SRP: Orkanen Katrina

Side 1

Abstract

I chose this subject, because I wanted to know more about the hurricane Katrina, how it became a reality, how it affected the population of New Orleans, and what was done to help those human beings, who had been exposed to Katrina. To answer my wish of finding knowledge to these questions, I made a wide statement of how Katrina started developing into a hurricane. The president of The United States at that time, George W. Bush, had a speech prepared after 17 days.

Through an analysis of the speech, I describe his way of speaking and his way of using the appeal forms. At the end I discuss the different attitudes of the preventive work and the work, after Katrina hit among the possible causes of the disaster and its destructions. As a result of the statement I learned: Hurricanes need special rules to develop, and the warmer the water is, the stronger the storms gets. The results of the analysis were, that Bush appeals to his audience by speaking to their feelings by the use of positive and negative words and the attempt of putting himself in the victims position – trying to win their confidence. I found out, there were several opinions on the handling of the evacuation of New Orleans citizens and FEMA’s participation.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Indledning side 4

Problemformulering side 4

Problemstillinger side 4

Redegørelse side 5

Grundprincipper side 5

Lavtryksdannelse side 7

Orkanens opståen og udvikling side 7

New Orleans oversvømmelse side 10

Katrinas forløb side 11

Analyse side 13

Argumentationsanalyse side 13

Etos, Logos og Pathos side 14

Analyse - Sammenfatning side 19

Diskussion side 20

Konklusion side 23

Litteraturliste side 24

Bilag side 25

Side 3

3

Indledning

Naturkatastrofer er fænomener ude af menneskets hænder. Det er svært at forestille sig, at naturfænomener, som orkaner, kan være så destruktive og få vitale konsekvenser på de ramtes liv i fremtiden og ændre det liv, som de kender det, for evigt. Dette skete i USA i 2005, da orkanen Katrina ramte sydstaterne i USA og fik en stor indflydelse på livet, specielt i New Orleans. Navnet Katrina er bestemt af World Meterological Organization, som bestemmer alle orkaners navne.

Navnene bliver genbrugt efter en årrække, dog er særligt ødelæggende orkaners navne ikke genbrugt - Katrina er sådan et navn. I min opgave har jeg, som det første, lavet en redegørelse for, hvordan tropiske cykloner opstår og udvikler sig til orkaner, samt en gennemgang af Katrinas forløb fra dens begyndelsessted til slut. Dernæst fremtræder en argumentationsanalyse af den daværende Præsident George W. Bush’ tale ”speech on Katrina from Jackson Square” fra 2005, hvor jeg også kommenterer på talens indehold. Til sidst forekommer der en diskussion omkring de forskellige holdninger til blandt andet håndteringen af hele situationen. Målet med opgaven er: beskrive fænomenet ”orkan”, at finde ud af, hvad der blev gjort for de udsatte, hvordan det blev gjort, og hvad konsekvenserne heraf har været.

Problemformulering:

Hvilke konsekvenser har orkanen Karina haft for befolkningen i New Orleans?

Problemstillinger:

• Redegør for orkanen Katrina, dens dannelse og forløb.

• Analyser og kommenter på George W. Bush tale ” Speech on Katrina from Jackson Square”

d. 15/9-2005.

• Diskuter de mulige årsager til omfanget af katastrofen, idet du inddrager bilag 1 (uddrag fra artikelserien Washing Away i Times- Picayune fra 2002)

Side 4

4

Grundprincipper

For at en orkan som Katrina kan opstå, skal visse betingelser være til stede. Fordampningen skal

være tilstrækkelig stor, og det vil den være, hvis havtemperaturen er på ca. 27 – 28^{o} C. Jo varmere

vandet er, jo kraftigere vil orkanen, startende som tropiske cykloner [1], typisk blive. Atmosfæren skal være relativ ustabil, hvilket vil sige, at lufttemperaturen falder hurtigt med højden. Derimod, ved en inversion [2], altså stabil atmosfære, hvor temperaturfaldet med højden er lille, vil en opvarmet luftmængdes opstigning hurtigt standses – dette er på grund af, at luften ikke skal stige meget, før temperaturen er faldet til den samme som omgivelsernes. Cyklonens opstigning og udvikling bliver heftigere, hvis der er et hurtigt temperaturfald med højden. Vindene skal helst ikke være for forskellige øverst i troposfæren og ved overfladen. Et vindskift, der er for stort, vil få cyklonens udvikling til at stoppe. Det er vigtigt, at der er en Corioliskraft! Corioliskraften [3] er lig nul lige på ækvator og skal være mindst ca. 5 breddegrader fra ækvator. Den er forårsaget af jordens rotation og afbøjer vindene. Den er årsagen til, at vindene afbøjes til højre på den nordlige halvkugle og til venstre på den sydlige. Corioliskraften opstår pga. den svækkelse, der finder sted, mod polerne, fra jordoverfladens rotationshastighed. – Alt dette er væsentlig for at tropiske cykloner kan omdannes til orkaner.

Figur 1^{4} Figur 2

5

1

Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 164 Kaas, Eigil.

2

Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 149 Kaas, Eigil.

3

Geografi håndbogen side 190

4

Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 149 Kaas, Eigil.

5

Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 149 Kaas, Eigil.

Side 5

5

Figur 1 viser en adiabatisk afkøling i tør luft. Den blå kurve skal illustrere den omgivende luft, mens den røde kurve illustrerer den tøradiabatiske luft, og kan sammenlignes med en opvarmet luftboble, der stiger til vejrs. Når luft opvarmes, udvider den sig og bliver lettere i forhold til den mindre varme luft i omgivelserne. Derfor vil den stige til vejrs, og stiger den hurtigt til vejrs, når den ikke at afgive varme til omgivelserne. Dette kaldes en tør adiabatisk afkøling [6], og det

                                  o
tøradiabatiske temperatur fald er på ca. 1

C pr. 100 meters opstigning for tør luft. Grafen til venstre i figuren viser et eksempel på en relativ ustabil tør omgivende luft, mens grafen til højre viser et eksempel på en stabil tør omgivende luft. Når [7] den tøradiabatiske luft når en vis højde, er den afkølet til samme temperatur, som den omgivende luft, og vil stoppe opstigningen. I en ustabil tør omgivende luft, hvor temperaturfaldet sker hurtigt med højden, vil en opvarmet luftboble skulle stige højt til vejrs for at have samme temperatur som den omgivende luft, mens i en stabil tør omgivende luft, hvor temperaturfaldet sker langsomt med højden, eller temperaturen måske endda stiger, vil en opvarmet luftboble skulle stige mindre til vejrs for under afkøling at få samme temperatur som den omgivende luft.

I figur 2 ses temperaturfaldet for fugtig luft. Den blå kurve viser den omgivende luft, hvor den grønne kurve viser fugtadiabaten. I grafen til højre vises temperaturstigningen for en fugtadiabat

(sky) i stabil, fugtig luft. Fordi temperaturen i den stabile, fugtige luft falder langsomt med højden, vil skyen forholdsvis hurtigt nå samme temperatur, som den omgivende luft. Af grafen til venstre ses, at i ustabil, omgivende fugtig luft, vil temperaturfaldet ikke være så stort, at det nærmer sig temperaturen i den omgivende luft, derfor vil fugtadiabaten stige, til den nærmer sig tropopausen.

I disse luftlag vil temperaturen i den omgivende luft ofte stige med højden, og dermed opnår fugtadiabaten først den samme temperatur som den omgivende luft i tropopausen. I en fugtig atmosfære vil adiabaten under opstigningen fortættes, til den når mætningspunktet på 100 % relativ fugtighed. Derefter frigiver den energi, som følge af dens høje luftfugtighed også kaldet den latente varme [8]. Afkølingen bliver mindre, hvilket får fugtadiabaten til at stige hurtigere. Nu foregår

                                         o
det fugtadiabatiske temperaturfald, som er ca. 0,5

C pr. 100 meter. Sammenlignet med det

                                                          o
tøradiabatiske temperaturfald stiger fugtadiabaten altså 200 meter pr. C’s temperaturfald.

6

Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 148 Kaas, Eigil.

7

Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 149 Kaas, Eigil.

8

Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 149 Kaas, Eigil.

Side 6

6

Fugtadiabaten accelerer og stopper først når den når op, hvor temperaturen kommer under omgivelsernes.

Lavtryksdannelse

Når jordoverfladen i et område opvarmes, kommer der et termisk lavtryk, dvs. den varme luft bliver mindre tæt [9], og fylder altså mere, stiger til vejrs, afkøles og giver højtryk, dvs. et område hvor luften er mere tæt end omgivelserne. Denne luft blæser ind over områder med lavere temperaturer ved jordoverfladen. Denne varme luft afkøles over de kolde områder, bliver tungere og synker dermed ned og giver et højere lufttryk ved jordoverfladen. Det høje tryk ved jordoverfladen bevirker, at den fortættede luft i de kolde områder nær jordoverfladen bevæger sig ind i lavtryksområdet med mindre tæt luft. Dermed cirkulerer luften fra det kolde område til det varme område ved jordoverfladen, derfra opad i højden, og fra det varme område over i det kolde område og nedad. Sådan opstår vinde, som er luft, som bevæger sig fra kolde områder med højtryk til varme områder med lavtryk.

Orkanens opståen og udvikling

Der findes et lavtryk i Troperne, hvilket kan skabe storme og kraftige orkaner, som kan være dødbringende og altødelæggend. Det sker, hvis betingelserne bliver opfyldt. Tropiske cykloner frigør varme, når store mængder vanddampe fortættes i skyerne ved orkanens øje. Varmen, der frigøres, er cyklonens drivkraft. Corioliskraften er den afgørende faktor for orkanens udvikling.

Orkaners udvikling starter sædvanligvis et sted med særlig stor koncentration af tropisk tordenvejr. På grund af den fortættede vanddamps opvarmning, udvider luften sig og stiger til vejrs. Vi har altså at gøre med en fugtadiabat i ustabil fugtig luft. Ved tropopausen [10], overgangen imellem det nederste lag af atmosfæren; troposfæren og den overliggende stratosfære, standser opstigningen og luften blæser ud til siderne, fra tordenskyens top. Efter hånden vil der komme et

9

Geografi håndbogen side 189

10

Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 164 Kaas, Eigil.

Side 7

7 svagt lavtryk ved overfladen. Denne handling ville også forekomme uden jordens rotationer, men på grund af Corioliskraften, vil den luft, der befinder sig i atmosfærens bund strømme ind mod det lave tryk, og starte med at rotere, da den på den nordlige halvkugle drejer mod højre. Altså, luften bevæger sig ind mod lavtrykket i en spiralbevægelse. Nogle luftpartikler stiger opad, rundt om centeret, og kommer lidt efter lidt op i en højde med mindre horisontale forskelle i luftrykket som ved overfladen. Dette er grunden til, at trykkraften ind mod centrum af lavtrykket gradvist bliver svagere. Partiklerne har dog fortsat stor horisontal hastighed rundt om centrum, Corioliskraften vil afbøje vindene væk fra centrum – centrifugalkraften hjælper og overstiger trykkraften ind mod centrummet. Altså er centrifugalkraften med til, at luften blæser væk fra centrum. Det er dette, der fører til udviklingen af et meget dybt lavtryk omkring havoverfladen med kraftige roterende vinde [11]. Vanddampen, som er orkanens drivkraft, er fra havet fordampet ved et område omkring lavtrykket. Tropiske cykloner kan kun udvikles steder, hvor atmosfæren kan indeholde de rigtige mængder vanddampe, der vil træde i kraft, når den fortættes. En vigtig mekanisme for at tropiske cykloner kan optræde er, at fordampningen fra overfladen skal være stor, hvis vindstyrken er høj, og det vil den være, hvis centertrykket er lavt [12].

Tropiske cykloner bliver hurtigt svagere, når de får landgang, da deres drivkraft kommer fra vanddampen, den får tilført fra det varme hav. Men ikke desto mindre, kan de stadig være alt ødelæggende og være årsag til fx tornadoer og oversvømmelser, som New Orleans var stærkt udsat for.

11

Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 165 Kaas, Eigil.

12

Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 165 Kaas, Eigil.

Side 8

8

Figur 3 [13] over dannelse af tropiske cykloner.

På figuren kan vi se den varme, fugtige luft, der stiger op og mødes med den kolde luft. Her skabes der et lavtryk. Den kolde luft lægger sig over den varme luft, og så skabes der centrum med et stort lavtryk. Der er altså opstået en situation med en varm fugtadiabat i ustabil, fugtig omgivende luft. På grund af det termiske lavtryk i orkanens øje, vil der blæse vinde fra højtrykket udenom, ind mod lavtrykket. Disse vinde vil sammen med lavtrykket give større fordampning fra havoverfladen.

Der opstår altså en selvforstærkende effekt. Som tidligere beskrevet vil fugtadiabaten stige hurtigere og hurtigere til vejrs, indtil den når tropopausen. Den regn og storm, der opstår, skyldes den fugtige lufts afkøling, når luften stiger opad.

13

Udleveret af lærer

Side 9

9

Figur 1^{14} over tropiske cykloner.

Den ovenstående figur viser, hvor der dannes tropiske cykloner, hvilket er på den nordlige og sydlige side af ækvator. Pilene viser Corioliskraften der, som nævnt tidligere i opgaven, afbøjer vindene til henholdsvis højre og venstre afhængig af hvilken halvkugle, vi befinder os på. Solen har

varmet vandet op i lang tid, så vandet er stadig meget varmt, selvom det ca. er 10-15^{o} bredde væk

fra ækvator. På figuren ses det antal af orkaner, der hyppigst opstår pr. år. Her er der tale om både kraftige og svage tropiske lavtryk. Tallene, der står i parentesen, viser den procentvise fordeling.

New Orleans’ oversvømmelse

Byen, New Orleans, ligger under vandniveauet og har dertil egnede diger. Digerne var dårlige og svagt vedligeholdt – slet ikke i stand til at stå imod en tropisk orkan som Katrina, der rammer med

                                                     15
over 250 km/t, svarende til 69 m/s. ifølge Saffir-Simpson-skalaen.

Da Katrina ramte New Orleans løb byens kanaler ud i Lake Pontchartrain. Digerne, der holdt vandet tilbage fra søen, kunne ikke holde til den nye vandmængde. Det medførte, at dæmningerne kollapsede, og det var det første vand, der strømmede ud i byens gader. Digerne var også delvis med til at holde vandet fra den mexicanske golf ude af byen, men dæmningerne dertil, var i lige så dårlig stand og kunne derfor heller ikke holde til den bølge, som Katrina førte med sig.

14

Jorden og mennesket, Naturgeografien 2. udgave side 166 Kaas, Eigil.

15

http://www.dmi.dk/laer-om/tema/hurricane-katrina-liv-doed-og-ulykker/hurricane-katrina-hvorfor-dannes-

hurricanes/

Side 10

10

Bølgen var omkring 9 meter høj, da den skyllede ind over kysten. Flodbølgen blev skabt på grund af det lavtryk, der er inde i orkanens øje, da lavtrykket løfter havoverfladens vand. Med Katrina fulgte også en massiv nedbør, der var med til at forårsage jordskred ved dæmningerne, som digerne delvist er bygget på, ud mod den mexicanske golf.

Efter dæmningernes ødelæggelse, beordrede Louisianas guvernør, Kathleen Blanco, alle om at forlade området New Orleans.

Katrinas forløb

Kort over Katrinas forløb

Kortet viser et stykke af sydstaterne i USA, samt Cuba. Som det kan ses her, havde Katrina sit

begyndelsessted nord for Cuba. Den bevægede sig med en hastighed på ca. 50 km/t mod Florida,

hvor den havde sit første landgangssted d. 25. August. Da den nåede Florida, var den blevet

Side 11

11 registret som en kategori-1 orkan, hvilket vil sige, at den havde en vindhastighed mellem 32,5-42,5

m/s. Idet orkanen forlod Florida, blæste den ud over den Mexicanske golf, hvor den tilegnede sig

ny energi, på grund af det varme vand. Derefter blev hun hurtig en kategori-4 orkan, hvor

vindhastigheden ligger på ca. 58,0-68,9 m/s, men her havde den en middel-vindhastighed på 233
km/t (65m/s). Efterfølgende blev Katrina på meget kort tid en kategori-5 orkan, hvilket svarer til
en vindhastighed på 69,0 m/s eller derover, som ramte New Orleans med en enorm styrke.

Tropiske orkaner bliver kategoriseret efter barometer-trykket i orkanens centrum og dens vindhastighed i dens roterende bevægelse, ud fra Saffir-Simpson skalaen.

Side 12

12

Analyse af George W. Bush tale ”Speech on Katrina from Jackson Square”

Argumentationsanalyse

Argumentationsanalysen fungerer som en måde at finde ud af, hvordan afsenderen prøver at overbevise sit publikum omkring sine holdninger, synspunkter og pointer.

Talen hedder; Speech on Katrina from Jackson Square. Talen er delt i 3 dele. Først en følelsesladet del, som overvejende rummer medfølelse med ofrene. Derefter en praktisk del, til løsning af problemerne og til sidst endnu en følelsesladet del, som består af positive forventninger til fremtiden for den berørte del af befolkningen. Den blev fremført af den daværende Præsident George W. Bush den 15. september 2005, 17 dage efter Katrinas hærgen og er tilegnet USA’s befolkning. Talen når dog ud til hele verdens befolkning.

Rent sprogligt appellerer Bush meget til publikum ved at være meget subjektiv. Han skriver meget ”I”,”We” og ”Our”. Derved bruger han sin egen person og sine egne oplevelser i den måde, han fremstiller sagen på. Dette har til hensigt at genvinde befolkningens tillid. Han anvender både positive og negative adjektiver, hvilket ofte har en virkning på publikums holdninger og synspunkter. I starten af talen bruges adjektiverne ”cruel” og ”wasteful”, som er ord, der formentlig går ind og appeller til følelserne omkring hele situationen. Senere bliver der også brugt positive adjektiver som ”honestly” og ”wisely”, der rummer oprigtighed og respekt for redningsarbejdet. Præsidenten forsøger at identificere sig med orkanens ofre ved at nævne egne erfaringer og oplevelser ”In the aftermath we have seen fellow citizens left stunned and uprooted”.

16

Han prøver at sætte sig i deres sted. Sproget virker yderst passende for den meget alvorlige situation og bærer hverken præg af sarkasme eller humor. Han taler i et meget intellektuelt sprog.

Dette fremhæver hans autoritet og virker stærkt overbevisende på publikum.

For at modbevise hans passivitet umiddelbart efter katastrofen starter han talen; ”I am speaking

to you from the city of New Orleans”^{17}, Med denne skjulte argumentation viser han, at han nu er til

stede og er parat til at hjælpe ofrene. Hele talen er gennemsyret af skjult argumentation. Han fortæller indirekte, at han har arbejdet hårdt og gjort meget for dem, at han ikke har været fysisk

16

Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2

17

Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2

Side 13

13 til stede, fordi han har forberedt en fremtidig plan for både genopbygning af huse, hjem og byer samt en humanitær løsning. Hans følelsesmæssige fremlægning af situationen og hans brug af

negative vendinger ”These days of sorrow and outrage[…]”^{18} og positive vendinger ”[…]this great

city will rise again.” [19], er en skjult argumentation for at manipulere folk til at tro, at han selv er meget følelsesmæssigt berørt. At han præsenterer de meget konkrete tiltag, der er taget og vil tages initiativ til, som om han selv har gjort det, efterlader lytteren med det indtryk, at han hele tiden, i den periode hvor han var udeltagende, har arbejdet hårdt for hjælp til katastrofeområdet.”[…] I have asked for, and the Congress has provided, more than 60 billion

      20
dollars” Dette ser jeg som et forsøg på at genskabe befolkningens tillid til ham.

Bush argumenterer hverken for eller i mod, at der har været en orkan; det er alle mennesker godt klar over. Han beskriver ikke de første dage efter orkanen, med det kaos og de lidelser, som folk har været i gennem. Alle ved, at han ikke har været til stede, så hvis han beskrev det, ville han fremstå som utroværdig, da han kun har modtaget andenhåndsberetninger om disse hændelser.

Derimod beskriver han den aktuelle situation og forsøger at se fremad. Dette kan også være et udtryk for, at han lægger fortiden bag sig og forsøger at koncentrere sig om at løse de problemer, der venter ude i fremtiden.

Etos, Logos og Pathos

Etos, logos og pathos, går ud på at nå ud til sine lyttere, læsere og seere ved at prøve at overbevise om afsenderens troværdighed, Etos; den måde personen prøver at nå ud til modtagernes fornuft, Logos og til sidst Patos, når taleren forsøger at appellere til modtagernes følelser nu og her.

Gennem hele talen lover Bush mange ting til det orkan ramte område. Det er både økonomisk støtte, som fysisk beskyttelse i form af nye hjem, skure og mobile hjem. George Bush virker oprigtig i sine løfter. Dog efter det tidspunkt, præsidenten valgte at tale, at dømme, kan man forestille sig, at der ikke er meget til overs for George Bush. Talen blev fremført hele 17 dage efter,

18

Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2

19

Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2

20

Speech on Katrina from Jackson Square, side 3, Bush, W. George. Se bilag 2

Side 14

14 orkanen ramte New Orleans. Mennesker har altså gået rundt hjemløse, kolde og alene, forsøgt at finde familie og venner uden indgriben fra regeringen. Alt dette kan have en stærk tvivlende effekt på Bush’ troværdighed og engagement. Han blev stærkt kritiseret i medierne for sin passivitet! [21] Dét, at Bush først taler 17 dage efter, har også sat sine spor i talen. Han starter talen med at sige, at han befinder sig i New Orleans. Dette kan være for at antyde, at han har gjort sig den ulejlighed at rejse til katastrofeområdet, et tiltag, der vidner om hans vilje til at løse opgaven og om hans medfølelse med ofrene og deres kære.

Han prøver at virke meget troværdig hele talen igennem. Han omtaler flere gange autoriteter, brandmænd og politi, og højt uddannede; læger. Disse mennesker er der nærmest automatisk tillid til, og følelsen af tryghed bliver forstærket. Han lover at sende ekstra læger og sygeplejesker

til de ramte områder ”[…]we are sending extra doctors and nurses to these areas.”^{22}.

Dét, at Bush’s løfter har et konkret indhold, har en tillidvækkende effekt. Han har mange tiltag til hvad der kan hjælpe lokalbefolkningen på fode igen, og fremsætter det, som om han i mellemtiden har haft meget travlt med at sætte alle disse foranstaltninger i værks. ”[…] I have asked for, and the Congress has provided, more than 60 billion dollars” [23] og ”I propose the creation

of a Gulf Opportunity Zone[…]”^{24}. Ved at nævne episoden fra 2005, 9/11, prøver han på at

genoprette sin troværdighed, idet han minder alle om, at han den gang var hurtig til at reagere.

Desuden giver han skylden for den forsinkede hjælp til the federal government ”[…] Americans have every right to expect a more effective response in a time of emergency. When the federal

government fails to meet such an obligation […]”^{25}. Når George Bush nævner sine egne oplevelser

                                                                      26
og benytter sig af ord som ”I”, altså tale i 1. person ental, ”When I met Steve Scott […]” , opfattes

budskabet af modtagerne som mere tillidvækkende.

I en stor del af talen appellerer Bush meget til publikums følelser. I den første del af talen forklarer han mest om, hvor forfærdelig hele situationen er, mens han i slutningen af talen indgyder befolkningen håb og optimisme. Han citerer en mand ved navn Steve Scott, der siger ”I lost my

21

http://www.theguardian.com/news/2005/sep/04/leaders.hurricanekatrina

22

Speech on Katrina from Jackson Square, side 3, Bush, W. George. Se bilag 2

23

Speech on Katrina from Jackson Square, side 3, Bush, W. George. Se bilag 2

24

Speech on Katrina from Jackson Square, side 5, Bush, W. George. Se bilag 2

25

Speech on Katrina from Jackson Square, side 7, Bush, W. George. Se bilag 2

26

Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2

Side 15

15 house and I lost my cars, but I still got my family … and I still got my spirit.” [27]. Dette citat viser. at der er nogen, der stadig ejer følelsen af ukuelighed i en ellers skrækkelig situation, som involverer mange mennesker, der, forståeligt nok, måske ikke har evnen til at se lyst på noget som helst på det givne tidspunkt. Han taler ikke kun til New Orleans’s befolkning, men til hele USA. Ved at

bruge negative og sørgelige ord, som ”[…]- nearly empty […]”^{28}, prøver han også, at nå ud til

resten af den amerikanske befolkning, for at få dem til at forstå alvoren i situationen, og sætte sig ind i de ramtes sted, og for at overbevise amerikanerne om, at han selv betragter situationen med stor alvor. Han taler om offerviljen; fx nævner han, at læger og sygeplejesker på et børnehospital ikke spiste i flere dage, for at patienterne, børnene, kunne få mad. ”At Tulane Hospital for

                                                                29
Children, doctors and nurses didn’t eat for days so patients could have food [..]” .

Han anvender meget fællesskabsfølelse, ved at bruge ord som ”we” og ”our”. Han roser sammenholdet; det understøtter dette citat: ”[…] when two men tried to break into a home, the owner invited them to stay – and took in 15 other people with no place to go” [30]. Ved at anvende

                                              31
”We have[…]”, ”We are[..]” og ”[..]- fellow Americans[…]”

skaber han igen en fællesskabs følelse for hele landet. Han vil gøre opmærksom på, at det her ikke kun har ramt New Orleans, men hele USA. Han appeller til, at alle arbejder for at løse problemet i fællesskab. Bush er også meget medlidenhedsskabende i citatet ”I am speaking from the city of New Orleans – nearly empty, still

                                                 32
partly under water, and waiting for life and hope to return.”

. Han taler med medlidenhed, da det ikke direkte er ham selv han omtaler i citatet, men de mennesker, der har været udsat for skandalen. Dem, der har haft familie og venner bosat i området. Bush forsøger at styrke orkanområdets befolknings følelse af tryghed og sikkerhed ved at fortælle, at han har underskrevet et papir, der vil sikre de ramte hjælp. Den kendsgerning, at underskriften allerede er faldet og ikke det, at han vil skrive under på et senere tidspunkt, beviser hans handlekraft, og folk behøver ikke tvivle på, om det bliver til noget ” I have signed an order providing immidiate

                                    33
assistance to people from the disaster area”

. Der bliver også skabt en følelse af glæde, når

27

Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2

28

Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2

29

Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2

30

Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2

31

Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2

32

Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2

33

Speech on Katrina from Jackson Square, side 2, Bush, W. George. Se bilag 2

Side 16

16

George Bush nævner, at han vil hjælpe med at genforene familier, der er blevet separeret under Katrina, og at de adskilte ikke engang selv skal betale for at kunne se dem igen. ”[…]we will work to

                                                          34
bring your family back together, and pay for your travel to reach them.”

Han forsøger at trøste de ramte ved at fortælle dem, at hele nationen står bag dem, og at de har deres sympati ”You need to know that our whole Nation cares about you – and in the journey ahead you are not alone. To all who carry a burden of loss, I extend the deepest sympathy of our

country.”^{35}. Han forsøger også at give dem styrke ved at tale om ”[…] a powerful American

               36
determination[…]” . Alt hvad Bush siger for at fremme følelsen af styrke, fællesskab og for at

trøste, gør han også for at overbevise befolkningen om, at han er parat til at hjælpe og deltage, så tilliden til ham genoprettes. Ved at tale om en lys fremtid, afslutter han sin tale i en optimistisk

                                                                     37
tone, fuld af håb.”[…] it is hard to imagine a bright future. But that future will come.” .

Præsidenten taler om den styrke mange amerikanere har tilfælle; deres tro på Gud. Ligegyldig hvad Katrina har været skyld i, skal de nok komme igennem og overvinde det. Selv ved en skrækkelig hændelse som Katrina, med mange dødsfald og store materielle tab, kan deres tro på Gud ikke tages fra dem. Ligeledes en styrke af beslutsomhed, at dette ikke skulle holde dem nede, men at de tværtimod vil genopbygge samfundet, så det bliver bedre og stærkere, og være bedre forberedt, hvis naturens kræfter igen skulle beslutte sig for at ramme dette område. ”[…] a core of strength that survives all hurt, a faith in God no storm can take away” [38]

I midten af talen henvender præsidenten sig til sine lyttere, læsere og seeres fornuft, da han fremlægger kendsgerninger om, hvad regeringen har iværksat af redningsforanstaltninger, og hvordan arbejdet med nødhjælpsorganisationerne er tilrettelagt. Han nævner 3 forpligtelser; den første går ud på at dække ofrenes umiddelbare behov som mad, tøj og andre fornødenheder, samt for at huse ofrene, tilbyde medicinsk hjælp og samle familierne. ”[…] more than 500 thousand

evacuee families have gotten emergency help […]”^{39}. Den anden forpligtelse, han nævner, er at

sørge for at ofrene får en mere varig bolig, som lejligheder og mobile hjem. Desuden lover han

34

Speech on Katrina from Jackson Square, side 2, Bush, W. George. Se bilag 2

35

Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2

36

Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2

37

Speech on Katrina from Jackson Square, side 7, Bush, W. George. Se bilag 2

38

Speech on Katrina from Jackson Square, side 1, Bush, W. George. Se bilag 2

39

Speech on Katrina from Jackson Square, side 2, Bush, W. George. Se bilag 2

Side 17

17 også overarbejdsbetaling til politi og brandmænd under genopbygningen og god planlægning af al genopbygning. Hans tredje forpligtelse lyder ambitiøst på at bygge husene mere stabile og højere, samt at samfundene i området bliver bedre økonomisk stillede. Derefter kommer han ind på de metoder, han planlægger at anvende, for at nå disse mål.

George Bush fremlægger det, som om han har haft mange praktiske overvejelser omkring disse udfordringer. Dette er igen for at forsøge at overbevise befolkningen om, at han hele tiden har været meget engageret i forløbet. Det bliver fremlagt meget rationelt, hvilket kan overbevise folk om, at præsidenten har situationen under kontrol.

Det kan virke en smule paradoksalt, at præsidenten i talen fortæller, at USA ikke ville være det samme uden New Orleans, men hverken FEMA eller regeringen har gjort noget for at passe på byen i form af forebyggelse. Personligt synes jeg, det bærer præg af utroværdighed. I talen beretter han ikke noget om evakueringen; at det for en stor dels vedkommende mislykkedes, og at de ikke forsøgte at få hverken gamle, syge eller hjemløse ud af byen, eller det forebyggende arbejde, der skulle havde foregået år, før katastrofen ramte, og som måske ville havde gjort skaderne og antallet afdødsfald meget mindre. Hvis han havde beskrevet det, var befolkningen blevet mindet om regeringens passivitet og deres manglende interesse for befolkningens liv, og så ville talen havde haft en helt andet virkning, end det var meningen. I stedet for at nævne det,

bruger han argumentet fra 9/11, og minder befolkningen om hans tilstedeværelse og handlekraft

den gang. For mig virker det mere utroværdigt, at han ikke beretter situationen som den er, og prøver at sno sig uden om, ved at udnytte et forfærdeligt terrorangreb til hans egen fordel. Dét at han gør brug af så mange måder, for at genvinde sit folks tillid er, set ud fra analysen, en måde at kompensere for sin passivitet på. Dårlig samvittighed kan også have ramt ham, han kan have fortrudt, at der ikke blev gjort noget hurtigere og prøver derfor at appellere mere til folks følelser, og prøver at få dem til at tro på ham igen, ved at sætte de mange forskellige positive tiltag i gang.

Præsidentens tale virker umiddelbart god og overbevisende, og giver indtrykket af, at her er en præsident, der er villig til at ofre sig for sit land og til at give sit bidrag som landets overhoved, og som også magter at påtage sig opgaven.

Side 18

18

Analyse - Sammenfatning

Talen bærer præg af stor brug af Etos, Logos og Patos. Bush taler meget til publikums følelser og forsøger ihærdigt at overbevise om hans troværdighed og engagement. Talen indeholder også mange praktiske anvisninger og informationer om den aktuelle situation, hvilket taler til fornuften.

Præsidenten beskriver nødhjælpsarbejdet og den fremtidige genopbyggelse af byen. Han kommer ikke ind på hændelserne vedrørende den mangelfulde forebyggelse af byens værn mod orkanen og evakueringen, som ligger forud for hans tilstedeværelse. Efter at have udtrykt sin medfølelse, taler han opmuntrende til befolkningen. På grund af situationens alvor indeholder talen ikke nogen form for sarkasme eller humor. Taget i betragtning, at præsidenten tøvede længe med at være til stede for at varetage sit folks interesse i en akut situation, bærer talen tydeligt præg af, at være en skjult argumentation for hans deltagelse, evne til at varetage opgaven og format som præsident.

Side 19

19

Diskussion

Den måde, sagen om orkanen Katrina håndteredes, blev mødt med massiv kritik. Man vidste, at betingelserne for, at en orkan kan opstå, var til stede, idet New Orleans ligger på den 29.

breddegrad. Cuba ligger på 19. breddegrad. Katrina opstod på havet nord for Cuba, altså i et lavtryksområde med Corioliskraft.

Ud fra de tidligere erfaringer med stormen George i 1998, der også gav byen en lille oversvømmelse, vidste man, at digerne ikke var i stand til at holde til en mere kraftig storm. FEMA, Federal Emergency Management Agency, har både ansvaret for forebyggelse af orkaners ødelæggelse og genopbygningen efterfølgende. Denne organisation hører ind under Homeland Security, som styres af Det Hvide Hus [40]. Digerne omkring New Orleans var meget mangelfulde,

idet de var alt for lave og nogle steder kun 10-12 fod^{41}, altså 3-4 meter, som svarer til den

stormbølge orkanen George førte med sig. Sammenlignet hermed kan en stormbølge nå helt op på

30 fod [42], altså omtrent 9 meter. Katrinas stormbølge havde en højde på 30 fod. Ifølge FEMA, kaldes Katrina for den største orkan i historien. Ingen kunne forudse orkanens styrke, og størrelsen på Katrina og dens stormbølge kom bag på dem [43].

Ud fra det givne bilag 5, ses en forklaring af, hvordan vandet bliver løftet op på grund af lavtrykket og føres med orkanen ind til kysten. Når bølgen flyder hen over lavt vand, mister bølgen noget af sin højde. 4 miles, altså ca. 6,5 km lavvandet område mindsker bølgens højde med en fod, altså ca.

30 cm. Der skal altså 80 miles, ca. 129 km, lavvandsområde til for at mindske en stormbølge på 30

fod til 10 fod, som er digernes højde^{44}. Det er et forholdsvis bredt område, ikke mindst fordi

Louisianas kyststrækning ifølge bilaget mister arealer svarende til 3 fodboldbaner hvert 24. min. [45].

Bortset fra at digerne er for lave, har de flere svagheder, hvor vandet kan trænge igennem, og var i

2002 visse steder ikke repareret færdig. Det vurderedes på det tidspunkt, at ville tage flere år at få bygget. Andre steder er mangelfulde diger repareret med sandsække, som sandsynligvis ville blive revet væk af en stormbølge. Digerne har altså været svagt vedligeholdt, på et tidspunkt hvor FEMA

40

http://www.whitehouse.gov/issues/homeland-security/

41

Last line of defense: Hoping the leeves hold. Se bilag 4

42

The scourge of surge. Se bilag 5

43

https://www.fema.gov/response-recovery/about-hurricane-katrina

44

The scourge of surge. Se bilag 5

45

The scourge of surge. Se bilag 5

Side 20

20 havde chancen for at få dem renoveret til det bedre. De kunne have startet 7 år før Katrina ramte, med at istandsætte dem. At man i 1998 erfarede, at digerne ikke ville holde til en stærkere storm, og at man i 2002 stadig ikke havde renoveret digerne, med den viden, at det var en årelang proces, viser myndighedernes nedprioritering af sikkerheden. Dette kan skyldes det lave antal vælgere, Bush, som republikaner, havde i staten Louisiana med en demokratisk guvernør [46], hvilket måske ikke motiverede ham til at sætte tid og penge af til projektet og derfor prioriterede andet højere. Det kan også skyldes den kendsgerning, at størstedelen af befolkningen i New Orleans, er fattige og derfor ikke havde samme mulighed for at blive hørt, som mere velstillede borgere. På den anden side betaler amerikanerne ikke særlig høj skat, og taget i betragtning at der i Louisiana er store lavindkomstgrupper [47] med mennesker, der måske overhovedet ikke betaler skat på grund af deres lave indkomst og andre der kun betaler lidt i skat, har New Orleans små skatteindtægter, der medfører, at der ikke er økonomiske midler nok til at udbygge digerne til det bedre. At motivere folk i andre stater til at bidrage med et højere skatteniveau, kan være vanskeligt, og kan påvirke de fremtidige valgresultater.

Det, at digerne ikke var vedligeholdt, kan man se konsekvenserne af på baggrund af George Bush’ tale og redegørelsen. Altså masseødelæggelse i form af oversvømmelse og kraftig vindhastighed; både vandet og vinden var med til at lægge byen i ruiner. FEMA og regeringens passivitet fik de konsekvenser, at mange døde, mens andre stod alene uden venner, familie og hjem.

Også evakueringen er udsat for kritik. FEMA’s strategi for evakueringen, inkluderede ikke de svage i samfundet; hvilket vil sige, de syge, de fattige, de gamle og de hjemløse [48]. Disse var derfor langt mere udsat for at dø i de høje vandmasser, ruinerne og af følgesygdomme, som infektioner, forårsaget af bakterier fra de døde dyr og mennesker, kloakvand og mudder, der florerede i vandet. Eftersom det var vanskeligt for redningsarbejderne at nå ind i katastrofeområdet med friske forsyninger, vand og mad, kunne disse udsatte grupper også let dø af sult og tørst. De med egne biler flygtede selv, hvilket resulterede i store trafikpropper på vejene på vej ud af byen, som vanskeliggjorde flugten. Derfor blev der sat busser ind [49], men det sinkede flugten. Der var altså

46

http://amerikanskpolitik.blogspot.dk/2005/11/tidspunkt-for-det-demokratiske-konvent.html

47

http://philanthropynewsdigest.org/news/new-orleans-poverty-rate-almost-twice-national-average-report-finds

48

http://grist.org/article/featherstone-katrina/

49

http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=4860776

Side 21

21 ikke taget højde for, at vejnettet ikke kunne rumme al den trafik. Planlægningen var altså ikke i orden. Denne erfaring kan forhåbentlig bruges til en bedre planlægning ved fremtidige katastrofer.

Andre mener, at evakueringen foregik uden de store komplikationer. [50]

Kilden her, mener at, der ikke var store problemer med trafikken, hvis man tager højde for de smalle veje ud af byen. Der er altså forskellige opfattelser, af evakueringen.

Dét faktum, at Bush var længe om at reagere, idet katastrofen fandt sted d. 29. August, og talen blev afholdt d 15. september, altså 17 dage efter Katrina, viser en passivitet og vidner om en form for ligegyldighed fra præsidentens side, som måske kommer af, at vælgerskaren i katastrofeområdet er minimal, og Bush finder muligvis derfor området uinteressant, set ud fra et politisk taktisk synspunkt. Det forsøgte han ganske vist at argumentere sig ud af i sin tale, ved at beskrive de initiativer og tiltag, der allerede var taget, og de mange der var på vej til at blive sat i gang. Det taler dog til præsidentens fordel, at han havde organiseret en masse måder at hjælpe befolkningen videre på. Fx havde han og kongressen forsynet dem med økonomisk og helbredsmæssig støtte, i form af læger og penge.

Bush taler om FEMA, som om det er en hjælpsom organisation, hvilket det også er meningen den skal være. Mennesker der vil hjælpe og bringe opløste familier sammen igen. Han nævner dem, selvom der har været stor kritik over deres passivitet og deres mangel på interesse omkring hele forløbet, samt deres dårlige håndtering af digernes vedligeholdelse, da det jo er dem, der står for forebyggelsen, og hele deres måde at håndtere New Orleans gennem årene, med den viden, at byen er et højt udsat område for oversvømmelser.

På grund af det svigt der har været på alle niveauer, er mennesker hjemløse, nogen har mistet venner og familie, mange har måske mistet deres tillid til regeringen og de organisationer de repræsenterer.

50

http://web.mit.edu/12.000/www/m2010/finalwebsite/katrina/evacuationplan.html

Side 22

22

Endelig sammenfatning

Opgaven skulle belyse hvilke konsekvenser Katrina havde haft på befolkningen i New Orleans, og ud fra de oplysninger jeg har læst og den analyse jeg har lavet, kan man konkludere, at for at en katastrofe som Katrina overhovedet kan opstå, skal, som beskrevet, visse klimatiske grundprincipper opfyldes, og området skal ligge få breddegrader væk fra ækvator. Befolkningen har lidt stor fysisk og psykisk overlast. Katrina var en kraftig orkan og forårsagede stor ødelæggelser efter den blev en kategori-5 orkan. Huse blev lagt i ruiner, oversvømmelsen havde store konsekvenser for befolkningen, hvor folk mistede familiemedlemmer og regeringen var ikke parat til at udøve forebyggende arbejde og var langsom til at komme med udtalelser efter episoden. Det lykkedes ikke at evakuere alle. De syge, hjemløse, de gamle og de fattige blev ikke evakueret. Efterfølgende blev der dog gjort en del for de overlevende. I sin tale til folket beskriver Bush alle de foranstaltninger der skulle gøre og ville blive sat i værks, for at give den nødstedte befolkning de fornødne midler og for at genopbygge samfundet. Han bruger skjult argumentation, som har til formål at manipulere folk til at tro at Bush trods forsinkelsen på 17 dage, er engageret i katastrofen, dens skader og de menneskelige konsekvenser. Han forsøger også at virke handlekraftig og at tage de initiativer der forventes af en præsident til at mindske omfanget af skaderne og endda forbedre forholdene, så befolkningen får det bedre end før Katrina.

Side 23

23

Litteraturliste:

Bøger:

• Geografi håndbogen.

• NATURGEOGRAFI: Jorden og mennesket 2. udgave.

Tekst:

• Speech on Katrina from Jackson Square af George W. Bush

Hjemmesider:

• http://www.geografforlaget.dk/go-net?chkinst=1 – Figur 1,2 og 4. 8/12-2014
• http://www.dmi.dk/laer-om/tema/vejrtemaer/hurricane-katrina-liv-doed-og-ulykker/5/12-

2014

• http://www.dmi.dk/laer-om/temaer/vejr/vejrgudernes-hvirvlende-dans/tropiske-orkaner-
lever-af-havet/ 5/12-2014
• http://www.dmi.dk/laer-om/tema/hurricane-katrina-liv-doed-og-ulykker/hurricane-
katrina-hvad-skete-der/5/12-2014
• http://www.dmi.dk/laer-om/tema/hurricane-katrina-liv-doed-og-ulykker/hurricane-
katrina-hvorfor-dannes-hurricanes/ 11/12-2014
• http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2005/08/31/055814.htm 7/12-2014.
• http://Studiekompasset.dk/argumentationsanalyse d 10/12-2014 9 /12-2014
• http://www.theguardian.com/news/2005/sep/04/leaders.hurricanekatrina
10/12-2014
• http://www.politico.com/news/stories/1012/81957.html
14/12-2014
• http://amerikanskpolitik.blogspot.dk/2005/11/tidspunkt-for-det-demokratiske-
konvent.html 14/12-2014
• http://grist.org/article/featherstone-katrina/ 14/12-2014
• http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyId=4/12-2014
• http://philanthropynewsdigest.org/news/new-orleans-poverty-rate-almost-twice-national-
average-report-finds 15/12-2014
• https://www.fema.gov/response-recovery/about-hurricane-katrina 15/12-2014
• http://web.mit.edu/12.000/www/m2010/finalwebsite/katrina/evacuationplan.html
15/12-2014
• http://www.whitehouse.gov/issues/homeland-security/ 15/12-2014

Side 24

Bilag
Bilag 1
Kategori | Center lufttryk (hPa) | Vindhast. (m/s) | Storm bølgehøjde (meter) | Potentiel skade
1 | >=980 | 32,5-42,4 | Ca. 1,5 | Nogen skader på krat og træer og ikke fastgjorte beboelsesvogne
2 | 965-980 | 42,5-48,9 | Ca. 2-2,5 | Store skader på beboelsesvogne samt hustage; træer vælter
3 | 945-965 | 50,0-57,9 | Ca. 2,5-4 | Beboelsesvogne fuldstændig ødelagt; store træer vælter; små bygninger skadet
4 | 920-945 | 58,0-68,9 | Ca. 4-5,5 | Beboelsesvogne fuldstændig ødelagt; underetage af huse nær kysten potentielt oversvømmet
5 | 920 | >69,0 | >5,5 | Omfattende ødelæggelser på huse, industribygninger; små huse blæser væk; underetage af bygninger indenfor 500 meter af kysten og mindre end 4,5 meter over msl. bliver ødelagt.
24

Side 25

25

Bilag 2 “Speech on Katrina from Jackson Square”

As Prepared for Delivery

Good evening. I am speaking to you from the city of New Orleans – nearly empty, still partly under water, and waiting for life and hope to return. Eastward from Lake Pontchartrain, across the Mississippi coast, to Alabama and into Florida, millions of lives were changed in a day by a cruel and wasteful storm.

In the aftermath, we have seen fellow citizens left stunned and uprooted “ searching for loved ones, and grieving for the dead “ and looking for meaning in a tragedy that seems so blind and random.

We have also witnessed the kind of desperation no citizen of this great and generous Nation should ever have to know – fellow Americans calling out for food and water “ vulnerable people left at the mercy of criminals who had no mercy “ and the bodies of the dead lying uncovered and untended in the street.

These days of sorrow and outrage have also been marked by acts of courage and kindness that make all Americans proud. Coast Guard and other personnel rescued tens of thousands of people from flooded neighborhoods. Religious congregations and families have welcomed strangers as brothers and sisters and neighbors. In the community of Chalmette, when two men tried to break into a home, the owner invited them to stay – and took in 15 other people who had no place to go. At Tulane Hospital for Children, doctors and nurses didn’t eat for days so patients could have food, and eventually carried the patients on their backs up eight flights of stairs to helicopters. Many first responders were victims themselves – wounded healers, with a sense of duty greater than their own suffering. When I met Steve Scott of the Biloxi Fire Department, he and his colleagues were conducting a house-to-house search for survivors. Steve told me this: “I lost my house and I lost my cars, but I still got my family … and I still got my spirit.”

Across the Gulf Coast, among people who have lost much “¦ and suffered much “¦ and given to the limit of their power, we are seeing that same spirit: a core of strength that survives all hurt “¦ a faith in God no storm can take away “¦ and a powerful American determination to clear the ruins and build better than before.

Tonight so many victims of the hurricane and the flood are far from home and friends and familiar things. You need to know that our whole Nation cares about you – and in the journey ahead you are not alone. To all who carry a burden of loss, I extend the deepest sympathy of our country. To every

Side 26

26 person who has served and sacrificed in this emergency, I offer the gratitude of our country. And tonight I also offer this pledge of the American people: Throughout the area hit by the hurricane, we will do what it takes “¦ we will stay as long as it takes “¦ to help citizens rebuild their communities and their lives. And all who question the future of the Crescent City need to know: There is no way to imagine America without New Orleans, and this great city will rise again.

The work of rescue is largely finished; the work of recovery is moving forward. In nearly all of Mississippi, electric power has been restored. Trade is starting to return to the Port of New Orleans, and agricultural shipments are moving down the Mississippi River. All major gasoline pipelines are now in operation, preventing the supply disruptions that many feared. The breaks in the levees have been closed, the pumps are running, and the water here in New Orleans is receding by the hour.

Environmental officials are on the ground, taking water samples, identifying and dealing with hazardous debris, and working to get drinking water and waste water treatment systems operating again. And some very sad duties are being carried out by professionals who gather the dead, treat them with respect, and prepare them for their rest.

In the task of recovery and rebuilding, some of the hardest work is still ahead – and it will require the creative skill and generosity of a united country.

Our first commitment is to meet the immediate needs of those who had to flee their homes and leave all their possessions behind. For these Americans, every night brings uncertainty, every day requires new courage, and the months to come will bring more than their fair share of struggles.

The Department of Homeland Security is registering evacuees who are now in shelters, churches, or private homes – whether in the Gulf region or far away. I have signed an order providing immediate assistance to people from the disaster area. As of today, more than 500 thousand evacuee families have gotten emergency help to pay for food, clothing, and other essentials. Evacuees who have not yet registered should contact FEMA or the Red Cross. We need to know who you are, because many of you will also be eligible for broader assistance in the future. Many families were separated during the evacuation, and we are working to help you reunite. Please call 317, that’s 1-

17, and we will work to bring your family back together, and pay for your travel to reach them.

In addition, we are taking steps to ensure that evacuees don’t have to travel great distances or navigate bureaucracies to get the benefits that are there for them. The Department of Health and Human Services has sent more than fifteen hundred health professionals, along with over 50 tons of

Side 27

27 medical supplies – including vaccines, antibiotics, and medicines for people with chronic conditions such as diabetes. The Social Security Administration is delivering checks. The Department of Labor is helping displaced persons apply for temporary jobs and unemployment benefits. And the Postal Service is registering new addresses so that people can get their mail.

To carry out the first stages of the relief effort and begin the rebuilding at once, I have asked for, and the Congress has provided, more than 60 billion dollars. This is an unprecedented response to an unprecedented crisis, which demonstrates the compassion and resolve of our nation.

Our second commitment is to help the citizens of the Gulf Coast to overcome this disaster, put their lives back together, and rebuild their communities. Along this coast, for mile after mile, the wind and water swept the land clean. In Mississippi, many thousands of houses were damaged or destroyed. In New Orleans and surrounding parishes, more than a quarter million houses are no longer safe to live in. Hundreds of thousands of people from across this region will need to find longer-term housing.

Our goal is to get people out of shelters by the middle of October. So we are providing direct assistance to evacuees that allows them to rent apartments, and many already are moving into places of their own. A number of states have taken in evacuees and shown them great compassion – admitting children to school, and providing health care. So I will work with Congress to ensure that states are reimbursed for these extra expenses.

In the disaster area – and in cities that have received huge numbers of displaced people – we are beginning to bring in mobile homes and trailers for temporary use. To relieve the burden on local health care facilities in the region, we are sending extra doctors and nurses to these areas. We are also providing money that can be used to cover overtime pay for police and fire departments while cities and towns rebuild.

Near New Orleans, Biloxi, and other cities, housing is urgently needed for police and firefighters, other service providers, and the many workers who are going to rebuild those cities. Right now, many are sleeping on ships we have brought to the Port of New Orleans – and more ships are on their way to the region. And we will provide mobile homes, and supply them with basic services, as close to the construction areas as possible, so the rebuilding process can go forward as quickly as possible.

Side 28

28

And the Federal government will undertake a close partnership with the states of Louisiana and Mississippi, the city of New Orleans, and other Gulf Coast cities, so they can rebuild in a sensible, well planned way. Federal funds will cover the great majority of the costs of repairing public infrastructure in the disaster zone, from roads and bridges to schools and water systems. Our goal is to get the work done quickly. And taxpayers expect this work to be done honestly and wisely – so we will have a team of inspectors general reviewing all expenditures.

In the rebuilding process, there will be many important decisions and many details to resolve, yet we are moving forward according to some clear principles. The Federal government will be fully engaged in the mission, but Governor Barbour, Governor Blanco, Mayor Nagin, and other state and local leaders will have the primary role in planning for their own future. Clearly, communities will need to move decisively to change zoning laws and building codes, in order to avoid a repeat of what we have seen. And in the work of rebuilding, as many jobs as possible should go to men and women who live in Louisiana, Mississippi, and Alabama.

Our third commitment is this: when communities are rebuilt, they must be even better and stronger than before the storm. Within the Gulf region are some of the most beautiful and historic places in America. As all of us saw on television, there is also some deep, persistent poverty in this region as well. And that poverty has roots in a history of racial discrimination, which cut off generations from the opportunity of America. We have a duty to confront this poverty with bold action. So let us restore all that we have cherished from yesterday, and let us rise above the legacy of inequality.

When the streets are rebuilt, there should be many new businesses, including minority-owned businesses, along those streets. When the houses are rebuilt, more families should own, not rent, those houses. When the regional economy revives, local people should be prepared for the jobs being created. Americans want the Gulf Coast not just to survive, but to thrive “¦ not just to cope, but to overcome. We want evacuees to come home, for the best of reasons – because they have a real chance at a better life in a place they love.

When one resident of this city who lost his home was asked by a reporter if he would relocate, he said, “Naw, I will rebuild – but I’ll build higher.” That is our vision of the future, in this city and beyond: we will not just rebuild, we will build higher and better.

To meet this goal, I will listen to good ideas from Congress, state and local officials, and the private sector. I believe we should start with three initiatives that the Congress should pass.

Side 29

29

Tonight I propose the creation of a Gulf Opportunity Zone, encompassing the region of the disaster in Louisiana, Mississippi, and Alabama. Within this zone, we should provide immediate incentives for job-creating investment “¦ tax relief for small businesses “¦ incentives to companies that create jobs … and loans and loan guarantees for small businesses, including minority-owned enterprises, to get them up and running again. It is entrepreneurship that creates jobs and opportunity “¦ it is entrepreneurship that helps break the cycle of poverty “¦ and we will take the side of entrepreneurs as they lead the economic revival of the Gulf region.

I propose the creation of Worker Recovery Accounts to help those evacuees who need extra help finding work. Under this plan, the federal government would provide accounts of up to five thousand dollars, which these evacuees could draw upon for job training and education to help them get a good job “¦ and for child care expenses during their job search.

To help lower-income citizens in the hurricane region build new and better lives, I also propose that Congress pass an Urban Homesteading Act. Under this approach, we will identify property in the region owned by the federal government, and provide building sites to low-income citizens free of charge, through a lottery. In return, they would pledge to build on the lot, with either a mortgage or help from a charitable organization like Habitat for Humanity. Home ownership is one of the great strengths of any community, and it must be a central part of our vision for the revival of this region.

In the long run, the New Orleans area has a particular challenge, because much of the city lies below sea level. The people who call it home need to have reassurance that their lives will be safer in the years to come. Protecting a city that sits lower than the water around it is not easy – but it can and has been done. City and parish officials in New Orleans, and state officials in Louisiana, will have a large part in the engineering decisions to come – and the Army Corps of Engineers will work at their side to make the flood protection system stronger than it has ever been.

The work that has begun in the Gulf Coast region will be one of the largest reconstruction efforts the world has ever seen. When that job is done, all Americans will have something to be very proud of – and all Americans are needed in this common effort. It is the armies of compassion – charities and houses of worship and idealistic men and women – that give our reconstruction effort its humanity. They offer to those who hurt a friendly face, an arm around the shoulder, and the reassurance that in hard times, they can count on someone who cares. By land, by sea, and by air, good people wanting to make a difference deployed to the Gulf Coast – and they have been working around the clock ever since.

Side 30

30

The cash needed to support the armies of compassion is great, and Americans have given generously. For example, the private fundraising effort led by former Presidents Bush and Clinton has already received pledges of more than 100 million dollars. Some of that money is going to governors, to be used for immediate needs within their states. A portion will also be sent to local houses of worship, to help reimburse them for the expense of helping others. This evening the need is still urgent, and I ask the American people to continue donating to the Salvation Army, the Red Cross, other good charities, and religious congregations in the region.

It is also essential for the many organizations of our country to reach out to your fellow citizens in the Gulf area. So I have asked USA Freedom Corps to create an information clearing house, available at usafreedomcorps.gov, so that families anywhere in the country can find opportunities to help families in the region “¦ or a school can support a school. And I challenge existing organizations – churches, Scout troops, or labor union locals to get in touch with their counterparts in Mississippi, Louisiana, or Alabama, and learn what they can do to help. In this great national enterprise, important work can be done by everyone, and everyone should find their role and do their part.

The government of this nation will do its part as well. Our cities must have clear and up-to-date plans for responding to natural disasters, disease outbreaks, or terrorist attack “¦ for evacuating large numbers of people in an emergency “¦ and for providing the food, water, and security they would need. In a time of terror threats and weapons of mass destruction, the danger to our citizens reaches much wider than a fault line or a flood plain. I consider detailed emergency planning to be a national security priority. Therefore, I have ordered the Department of Homeland Security to undertake an immediate review, in cooperation with local counterparts, of emergency plans in every major city in America.

I also want to know all the facts about the government response to Hurricane Katrina. The storm involved a massive flood, a major supply and security operation, and an evacuation order affecting more than a million people. It was not a normal hurricane – and the normal disaster relief system was not equal to it. Many of the men and women of the Coast Guard, the Federal Emergency Management Agency, the United States military, the National Guard, Homeland Security, and state and local governments performed skillfully under the worst conditions. Yet the system, at every level of government, was not well coordinated, and was overwhelmed in the first few days. It is now clear that a challenge on this scale requires greater federal authority and a broader role for the

Side 31

31 armed forces – the institution of our government most capable of massive logistical operations on a moment’s notice.

Four years after the frightening experience of September 11th, Americans have every right to expect a more effective response in a time of emergency. When the federal government fails to meet such an obligation, I as President am responsible for the problem, and for the solution. So I have ordered every Cabinet secretary to participate in a comprehensive review of the government response to the hurricane. This government will learn the lessons of Hurricane Katrina. We are going to review every action and make necessary changes, so that we are better prepared for any challenge of nature, or act of evil men, that could threaten our people.

The United States Congress also has an important oversight function to perform. Congress is preparing an investigation, and I will work with members of both parties to make sure this effort is thorough.

In the life of this nation, we have often been reminded that nature is an awesome force, and that all life is fragile. We are the heirs of men and women who lived through those first terrible winters at Jamestown and Plymouth “¦ who rebuilt Chicago after a great fire, and San Francisco after a great earthquake “¦ who reclaimed the prairie from the dust bowl of the 1930s. Every time, the people of this land have come back from fire, flood, and storm to build anew – and to build better than what we had before. Americans have never left our destiny to the whims of nature – and we will not start now.

These trials have also reminded us that we are often stronger than we know – with the help of grace and one another. They remind us of a hope beyond all pain and death – a God who welcomes the lost to a house not made with hands. And they remind us that we are tied together in this life, in this nation – and that the despair of any touches us all.

I know that when you sit on the steps of a porch where a home once stood “ or sleep on a cot in a crowded shelter “ it is hard to imagine a bright future. But that future will come. The streets of Biloxi and Gulfport will again be filled with lovely homes and the sound of children playing. The churches of Alabama will have their broken steeples mended and their congregations whole. And here in New Orleans, the street cars will once again rumble down St. Charles, and the passionate soul of a great city will return.

Side 32

32

In this place, there is a custom for the funerals of jazz musicians. The funeral procession parades slowly through the streets, followed by a band playing a mournful dirge as it moves to the cemetery.

Once the casket has been laid in place, the band breaks into a joyful “second line” – symbolizing the triumph of the spirit over death. Tonight the Gulf Coast is still coming through the dirge – yet we will live to see the second line.

Thank you, and may God bless America.

Side 33

Bilag 3
REVISITING GEORGES
In 1998, Hurricane Georges gave
New Orleanians quite a scare. At
the last minute, the storm swerved
toward Mississippi but still caused
significant damage in the metro
area. Land was lost, levees were
topped, and Lake Pontchartrain
was only a few feet away from
spilling over and filling the Big
Easy’s bowl. Here is a look at the
storm that was New Orleans’ most
recent brush with disaster:
Hurricane
Tropical storm
Tropical depression
Good riddance:
Sept. 29, 7 a.m.;
46-mph winds
ALABAMA
MISSISSIPPI
LOUISIANA
FLORIDA
Weakening:
Sept. 28, 7 p.m.,
58-mph winds
Mobile
Biloxi
Gulfport
Slidell
Pensacola Beach
Pascagoula
Lake Pont.
New Orleans
Landfall: Sept. 28,
7 a.m.; 104-mph winds
AREA OF STRONGEST WINDS
EYEWALL
EYE
Chandeleur Islands
Breton Sound
Miss. River
Land ahoy:
Sept. 28, 1 a.m.;
104-mph winds
Fateful turn:
Sept. 27, between 3 and 6 p.m.;
The crucial hours when
Georges zagged northeast
away from New Orleans.
Gulf of Mexico
Beeline for New Orleans:
Sept. 27, 7 a.m.;
110-mph winds
25 miles
30°N
29°N
90°W
89°W
88°W
87°W
1 LAKE PONTCHARTRAIN
Accompanied by 104-mph sustained winds, Georges made landfall
in Biloxi. But in New Orleans, 60 miles west, waves atop a 7.8-foot
storm surge turned more than 70 fishing camps into tinder.
Camp destroyed
by surge
Surge
Camp debris line
SURGE LEVEL
LAKE LEVEL
Levee
Lake Pontchartrain
Eastern New Orleans
2 ST. BERNARD PARISH
Surge topped a 7-foot local levee that protects some
St. Bernard communities outside the hurricane
protection system.
Surge
Flooding
SEA LEVEL
Levee
Wetlands
St. Bernard
3 MISSISSIPPI RIVER-GULF OUTLET
Georges swept sand from the Chandeleur Island
chain into the Gulf Outlet, prompting $25 million in
emergency dredging to allow large ships
to return to the channel.
Surge
Wetlands
Sediment
Mississippi River-
Gulf Outlet
4 CHANDELEUR ISLANDS
Georges’ eyewall brushed by
the Chandeleur Islands, breaking
them into more than 100 pieces.
Before
After
45 miles
35 miles
THE TRACK
Origin and
strengths of
Hurricane
Georges:
NORTH AMERICA
U.S.
CENTRAL AMERICA
SOUTH AMERICA
Categories
TS
TD
Source: Staff research
STAFF GRAPHIC BY DANIEL SWENSON/dswenson@timespicayune.com
33

Side 34

Bilag 4 LAST LINE OF DEFENSE: HOPING THE LEVEES HOLD Army Corps of Engineers officials say hurricane levees in the New Orleans area will protect residents from a Category 3 hurricane moving rapidly over the area. But computer models indicate even weaker storms could find chinks in that armor. BARRIERS OF EARTH AND CONCRETE Levees and floodwalls that protect against flooding from both the Mississippi River and hurricanes are built by the Army Corps of Engineers and are maintained by local levee districts. The corps and the local districts share the construction cost of hurricane levees, while the Mississippi River levees are a federal project. Local levee districts also build and maintain nonfederal, lower-elevation levees with construction money from each district’s share of property taxes and state financing. LEVEES AND FLOODWALLS: Mississippi River. Hurricane protection. Interior parish. HEIGHT ISN’T EVERYTHING Different factors permit Lake Pontchartrain levees of varying elevations to withstand an [lille fodtal utydeligt i kilden]-foot storm surge plus several feet of waves: Levees on higher ground and separated from the water by 5 miles of marshland need be only 12½ feet tall. Lake Pontchartrain. Marsh. Levees fronted by boulders and concrete rubble breakers can be about 14 feet high. Breakwaters. Levees without any breakers need to be about 17 feet tall or taller. Seawalls on the water must be 22 feet high. [Den lille note under højdesammenligningen er delvist utydelig i kilden.]

[Hovedkortets læsbare sted- og kanalnavne:] St. John the Baptist Parish. LaPlace. Bonnet Carré Spillway. Destrehan. Luling. St. Charles Parish. Jefferson Parish. Waggaman. Westwego. Kenner. Harahan. Metairie. 17th Street Canal. Orleans Avenue Canal. London Avenue Canal. Industrial Canal. New Orleans. City Park. French Quarter. Eastern New Orleans. Orleans Parish. Intracoastal Waterway. Harvey. Harvey Canal. Gretna. Algiers. Arabi. Chalmette. Meraux. Violet. Violet Canal. Mississippi River. Mississippi River-Gulf Outlet. Belle Chasse. Poydras. Caernarvon. Verret. Bayou Segnette. [Kortet indeholder desuden mange små højdetal, hvoraf flere er utydelige ved kildens opløsning. Se originalen for digelinjer, højdeetiketternes præcise placering, skala og nummererede fotopunkter.] THE LEVEE SYSTEM: LA. MISS. New Orleans. St. John the Baptist. Orleans. St. Bernard. Plaquemines. Jefferson. Larose to Golden Meadow levee. New Orleans to Venice levees. 10 miles. FARTHER SOUTH Residents and businesses in developed areas along bayous and the Mississippi River have successfully argued that the benefits of building levees around their communities outweigh the costs of construction. LAROSE TO GOLDEN MEADOW LEVEE This 40-mile ring levee encircles residential and commercial developments along Bayou Lafourche. Parts of the levee are being raised to counteract subsidence. Bayou Lafourche. Larose. Cut Off. Galliano. Golden Meadow. Leeville. [Øvrige små lokale kortetiketter er utydelige.] NEW ORLEANS TO VENICE LEVEES There are 37 miles of levees in this project on both sides of the Mississippi River between Phoenix and St. Jude to the north and Bohemia and Venice at the southern end of the river. Different pieces of the levee are 60 percent to 99 percent complete. Phoenix. St. Bernard. Pointe à la Hache. Bohemia. Port Sulphur. Plaquemines. Mississippi River. Venice.

LEVEE HOT SPOTS AROUND NEW ORLEANS: 1 ST. CHARLES PARISH Construction of a new drainage structure west of Louis Armstrong International Airport is part of an incomplete 10-mile levee from the Bonnet Carré Spillway to the parish line, five miles inland from Lake Pontchartrain. Computer models indicate storm surge from smaller hurricanes would flood populated areas toward the river through gaps. 2 ST. CHARLES-JEFFERSON PARISH LINE This 5-foot to 10-foot wall of sandbags and sheet piling runs south of Airline Drive to the Mississippi River levee near the airport. Surge water from the lake could pool along the river levee and pour over this barrier into Jefferson Parish and New Orleans, according to computer models. 3 WEST BANK More than 60 miles of levees and floodwalls from east of the Harvey Canal to west of Lake Cataouatche – including this stretch of completed floodwall and yet-to-be-raised levee along Bayou Segnette State Park – are years from completion. Small hurricanes can push water from Timbalier and Barataria bays into West Bank neighborhoods. 4 JEFFERSON-ORLEANS PARISH LINE Chesterfield Street passes through a low levee from Monticello Avenue in Jefferson Parish into New Orleans near the city’s water plant. Computer models indicate this is the likely spot for floodwater to enter the city from St. Charles and Jefferson parishes during hurricanes. 5 JEFFERSON-ORLEANS PARISH LINE The Hammond Highway bridge over the 17th Street Canal is being replaced with a new, hurricane-resistant structure. Huge sandbags are kept nearby to plug this hole in the hurricane protection for Jefferson and Orleans parishes. 6 NEW ORLEANS The Filmore Avenue bridge over the London Avenue Canal is being replaced with a new span with floodwalls. Until it’s completed, only sandbags will stop hurricane surge from pouring into city neighborhoods. 7 ST. BERNARD-PLAQUEMINES PARISH LINE A computer model indicates storm surge could overtop a V-shape area where levees meet at the parish line near the Caernarvon Freshwater Diversion Project along the east bank of the Mississippi River. 8 EASTERN NEW ORLEANS AND ST. BERNARD PARISH Computer models indicate surge from Lake Borgne might rise in the Mississippi River-Gulf Outlet and overtop New Orleans levees near the Paris Road bridge and a section of levee in St. Bernard during a hurricane. [De mindste kildelinjer og enkelte lokale kortetiketter er delvist utydelige i originalbilledet.] Staff graphic by Emmett Mayer III. Staff photos by Ellis Lucia, Alex Brandon and Devanesh Mahadevia. 34

Side 35

Bilag 5 1 CALM BEFORE THE STORM Clear skies and beautiful weather often mask the choppy, rising waters created by ocean swells spawned in all directions by a hurricane days before it arrives. Map: TEXAS, LA., ARK., MISS., ALA., GA., S.C.; New Orleans; Hurricane; MEXICO; Track; Swells ahead of storm; Right-front quadrant: bulk of storm surge. Scale: 200 miles.

2 SURGE IN THE GULF Over deep Gulf of Mexico waters, the hurricane’s low air pressure and high winds pull the water up only a few feet before it is flushed into the depths of the Gulf. Small surge. Hurricane. Gulf of Mexico. 1a Water is sucked up and toward the storm’s center… 1b but then it escapes into the ocean deep.

3 SURGE COMING ASHORE As the hurricane approaches land, the dome of water – 15 to 25 miles across – rises as high as 30 feet and is topped by violent waves. Towering surge. SEA LEVEL. 1 The hurricane continues to pull water up and toward its center… 2 but the water can’t dissipate in shallows… 3 so it is forced back up.

4 TOPPING LEVEES The giant wave moves over the shallow, eroding coastline, threatening the region’s last line of defense – levees. Category/surge: 5 [fodtal utydeligt i kilden]; 4 18 feet; 3 12 feet; 2 6 feet; 1 5 feet. Levees: 17.5 feet St. Bernard; 9.5 feet West Bank. Gulf/wetlands. WETLANDS. NEW ORLEANS. WILD CARDS The sponge effect: Every four miles of wetlands can absorb about a foot of storm surge, but Louisiana is losing an acre of wetlands – the equivalent of three football fields – every 24 minutes. The tidal factor: A high tide can add 2 feet or more to a hurricane’s storm surge.

5 LAKE BACKLASH In advance of the hurricane, easterly winds pump water into Lake Pontchartrain through the Chef Menteur and Rigolets passes, raising the lake level. LAKE. Lake Pont. Rigolets. Chef Menteur Pass. New Orleans. As the hurricane passes, its counterclockwise winds can slosh water over lakefront levees. Note: Illustrations are not to scale. Source: National Hurricane Center, Army Corps of Engineers, NOAA 35