/news/world-middle-east-

Sekulow, Jay: ”The Rise of ISIS a threat we can’t ignore” E-bog, 2014, Howard Books, kapitel 2, s. 43-44

Gads religionsleksikon: “sharia”, http://www.religion.dk/leksikon/sharia, besøgt d. 19/12-16

Sekulow, Jay: ”The Rise of ISIS a threat we can’t ignore” E-bog, 2014, Howard Books, kapitel 2, s. 43-44

Sekulow, Jay: ”The Rise of ISIS a threat we can’t ignore” E-bog, 2014, Howard Books, kapitel 2, s. 44

Rojan, Hetav: ”Undfangelsen af et kalifat”, 9. oktober 2014, Ræson, Sektion 1, s. 20

Ummah = verdensomspændende muslimsk samfund

Religion.dk: ”Hvad er kalifatet”, http://www.religion.dk/viden/hvad-er-kalifatet, besøgt d. 7/12-16

BBC: "Islamic State and the crisis in Iraq and Syria in maps", http://www.bbc.com/news/world-middle-east-

besøgt d. 7/12-16

Den stærke offensiv, som Koalitionen imod Islamisk Stat lige nu fører

, kan dog medfører, at

dette kort ikke er helt opdateret, da det er omkring to måneder gammelt.

Islamisk stat har indført sharia-lovgivningen i de erobrede områder, hvilket betyder, at kvin-

der ikke må færdes alene uden en slægtning, og derudover skal være fuldt påklædte. Overhol-

des lovgivningen ikke straffes det med før moderne strafformer såsom halshugning og ste-

ning.

Islamisk Stat insisterer på, at der kun er en måde at være muslim på, og det er deres.

Der er

altså tale om et ønske om et teokratisk samfund, hvor religion og politik ikke er adskilt, da

Allahs love er helligst, og ingen folkevalgt leder nogensinde kan hæves over disse, dette ville

nemlig være shirk

, som er en synd.

Jihad

Inden for Islam taler man om de 5 søjler, der skal lede muslimerne igennem dagligdagen og

livet generelt.

Disse fem søjler er enhver troende muslim forpligtet til at udføre for at sikre

sig en plads i paradis.

De fem søjler findes i Gabriels hadith, hvor Muhammed forklarer om

kernen i islam. De fem søjler er: trosbekendelsen(shahada), bønnen(salat), faste(sawm), al-

misse(zakat) og valfart(hadj). Men flere argumenterer for, at der er en sjette søjle: jihad.

Jihad bliver i dagligt tale oftest oversat til hellig krig, men mange muslimer mener, at ordet

nærmere skal oversættes med: anstrengelse.

Dette hænger sammen med, at flere muslimske

filosoffer opererer med to former for jihad: store jihad og lille jihad.

Den store jihad er kam-

pen eller anstrengelsen mod ens egne lidenskaber. Den lille jihad er den, der oftest omtales i

medierne som jihad. Den lille jihad er anstrengelsen for at få indført muslimsk lovgivning og

kampen for at forsvare religionen. Krigen er kun retfærdig, når det er en krig, der skal forsva-

re islam. Dette læses ud fra koranen: ” "Og kæmp for Allahs sag mod dem, som bekæmper jer,

Ritzau: ” Danmark giver 50 millioner kroner til hjælp i Mosul” http://www.mx.dk/ritzau/nyheder/story/

besøgt d. 12/12-16

Napoleoni, Lorette: ”Islamisk Stat”, Tiderne Skifter, 2015, s. 73

Rubin, Marcus: ” Fem ting du skal vide om Islamisk Stat”,

http://politiken.dk/udland/fokus_int/fokus_IS/article5599366.ece, besøgt d. 8/12-16

Shirk = flergudedyrkeri eller at sætte noget lige så højt som Allah

Ahle, Allan og Andersen, Lene Nibuhr: ”Horisont”, 1. udgave, 2013, Gyldendal, s. 161-169

Find fodnote

Religion.dk: “militant islam”, https://www.religion.dk/islam/militant-islam , besøgt d. 7/12-16

Østergaard, Kate: ”Danske Verdensreligioner Islam”, 1. udgave, 2007, Gyldendal, s. 34

Islaminfo.dk: ”Store og lille jihad”, http://www.islaminfo.dk/artikler.asp?PgID=125, besøgt d. 7/12-16

men vær ikke angribere, thi Allah elsker ikke angriberne." (2:190) Den lille jihad udtrykker

derfor den kollektive pligt til at forsvare islam.

Islamisk stats jihad

Lige netop førnævnte citat fra sura 2, vers 190 kan tolkes forskelligt; for hvornår er det et for-

svar for islam, og hvornår er det ikke? Som Chris Henrichsen siger:

Enhver begrænsning af islams muligheder for ekspansion, magt, udbredelse eller

uindskrænket bestemmelsesret tolkes ofte som angreb og krig mod islam, hvilket

legitimerer jihad.

Islamisk stat anser USA og Vesten for at være angribere af islam, og derved kan den hellige

krig imod den vestlige verden, ifølge dem, legitimeres.

Islamisk stat er også af den opfattelse, at rettroende muslimer har en pligt til at udføre jihad,

og det ses igennem adskillelige propagandavideoer, hvor de beder deres medmuslimer om at

komme ned og kæmpe for etableringen af kalifatet.

Der findes flere koranvers der, hvis de tages ud af konteksten kan legitimere Islamisk Stats

drab af vantro, og det skyldes muslimsk retstænkning, som indebærer at Koranens forskellige

udsagn er underlagt abrogationsprincippet. Abrogationsprincippet går ud på at et tidligere

åbenbaret vers i koranen bliver ophævet af et senere åbenbaret vers.

Sværdversene ophæ-

ver derfor en lang række andre vers og kan derfor bruges af islamisk stat til at legitimere drab

af vantro.

Et af versene, der kan legitimere drab af vantro, ses her: "Når de fredhellige må-

neder er forbi, dræb da afgudsdyrkerne, hvor I end finder dem og grib dem, omring dem og lig

på lur efter dem overalt........"(9:5) og et andet lyder således: ”Jeg vil indjage rædsel i dem, der

er vantro - og I troende, skær deres (de vantros) halse over og hug på enden af deres fingre.

Sådan skal det gå dem, der er i opposition til Allah og hans sendebud (Muham-mad)”.(8:12).

Problematikken er dog, at selvom mange fundamentalister udvælger de vers eller tekster, der

er passende for lige netop deres budskab, så mener flere, at tolkningen af drab af vantro er

Den store danske: ”Jihad”, http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Islam/jihad

besøgt d. 7/12-16

Hinrichsen, Chris: „Store og lille jihad”, http://www.islaminfo.dk/artikler.asp?PgID=125 besøgt d. 7/12-16

Jonas Adelin Jørgensen: ”Hvordan legitimerer Islamisk Stat deres overgreb?”,

http://www.religion.dk/religionsanalysen/religionsanalyse-et-aar-med-islamisk-stat, besøgt d. 19/12-16

Alhayat mediecenter: „There is no life without Jihad”, https://www.youtube.com/watch?v=4dPXZGrCB6Y besøgt d.

14/12-16

Gads Leksikon om Islam, Gads forlag, 2008, s. 141

forkert. En retning inden for tolkning af koranens tekster mener, at man skal forstå, hvorfor

og hvornår de forskellige vers er åbenbaret, hvis man vil forstå hele versets budskab. Disse

vers skal, ifølge Mohammad Al Jizani, ikke forstås som drab på alle vantro, men de vantro som

bekæmpede Muhammed, og som han derfor fik et inderligt had til og måtte forsvare sig

imod.

Islamisk Stat fortolker, hvem der er imod dem, mere ekstremt end andre mere moderate mus-

limer, da de også mener, at alle der ikke lever efter sharia-loven, og som derved er vantro, skal

bekæmpes, fordi de er en trussel mod det islamiske samfund og hele etableringen af kalifatet.

Dette ses blandt andet ved halshugninger af journalister fra den vestlige verden.

Delkonklusion

Islamisk Stat anser sig selv som repræsentanter for den oprindelige form af islam gennem

deres genoprettelse af kalifatet og udførelse af jihad.

De er en sunnimuslimsk bevægelse, og

det kommer til udtryk ved, at det er en lærd fra islam, der skal være kalif, og ikke en efterføl-

ger af Muhammad, som shia-muslimer ønsker. Islamisk stat er fundamentalister, fordi de øn-

sker et teokratisk samfund, hvor islam skal være fundamentet, og Allahs lov er endegyldig.

Selvom Islamisk Stat tager afstand fra den moderne verden benytter de alligevel moderne

kommunikationsformer, hvilket er et af de andre kendetegn for fundamentalistiske bevægel-

ser. Lige netop Islamisk Stats brug af moderne kommunikationsformer såsom internettet vil

jeg analysere, når jeg laver en retorisk analyse og fortolkning af Islamisk Stats propagandavi-

deo ”No Respite”.

Analyse

Der er givet et skøn på, at Islamisk Stat i Syrien og Irak har fået over 30.000 rekrutter fra ud-

landet.

Hvordan kan dette lade sig gøre? Jeg vil undersøge deres propagandavideoer, for at

se en af metoderne Islamisk Stat bruger til at rekruttere medlemmer. Først vil jeg dog define-

Jizani, Mohammad Al: ”Retfærdiggør islam drab på vantro?”, http://www.religion.dk/spoerg-om-

religion/retfaerdiggoer-islam-drab-paa-vantro besøgt d. 12/12-16

Faktalink: ”Hvem er Islamisk Stats fjender?”, http://www.faktalink.dk/titelliste/islamisk-stat/hele-faktalinket-om-

islamisk-stat, besøgt d. 7/12-16

Mcdonnald, Chris: ”Islamisk stat er ikke middelalderlig”, https://www.information.dk/debat/2014/09/islamisk-stat-

middelalderlig, besøgt d. 7/12-16

Norton-Taylor, Richard: “Up to 30,000 foreign fighters have gone to Syria and Iraq since 2011 – report”

https://www.theguardian.com/world/2015/nov/17/30000-foreign-fighters-syria--iraq-2014-terrorism-report besøgt

d. 12/12-16

re ordet ’propaganda’. Den definition, der bruges i denne opgave, er fra bogen “Propaganda

and Persuasion” og lyder således:

Propaganda is the deliberate, systematic attempt to shape perceptions, manipu-

late cognitions, and direct behavior to achieve a response that furthers the de-

sired intent of the propagandist.

Det vil sige, at formålet med propaganda er at overbevise eller manipulere modtageren til at

handle bestemt eller til at have en bestemt holdning. Derfor forbindes propaganda ofte med

kontrol og manipulation.

En af årsagerne til den høje rekruttering af nye medlemmer kan derfor være Islamisk Stats

veludviklede propagandaapparat. Det ses blandt andet ved, at de har deres eget mediecenter,

Alhayat, hvorfra de udsender propagandavideoer. De har derudover deres egne magasiner,

såsom Dabiq og Rumiyah. Som nævnt i redegørelsen tager de afstand fra den moderne verden,

men de har alligevel taget moderne kommunikationsformer i brug. Både deres magasiner og

deres videoer udsendes på en masse forskellige sprog, blandt andet på engelsk. Især videoen

”No Respite”

har vakt opsigt, da den håner hele den vestlige verden. Videoen tager sit navn

fra koranen sura 10, vers 71:”So resolve upon your plan and [call upon] your associates. Then

let not your plan be obscure to you. Then carry it out upon me and do not give me res-

pite.”(04:03) Citatet bruges til at håne USA, idet de siger, at USA ikke skal vise dem nogen

nåde. I videoen slår Islamisk Stat fast, at selvom USA har det største militær, så er Islamisk

Stats allierede Allah, og derfor mener de, at de nok skal vinde og få genetableret kalifatet.

Visuelt

Det, der skræmmer folk ved videoen, er den nærmest hollywoodlignende produktion. Der er

lydeffekter og specialeffekter såsom bomber, der sprænges. (02:37) Der er også redigeret ild

og flammer ind(1:07 og 1:28.) Der står skrevet ”SHIRK & NATIONALISM”(01:29), og det bliver

brændt af flammer for at indikere, hvor forfærdeligt shirk

og nationale følelser er. Ligesom

nævnt i redegørelsen, repræsenterer dette Islamisk Stats ønske om et enkelt forenet mus-

limsk kalifat, som ikke er opdelt i de nationer, som Sykes-Picot projektet medførte. Dette giver

Jowett, Garth og O’Donnell, Victoria: “Propaganda and persuasion”, SAGE publications, 2012, 5. udgave, s. 7

Primært materiale, som hele analysens referencer/tidsangivelser er fra: Heavy.com: “WATCH: ISIS Releases New ‘No

Respite’ Propaganda Video in English “, http://heavy.com/news/2015/11/new-isis-islamic-state-news-pictures-videos-

no-respite-english-language-propaganda-full-uncensored-youtube-daesh, besøgt d. 8/12-16

Flergudedyrkelse eller at sætte noget lige så højt som Allah.

også et billede af Islamisk Stat, som velfungerende og dygtige, og ideen om en primitiv stat

med hulemænd

er dermed ikke eksisterende, da denne video viser meget dygtige filmiske

færdigheder. Det er tiltrækkende for modtagerne. Det er det, fordi lydeffekter såsom spæn-

dingsmusik og arabisk musik gør filmen tiltalende og spændende at se, især for den målgrup-

pe, de forsøger at fange, som jeg vil komme nærmere ind på senere. De slår deres manifest,

om hvad de står for, fast med denne video, og disse effekter gør det langt mere dramatisk og,

for nogle, dragende i stedet for en lang redegørelse.

Der er voice-over ind over filmen. Han taler tydeligt, og derudover er hans stemme holdt i et

meget dramatisk toneleje, som man kender det fra Hollywood film. De førnævnte effekter og

hans toneleje er nærmest helt overdrevet, derfor føles filmen næsten som en parodi af en Hol-

lywood film. Det kunne tyde på, at målgruppen ikke ligefrem er højtuddannede, fordi mål-

gruppen har brug for overdrevne symboler, men dette vil jeg komme mere ind på senere.

Sympati

Gennem ordvalget er man ikke i tvivl om, hvor propagandistens sympati ligger. Sympatien

ligger hos Islamisk Stat, som også er afsenderen af denne film. Det ses blandt andet, når Isla-

misk Stats mål eller ønsker er fremstillet: ”This is our Khalifa in all its glory, ”(00:11-00:15)

siger voice-overen samtidigt med, at et billede af en velfungerende by med huse og veje vises.

Propagandisten har altså forsøgt at fremstille kalifatet fra sin bedste side og ikke billeder af de

dele af byerne i kalifatet, der ligger i ruiner. Ordvalget viser også denne illusion af et beun-

dringsværdigt kalifat, når der bliver brugt ord som glory, som kan oversættes med herlighed

eller ære. Ord som honored og believers er også ord med positive konnotationer og brugt om

Islamisk Stat: ”We are men honored with islam”(00:51-00:53) og der står skrevet leader of

the believers(00:25). De kunne sagtens have skrevet ’leader of islamic state’, men ved at bruge

et ord som believer, skaber det patos, da det vækker nogle følelser hos seeren; det er ligefrem

ærefuldt at følge lederen af de troende. Det er interessant at vurdere, hvad det er, denne frem-

stilling giver f.eks. en arbejdsløs person i USA, når der tilbydes ære, hvis de føler, at de har

mistet den. Islamisk Stat tilbyder ære og den rette tro med et fast mål med livet, som ovenikø-

bet er ærefuldt. Videoen forsøger at få det til at virke tiltrækkende at kæmpe for Islamisk Stat.

Kulturkapellet: ”Skræmmende læsning om ”den ultimative muslimske utopi””,

http://www.kulturkapellet.dk/sagprosaanmeldelse.php?id=587, besøgt d. 19/12-16

Appelformer

Hele videoen er et forsøg på at vække følelser hos modtageren og appellerer derfor kraftigt

med patos ikke blot igennem ordvalget, som kort nævnt ovenfor, men også gennem den visu-

elle fremstilling af Vesten og Islamisk Stat. På den ene side står Islamisk Stat som et ophøjet og

smukt sted. Det ses ved, at ordet kalifat og billeder af Islamisk Stats flag er sat foran en smuk

lyseblå himmel. (00:36) Propagandisten har sat en klar antitese op i form af Vesten, så der på

den anden side er FN’s logo på en mørk overskyet himmel. (00:40) Farverne får Islamisk Stats

modstandere til at virke onde, men fremhæver samtidig Islamisk Stat som de gode, hvilket

også er formålet med at opstille en antitese; at fremhæve sig selv som bedre gennem en klar

modsætning.

Derudover er tidligere præsidenter, såsom Barack Obama, Bill Clinton og George Bush sat i et

tåget og mørkt lys med sort baggrund. (00:46) De er udstillet som de onde og ”forkerte” lede-

re igennem farverne. Dette er også et udtryk for den kamp som fundamentalisterne kæmper

mod det moderne samfund, som ikke bygger på islam. Disse præsidenter repræsenterer for-

kerte værdier og gudløshed. Modsat er Islamisk Stats kæmpere oftest stillet i frøperspektiv,

hvilket giver dem en magtfuld position, og de virker derved overlegne. (00:53)

De steder, hvor Islamisk Stats kæmpere ikke er i frøperspektiv, vises der f.eks. fællesskab i

stedet. (00:59) Der vises, som nævnt i redegørelsen, det bånd, som Islamisk Stat mener, knyt-

ter muslimer sammen på tværs af nationer. På den måde appellerer videoen til muslimers

følelser, som voice-overen siger: De er knyttet sammen ligegyldig hudfarve. (01:31-01:36) En

outsider i Vesten kan derfor blive tiltrukket af denne fremstilling, hvis han/hun føler sig ud-

stødt fra fællesskabet eller mobbet på grund af sit udseende i Vesten. Personen vil blive til-

trukket, fordi Islamisk Stat tilbyder et fællesskab og en mening med livet.

En anden appelform, som propagandisten i videoen har benyttet sig af, er logos. Han forsøger

at gøre sine argumenter mere troværdige ved at inddrage statistikker, der blandt andet viser

noget om Amerikas indsats i Syrien og Irak, de amerikanske soldaters selvmordsrate og en

graf over, hvor meget krigen mod IS koster for USA. (02:42) Propagandisten forsøger at vise,

hvor meget USA bruger på denne krig, selvom de ikke har vundet. Det giver Islamisk Stat en

mere magtfuld position, da de på intet tidspunkt viser noget af krigen, hvor USA får ram på

Islamisk Stat. Videoen giver derfor et billede af Islamisk Stat som overlegne, fordi USA’s solda-

ter, ifølge dem, bliver depressive og begår selvmord.(02:07-02:13) Det, som Islamisk Stat for-

søger at vise, er derfor, at man skal kæmpe for den rigtige side; Islamisk Stat som har sandhe-

den og ikke kæmpe for en flok løgnere og horekarle i USA.

(00:41-00:51) Der er dog ingen

kildereferencer på disse statistikker, hvilket for den kritiske seer kan få det til at virke utro-

værdigt, også selvom der i videoen står: ”Hard to believe? Look it up”(2:18) Men, som jeg vil

komme ind på senere, kan dette skyldes deres målgruppe, som ifølge fortolkningen i denne

opgave, ikke er akademikere, og muligvis derfor ikke er lige så kildekritiske.

I videoen forsøges troværdigheden at blive opbygget gennem henvisninger til koranen. Flere

steder gøres det klart, at Islamisk Stats allierede er Allah. Hvad gør det for et bestemt segment

af muslimer? Dem der gerne vil kæmpe for Allahs sag, kan det virke overbevisende overfor, og

for disse personer skaber det etos. Islamisk Stat tilbyder et individ at komme ned og kæmpe

for etableringen af et kalifat, som har været et ønske for mange muslimer i århundreder.

Hvordan disse henvisninger til koranen kommer til udtryk, vil jeg komme endnu mere ind på

under argumentationen.

Troværdigheden opbygges også gennem begreber fra koranen, såsom shirk. De viser derved,

at de er velbevandret i koranens tekster, og det fungerer derved som et ekspert- og autori-

tetskneb. De fremstår som troværdige, hvis seeren efter videoen føler, at Islamisk Stat forstår

koranen. Det gør de på den anden side ikke for f.eks. en shia-muslim, fordi Islamisk Stat ikke

vil have en imam til at lede samfundet, men derimod i videoen fremstiller Abu Bakr al-

Baghdadi som deres leder.

Antitese

Fremstillingen af Vesten og Islamisk Stat er ikke kun visuelt, men da sympatien, som før

nævnt, ligger hos Islamisk Stat, så er fremstillingen af Vesten negativ, også retorisk. Det gøres

især klart gennem brugen af antiteser, som nævnt før. På den ene side står USA’s soldater:

“who fight the interest of legislators, liars, fornicators, corporations and for the freedom of

silence”(00:41-00:51), og på den anden side står Islamisk Stats kæmpere: ”united together to

fight the truth”. Dette er en hentydning til Islamisk Stats forestilling om, at den eneste rigtige

samfundsform er teokratisk, hvor islam er fundamentet. Ordet fornicator er negativt ladet og

hentyder til Bill Clintons skandale med en affære, derfor kalder Islamisk Stat ham en horekarl.

Ordet bruges for at vise, hvor dårlige USA’s ledere er i modsætning til Islamisk Stats kalif.

Det kalder Islamisk Stat USA’s tidligere præsidenter i videoen 00:41-00:51

Et andet eksempel på en antitese er, da de kalder USA et land med “Man made laws”(00:40-

00:41), mens Islamisk Stat kun skal stå til ansvar for Allah: “We only bow to Allah unlike the

countless deviant factions raising their false banners” (01:06-01:16). Dette viser Islamisk

Stats syn på, at den største synd er shirk; at værdsætte noget højere end Allah. ”Man made

laws” vil sige, at en folkevalgt leder laver lovene i landet, hvilket er i skarp kontrast til Islamisk

Stats opretholdelse af sharia-loven som den højeste lov af alle, som ingen mennesker kan eller

skal hæve sig over.

Ontologisering

Det ved videoen, der kan virke ekstremt appellerende for mennesker i det senmoderne sam-

fund er, at Islamisk Stat tilbyder en meget fast ramme, hvor der kun er en rigtig vej. Alting i

det senmoderne samfund er i forandring, derfor kan det virke attraktivt, at Islamisk Stat til-

byder disse meget faste og klare værdier og normer. Denne proces, hvor tilhængere finder en

mening med livet igennem et meget fast regelsæt, kaldes ontologisering.

Islamisk Stat lover

en stor belønning ved at kæmpe for at udvide kalifatet(1:46-1:53). Dette kan tolkes som en

plads i paradis, da tilhængeren så, ifølge Islamisk Stat, har opfyldt den kollektive pligt om at

forsvare islam ved at udføre jihad. Det er attraktivt for nogle mennesker i det senmoderne

samfund, at de, gennem jihad, kan finde en mening med deres liv.

Sproget

Sproget i filmen er lav stil, det er let forståeligt engelsk uden brug af særlig mange abstrakte

ord. Dette gør, at budskabet kommer klart igennem, da de fleste engelsksprogede derfor for-

står videoen. Det er igen et udtryk for, at målgruppen ikke er akademiske, som jeg vil under-

søge nærmere i fortolkningen. Der er dog et sprogligt krav til seeren om at være muslim, da

der nævnes flere arabiske begreber fra koranen, såsom hajd, kufr og shirk. Disse ord er ikke

ord en person uden kendskab til religionen kender, og derfor kan man formode, at den for-

ventede målgruppe for propagandaen er Islams tilhængere i engelsksprogede lande og ikke

den brede befolkning.

Begreb af sociolog Thomas Ziehe

Argumentation

I bogen ”Menneske, samfund, natur – indføring i filosofi” af Hans Fink m.fl. opererer forfatter-

ne med begrebet fortællingen og myten som argument.

Det er lige netop det, som propagan-

disten i denne video benytter som argument. Belægget for hele videoen er implicit koranen,

det ses ved henvisning til Allah: “The source of our glory: our obedience to our lord.”(00:59-

01:03) I og med at al argumentation er Islamisk Stats ideologi og hengivenhed til Allah, så er

det et stærkt argument overfor troende.

Kun et sted benyttes en præmismarkør: fordi. Det skyldes, som førnævnt, at alle påstandes

belæg implicit er koranen, derfor benytter propagandisten ikke nogle lange redegørelser. Den

påstand, som underbygges af et belæg med præmismarkøren fordi, ses her: ”Then there is an

evil coalition of devils with Iran, Turkey and Russia […]. That’s because the beloved kufr will

always unite you together to fight the truth.”(2:52-03:02) Med koalitionen af djævle menes

FN, da FN’s logo vises. (03:02) Påstanden er, at Iran, Tyrkiet og Rusland er en del af koalitio-

nen af djævle. Belægget er så, at de er en del af kufr, dvs. de vantro, og derfor vil de altid blive

samlet til at kæmpe mod sandheden. Hjemlen er her, at Islamisk Stat har sandheden, og da

alle ved, at disse tre lande kæmper imod Islamisk Stat ved hjælp af FN, så kæmper de imod

sandheden. Der er også benyttet en styrkemarkør i form af ordet ”always”, der forstærker de-

res budskab.

Fortolkning

Jeg vil nu give en af forklaringerne på, hvordan disse sproglige og visuelle iagttagelser kan

bruges til at give en dybere forståelse af tekstens budskab og afsenderens hensigt. Til dette vil

jeg gå tilbage til den førnævnte propaganda definition. For det første kan brugen af antiteser

forstås som et forsøg på at overtale læseren til at have nogle meget bestemte holdninger og

derudfra handle på baggrund af disse holdninger, hvilket, ifølge definitionen, var pointen med

propaganda. Måden dette gøres på, er gennem ”os” og ”dem” fremstillingen, som nævnt i ana-

lysen. Ved at gøre det meget konkret, hvad der er rigtigt(Islamisk Stat), og hvad der er for-

kert(kufr

) vil det forme læserens mening. Hvis propagandaen modtages godt, vil det forme

læseren til at have et had til Vesten og en kærlighed for Islamisk Stat, som er Islamisk Stats

formål, og omvendt, hvis propagandaen ikke fanger modtageren. Her er det vigtigt at huske

Fink, Hans m.fl.: ”Menneske, Samfund, Natur - indføring i filosofi”, 1998, 2.udgave, 3. oplag, Gyldendal, s. 22

Kufr = vantro, et udtryk brugt meget om vesten i propagandavideoen.

målgruppen, og hvem der især er modtagelige for propagandaen, hvis man skal forstå, hvorfor

videoen lige netop lever op til sit formål som en propagandavideo.

Hovedformålet med videoen er at overtale engelsksprogede muslimer til at rejse til Islamisk

Stat for at udføre jihad. Dette ses ikke kun igennem brugen af antiteser, men også gennem den

kraftige appel til modtagerens følelser ved nærmest at fremstille jihad som at besvare kaldet

fra Allah. Budskabet er dermed, at modtageren skal besvare den kollektive pligt om at udføre

jihad. Generelt kan det ses, at propagandisten spiller på flere tangenter ved at argumentere ud

fra koranen, spiller på modtagerens følelser og forsøger at tale til fornuften, og det er lige net-

op et udtryk for, at formålet er, at overbevise seeren til at rejse ned og kæmpe.

Et undertema er derudover, at de samtidig har mulighed for at håne USA og fremstille dem

selv som overlegne over for deres modstander. Antitesen fungerer altså ikke kun som overta-

lelse til muslimer, men også til at håne USA og sige: ”I kommer bare an” jf. det sidste citat i

videoen fra koranen. Brugen af citatet er også et udtryk for det førnævnte: at fundamentali-

ster udvælger citater og tekststykker fra de hellige skrifter, som lige netop støtter op om deres

budskab. De har udvalgt et citat fra sura 10, som handler om Noah, der fik lov til at overleve

på arket, fordi han havde den rette tro, og alle de andre, der ikke troede på hans varsler, lod

Allah dø, ligesom han vil lade dem, der ikke tror på Muhammads varsler, dø. Det er derfor et

nøje udvalgt citat, der bruges for at vise, at Islamisk Stat har sandheden, se selv i koranen; de

vantro vil ikke overleve. Det er forståeligt med deres budskab, at de ikke har valgt f.eks. dette

citat fra koranen: ”Der må ikke være tvang i religionen, thi sandheden er visselig let at skelne

fra løgnen.” (2:257) De gør det modsatte af det sidste citat og benytter tvang og ønsker at ind-

lemme alle mennesker i Islams hus.

Dette kan argumenteres imod, ud fra dette citat, da det

kan ses som modstridende med koranen, men igen, hvis citater tages ud af kontekst, så kan

man ofte finde præcis de svar, man leder efter.

Brugen af fremmedord såsom shirk, kufr og hadj kan også ses som et udtryk for, at Islamisk

Stat forsøger at overtale seeren, da de derved viser, at de er velbevandret i koranens tekster

og dennes begreber, og det bør deres forventede seer, som muslim, også have.

Tilslut vil jeg tolke på den overdrevne brug af symboler, og at deres budskaber er meget let

forståelige. Det er de, fordi f.eks. shirk brændes, og deres ønsker er meget eksplicit fremsat.

Jf. Opdelingen af Krigens hus og Islams hus

Du er heller ikke tvivl om, hvem modstanderen er gennem antiteserne. Dette kan tolkes som

et udtryk for, at målgruppen ikke er akademikere. Målgruppen er nogle, der skal have tingene

nærmest udskåret i pap. Budskaberne er nærmest barnagtigt lette at få øje på. Det ses også

ved, at videoens sprog er præget af lav stil, og derfor er let forståeligt.

Mere generel karakteristik af deres propagandaapparat

Mit primære værk er videoen ”No Respite”, men jeg vil gerne kort inddrage nogle andre af

Islamisk Stats propagandavideoer for at forklare, at min analyse og fortolkning af ”No Respite”

beskriver nogle tendenser, der ses i Islamisk Stats generelle propagandaapparat. Budskabet

er nemlig gennemgående i andre propagandavideoer også. Budskabet om, at det er en kollek-

tiv pligt at udføre Jihad, og at USA skal frygte dem, ses også i andre propagandavideoer. Det

ville dog være for omfattende at analysere flere videoer, og derfor er videoen ”No Respite”

den primære, da den viser både frygten og pligten, modsat f.eks. halshugningen af James Fo-

ley, der kun viser, at USA skal frygte Islamisk Stat. Videoen ”There is no life without jihad”

også en portrættering af, hvad jihad kan give dig som muslim, og den er lavet af engelsktalen-

de mænd fra Australien og England. Generelt forsøger Islamisk Stat også at appellere gennem

patos, som ”No Respite” også bærer præg af. Det ses i videoer af børn, der fortæller, hvordan

Assad har bombet dem, og at der er brug for deres medmuslimer til at redde de små børn.

Derudover gøres det også klart i flere andre videoer, at Islamisk Stat repræsenterer sandhe-

den. Det, der er specielt for ”No Respite” er, at den ikke er voldelig i samme omfang som man-

ge af Islamisk Stats likvideringsvideoer såsom halshugningen af James Foley. Deres propa-

gandaapparat er veludviklet, og det kommer til udtryk ved, at ikke alle videoer nødvendigvis

er drabelige, derved rammes en større målgruppe, da der er lidt for enhver smag.

Delkonklusion

Propagandavideoen ”No respite” viser tydelige tegn på propaganda, da den forsøger at overta-

le seeren til at hjælpe med etableringen af kalifatet, ved at fremstille Islamisk Stat godt. Til

dette er brugt en antitese, hvor USA fremstilles som de onde, og hele Vesten hånes, fordi de,

ifølge Islamisk Stat, repræsenterer de forkerte værdier. Budskabet om, at det er en kollektiv

pligt at udføre jihad, og at USA er onde, er ikke blot gennemgående i denne video, men beskri-

ver en generel tendens i Islamisk Stats propagandaapparat. Videoerne appellerer til modtage-

Alhayat mediecenter: „There is no life without Jihad”, https://www.youtube.com/watch?v=4dPXZGrCB6Y besøgt d.

14/12-16

rernes følelser, og der er brugt effekter og lyde til at gøre videoen spændende for deres mål-

gruppe. Dog er videoen let forståelig og sproget er lav stil, og det kan indikere, at målgruppen

ikke er akademiske. Derudover er brugen af ord som shirk og kufr tegn på, at målgruppen ik-

ke blot er englændere, men engelsksprogede muslimer, der forstår disse ord, fordi de har

kendskab til koranen.

Diskussion

Der er stor forskel på, hvordan Islamisk Stats ideelle samfund ser ud og vestens ideelle sam-

fund, som det fremgår af analysen og redegørelsen. Det er derfor relevant at diskutere forde-

lene og ulemperne ved den vestlige verdens individopfattelse og ISIS' individopfattelse.

Traditionsstyret samfund vs. informationssamfund

Der er stor forskel på at leve i et traditionsstyret samfund og et informationssamfund, og det

er derfor relevant at diskutere, hvad der er fordelene ved det ene samfund og ved det andet.

The Declaration of Independence fastslog ikke blot Amerikas løsrivelse fra England, men in-

deholdt også nogle almene menneskelige rettigheder, som amerikanerne mente, at alle mænd

var født med. Det mest berømte uddrag fra uafhængighedserklæringen er:

We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they

are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these

are Life, Liberty and the pursuit of Happiness

Hermed fastslås retten til liv, frihed og at søge lykken. Man har lov til at være den, man er, i et

informationssamfund. Man er sin egen lykkesmed, og ens egen formåen har derved betyd-

ning.

Man kan dog diskutere, om dette ikke skaber et pres for individet? For på den ene side

har individet retten til at søge lykke, men på den anden side kan individet føle, at det er

uoverskueligt at tage de rigtige valg i forhold til uddannelse, job og fritid.

I og med at ens

US history: ”The Declaration of Independence”, http://www.ushistory.org/declaration/document/, besøgt d. 18/12-

Levander, Martin m.fl.: ”Anvendt Psykologi”, Systime, 2007, s. 343

Berlingske.dk: ”Unge føler sig presset af mange valg”, http://www.b.dk/danmark/unge-foeler-sig-presset-af-mange-

valg, besøgt d. 14/12-16

egen formåen har betydning kan der opstå præstationsangst, fordi der er så mange mulighe-

der i et informationssamfund.

Det står i skarp kontrast til det traditionsstyrede samfund, som vi ser i Islamisk Stat. Koranen

prædiker, at du er en del af en flok; du er en del af en helhed. I det traditionsstyrede samfund

accepterer man sin plads.

Det ses i redegørelsen ved ideen om den kollektive pligt til at ud-

føre jihad. Du er en del af en større helhed og skal kæmpe for at forsvare islam. Din sande be-

lønning kommer efter døden; i paradis.

På den ene side er der derfor ikke det samme pres

for at træffe valg, og det kan være attraktivt for nogle at være en del af en helhed. På den an-

den side har du ikke samme ret til at forme dit liv i den retning, du ønsker, da du må give af-

kald på f.eks. religionsfriheden, som vi ser i det informationsstyrede samfund.

Accepten af videnskaben i det informationsstyrede samfund og det traditionsstyrede samfund

er også forskellig. Som allerede slået fast i indledningen, så er Vesten kendetegnet ved, at kir-

ken ikke længere har monopol på fortolkningen af verden. Sådan ser det imidlertid ikke ud i

det traditionsstyrede samfund i Islamisk Stat, da det er traditionen, der sætter loven.

For

nogle føles det gammeldags, og de tænker, at andre religioner har også udviklet sig med ti-

den.

Det er dog vigtigt at være nuanceret og huske, som allerede nævnt i analysen, at Isla-

misk Stat tilbyder en fast mening med livet og meget faste regler og fortolkninger af verden i

et senmoderne samfund, der ellers er præget af konstante forandringer. Derfor kan nogle in-

divider blive tiltrukket af det, der er så uforanderligt, da reglerne allerede er fastsat og ikke

bare ændres hele tiden.

Adskillelse af stat og religion

Som redegørelse og analysen har vist, så har Islamisk Stat et ønske om et teokratisk samfund,

hvor sharia-loven skal stå højest og lederen kun er til for at overholde de hellige love. Dette er

en skarp kontrast til USA’s opfattelse af samfundet. USA er et sekulariseret samfund, hvor stat

Berlingske.dk: ”Unge føler sig presset af mange valg”, http://www.b.dk/danmark/unge-foeler-sig-presset-af-mange-

valg, besøgt d. 14/12-16

Levander, Martin m.fl.: ”Anvendt Psykologi”, Systime, 2007, s. 343

Alhayat Mediecenter: ”No Respite”, 2015, http://heavy.com/news/2015/11/new-isis-islamic-state-news-pictures-

videos-no-respite-english-language-propaganda-full-uncensored-youtube-daesh/, 1:46-1:53

Levander, Martin m.fl.: ”Anvendt Psykologi”, Systime, 2007, s. 343

Jitu Jadon: ” Why can't the Muslim religion coexist with other religions?”, https://www.quora.com/Why-cant-the-

Muslim-religion-coexist-with-other-religions, besøgt d. 17/12-16

og kirke er adskilt, hvilket er et gennemgående karakteristika for Vesten.

Man kan dog dis-

kutere, hvad dette skyldes? Det er ikke fordi, USA ikke er religiøse; hele 77 pct. af USA’s voks-

ne identificerede dem selv som kristne i en undersøgelse fra Gallup fra 2012.

Forskellen lig-

ger i opfattelsen af, hvordan samfundet skal indrettes. Da de første europæere kom til USA,

skyldtes det, at mange blev forfulgt på grund af deres religion.

De søgte derfor til denne nye

verden med et ønske om religionsfrihed. Da det amerikanske samfund havde brug for en for-

fatning, var det største ønske for mange derfor: religionsfrihed. Religionsfrihed er derfor den

første tilføjelse til den oprindelige grundtekst.

Det har dog været et kæmpe stridspørgsmål

siden 1940’erne, hvordan adskillelsen af kirke og stat skal tolkes ud fra forfatningen. I den

første ændring til forfatningen, kaldet Bills of Rights, står der:

Congress shall make no laws respecting the establishment of religion, or prohib-

iting the free exercise thereof.

Når flere tolker ændringen som et klart udtryk for en adskillelse af stat skyldes det, at æn-

dringen sikrer, at kongressen ikke må indføre en statsreligion og derudover ikke må forhindre

den frie udførelse af religion.

Der er altså en enorm frihed til at tro på, hvad du vil, men det

sætter også nogle krav til individet om at vælge og tage stilling til en masse valg.

Dette står i kontrast til Islamisk Stats tro på islam som den eneste sande religion. Hvis man

kigger i koranen sura 9, vers 5:

Når de fredhellige måneder er omme, skal I dræbe alle dem, som sætter andre

ved Guds side, hvor som helst I finder dem! I skal pågribe dem, belejre dem, og

ligge på lur efter dem i hvert et baghold! Men hvis de omvender sig, holder bøn

og giver almisse, så lad dem frit gå!

Petersen, Michael Brixtofte: ”Hvornår er man egentlig sekulær?”, http://www.religion.dk/religion.dk/hvornaar-er-

man-egentlig-sekulaer, besøgt d. 13/12-16

Newport, Frank: ” In U.S., 77% Identify as Christian”, http://www.gallup.com/poll/159548/identify-christian.aspx,

besøgt d. 9/12-16

Ravn-Olesen, Jens: ”Stat, kirke og religion et amerikansk paradoks”, https://www.religion.dk/tværreligiøst/stat-

kirke-og-religion-et-amerikansk-paradoks besøgt d. 9/12-16

Ravn-Olesen, Jens: ”Stat, kirke og religion et amerikansk paradoks”, https://www.religion.dk/tværreligiøst/stat-

kirke-og-religion-et-amerikansk-paradoks besøgt d. 9/12-16

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for Gud”, 2008, 1.udgave,

SYSTIME, s. 43

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for Gud”, 2008, 1.udgave,

SYSTIME, s. 43

Der er kun en rigtig trosretning, og den tilbyder Islamisk Stat. Der er ikke plads til andre reli-

gioner i deres samfund, ikke engang andre retninger indenfor islam

. På den ene side ind-

skrænker det friheden, mens det på den anden side gør, at der ikke er så store krav til indivi-

det om at vælge. Det kan være en fordel, fordi individet er en del af en helhed, og der derfor

ikke er krav til individet om at vælge, hvordan dettes liv skal være og hvad personen vil tro på.

Individualistisk livform over for en kollektivistisk livsform

Individet i den kollektivistiske livsform er kendetegnet ved at være interdependent, dvs. af-

hængig af de andre i gruppen. Det ses ved fremstillingen af Islams fællesskab i propagandavi-

deoen. Fællesskabet er det, der binder alle muslimer sammen, og det er den fællesskabsfølel-

se, som Islamisk stat forsøger at appellerer til. Modsat er opfattelsen af individet i den indivi-

dualistiske livsform kendetegnet ved at være uafhængig, ambitiøs og med retten til privatliv.

Dette ses i uafhængighedserklæringens opremsning af menneskerettigheder, hvor retten til at

søge lykke er udtrykt. Man har retten til at forme sit eget liv og retten til at finde lykke; det,

der gør dig glad. Du ejer dig selv, fordi du har retten til frihed. Man er en del af en masse for-

skellige grupper i livet i det informationsstyrede samfund; grupper som du kan vælge til og

fra, hvilket er i skarp kontrast til Islamisk Stats ønske om at skabe en gruppe: et globalt isla-

misk fælleskab.

Rejsen fra et individualistisk til et kollektivistisk samfund

Med to så modsatte samfundsformer er relevant at diskutere, hvad nogle af årsagerne er til, at

folk fra et individualistisk samfund rejser til et kollektivistisk samfund? En undersøgelse af 49

kæmpere for Islamisk Stat og andre ekstremistiske grupper foretaget af Quantum Communi-

cations har vist, hvad der drev disse personer til at rejse. Det kan dog diskuteres, hvor meget

der kan konkluderes ud fra undersøgelsen, da 49 kæmpere ikke er mange. Det kan dog bruges

til at beskrive en tendens for lige netop de 49 kæmpere. Det kan ses, at nogle af de førnævnte

ulemper ved det individualistiske samfund har drevet flere af jihadisterne i denne undersø-

gelse til at rejse. Som tidligere nævnt i analysen er nogle folk out-sidere i det individualistiske

samfund. Out-siderne ønsker at finde en identitet, som de ikke føler, at de kan finde selv i det

individualistiske samfund, som Matthew Levitt

siger:

Jf. drab på shia-muslimer.

Michael Levitt: director of counterterrorism and intelligence at the Washington Institute for Near East Policy.

For many people who are lacking a strong sense of identity and purpose, their vi-

olent radical global narrative provides easy answers and solutions: it can be very

powerful message for people who are looking for answers.

Islamisk Stat kan give en person et tilbud om at blive en del af et fællesskab, og det finder nog-

le individer attraktivt. Mens andre finder det helt forrykt, at gruppen fastholder gammeldags

principper.

Delkonklusion

Fordelen ved det kollektivistiske samfund i Islamisk Stat er, at det tilbyder sikkerhed, fordi du

er en del af en gruppe. Ulempen er dog, at du må give afkald på din frihed. Modsat er fordelen

ved det individualistiske samfund, som vi ser i Vesten, at du har en stor frihed, men du der-

imod ikke har samme sikkerhed i form af en fast gruppe eller placering, og du skal derfor tage

langt flere valg.

Trianni, Francesca og Katz, Andrew: “Why Westerners Are Fighting for ISIS”, http://time.com/3270896/isis-iraq-

syria-western-fighters/ besøgt d. 15/12-16

Jitu Jadon: ” Why can't the Muslim religion coexist with other religions?”, https://www.quora.com/Why-cant-the-

Muslim-religion-coexist-with-other-religions, besøgt d. 17/12-16

Konklusion

Det kan konkluderes, at Islamisk Stat viser tydelige fundamentalistiske træk, såsom deres re-

ligiøst betingede kampmotiv, som ses ved deres udførelse af jihad i mod Vesten, som de opfat-

ter som legitimt. Derudover ønsker de et teokratisk samfund, hvor islam er fundamentet, og

hvor sharia-loven er endegyldig. Derfor har de udråbt et selvudnævnt kalifat, som skal sætte

en stopper for sejrsherrerne fra 1. verdenskrigs projekt, kaldet Sykes-Picot, der opdelte Mel-

lemøsten i forskellige nationer.

Disse ønsker er portrætteret i deres propagandavideo ”No Respite”, hvor især brugen af anti-

teser er fremtrædende. Antiteserne viser fundamentalistiske træk, idet de viser afstandstagen

fra det moderne samfund i Vesten. Propaganda handler om at overbevise modtageren om at

have en bestemt holdning, og dette kommer til udtryk i videoen igennem retorikken omkring

Vesten, som viser et meget karikeret billede af løgnere og gudsløse ledere. Fortolkningen og

analysen af videoen ”No Respite” kan også bruges til at beskrive en mere generel tendens i

Islamisk Stats propagandaapparat. Det kan det, da budskabet om, at det er en kollektiv pligt at

udføre jihad og brugen af patos til at overtale seeren til at se Islamisk Stat som den sande tro,

er gennemgående i andre af bevægelsens propagandavideoer. Der er opstillet nogle klare

modsætningsforhold i videoen imellem Vesten og Islamisk Stat.

Denne opgave finder også at der er stor forskel i opfattelsen af individet, når man lever i hen-

holdsvis et individualistisk- eller kollektivistisksamfund, og at disse hver især har nogle forde-

le og ulemper. Fordelen ved det individualistiske samfund er den store frihed i forhold til det

kollektivistiske samfund. Modsat tilbyder det kollektivistiske samfund, at du er en del af en

helhed, og Islamisk Stat tilbyder et meget fast mål med livet, som f.eks. kan være attraktivt for

folk, der har det svært med det meget individuelt formbare liv i det senmoderne samfund i

Vesten.

Alt i alt finder opgaven, at Islamisk Stat har omfavnet moderne teknologi, og derved har et

veludviklet propagandaapparat, der kan appellere til individer, der ønsker interdependens,

dvs. gensidig afhængighed af hinanden i gruppen, og hvor der er et fast mål med livet, som de

hellige skrifter har fastsat.

Litteraturliste

Bøger

Ahle, Allan og Andersen, Lene Nibuhr: ”Horisont”, 1. udgave, 2013, Gyldendal

Fink, Hans m.fl.: ”Menneske, Samfund, Natur - indføring i filosofi”, 1998, 2. udgave, 3. oplag,

Gyldendal

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for

Gud”, 2008, 1.udgave, SYSTIME

Gads Leksikon om Islam, Gads forlag, 2008, s. 141-145

Jowett, Garth og O’Donnell, Victoria: “Propaganda and persuasion”, 2012, 5. udgave, SAGE

publications

Levander, Martin m.fl.: ”Anvendt Psykologi”, 2007, Systime, s. 343

Napoleoni, Lorette: ”Islamisk Stat”, 2015, Tiderne Skifter

Sekulow, Jay: ”The Rise of ISIS a threat we can’t ignore” E-bog, Howard Books, 2014

Østergaard, Kate: ”Danske Verdensreligioner Islam”, 1. udgave, 2007, Gyldendal

Links

Aarslev, Jacob Christian: ”Konflikter førte til nyt syn på sekularisering”,

http://www.religion.dk/viden/konflikter-f%C3%B8rte-til-nyt-syn-p%C3%A5-

sekularisering?_ga=667041, besøgt d. 13/12-16

Alhayat mediecenter: „There is no life without Jihad”,

https://www.youtube.com/watch?v=4dPXZGrCB6Y besøgt d. 14/12-16

BBC: "Islamic State and the crisis in Iraq and Syria in maps",

http://www.bbc.com/news/world-middle-east-besøgt d. 7/12-16

Berlingske.dk: ”Derfor praler isis med massakrerne”, http://www.b.dk/globalt/derfor-praler-

isis-med-massakrerne besøgt d. 7/12-16

Berlingske.dk: ”Unge føler sig presset af mange valg”, http://www.b.dk/danmark/unge-

foeler-sig-presset-af-mange-valg, besøgt d. 14/12-16

Clarionproject.org: ”The Islamic State's (ISIS, ISIL) Magazine” ved bladet: “Rumiyah”,

http://www.clarionproject.org/news/islamic-state-isis-isil-propaganda-magazine-dabiq,

besøgt d. 08/12-16

Den store danske: "Jihad",

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Islam/jihad besøgt

d. 7/12-16

Den store danske: ”Profeternes segl”,

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Islam/Profeternes_

Segl, besøgt d. 19/12-16

Faktalink: ”Hvem er Islamisk Stats fjender?”, http://www.faktalink.dk/titelliste/islamisk-

stat/hele-faktalinket-om-islamisk-stat, besøgt d. 7/12-16

Gads religionsleksikon: “sharia”, http://www.religion.dk/leksikon/sharia, besøgt d. 19/12-16

Hansen, Dale: ”Yes there is a constitutional separation of church and

state”http://www.huffingtonpost.com/dale-hansen/yes-there-is-a-

constituti_b_8171550.html, besøgt d. 9/12-16

Hinrichsen, Chris: „Store og lille jihad”, http://www.islaminfo.dk/artikler.asp?PgID=125, be-

søgt d. 7/12-16

Islaminfo.dk: ”Store og lille jihad”, http://www.islaminfo.dk/artikler.asp?PgID=125, besøgt d.

7/12-16

Jitu Jadon: ” Why can't the Muslim religion coexist with other religions?”,

https://www.quora.com/Why-cant-the-Muslim-religion-coexist-with-other-religions, besøgt

d. 17/12-16

Jizani, Mohammad Al: ”Retfærdiggør islam drab på vantro?”, http://www.religion.dk/spoerg-

om-religion/retfaerdiggoer-islam-drab-paa-vantro, besøgt d. 12/12-16

Jonas Adelin Jørgensen: ”Hvordan legitimerer Islamisk Stat deres overgreb?”,

http://www.religion.dk/religionsanalysen/religionsanalyse-et-aar-med-islamisk-stat, besøgt

d. 19/12-16

Kulturkapellet: ”Skræmmende læsning om ”den ultimative muslimske utopi””,

http://www.kulturkapellet.dk/sagprosaanmeldelse.php?id=587, besøgt d. 19/12-16

Mcdonnald, Chris: ”Islamisk stat er ikke middelalderlig”,

https://www.information.dk/debat/2014/09/islamisk-stat-middelalderlig, besøgt d. 7/12-16

Newport, Frank: ”In U.S., 77% Identify as Christian”,

http://www.gallup.com/poll/159548/identify-christian.aspx, besøgt d. 9/12-16

Norton-Taylor, Richard: “Up to 30,000 foreign fighters have gone to Syria and Iraq since 2011

– report” https://www.theguardian.com/world/2015/nov/17/30000-foreign-fighters-syria--

iraq-2014-terrorism-report besøgt d. 12/12-16

Petersen, Michael Brixtofte: ”Hvornår er man egentlig sekulær?”,

http://www.religion.dk/religion.dk/hvornaar-er-man-egentlig-sekulaer, besøgt d. 13/12-16

Ravn-Olesen, Jens: ”Stat, kirke og religion et amerikansk paradoks”,

https://www.religion.dk/tværreligiøst/stat-kirke-og-religion-et-amerikansk-paradoks besøgt

d. 9/12-16

Religion.dk: ”Hvad er kalifatet”, http://www.religion.dk/viden/hvad-er-kalifatet, besøgt d.

7/12-16

Religion.dk: “militant islam”, https://www.religion.dk/islam/militant-islam , besøgt d. 7/12-

Ritzau: ” Danmark giver 50 millioner kroner til hjælp i Mosul”,

http://www.mx.dk/ritzau/nyheder/story/besøgt d. 12/12-16

Rojan, Hetav: ”Undfangelsen af et kalifat”, 9. oktober 2014

Rubin, Marcus: ” Fem ting du skal vide om Islamisk Stat”,

http://politiken.dk/udland/fokus_int/fokus_IS/article5599366.ece, besøgt d. 8/12-16

Trianni, Francesca og Katz, Andrew: “Why Westerners Are Fighting for ISIS”,

http://time.com/3270896/isis-iraq-syria-western-fighters/ besøgt d. 15/12-16

Tucker, Patrick: „Why Join ISIS? How Fighters Respond When You Ask Them”,

http://www.theatlantic.com/international/archive/2015/12/why-people-join-isis/419685/,

besøgt d. 15/12-16

US history: ”The Declaration of Independence”,

http://www.ushistory.org/declaration/document/, besøgt d. 18/12-16