SRP om "The Phantom of the Opera" i Musik B og Engelsk A

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................ 1

Den gotiske roman ............................................................................................................................... 2

The Phantom of the Opera ................................................................................................................... 3

Historien ....................................................................................................................................... 3

Musikken .................................................................................................................................................................... 5

Komponist..................................................................................................................................... 5

Musicalen og filmen ..................................................................................................................... 5

Musisk analyse af nummeret ”Phantom of the Opera” ................................................................ 6

Musikanalyse af nummeret “Music of the Night” ...................................................................... 10

Musiske virkemidler ................................................................................................................... 13

Den gotiske tematik i musicalen ........................................................................................................ 16

Konklusion ......................................................................................................................................... 19

Litteraturliste ...................................................................................................................................... 20

Bilag 1: Noder: ”The Phantom of the Opera”……………………………… ....... ... ………………22

Bilag 2: Noder: ”The Music of the Night”……………….………………………………………… 29

Bilag 3: Tekst: ”The Phantom of the Opera”……….…………………………………………………… 35

Bilag 4: Tekst: ”The Music of the Night” …..………………………………….……………………36

Bilag 5: Tekst: ”That’s all I Ask of You”……………………………………………………………37

Bilag 6: Musik (CD)…………………………………………………………………………………….

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

1 ud af 37

Indledning

I slutningen af 1700-tallet og indtil omkring 1900-tallet herskede romantikken, som var en reaktion

på den tids regerende rationalisme. Forfattere såvel som billedkunstnere søgte nu deres inspiration i

naturen, det guddommelige og mennesket selv. Romantikken indeholder mange facetter såsom

nyplatonisme, universalromantik og guldaldertanken.

En populær litterær genre, der fik stor medvind under romantikken, var den gotiske roman. Dens

startskud var Walpoles historie ”The Castle of Otranto”, som anses for at være moderen til alle de

mange gotiske romaner der er blevet skrevet i årenes løb – eksempler på kendte gotiske romaner

kunne være Ann Radcliffs ”The Mysteries of Udolpho”, Matthew Lewis ”The Monk” og Gaston

Leroux ”The Phantom of the Opera”.

Den sidstnævnte roman, om fantomet i det gamle operahus i Paris, blev virkelig populær. Historien

er blevet filmatiseret flere gange og skrevet om til musicals. Broadway-musicalen og dens

filmatiserede udgave, med musik af Andrew Lloyd Webber blev meget populære. Det har været den

længst kørende musical på Broadway. I filmen ses Gerald Butler (kendt fra film såsom ”Dracula

2001” og ”Tomb Raider”) og Emmy Rossum (”The day after tomorrow” og ”Only Love”) som

begge er velkendte skuespillere. Filmen opnår som sagt stor succes, med store skuespillere og med

dens mange fantastiske sange og scener. Derfor kan det tænkes at den oprindelige histories gotiske

temaer er gået tabt, så filmen såvel som musicalen kunne appellere til et bredere publikum og

derved blive en forøget succes. De næste afsnit vil derfor undersøge om hvorvidt filmen afspejler

den oprindelige histories gotik eller om den har påtaget sig mere af andre genre.

I det følgende vil det blive undersøgt hvad der helt præcist kendetegner den gotiske roman og

romanens karakteristiske elementer findes i såvel musicalen som i bogen, med specielt fokus på

historiens ene hovedperson, fantomet. Herefter vil opgaven analysere to af musicalens sange, hvor

der findes musiske virkemidler. Derefter findes der frem til om hvorledes musicalen afspejler den

gotiske genre.

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

2 ud af 37

Den gotiske roman

Tilbage i 1764

skrev Horace Wallpole (

) en roman kaldt ”The Castle of Otranto”.

Romanen indeholder en fortælling om en prins af Otranto. Prinsens søn skal giftes med en

prinsesse, men dør på bryllupsdagen af mystiske årsager. Prinsen af Otranto beslutter sig derfor selv

at gifte sig med prinsessen. Det vil hun ikke og flygter derfor. På sin flugt møder hun blandt andet

genfærd, trolddom og underjordiske gange. På rejsen går hun flere mystiske og overnaturlige

hændelser

i møde. ”The Caslte of Otranto” bliver starten på en ny litterær genre: den gotiske

roman. Herfra skrives der mange bøger i samme genre, som bliver populære blandt det engelske

folk. Overordnet har romanerne til formål at skabe en uhyggelig stemning. En faktor til at den

gotiske roman blev en populær genre skyldes at forfattere såvel som læsere ville have noget nyt og

andet end den daværende dominerende tendens inden for litteraturen; oplysningstidens rationalisme.

Litteraturen skulle genfinde de mere primitive aspekter

. Den gotiske roman er en gren af

romantikken, som blandt andet er karakteriseret ved udtrykkelse af længsel efter en forsvunden tid,

hvilket var typisk for de to genres samtid.

Romantikken var også en slags modreaktion på

oplysningstidens fornuft ligesom den gotiske roman. I romantikken blev der skrevet historier hvor

natur, mennesket, og troen på overnaturlige kræfter var mere i centrum. Dette ses også i den gotiske

roman. De elementer der kendetegner den gotiske roman er vist i ”The Castle of Otranto” når hun

møder det overnaturlige. Spøgelser og genfærd er eksempler på overnaturlige uhyggeligt væsner

man ofte støder på i genren. Fortællingerne tager ofte sted eks. ved forladte kirkegårde, i dunkle

kældre, vilde landskaber og dystre, gamle eller/og forladte slotte, hvilket er et godt virkemiddel til

at få den uhyggelige stemning som den gotiske novelle vil have frem. Overnaturlige og uforklarlige

hændelser såsom trolddom og voodoo karakteriserer også genren. I den gotiske novelle er død og

pine, i form af eksempelvis selvmord, mord, sindssyge og tortur, meget tit anvendt. Det er ofte

personer med forstyrrede sind der optræder i fortællingerne.

Den gotiske roman var forløber til gyser-genren, og forskellene er at i den gotiske roman er der

mere fokus på at skabe en uhyggelig og ubehagelig atmosfære for at øge spændingen hos læseren,

hvor gyser-genren groft sagt er mere ligefrem når det gælder om at skræmme læseren. Gyser-genren

http://www.gutenberg.org/wiki/Gothic_Fiction_%28Bookshelf%29

http://www.online-literature.com/horace-walpole/

”The Oxford companion to english literature” Drabble, Margaret. 5. Udg. 1985 side 175

http://davidcwood.com/adnd/campaign/gothfiction.html

http://www.litteratursiden.dk/artikler/den-gotiske-roman

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

3 ud af 37

er mere tilbøjelig til at bruge virkemidler som eksempelvis blod og vulgære mord til at skræmme

læseren

. I vores dage finder vi stadig de gotiske træk, men har spredt sig fra kun værende litteratur

til eksempelvis musik, eks. bandet ”Nightwish”, og filmens verden, eks. ”The Orphanage” af Juan

Antonia Bayona.

De gotiske romaner er meget ofte kærlighedshistorier. Eksempelvis “The Castle of Otranto” og

“The Monk” (1796) af Matthew Gregory Lewis, og så Gaston Leroux’ gribende fortælling om

operaspøgelset.

The Phantom of the Opera

Historien

Historien om fantomet i operaen starter i 1909, som en roman skrevet af franskmanden Gaston

Leroux med originaltitlen ”La Fantome de l'Opera”. Senere hen har romanen været grundlag for

mange film og musicals. Den første film kom i 1925, og var en sort/hvid stumfilm af Carl

Laemmle. I 1943 kommer der endnu en film. Nu i farver og med lyd, af Arthur Lubin. Kenn Hill

skriver i 1976 en musical og i 1986 er der premiere på Andrew Lloyd Webbers musicaludgave af

historien. 1986-udgaven bliver i 2004 filmatiseret af Joel Schumacher

, som denne opgave baseres

på. Forskellen på Leuroux oprindelige historie og Schumachers fortolkning af historien er ikke stor,

dog er fantomet mere terroriserende i bogen, end i filmen. Et eksempel er at finde på side 91 i

bogen, hvor fantomet lader operaens lysekrone falde ned i hovedet på en af operaens besøgende.

Handlingen finder sted i et gammelt operahus, og nede under det, i mørke, dystre labyrint-lignende

gange. Her har fantomet fri mulighed til at styre operaen indefra. Derudover besøger den kvindelige

hovedperson Christine Daae sin afdøde fars grav, en mørk aften på kirkegården. I fortællingen

myrder fantomet også flere mennesker, og han er selv blevet mishandlet som dreng, på grund af

hans medfødte deforme ansigt. Ved at se på fantomet, har vi allerede en gotisk karakter. Operaens

maskinmester beskriver ham således:

http://movies.okyou.org/201105/movies_10970.shtml

http://www.loveneverdies.com.au/phantom-history.php

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

4 ud af 37

”Han er overordentligt mager, og hans herrekjolehænger på ham som på et skelet. Hans øjne

ligger så dybt, at man knapt kan se pupillerne. Man ser kun to store, sorte hulninger som i et

dødningehoved. Hans hud er spændt ud over knoglerne som et trommeskind, og den er ikke hvid,

men gustent gul. Hans næse er så forsvindende, at den slet ikke ses i profil, og netop fraværet af

næse er en gyselig ting at skue. Hans hårpagt består kun af tre til fire lange, mørke totter i panden

og bag ørene.”

Folk frygter ham. På grund af hans ansigt blev han udstillet som djævlens barn i et cirkus, hvor han

bliver pisket og slået af en cirkusartist. Al den uretfærdighed fantomet bliver mødt med samler sig

som vrede til omverden og hans første mord bliver på cirkusartisten. Fantomet flygter fra cirkusset

og ender med at bosætte sig i operahusets kælder. Fantomet vokser derfor op med ensomhed og en

stærk vrede til verden og dens folk. Vreden bliver til sindssyge, som stiger i takt med at han bliver

sygeligt jaloux på Raul der frier til Christine. Fantomet mener at han ejer Christine, og at hun

skylder ham alt, fordi det er ham der har lært hende at synge. I filmen vises fantomets besidderiske

karaktertræk eksempelvis, hvor han låser Christine inde på et værelse

. Fantomet er dybt forelsket i

Christine, men hun skal giftes med Raoul. Han har fået tilnavnet fantomet af de der arbejder på

operaen, fordi han næsten aldrig viser sig og folk ved derfor ikke om de skal tro på at han findes.

Eksempel ses på i bogudgaven

af ”The Phantom of the Opera”: ”Når han ikke lod sig se, afslørede

han sin tilstedeværelse eller sin passeren forbi ved en række hændelser – komiske eller tragiske”. I

filmen viser han sig kun ved hjælp af sin stemme. Eksempelvis hvor han synger til hende efter

hendes debut-koncert

. I slutningen af filmen, hvor fantomet lader Christine og Raoul gå, efter at

Christine har kysset fantomet, ser vi hvor ensom og ked af det fantomet er. Han bliver helt

overvældet da Christine viser ham venlighed og kærlighed, og sætter derfor Christines lykke over

hans egen.

27,11 minutter inde i filmen

side 16, linje 35

Eksempelvis 22,01 minutter inde i filmen

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

5 ud af 37

Musikken

Komponist

Lord Andrew Lloyd Webber er født I 1948. Han er britisk komponist og hans første værk var

”Joseph and the Amazing Technicolor Dreamcoat”. Musicalen var ikke en succes, men blev

alligevel startskuddet til hans karriere. Denne musical er en parafrase over den bibelske historie om

Jakob og Josef, ligesom Webber senere skrev rockmusicalen om Jesu død; ”Jesus Christ Superstar”

i 1969.

Rockmusicalen blev en verdenssucces. I Webbers følgende karriere har han skrevet over

17 musicals

12,

hvoraf flere af dem er blevet filmatiseret. Titlen ”lord” fik han i 1992 da han blev

slået til ridder

. Webber er kendt for at kunne blande forskellige musikgenre - typisk rock og

klassisk musik. Derudover er hans musikstykker også kendt for altid at være pudset ned til sidste

detalje

14.

Musicalen og filmen

Musicalen spillede for første gang på Broadway i 1988, og blev som nævnt en kæmpe succes. Det

er den musical der har kørt længst. Andrew Lloyd Webber skrev musikken, og Charles Hart og

Richard Stilgoe skrev teksterne

. Musicalens store succes skyldes muligvis den fantastiske musik

som er en blanding af flere genre, noget som Andrew Lloyd Webber netop er kendt for. Musicalen

er hovedsageligt en blanding af opera og rock. Der er hele 11 numre (Overture og repriser er ikke

medtalt). I år 2004 blev musicalen filmatiseret. Filmen blev ligesom musicalen en stor succes. Den

har været nomineret til mange priser, og har ligeledes vundet flere. Filmen har blandt andet været

nomineret til en oscar for dens musik

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Rytmisk_musik/Udenlandske_musikere_og_grupper/Andrew_

Lloyd_Webber?highlight=andrew%20lloyd%20webber

http://www.mfiles.co.uk/composers/Andrew-Lloyd-Webber.htm

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Rytmisk_musik/Udenlandske_musikere_og_grupper/Andrew_

Lloyd_Webber?highlight=andrew%20lloyd%20webber

”The Andrew Lloyd Webber Antohology” Hal Leonard Publishing Carporation side 3.

http://www.theatermania.com/broadway/news/09-2009/broadways-phantom-of-the-opera-to-reach-historic-

9_21244.html

http://www.imdb.com/title/tt0293508/awards

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

6 ud af 37

Musisk analyse af nummeret ”Phantom of the Opera”

Se bilag 1

Sangen kommer 29,46 minutter inde i filmen.

Først er det vigtigt at lægge mærke til forskellen på noderne og sangen. Bilag 1 er noder til klaver

og sang, hvilket langt fra er de eneste instrumenter i musiknummeret. Derudover er noderne også

tilpasset til musical-versionen, hvorimod sangen er direkte indspillet fra 2004-filmen. Forskellen

ligger eksempelvis i at takterne 79 til og med 104 (markeret med blå parentes i bilag 1) er udeladt

og takt ”105” bliver derfor til takt 79. De vil også blive udeladt i analysen. En årsag til denne

forskel på musicalversionen og filmversionen af sangen, kunne være at det i film gælder om

spænding og producenten og komponisten derfor har valgt at udelade de 26 takter for ikke at trække

sangen i langdrag. I eksempelvis en Broadway-musical er sangere og sangen mere i fokus og derfor

har det ingen kedelig effekt at sangen synges i sin fulde længde. Andre forskelle på sangen og

noderne er at i orgel-introen holdes D-mols toner i takt 9 to takter længere end noteret i noden. Vi

ser også kunstnerisk frihed når der er små undvigelser fra noderne. Eksempelvis tekstmæssigt i takt

74, hvor der står ”Beware…” hvor der synges ”He’s there…”.

Sangen går i 4/4, bortset fra i den sidste takt. Ved hjælp af auditiv analyse er det muligt at finde

sangens instrumentation. I starten er der sangens kendetegn: kirkeorgelet og en pulserende bas på

alle ottendedele. I takt 7 hører vi for første gang trommerne. Derudover har vi en elektrisk guitar

(eks. takt 13), strygere (fra takt 14), pauker (takt 39), trompeter (takt 50), andet brass (takt 70),

akustisk guitar (takt 59) kor fra takt 70. Vi har dog allerede et slags kor der synger flydestemmer fra

A’’, men de har en meget metallisk klang, hvilket kunne tyde på at det er en synthesizer der lægger

stemmerne.

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

7 ud af 37

Sangens form

Fig. 1

Storform

Formled

Takter

Funktion

10t

Intro

I’

Vers

Bro

Omkvæd

Mellemspil

A’’

A’

B’

C’

I’’

Vers

Bro

Omkvæd

Mellemspil

A’’’

A’’

B’’

C’’

Vers

Bro

Omkvæd

Coda

24t

Kontrastykke

Coda

Sangens helhed

Storformen er IAAAB (se fig. 1). Der er skiftende toneart fra alle storformsledende, bortset fra I til

A, og A’’ til B. Sangen starter i Dm, og modulerer en kvart op til Gm i A’. I A’’ modulerer den en

lille terts ned og går nu i Em. Fra A’’ til B fortsætter tonearten Em indtil coda, hvor sangen

modulerer en sekund op til Fm. Coda modulerer efter fire takter endnu engang en sekund op, nu til

Gm. Efter 4x2 takter, moduleres sangen yderligere en sekund op og slutter i Am.

Sangen er bygget funktionsharmonisk op, da næsten alle akkorder kan forklares. Det kan placeres

næsten helt nede i det funktionsharmoniske hjørne (se fig. 2), men ikke helt. Der er nogle akkorder

der har modalharmoniske træk, som opgaven senere vil belyse. Det er dog interessant at lægge

mærke til at der på intet tidspunkt i sangen bruges en dominant og at der næsten kun forekommer

treklange. Sangens ambitus strækker sig fra g’et i den lille oktav (takt 12 eksempel) til det

tostregede e (sidste takt), altså en stor tertsdecim.

Formled

Formleddet I er en typisk intro, der sætter den musikalske scene. Hovedstemmen her er det

tordnende kirkeorgel. Her varer motivet fire takter og er lineært. Melodien bevæger sig kromatisk

fra tonikaens akkordtoner til subdominantparallellens akkordtoner. Derefter kommer der en takts

pause, og efterfølges derefter af næsten samme motiv. Forskellen på motiverne er, at der i stedet for

den ene takts pause er to ottendedele med henholdsvis et riff med akkorderne på Ab og Bb’s

akkordtoner. Bb er her subdominantparallel, hvor Ab ikke kan forklares funktionsharmonisk, fordi

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

8 ud af 37

det er et modalt harmonisk element. Ab er med som pynt til riffet. Efter de to ottendedele kommer

endnu en kromatisk opgang fra subdominantparallellens akkordtoner til tonikas akkordtoner. Den

ender ud i en optakt til næste formled. Forskellen på I og I’ ligger først og fremmest i at I’ kun er

fem takter langt i mod I har dobbelt så mange og at I er en intro, hvorimod I’ og I’’ fungerer som

mellemspil. Ud over taktforskellene har sangen også moduleret mellem 2. og 3. mellemspil og 3. og

4. mellemspil. Instrumentationen ændrer sig også og der kommer flere instrumenter med, jo længere

ind i nummeret I’et er. Eksempelvis i takt 28, hvor der er kommet andre messinghorn med.

A er her vi introduceres for nummerets sanger, som her er hovedstemmen. Guitaren og trommerne

fungerer her som et kommenterende element. Elguitaren og kirkeorgelet er et godt eksempel på

Andrew Lloyd Webbers evne til at blande de forskellige musikgenrer. I ”The Phantom of the

Opera” har han her taget en elguitar med lidt forvrænger på, som man typisk ville høre i rockmusik,

og hvor der tidligere har været et kirkeorgel, som forbindes med kirken hvor man normalt synger

salmer og preldiummer osv., og blandet dem. Strygerne lægger en bund med flydertoner og bassen

fortsætter med at spille grundtonen på alle ottendedelene med små variationer hvor den lige vender

på sekunden under. Se for et eksempel takt 13. I takt 65, fylder violinerne ud, mens sangerne holder

en lang tone. Violinfiguren er meget skiftende dynamisk. Frasen er otte takter langt, og består af et

spørgsmål (takt 11-12 + optakt) og et svar (takt 12-13), der bliver gentaget. Melodikken er cirkulær

og cirkulerer om centraltonen a. Takt 10 til 11 kredser det om G-mols terts b

, og i takt 12 til 13

cirkulerer tonematerialet omkring D-mols kvint a. Forskellen på A-stykkerne er igen

modulationerne og instrumentationen. I A’ i takt 35 og 39 kommenterer paukerne på fantomets

lange toner. I A’’ ændrer bassen sin rytme (Takt 53). Bassen går først tilbage til den oprindelige

rytme i E-stykket. Der tilføjes flere instrumenter i løbet af sangen.

Den første akkord i eksempelvis det første A-stykke er Gsus4 som virker som forudholdsakkord til

den efterfølgende akkord Gm. Melodien tager kvarten i Gsus4 og tertsen i Gm (Takt 11), hvilket er

grunden til Gsus4. Herefter har vi subdominantparallellen C i takt 12, og den passer til melodien når

vi ser på slaget 4& som er et g (kvinten i C) som stiger op til kvinten i Dm som er næste akkord.

I B-stykket har vi sang, strygere og trommer. B-stykkerne fungerer som en bro, fordi den har

ledende effekt til omkvædet der følger. Den ledende effekt skabes blandt andet ved optakten som er

toneartens kvint, grundtone og terts (se takt 18, 40, 62). Tonematerialet bliver lysere end det

forgående A-stykke, fordi at de skal lede op til omkvædet, som er endnu lysere. Melodien bevæger

sig cirkulært hen i mod kvinten i akkorden. Toneartens kvint er igen centraltone. Akkorderne er

tilpasset den lysere melodi og vi har for første gang en firklang (eks. takt 19), som eksempelvis

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

9 ud af 37

Bbmaj7 i det første B-stykke. Maj7’eren er komponistens pynt så 7’eren forstærkes af meloditonen.

Derefter kommer en Gm med b

i bassen, hvor akkorderne følger melodien som har a (Bbmaj7

septim) og går ned på g (Gm/Bb prim).

I C-stykket bliver sangens titel nævnt for første gang. Det er sangens catch-frase, altså det man især

husker når man har hørt nummeret. Det kan karakteriseres som et omkvæd fordi det ender lukket,

det er det man husker og det bliver gentaget både tekstmæssigt, rytmemæssigt og melodimæssigt,

hvorimod A-stykkerne og B-stykkerne ændrer tekst. I det første C-stykke er optakten, på 4-slaget i

takt 22, et a. Så springer melodien en kvart op til d, som holdes hele takt 23. Dette er første gang at

vi har en betonet grundtone i tonearten, som i denne del af sangen er Dm, bortset fra introen når alle

tonerne i Dm er med. I takt 24 har vi en Dm skalanedgang, som ender på d

som ikke er med i Dm-

skalaen, men en lille sekund under som giver en ubehagelig spænding plus at det ender på en dim-

akkord som har en stor spænding, da den kun består af små tertser. Melodien falder i de

efterfølgende takter ned til b

og ender på a. Skalanedgangen gør at melodien er lineær.

D-stykket fungerer som et kontrastykke i nummeret, fordi det er rytmisk og melodisk ikke ligner

nogle af det andre stykker. Stykket går i Em og veksler mellem tonika og subdominantparallel. Det

ender åbent på kvinten. Den åbne slutning er karakteristisk for kontrastykker. Det er koret der

synger de første fire takter, hvor Christine Daae synger gentagelsen som er fra takt 75 til takt 78.

Guitaren fungerer som et kommenterende element i E-stykket sammen med paukerne. Messingen

følger melodien. Stykket består af to motiver som bliver gentaget. Melodien veksler mellem

grundtone, sekund og slutter på E-mols kvint h. Melodien er cirkulær.

Coda starter i Fm hvor den kvindelige hovedrolle synger noget der minder om opera. Melodien er

igen cirkulær. Coda består af 4 takter der bliver gentaget i forskellige tonarter, hvor der moduleres

en sekund op. Det giver stykket en opbyggende funktion. Det virker som om den lægger op til et

klimaks af en art. Følelsen af at der bliver bygget op til noget bliver kraftigere når vi ankommer til

takt 92, hvor tonearten er moduleret til Am og figuren ændrer sig. Der bliver sunget moltertsen i

Am, hvilket forstærker mol-klangens allerede dystre stemning. I sidste takt synger Christine kvinten

e i Am. Det er det klimaks coda ligger op til, som kan give helt gåsehud fordi det er så lyst.

Guitaren lægger nogle kommenterende soli-figurer ind. Bass og pauker spiller stadig som om det

var et I-stykke der blev spillet, med de kromatiske nedgange og opgange (takt 80), som lægger op

til klimaks, som er i den sidste takt. Akkordtonerne veksler mellem tonika og

subdominantparallelen.

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

10 ud af 37

Musikanalyse af nummeret “Music of the Night”

Se bilag 2

Musiknummeret kommer 34,05 minutter inde I filmen.

I modsætning til „The Phantom of the Opera“ følger „Music of the Night“ i høj grad noderne mere.

De eneste forskelle er her sangeren der parafraserer småt over melodien, hvor han måske trækker en

pause lidt længere end der står i noden. Igen er det kun klaver og sang der er noteret i noden, så

instrumentationen er blevet lyttet af. Strygere er med fra takt 1. En meget diskret harpe eller en

violin der spiller pizzicato, men det er for svagt til at kunne konkludere noget på det (takt 4), fløjte

fra takt 12, andre messinghorn fra takt 7, klaver fra takt 19 og pauke fra takt 36.

Sangens form

fig.3

Sangens form er IABABACoda, (se figur 1), men da sangens dele er meget ligevægtige er det

derfor svært at inddele med funktioner. Storformens A-stykker og coda går i Db, hvor B-stykkerne

går i E. Sangen går i 4/4, men takten før hvert omkvæd skiftes der til 2/4 (Se takt 17, 35 og 53).

Komponisten har gjort så orkesteret følger sangeren for det meste og ikke omvendt. Eksempelvis i

takt 43, hvor vi har et fermat på den første tone og tempi er molto ritterdando. Så er det først når

fantomet har sunget ”only...” at orkesteret kan gå videre. Sangen er for det meste bygget op af

funktionsharmonik og er placeret samme sted som sangen ”The Phantom of the Opera” i

hamoniktrekanten. (Se fig. 4). Der ses også stadig modale elementer i nummeret, som opgaven

Storform

Formled

Takter

Funktion

(Samme som A-

stykket bare

instrumental)

9t andante

Intro

8t a tempo

Vers

Omkvæd

Kontraststykke

2t rallentando

Vers

Omkvæd

Kontraststykke

8t a tempo

2 t

Vers

Omkvæd

Coda

(Et A-stykke,

næsten kun

instrumental)

A’

B’

8t a tempo

Outro

-||-

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

11 ud af 37

senere vil belyse. Sangens ambitus er en kvintdecim, altså fra a’et i den lille oktav til det tostregede

a (i henholdsvis takt 1 og takt 43).

Formled

Introen er det samme som verset. De sidste 3 takter bliver bare spillet instrumentalt i introen,

hvorimod de bliver sunget i verset. Verset består af to fraser (eksempelvis i det første A-stykke.

Frase et: takt 10-13, frase to: takt 14-17). Første frase består af to ens motiver. Motiverne består af

spørgsmål og svar. Frasen er lineær. Akkorderne hører alle inden for den tonale kadence i Db. I

næste frase (takt 14-17) bliver tonematerialet lysere og melodien bevæger sig nu cirkulært.

Grundmotivet i denne frase er fire ottendedele efterfulgt af en fjerdedel (se eksempel, takt 14).

Motivet bliver gentaget tre gange, og næsten en fjerde gang. Den fjerde gang er dog en variation af

motivet da det skal lægge op til næste stykke. Akkorderne her holder sig også næsten inden for den

tonale kadence. I takt 17 og indtil Db-akkorden i takt 19, ser vi en række af dominantforudhold,

som skaber spænding. Først har vi Db med a

i bassen, som kan forstås som et kvart-sekst

forudhold. Normalt ville et kvart-sekst forudhold lede direkte til dominanten, som i dette tilfælde er

Ab. Her har vi bare i stedet Gb med a

i bassen. Denne akkord kan dog tolkes til at være en Ab11-

akkord som kan fungerer som en dominant til Db, og skaber en længere spænding. Derefter følger

den rigtige dominant (Ab7) og så ankommer vi til Db-dur, hvor spændingen opløses. Strygere

lægger flydetoner og senere inde i stykket følger de melodien. Vi har også fløjter her som et

kommenterende element (takt 12) og en svag pauke ligeså. I det andet A-stykke (fra takt 28) er der

nogle violiner og celloer der, som baggrund til sangen laver nogle kromatiske udfyldninger.

Omkvædet er meget kort i forhold til hvad et normalt omkvæd ville være. Disse to takter (takt 18-

19) er de eneste takter der bliver gentaget både rytmisk, tekstmæssigt og melodisk, og kunne derfor

fungere som omkvæd. Vi har også sangens titel her, som også fungerer både som nummerets cach-

frase og sangens pointe, hvilket kendetegner et omkvæd

. Her kan alle akkorderne forklares og vi

ser for første gang en 4-klangs akkord (Ab7).

B-stykket fungerer som et kontraststykke da det ikke minder om noget andet i stykket. Et

kontraststykke defineres som et stykke med en klar hovedstemme, og at kontrastvirkningen ofte vil

være knyttet til flere musikalske parametre. Det vil sige harmonik og rytmik m.v.

. B-stykket i

nummeret skifter toneart og rytmik og er derfor et kontraststykke. B-stykket starter med akkorder

”Rockmusik i tid og rum”. Aare, Anders m.fl. Systime 2010, side 36

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

12 ud af 37

der danner en kvintskridtsnedgang, som især hører hjemme i funktionsharmonik. Vi har

dominanten, efterfulgt af tonika og så subdominanten i en kæde. B-stykket stiger også i volumen og

er på den måde et slags klimaks i sangen. I takt 23 i det første B-stykke modulerer sangen tilbage til

den originale toneart. B-stykket består også af to fraser. Den første frase starter med en

skalanedgang der starter på B-durs kvint og stiger ned i B-dur skala, men vender på 4& da skalaen

skal føre videre til en E-akkord. I takt 21 er der en skalanedgang på henholdsvis terts, sekund og

prim. Efterfølgende kommer der en optakt med E’s terts og kvint op til takt 22, hvor vi har en A

dur. I takt 22, på 3-slaget bliver den store 9’er i A-dur spillet med ottendedele, men på 4& sænkes

9’eren, fordi at sangen skal til at modulere. I takt 23 tages pusten helt ud af sangen efter den

voluminøse halvnode på 1-slaget. Så synges ”Close your eyes…” i helt svagt. Resten af B-stykket

synges i denne dynamik. Klimaks i frase to er i takt 25, hvor nummeret hopper en oktav og sangens

højeste tone optræder. Igen trækkes pusten ud af sangen og kommer et helt sørgmodig, stille stykke

(takt 26-27). Det lille stykke til sidst i B-stykket står helt stille i luften, indtil verset nummer to

kommer i takt 28. Instrumentationen er hovedsageligt violiner, men der optræder messinghorn i takt

25 og klaver i takt 26. I det andet kontraststykke (takt 38-45) er instrumentationen forøget. Dette

stykke er nummerets klimaks, og der er ikke sparet på noget. Blæs og strygere spiller næsten for

fuld kraft (eksempelvis har vi forte i takt 38). I takt 34 har vi igen sangens højeste tone, som er

starter kraftfuld med pauker og blæs. Til sidst på tonen står den helt stille i luften med stor

rumklang på, og indikerer på en måde at vi er i en grotte. Volumen skrues igen helt ned ved takt 43-

45. Den modale harmonik ses i slutningen af B-stykket, hvor akkordbetegnelserne er Fm, C og F

(takt 26-27). Vi har Fm som kan forklares ved at det er dominantparallel til Db. C-akkorden

fungerer som dominant til F-dur, som så hænger i luften.

Coda er delt op i to. 6 takters instrumental gennemspilning af et A-stykke, hvor sangen kommer på

takt 61. Herefter synges der helt svagt omkvædet, hvis sidste tone holdes i tre takter. Det

instrumentale spilles kraftigt, hvor der i takt 54 er et crescendo, hvor pauker laver en slags

trommehvirvel der lægger op til det storslåede instrumentale stykke. Der bliver trykket på alle

knapper for at lave det storslået, eksempelvis bæknerne i takt 55 og paukerne i takt 56. I takt 61

kommer sangen helt stille ind og nummeret slutter helt nede i tempi og dynamik. Den modale

harmonik kommer også til udtryk her i de sidste to takter. Her holder meloditonen grundtonen Db. I

takt 64 har vi Gb-dur, hvor meloditonen er kvinten, efterfulgt af Ebm hvor melodien fungere som

7’er. Så kommer den modale Dm, hvor d

er en maj7’er, og derefter den modale C-akkord hvor det

fungerer som en b9’er og så hjem til Db. Det at meloditonen får forskellige funktioner, bevirker at

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

13 ud af 37

stemningen ænder sig. Det er strygere der lægger akkordtonerne til sidst, hvor de har crescendo

efterfulgt af decrescendo, bortset fra sidste tone hvor de har en fermat.

Musiske virkemidler

”The Phantom of the Opera”

Under sangen ser vi fantomet føre Christine ned til hans underjordiske hule. Det første de går

igennem er en lang gang med fakler der holdes, af noget der ligner rigtige menneskearme. De sejler

også i båd for at komme over til hulen. Den lange vej, vises så vi som modtagere ved at der er langt

derned – de skal igennem både ild og vand.

Vi har de to hovedsangere Christine og fantomet. Christine synger sopran hvilket skaber en kontrast

til alle de mørke klange nummeret anvende, hvilket eksempelvis kan høres i sangens coda. I introen

bliver den uhyggelige stemning slået godt fast med et tordende kirkeorgel, der spiller mol-klange og

kromatiske nedgange. Bassen ottendedele giver gennem nummeret en følelse af hvileløshed. Når

paukerne kommer virker det som en uhyggeligt tordende dundren (høres i takt 49). Trompeterne

giver deres til den uhyggelige stemning ved at spille kraftigt og larmende (høres i takt 50).

Nummeret spilles i mol-tonearten, hvor den lille terts er et dissonans interval, hvilket gør at man

oplever at sangen får en grumset og uren klang. I det første vers hører vi Christine synge om hende

og fantomets relation, og hun er i tvivl om hvorvidt hun drømmer, eller om han rent faktisk er der.

Teksten fremstiller fantomet som mystisk, og musikken hjælper mystikken ved de mange lange

toner der bliver holdt, hvor violinerne holder flydetoner med vibrato (eksempel takt 13). I vers tre

hvor Christine synger, er der som nævnt en metallisk klingende flydestemme under. Den støtter det

mystiske element i nummeret. Den tredje bro (B’’) der spilles kommer der en akustisk guitar, der

ændrer stemmningen meget. Her synges der duet og den akustiske guitar bevirker at det lige

pludselig føles som en kærlighedsduet, da den slags guitar ofte ses i den genre. Igen ser vi Andrew

Lloyd Webbers hang til at blande forskellige genre.

Det dynamiske omkvæd har mange musikalske virkemidler. Skalanedgangen starter i en lettere

dyster stemning, og falder så ned til den meget disharmonerede dim-akkord. Nedgangen giver en

meget god effekt og kan i overført sammenhæng være et billede på fantomets hule. Højtonen i

skalanedgangen kunne tolkes til at være et symbol på livet udenfor disse underjordiske gang, hvor

den mørke dim-akkord er nede under operaen, hvor fantomets sindssyge sind har udfoldet sig

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

14 ud af 37

igennem hans liv. Andet vers er et godt eksempel på fantomets besidderiske trang. Han synger i

linje 10: ”my power over you, grows stronger yet..”, hvor han så indikerer at hun er hans. I andet

vers, linje 11 og i omkvædet synger han også ”and though you turn from me, to glance behind, the

phantom of the opera is there, inside your mind” som betyder at hun aldrig vil kunne flygte fra

ham, da de er en del af hinanden. I vers tre, hører vi som nævnt tidligere om fantomets uhyggeligge

ansigt: Those who have seen you face, draw back in fear”. Derudover synger Christine i linje 16: ”I

am the mask you wear” hvortil fantomet svarer ”It’s me they hear” hvor der refereres til at han har

givet Christine evnen til at synge så smukt som hun gør, og på den måde fantomets maske når hun

står og synger i operaen og han gemmer sig bag hende. Den tredje bro, linje 18, hører vi dem

direkte sige at deres sjæle er forenet: ”My/Your spirit and your/my voice, in one combined”.

Violinerne der fylder ud under den lange tone på ”combined” (takt 65) giver en urovækkende

stemning, så vi ved at det er noget slemt at Christine er bundet så meget til fantomet. I

kontraststykket og koret har vi el-guitaren som spiller solo-figurer over koret og Christine der

synger. Guitaren har en sørgmodig klang, og den har nærmest en vrælende attitude. I coda hvor

Christine synger de lange lyse toner, forstærker hun blandt andet den lille terts i molakkorden,

hvilket giver den ubehagelige stemning. Den lyse sang minder lidt om et skrig, hvilket i sig selv har

en skræmmende effekt. Især den sidste høje tone, som står helt stille i luften.

”Musik of the Night”

Dette nummer er fantomets kærlighedsserenade til Christine. I filmen ser vi ham vise Christine

rundt i hulen mens han synger sangen til hende. Vi ser hans mørke hule, der er oplyst af stearinlys.

Han viser hende en lille miniatureudgave af operaen, hvor hun står på scenen. Hen imod slutningen

viser han Christine en dukke, der forstiller hende klædt i brudetøj. Her besvimer Christine og bliver

båret ind til en seng.

Han taler direkte til hende i sangen og prøver at overbevise hende om at hun skal vende ryggen til

den verden hun kommer fra i linje 7: ”Turn your face away, from the garish light of day..” og I linje

14: ”Purge your thoughts of the life you knew before…” I scenen virker Christine helt fortryllet af

hans sang. Hun følger ham med store øjne, åben mund

og tager ikke øjnene fra ham. Fantomet

synger også direkte i linje 20: ”Softly, deftly, music shall caress you, feel it, hear it, secretly poses

you”. Han prøver altså at forføre Christine med sin sang. Derudover er omkvædet “and listen to the

music of the night” i sig selv en opfordring til at hun skal lytte til hans smukke stemme og lade sig

Se eksempel 34.33 minutter inde i filmen

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

15 ud af 37

forblænde af ham og hans verden. Under vers tre kærtegner fantomet Christine, og hun gør ikke

modstand. Hun er helt fortryllet af endelig at have mødt sin lærermester, og hans stemme.

Nummerets tema er forelskelse. Sangen går i dur og har derfor for det meste en ren og klar klang,

der gør sangen mere til en kærlighedssang end en dyster sang, som ”The Phantom of the Opera” er.

I introen synges der om hvordan hans følelser til Christine er blevet skærpet og har forladt den

forsvarsposition han ellers har til omverden. I det første vers, linje 9, synger han ”turn your

thoughts away from cold, unfeeling light…” hvor han hentyder til verden udenfor hans opera, der

behandlede ham ubarmhjertigt da han var lille. Der bliver sunget og spillet helt stille, i modsætning

til sangen ”The Phantom of the Opera”, hvor der er fuldt knald på fra starten. Derfor virker ”The

Music of the Night” som en kærlighedssang. Nummeret er meget fint, med lyse instrumenter

(violiner, fløjter osv.) der spiller meget let.

I den første bro, synges der mere til og det giver en meget intens stemning. Han nærmest befaler

hende at underkaste sig og blive sammen med ham. Her ser vi igen den magtsyge og besidderiske

side af fantomet. I sidste del af den anden bro, linje 36 synges der ”Only then can you belong to

me…”. Som igen er et tegn på at fantomet ikke har oplevet kærligheden før. I andet vers har vi som

sagt nogle violiner og celloer der spiller kromatiske udfyldninger. Kromatikken giver en skæv

fornemmelse af musikken, og her giver nummeret udtryk for hans sygelige besættelse af Christine.

Udfyldningen giver en hel desorienteret stemning til verset. Besættelsen vises også når vi ser

miniature-operaen og voksdukken.

Den sidste lange tone han synger, når som før nævnt at skifte stemning. Meloditonen er d

og når

akkorden så hedder Gb er det et konsonant interval og klinger rent og klart. Når meloditonen så

spilles med en Ebm-, Dm og C-durs akkord, bliver den langsomt mere og mere dissonans-klang.

Den ender dog som en grundtone og bliver konsonans igen. Den ændrede stemning når at få lytteren

til at mærke både fantomets glæde for Christine i de konsonante intervaller og uhyggen og faren ved

at lytte til nattens musik, i de dissonante intervaller.

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

16 ud af 37

Den gotiske tematik i musicalen

Det er især fantomet der giver musicalen en gotisk stemning. Eksempelvis ser vi, første gang han

viser sig, klip hvor der sættes en uhyggelig scene. Lysene går ud, og operaen ligger hen i stilhed og

mørke

. Uhyggelig baggrundsmusik skaber den ubehagelige stemning, som er et kendetegn på den

gotiske roman. Den gamle opera og de underjordiske kamre er ligeledes klassiske gotiske miljøer,

der som før beskrevet ofte er forladte gamle slotte, vild natur og kirkegårde. Netop

kirkegårdsscenen ses i musicalen, da Christine besøger sin fars grav på en mørk, snebelagt

kirkegård om aftenen.

Gotikken afspejles også i fantomets personlighed og status. Ligesom tidligere beskrevet har han

aldrig følt kærlighed, da han er vokset op uden forældre og er blevet tortureret som barn. Hans

ensomhed og vrede til omverden har gjort ham helt psykotisk. Hans besættelse af Christine og hans

jalousi til hendes og Rauls forhold øger hans sindssyge. Som der beskrives tidligere har

hovedpersoner i den gotiske novelle ofte mentale problemer.

Et tema i den gotiske roman er ofte død og smerte. Det ses i musicalen når fantomet eksempelvis

slår maskinmesteren og cirkusartisten ihjel og i bogen hvor han ydermere slår en dame ihjel.

Torturen fantomet går igennem som barn er ligeledes en påvisning af dette tema. Fantomet har

opnået den status han har, fordi han skabt en myte omkring sig. Han holder sig for det meste skjult

og derfor er det ikke alle der tror på ”operaspøgelset”, da det ikke er mange der faktisk har set ham.

Genfærd, fantomer og spøgelser er del af det overnaturlige der ofte ses i de gotiske romaner.

Sangen ”The Phantom of the Opera” giver meget udtryk for det gotiske tema. Som før nævnt skaber

valget af instrumenter og tonearten mol en uhyggelig stemning. Brugen af dim-akkorder og andre

dissonanser gør at lytteren oplever nummeret mislydende og ikke behageligt. ”The Phantom of the

Opera” er musicalens hovednummer, hvilket kan ses da den bære samme navn som musicalen og

den bliver spiller flere gange i form af repriser (Se for eksempel åbningsscenen). Sangen fungerer

som filmens kendingsmelodi, da den spilles ofte og har samme navn. Den agerer også som

fantomets kendingsmelodi, da den spiller når han viser sig, på den ene eller den anden måde

Til

sidst i nummeret hvor Christine synger de lyse, lange toner, giver det som nævnt et indtryk af skrig,

som forstærker de gotiske elementer i musicalen.

. 27.13 minutter inde i filmen

. Se for eksempler 01.19.24 og 01.02.31 minutter inde i filmen

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

17 ud af 37

Gennem musicalen bliver fantomet og hans verden, som sagt sammenlignet med natten og

mørket. Blandt andet i ”The Music of the Night”, men også i nogle af de andre sange i musicalen.

Eksempel i Christine og Raouls kærlighedsduet ”That’s all I Ask of you” (Bilag 5) hvor der

eksempelvis synges I linje 1; ”No more talk of darkness” og I linje 21: ” All I want is freedom, a

world with no more night..” Det ses flere steder i bilag 5, hvor det er markeret med lyseblåt. Raoul

og omverden derimod er modsætningen, som også ses I ”That´s all I Ask of you”. Eksempelvis i

linje 7 “Let me be your freedom, let daylight dry your tears.” og linje 17 “let me be your light…”,

som også er markeret med lyseblåt i bilaget.

Gennem hele filmatiseringen ses disse modsætninger. Vi har scener som der i høj grad passer til

bogens gotiske genre, men vi har også scener som derimod er direkte komiske og glade. Der er

eksempelvis det store maskebal. Sangen ”Masquerade” har ligeledes en tekst og klang der ikke

symboliserer nogen form for uhygge. En festlighed hvor folk er glade og har det sjovt. Derudover er

der en scene hvor fantomet forgifter La Carlotta’s stemmesmører, og hendes stemme bliver helt

kvækkende og komisk og der er et publikum der griner. ”The Music of the Night” har ikke meget

tydelig uhygge som “The Phantom of the Opera”, men mere diskrete klange og virkemidler der

alligevel gør den ret ubehagelig. Som tidligere nævnt, er der i vers to, strygere der giver en skæv

stemning som betoner det sindssyge ved fantomets besættelse.

Det som flere af sangene i musicalen afspejler, er den kærlighedshistorie, ”The Phantom of the

Opera” også er. Her under ”The Music of the Night”, ”All i Ask of you” og ”Think of Me”. Men

som der berøres i nogle af de første afsnit er det meget typisk og genre bestemmende for den

gotiske roman der er et kærlighedsdrama. Kærlighedsdelen afspejles meget i musicalen.

Det kan diskuteres om musicalen overholder bogens gotiske træk. Fantomet beskrives som et

omvandrende dødningehoved, hvorimod hans ansigt, i den filmatiserede musical, under masken

ligner en slem forbrænding og den anden halvdel af ansigtet er hel normal.

Den filmatiserede musical har i forhold til bogen flere træk fra gysergenren. Eksempelvis da

maskinmesteren bliver slået ihjel og falder ned på scenen med en løkke om halsen og en reprise af

”The Phantom of the Opera” spilles. Her det udelukkende til formål at forskrække seeren. I bogen

hører man om at maskinmesterens lig er fundet hængt nede i en af underetagerne. Det at vi kun

hører om den hængte mand, er en hentydning til at ingen kan vide sig sikre. Dette er en diskret

beskrivelse, i forhold til filmen der rent faktisk viser drabet på manden. Hentydningen frem for

åbenlysheden hører mere hjemme i den gotiske roman. Denne åbenlyshed ses også i filmen da

Christine hiver hans maske af og vi ser hans gyselige ansigt. I Broadway-musicalen starter teateret

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

18 ud af 37

også med at der er helt mørkt og der er en uhyggelig, dyster musik. Lige pludselig falder der en

lysekrone ned på scenen og en overture-udgave af ”The Phantom of the Opera” begynder at spille.

Det har til formål at give publikummet et åbenlyst chok, som nævnt før hører mere hjemme i gyser-

genren frem for den gotiske genre. Derudover er de komiske indslag og den store vægt på

kærlighedsdramaet med til at fremhæve kontrasten, der ses mellem fantomets verden og den øvrige

verden. Yderligere skaber det også et større publikum hvis det er en blandet genre der er valgt.

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

19 ud af 37

Konklusion

Det der kendetegner den gotiske roman er miljøer såsom forladte slotte, gamle kirkegårde og vilde

naturlandskaber. Overnaturlige væsner, såsom spøgelser, genfærd og vampyrer ses også. Der er ofte

tale om personer med psykotiske træk. Kærlighedsdramaer udgør ofte handlingen og ses i mange

gotiske romaner. Den gotiske roman, i modsætning til gyser-genren, prøver at skræmme læseren

ved skabe en uhyggelig stemning fremfor at give et åbenlyst chok. Tortur og død (ofte under

mystiske omstændigheder) I ”The Phantom of the Opera” er der flere træk fra den gotiske roman.

Først og fremmest fantomet, som er mentalt og fysisk skadet og så operahuset med alle dets mørke

kroge og underjordiske gange. Derudover dræber fantomet flere mennesker i historien.

I analysen af de musiske virkemidler kan det konkluderes at der i nummeret ”The Phantom of the

Opera” er tænkt på at skabe den uhyggelige stemning. Instrumentationen er et stort virkemiddel, da

en skaber en uhyggelig stemning. Harmonikken kan ligeledes give gåsehud, da der ofte forekommer

dissonante intervaller. Modsat giver ”The Music of the Night” billedet af fantomets kærlighed og

besættelse af Christine. Sangens dur-toneart og harmonik gør at vi opfatter nummeret rent og klart,

og ikke uhyggeligt som i det andet nummer. Dog har vi nogle steder violinfigurer, mol-akkorder og

forudholdsakkorder der holder os i en gotisk stemning.

Musicalen afspejler de gotiske elementer på flere måder. Blandt andet som førnævnt ved at der

optræder et fantom. De filmiske scener viser os en mørk opera, som nogle gange er helt forladt og

øde, hvilket passer til de miljøer der for det meste optræder i den gotiske roman. Musikken i

musicalen/filmen afspejler de forskellige temaer i den gotiske novelle. ”The Phantom of the Opera”

skaber det uhyggelige, hvorimod ”The Music of the Night” afspejler det kærlighedsforhold

historien omhandler.

Filmen er gået lidt væk fra den grad af gotik, som bogen er, og har lagt meget fokus på

kærlighedsdramaet og der er tilsat humor og direkte gys. Det skaber dog en kontrast til det gotiske

tema, og på den måde fremhæver det. Det ses eksempelvis i scenen med maskeballet (FODNOTE)

hvor vi først har festglade mennesker i en oplyst sal. I slutningen af sangen slukkes lyset og ”The

Phantom of the Opera”-reprise spilles. Her ser man tydeligt overgangen til den gotiske stemning. I

den filmatiserede musical ”The Phantom of the Opera” udelukker genrene ikke hinanden, men

kontrasten genrene har, forstærker genrene. Det gotiske tema bliver belyst i musicalen i musikken,

scenerne, og fremhæves af kontrasterne.

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

20 ud af 37

Litteraturliste

Bøger

Drabble, Margaret : The Oxford Companion to English Literature. 5. udg. Oxford University Press, 1985.

Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: Litteraturens veje. 2. udg. Gads Forlag, 2006.

Hal Leonard: Andrew Lloyd Webber\'s The Phantom of the Opera (Udrag). 1. udg. The Really Useful Htoup Limited,

2005.

Hal Leonard Publishing Corporation: The Andrew Lloyd Webber Anthology. 1. udg. The Really Useful Htoup Limited,

1987.

Leroux, Gaston: Fantomet i Operaen. 1. udg. Forlaget Klim, 2000.

Film

The Phantom of the Opera. 2004. Instruktion: Joel Schumacher.

Internethjemmesider

Den Store Danske: Andrew Lloyd Webber. Udgivet af Gyldendal

:http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Rytmisk_musik/Udenlandske_musikere_og_grupper/Andrew_

Lloyd_Webber?highlight=andrew%20lloyd%20webber - Besøgt d.

Project Gutenberg: Gothic Fiction (Bookshelf). Udgivet af Michael Hart

http://www.gutenberg.org/wiki/Gothic_Fiction_%28Bookshelf%29 - Besøgt d.

The Litterature Network: Horace Walpole. Udgivet af C.D. Merriman. Sidst opdateret: 2006. http://www.online-

literature.com/horace-walpole/ - Besøgt d.

INTRODUCTION TO Gothic Fiction. Udgivet af David Wood.

http://davidcwood.com/adnd/campaign/gothfiction.html - Besøgt d.

Litteratursiden: Den gotiske roman. Udgivet af Danske biblioteker http://www.litteratursiden.dk/om-litteratursiden -

Besøgt d.

OkYou: OkYou > Movies > Movie Genres > Content. Udgivet af OkYou Live.org.:

http://movies.okyou.org/201105/movies_10970.shtml - Besøgt d.

Love Never Dies: The history of the phantom of the opera. Udgivet af RUG 2010:

http://www.loveneverdies.com.au/phantom-history.php - Besøgt d.

mfFiles: Andrew Lloyd Webber - music for Stage and Screen. Udgivet af Jim Paterson.

http://www.mfiles.co.uk/composers/Andrew-Lloyd-Webber.htm - Besøgt d.

Theater Mania: Broadway\'s Phantom of the Opera to Reach Historic 9,000th Performance on September 17. Udgivet af

Andy Probst.

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

21 ud af 37

http://www.theatermania.com/broadway/news/09-2009/broadways-phantom-of-the-opera-to-reach-historic-

9_21244.html - Besøgt d.

IMBd: Awards for The Phantom of the Opera. Udgivet af Amazon.

http://www.imdb.com/title/tt0293508/awards - Besøgt d.