SRP om The Rocky Horror Picture Show i Musik og Engelsk

Side 1

Side 1 af 30

Indledning

Med sine mange skøre og bizarre elementer kan The Rocky Horror Picture Show godt betragtes som en musical ud over det sædvanlige. Med sine b-films parodier, ørehængende melodier, fede danse og vovede kostumer har denne film opnået kult status næsten overalt hvor den er blevet opført. Musicalen benytter sig af emner der ikke er helt realistiske og leder tankerne hen på science fiction genren, hvor fortællinger som f.eks. den berømte og uhyggelige historie om Frankensteins monster (1818), eller den komiske film The Hitchhikers Guide To The Galaxy (2005) hvor der både præsenteres hurtige rumskibe og store, klamme rumvæsner. Men hvilke elementer er det egentlig helt præcis der sætter The Rocky Horror Picture show i samme kategori som disse andre vidt forskellige fortællinger?

Hele universet, der præsenteres i historien, er fyldt med skæve personligheder og dramatiske effekter der tilsammen giver et helt nyt syn på forskellige og mere vovede former for seksualitet.

Idéen om at være fuldstændig opslugt af lyst og gøre hvad man vil er en tanke der tiltrækker mange og denne tanke udleves i den grad i The Rocky Horror Picture Show. Dog vendes mønten om og der vises en dyster bagside, hvor denne tankegang er en trussel imod det eksisterende samfund og fører til mord, jalousi og hjertesorger.

Men hvordan passer hele idéen om denne nye lyst prægede tankegang ind i en verden som for os modtagere er let genkendelig? Og hvordan påvirkes historiens hovedpersoner af denne tankegang?

Leder denne tankegang til en utopi eller til en dystopi? For at kunne diskutere hvordan science fiction genren kommer til udtryk i musicalen er det nødvendigt at forstå, hvad genren egentlig indeholder og derefter se på hvordan musicalen behandler genren igennem en filmisk og musikalsk analyse. Til sidst vurderes og diskuteres det hvorvidt science fiction genren kommer til udtryk i musicalen.

Side 2

Side 2 af 30

1. Genren science fiction

I dette afsnit vil opgaven forsøge at definere specielle og fælles træk ved genren science fiction.

1.1 Definition

Det kan være svært at sætte genren science fiction i bås. Mange ville tænke på klassiske science fiction eventyr som Star Wars eller Star Trek, hvor der forekommer rumvæsner, rumskibe og store krige i rummet. Men i Niels Dalgaards bog Fra Platon til cyberpunk karakteriserer han også eventyr som Jonathan Swifts () Gulliver’s Travels (1726) hvis hovedperson rejser til lande befolket med miniature mennesker, som science fiction. Men hvad er så fællestrækket for alle disse vidt forskellige historier? Hvilke træk er det der gør at netop disse kan karakteriseres som science fiction?

Er det så simpelt som den engelske forfatter Lance Parkins udsagn?:

”SF (red. science fiction) is a notoriously difficult term to define, but when it comes down to it, a book appears on the SF shelves if the publisher thinks they will maximize their sales by labelling it as such” (Science fiction, Adam Roberts, s. 2)

Hvis det var sådan ville det betyde at der egentlig ikke er tale om en genre, men mere om et salgstrick. Heldigvis forholder det sig ikke således. Det er muligt at finde fællestræk for alle disse historier. Der er specielt én vigtig faktor som kendetegner genren science fiction, nemlig science fiction novummet. Som Adam Roberts skriver i bogen Science Fiction er novummet yderst vigtigt, da det netop er denne faktor som kan gøre forskellen fra at en historie ikke betragtes som science fiction, til at den gør. Novum er et ord der bruges når man skal beskrive hvad det er der skiller historien fra virkeligheden. Det er altså et karakteristika ved science fiction at historien foregår i en verden som er let genkendelig, men hvor der forekommer noget som gør at læseren bliver nødt til at opgive en forestilling om at alt i historiens univers er normalt, dvs. genkendeligt fra læserens egen verden. Ifølge Adam Roberts kan novummer både være små og næsten ubetydelige, dog stadig med effekt, eller så kan de have en stor og afgørende betydning for historiens gang.

Oftest ses novummerne i en videnskabelig form, men de kunne ligeså godt forekomme i en sociologisk eller antropologisk form. Ifølge Niels Dalgaards bog Fra Platon til cyberpunk ses det

Side 3

Side 3 af 30

ofte at samfund i science fiction fortællinger er bygget op omkring et sociologisk/ politisk novum,

og i mange tilfælde leder dette novum til en utopi eller til et dystopi.

Uanset om det er et lille novum, et altafgørende novum, et sociologisk novum eller et teknologisk novum optræder der stadig et novum. Det er uhyre vigtigt, da det er novummet der får virkelighedens univers til at smelte sammen med det fiktive univers, hvilket er et af de vigtigste kendetegn ved genren science fiction.

1.2 Utopi og dystopi

En ofte benyttet fortælling er den utopiske fortælling. Den utopiske fortælling bygger på en parallel verden som er anderledes fra den virkelige i det at denne verden oftest er perfekt. Det er ofte novummet der er nøglen til utopien og hvis novummet ikke havde været der ville der heller ikke have været en utopi. Dog bruges den utopiske fortælling ofte til at sætte spørgsmåltegn ved den perfekte verden ved at lade det perfekte brydes. Her kan nævnes Niels Dalgaards eksempel fra Ludvig Holbergs () bog: Nicolai Klimii Iter Subterraneum (1741), hvor hovedpersonen ankommer til flere forskellige utopier, der dog alle har en form for brist der gør at disse ødelægges og derved lærer hovedpersonen igennem historien hvordan en rigtig utopi skal være.

Den utopiske fortælling beretter altså om en verden som fungerer helt ideelt, ofte på grund af et novum, men utopien har også en mere dyster modsætning: Dystopien. Dystopien fik et større frembrud i årene efter første verdenskrig. Europas befolkning havde fået et nyt syn på de store teknologiske fremskridt der foregik under krigen, og de konsekvenser disse teknologier kunne

medføre^{1}. Befolkningen gennemgik en trist periode og dette afspejlede sig også i science fiction

litteraturen, ved at forfatterne lod handlingen udspille sig i et dårligt samfund hvor det så var op til hovedpersonen at bryde med dette.

1.3 Temaer

I science fiction litteraturen sker det ofte at de samme temaer bliver genbrugt igen og igen. F.eks.

idéen om at skabe et menneske. Dette tema er et hyppigt benyttet emne inden for science fiction genren. Denne idé behandles bl.a. af to store science fiction forfattere: Edgar Allan Poe (1809-

1849) og Ambrose Pierce (), dog er den mest kendte historie omhandlende dette tema,

Mary Shelleys Frankenstein som i korte træk handler om professoren Frankenstein der skaber et menneske, som så bliver til et monster.

1

Kilde 5, s. 68-72

Side 4

Side 4 af 30

Et andet ofte benyttet tema i science fiction sammenhængen er livet fra rummet. Rumvæsnerne bliver ofte brugt til at se på menneskeheden fra et andet synspunkt. F.eks. Gwyneth Jones White Queen (1991), som handler om rumvæsner der kommer til jorden. Historie giver os både et indblik i hovedpersonens syn på rumvæsnerne, men også i rumvæsnernes syn på mennesket. Derudover behandler Jones også forholdet imellem mennesket og de fremmede rumvæsner. Rumvæsnerne bruges ofte som symboler for noget forfatteren gerne vil formidle. Derudover er der også en masse andre gengangere i science fiction genren f.eks. tidsrejser, rumskibe, superintelligente computere m.m.

En faktor der er vigtig at overveje når man læser science fiction er at man altid skal have for øje hvilken tid science fiction bogen er skrevet i. F.eks. ville folk fra 1800-tallet der læste om et

flyvende objekt med en hastighed på 700 km/t^{2} uden tvivl betragte dette som et novum, hvorimod

nutidens folk ikke ville se det som et novum da sådan et objekt allerede eksisterer.

2. Filmen The Rocky Horror Picture Show

The Rocky Horror Picture Show er en musicalfilm som er skrevet af Richard O’Brien og instrueret af Jim Sherman. Filmen udspiller sig en uhyggelig aften, hvor det nyforlovede par Brad og Janet punkterer og derfor tvinges til at søge hjælp i Frank’n’furters slot. Herefter går historien slag i slag hurtigt er parret blevet involveret i luskede affærer med rumvæsner, utroskab og en nyskabt muskelmand.

2.1 Miljøet

Hvis man vil forstå de forskellige personer i musicalen er det vigtigt at se på deres baggrund.

Især skiftet fra Brad og Janets daglige miljø til det kontrastfulde miljø i Frank’n’furters slot er interessant. Brad og Janet kommer fra en lille provinsiel by kaldet Denton. De er et meget regulært par, som ikke skiller sig ud fra mængden, som f.eks. den karismatiske Frank’nfurter.

Historien foregår umiddelbart i midthalvfjerdserne, men der hersker lidt tvivl om tiden. En

scene præsenteres af fortælleren som: ”a late november evening”^{3}. Derefter da parret kører i

2

http://spoerg-piloten.dk/operationelt-om-luftfart-og-flyvning/flyvemaskinens-hastighed/

3

Kilde 9: 00:10:39

Side 5

Side 5 af 30

deres bil hører man den amerikanske præsident Nixons afskedstale^{4} og Nixon trådte fra d. 9.

august, 1974. Dette kunne tolkes til at være en reference til fortællerens afsluttende

bemærkning: ” Lost in time, lost in space and meaning”^{5}

Første gang vi ser Brad og Janet er i åbningsscenen hvor de er til et af deres venners bryllup.

Det er herefter at Brad frier til Janet. Denne scene er meget interessant, da filmen benytter en lidt atypisk baggrund til en begivenhed der ellers plejer at blive betragtet som glædelig. I den første del af sangen bevæger parret sig ud på en kirkegård hvor Brad fumler med ordene i et forsøg på at fri. Det blæser kraftigt, grå skyer dækker himlen og samtidig lyner og tordner det.

Tordenbragene virker som kommentarer til Brad, hvilket kunne være en form for advarsel^{6}.

Derefter lyder der et ordentligt brag som sætter sangen Damn it, Janet i gang. Kirkegården er heller ikke just med til at opløfte stemningen, da denne benyttes som symbol på død og sorg. I baggrunden står der et skilt hvor der står ”Denton – The home of happiness”, hvilket får en lidt sarkastisk effekt i forhold til resten af den dystre baggrund. Efter at de har været på

kirkegården løber de op til kirkeporten hvor der står to interessante mennesker^{7}. Disse to

mennesker er som taget ud af kunstneren Grant Woods billede American Gothic (1939),(t.h.), som forestiller en bonde med hans ugifte, ældre datter. Billedet er ofte blevet beskyldt for at være et satirisk billede på provinsen, i det at det tillægger folk herfra egenskaber som

intolerance og stivhed^{8}. Dette kan forstærke skiltets (”Denton – The home of happiness”)

sarkastiske effekt, da manden og damen fra billedet tolkes til at være et symbol på den form for småborgerlighed et ægteskab kan medføre. Det skal også lige nævnes at billedet dukker op igen senere i filmen som en del af Frank’n’furters møblement.

Bagefter løber parret ind i kirken, hvorefter de går op ad kirkegulvet, ligesom til et rigtigt bryllup. Igen bliver der tilføjet sarkastiske undertoner idet figurerne fra American Gothic og en nyankommen kvinde er gået i gang med at forberede en begravelse. Forberedelsen sker ved at de bare vender alle buketterne fra brylluppet om, for at afsløre de mere sørgelige

blomsterarrangementer som findes på bagsiden^{9}. Derefter slæber de en kiste ind som igen,

ligesom kirkegården, symboliserer død.

4

Kilde 9: 00:11:38

5

Kilde 9: 01:33:12

6

Kilde 9: 00:07:29

7

Kilde 9: 00:07:46

8

Kilde 2– Art institute of Chigago

9

Kilde 9: 00:08:42

Side 6

Side 6 af 30

Ifølge Amittai F. Aviram er denne scene et symbol på filmens holdning til ægteskab. Han har skrevet: ”the conception of marriage: not as a celebration of love but as the fulfillment of rigid

social norms”^{10}, hvilken påstand der blandt andet også understøttes af Janets kommentar lige

da hun får forlovelsesringen: ”Oh it’s nicer than Betty Monroe had!”. Det får det til at virke som om at hun er mere glad for selve ringen end det som ringen symboliserer. I scenen siger Janet også på et tidspunkt: ”An hour ago, she (red. Betty: hendes veninde der blev gift) was plain, old Betty Monroe, now she’s Mrs. Ralph Hapschatt”. Jeffrey Weinstock der har skrevet bogen The Rocky Horror Picture Show tolker dette til at betyde at kvinden, ved at opgive sit ungpigenavn, opgiver sin identitet og derved bliver sin mands ”skabning” ligesom Frankensteins monster eller Frank’n’furters Rocky.

Denne provinsielle idyl fungerer som kontrast til resten af filmens bizarhed, som udspiller sig i Frank’n’furters slot. I den allerførste scene hvor Brad og Janet kommer ind fra regnen, træder de ind i entreen. Entreen er som taget ud af en gammel gyserfilm. Rummet er mørkt og dystert med tykt, støvet spindelvæv hængende over det hele. I hjørnet står der endda en kiste med et skelet inden i. Derudover står der udstoppede dyr og masser af porcelænsfigurer rundt omkring. Den dystre stemning bliver også hjulpet på vej af tjeneren Riff-raff der modtager Brad og Janet. Han er pukkelrygget, smurt ind i blod og har dybe rander under sine mørke øjne.

Bagefter bliver Brad og Janet fulgt ind til festsalen hvor de festende gæster befinder sig. Her er, i modsætning til entreens dystre møblement, lyst og festligt dekoreret med fjer, rødt fløjl og lyskæder. Bagerst i rummet er der en scene hvorpå en trone er placeret. Det er også denne scene der senere i filmen bliver benyttet under sangen Floor show. Derefter tager de alle sammen med elevatoren op til Frank’n’furters laboratorium. Laboratoriet er primært lyserødt og rødt med et par hvide statuer forestillende muskuløse, nøgne mænd, stående omkring. Alle festgæsterne fra før, står oppe på en balkon og betragter og kommenterer begivenhedernes gang.

Efter Rockys skabelse trækker Frank’n’furter ham med ind til deres bryllupssuite, under en forvrænget udgave af Mendelssohns Wedding March, som igen kunne tænkes at afspejle filmens holdning til ægteskab. Dette rum er ikke lige det der forbindes med romantiske omstændigheder. Det er et mørkt rum, med en stor seng placeret midt i. Ovenover hænger et

10

Eksempel hentet fra kilde 10, s. 54

Side 7

Side 7 af 30 billede af sagnfiguren Atlas, som repræsenterer styrke, idet at Atlas, ifølge græsk mytologi

bærer himmelhvælvingen^{11}.

Scenen med poolen er også vigtig at kommentere. Filmen benytter hele vejen igennem skarpe

parodier på b-filmgenren, f.eks. den dramatiske fortæller-kriminolog^{12}, det overdrevne
skuespil f.eks. Janets angren efter hun har været utro^{13} og brugen af billige effekter som f.eks.

                 14
Riff-raffs lazerpistol . Alle disse parodier understreges af mini-udgaven af RKO-tårnet som er

                                                                   15
et logo knyttet til RKO-pictures som er et filmselskab, der ofte knyttes til b-film .

Bagefter hopper de alle sammen ned i en pool hvis bund er udsmykket med en gengivelse af Michelangelos: Skabelsen (ca. 1511), hvilket kunne tolkes til at være et symbol på

Frank’n’furtes skabelse af lyst, hvilket opgaven senere behandler. Til sidst efter at Riff-raff og Magenta er fløjet af sted med slottet, kravler Brad, Janet og dr. Everett Scott rundt i tåge, hvilket igen kunne referere til forfatterens slutkommentar: ”…some insects, called the human

race. Lost in time, lost in space and meaning…”^{16}.

2.2 Personerne

For at forstå de personligheder der optræder i filmen vil dette afsnit give en personkarakteristik af de væsentligste personer.

Brad er som nævnt før en meget neutral mand. Han ser ned på motorcyklisterne, hvilket kan

ses på hans kommentar: ”Life is pretty cheap for that type”^{17} og han bliver forarget over
Frank’n’furter der spørger om han har tatoveringer^{18}. Han går ind for traditioner, hvilket kan

ses på hans kommentar til deres venners bryllup hvor han først siger at Ralph (hans ven) er heldig, hvorefter han tilføjer kommentaren: ”everyone knows that Betty (red. veninden) is a

                  19
wonderful little cook” hvilket viser at Brad stadig holder fast de gammeldags kønsroller.

Janet er også meget typisk med sine pastelfarver og spadseredragt. Hun afslører derudover også at hun er jomfru og først vil have sex når hun er blevet gift. I Brad og Janets forhold er det

11

Kilde 3

12

Kilde 9: 00:09:57

13

Kilde 9: 00:52:07

14

Kilde 9: 01:26:30

15

Kilde 8

16

Kilde 9: 00:33:12

17

Kilde 9: 00:12:13

18

Kilde 9: 00:30:05

19

Kilde 9: 00:07:01

Side 8

Side 8 af 30

tydeligt at det er Brad som dominerer. Han prøver at beskytte Janet^{20} og det er ham der styrer
ordet^{21}. Han symboliserer det dengang typiske mandeideal, altså dominerende, maskulin og

beskyttende. Janet optræder også som det dengang typiske billede af en kvinde: forsigtig,

føjende, tilbagetrukket og hjælpeløs^{22}. Kort sagt repræsenterer de, ligesom Denton, det

provinsielle og konservative, som står i kontrast til den karismatiske dr. Frank’n’furter og Frank’n’furters bizarre univers.

Frank’n’furter er en transvestit fra planeten Transexual i galaksen Transylvania. Han er biseksuel og tænder på muskuløse mænd, hvilket er grunden til at han skaber Rocky.

Frank’n’furter lever efter et motto der lyder: ”Don’t dream it – be it”, hvilket han også synger i

sangen af samme navn^{23}. Efter hans mening skal man: ”give yourself over to absolute pleasure/

swim in the warm water of the sins of the flesh” (igen sangen: Don’t dream it, be it).

Frank’n’furter står i skarp kontrast til det stærkt traditionelle par, med sin ekstreme påklædning og udfordrende personlighed. Han besidder stærke overtalelsesevner og får både Janet og Brad til at gå i seng med ham, selvom de er forlovede og selvom han selv lige er blevet gift med Rocky, hvilket beviser at han ikke sætter ægteskabets betydning særlig højt. Dette kan også ses når han forfører Brad og Janet. De spørger begge om hvad han har gjort med

deres partner, hvortil han svarer: ”Nothing, do you think I should?”^{24}. Derudover har han også

haft et forhold til pigen Columbia og buddrengen Eddie. Frank’n’furter dominerer fuldstændigt (tror han da) og i løbet af filmen virker det overhovedet ikke som om han tænker på andres følelser: Han dræber Eddie pga. jalousi selvom Columbia elskede Eddie, han forfører Brad og Janet selvom de er forlovede og han skaber Rocky, som han så kort tid efter er utro.

Han kan betragtes som en social outsider som han også synger i sangen Im going home^{25}:
”Everywhere it’s been the same/ Feeling like I’m outside in the Rain”. Han ønsker at komme

tilbage til Transsylvania hvor hans livsstil formentlig er mere accepteret end på jorden.

Rocky er Frank’n’furters kreation. Han ved ikke helt hvordan verden hænger sammen endnu, og kan derfor ikke helt tage stilling til hverken Frank’n’furters eller Janets opførsel når de

20

Kilde 9: 01:09:39

21

Kilde 9: 00:23:10

22

Kilde 9: 00:22:11

23

Sangtekst - Bilag 4

24

Kilde 9: 00:47:24 og 00:50:45

25

Bilag 5 - Sangtekst

Side 9

Side 9 af 30

forfører ham^{26}. Han bliver også dræbt af Riff-raff, da han på bedste King Kong-vis kravler op i
et tårn med den livløse Frank’n’furter hængende på ryggen^{27}. Rocky kunne tænkes at

symbolisere filmens gennemgående tema: lyst. Altså ikke kærlighed, men ren seksuel lyst i det han er skabt ud fra Frank’n’furters ideal om en rigtig mand og derudover kender Rocky ikke til andre forhold end seksuelle. Derudover kunne han også symbolisere et nyt menneske, i den forstand at han ingen fordomme har. Han er ikke underlagt de sociale normer ligesom Brad og Janet, men han er heller ikke en outsider som Frank’n’furter og derfor har han fri mulighed til at udvikle sin egen seksualitet.

Den sidste vigtige person er den gamle Doktor Everett Scott. Han er en gammel lærer som nu arbejder for en efterforskningsservice i afdelingen for rumskibe. Han er kommet til

Frank’n’furters slot at finde sin nevø Eddie, som Frank’n’furter har slået ihjel. Scotts rolle kunne tænkes at repræsentere samfundet og de sociale normer, som Brad og Janet også fulgte før de mødte Frank’n’furter. Dette kan udledes fra hvad han siger efter at Frank’n’furter er blevet dræbt: ”You saw what happened to Eddie. Society must be protected”. Senere synger han

også i sangen Floor Show^{28}: ”We’ve got to get out of this trap, before his decadence saps our

wills”. Han har her set de andres transformation fra dem selv til kopier af Frank’n’furter og er bange for selv at knække.

2.3 Seksuelle udvikling

Dette afsnit vil behandle de forskellige personers seksuelle udvikling da denne er i stort fokus igennem filmen.

Man kan sige at historien, fra Frank’n’furters synspunkt handler om at få dem alle til at overgive sig selv til ”absolute pleasure”. Dette lykkedes til sidst i pool-scenen hvor de alle svømmer ”in the warm water of the sins of the flesh”. Han har så at sige skabt de andres seksuelle lyst og i poolen udtrykkes denne i stor grad i det at de svømmer rundt imens de krammer og kysser hinanden.

Rocky som kun når at leve i syv timer igennem filmen synger i Floor Show^{29} at det eneste han

stoler på er en ”orgasmic rush of lust”. Han har igennem sit korte liv nærmest kun prøvet at

26

Kilde 9: 00:45:37 og 00:54:28

27

Kilde 9: 01:27:48

28

Bilag 3 - Sangtekst

29

Sangtekst – se bilag 3

Side 10

Side 10 af 30 have sex og det er det der driver ham til at være med i pool-orgiet. Han lader sin libido

(freudiansk betegnelse for forplantningslyst) styrer ham fordi at denne aldrig har været kontrolleret hvilket han synger i Floor Show.

Dr. Everett Scott som ellers repræsenterede de traditionelle dyder og normer, kan heller ikke modstå forandringen og til sidst trækker han sit tæppe af og afslører at han har høje hæle og

netstrømper på^{30}. Da han sidder i kørestol deltager han ikke i pool-orgiet, men han danser dog

med under sangen Wild and Untamed Things hvilket betyder at han også er knækket.

Det er dog Brad og Janets seksuelle udvikling der er den mest interessante. I løbet af filmen bliver deres holdning radikalt ændret hvor de til sidst også havner i pool-orgiet, sammen med de andre. Også selvom dette strider fuldstændigt imod deres rolle som et ungt, nyforlovet par som følger traditionerne og først vil have sex efter ægteskabet. De forføres begge overraskende let af Frank’n’furter hvis man tænker over at Janet aldrig har haft et seksuelt forhold og at Brad aldrig har været i et homoseksuelt.

Umiddelbart efter at Janet og Frank’n’furter har været sammen bliver Janet fortvivlet og angrer, så hun løber ud af sit værelse for at finde Brad. I sin søgen finder hun ud af at Brad også har været hende utro med Frank’n’furter hvilket gør hende ked af det. Men det er også dette der får hende til at have sex med Rocky under sangen: Touch-a, Touch-a, Touch-a, Touch me. Under sangen kommer Janets nye seksualitet for alvor til syne, i det hun forestiller sig at

hun har sex med næsten alle fra filmen, både hankøn og hunkøn^{31}. Overgangen fra jomfru til

nærmest en luder kunne tolkes til at være filmens måde at bryde med kvindens føromtalte pålagte rolle. Under afslutningssangen Floor Show er det tydeligt at høre at hun har nydt

denne markante ændring: ”I feel released/ Bad times deceased”. Så bruddet med hendes før

uskyldige, stille og føjende lille-pige-personlighed har gjort hende til en moden, vild, liderlig, selvsikker kvinde.

Brad derimod, har i Floor show det ikke helt så godt med forandringen: ”Help me mommy … Take this dream away”. Det virker som om at han fortryder sin overgang til

[

] homoseksualiteten, men han er alligevel med i pool-orgiet til sidst, hvilket måske kunne forklares ved at denne nye seksualitet får ham til at føle sig sexet: ”What is this? Let’s see: I feel sexy” (også fra sangen Floor Show). Også hans pålagte rolle som mand er brudt, men i

30

Kilde 9: 01:19:39

31

Kilde 9: 00:56:25

Side 11

Side 11 af 30 modsætning til Janets ny vundne selvsikkerhed besidder Brad nu en usikkerhed omkring sig selv og sin seksualitet. Overordnet kan disse seksuelle brud ses som brud på de traditionelle kønsroller, hvilket Brad og Janet symboliserer på hver deres måde.

2.4 Frank’n’furters utopi

Det er ikke helt den utopiske ide der skinner igennem i The Rocky Horror Picture show, men det er klart at der på en eller anden måde eksisterer en ide om en anden samfundsstruktur. Det er Frank’n’furter der som den dominerende sætter dagsordenen og det er derfor også ham der har skabt denne verdensstruktur. Det er dog tydeligt at denne form for samfund ikke er utopisk, da der forekommer både mord, kannibalisme og hjertesorger og der er ikke rigtig nogen der har det godt.

Som nævnt før føler Frank’n’furter sig som en outsider og vil gerne hjem til sin planet Transexual, hvilket vil sige at han ikke føler sig godt tilpas i dette samfund. Det er ikke ideelt for ham da han er den eneste med denne form for seksualitet, som han nu har. Dette kunne være grunden til at han igennem filmen, forsøger at få de andre til at give efter for deres lyster ved at forføre dem. Til sidst lykkes det for ham og han opnår sin utopi da de alle er med i det førnævnte pool-orgie. Det kunne være filmens hensigt at skildre denne form for seksualitet (altså at gå i seng med både mænd og

                                                                          32
kvinder) på en positiv måde, men her taler afslutningen imod hvor der i sangen Superheroes

synges:

“I've done a lot; God knows I've tried/To find the truth/ I've even lied/But all I know is
down inside I'm/ Bleeding.../And super heroes come to the feast/ To taste the flesh not
yet deceased/ And all I know is still the beast is/ Feeding...”

Frank’n’furtes utopia får her tillagt en mere dyster vinkel hvis man ser der fra dr. Scott, Brad og Janets vinkel. De er blevet ladt tilbage på jorden, og har nu fået rystet deres seksuelle holdninger godt og grundigt igennem. De er alle blevet omvendt til at være ligesom Frank’n’furter, men siden han ikke tilpassede sig samfundet på jorden, er det tvivlsomt hvorvidt Brad og Janet kan tilpasse sig til det samfund som de skal tilbage til.

32

Sangtekst – Bilag 6

Side 12

Side 12 af 30

3. Musisk analyse af to numre

For at opnå en forståelse af musikkens virkemidler, vil dette afsnit analysere to numre: Time Warp og Damn it, Janet. Disse to numre er valgt pga. at de har meget forskellige udtryk og de repræsenterer hvert deres miljø i filmen.

3.1 Analyse af Time Warp

Dette nummer kan høres på bilag 1, nummer 1. Noderne er vedlagt som bilag 2.1.

Funktion Struktur

I 4t Intro

A 16t Vers 1’

A‘ 12t Vers 1’’

B 28t Omkvæd

A‘‘ 28t Vers 2

B 8t Omkvæd

C 12t Kontrastykke

B 28t Omkvæd

Overordnet set er det vigtigt at nævne de formelle ting ved sangen: den går i 4/4 og står i A-dur

(Dette ses på fortegnene, meloditonerne, sluttonen og akkorderne). Instrumentationen er meget klassisk for rock-genren og består af en rytmegruppe med bas, guitar, klaver og trommer.

Derudover indgår der også et kor bestående af Frank’n’Furters festgæster, en tenor saxofon og fire solist vokaler. I musicalen er det tjenerne Riff-raff og Magenta, b-films fortælleren og pigen Columbia der fremfører nummeret.

Nummeret starter med en kort intro på fire takter over et boogie-riff i A-dur (A5-6), i lige 8. dels rytme. Dette spilles på en elektrisk guitar og riffet kører næsten hele nummeret igennem

(selvfølgelig sekvenseres tonerne op eller ned, alt efter hvilken akkord der ligger under). Der benyttes grundtonen (a) og kvinten (e), med et lille sekund-spring på 2- og 4-slaget hvor kvinten ændres til seksten (d) (altså A5-6). Guitarriffet fortsætter og trommerne sættes ind. På det allerførste slag brager de kort med hvorefter der kører en svag hi-hat på 2- og 4-slagene. Denne intro er med til at vække lytterens interesse da den bygger op til at der skal til at ske noget.

Side 13

Side 13 af 30

Efter denne korte intro begynder vers 1’, hvor der udover trommer også bliver tilføjet vokal

(skiftevis Riff-raff og Magenta) og en two-beat bas. Det er vigtigt at fokusere på vokalens effekt, som her i vers 1’, tilføjer en dyster tone til nummeret, ved at synge nasalt og døsigt. Denne form for sang kan næsten karakteriseres som talesang. Det skal nævnes at der ofte er stor forskel på musical-musik som er kreeret til at skulle underbygge en historie og musik som er lavet for at udtrykke noget i sig selv. Musicalsangerne bliver nødt til at tænke over at de, samtidig med at synge, skal formidle den karakter de spiller igennem deres sang, hvorimod andre sangere skal fokusere på at synge som dem selv. Derfor passer vokalens døsige og nasale stemme godt til Riff-Raff og Magentas roller som lumske tjenere. Melodien benytter sig af cykliske motiver med a som central-tone. Guitaren bliver ved med at gentage samme riff som i introen. Trommerne fortsætter stadig med den svage hi-hat på 2- og 4–slagene, men i takt 13 begynder stortrommen at følge bassens figur, hvilket giver sangen en form for opbyggende effekt til vers 1’’ som starter på takt 21. Den opbyggende effekt understøttes af guitarens afvigelse i takt 19 og 20, fra sit førnævnte riff.

Derudover støtter klaveret også op med et op- og nedadkørende glissando, imens trommerne spiller et overgangsfill til vers 1’’. I det hele taget fungerer hele vers 1’ opbyggende til vers 1’’, hvor der virkelig kommer gang i den. Dette er grunden til at jeg har valgt at dele verset op i to (altså vers

1’og vers 1’’), altså pga. det tydelige dynamiske skift. Trommerne spiller nu en klassisk rock rytme

(lilletromme slag på 2 og 4, hi-hat på alle 8. delene og en stortromme på 1 og 3) hvor de samtidig markerer accenter i sangen og klaveret følger guitarens riff med improvisationer. Bassen har nu skiftet til en ostinat-bas-rytme (med tonerne 1-3-5-6 med variationer), hvilket tilføjer sangen fremdrift og guitaren spiller stadigvæk sit riff. Vokalen har skiftet klang fra det nasale til en mere rock-præget fuldtone-klang, hvilket også markerer det dynamiske skift. I takt 32 kommer der endnu et fill fra trommerne som markerer overgangen fra vers 1’ til omkvædet i takt 33. Skiftet er tydeligt her da det er her koret præsenteres for første gang. I omkvædets første to takter (takt 33) kommer der et break hvor alle instrumenter markerer melodien som også synges flerstemmigt af koret og bryder derfor med det forrige groove der kørte i vers 1’ og vers 1’’ stykket. Det er disse to takter der fungerer som sangens hook-line, altså det er denne bid der sætter sig fast i lytterens bevidsthed.

Både rytmen og teksten er meget iørefaldende. Tekstmæssigt er det også her sangens budskab præsenteres: ”Let’s do the Time Warp again!”. Teksten og melodien støtter i den grad hinanden, hvilket vil sige at der er benyttet prosodi. Dette understøtter breakets funktion som hook-line. Som Anders Aares bog Rock Musik i tid og rum formulerer det, er det hooket der er værkets ansigt (s.

23), hvilket denne bid i hvert fald lever op til. Man kan sige at det er i dette break det hele

Side 14

Side 14 af 30 kulminerer, fra det før lidt rodede og meget opbyggende vers, til dette break hvor alle samles om melodien.

Derefter kører omkvædet derudaf. I takt 39 kommer der igen et break, men i dette break høres kun en solist vokal, hvorefter bandet og koret svarer med en sekvenseret frase, dog med variation. Det er også her at tenor saxofonen springer på og følger med koret og resten af bandet. I takt 44 kommer der så atter et break udelukkende med vokal og derefter svarer bandet og koret igen. Derefter fortsætter sangen i samme stil, med en ostinat-bas, rock trommer og guitaren fortsætter sit riff.

Samtidig growler tenor saxofonisten med og forstærker bassens ostinat dog liftes der på 4& for at tilføje mere fremdrift til nummeret. Omkvædets funktion er meget festligt og det tilføjer sangen karakter, ved at tilføje alle disse korte breaks.

Efter omkvædet springer sangen til vers 2 hvor der sker et stort spring i dynamikken, fra det energirige omkvæd til det roligere vers. Dog ligner dette ikke det første vers. Trommerne fortsætter rock rytmen imens klaveret spiller små lyse, opadgående bevægelser. Bassen har i modsætning til andre rocknumre hvor det oftest ses at bassen spiller two-beat i versene, fortsat med at spille four-beat. Dette hjælper til at sangen fastholder sin festlige og fremadkørende energi.

Guitaren kører stadig sit tema fra introen. Riff-Raff og Magenta synger skiftevis og tilføjer igen en lusket stemning ved at synge døsigt og nasalt. Forskellen fra vers 1’ og vers 1’’ til vers 2 er at der ikke sker en markant, dynamisk ændring i vers 2 (som der gjorde fra vers 1’ til vers 1’’). Vers 2 har beholdt det samme dynamiske niveau som vers 1’’, men vokalen benytter, som nævnt før, sangmetoden fra vers 1’.

Efter vers 2 følger der endnu et omkvæd, som ligner det første omkvæd bortset fra at det slutter 20 takter tidligere for at gå i 2.volte og derefter til C-stykket. C-stykket ligner dynamisk vers 1’’ og vers 2 med den fremadrettede guitar, four-beat bas og klaveret improviserer i boogie-woogie stil i diskant lejet, hvilket tilføjer sangen mere kraft. Forskellen fra C-stykket ligger i melodien som overhovedet ikke ligner noget fra de andre formled. Melodien her er cyklisk med centraltonen a lig versene. C-stykket fungerer som sangens kontrastykke, ved at skabe afveksling i nummeret.

Vokalen har nu skiftet karakter fra den døsige sang til en lidt skinger og nasal sang, hvilket understreger dette formleds afveksling fra resten af sangen. Efter C-stykket kommer omkvædet igen på takt 73 og kører derefter derud indtil nummeret slutter på takt 88.

Ser man på komponistens valg af akkordsammensætning ser man hurtigt at det hverken er funktion-

, eller modalharmonik. Sangen består udelukkende af dur-akkorder. Sangen slås an med en A-dur akkord, hvilket passer udmærket med tonearten som jo er A-dur. Når vers 1’ begynder, spilles der

Side 15

Side 15 af 30 atter en A-dur, derefter en H-dur, G-dur, D-dur og så igen A-dur. Denne akkordrækkefølge gentages igennem hele vers 1’ og vers 1’’, men hvordan forklares den? Svaret ligger i bluesharmonikken. Kort sagt er kendetegnene ved bluesharmonik at de oftest benyttede akkorder er dem der ligger på I, IV og V trin. Akkorderne er som regel i dur, og de er som regel sat sammen til et 12-takters bluesskema, der dog kan variere.

Dog er der her tale om den udvidede bluesharmonik. Det forstås ved den udvidede bluesharmonik at denne bygger over en mol-pentaton skala med dur-klange, så vores toneart bliver til: a, c, d, e og

g. Her finder vi forklaringen på den føromtalte akkordrækkefølges dur-akkorder, bortset fra H-dur akkorden. Denne akkord kunne være brugt med henblik på at skabe en opadstræbende akkordstruktur, som skaber spænding. Vers 2’ og vers 2’’ benytter samme akkordstruktur som vers

1’ og vers 1’’, så de vil ikke belyses yderligere.

Hvis vi så springer hen til omkvædets (starter på takt 33) akkorder finder vi, i de første tre takter, akkordrækkefølgen: F-dur, C-dur, G-dur, D-dur og A-dur. Hvis vi ser på sammenhængen imellem disse akkorder finder vi en kvartfaldskæde. I den udvidede bluesharmonik er det yndet at benytte sig af kvartfaldet og derfor bekræfter denne akkordrækkefølge brugen af den udvidede bluesharmonik. Kvartfaldet har for opfattelsen af sangen en opbyggende effekt til breakets slutakkord som er en A-dur.

Hvis vi så går videre i sangen støder vi ind i en akkordsammensætning der ikke stemmer overens

med den harmonik vi lige har arbejdet med. I takt 40 optræder der nemlig en E^{7} -akkord. Ift. den

udvidede bluesharmonik har denne akkord intet at gøre her, da det er sjældent at der optræder små septimer i denne harmonik. Et bud på denne akkords optræden, kunne være at sangen har skiftet fra den udvidede bluesharmonik til funktionsharmonikken. Som nævnt før er det akkordernes spænding

der er kendetegnet ved funktionsharmonik og pga. E^{7} ’erens septim (d) opstår der netop en

                                                                     7
spænding. D’et leder nemlig op til c#’et som er tertsen i A-akkorden der følger efter E -akkorden.

Dette skift fra udvidet blues-harmonik til funktionsharmonisk er ikke sjældent i rockmusik. Det sker tit at harmonikken varierer i et nummer og for at forklare dette kan man se på den harmoniske

trekant^{33}. Denne trekant deler de forskellige former for harmonik op i tre afdelinger:

Funktionsharmonik, modalharmonik og bluesharmonik. Derudfra kan man placere sit nummer i trekanten alt efter hvilken en af harmonikkerne den lægger sig mest op ad. Time Warps harmonik er præsenteret ved den røde prik som ligger tættest på bluesharmonikken (hvor den udvidede bluesharmonik hører inden under), men også lidt over imod funktionsharmonikken ift. til

33

Se bilag 8

Side 16

Side 16 af 30 omkvædet. I kontrastykket optræder akkorderne i denne rækkefølge: D, A, E, D, A. Dette kan igen ses i en funktionsharmonisk sammenhæng, da disse tre akkorder er tonika (A-dur), dominant (E-dur) og subdominant (D-dur). Kendetegnet ved den funktionsharmoniske akkordsammensætning er at skabe spændinger imellem akkorderne. Formålet i denne sang kunne være at skabe fremdrift,

ment på den måde at f.eks. akkorderne fra takt 40 til takt 43, som indeholder en E^{7} -akkord og en A-
akkord. E^{7} spænder og derfor kan sangen ikke finde hvile før der igen optræder en tonika, som der

så heldigvis gør.

Den sidste akkord holdes uden for en harmonisk analyse, og optræder som en valgt akkord med en hvis spænding i form af en 7’er. Igennem resten af nummeret er det de samme akkorder der optræder, så derfor vil opgaven ikke analysere resten af sangen harmonisk.

Hvis man lytter overordnet til nummeret er det tydeligt at stemningen primært festlig med de livlige, fremadrettede rytmer, mange ørehængene breaks, instrumenternes sound og tempoet. Dog bliver sangen også præget af en lidt skummel stemning. Denne skumle stemning kommer fra vokalerne i vers 1’, vers 1’’, vers 2 og i C-stykket, som tilføjer den før diskuterede nasale, skingre

(primært vokalen i C-stykket) og døsige stemning. De er vokalernes effekt der gør at denne sang skiller sig lidt ud fra et regulært, high-power rock-nummer, men samtidig er det også denne effekt der får sangen til at passe bedre ind i en musical-sammenhæng.

3.2 Analyse af sangen Damn it, Janet

Grundet til at jeg har valgt denne sang er at dens står i skarp kontrast til Time Warp. Time Warp repræsenterer Frank’n’furters bizarre univers, hvor Damn it, Janet repræsenterer Janet og Brads univers altså den lille provinsielle by Denton. Det er i denne sang hvor Brad frier til Janet, imens de løber rundt på kirkegården.

Sangen står i B^{b} -dur (hvilket ses på akkorderne og de to b’er) og den går i 4/4. dele i et tempo på

160 bpm, dog starter sangen med fire takters rubato hvor vokalen frit kan sige sine første linjer imens musikken følger denne. I nummeret finder vi den traditionelle rytmegruppe (bas, trommer, klaver og guitar), men derudover er der også strygere, en mandlig vokal, en kvindelig vokal og et lille kor. Nummeret kan høres på bilag 1, nummer 2 og noderne er vedlagt som bilag 2.2.

Funktion Struktur

I 4t* Intro

Side 17

Side 17 af 30

A 11t Vers 1

A 11t Vers 2

B 16t Kontrastykke

A 11t Vers 3

B’ 16t Kontrastykke’

A 11t Vers

C 7t Coda

*Det skal lige nævnes at noderne skriver at sangen går i

tempo efter to takter, hvorimod sangen først går i tempo efter fire takter. Jeg har valgt at følge sangen.

Som sagt før starter sangen med fire takters rubato hvor den mandlige vokal kan lede op til det han gerne vil have formuleret (frieriet). Lige før første vers går i gang kommer der en hurtig stryger-nedgang som leder op til 5. takt, som så går i tempo. Under denne nedgang har bassen, trommerne og klaveret deres egen optakt, i form af en nedgang, til første vers. I verset går bassen så i gang med en two-beat bas som tilføjer sangen en rolig, men dog fremadrettet rytme, som også forstærkes af trommernes rytme, som primært er markeret på 2 og 4 slaget. Klaveret supplerer med brudte akkorder som giver sangen rytme og yderligere liv. En interessant lyd der også lige skal nævnes er korets, som svarer den mandlige vokal hver gang han har sunget en sætning. De synger nemlig med en meget nasal, falsk (ift. intonering) lyd som næsten giver gåsehud. Det er den samme lyd som sangerne også benytter i Time Warps vers. Når denne lyd så optræder i denne romantiske sang fungerer den som en sarkastisk undertone til hele scenen, hvilket forstærkes af de sarkastiske undertoner som også er nævnt i miljø-analysen på s.4.

I takt 12 kommer der så et break, som består af to 8. dele på 1 slaget og to 8. dele på 3 slaget. Alle instrumenterne følger vokalen som synger ”Damn it, Janet”, hvilket fungerer som en

understregning af sangens titel. Så skiftes der taktart til 3/8. dele (takt 13), men det er kun i en takt,
hvorefter der skiftes tilbage til 4/4. dele igen. I denne 3/8. dels takt spiller instrumenterne en kort
nedgang imens vokalen fortsætter med et ”I love you”. Da taktarten igen er vendt tilbage til 4/4

kommer der en tung nedgang på alle taktslagene (takt 15), som leder på til vers 2. I vers 2 fortsætter de andre instrumenter med deres rolle fra før men nu er guitaren også kommet på med en tremolo-effekt, som spiller den samme opad- og nedad-kørende ostinat igennem hele verset. Guitaren ligger meget dybt hvilket tilføjer sangen meget bund, og derfor får verset en meget roligt og statisk rytme.

Side 18

Side 18 af 30

Det falskt syngene kor svarer igen, på vokalens melodi. Igen kommer breaket fra vers 1 med ”Damn, it Janet, i love you”.

Herefter kommer der en optakt som bl.a. spilles af strygerne som leder op til kontrastykket, hvor strygerne fortsætter med flydetoner som støtter vokalen. Stykket skiller sig ud både akkordmæssigt, lydmæssigt og melodimæssigt hvilket også er grunden til at det kaldes kontrastykket. Strygerne tilføjer en let og blid tone hvilket er med til at give stykket en meget romantisk lyd. Rytmegruppen, dog ikke guitaren, fortsætter deres rytmer fra verset, men dog mere afdæmpet og trommerne følger derudover også med strygerne og markerer deres stemmer. I takt 28 kommer der endnu et break, men dette er ikke nært så markeret som det fra versene. Der er vokalen der fører an ved at synge ”J.A.N.E.T. I love you so!”, hvor resten af bandet så spiller en form for svar i takt 30. Herefter tager den kvindelige vokal over og går til vers 3. Dette ligner rytmisk vers 1, og i dette vers er strygerne også med. Det er nu den kvindelige vokal der synger.

Strygerne spilles pizzicato og giver melodien et løft ift. det forrige vers som havde et mørkt udtryk pga tremolo-guitaren. Dette kunne tolkes til at være en måde at understrege at det før var det mandige vers hvor det nu er det kvindelige vers. Igen kommer der et break, denne gang på takt 39 hvor den kvindelige vokal svarer på den mandlige vokals break ved at synge ”Brad, i’m mad for you too!”. Dette break ligner breaket fra vers 1 hvor instrumenterne følger med sangen, i hvert fald i ”Brad, i'm mad…” delen. ”… for you…” synges så i den næste takt hvor der, igen ligesom vers1, er

skiftet taktart til 3/8. dele (takt 40). Igen vender taktarten tilbage til 4/4. lige bagefter hvor der

synges ”…too!”.

Herefter kommer der endnu et kontrastykke som akkordmæssigt ligner det forrige kontrastykke.

Melodien er dog meget anderledes og bliver skiftevis sunget af den kvindelige vokal og den mandlige vokal. Den mandlige vokal anvender mere talesang end rigtig sang, hvilket fungerer som et svar til kvindens fraser. Violinerne spiller det samme som de også gjorde i det forrige stykke og tilføjer som nævnt før, en mere blid og romantisk lyd. Dog sker der lidt variation fra takt 55 hvor der synges ”There’s one thing left to …”. Her får trommerne en opledende effekt idet at de begynder at markere alle taktslagene frem til takt 57, hvor der optræder endnu et break. Her synges ”…do-a-o!”, som en fortsættelse fra forrige tekstbid og her er instrumenterne igen med til at markere melodien. Så tager den mandlige vokal igen over og synger ”and that’s…” som fungerer som en optakt til det stykke som dal segnoet leder hen til, nemlig 4. vers.

Her er guitaren igen med som en understregning af at nu er det et mandligt vers igen.

Rytmegruppen, spiller det samme som i vers 1 og igen svarer koret med deres knap så godt

Side 19

Side 19 af 30 intonerede korsvar. Dette vers er dog kortere end de andre i det at den i takt 42 springer til coda.

Codaen fungerer som nummerets afslutning og her synger vokalerne med en meget blød klang, hvilket giver en forelsket effekt. Samtidig fortsætter bandet deres roller fra vers 4, dog uden guitar og meget mere afdæmpet. Bandet stopper med at spille i takt 62 hvor det slås af med et bækken-slag fra trommerne. Herefter afslutter sangerne med at synge ”I love you” i en meget smuk og ren terts-klang, hvorefter strygerne følger efter med en opadgående figur som ender på tertsen.

                                                                        b
I denne sang er det tydeligt at der er brugt funktionsharmonik. Verset starter på tonika (B -dur) som

går over til dominantparallelen (dm) som går til tonikaparallelen (gm). Denne akkordrækkefølge

bruges fire gange i træk, hvorefter Gm leder over til subdominanten E^{b}, som leder til A^{b}. A^{b} -

akkorden kan ikke forklares i en harmonisk sammenhæng, men hvis man ser den i sammenhæng med sangen kan vi se at den optræder samtidigt med et break. Denne akkord er formentlig indskudt

for at styrke melodiens tone A^{b}.
I B og B’-stykkerne finder vi akkordrækkefølgen: E^{b}, F, B^{b} og B^{b7} som gentages. Denne

akkordrækkefølge passer også ind i den funktionsharmoniske analyse med subdominant, dominant

og tonika. Bb^{7} som f.eks. falder på takt 20 fungerer som en dominant til E^{b}, og får derfor en

opledende effekt, som understøttes af trommerne der spiller et udfyldnings-fill. Brugen af funktionsharmonikken giver sangen en mere traditionel lyd. Dette forstås på den måde at funktionsharmonikkens akkorder indgår i et rangsystem som skaber spændinger, der næsten gør det muligt at regne ud hvordan akkorderne skal lyde. I den harmoniske trekant er denne sang

præsenteret ved den grønne prik, som er tættest på funktionsharmonikkens hjørne^{34}. Der er ikke

noget omkvæd i sangen da der ikke findes nogen former for hook-line, bortset fra breaket i takt 12 og 39. Et omkvæd ville som regel være længere og mere i fokus. Overordnet set har sangen et meget romantisk præg, som er især er hjulpet godt på vej af strygerne og det vuggende tempo.

34

Se bilag 8

Side 20

Side 20 af 30

4. The Rocky Horror Picture Shows science fiction univers

I dette afsnit diskuteres det hvor vidt The Rocky Horror Picture Show kan klassificeres som science fiction. Som nævnt før i afsnittet: Definition af science fiction, er science fiction ikke udelukkende karakteriseret ved store krige i rummet, bizarre grønne rumvæsner eller lynhurtige rumskibe. Et af de afgørende karaktertræk ved science fiction er novummet. I The Rocky Horror Picture show er det interessant at se på hvad der egentlig er novummet. Først ville det være oplagt at se på Rocky.

Det er lykkedes Frank’n’furter at skabe et menneske hvilket der i virkeligheden er en umulighed.

Formålet med at skabe Rocky var at tilfredsstille Frank’n’furters egen seksuelle lyst, men derudover er Rockys rolle som nyt menneske også vigtig i forhold til hvad denne symboliserer. Skabelsen af Rocky er det første der for læserens vedkommende, markerer at vi nu er havnet i en verden anderledes end virkelighedens. Som skrevet før, er det denne markering der netop er essentiel for om historien kan betragtes som science fiction eller ej. Skabelsen af et menneske er næsten direkte taget ud af Shelleys Frankenstein, men hvor Frankenstein skaber et uhyggeligt monster med en mere dybdegående og følsom personlighed, skaber Frank’n’furter et smukt og attraktivt monster der udelukkende drives af sine lyster. Et andet novum der optræder, er brugen af rumvæsner.

Frank’n’furter, Magenta, Riff-raff og alle de dansende festgæster er fra en fjern galakse og de er derfor også med til at markere overgangen fra virkeligheden til science fiction. Derudover er der mange hentydninger til gamle science fiction film som f.eks. Frankenstein. Som Jeffrey Weinstock også bemærker, er scenen med Rockys skabelse (øverste billede) næsten en kopi af Hammers film The curse of Frankenstein (1957)

              35
(nederste billede) . Det interessante er, at det ikke er Rocky der er i fokus selvom det er ham der i

princippet er det rigtige novum. Det kunne tænkes at der faktisk var endnu et novum. Nemlig det besynderlige rumvæsen Frank’n’furter. Hans seksuelle orientering, der skiller sig markant ud fra de sociale normer, kunne ses som en form for novum i det at denne anderledes optræden er helt ny fra Brad og Janets vinkel. Set fra en nutidig vinkel er der ikke specielt meget nyt ved Frank’n’furters seksualitet, da sådan en seksualitet er langt mere accepteret i vores tid. Men i 70’erne hvor musicalen blev skrevet, var det store emne homoseksualitet og andre former for seksualitet. Det var under de sene 60’ere og tidlige 70’ere hvor dette emne blev diskuteret i stor stil og flere steder opstod der store sammenstød imellem de ukonventionelt seksuelt-orienterede og politiet. De kæmpede for at få de samme rettigheder som den heteroseksuelle befolkning, og netop derfor var der sådan et stort fokus på homoseksualitet og andre former for seksualitet der lå imellem den

35

Kilde 4

Side 21

Side 21 af 30 homoseksuelle og den heteroseksuelle. Set i sammenhæng med Frank’n’furters biseksualitet kunne det tænkes at hans rolle var en form for novum på den måde at hans fremtræden og seksualitet var

meget ny i samtiden^{36}.

Ud fra analysen ift. filmens brug af utopi, kan det diskuteres hvor vidt filmen bygger op om et utopisk sted. Slottet i sig selv, med alle de skæve eksistenser kan ikke kaldes en utopi, da der ikke er noget synderligt utopisk ved dette. En utopi er jo som skrevet før i afsnit 1.2, karakteriseret ved at det er et perfekt sted. Dog sker der en masse ting i slottet som ikke just kan høre under betegnelsen perfekt. F.eks. er et ikke et særligt perfekt at slå folk ihjel eller at servere døde mennesker til et middagsselskab. Dog kan utopien komme til udtryk i Frank’n’furters handlinger. Altså der eksisterer ikke en utopi, men hele det samfund som Frank’n’furter dominerer, kan ses som hans forsøg på at skabe en utopi. Han vil have de andre til at følge deres lyster og elske ham og derved acceptere ham, og det er det der får ham til at slå Eddie ihjel, der som handling ikke er særlig utopisk, men ved afskaffelse kan Frank’n’furters utopi nås. Som der også forklares i det redegørende, skriver Niels Dalgaard at det ofte ses i science fiction fortællinger at det er novummet der lægger bund for utopien. Hvis man tager dette i betragtning og ser Frank’n’furter og hans seksualitet som et novum i sig selv, passer det med Dalgaards udsagn. Så novummet i form er Frank’n’furter er det der lægger bund for utopien.

Derimod kan man se Frank’n’furters ide om en utopi også ses som en dystopi fra Brad og Janets side. Brad, Janet og dr. Scott, der som før nævnt repræsenterer samfundet og samtidigt samfundets normer, bliver hvirvlet ind Frank’n’furters søgen efter utopien og derved bryder det liv som de kendte sammen. Derfor kan man fra samfundets vinkel se Frank’n’furters utopi som et dystopi, i det at den bryder de traditionelle dyder og normer samfundet følger. Utopiet bryder med de kønsroller som ellers var så traditionelle for samfundet og efterlader de tre personer med hver deres egen nye seksuelle bevidsthed.

Det kan diskuteres hvor vidt musikken er lavet med henblik på science fiction genren. Igennem analysen af de to sange kan det ses at der nok ikke har været så stort fokus på at få genren til at skinne igennem her. Sangen Damn it, Janet kan med sine smukke klange og elegante strygere siges at være skabt for at præsentere det miljø som Janet og Brad kommer fra. Denne sang står i stærk kontrast til det festlige, dynamiske nummer Time Warp, som er med i filmen med det formål at præsentere det nye univers parret træder ind i. Musikalsk set er der ikke brugt nogen virkemidler i

36

Denne viden er hentet fra kilde 10

Side 22

Side 22 af 30 musikken der vil lede tankerne hen imod science fiction. Dog kan Time Warp tekstmæssigt sagtens sættes i sammenhæng med genren da der her synges om en tidsforskydning som skal udføres. En

                                                                        37
anden sang i musicalen, som denne opgave ikke har analyseret, er sangen Science fiction . Musisk

er der ikke så meget at komme efter, men tekstmæssigt er der mange henvisninger til ældre science fiction film f.eks. i det første vers hvor der synges om The day the Earth stood still (fra 1940):

”Michael Rennie was ill the day the earth stood still”, Flash Gordon (tegneserie, 1934): ”…And Flash Gordon was there, i his silver underwear” og Claude Rains fra filmen The Invisible Man

(1933) nævnes også: ”Claude Rains was the invisible man”. Så science fiction genren kommer i hvert fald til udtryk tekstmæssigt, men ikke musikalsk. Komponisten kunne f.eks. have valgt at gå efter en mere science fiction præget stil med en lidt mere syret kant, som der f.eks. høres i science

                            38
fiction serien X-files tema-melodi og derved fremhæve science fiction genren i musicalen for at

støtte op om alle de andre science fiction elementer der er at finde i musicalen. Meningen med at blande populærmusik som rock ind i musicalen kunne tænkes at være et forsøg fra forfatterens side om at få musicalen til at falde i den bredere befolknings smag. Ved at tilføje ørehængene hooks, fængende breaks og romantiske vuggende rytmer i form af sange, er der større chancer for at opnå popularitet og derved flere penge.

37

Se bilag 7.7 - sangtekst

38

Hør bilag 1, nummer 3

Side 23

Side 23 af 30

5. Konklusion

På baggrund af arbejdet med denne opgave, kan det konkluderes at The Rocky Horror Picture Show sagtens kan kategoriseres under genren science fiction. Ved at definere genren findes de mest basale og karakteristiske træk for denne, så som novummet og den utopiske verden. Novummet ses i filmen som skabelsen af Rocky. Rocky symboliserer den seksuelle lyst, som er et gennemgående tema i musicalen. På baggrund af den filmiske analyse med henblik på filmens portræt af et utopia og diskussionen om utopien i afsnit 4, kan det konkluderes at filmen ikke benytter sig af en utopisk verden, men fokuserer mere på en søgen efter utopien. Rumvæsnet Frank’n’furter er et novum i sig selv, både som rumvæsen, men også i form af sin seksuelle orientering. Han bryder med samfundets normer ved at ødelægge Brad og Janets forhold. Ud fra den filmiske analyse og analysen af nummeret Damn it, Janet ses det at Brad og Janet symboliserer det traditionelle og konventionelle samfund som bygger på de typiske kønsrollemønstre. Efter at Frank’n’furter har forført og manipuleret med parret bryder de begge med deres traditionelle kønsrolle og bliver ligesom Frank’n’furter. Grunden til at Frank’n’furter bryder med disse normer er fordi han søger efter en utopisk verden hvor alle lever efter hans motto: ”Don’t dream it, be it!”. Igennem en musisk analyse findes der ikke nogen virkemidler i musikken der leder tankerne specielt hen på genren science fiction. Musikken er kreeret ud fra et ønske om at skabe fængende musik der vil nå ud til et større publikum.

Side 24

Side 24 af 30

6. Litteraturliste

1. Aare, Anders m.fl.: Rock musik i tid og rum. 1. udg. Systime, 2000. (Bog)

2. American Gothic. Wood, Grant. Set: http://www.artic.edu/aic/collections/artwork/6565.

(Chicagos kunst institut) (Billede)

3. Ancient Greece, University press. Set: http://www.ancientgreece.com/s/Mythology/#atlas,

(Hjemmeside)

4. The Curse of Franktenstein, Hammer-production,

http://www.youtube.com/watch?v=ON71xzKGujY (Skærmprint) set: 19.12.11

5. Dalgaard, Niels : Fra Platon til cyberpunk. 1. udg. Science-fiction cirklen, 2004. (Bog)

7. Newland, Paul: Don\'t look now, British cinema in the 1970\'s. 1. udg. Intellect Ltd, 2010. (Bog)

6. O'brien, Richard The Rocky Horror Show, : Vocal selection. 1. udg. Wise publications, 1998.

(Bog)

7. Roberts, Adam: Science fiction, The new critical idiom. 1. udg. Rouledge, 2000. (Bog)

8. RKO-pictures, RKO-pictures, Set: http://www.rko.com/rko_productions.asp,

(hjemmeside)

9. The Rocky Horror Picture Show. 1975. Instruktion: Jim Sharman. Manuskript: Richard O\'brien.

(Film)

10. Weinstock, Jeffrey: The Rocky Horror Picture Show, Cultographies. 1. udg. Wallflower Press,

2007. (Bog)

11.

Side 25

Side 25 af 30

http://www.google.dk/imgres?q=rocky+horror+picture+show+tank&um=1&hl=da&sa=N&tbm=isc
h&tbnid=9LYcc7GIMcRpiM:&imgrefurl=http://www.rockymusic.org/showimage/c2b69386fff496
0fdb4a8f9009a1b6a3.php&docid=e3VFp1v3yIsqM&imgurl=http://www.rockymusic.org/img/rhpsp
hotoscolor/RHPSFrankMagentaCreationL.jpg&w=1436&h=1029&ei=nqnvTvaNNqvb4QSj3rGaC
Q&zoom=1&iact=rc&dur=294&sig=15355&page=1&tbnh=149&tbnw=209&s
tart=0&ndsp=30&ved=1t:429,r:13,s:0&tx=112&ty=83&biw=1680&bih=898

(billede), set: 19.12.11

7. Bilag

7.1 Bilag 1: Musikken

- Nummer 1: Time Warp

- Nummer 2: Damn it, Janet

- Nummer 3: X-files theme

Side 26

Side 26 af 30

2: Noderne (Se næste side)

Side 27

Side 27 af 30

7.3 Bilag 3: Floor Show

Columbia:

It was great when it all began

I was a regular Frankie fan

But it was over when he had the plan

To start a-working on a muscle man

Now the only that gives me hope

Is my love for a certain dope

Rose tints my world keeps me safe from my trouble and pain.

Rocky:

I'm just seven hours old

Truly beautiful to behold

And somebody should be told

My libido hasn't been controlled

Now the only thing I've come to trust

Is an orgasmic rush of lust

Rose tints my world keeps me safe from my trouble and pain.

Brad:

It's beyond me, help me Mommy

I'll be good you'll see, take this dream away

What's this, let's see

Oh I feel sexy

What's come over me?

Oh here it comes again...

Janet:

Oh I feel released

Bad times deceased

My confidence has increased

Reality is here

The game has been disbanded, my mind has been expanded

It's a gas that Frank has landed

His lust is so sincere.

7.4 Bilag 4: Don’t dream it – Be it

Frank’n’furter:

Whatever happened to Fay Wray?

That delicate satin draped frame

As it clung to her thigh, how I started to cry

Cause I wanted to be dressed just the same...

Give yourself over to absolute pleasure

Swim the warm waters of sins of the flesh

Erotic nightmares beyond any measure

And sensual daydreams to treasure forever

Side 28

Side 28 af 30

Can't you just see it?

Don't dream it - be it.

Ach! We've got to get out of this trap

Before this decadence saps our will

I've got to be strong and try to hang on

Or my mind may well snap

Und my life will be lived for the thrills...

7.5 Bilag 5: I’m going home

Frank’n’furter:

On the day I went away... goodbye...

Was all I had to say... now I...

I want to come again and stay... Oh my my...

Smile, and that will mean that I may

Cause I've seen blue skies, through the tears

In my eyes

And I realise.. I'm going home.

Everywhere it's been the same... feeling...

Like I'm outside in the rain... wheeling...

Free, to try and find a game... dealing...

Cards for sorrow, cards for pain

Cause I've seen blue skies through the tears

In my eyes

And I realise.. I'm going home.

I'm going home, I'm going home

7.6 Bilag 6: Superheroes

Brad: I've done a lot, God knows I've tried

Side 29

Side 29 af 30

To find the truth, I've even lied

But all I know is down inside I'm bleeding.

Janet: And Super Heroes come to feast

To taste the flesh not yet deceased

And all I know is still the beast is feeding.

7.7 Bilag 7 – Science fiction

Michael Rennie was ill the day the earth stood still

But he told us where we stand

And Flash Gordon was there in silver underwear

Claude Raines was the invisible man

Then something went wrong for Fay Wray and King Kong

They got caught in a celluloid jam

Then at a deadly pace it came from outer space

And this is how the message ran:

Science Fiction - Double Feature

Dr. X will build a creature

See androids fighting Brad and Janet

Anne Francis stars in Forbidden Planet

Oh-oh at the late night, double feature, picture show.

I knew Leo G. Carroll was over a barrel

When Tarantula took to the hills

And I really got hot when I saw Janet Scott

Fight a Triffid that spits poison and kills

Dana Andrews said prunes gave him the runes

And passing them used lots of skills

But when worlds collide, said George Pal to his bride

I'm gonna give you some terrible thrills, like a:

Science Fiction - Double Feature

Dr. X will build a creature

See androids fighting Brad and Janet

Anne Francis stars in Forbidden Planet

Oh-oh at the late night, double feature, picture show.

I wanna go, oh-oh, to the late night double feature picture show.

By RKO, oh-oh, at the late night double feature picture show.

In the back row at the late night double feature picture show.

Side 30

Side 30 af 30

7.8 Bilag 8 - Den harmoniske trekant (Tegnet fra kilde 1)