SRP om omsorgssvigt og modernitet | Tønder-sagen

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

Områdevalg: Omsorgssvigt

Forventet sideantal: 15-20

Opgaveformulering:

Der ønskes en redegørelse for begrebet omsorgssvigt, med særlig vægt på en psykologisk vinkel.

Tillige bedes du med udgangspunkt i Anthony Giddens teori om radikaliseret modernitet

redegøre for socialisering i det senmoderne samfund.

Med udgangspunkt i Tøndersagen ønskes en analyse af, hvor ansvaret for et mangeårigt

omsorgssvigt kan placeres. Inddrag herunder din viden om forskellige familieformer og

systemafhængighed i velfærdsstaten.

Diskuter på baggrund af din analyse hvorvidt, og i så fald hvorledes, fremtidige ”Tøndersager” vil

kunne forebygges.

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

Abstract:

This assignment focus on the important factors about neglect. The first part of the assignment is

about the four different kinds of neglect. The four different kinds of neglect is mismanagement,

physical- and psychical abuse, and sexual abuse. The second part explains the individualization in

the late modern society, starting from the theory about radicalised modernity by Anthony Gid-

dens. The third part analyses “Tøndersagen”, which was revealed in 2005. Different aspects illumi-

nates how the case could develop in such a terrible way. The last part of the assignment is a dis-

cussion about which initiatives, one can assume, could prevent future cases about neglect. In con-

clusion, it is argued that there is no simple answer on how to prevent neglect. It is necessary to

look upon different causal explanations, to avoid and prevent more cases as “Tøndersagen”.

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ........................................................................................................................................ 1

2. Begrebet omsorgssvigt ..................................................................................................................... 2

2.1 Tilknytningsfasen ....................................................................................................................... 4

2.2 Følger af omsorgssvigt ............................................................................................................... 5

3. Radikaliseret modernitet ................................................................................................................. 6

4. Tøndersagen ..................................................................................................................................... 7

4.1 Forældrenes baggrund ............................................................................................................... 8

4.2 Hvordan kunne det gå så galt? ................................................................................................ 11

4.3 Hvor ligger ansvaret? ............................................................................................................... 13

5. Forebyggelse af omsorgssvigt ........................................................................................................ 18

5.1 Arbejdspresset ødelægger effektiviteten ................................................................................ 19

5.2 Behandling af ofrene og de dømte .......................................................................................... 21

5.3 Tvivlen skal komme barnet til gode ......................................................................................... 21

6. Konklusion ...................................................................................................................................... 23

Bibliografi ........................................................................................................................................... 24

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

1. Indledning

Hvordan kan det gå til, at et mangeårigt omsorgssvigt kan foregå uden at blive opdaget? Hvordan

kan et samfund være så blindt, at ingen har lagt mærke til noget? I SRP-opgaven vil der forsøges at

give et svar på dette.

Der vil først og fremmest blive redegjort for begrebet omsorgssvigt, med brug af John Bowlby og

Kari Killéns teorier. Derefter vil en redegørelse af socialiseringen i det senmoderne samfund

fremkomme, med udgangspunkt i teorien om radikaliseret modernitet. Til dette gøres der brug af

Anthony Giddens, da han er grundlægger til begrebet.

Herefter forekommer en analyse med udgangspunkt i Tøndersagen, hvor der vil blive fokuseret på

forældrenes baggrund, og forsøges at give et svar på hvor ansvaret for dette mangeårige

omsorgssvigt ligger. Der vil her blive inddraget viden om forskellige familieformer og

systemafhængighed i velfærdsstaten.

En diskussion om hvordan fremtidige ”Tøndersager” kan forebygges, vil efter analysen

forekomme. Her vil der gives eksempler på hvordan man fremtidig kan forebygge og opdage

omsorgssvigt i tide. Der vil her inddrages aspekter vedrørende arbejdspres, institutioner, medier,

straf og registersamkørsel.

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

2. Begrebet omsorgssvigt

Omsorgssvigt er et vidt begreb, som indebærer forskellige mangler og handlinger. Det er vigtigt at

prioriterer, at det ikke kun er forældre der kan svigte barnet omsorgsmæssigt. Et andet eksempel

kan være en skole eller fritidsordning som barnet går i, der ikke indberetter alvorlige

observationer, som de har observeret. Hvis man har kendskab til, at et barn under 18 år misrøgtes

og ikke indberetter dette, så har man brudt den danske lovgivning, som angiver at ”Enhver person,

der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller andre forhold,

som er til fare for dets udvikling og sundhed, herunder vold, mishandling, seksuelle overgreb,

omskæring af piger m.v., har pligt til at underrette kommunen”

Der kan forekomme forskellige former, som ofte bliver blandet sammen i barnets tilfælde.

Forældrene kan være til stede i barnets liv uden, at engagere sig i barnet eller de kan overlade

barnet til sig selv ved ikke, at være til stede i barnets liv. De forskellige former for omsorgssvigt er

vanrøgt og seksuelle, psykiske og fysiske overgreb

. I følgende afsnit redegøres der for de fire

forskellige begrebers betydning.

Når man snakker vanrøgt af et barn betyder det, at forældrene eller omsorgspersonerne ikke

tilfredsstiller barnets generelle behov. Barnet har behov for en masse ernæring, og når dette

behov ikke bliver tilfredsstillet, så bliver barnet underernæret. Ydermere har barnet behov for et

følelsesmæssigt engagement fra omsorgspersonerne, og hvis dette behov ikke opfyldes, forsinkes

barnets sproglige, kognitive – eks. tænkning, sprog og hukommelse - og sensomotoriske udvikling.

Vanrøgt af barnet kan også forekomme allerede i fostertilstanden. Hvis moderen har et stof- eller

alkoholmisbrug eller er dårlig ernæret, så kan barnet fødes med skader på nervesystemet. Disse

skader kan med den rette behandling forsvinde

Fysiske overgreb kan forekomme som følge af omsorgspersonernes manglende opsyn. Hvis barnet

har udviklet en grænsesøgende adfærd, grundet den manglende opsyn, opstår der ofte overgreb i

forbindelse med omsorgspersonernes forsøg på, at stoppe adfærden. Barnet kan blive brugt som

(Socialstyrelsen, 2015)

(Larsen, Omsorgssvigt, 2014)

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

en slags syndebuk, som de andre i familien kan afreagere på

. Her kan man ofte opdage signaler i

form af blå mærker, sår eller skrammer, klager over hoved- eller mavepine eller hvis barnet virker

håndsky

De psykiske overgreb er besværlige at definere. Barnet kan allerede inden fødslen være uønsket,

og derfor kan forældrene tillægge barnet dårlige egenskaber. Når barnet bliver ældre, kan

forældrene ødelægge barnet med trusler om straf og adskillelse. Dette kan ifølge Bowlby være

mere skadeligt end faktisk straf og adskillelse. Forældrene kan have voldsomme problemer i

samlivet og barnet kan derfor ofte være involveret i konflikter, som fx vold. Forældrene kan være

præget af psykiske problemer og være følelsesmæssigt utilregnelige, eller de kan søge at få

tilfredsstillet deres følelsesmæssige behov ved selve barnet

’Münchausen by proxy’ –syndromet er en anden form for psykisk overgreb. Det er forældrene der

rammes af denne psykiske sygdom, og det går oftest ud over barnet. Forældrene finder på en

sygdom som de mener, at barnet lider af. De sætter sig godt og grundigt ind i sygdommen og

symptomerne, og forklarer meget overbevisende hvad der er galt. Dette kan resultere i fysisk

overgreb i form af smertefulde undersøgelser, operationer og behandlinger af barnet. Når barnet

efter undersøgelser på kryds og tværs af læger og sygeplejersker, får afkræftet sygdommen bliver

forældrene ofte vrede, og ikke lettede som forældre normalt ville blive i en sådan situation. Her

kan også være tale om fysiske overgreb, da man før har opdaget, at forældrene selv har påført

barnet skader, som har passet til de symptomer sygdommen skulle give.

De seksuelle overgreb er overgreb, som går ud over barnet både psykisk og fysisk. Når en voksen

lokker barnet til at deltage i seksuelle aktiviteter, som barnet hverken er psykisk eller fysisk

modent til, så er der sket et seksuelt overgreb. Et seksuelt overgreb kan også være, hvis den

voksne tvinger barnet til, at se pornografiske film eller, at klæde sig af. Overgrebene er ikke

normalt voldelige, selvom de kan blive det. Barnet trues med straf og kærlighedstab, hvis det

afslører hemmeligheden og føler ofte skyld og magtesløshed

(Larsen, Omsorgssvigt, 2014)

(Trygfonden, 2015)

(Larsen, Omsorgssvigt, 2014)

(Killén, 1993, s. 47)

(Larsen, Omsorgssvigt, 2014)

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

Børn som bliver udsat for seksuelle overgreb, viser det på forskellige måder. Mindre børn viser det

ofte mere direkte end større børn. Efterhånden som barnet bliver ældre, bliver signalerne mindre

og mindre. Et mindre barn vil ofte kunne formidle sine seksuelle erfaringer gennem leg, en tegning

eller direkte udtale. Ofte vil voksne ikke tro barnet i dets udsagn, og det kan føre til at barnet ikke

vil gøre et nyt forsøg på, at bede om hjælp

De større børn vil som regel ikke snakke om de seksuelle overgreb, men når det sker er det oftest

til jævnaldrende. Hvis de bliver spurgt ind til overgrebene, vil de typisk benægte alt. Når barnet

begynder, at registrere det ’farlige’ ved overgrebene, vil det eventuelt modsætte sig at besøge sin

far, men igen kan dette også ignoreres af voksne, fordi børn ofte siger nogle mærkelige ting eller

får mærkelige ideer

2.1 Tilknytningsfasen

For at komme tilbage til Bowlbys teori, vil der nu blive redegjort kort for tilknytningsfasen.

De første to måneder af et barns liv, betragtes af John Bowlby som førtilknytningsperioden. Barnet

viser tilknytningsadfærd i form af smil, klyngen til mennesker og gråd. Barnet begynder, at græde

hvis det ikke bliver holdt af forældrene. Sanserne bliver også brugt, og barnet kan nu kende sin

mors lugt og stemme.

Den begyndende tilknytning begynder i perioden fra 2 til 6-8 måneder. Barnet begynder først nu,

at vise at det foretrækker forældrene frem for andre. Det begynder at deltage i ansigt-til-ansigt-

samspil med forældrene, og begynder at forvente forskellige reaktioner ved kommunikationen.

Den selektive tilknytning forekommer i 7-24 måneders alderen. Barnet er nu tilknyttet til få

personer, og hvis det adskilles fra disse personer kan der opstå separationsangst.

Omsorgspersonerne som barnet er knyttet til, kan ikke udskiftes mere. Barnet har udviklet en

kognitiv kapacitet, og nu kan det derfor huske omsorgspersonerne og derfor indkommer

separationsangsten

(Killén, 1993, s. 51)

(Killén, 1993, s. 51,52)

(Larsen, John Bowlby, 2014)

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

Bowlbys tilknytningsteori kan knyttes til alle småbørns opvækst, og dette vil også blive brugt

senere i den analytiske del.

Forskning igennem de senere år har vist, at der er visse børn der lettere bliver ofre for

omsorgssvigt. Dette drejer sig om børn med et vanskeligt temperament, for tidlig fødte som

kræver ekstra pasning, også børn med funktionsforstyrrelser kan her ligge til grund for, at

forældrene udsætter barnet for svigt

Som følge af omsorgssvigt i barndommen, udvikler barnet en mistillid til verden. Det negative

samspil mellem barnet og forældrene, kan være med til at kreere en generel negativ indstilling til

sig selv og til samspillet med andre. Barnet oplever at det ikke er godt nok og ender med, at tro at

det selv er skyld i de overgreb, det udsættes for. Jeg vil kort redegøre for nogle af de reaktioner og

følger af omsorgssvigt, som Kari Killén forklarer i sin bog ”Omsorgssvigt er alles ansvar”.

2.2 Følger af omsorgssvigt

Op mod 80% af omsorgssvigtede børn udviser ifølge amerikanske undersøgelser, et utrygt

tilknytningsmønster. Barnet kan være meget omklamrende, klæbende og meget optaget af, at

kontrollerer andre og blive accepteret af voksne. Barnet har ikke knyttet sig til en omsorgsperson,

og derfor udviser det heller ikke den ’fremmedangst’, som er normal for spædbarnet. Barnet kan

også reagere modsat på den utrygge tilknytning, ved at være kold, hård og afvisende over for

andre.

Når et barn har været udsat for overgreb, kan det udvikle en form for depressiv tilstand. Et

normalt udviklet barn har lyst til, at lege, være fysisk aktiv og er kreativt. Et barn med en depressiv

tilstand virker fysisk inaktivt, leger sjældent og hvis det er kreativt, er det tit de traumatiske

oplevelser der tematiseres.

Når børn der har været udsat for voldelige eller seksuelle overgreb, fortrænger eller benægter

disse traumatiske oplevelser kaldes det for dissociation. Dette betyder, at disse traumatiske

episoder ikke kobles sammen, med den øvrige del af hukommelsen. Dissociation bruges som en

forsvarsmekanisme, og kan udvikles meget tidligt hos børn. Formålet er, at glemme eller

(Larsen, Omsorgssvigt, 2014)

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

fortrænge de traumatiske oplevelser. Barnet kan også udvikle en såkaldt ’frysereaktion’. Barnet

bliver følelsesløs i forbindelsen med selve overgrebene. Det kan efterudvikle en trancelignende

tilstand, som er karakteriseret af en tom stirren og tab af forbindelse til omverden.

Børn som har været udsat for især vanrøgt, kan udvise en forsinket udvikling i både

nervesystemets opbygning, hjernens udvikling og motorikken.

Modsat denne form for efterudvikling, findes ’de voksne børn’. De forsøger at overbevise sig selv

og omverdenen, at de ikke har store problemer. De undgår, at fremkalde voksnes vrede og prøver,

at leve op til forældrenes skiftende forventninger. Disse børn udviser færdigheder og evner som

voksne normalt gør. ’Det voksne barn’ går ind og overtager forældrerollen i familier hvor der fx

forekommer alkoholmisbrug.

Der findes også børn som har svært ved, at fungere i større grupper, som fx i børnehaver. Børnene

ødelægger ofte legen for de andre og fejlfortolker andre børns adfærd som truende. De kan også

have svært ved, at holde koncentrationen i skolen, og har derfor indlæringsproblemer.

Kærligheden fra barn til forældre gør ofte, at børn holder hånden over deres forældre og ikke vil

stille dem i dårligt lys. De påtager selv ansvaret for de overgreb de udsættes for, og senere

kommer derfor den psykiske konflikt, der forbindes med at skjule og helt fortrænge dele af sit liv

hvor overgrebene fandt sted.

3. Radikaliseret modernitet

Anthony Giddens er grundlægger af begrebet; det senmoderne samfund. I dette begreb fastholder

han stadig modernitet, men samtidig ser han ændringer i samfundet, som han kalder radikaliseret

modernitet. På den baggrund har han opstillet fire tendenser, som karakteriserer den

radikaliserede modernitet.

Disse fire begreber vil nu kort blive gennemgået.

Den første tendens er adskillelsen af tid og rum. Den moderne teknologi har gjort os uafhængige

af tid og sted. Vi har mulighed for, at gå online lige præcis når og hvor vi vil, og vi kan fysisk være

hvor som helst på få timer og psykisk på få sekunder.

Den anden tendens er udlejring af sociale funktioner. Opgaver som, at passe både børn og ældre,

der tidligere traditionelt lå i familien, er blevet overtaget af velfærdsstaten og passes nu i

(Bülow & et al., 2011)

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

børnehaver, skoler og på plejehjem. ” Provokerende kan man sige, at omsorg ikke længere gives af

kærlighed, men af penge! ”.

Den tredje tendens er afhængighed af abstrakte systemer. Udlejringen af de sociale funktioner,

har gjort os afhængige af symbolske tegn, som Giddens kalder det, nemlig penge og

ekspertsystemer. Den moderne teknologi kræver tillid til de eksperterne, da vi ikke kan kontrollere

alt selv.

Den fjerde og sidste tendens er øget refleksivitet. Aftraditionaliseringen har givet os muligheden

for, selv at vælge at tro, eller ikke at tro på lige netop det vi vil. Normer og værdier er blevet noget

vi selv vælger, og deraf følger et fokus på os selv og omgivelserne for, at finde os selv.

Disse fire tendenser er medvirkende til en proces, som opløser de traditionelle fællesskaber og

forøger individualiseringen.

Der gives slip på traditioner som fx børnepasning og ældrepleje. Man tænker mere på sig selv end

man gjorde før i tiden, og det er ikke længere samfundet der styrer individet. Individet bestemmer

nemlig selv over sin plads i samfundet.

Måden fx arbejde kan udføres på, via internettet, smartphones og computere mm., er også en

udvikling fra den radikaliserede modernitet. Der er nu mulighed for, at arbejde lige præcis de

steder og på de tidspunkter der ønskes.

Som følge af den radikaliserede modernitet kommer individualiseringen. Der leves det ’indtil

videre’ liv, beskrevet med Zygmunt Baumans

ord. Vi gør hvad vi vil, når vi vil, fordi der er

mulighed for det.

4. Tøndersagen

I tidligere afsnit forklares der omkring seksuelt misbrug, psykiske- og fysiske overgreb og vanrøgt. I

følgende afsnit vil der forsøges, at foretage en analyse af hvordan et mangeårigt omsorgssvigt kan

foregå. Der vil blive taget udgangspunkt i Tøndersagen - dansk kriminalhistories groveste sag om

sexmisbrug

(Bülow & et al., 2011)

Polsk-engelsk sociolog, f. 1925

(Ritzaus Bureau, 2010)

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

(Navnene på de involverede er ikke officielle)

I en lille by i Løgumkloster Kommune, ligger et hus hvor gardinerne altid er rullet ned. Et par midt i

30’erne og deres 2 små piger bor i huset. Pigerne går i skole, moren er ved at uddanne sig til orga-

nist, mens faren går til karate. Egentlig en forholdsvis almindelig familie, men dog er der noget lidt

mistænkeligt. Biler kommer og kører igen, og ingen ved hvad der egentlig foregår.

Inde bag de nedrullede gardiner, finder man en mor med skizofreni og en far med borderline. De-

res to piger bliver udsat for seksuelle overgreb, voldsomst den ældste, og de lever en hverdag med

vold og trusler. Fra år 1997 til og med 2005, hvor sagen bliver afsløret, står dette forfærdelige mis-

brug på, og både moren og den ældste pige lejes ud til prostitution. Hvorfor er der ingen der har

mistanke om noget mistænkeligt og hvorfor er der ingen der har grebet ind? Dette vil blive det

centrale i næste afsnit. Der vil blive fokuseret primært på forældrenes baggrund og kommunernes

svigt.

4.1 Forældrenes baggrund

Moren i Tøndersagen, kaldet Anna, blev født i 1963. Hendes mor ville ikke have hende, så hun

voksede op ved sin mormor. Hun var et sky og ængsteligt barn og levede i sin egen fantasiverden.

Opvæksten var præget af mormorens angstneuroser, og de fyldte meget. Ofte truede mormoren

Anna med forskellige ting, og det udviklede en utryg barndom for Anna. Den lille familie levede af

tørt rugbrød og for gammelt mad, for alting skulle være så billigt som muligt. De fik kun varm mad

2 gange om året. De forholdt sig meget for sig selv, og Anna blev derfor et meget isoleret barn og

har ikke lært evnen til metalisering

. Når den evne mangler, så er man sårbar og kan have risiko

for, at udvikle psykiske sygdomme i det senere liv. Man mangler evnen til at forstå og aflæse, hvad

der sker i andre mennesker, og man forstår heller ikke sine egne følelser

. Mormoren har være

meget påvirket af sin egen psykiske sygdom, og derfor har Anna ikke haft mulighed for at få tryg-

hed og stabilitet - et grundlæggende behov som et barn har brug for.

”Hvis man har en mor eller far med angst eller en anden psykisk sygdom, så er det vigtigt, at der er

andre omkring barnet, som kan hjælpe det med at korrigere opfattelsen af, at verden fx er farlig

Evnen til at forstå sin egen og andres adfærd som meningsfuld ud fra bagvedliggende tanker, følelser, motiver,

behov og impulser. (Møhl, 2015)

(Møhl, 2015)

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

eller at der er nogen efter én, og anerkende, at det kan være svært at være sammen med en foræl-

der, der ser helt anderledes på verden.”

Dette citat fra psykiatrifondens hjemmeside, forklarer Annas situation meget godt. Hun har ikke

haft andre omsorgspersoner end den syge mormor, tæt omkring sig og derfor har hun udviklet

denne indelukkede person uden evne til, at forstå sig selv og andre mennesker. Dette kan også

være med til, at forklare hendes 2 mislykkede ægteskaber.

Da hun skulle starte i skole, kom det som et chok for hende. Hun havde jo aldrig været vant til, at

begå sig med så mange mennesker, så derfor fandt hun tryghed i musikken. Her følte hun sig fri og

frygtløs.

Anna har ikke haft en ordentlig tilknytning til en omsorgsperson. Selvom at mormoren har været

der i hendes første 13 år, var hun jo selv præget af psykiske sygdomme.

Da hun bliver 13 år, skal hun flytte hjem til sin mor. Deres forhold er neutralt, og moren har besøgt

hende jævnligt i de år hun har boet ved mormoren. Som 14-årig begyndte hun, at lide af vold-

somme depressioner og angst og de kom til at styre hendes liv. Som ung var hun meget følelses-

kold og var ligeglad med andre mennesker. Hun brugte det meste af sin tid på musikken, og ville

efter folkeskolen gerne lære engelsk. Som 17-årig kom hun i ”engelsklære” hos en 48-årig mand.

Hun følte at han var som en far for hende, og det havde hun altid savnet da hun aldrig selv havde

haft en far. Samtidig udviklede deres forhold sig og de begyndte at gå i seng sammen. Hun syntes,

at det var dejligt at være sammen med ham, men til sidst kunne det ikke gå længere, han havde

også en kone. Annas verden braste sammen. Hun begyndte at søge efter ældre mænd i avisen og

blev også gift. Grundet diagnosen skizofreni bliver hun tildelt invalidepension. Efter et par mislyk-

kede ægteskaber, med vold og alkoholmisbrug vælger hun, at flytte til Sønderjylland. Det er her

hun møder Bjarne.

Forfatter Edward Rutherfurd forklarer hans holdning om, at kvinders forhold til deres far afgør

deres forhold til mænd

. Annas far har aldrig været til stede i hendes opvækst, og derfor mangler

hun faderrollen i sit liv. Som nævnt tidligere søgte Anna tryghed i mænd der var ældre end hende,

og indledte seksuelle forhold med dem. Den konsekvens det har haft for Anna er, at hun er endt i

(Møhl, 2015)

(Jarden, 2015)

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

nogle dårlige forhold med vold, druk og trusler.

Hun mister sin mødom meget tidligt, til den engelsklærer som Anna var dybt forelsket i. Da han

afslutter forholdet, går hun helt ned med flaget og begynder, at udvikle depressioner og angst.

Hun søger lægehjælp og får ordineret antidepressiv medicin.

Faren - Bjarne bliver født i 1959, af et dansk-tysk ægtepar. Hans mor var på flugt fra krigen da hun

mødte hans far, og kun på grund af, at han kunne tilbyde hende tryghed, indvilligede hun i at flytte

sammen med ham. De hadede hinanden så meget, og det smittede af på deres søn. Bjarne vokse-

de op i et hjem hvor skænderier prægede hverdagen. Han blev født med et dårligt hjerte, og var et

meget roligt, men svagt barn. Som halvandetårig fik han fjernet firs centimeter tarm, og disse ope-

rationer må have taget hårdt på en sådan lille fyr. Fire år efter Bjarne blev født, besluttede moren

sig for, at forlade faren. Hun fandt senere sammen med Bjarnes fars nevø og flyttede til Rømø. Når

Bjarne skulle besøge sin far, sendte han ham over til hans svigerinde som mishandlede Bjarne.

Ingen ved hvorfor.

Bjarnes far begynder at drikke, og moren får forældremyndigheden. For at skåne faren for at

komme på galeanstalt, tager moren og hendes nye mand ham i pleje. Bjarnes far bliver gjort til

hanrej, og ifølge forfatterne til bogen ’Grænselandet - Tøndersagen efterforsket’, er vi her fremme

ved noget af det, der ligger til skyld for Bjarnes vrede. ”Først gjorde Charlie (morens nye mand)

faren til hanrej, så blev han sort-bælte, og Bjarne kunne ikke engang give ham en røvfuld, fordi han

var for svag. Jeg tror ellers, han har haft morderlig lyst til det”

. Dette forklarer også senere Bjar-

nes mærkværdige lyst til selv, at blive hanrej. Han ville nemlig gerne se sine kærester i seng med

andre mænd.

Kort tid efter at Bjarnes far er flyttet ind prøver han, at begå selvmord på Bjarnes værelse. Selvom

Bjarne ikke har været så gammel da dette skete, har det alligevel sat spor i hans sjæl. Bjarne har

højest sandsynligt haft brug for psykolog, men det fremgår ingen steder, at Bjarne har fået dette.

Han var derudover et meget lukket barn, og havde meget få venner.

Som 15-årig blev han voldtaget på et børnehjem. Som teorien siger så føler børn enorm skyldfølel-

se, efter et seksuelt overgreb. Man hører også, at Bjarne aldrig har fortalt det til nogen, da det

(Brügger, 2008, s. 63)

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

først er dukket op efter, at Tøndersagen blev afsløret. Både det seksuelle overgreb og hans fars

alkohol misbrug, kan man forestille sig, at Bjarne har taget skylden for i alle disse år samtidig med,

at han ikke haft nogen at snakke med det om. Som bogen ’Grænselandet – Tøndersagen efterfor-

sket’ beskriver om Bjarnes barndom: ”Bjarnes barndom var en sang, der er så uhyggelig, at den

aldrig må indspilles og udgives”

Bjarne levede et elendigt liv og sov meget. Han søgte første gang om førtidspension som 22-årig,

men fik afslag. Bjarne havde mange kærester, og de endte alle med, at gå fra ham fordi de ikke

kunne klare Bjarnes sygelige interesse for sex. Han finder Anna i en kontaktannonce i avisen og

indleder et forhold til hende.

Den familie som Anna og Bjarne stifter, er en patriarkalsk familie type. Familien indordner sig efter

faren, og hans ønsker og behov står ikke til diskussion. Den patriarkalske familie type anses ikke

for brugen af tvang, men derimod naturlighed. Det strider imod Bjarnes voldsomme væremåde.

Ofte har han tvunget Anna og pigerne til, at gøre ting som de ikke har villet, fx at drikke af hans

egen urin. Denne form for tvang, hører sig slet ikke til i den familie type, men alligevel læner den-

ne type sig mest op af Bjarne og Annas familie.

4.2 Hvordan kunne det gå så galt?

Forældrenes psykiske lidelser, borderline og skizofreni, har medvirket til deres dårlige forældreev-

ne. En forældre med borderline, mangler modeller for omsorg, de kan f.eks. ikke mærke sig selv

eller deres egne grænser. Ofte har det baggrund i forælderens egen opvækst, som man kan for-

mode har været konfliktfyldt. Borderline kan også medfører impulsive handlinger, som fx at slå

barnet i vrede.

Uden støtte til forælderen med borderline, er der risiko for, at barnets udvikling bliver påvirket af

emotionelle vanskeligheder, tilknytningsforstyrrelser eller adfærdsvanskeligheder.

I tilfældet med Tøndersagen hvor faren lider af borderline, så må man sige at overstående holder

stik. Han mangler omsorgsgenet og har brugt vold mod sine børn. Den barndom han har haft med

omsorgssvigt, er der risiko for, at han også giver sine egne børn. Den sociale arv gives videre.

Når man har en skizofren lidelse er det meget vigtigt, at den er velbehandlet psykiatrisk. Det gøres

(Brügger, 2008, s. 58)

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

ikke klart nogle steder, om moren fik psykiatrisk behandling, mens hun boede sammen med Bjar-

ne. En af de andre vigtige faktorer for en forældre med skizofreni er, at der er en anden rask om-

sorgsperson til, at tage sig hovedansvaret for barnet. Her er det også specielt vigtigt, at barnet kan

komme i vuggestue, børnehave eller skole, for at få udviklet de sociale kompetencer. Man er altså

afhængig af systemets ydelser, i familier hvor den ene eller begge forældre har en psykisk lidelse.

Systemet kan tilbyde både sundhedsplejerske, vuggestue, børnehave og skole. Der er rig mulighed

for, at forældre kan få hjælp med opdragelse, læren om normer og socialisering.

Det kan virke uoverskueligt for den skizofrene forældre, at forholde sig til de basale behov som

barnet har. Barnet føler ikke, at det kan søge tryghed i den voksne og igen kan udviklingen påvir-

kes af forskellige vanskeligheder

Børn med psykisk syge forældre, har selv risiko for at blive psykisk syg.

Når man tager udgangspunkt i forældrenes baggrund, så kan man tale om den onde cirkel. Foræl-

drene har haft en dårlig opvækst, og derfor giver de også deres børn det. De har aldrig oplevet

andet, og som man siger – man kan ikke give noget, man ikke selv har fået.

Den sociale arv spiller også ind, og selvom Danmark har et velfærdssystem, så er landet ikke bedre

til at bryde social arv end andre OECD-lande

. Når pigerne fra Tøndersagen er vokset op med for-

ældre der har psykiske sygdomme, og har haft en barndom med vold, trusler og misbrug, så er der

stor chance for, at de også giver deres børn det i fremtiden. Uden hjælp vil dette scenarie nemt

kunne opstå.

Man kan konkludere, at en del af årsagen til det mangeårige omsorgssvigt, ligger hos forældrene.

De har ikke givet deres børn tilstrækkeligt med opmærksomhed og omsorg, og det har gjort bør-

nene indelukkede og asociale. De seksuelle misbrug har trukket et langt spor af skyldfølelse igen-

nem hele pigernes liv. De har været meget hemmelighedsfulde omkring hvad der skete derhjem-

me, og beskyttende over for forældrene.

Man kan også stille sig det spørgsmål som er oplagt, hvorfor er der ikke nogle der har observeret

familien lige fra start? Skolesystemet, naboerne og bedsteforældrene, burde have bemærket no-

(Møller & et al. , 2003)

En forkortelse for organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

get mistænksomt. Hvorfor der så ikke er blevet gjort noget ved sagen vides ikke, men i følgende

afsnit vil der forsøges, at finde en forklaring på dette.

4.3 Hvor ligger ansvaret?

Pigerne gik først i skole i Løgumkloster Kommune og senere i Tønder Kommune. Skolevæsnet hav-

de rig mulighed for, at observere noget mistænksomt omkring pigerne, og det gjorde de også, da

pigerne gik i de mindste klasser. Sagsmappen om familien fyldte samlet 650 sider i Løgumklosters

arkiv. En pædagog fra skolen har udtalt, at det ikke tog hende mere end 2 dage, at observere at

noget var galt.

I maj måned 2004 modtager Løgumkloster Kommune mere alarmerende beretninger fra pigernes

skolelærere og pædagoger. Den ældste datter vogter over lillesøsteren og de er følelsesmæssigt

ude af balance. En paragraf 38-undersøgelse som skal danne grundlag for en evt. tvangsfjernelse

bliver sat i gang. Konklusionen er, at der er grund til at undersøge pigerne yderligere på en institu-

tion med speciale i børn med sådanne problemer. Hvorfor Løgumkloster Kommune ikke havde

gjort noget før nu, findes der ikke svar på.

I september måned flytter familien. Her kan man tale om begrebet nomadefamilie

. De flytter til

en anden kommune for at undgå en fjernelse af børnene. Familien er godt klar over, at de har so-

ciale problemer, som kan medføre, at børnene bliver fjernet.

Da familien flytter til Tønder Kommune og pigerne skifter skole, er der slet ingen papir udveksling

mellem Tønder Kommune og den nye skole. I hele det år hvor pigerne gik på den nye skole i Tøn-

der Kommune, er der ikke tilføjet noget som helst til sagsmappen. Ingen havde mistanke om no-

get. Der gik rygter om, at den nye skole bare mente, at pigerne jo kom fra en by i Løgumkloster

Kommune, som der altid var ballade med, og derfor greb de ikke ind.

Tidligere børn- og ungechef i Tønder Kommune, Egon Andersen, og en af hans sagsbehandlere går

i gang med at drøfte sagen om den nye familie. De bliver enige om, at der ikke ligger grundlag for

en tvangsfjernelse. De lader institutionen Helsehjemmet foretage en undersøgelse af pigerne i

deres hjem, men stille og roligt forsvinder sagen ud i kommunens glemsel.

(Andersen, 2015)

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

Svaret på hvordan en sag som denne pludselig kan glide ud i glemslen, er svært at finde.

Børn- og ungechef Egon Andersen begynder, at føle presset i foråret 2004. I august måned skriver

han en e-mail til sin overordnede chef, socialchef Steen Hegerslund og kommunaldirektør Ole

Bladt-Hansen. Han skriver blandt andet; ”Børn- og unge afdelingen er ude af stand til at nå at

sagsbehandle de mange nye sager. Resultatet er at der går alt for lang tid inden vi kommer i gang

med sagerne. Taberne er de mange børn og unge der ikke får den hjælp og bistand de har brug

for”

. Dette opråb blev mødt med vrede fra oven. Nogle dage senere troppede socialchefen op på

Egon Andersens kontor og var meget utilfreds; ”Jeg vil fandme ikke have, at du sender sådan noget

(…) Det er fandme din opgave at sørge for, at tingene fungerer”

. Desuden ville han have et kort

resume af alle sagernes handlinger, og på det tidspunkt sad hver sagsbehandler med omkring 60-

70 sager.

Dette i sig selv burde være et råb om hjælp, fra Egon Andersen, men ydermere øgede denne op-

gave arbejdspresset. Først i januar var listen færdig. I mailen, hvori listen var vedhæftet, beklagede

Egon Andersen, den tid det tog at frembringe materialet. Han gør igen klart, at det ikke kun er

mængden af sager, men også deres tyngde. Han mener, at der er behov for en sagsbehandler me-

re for, at problemet kan blive løst. I e-mailen skriver Egon Andersen også, at han frygter sygemel-

dinger, grundet arbejdspresset. Han hører aldrig fra socialchefen, og kort tid efter sygemelder han

sig og holder op med at arbejde i kommunen.

Mere bliver der ikke gjort ved den sag. Heraf kan man konkludere, at en mulig årsag til omsorgs-

svigtet af de to piger ligger i, at sagsbehandlerne i Tønder Kommune simpelthen er alt for presse-

de. Der er ikke tid og ressourcer til at afslutte eller påbegynde enkelte sager.

Sagen kan også have en anden forklaring, nemlig den økonomiske. ” (…) der er økonomi i at lukke

øjnene”

. Kommunerne vælger, at lukke øjnene for evt. fjernelser af børn i hjemmet, simpelthen

for at spare penge.

(Brügger, 2008, s. 209)

(Brügger, 2008, s. 210)

(www.jyllands-posten.dk, 1999)

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

Figur 1

Hvis man kigger på figur 1 over anbragte børn i hele landet, så ses det at der i 2006 blev anbragt

stort set lige mange børn som der gjorde i 2013. Det kan forklares med regeringens spareplan om,

at kommunerne skal spare, og derfor ikke har haft råd til fjernelser af børn i år 2013. I årene fra

2008 til 2011, bliver der anbragt omkring 15.000 børn årligt.

Figur 2 viser anbragte børn i Tønder Kommune. I år 2006, blev der anbragt det laveste antal børn i

de 7 år tabellen viser. Det kan kædes sammen med børn- og ungechef Egon Andersens råb om

hjælp. Der har ikke været tilstrækkeligt med sagsbehandlere til, at behandle sagerne og derfor har

kommunen ikke opdaget de alvorlige tilfælde hvor tvangsfjernelse, skulle have været indfundet.

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

Efter Tøndersagens afsløring i 2005, stiger antallet af anbragte børn indtil år 2010. Man kan

formode, at kommunen igen har for mange sager og ikke kan behandle dem eller, at der bare ikke

har været brug for fjernelser af børn i dette år. I 2006 kom Anbringelsesreformen med øgede krav

til sagsbehandling, så kommunerne har også fået bedre redskaber til, at behandle sagerne.

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

Figur 2

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

Efter Tøndersagens afsløring, er der blevet indført mange nye procedurer og love. De procedurer

og love skal forstærke indsatsen for udsatte børn, men det redder ikke børnene hvis dem der ar-

bejder med sagerne ikke følger dem alle helt til dørs

. ”Tvivlen skal ALTID komme barnet til go-

de”

. Der kan være tale om dobbeltomsorgssvigt, hvor barnet først bliver udsat for omsorgssvigt

af familien, og så bagefter af det sociale system.

5. Forebyggelse af omsorgssvigt

I følgende afsnit vil der diskuteres hvorvidt, fremtidige ”Tøndersager” vil kunne forebygges.

Når man taler om forebyggelse af omsorgssvigt, så findes der allerede forskellige indsatser til

netop dette. Derudover findes også indsatser til udvikling af forældrekompetencer. Disse indsatser

har allerede dokumenteret effekt, og en af de mest centrale indsatser er programmet Triple P, en

metode som endnu ikke er implementeret i Danmark, men forhåbentlig bliver det.

Triple P er et træningsprogram til forældre, som skal udvikle deres forældre evne. Programmet

giver forældrene nye værktøjer til håndtering og styring af barnets adfærd, følelser og udvikling.

Værktøjerne gives via fem forskellige niveauer, som alle indeholder principper om positivt

forældreskab

. Metoden skal forsøge, at:

Denne metode er et godt bud på forebyggelse af omsorgssvigt. Metoden skal kunne tilbydes til de

forældre, hvis børn ikke trives, men også til forældre som tilhører en sårbar gruppe. Fx unge der

bliver gravide meget tidligt, mennesker i misbrug mm. Dog hjælper metoden ikke til at opdage

sager om omsorgssvigt, men den kan give mulighed for, at forældre kan ’lære’ at være forældre.

Med denne metode kan forældre få hjælp i tide, og man kan undgå, at omsorgssvigtet udvikler sig

(Hansen, 2014)

Helle Tilburg Johnsen (Hansen, 2014)

(Socialstyrelsen, www.videnportal.dk, 2015)

Figur 3 - Kilde www.vidensportal.dk

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

endnu mere.

I dag findes der dog også forældretræningsprogrammer, hvor de kommende sårbare forældre får

en ”levende dukke”, som de kan øve sig på inden barnet kommer. Man kan formode, at problemet

ligger i, at det ikke er tilstrækkeligt med sårbare forældre der får muligheden for at prøve dette.

Træningsmetoden er ellers ganske udmærket, hvis der efterfølgende ville blive holdt øje med

forældrene.

Efter Tøndersagens afsløring har Tønder Kommunen strammet op på sagsbehandlingen.

Sagsbehandlerne sidder f.eks. ikke længere alene med indberetninger om svigt og seksuelt

misbrug af børn

. Men ikke kun i Tønder Kommune er det en vigtighed, at sikre at ingen sidder

alene med sådanne sager. Over hele landet burde sagsbehandlere i hver kommune snakke

sammen om sager vedrørende omsorgssvigt. Et forslag til en anden måde, at sikre at

sagsbehandlere ikke sidder alene med sagerne er, at bytte de grove sager indbyrdes. På den måde

får man sat andre øjne på sagen, og dermed sidder den enkelte sagsbehandler ikke alene med

ansvaret for sagen. Dette kunne maksimerer mulighederne for, at opdage vigtige ting vedrørende

omsorgssvigt.

5.1 Arbejdspresset ødelægger effektiviteten

Arbejdspresset for en sagsbehandler kan også nedsætte mulighederne for, at opdage de groveste

sager. Forslaget ovenfor kan give ekstra arbejde til sagsbehandlerne, men det er samtidig en

nødvendighed. En løsning på dette kunne være at ansætte flere sagsbehandlere. Denne løsning er

ikke så nem at udfører, for kommunerne vil helst ikke ansætte flere medarbejdere, da det koster

penge, og de vil selvfølgelig helst spare så meget som muligt. Man skal så stille det spørgsmål om

det er vigtigst, at spare penge eller om det er vigtigst at redde de udsatte børn.

Som sagsbehandlerne i Tøndersagen også gav udtryk for, så er de voldsomt pressede i

arbejdstiden. Med omkring 60-70 sager hver, kan man forestille sig, at det kunne være nemt at

overse vigtige oplysninger. Desværre er det realiteten. Der er simpelthen ikke tid til, at behandle

hver sag som der ellers burde. Arbejdspresset kan føre til sygemeldinger grundet stress, og så får

(Vilmar, 2014)

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

børnene og de unge slet ikke den behandling, som de ellers har brug for. Der er simpelthen brug

for bedre arbejdsvilkår.

I institutioner som vuggestuer, børnehaver og skoler, har de rig mulighed for at opdage et muligt

omsorgssvigt eller misbrug. Et lille barn i vuggestuen kan ikke fortælle om hændelser derhjemme,

men blå mærker og andre skader er ikke til at overse. Hvis barnet udviser tegn på omsorgssvigt fx

dårlig øjenkontakt med pædagoger og plejere, så har man allerede her et klart tegn på

omsorgssvigt, som burde indberettes. I børnehaven har barnet den alder, som der ofte ikke bliver

lyttet til. Et barn i børnehave alderen er i den ødipale fase, hvor det begynder, at blive bevidst om

forskellen på de to køn. Derfor kan udtalelser fra barnet ofte blive henkastet, da pædagoger ikke

vil tro barnet. Et eksempel kunne være ”at lege ligesom far gør”

Skolernes ansvar ligger i at observerer, hvis barnet ikke opfører, eller udvikler sig som de andre

børn. Skolen kan også observere blå mærker eller andre skader, men her kan barnet beskytte sine

forældre ved, at forklare at skaderne kommer et andet sted fra. Skolen har pligt til at indberette

observationer til kommunen, hvis de har mistanke om, at barnet ikke lever under tilfredsstillende

forhold, ikke trives eller har brug for særlig støtte

Institutioner kan være barnets redning til at opdage omsorgssvigt. Derfor er det vigtigt, at der

indberettes og at man ikke venter og ser.

Ikke kun faglærte inden for pædagogik og undervisning har ret til at indberette til kommunen, hvis

der er mistanke om omsorgssvigt. Alle mennesker har pligt til at indberette viden omkring svigt af

et barn. Som Kari Killéns bog også hedder det ’Omsorgssvigt er alles ansvar’.

Selvom det er en pligt at indberette, kan der ofte være tvivl om, hvad der skal reageres på. Derfor

vil det være relevant med mere oplysning omkring hvilke særlige oplysninger, man skal reagere på.

Her kunne man tage brug af medierne. Tv- og radioreklamer kan være en god måde, at komme ud

med oplysninger til folket. Man kunne oplyse folket om, hvilke tegn og signaler man særligt skulle

være opmærksom på. Alle ville blive mere bevidste om, hvad der skulle reageres på, og på den

måde ville man muligvis kunne forebygge sager vedrørende omsorgssvigt.

(Killén, 1993, s. 51)

(Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, 2015)

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

5.2 Behandling af ofrene og de dømte

En grundlæggende lovgivning som burde laves om er fængselsstraffen for seksuelle overgreb.

Faren fra Tøndersagen fik 10 års fængsel, hvilket synes alt for lidt i forhold til, hvor grusom en

handling der har foregået. 10 år er lang tid, men ikke når man tænker på, at han har ødelagt sine

døtres liv for altid. Ofte forekommer det sig, at de dømte får bedre behandling end ofrene, og

sådan burde det ikke være. Det er godt nok, at dømte får mulighed for at tage en uddannelse eller

andet i fængslet, for så har de mulighed for at komme i gang med noget, når de bliver løsladt. På

den måde mindsker man risikoen for, at de falder tilbage i de gamle mønstre. Ofrene burde også

kunne få den hjælp, de har brug for. Om det så var en uddannelse, en støttepædagog, eller andet

så burde det være en mulighed.

En anden behandling som fængselsdømte bliver tilbudt er medicinsk kastration. Det er dog stadig

kun de groveste sexforbrydere der tvinges til at tage medicinen, men egentlig burde alle tvinges til

en sådan medicinsk behandling. Det nedsætter deres kønsdrift og de begår langt færre nye

forbrydelser

5.3 Tvivlen skal komme barnet til gode

En anden form for forebyggelse af omsorgssvigt, ville være en samkørsel af registre. Hvis

sygeplejersker eller læger får oplysninger af en indlagt, så må de ikke videregive disse oplysninger,

hvis politiet kommer og spørger. På den måde kan vigtige oplysninger gå tabt, da læger og

sygeplejersker ellers bryder deres tavshedspligt. Dette burde blive lavet om, så at vigtige

oplysninger kan hentes af fagfolk, som har brug for det. Derfor ville en samkørsel af registre være

en stor hjælp til, at opdage omsorgssvigt i tide.

Børns Vilkår udtaler at nye regler mod overgreb på børn ikke er nok

. Derfor vil nogle af

ovenstående forslag være nødvendige i forebyggelsen af omsorgssvigt.

Grundlæggende kan man formode, at vi er bange for at skylde skylden på nogen, når det kommer

til omsorgssvigt. Frygten for, at anklage nogen for noget de ikke har gjort, kommer forældrene og

omsorgspersonerne til gode. Som citeret af Helle Tilburg Johnsen i forrige afsnit, ”Tvivlen skal

(Søgaard & Jespersen, 2005)

(Politiken, 2014)

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

ALTID komme barnet til gode”. En indberetning kan være med til at sætte en forundersøgelse i

gang, som skal give svar på, om der er grund til at foretage yderligere undersøgelser omkring

barnets tilstand. På den måde kan vi hjælpe barnet med, at få et godt liv som er en selvfølgelighed.

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

6. Konklusion

Igennem denne opgave har der været fokus på omsorgssvigt generelt. I opgaven er der redegjort

for begrebet omsorgssvigt, men henblik på en psykologisk vinkel. Omsorgssvigt kan være mange

ting, men fælles for alle de forskellige typer er, at de alle sætter spor i sjælen på den

omsorgssvigtede.

Den radikaliserede modernitet har gjort os mere utraditionelle og mere selviske. Man gør hvad

man vil når man vil, fordi der er mulighed for det. De traditionelle opgaver bliver overtaget af

velfærdsstaten og vi bliver mere uafhængige.

Ansvaret for omsorgssvigtet i ”Tøndersagen” kan placeres flere steder. Først og fremmest ved

forældrene som er de personer der i 1. omgang har svigtet børnene. Man kan ikke konkludere, at

hele skylden ligger hos dem, for de har simpelthen ikke haft ressourcerne til at være forældre.

Kommunerne er dem der har svigtet i 2. omgang. Kommunen skulle have overvåget familien så,

deres dårlige forældreevne ville være blevet opdaget. Så kunne man have lært forældrene at være

”fyldestgørende” forældre. Det kunne være sket med hjælp af træningsprogrammet Triple P.

Hvis kommunen havde haft øje på familien havde der også været mulighed for, at de f.eks. kunne

have fået en træningsdukke.

Fremtidige ”Tøndersager” vil kunne forbygges ved brug af medier, så informationer om hvad der

skal reageres på med hensyn til at opdage et omsorgssvigt, kan blive gjort klart. Det ville også få

skolerne til, at fokusere mere på disse ”symptomer”. Desuden ville den brede befolkning også

blive oplyst herom. Arbejdspresset hos sagsbehandlerne skal lettes, så der ikke kommer tilfælde

hvor de overser vigtige indberetninger.

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

Bibliografi

Andersen, B. (). www.socialpaedagogen.dk. Hentet fra Nomadefamiler -

nomadeproblemer: http://www.socialpaedagogen.dk/Arkiv/2010/07-2010/Kommentar-

Nomadefamilier-nomadeproblemer.aspx

Brügger, M. (2008). Grænselandet - Tøndersagen efterforsket. Lindhart og Ringhof.

Bülow, M., & et al. (2011). SamfNU Grundbog til samfundsfag. Viborg: Systime.

Hansen, J. G. (16. 1 2014). www.politiken.dk. Hentet fra Børns Vilkår: Nye regler mod overgreb på

børn er ikke nok: http://politiken.dk/indland/samfund/ECE2175244/boerns-vilkaar-nye-

regler-mod-overgreb-paa-boern-er-ikke-nok/

Jarden, A. M. (2015). Forfatter Edward Rutherfurd: Dit forhold til din far afgør din forhold til mænd.

Hentet fra www.kvindetid.dk: http://kvindetid.dk/forfatter-edward-rutherfurd-dit-forhold-

til-din-far-afg%C3%B8r-dit-forhold-til-maend/

Killén, K. (1993). Omsorgssvigt er alles ansvar. København: Hans Reitzels Forlag.

Larsen, O. S. (2014). John Bowlby. Hentet fra Psykologien veje:

https://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=5043

Larsen, O. S. (). Omsorgssvigt. Hentet fra Psykologiens veje:

https://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=5129

Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. (). www.uvm.dk. Hentet fra

Kommuners indsats mod langvarigt fravær i folkeskolen:

https://uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2012/Kommuners-

indsats-mod-langvarigt-fravaer/Regelsamling-kort-resume-af-relvante-

regler/Samarbejde_mellem_skole_og_sociale_myndigheder

Møhl, B. (). Barndommens betydning. Hentet fra Psykiatrifonden - Et godt liv til flere:

http://www.psykiatrifonden.dk/guides/barndommens-betydning.aspx

Møller, B., & et al. . (10 2003). www.sus.dk. Hentet fra God praksis i daginstitutioner - Børn med

psykisk syge forældre: http://www.sus.dk/wp-content/uploads/born-med-psykisk-syge-

foraeldre-god-praksis-i-daginstitutioner.pdf

Politiken. (6. 1 2014). www.politiken.dk. Hentet fra Børns Vilkår: Nye regler mod overgreb på børn

er ikke nok: http://politiken.dk/indland/samfund/ECE2175244/boerns-vilkaar-nye-regler-

mod-overgreb-paa-boern-er-ikke-nok/

[navn fjernet] Gymnasium

Psykologi B

Samfundsfag A

Ritzaus Bureau. (). Fakta om Tøndersagen og sagen fra Nakskov. Ritzau.

Socialstyrelsen. (23. 4 2015). Underretning. Hentet fra www.socialstyrelsen.dk:

http://socialstyrelsen.dk/born/overgreb/kommunale-beredskaber/handleveje-for-

medarbejder-leder-og-kommune/underretning/underretning

Socialstyrelsen. (). www.videnportal.dk. Hentet fra Triple P - Positive Parenting

Program (niveau 4 & 5): http://vidensportal.dk/temaer/Omsorgssvigt/indsatser/triple-p-

2013-positive-parenting-program-niveau-4-5

Søgaard, J., & Jespersen, L. (). www.bt.dk. Hentet fra Medicinsk kastration af sex-

dømte virker: http://www.bt.dk/krimi/medicinsk-kastration-af-sex-doemte-virker

Trygfonden. (). Omsorgssvigtede børn Fra mistanke til handling. Hentet fra www.dr.dk:

https://www.dr.dk/NR/rdonlyres/EC283AF7-BAA3-

A1FF/3753171/Folder.pdf

Vilmar, H. (7. 1 2014). www.dr.dk. Hentet fra Ekspert: Ingen lovgivning kan sikre børn mod

overgreb: http://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/ekspert-ingen-lovgivning-kan-sikre-

boern-mod-overgreb

www.jyllands-posten.dk. (8. 11 1999). Hentet fra LEDER: Systemsvigt: http://jyllands-

posten.dk/debat/ECE3545941/LEDER-Systemsvigt/