Abstract
I chose this subject, because I wanted to know more about the hurricane Katrina, how it became a
reality, how it affected the population of New Orleans, and what was done to help those human
beings, who had been exposed to Katrina. To answer my wish of finding knowledge to these
questions, I made a wide statement of how Katrina started developing into a hurricane. The
president of The United States at that time, George W. Bush, had a speech prepared after 17 days.
Through an analysis of the speech, I describe his way of speaking and his way of using the appeal
forms. At the end I discuss the different attitudes of the preventive work and the work, after
Katrina hit among the possible causes of the disaster and its destructions. As a result of the
statement I learned: Hurricanes need special rules to develop, and the warmer the water is, the
stronger the storms gets. The results of the analysis were, that Bush appeals to his audience by
speaking to their feelings by the use of positive and negative words and the attempt of putting
himself in the victims position – trying to win their confidence. I found out, there were several
opinions on the handling of the evacuation of New Orleans citizens and FEMA’s participation.
2
Indholdsfortegnelse
Indledning side 4
Problemformulering side 4
Problemstillinger side 4
Redegørelse side 5
Grundprincipper side 5
Lavtryksdannelse side 7
Orkanens opståen og udvikling side 7
New Orleans oversvømmelse side 10
Katrinas forløb side 11
Analyse side 13
Argumentationsanalyse side 13
Etos, Logos og Pathos side 14
Analyse - Sammenfatning side 19
Diskussion side 20
Konklusion side 23
Litteraturliste side 24
Bilag side 25
3
Indledning
Naturkatastrofer er fænomener ude af menneskets hænder. Det er svært at forestille sig, at
naturfænomener, som orkaner, kan være så destruktive og få vitale konsekvenser på de ramtes liv
i fremtiden og ændre det liv, som de kender det, for evigt. Dette skete i USA i 2005, da orkanen
Katrina ramte sydstaterne i USA og fik en stor indflydelse på livet, specielt i New Orleans. Navnet
Katrina er bestemt af World Meterological Organization, som bestemmer alle orkaners navne.
Navnene bliver genbrugt efter en årrække, dog er særligt ødelæggende orkaners navne ikke
genbrugt - Katrina er sådan et navn. I min opgave har jeg, som det første, lavet en redegørelse for,
hvordan tropiske cykloner opstår og udvikler sig til orkaner, samt en gennemgang af Katrinas
forløb fra dens begyndelsessted til slut. Dernæst fremtræder en argumentationsanalyse af den
daværende Præsident George W. Bush’ tale ”speech on Katrina from Jackson Square” fra 2005,
hvor jeg også kommenterer på talens indehold. Til sidst forekommer der en diskussion omkring de
forskellige holdninger til blandt andet håndteringen af hele situationen. Målet med opgaven er:
beskrive fænomenet ”orkan”, at finde ud af, hvad der blev gjort for de udsatte, hvordan det blev
gjort, og hvad konsekvenserne heraf har været.
Problemformulering:
Hvilke konsekvenser har orkanen Karina haft for befolkningen i New Orleans?
Problemstillinger:
Redegør for orkanen Katrina, dens dannelse og forløb.
Analyser og kommenter på George W. Bush tale ” Speech on Katrina from Jackson Square”
d. 15/9-2005.
Diskuter de mulige årsager til omfanget af katastrofen, idet du inddrager bilag 1 (uddrag
fra artikelserien Washing Away i Times- Picayune fra 2002)
4
Grundprincipper
For at en orkan som Katrina kan opstå, skal visse betingelser være til stede. Fordampningen skal
være tilstrækkelig stor, og det vil den være, hvis havtemperaturen er på ca. 27 – 28
o
C. Jo varmere
vandet er, jo kraftigere vil orkanen, startende som tropiske cykloner
1
, typisk blive. Atmosfæren
skal være relativ ustabil, hvilket vil sige, at lufttemperaturen falder hurtigt med højden. Derimod,
ved en inversion
2
, altså stabil atmosfære, hvor temperaturfaldet med højden er lille, vil en
opvarmet luftmængdes opstigning hurtigt standses – dette er på grund af, at luften ikke skal stige
meget, før temperaturen er faldet til den samme som omgivelsernes. Cyklonens opstigning og
udvikling bliver heftigere, hvis der er et hurtigt temperaturfald med højden. Vindene skal helst ikke
være for forskellige øverst i troposfæren og ved overfladen. Et vindskift, der er for stort, vil få
cyklonens udvikling til at stoppe. Det er vigtigt, at der er en Corioliskraft! Corioliskraften
3
er lig nul
lige på ækvator og skal være mindst ca. 5 breddegrader fra ækvator. Den er forårsaget af jordens
rotation og afbøjer vindene. Den er årsagen til, at vindene afbøjes til højre på den nordlige
halvkugle og til venstre på den sydlige. Corioliskraften opstår pga. den svækkelse, der finder sted,
mod polerne, fra jordoverfladens rotationshastighed. – Alt dette er væsentlig for at tropiske
cykloner kan omdannes til orkaner.
Figur 1
4
Figur 2
5
1
Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 164 Kaas, Eigil.
2
Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 149 Kaas, Eigil.
3
Geografi håndbogen side 190
4
Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 149 Kaas, Eigil.
5
Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 149 Kaas, Eigil.
5
Figur 1 viser en adiabatisk afkøling i tør luft. Den blå kurve skal illustrere den omgivende luft, mens
den røde kurve illustrerer den tøradiabatiske luft, og kan sammenlignes med en opvarmet
luftboble, der stiger til vejrs. Når luft opvarmes, udvider den sig og bliver lettere i forhold til den
mindre varme luft i omgivelserne. Derfor vil den stige til vejrs, og stiger den hurtigt til vejrs, når
den ikke at afgive varme til omgivelserne. Dette kaldes en tør adiabatisk afkøling
6
, og det
tøradiabatiske temperatur fald er på ca. 1
o
C pr. 100 meters opstigning for tør luft. Grafen til
venstre i figuren viser et eksempel på en relativ ustabil tør omgivende luft, mens grafen til højre
viser et eksempel på en stabil tør omgivende luft. Når
7
den tøradiabatiske luft når en vis højde, er
den afkølet til samme temperatur, som den omgivende luft, og vil stoppe opstigningen. I en
ustabil tør omgivende luft, hvor temperaturfaldet sker hurtigt med højden, vil en opvarmet
luftboble skulle stige højt til vejrs for at have samme temperatur som den omgivende luft, mens i
en stabil tør omgivende luft, hvor temperaturfaldet sker langsomt med højden, eller temperaturen
måske endda stiger, vil en opvarmet luftboble skulle stige mindre til vejrs for under afkøling at få
samme temperatur som den omgivende luft.
I figur 2 ses temperaturfaldet for fugtig luft. Den blå kurve viser den omgivende luft, hvor den
grønne kurve viser fugtadiabaten. I grafen til højre vises temperaturstigningen for en fugtadiabat
(sky) i stabil, fugtig luft. Fordi temperaturen i den stabile, fugtige luft falder langsomt med højden,
vil skyen forholdsvis hurtigt nå samme temperatur, som den omgivende luft. Af grafen til venstre
ses, at i ustabil, omgivende fugtig luft, vil temperaturfaldet ikke være så stort, at det nærmer sig
temperaturen i den omgivende luft, derfor vil fugtadiabaten stige, til den nærmer sig tropopausen.
I disse luftlag vil temperaturen i den omgivende luft ofte stige med højden, og dermed opnår
fugtadiabaten først den samme temperatur som den omgivende luft i tropopausen. I en fugtig
atmosfære vil adiabaten under opstigningen fortættes, til den når mætningspunktet på 100 %
relativ fugtighed. Derefter frigiver den energi, som følge af dens høje luftfugtighed også kaldet den
latente varme
8
. Afkølingen bliver mindre, hvilket får fugtadiabaten til at stige hurtigere. Nu foregår
det fugtadiabatiske temperaturfald, som er ca. 0,5
o
C pr. 100 meter. Sammenlignet med det
tøradiabatiske temperaturfald stiger fugtadiabaten altså 200 meter pr.
o
C’s temperaturfald.
6
Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 148 Kaas, Eigil.
7
Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 149 Kaas, Eigil.
8
Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 149 Kaas, Eigil.
6
Fugtadiabaten accelerer og stopper først når den når op, hvor temperaturen kommer under
omgivelsernes.
Lavtryksdannelse
Når jordoverfladen i et område opvarmes, kommer der et termisk lavtryk, dvs. den varme luft
bliver mindre tæt
9
, og fylder altså mere, stiger til vejrs, afkøles og giver højtryk, dvs. et område
hvor luften er mere tæt end omgivelserne. Denne luft blæser ind over områder med lavere
temperaturer ved jordoverfladen. Denne varme luft afkøles over de kolde områder, bliver tungere
og synker dermed ned og giver et højere lufttryk ved jordoverfladen. Det høje tryk ved
jordoverfladen bevirker, at den fortættede luft i de kolde områder nær jordoverfladen bevæger sig
ind i lavtryksområdet med mindre tæt luft. Dermed cirkulerer luften fra det kolde område til det
varme område ved jordoverfladen, derfra opad i højden, og fra det varme område over i det kolde
område og nedad. Sådan opstår vinde, som er luft, som bevæger sig fra kolde områder med
højtryk til varme områder med lavtryk.
Orkanens opståen og udvikling
Der findes et lavtryk i Troperne, hvilket kan skabe storme og kraftige orkaner, som kan være
dødbringende og altødelæggend. Det sker, hvis betingelserne bliver opfyldt. Tropiske cykloner
frigør varme, når store mængder vanddampe fortættes i skyerne ved orkanens øje. Varmen, der
frigøres, er cyklonens drivkraft. Corioliskraften er den afgørende faktor for orkanens udvikling.
Orkaners udvikling starter sædvanligvis et sted med særlig stor koncentration af tropisk
tordenvejr. På grund af den fortættede vanddamps opvarmning, udvider luften sig og stiger til
vejrs. Vi har altså at gøre med en fugtadiabat i ustabil fugtig luft. Ved tropopausen
10
, overgangen
imellem det nederste lag af atmosfæren; troposfæren og den overliggende stratosfære, standser
opstigningen og luften blæser ud til siderne, fra tordenskyens top. Efter hånden vil der komme et
9
Geografi håndbogen side 189
10
Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 164 Kaas, Eigil.
7
svagt lavtryk ved overfladen. Denne handling ville også forekomme uden jordens rotationer, men
på grund af Corioliskraften, vil den luft, der befinder sig i atmosfærens bund strømme ind mod det
lave tryk, og starte med at rotere, da den på den nordlige halvkugle drejer mod højre. Altså, luften
bevæger sig ind mod lavtrykket i en spiralbevægelse. Nogle luftpartikler stiger opad, rundt om
centeret, og kommer lidt efter lidt op i en højde med mindre horisontale forskelle i luftrykket som
ved overfladen. Dette er grunden til, at trykkraften ind mod centrum af lavtrykket gradvist bliver
svagere. Partiklerne har dog fortsat stor horisontal hastighed rundt om centrum, Corioliskraften vil
afbøje vindene væk fra centrum – centrifugalkraften hjælper og overstiger trykkraften ind mod
centrummet. Altså er centrifugalkraften med til, at luften blæser væk fra centrum. Det er dette,
der fører til udviklingen af et meget dybt lavtryk omkring havoverfladen med kraftige roterende
vinde
11
. Vanddampen, som er orkanens drivkraft, er fra havet fordampet ved et område omkring
lavtrykket. Tropiske cykloner kan kun udvikles steder, hvor atmosfæren kan indeholde de rigtige
mængder vanddampe, der vil træde i kraft, når den fortættes. En vigtig mekanisme for at tropiske
cykloner kan optræde er, at fordampningen fra overfladen skal være stor, hvis vindstyrken er høj,
og det vil den være, hvis centertrykket er lavt
12
.
Tropiske cykloner bliver hurtigt svagere, når de får landgang, da deres drivkraft kommer fra
vanddampen, den får tilført fra det varme hav. Men ikke desto mindre, kan de stadig være alt
ødelæggende og være årsag til fx tornadoer og oversvømmelser, som New Orleans var stærkt
udsat for.
11
Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 165 Kaas, Eigil.
12
Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 165 Kaas, Eigil.
8
Figur 3
13
over dannelse af tropiske cykloner.
På figuren kan vi se den varme, fugtige luft, der stiger op og mødes med den kolde luft. Her skabes
der et lavtryk. Den kolde luft lægger sig over den varme luft, og så skabes der centrum med et
stort lavtryk. Der er altså opstået en situation med en varm fugtadiabat i ustabil, fugtig omgivende
luft. På grund af det termiske lavtryk i orkanens øje, vil der blæse vinde fra højtrykket udenom, ind
mod lavtrykket. Disse vinde vil sammen med lavtrykket give større fordampning fra havoverfladen.
Der opstår altså en selvforstærkende effekt. Som tidligere beskrevet vil fugtadiabaten stige
hurtigere og hurtigere til vejrs, indtil den når tropopausen. Den regn og storm, der opstår, skyldes
den fugtige lufts afkøling, når luften stiger opad.
13
Udleveret af lærer
9
Figur 1
14
over tropiske cykloner.
Den ovenstående figur viser, hvor der dannes tropiske cykloner, hvilket er på den nordlige og
sydlige side af ækvator. Pilene viser Corioliskraften der, som nævnt tidligere i opgaven, afbøjer
vindene til henholdsvis højre og venstre afhængig af hvilken halvkugle, vi befinder os på. Solen har
varmet vandet op i lang tid, så vandet er stadig meget varmt, selvom det ca. er 10-15
o
bredde væk
fra ækvator. På figuren ses det antal af orkaner, der hyppigst opstår pr. år. Her er der tale om både
kraftige og svage tropiske lavtryk. Tallene, der står i parentesen, viser den procentvise fordeling.
New Orleans’ oversvømmelse
Byen, New Orleans, ligger under vandniveauet og har dertil egnede diger. Digerne var dårlige og
svagt vedligeholdt – slet ikke i stand til at stå imod en tropisk orkan som Katrina, der rammer med
over 250 km/t, svarende til 69 m/s. ifølge Saffir-Simpson-skalaen.
15
Da Katrina ramte New Orleans løb byens kanaler ud i Lake Pontchartrain. Digerne, der holdt
vandet tilbage fra søen, kunne ikke holde til den nye vandmængde. Det medførte, at
dæmningerne kollapsede, og det var det første vand, der strømmede ud i byens gader. Digerne var
også delvis med til at holde vandet fra den mexicanske golf ude af byen, men dæmningerne dertil,
var i lige så dårlig stand og kunne derfor heller ikke holde til den bølge, som Katrina førte med sig.
14
Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 166 Kaas, Eigil.
15
http://www.dmi.dk/laer-om/tema/hurricane-katrina-liv-doed-og-ulykker/hurricane-katrina-hvorfor-dannes-
hurricanes/
10
Bølgen var omkring 9 meter høj, da den skyllede ind over kysten. Flodbølgen blev skabt på grund
af det lavtryk, der er inde i orkanens øje, da lavtrykket løfter havoverfladens vand. Med Katrina
fulgte også en massiv nedbør, der var med til at forårsage jordskred ved dæmningerne, som
digerne delvist er bygget på, ud mod den mexicanske golf.
Efter dæmningernes ødelæggelse, beordrede Louisianas guvernør, Kathleen Blanco, alle om at
forlade området New Orleans.
Katrinas forløb
Kort over Katrinas forløb
Kortet viser et stykke af sydstaterne i USA, samt Cuba. Som det kan ses her, havde Katrina sit
begyndelsessted nord for Cuba. Den bevægede sig med en hastighed på ca. 50 km/t mod Florida,
hvor den havde sit første landgangssted d. 25. August. Da den nåede Florida, var den blevet
11
registret som en kategori-1 orkan, hvilket vil sige, at den havde en vindhastighed mellem 32,5-42,5
m/s. Idet orkanen forlod Florida, blæste den ud over den Mexicanske golf, hvor den tilegnede sig
ny energi, på grund af det varme vand. Derefter blev hun hurtig en kategori-4 orkan, hvor
vindhastigheden ligger på ca. 58,0-68,9 m/s, men her havde den en middel-vindhastighed på 233
km/t (65m/s). Efterfølgende blev Katrina på meget kort tid en kategori-5 orkan, hvilket svarer til
en vindhastighed på 69,0 m/s eller derover, som ramte New Orleans med en enorm styrke.
Tropiske orkaner bliver kategoriseret efter barometer-trykket i orkanens centrum og dens
vindhastighed i dens roterende bevægelse, ud fra Saffir-Simpson skalaen.
12
Analyse af George W. Bush tale ”Speech on Katrina from Jackson Square”
Argumentationsanalyse
Argumentationsanalysen fungerer som en måde at finde ud af, hvordan afsenderen prøver at
overbevise sit publikum omkring sine holdninger, synspunkter og pointer.
Talen hedder; Speech on Katrina from Jackson Square. Talen er delt i 3 dele. Først en følelsesladet
del, som overvejende rummer medfølelse med ofrene. Derefter en praktisk del, til løsning af
problemerne og til sidst endnu en følelsesladet del, som består af positive forventninger til
fremtiden for den berørte del af befolkningen. Den blev fremført af den daværende Præsident
George W. Bush den 15. september 2005, 17 dage efter Katrinas hærgen og er tilegnet USA’s
befolkning. Talen når dog ud til hele verdens befolkning.
Rent sprogligt appellerer Bush meget til publikum ved at være meget subjektiv. Han skriver meget
”I”,”We” og ”Our”. Derved bruger han sin egen person og sine egne oplevelser i den måde, han
fremstiller sagen på. Dette har til hensigt at genvinde befolkningens tillid. Han anvender både
positive og negative adjektiver, hvilket ofte har en virkning på publikums holdninger og
synspunkter. I starten af talen bruges adjektiverne ”cruel” og ”wasteful”, som er ord, der
formentlig går ind og appeller til følelserne omkring hele situationen. Senere bliver der også brugt
positive adjektiver som ”honestly” og ”wisely”, der rummer oprigtighed og respekt for
redningsarbejdet. Præsidenten forsøger at identificere sig med orkanens ofre ved at nævne egne
erfaringer og oplevelser ”In the aftermath we have seen fellow citizens left stunned and uprooted”.
16
Han prøver at sætte sig i deres sted. Sproget virker yderst passende for den meget alvorlige
situation og bærer hverken præg af sarkasme eller humor. Han taler i et meget intellektuelt sprog.
Dette fremhæver hans autoritet og virker stærkt overbevisende på publikum.
For at modbevise hans passivitet umiddelbart efter katastrofen starter han talen; ”I am speaking
to you from the city of New Orleans”
17
, Med denne skjulte argumentation viser han, at han nu er til
stede og er parat til at hjælpe ofrene. Hele talen er gennemsyret af skjult argumentation. Han
fortæller indirekte, at han har arbejdet hårdt og gjort meget for dem, at han ikke har været fysisk
16
Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2
17
Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2
13
til stede, fordi han har forberedt en fremtidig plan for både genopbygning af huse, hjem og byer
samt en humanitær løsning. Hans følelsesmæssige fremlægning af situationen og hans brug af
negative vendinger ”These days of sorrow and outrage[…]”
18
og positive vendinger ”[…]this great
city will rise again.”
19
, er en skjult argumentation for at manipulere folk til at tro, at han selv er
meget følelsesmæssigt berørt. At han præsenterer de meget konkrete tiltag, der er taget og vil
tages initiativ til, som om han selv har gjort det, efterlader lytteren med det indtryk, at han hele
tiden, i den periode hvor han var udeltagende, har arbejdet hårdt for hjælp til
katastrofeområdet.”[…] I have asked for, and the Congress has provided, more than 60 billion
dollars”
20
Dette ser jeg som et forsøg på at genskabe befolkningens tillid til ham.
Bush argumenterer hverken for eller i mod, at der har været en orkan; det er alle mennesker godt
klar over. Han beskriver ikke de første dage efter orkanen, med det kaos og de lidelser, som folk
har været i gennem. Alle ved, at han ikke har været til stede, så hvis han beskrev det, ville han
fremstå som utroværdig, da han kun har modtaget andenhåndsberetninger om disse hændelser.
Derimod beskriver han den aktuelle situation og forsøger at se fremad. Dette kan også være et
udtryk for, at han lægger fortiden bag sig og forsøger at koncentrere sig om at løse de problemer,
der venter ude i fremtiden.
Etos, Logos og Pathos
Etos, logos og pathos, går ud på at nå ud til sine lyttere, læsere og seere ved at prøve at overbevise
om afsenderens troværdighed, Etos; den måde personen prøver at nå ud til modtagernes fornuft,
Logos og til sidst Patos, når taleren forsøger at appellere til modtagernes følelser nu og her.
Gennem hele talen lover Bush mange ting til det orkan ramte område. Det er både økonomisk
støtte, som fysisk beskyttelse i form af nye hjem, skure og mobile hjem. George Bush virker
oprigtig i sine løfter. Dog efter det tidspunkt, præsidenten valgte at tale, at dømme, kan man
forestille sig, at der ikke er meget til overs for George Bush. Talen blev fremført hele 17 dage efter,
18
Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2
19
Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2
20
Speech on Katrina from Jackson Square, side 3, Bush, W. George. Se bilag 2
14
orkanen ramte New Orleans. Mennesker har altså gået rundt hjemløse, kolde og alene, forsøgt at
finde familie og venner uden indgriben fra regeringen. Alt dette kan have en stærk tvivlende effekt
på Bush’ troværdighed og engagement. Han blev stærkt kritiseret i medierne for sin passivitet!
21
Dét, at Bush først taler 17 dage efter, har også sat sine spor i talen. Han starter talen med at sige,
at han befinder sig i New Orleans. Dette kan være for at antyde, at han har gjort sig den ulejlighed
at rejse til katastrofeområdet, et tiltag, der vidner om hans vilje til at løse opgaven og om hans
medfølelse med ofrene og deres kære.
Han prøver at virke meget troværdig hele talen igennem. Han omtaler flere gange autoriteter,
brandmænd og politi, og højt uddannede; læger. Disse mennesker er der nærmest automatisk
tillid til, og følelsen af tryghed bliver forstærket. Han lover at sende ekstra læger og sygeplejesker
til de ramte områder ”[…]we are sending extra doctors and nurses to these areas.”
22
.
Dét, at Bush’s løfter har et konkret indhold, har en tillidvækkende effekt. Han har mange tiltag til
hvad der kan hjælpe lokalbefolkningen på fode igen, og fremsætter det, som om han i
mellemtiden har haft meget travlt med at sætte alle disse foranstaltninger i værks. ”[…] I have
asked for, and the Congress has provided, more than 60 billion dollars”
23
og ”I propose the creation
of a Gulf Opportunity Zone[…]”
24
. Ved at nævne episoden fra 2005, 9/11, prøver han på at
genoprette sin troværdighed, idet han minder alle om, at han den gang var hurtig til at reagere.
Desuden giver han skylden for den forsinkede hjælp til the federal government ”[…] Americans
have every right to expect a more effective response in a time of emergency. When the federal
government fails to meet such an obligation […]”
25
. Når George Bush nævner sine egne oplevelser
og benytter sig af ord som ”I”, altså tale i 1. person ental, ”When I met Steve Scott […]”
26
, opfattes
budskabet af modtagerne som mere tillidvækkende.
I en stor del af talen appellerer Bush meget til publikums følelser. I den første del af talen forklarer
han mest om, hvor forfærdelig hele situationen er, mens han i slutningen af talen indgyder
befolkningen håb og optimisme. Han citerer en mand ved navn Steve Scott, der siger ”I lost my
21
http://www.theguardian.com/news/2005/sep/04/leaders.hurricanekatrina
22
Speech on Katrina from Jackson Square, side 3, Bush, W. George. Se bilag 2
23
Speech on Katrina from Jackson Square, side 3, Bush, W. George. Se bilag 2
24
Speech on Katrina from Jackson Square, side 5, Bush, W. George. Se bilag 2
25
Speech on Katrina from Jackson Square, side 7, Bush, W. George. Se bilag 2
26
Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2
15
house and I lost my cars, but I still got my family … and I still got my spirit.”
27
. Dette citat viser. at
der er nogen, der stadig ejer følelsen af ukuelighed i en ellers skrækkelig situation, som involverer
mange mennesker, der, forståeligt nok, måske ikke har evnen til at se lyst på noget som helst på
det givne tidspunkt. Han taler ikke kun til New Orleans’s befolkning, men til hele USA. Ved at
bruge negative og sørgelige ord, som ”[…]- nearly empty […]”
28
, prøver han også, at nå ud til
resten af den amerikanske befolkning, for at få dem til at forstå alvoren i situationen, og sætte sig
ind i de ramtes sted, og for at overbevise amerikanerne om, at han selv betragter situationen med
stor alvor. Han taler om offerviljen; fx nævner han, at læger og sygeplejesker på et børnehospital
ikke spiste i flere dage, for at patienterne, børnene, kunne få mad. ”At Tulane Hospital for
Children, doctors and nurses didn’t eat for days so patients could have food [..]”
29
.
Han anvender meget fællesskabsfølelse, ved at bruge ord som ”we” og ”our”. Han roser
sammenholdet; det understøtter dette citat: ”[…] when two men tried to break into a home, the
owner invited them to stay – and took in 15 other people with no place to go”
30
. Ved at anvende
”We have[…]”, ”We are[..]” og ”[..]- fellow Americans[…]”
31
skaber han igen en fællesskabs følelse
for hele landet. Han vil gøre opmærksom på, at det her ikke kun har ramt New Orleans, men hele
USA. Han appeller til, at alle arbejder for at løse problemet i fællesskab. Bush er også meget
medlidenhedsskabende i citatet ”I am speaking from the city of New Orleans – nearly empty, still
partly under water, and waiting for life and hope to return.”
32
. Han taler med medlidenhed, da det
ikke direkte er ham selv han omtaler i citatet, men de mennesker, der har været udsat for
skandalen. Dem, der har haft familie og venner bosat i området. Bush forsøger at styrke
orkanområdets befolknings følelse af tryghed og sikkerhed ved at fortælle, at han har
underskrevet et papir, der vil sikre de ramte hjælp. Den kendsgerning, at underskriften allerede er
faldet og ikke det, at han vil skrive under på et senere tidspunkt, beviser hans handlekraft, og folk
behøver ikke tvivle på, om det bliver til noget ” I have signed an order providing immidiate
assistance to people from the disaster area”
33
. Der bliver også skabt en følelse af glæde, når
27
Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2
28
Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2
29
Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2
30
Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2
31
Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2
32
Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2
33
Speech on Katrina from Jackson Square, side 2, Bush, W. George. Se bilag 2
16
George Bush nævner, at han vil hjælpe med at genforene familier, der er blevet separeret under
Katrina, og at de adskilte ikke engang selv skal betale for at kunne se dem igen. ”[…]we will work to
bring your family back together, and pay for your travel to reach them.”
34
Han forsøger at trøste de ramte ved at fortælle dem, at hele nationen står bag dem, og at de har
deres sympati ”You need to know that our whole Nation cares about you – and in the journey
ahead you are not alone. To all who carry a burden of loss, I extend the deepest sympathy of our
country.”
35
. Han forsøger også at give dem styrke ved at tale om ”[…] a powerful American
determination[…]”
36
. Alt hvad Bush siger for at fremme følelsen af styrke, fællesskab og for at
trøste, gør han også for at overbevise befolkningen om, at han er parat til at hjælpe og deltage, så
tilliden til ham genoprettes. Ved at tale om en lys fremtid, afslutter han sin tale i en optimistisk
tone, fuld af håb.”[…] it is hard to imagine a bright future. But that future will come.”
37
.
Præsidenten taler om den styrke mange amerikanere har tilfælle; deres tro på Gud. Ligegyldig
hvad Katrina har været skyld i, skal de nok komme igennem og overvinde det. Selv ved en
skrækkelig hændelse som Katrina, med mange dødsfald og store materielle tab, kan deres tro på
Gud ikke tages fra dem. Ligeledes en styrke af beslutsomhed, at dette ikke skulle holde dem nede,
men at de tværtimod vil genopbygge samfundet, så det bliver bedre og stærkere, og være bedre
forberedt, hvis naturens kræfter igen skulle beslutte sig for at ramme dette område. ”[…] a core of
strength that survives all hurt, a faith in God no storm can take away”
38
I midten af talen henvender præsidenten sig til sine lyttere, læsere og seeres fornuft, da han
fremlægger kendsgerninger om, hvad regeringen har iværksat af redningsforanstaltninger, og
hvordan arbejdet med nødhjælpsorganisationerne er tilrettelagt. Han nævner 3 forpligtelser; den
første går ud på at dække ofrenes umiddelbare behov som mad, tøj og andre fornødenheder, samt
for at huse ofrene, tilbyde medicinsk hjælp og samle familierne. ”[…] more than 500 thousand
evacuee families have gotten emergency help […]”
39
. Den anden forpligtelse, han nævner, er at
sørge for at ofrene får en mere varig bolig, som lejligheder og mobile hjem. Desuden lover han
34
Speech on Katrina from Jackson Square, side 2, Bush, W. George. Se bilag 2
35
Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2
36
Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2
37
Speech on Katrina from Jackson Square, side 7, Bush, W. George. Se bilag 2
38
Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2
39
Speech on Katrina from Jackson Square, side 2, Bush, W. George. Se bilag 2
17
også overarbejdsbetaling til politi og brandmænd under genopbygningen og god planlægning af al
genopbygning. Hans tredje forpligtelse lyder ambitiøst på at bygge husene mere stabile og højere,
samt at samfundene i området bliver bedre økonomisk stillede. Derefter kommer han ind på de
metoder, han planlægger at anvende, for at nå disse mål.
George Bush fremlægger det, som om han har haft mange praktiske overvejelser omkring disse
udfordringer. Dette er igen for at forsøge at overbevise befolkningen om, at han hele tiden har
været meget engageret i forløbet. Det bliver fremlagt meget rationelt, hvilket kan overbevise folk
om, at præsidenten har situationen under kontrol.
Det kan virke en smule paradoksalt, at præsidenten i talen fortæller, at USA ikke ville være det
samme uden New Orleans, men hverken FEMA eller regeringen har gjort noget for at passe på
byen i form af forebyggelse. Personligt synes jeg, det bærer præg af utroværdighed. I talen
beretter han ikke noget om evakueringen; at det for en stor dels vedkommende mislykkedes, og at
de ikke forsøgte at få hverken gamle, syge eller hjemløse ud af byen, eller det forebyggende
arbejde, der skulle havde foregået år, før katastrofen ramte, og som måske ville havde gjort
skaderne og antallet afdødsfald meget mindre. Hvis han havde beskrevet det, var befolkningen
blevet mindet om regeringens passivitet og deres manglende interesse for befolkningens liv, og så
ville talen havde haft en helt andet virkning, end det var meningen. I stedet for at nævne det,
bruger han argumentet fra 9/11, og minder befolkningen om hans tilstedeværelse og handlekraft
den gang. For mig virker det mere utroværdigt, at han ikke beretter situationen som den er, og
prøver at sno sig uden om, ved at udnytte et forfærdeligt terrorangreb til hans egen fordel. Dét at
han gør brug af så mange måder, for at genvinde sit folks tillid er, set ud fra analysen, en måde at
kompensere for sin passivitet på. Dårlig samvittighed kan også have ramt ham, han kan have
fortrudt, at der ikke blev gjort noget hurtigere og prøver derfor at appellere mere til folks følelser,
og prøver at få dem til at tro på ham igen, ved at sætte de mange forskellige positive tiltag i gang.
Præsidentens tale virker umiddelbart god og overbevisende, og giver indtrykket af, at her er en
præsident, der er villig til at ofre sig for sit land og til at give sit bidrag som landets overhoved, og
som også magter at påtage sig opgaven.
18
Analyse - Sammenfatning
Talen bærer præg af stor brug af Etos, Logos og Patos. Bush taler meget til publikums følelser og
forsøger ihærdigt at overbevise om hans troværdighed og engagement. Talen indeholder også
mange praktiske anvisninger og informationer om den aktuelle situation, hvilket taler til fornuften.
Præsidenten beskriver nødhjælpsarbejdet og den fremtidige genopbyggelse af byen. Han kommer
ikke ind på hændelserne vedrørende den mangelfulde forebyggelse af byens værn mod orkanen
og evakueringen, som ligger forud for hans tilstedeværelse. Efter at have udtrykt sin medfølelse,
taler han opmuntrende til befolkningen. På grund af situationens alvor indeholder talen ikke
nogen form for sarkasme eller humor. Taget i betragtning, at præsidenten tøvede længe med at
være til stede for at varetage sit folks interesse i en akut situation, bærer talen tydeligt præg af, at
være en skjult argumentation for hans deltagelse, evne til at varetage opgaven og format som
præsident.
19
Diskussion
Den måde, sagen om orkanen Katrina håndteredes, blev mødt med massiv kritik. Man vidste, at
betingelserne for, at en orkan kan opstå, var til stede, idet New Orleans ligger på den 29.
breddegrad. Cuba ligger på 19. breddegrad. Katrina opstod på havet nord for Cuba, altså i et
lavtryksområde med Corioliskraft.
Ud fra de tidligere erfaringer med stormen George i 1998, der også gav byen en lille
oversvømmelse, vidste man, at digerne ikke var i stand til at holde til en mere kraftig storm. FEMA,
Federal Emergency Management Agency, har både ansvaret for forebyggelse af orkaners
ødelæggelse og genopbygningen efterfølgende. Denne organisation hører ind under Homeland
Security, som styres af Det Hvide Hus
40
. Digerne omkring New Orleans var meget mangelfulde,
idet de var alt for lave og nogle steder kun 10-12 fod
41
, altså 3-4 meter, som svarer til den
stormbølge orkanen George førte med sig. Sammenlignet hermed kan en stormbølge nå helt op på
30 fod
42
, altså omtrent 9 meter. Katrinas stormbølge havde en højde på 30 fod. Ifølge FEMA,
kaldes Katrina for den største orkan i historien. Ingen kunne forudse orkanens styrke, og størrelsen
på Katrina og dens stormbølge kom bag på dem
43
.
Ud fra det givne bilag 5, ses en forklaring af, hvordan vandet bliver løftet op på grund af lavtrykket
og føres med orkanen ind til kysten. Når bølgen flyder hen over lavt vand, mister bølgen noget af
sin højde. 4 miles, altså ca. 6,5 km lavvandet område mindsker bølgens højde med en fod, altså ca.
30 cm. Der skal altså 80 miles, ca. 129 km, lavvandsområde til for at mindske en stormbølge på 30
fod til 10 fod, som er digernes højde
44
. Det er et forholdsvis bredt område, ikke mindst fordi
Louisianas kyststrækning ifølge bilaget mister arealer svarende til 3 fodboldbaner hvert 24. min.
45
.
Bortset fra at digerne er for lave, har de flere svagheder, hvor vandet kan trænge igennem, og var i
2002 visse steder ikke repareret færdig. Det vurderedes på det tidspunkt, at ville tage flere år at få
bygget. Andre steder er mangelfulde diger repareret med sandsække, som sandsynligvis ville blive
revet væk af en stormbølge. Digerne har altså været svagt vedligeholdt, på et tidspunkt hvor FEMA
40
http://www.whitehouse.gov/issues/homeland-security/
41
Last line of defense: Hoping the leeves hold. Se bilag 4
42
The scourge of surge. Se bilag 5
43
https://www.fema.gov/response-recovery/about-hurricane-katrina
44
The scourge of surge. Se bilag 5
45
The scourge of surge. Se bilag 5
20
havde chancen for at få dem renoveret til det bedre. De kunne have startet 7 år før Katrina ramte,
med at istandsætte dem. At man i 1998 erfarede, at digerne ikke ville holde til en stærkere storm,
og at man i 2002 stadig ikke havde renoveret digerne, med den viden, at det var en årelang
proces, viser myndighedernes nedprioritering af sikkerheden. Dette kan skyldes det lave antal
vælgere, Bush, som republikaner, havde i staten Louisiana med en demokratisk guvernør
46
, hvilket
måske ikke motiverede ham til at sætte tid og penge af til projektet og derfor prioriterede andet
højere. Det kan også skyldes den kendsgerning, at størstedelen af befolkningen i New Orleans, er
fattige og derfor ikke havde samme mulighed for at blive hørt, som mere velstillede borgere. På
den anden side betaler amerikanerne ikke særlig høj skat, og taget i betragtning at der i Louisiana
er store lavindkomstgrupper
47
med mennesker, der måske overhovedet ikke betaler skat på grund
af deres lave indkomst og andre der kun betaler lidt i skat, har New Orleans små skatteindtægter,
der medfører, at der ikke er økonomiske midler nok til at udbygge digerne til det bedre. At
motivere folk i andre stater til at bidrage med et højere skatteniveau, kan være vanskeligt, og kan
påvirke de fremtidige valgresultater.
Det, at digerne ikke var vedligeholdt, kan man se konsekvenserne af på baggrund af George Bush’
tale og redegørelsen. Altså masseødelæggelse i form af oversvømmelse og kraftig vindhastighed;
både vandet og vinden var med til at lægge byen i ruiner. FEMA og regeringens passivitet fik de
konsekvenser, at mange døde, mens andre stod alene uden venner, familie og hjem.
Også evakueringen er udsat for kritik. FEMA’s strategi for evakueringen, inkluderede ikke de svage
i samfundet; hvilket vil sige, de syge, de fattige, de gamle og de hjemløse
48
. Disse var derfor langt
mere udsat for at dø i de høje vandmasser, ruinerne og af følgesygdomme, som infektioner,
forårsaget af bakterier fra de døde dyr og mennesker, kloakvand og mudder, der florerede i
vandet. Eftersom det var vanskeligt for redningsarbejderne at nå ind i katastrofeområdet med
friske forsyninger, vand og mad, kunne disse udsatte grupper også let dø af sult og tørst. De med
egne biler flygtede selv, hvilket resulterede i store trafikpropper på vejene på vej ud af byen, som
vanskeliggjorde flugten. Derfor blev der sat busser ind
49
, men det sinkede flugten. Der var altså
46
http://amerikanskpolitik.blogspot.dk/2005/11/tidspunkt-for-det-demokratiske-konvent.html
47
http://philanthropynewsdigest.org/news/new-orleans-poverty-rate-almost-twice-national-average-report-finds
48
http://grist.org/article/featherstone-katrina/
49
http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=4860776
21
ikke taget højde for, at vejnettet ikke kunne rumme al den trafik. Planlægningen var altså ikke i
orden. Denne erfaring kan forhåbentlig bruges til en bedre planlægning ved fremtidige katastrofer.
Andre mener, at evakueringen foregik uden de store komplikationer.
50
Kilden her, mener at, der
ikke var store problemer med trafikken, hvis man tager højde for de smalle veje ud af byen. Der er
altså forskellige opfattelser, af evakueringen.
Dét faktum, at Bush var længe om at reagere, idet katastrofen fandt sted d. 29. August, og talen
blev afholdt d 15. september, altså 17 dage efter Katrina, viser en passivitet og vidner om en form
for ligegyldighed fra præsidentens side, som måske kommer af, at vælgerskaren i
katastrofeområdet er minimal, og Bush finder muligvis derfor området uinteressant, set ud fra et
politisk taktisk synspunkt. Det forsøgte han ganske vist at argumentere sig ud af i sin tale, ved at
beskrive de initiativer og tiltag, der allerede var taget, og de mange der var på vej til at blive sat i
gang. Det taler dog til præsidentens fordel, at han havde organiseret en masse måder at hjælpe
befolkningen videre på. Fx havde han og kongressen forsynet dem med økonomisk og
helbredsmæssig støtte, i form af læger og penge.
Bush taler om FEMA, som om det er en hjælpsom organisation, hvilket det også er meningen den
skal være. Mennesker der vil hjælpe og bringe opløste familier sammen igen. Han nævner dem,
selvom der har været stor kritik over deres passivitet og deres mangel på interesse omkring hele
forløbet, samt deres dårlige håndtering af digernes vedligeholdelse, da det jo er dem, der står for
forebyggelsen, og hele deres måde at håndtere New Orleans gennem årene, med den viden, at
byen er et højt udsat område for oversvømmelser.
På grund af det svigt der har været på alle niveauer, er mennesker hjemløse, nogen har mistet
venner og familie, mange har måske mistet deres tillid til regeringen og de organisationer de
repræsenterer.
50
http://web.mit.edu/12.000/www/m2010/finalwebsite/katrina/evacuationplan.html
22
Endelig sammenfatning
Opgaven skulle belyse hvilke konsekvenser Katrina havde haft på befolkningen i New Orleans, og
ud fra de oplysninger jeg har læst og den analyse jeg har lavet, kan man konkludere, at for at en
katastrofe som Katrina overhovedet kan opstå, skal, som beskrevet, visse klimatiske
grundprincipper opfyldes, og området skal ligge få breddegrader væk fra ækvator. Befolkningen
har lidt stor fysisk og psykisk overlast. Katrina var en kraftig orkan og forårsagede stor
ødelæggelser efter den blev en kategori-5 orkan. Huse blev lagt i ruiner, oversvømmelsen havde
store konsekvenser for befolkningen, hvor folk mistede familiemedlemmer og regeringen var ikke
parat til at udøve forebyggende arbejde og var langsom til at komme med udtalelser efter
episoden. Det lykkedes ikke at evakuere alle. De syge, hjemløse, de gamle og de fattige blev ikke
evakueret. Efterfølgende blev der dog gjort en del for de overlevende. I sin tale til folket beskriver
Bush alle de foranstaltninger der skulle gøre og ville blive sat i værks, for at give den nødstedte
befolkning de fornødne midler og for at genopbygge samfundet. Han bruger skjult argumentation,
som har til formål at manipulere folk til at tro at Bush trods forsinkelsen på 17 dage, er engageret i
katastrofen, dens skader og de menneskelige konsekvenser. Han forsøger også at virke
handlekraftig og at tage de initiativer der forventes af en præsident til at mindske omfanget af
skaderne og endda forbedre forholdene, så befolkningen får det bedre end før Katrina.
23
Litteraturliste:
Bøger:
Geografi håndbogen.
NATURGEOGRAFI: Jorden og mennesket 2. udgave.
Tekst:
Speech on Katrina from Jackson Square af George W. Bush
Hjemmesider:
http://www.geografforlaget.dk/go-net?chkinst=1 – Figur 1,2 og 4. 8/12-2014
http://www.dmi.dk/laer-om/tema/vejrtemaer/hurricane-katrina-liv-doed-og-ulykker/5/12-
2014
http://www.dmi.dk/laer-om/temaer/vejr/vejrgudernes-hvirvlende-dans/tropiske-orkaner-
lever-af-havet/ 5/12-2014
http://www.dmi.dk/laer-om/tema/hurricane-katrina-liv-doed-og-ulykker/hurricane-
katrina-hvad-skete-der/5/12-2014
http://www.dmi.dk/laer-om/tema/hurricane-katrina-liv-doed-og-ulykker/hurricane-
katrina-hvorfor-dannes-hurricanes/ 11/12-2014
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2005/08/31/055814.htm 7/12-2014.
http://Studiekompasset.dk/argumentationsanalyse d 10/12-2014 9 /12-2014
http://www.theguardian.com/news/2005/sep/04/leaders.hurricanekatrina
10/12-2014
http://www.politico.com/news/stories/1012/81957.html
14/12-2014
http://amerikanskpolitik.blogspot.dk/2005/11/tidspunkt-for-det-demokratiske-
konvent.html 14/12-2014
http://grist.org/article/featherstone-katrina/ 14/12-2014
http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=4/12-2014
http://philanthropynewsdigest.org/news/new-orleans-poverty-rate-almost-twice-national-
average-report-finds 15/12-2014
https://www.fema.gov/response-recovery/about-hurricane-katrina 15/12-2014
http://web.mit.edu/12.000/www/m2010/finalwebsite/katrina/evacuationplan.html
15/12-2014
http://www.whitehouse.gov/issues/homeland-security/ 15/12-2014
24
Bilag
Bilag 1
25
Bilag 2 “Speech on Katrina from Jackson Square”
As Prepared for Delivery
Good evening. I am speaking to you from the city of New Orleans – nearly empty, still partly under
water, and waiting for life and hope to return. Eastward from Lake Pontchartrain, across the
Mississippi coast, to Alabama and into Florida, millions of lives were changed in a day by a cruel
and wasteful storm.
In the aftermath, we have seen fellow citizens left stunned and uprooted “ searching for loved ones,
and grieving for the dead “ and looking for meaning in a tragedy that seems so blind and random.
We have also witnessed the kind of desperation no citizen of this great and generous Nation should
ever have to know – fellow Americans calling out for food and water “ vulnerable people left at the
mercy of criminals who had no mercy “ and the bodies of the dead lying uncovered and untended in
the street.
These days of sorrow and outrage have also been marked by acts of courage and kindness that make
all Americans proud. Coast Guard and other personnel rescued tens of thousands of people from
flooded neighborhoods. Religious congregations and families have welcomed strangers as brothers
and sisters and neighbors. In the community of Chalmette, when two men tried to break into a
home, the owner invited them to stay – and took in 15 other people who had no place to go. At
Tulane Hospital for Children, doctors and nurses didn’t eat for days so patients could have food,
and eventually carried the patients on their backs up eight flights of stairs to helicopters. Many first
responders were victims themselves – wounded healers, with a sense of duty greater than their own
suffering. When I met Steve Scott of the Biloxi Fire Department, he and his colleagues were
conducting a house-to-house search for survivors. Steve told me this: “I lost my house and I lost my
cars, but I still got my family … and I still got my spirit.”
Across the Gulf Coast, among people who have lost much “¦ and suffered much “¦ and given to the
limit of their power, we are seeing that same spirit: a core of strength that survives all hurt “¦ a faith
in God no storm can take away “¦ and a powerful American determination to clear the ruins and
build better than before.
Tonight so many victims of the hurricane and the flood are far from home and friends and familiar
things. You need to know that our whole Nation cares about you – and in the journey ahead you are
not alone. To all who carry a burden of loss, I extend the deepest sympathy of our country. To every
26
person who has served and sacrificed in this emergency, I offer the gratitude of our country. And
tonight I also offer this pledge of the American people: Throughout the area hit by the hurricane, we
will do what it takes “¦ we will stay as long as it takes “¦ to help citizens rebuild their communities
and their lives. And all who question the future of the Crescent City need to know: There is no way
to imagine America without New Orleans, and this great city will rise again.
The work of rescue is largely finished; the work of recovery is moving forward. In nearly all of
Mississippi, electric power has been restored. Trade is starting to return to the Port of New Orleans,
and agricultural shipments are moving down the Mississippi River. All major gasoline pipelines are
now in operation, preventing the supply disruptions that many feared. The breaks in the levees have
been closed, the pumps are running, and the water here in New Orleans is receding by the hour.
Environmental officials are on the ground, taking water samples, identifying and dealing with
hazardous debris, and working to get drinking water and waste water treatment systems operating
again. And some very sad duties are being carried out by professionals who gather the dead, treat
them with respect, and prepare them for their rest.
In the task of recovery and rebuilding, some of the hardest work is still ahead – and it will require
the creative skill and generosity of a united country.
Our first commitment is to meet the immediate needs of those who had to flee their homes and
leave all their possessions behind. For these Americans, every night brings uncertainty, every day
requires new courage, and the months to come will bring more than their fair share of struggles.
The Department of Homeland Security is registering evacuees who are now in shelters, churches, or
private homes – whether in the Gulf region or far away. I have signed an order providing immediate
assistance to people from the disaster area. As of today, more than 500 thousand evacuee families
have gotten emergency help to pay for food, clothing, and other essentials. Evacuees who have not
yet registered should contact FEMA or the Red Cross. We need to know who you are, because
many of you will also be eligible for broader assistance in the future. Many families were separated
during the evacuation, and we are working to help you reunite. Please call 317, that’s 1-
17, and we will work to bring your family back together, and pay for your travel to
reach them.
In addition, we are taking steps to ensure that evacuees don’t have to travel great distances or
navigate bureaucracies to get the benefits that are there for them. The Department of Health and
Human Services has sent more than fifteen hundred health professionals, along with over 50 tons of
27
medical supplies – including vaccines, antibiotics, and medicines for people with chronic conditions
such as diabetes. The Social Security Administration is delivering checks. The Department of Labor
is helping displaced persons apply for temporary jobs and unemployment benefits. And the Postal
Service is registering new addresses so that people can get their mail.
To carry out the first stages of the relief effort and begin the rebuilding at once, I have asked for,
and the Congress has provided, more than 60 billion dollars. This is an unprecedented response to
an unprecedented crisis, which demonstrates the compassion and resolve of our nation.
Our second commitment is to help the citizens of the Gulf Coast to overcome this disaster, put their
lives back together, and rebuild their communities. Along this coast, for mile after mile, the wind
and water swept the land clean. In Mississippi, many thousands of houses were damaged or
destroyed. In New Orleans and surrounding parishes, more than a quarter million houses are no
longer safe to live in. Hundreds of thousands of people from across this region will need to find
longer-term housing.
Our goal is to get people out of shelters by the middle of October. So we are providing direct
assistance to evacuees that allows them to rent apartments, and many already are moving into places
of their own. A number of states have taken in evacuees and shown them great compassion –
admitting children to school, and providing health care. So I will work with Congress to ensure that
states are reimbursed for these extra expenses.
In the disaster area – and in cities that have received huge numbers of displaced people – we are
beginning to bring in mobile homes and trailers for temporary use. To relieve the burden on local
health care facilities in the region, we are sending extra doctors and nurses to these areas. We are
also providing money that can be used to cover overtime pay for police and fire departments while
cities and towns rebuild.
Near New Orleans, Biloxi, and other cities, housing is urgently needed for police and firefighters,
other service providers, and the many workers who are going to rebuild those cities. Right now,
many are sleeping on ships we have brought to the Port of New Orleans – and more ships are on
their way to the region. And we will provide mobile homes, and supply them with basic services, as
close to the construction areas as possible, so the rebuilding process can go forward as quickly as
possible.
28
And the Federal government will undertake a close partnership with the states of Louisiana and
Mississippi, the city of New Orleans, and other Gulf Coast cities, so they can rebuild in a sensible,
well planned way. Federal funds will cover the great majority of the costs of repairing public
infrastructure in the disaster zone, from roads and bridges to schools and water systems. Our goal is
to get the work done quickly. And taxpayers expect this work to be done honestly and wisely – so
we will have a team of inspectors general reviewing all expenditures.
In the rebuilding process, there will be many important decisions and many details to resolve, yet
we are moving forward according to some clear principles. The Federal government will be fully
engaged in the mission, but Governor Barbour, Governor Blanco, Mayor Nagin, and other state and
local leaders will have the primary role in planning for their own future. Clearly, communities will
need to move decisively to change zoning laws and building codes, in order to avoid a repeat of
what we have seen. And in the work of rebuilding, as many jobs as possible should go to men and
women who live in Louisiana, Mississippi, and Alabama.
Our third commitment is this: when communities are rebuilt, they must be even better and stronger
than before the storm. Within the Gulf region are some of the most beautiful and historic places in
America. As all of us saw on television, there is also some deep, persistent poverty in this region as
well. And that poverty has roots in a history of racial discrimination, which cut off generations from
the opportunity of America. We have a duty to confront this poverty with bold action. So let us
restore all that we have cherished from yesterday, and let us rise above the legacy of inequality.
When the streets are rebuilt, there should be many new businesses, including minority-owned
businesses, along those streets. When the houses are rebuilt, more families should own, not rent,
those houses. When the regional economy revives, local people should be prepared for the jobs
being created. Americans want the Gulf Coast not just to survive, but to thrive “¦ not just to cope,
but to overcome. We want evacuees to come home, for the best of reasons – because they have a
real chance at a better life in a place they love.
When one resident of this city who lost his home was asked by a reporter if he would relocate, he
said, “Naw, I will rebuild – but I’ll build higher.” That is our vision of the future, in this city and
beyond: we will not just rebuild, we will build higher and better.
To meet this goal, I will listen to good ideas from Congress, state and local officials, and the private
sector. I believe we should start with three initiatives that the Congress should pass.
29
Tonight I propose the creation of a Gulf Opportunity Zone, encompassing the region of the disaster
in Louisiana, Mississippi, and Alabama. Within this zone, we should provide immediate incentives
for job-creating investment “¦ tax relief for small businesses “¦ incentives to companies that create
jobs … and loans and loan guarantees for small businesses, including minority-owned enterprises,
to get them up and running again. It is entrepreneurship that creates jobs and opportunity “¦ it is
entrepreneurship that helps break the cycle of poverty “¦ and we will take the side of entrepreneurs
as they lead the economic revival of the Gulf region.
I propose the creation of Worker Recovery Accounts to help those evacuees who need extra help
finding work. Under this plan, the federal government would provide accounts of up to five
thousand dollars, which these evacuees could draw upon for job training and education to help them
get a good job “¦ and for child care expenses during their job search.
To help lower-income citizens in the hurricane region build new and better lives, I also propose that
Congress pass an Urban Homesteading Act. Under this approach, we will identify property in the
region owned by the federal government, and provide building sites to low-income citizens free of
charge, through a lottery. In return, they would pledge to build on the lot, with either a mortgage or
help from a charitable organization like Habitat for Humanity. Home ownership is one of the great
strengths of any community, and it must be a central part of our vision for the revival of this region.
In the long run, the New Orleans area has a particular challenge, because much of the city lies
below sea level. The people who call it home need to have reassurance that their lives will be safer
in the years to come. Protecting a city that sits lower than the water around it is not easy – but it can
and has been done. City and parish officials in New Orleans, and state officials in Louisiana, will
have a large part in the engineering decisions to come – and the Army Corps of Engineers will work
at their side to make the flood protection system stronger than it has ever been.
The work that has begun in the Gulf Coast region will be one of the largest reconstruction efforts
the world has ever seen. When that job is done, all Americans will have something to be very proud
of – and all Americans are needed in this common effort. It is the armies of compassion – charities
and houses of worship and idealistic men and women – that give our reconstruction effort its
humanity. They offer to those who hurt a friendly face, an arm around the shoulder, and the
reassurance that in hard times, they can count on someone who cares. By land, by sea, and by air,
good people wanting to make a difference deployed to the Gulf Coast – and they have been working
around the clock ever since.
30
The cash needed to support the armies of compassion is great, and Americans have given
generously. For example, the private fundraising effort led by former Presidents Bush and Clinton
has already received pledges of more than 100 million dollars. Some of that money is going to
governors, to be used for immediate needs within their states. A portion will also be sent to local
houses of worship, to help reimburse them for the expense of helping others. This evening the need
is still urgent, and I ask the American people to continue donating to the Salvation Army, the Red
Cross, other good charities, and religious congregations in the region.
It is also essential for the many organizations of our country to reach out to your fellow citizens in
the Gulf area. So I have asked USA Freedom Corps to create an information clearing house,
available at usafreedomcorps.gov, so that families anywhere in the country can find opportunities to
help families in the region “¦ or a school can support a school. And I challenge existing
organizations – churches, Scout troops, or labor union locals to get in touch with their counterparts
in Mississippi, Louisiana, or Alabama, and learn what they can do to help. In this great national
enterprise, important work can be done by everyone, and everyone should find their role and do
their part.
The government of this nation will do its part as well. Our cities must have clear and up-to-date
plans for responding to natural disasters, disease outbreaks, or terrorist attack “¦ for evacuating large
numbers of people in an emergency “¦ and for providing the food, water, and security they would
need. In a time of terror threats and weapons of mass destruction, the danger to our citizens reaches
much wider than a fault line or a flood plain. I consider detailed emergency planning to be a
national security priority. Therefore, I have ordered the Department of Homeland Security to
undertake an immediate review, in cooperation with local counterparts, of emergency plans in every
major city in America.
I also want to know all the facts about the government response to Hurricane Katrina. The storm
involved a massive flood, a major supply and security operation, and an evacuation order affecting
more than a million people. It was not a normal hurricane – and the normal disaster relief system
was not equal to it. Many of the men and women of the Coast Guard, the Federal Emergency
Management Agency, the United States military, the National Guard, Homeland Security, and state
and local governments performed skillfully under the worst conditions. Yet the system, at every
level of government, was not well coordinated, and was overwhelmed in the first few days. It is
now clear that a challenge on this scale requires greater federal authority and a broader role for the
31
armed forces – the institution of our government most capable of massive logistical operations on a
moment’s notice.
Four years after the frightening experience of September 11th, Americans have every right to
expect a more effective response in a time of emergency. When the federal government fails to
meet such an obligation, I as President am responsible for the problem, and for the solution. So I
have ordered every Cabinet secretary to participate in a comprehensive review of the government
response to the hurricane. This government will learn the lessons of Hurricane Katrina. We are
going to review every action and make necessary changes, so that we are better prepared for any
challenge of nature, or act of evil men, that could threaten our people.
The United States Congress also has an important oversight function to perform. Congress is
preparing an investigation, and I will work with members of both parties to make sure this effort is
thorough.
In the life of this nation, we have often been reminded that nature is an awesome force, and that all
life is fragile. We are the heirs of men and women who lived through those first terrible winters at
Jamestown and Plymouth “¦ who rebuilt Chicago after a great fire, and San Francisco after a great
earthquake “¦ who reclaimed the prairie from the dust bowl of the 1930s. Every time, the people of
this land have come back from fire, flood, and storm to build anew – and to build better than what
we had before. Americans have never left our destiny to the whims of nature – and we will not start
now.
These trials have also reminded us that we are often stronger than we know – with the help of grace
and one another. They remind us of a hope beyond all pain and death – a God who welcomes the
lost to a house not made with hands. And they remind us that we are tied together in this life, in this
nation – and that the despair of any touches us all.
I know that when you sit on the steps of a porch where a home once stood “ or sleep on a cot in a
crowded shelter “ it is hard to imagine a bright future. But that future will come. The streets of
Biloxi and Gulfport will again be filled with lovely homes and the sound of children playing. The
churches of Alabama will have their broken steeples mended and their congregations whole. And
here in New Orleans, the street cars will once again rumble down St. Charles, and the passionate
soul of a great city will return.
32
In this place, there is a custom for the funerals of jazz musicians. The funeral procession parades
slowly through the streets, followed by a band playing a mournful dirge as it moves to the cemetery.
Once the casket has been laid in place, the band breaks into a joyful “second line” – symbolizing
the triumph of the spirit over death. Tonight the Gulf Coast is still coming through the dirge – yet
we will live to see the second line.
Thank you, and may God bless America.
33
Bilag 3
34
Bilag 4
35
Bilag 5