Et eksempel fra STX 3.g

SRP om Terrorens Retorik | Engelsk A og Religion B

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

SRPEngelsk AReligion B 29 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?

  2. 4 min

    Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?

  3. 4 min

    Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.

  4. 3 min

    Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?

Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i engelsk

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Engelsk A, Religion B, 29 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.

Læs, hvilke metoder engelsk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Engelsk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Dele af teksten er læst maskinelt fra dokumentets billeder. Kontrollér citater, tal og formler i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Opgaveformulering:

Terrorens retorik

Der ønskes en redegørelse for ISIS' som sunni-muslimsk fundamentalistisk bevægelse med henblik på at redegøre for bevægelsens ønske om at etablere et Kalifat, herunder brugen af begrebet Jihad.

Ud fra din redegørelse bedes du lave en retorisk analyse og fortolkning af ISIS' propagandavideo "No Respite' fra 2015 (http://heavy.com/news/2015/11/new-isis-islamic-state-news-pictures- videos-no-respite-english-language-propaganda-full-uncensored-youtube-daesh/). Inddrag gerne selvvalgt materiale her.

På baggrund af din redegørelse og analyse/fortolkning skal du diskutere forskellene på den vestlige verdens individopfattelse og ISIS' individopfattelse, som eksempel på en kollektivistisk opfattelse over for en individualistisk. I din diskussion bedes du bl.a. inddrage relevante uddrag fra The Declaration of Independence.

Side 2

1

SRP

Terrorens retorik

Engelsk A - Religion B

Side 3

2

Indholdsfortegnelse

Abstract ........................................................................................................................................................... 3 Indledning ....................................................................................................................................................... 4 Redegørelse .................................................................................................................................................... 4 Sunni og shia muslimer ............................................................................................................................ 4 Fundamentalisme ...................................................................................................................................... 5 Fundamentalisme i Islamisk Stat ........................................................................................................... 5 Kalifat ........................................................................................................................................................... 6 Jihad ............................................................................................................................................................. 8 Islamisk stats jihad .................................................................................................................................... 9 Delkonklusion .............................................................................................................................................. 10 Analyse ........................................................................................................................................................... 10 Visuelt ........................................................................................................................................................ 11 Sympati ...................................................................................................................................................... 12 Appelformer ............................................................................................................................................. 13 Antitese ...................................................................................................................................................... 14 Ontologisering .......................................................................................................................................... 15 Sproget ....................................................................................................................................................... 15 Argumentation ......................................................................................................................................... 16 Fortolkning ................................................................................................................................................... 16 Mere generel karakteristik af deres propagandaapparat ............................................................... 18 Delkonklusion .............................................................................................................................................. 18 Diskussion ..................................................................................................................................................... 19 Traditionsstyret samfund vs. informationssamfund ....................................................................... 19 Adskillelse af stat og religion ................................................................................................................ 20 Individualistisk livform over for en kollektivistisk livsform ......................................................... 22 Rejsen fra et individualistisk til et kollektivistisk samfund ........................................................... 22 Delkonklusion .............................................................................................................................................. 23 Konklusion .................................................................................................................................................... 24 Litteraturliste ............................................................................................................................................... 25 Bøger .......................................................................................................................................................... 25 Links ........................................................................................................................................................... 25

Side 4

3

Abstract

This paper investigates the rhetoric of the terrorist organization Islamic State. Initially, the study investigates the fundamentalist Sunni Muslim movement, called Islamic State. Through a rhetorical analysis and an interpretation of the propaganda video, “No Respite” the study finds clues as to whom Islamic State is, what they want and how they portray this. Finally, the paper will discuss the contrasts between the Western world’s view on individuals and the Islamic State’s view on individuals. The paper concludes that Islamic State shows fundamen-talist traits, such as their wish for a theocratic society and their distancing of modern society, despite their usage of modern technology, like the internet. This usage of modern technology is shown in the propaganda video “No Respite”. The video shows that their religious belief is Sunni Muslim, because they want a caliph that does not descend from Muhammad to be the leader of the Islamic Caliphate in Syria and Iraq. The video also shows that Islamic State wants English-speaking people to carry out jihad. It is interpreted that the aim of Islamic State’s vid-eo is to recruit people into the reestablishment of the caliphate and to mock the Western world’s values. These values, such as freedom of religion, contradict the views of Islamic State.

In Islamic State, the individuals are interdependent, meaning they rely on each other as a unit.

On one hand, their form of society attracts individuals, who lack a sense of identity, because Islamic State offers a group identity and a purpose, but on the other hand their society limits the freedom of individuals. Islamic State is a fundamentalist movement that recruits individu-als through their usage of modern technology and by using the Western society as an antithe-sis.

Side 5

4

Indledning

I det moderne samfund, som vi kender, har kirken ikke længere monopol på fortolkningen af verden og livet. Det kan føles normalt for os i Vesten, men sådan ser det ikke ud i resten af verden. Europa er et sekulariseret samfund i en ellers yderst religiøs verden. [1] Du og jeg har ret til at tro på, hvad vi vil, men sådan ser det ikke ud alle steder i verden. Et af de mest aktuel-le emner i medier og samtale i dag er bevægelsen Islamisk Stat. De fleste har på en eller anden måde stiftet bekendtskab med Islamisk Stat på et tidspunkt i medierne, men hvad ønsker Is-lamisk Stat, og hvor kommer deres ønsker fra? Hvorfor er der så mange, der kæmper for Isla-misk Stat, og hvor fjernt ligger deres samfundsopfattelse fra Vesten? Jeg synes, det er et yderst interessant og meget aktuelt emne, som denne opgave vil undersøge. I det følgende vil før-nævnte overvejelser undersøges ved hjælp af en grundig redegørelse af den sunnimuslimske og fundamentalistiske bevægelse Islamisk Stats ønske om et kalifat og deres brug af begrebet jihad. Til forståelsen for den høje rekruttering på omkring 30.000 udlændinge [2] laves en reto-risk analyse og fortolkning af propagandavideoen ”No Respite” fra Islamisk Stats mediecenter Alhayat fra 2015. Slutteligt diskuteres de forskellige værdier, der fremstilles i propagandavi-deo igennem en overvejelse over forskellene imellem et kollektivistisk- og individualistisk samfund, og disses individopfattelser.

Redegørelse

Sunni og shia muslimer

Profeten Muhammed var Allahs sendebud. Muhammed var den sidste af en lang række profe-ter og anses derfor for profeternes segl. [3]

Efter Muhammeds død opstod en politisk og blodig strid om, hvem der skulle lede det islamiske samfund. En gruppe mente, at Muhammed ikke direkte havde udpeget sin efterfølger, og derfor skulle der vælges en kalif; en stedfortræder, som skal lede samfundet efter Muhammeds død. [4]

Denne gruppe kom til at hedde sunni-muslimer. En anden gruppe, som blev kaldt shia-muslimer, mente, at Muhammed havde peget

1

Aarslev, Jacob Christian: ”Konflikter førte til nyt syn på sekularisering”, http://www.religion.dk/viden/konflikter-
f%C3%B8rte-til-nyt-syn-p%C3%A5-sekularisering?_ga=667041, besøgt d. 13/12-16
2

Norton-Taylor, Richard: “Up to 30,000 foreign fighters have gone to Syria and Iraq since 2011 – report”

https://www.theguardian.com/world/2015/nov/17/30000-foreign-fighters-syria--iraq-2014-terrorism-report besøgt
d. 12/12-16
3

Den store danske: ”Profeternes segl”,

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Islam/Profeternes_Segl besøgt d. 19/12-16
4

Østergaard, Kate: ”Danske Verdensreligioner Islam”, 1. udgave, 2007, Gyldendal, s.23

Side 6

5 på sin egen fætter, Ali, som sin efterfølger. Imamer er indenfor shia-muslimerne en særlig fuldkommen leder, der skal være efterkommer af Ali og Fatima. [5]

Fundamentalisme

I dagligt sprog bruges fundamentalisme på to måder: enten om en religion som er primitiv, gammeldags og et fortidslevn eller om en voldelig og fanatisk religion. Til dagligt bruges ordet fundamentalisme meget følelsesladet, men hvis det skal kunne anvendes religionsfagligt, så skal det have en følelsesmæssig neutral betydning. Nogle religionsforskere mener ikke, at be-grebet kan benyttes fagligt, fordi det er så følelsesladet i hverdagssproget, men andre faglige begreber såsom liberalisme har også en løsere og mere subjektiv betydning i hverdagssprog, men anvendes stadig i fagligt mere afgrænset form. Derfor kan man godt argumentere for, at fundamentalisme er et begreb, der ikke blot er kommet for at blive i hverdagssproget, men også som et religionsfagligt mere afgrænset begreb. [6]

Det amerikanske forskningsprojekt, The Fundamentalism Project, har fundet en række fælles-træk for fundamentalistiske bevægelser. Begrebet fundamentalisme knyttes til de antisekulæ-re og antipluralistiske bevægelser, der fører en aktiv kamp mod det moderne sekulariserede samfund. Bevægelser som ønsker en teokratisk samfundsform, hvor religion igen er funda-ment og centrum. [7] Et andet vigtigt element er det religiøst betingede kampmotiv. [8] Fundamen-talistiske bevægelser kæmper mod to fronter: Den første er det ikke-religiøse og moderne samfund, hvis værdier er forfejlede og udtryk for gudløshed. Den anden front er de moderate eller liberale trosfæller, som fundamentalister opfatter som frafaldne, da tror på en udvandet

version af troen.^{9}

Fundamentalisme i Islamisk Stat

Islamisk Stats mål er at skabe et teokratisk samfund, hvor den oprindelige form for islam er grundlaget. Et andet vigtigt element er selvforståelsen i fundamentalistiske grupper: Man hø-

5

Østergaard, Kate: ”Danske Verdensreligioner Islam”, 1. udgave, 2007, Gyldendal, s. 32-33

6

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for Gud”, 2008, 1.udgave,

SYSTIME, s. 7
7

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for Gud”, 2008, 1.udgave,

SYSTIME, s. 7
8

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for Gud”, 2008, 1.udgave,

SYSTIME, s. 7
9

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for Gud”, 2008, 1.udgave, SYSTIME, s. 7-8

Side 7

6 rer til de særligt udvalgte; til dem, der er villige til at sætte alt ind på at kæmpe for Guds sag. [10] Dette ses blandt andet i Islamisk Stats propaganda, fordi de fremhæver sig selv som dem, der har sandheden, som jeg vil komme ind på senere i opgaven. De har et religiøst betinget kampmotiv, hvor selv voldelige eller terroristiske midler tages i brug for at fremme en højere sag. [11] Et andet fællestræk for fundamentalistiske bevægelser, som ses i Islamisk Stat, er læs-ningen af de hellige skrifter. De læses maksimalistisk; hvert et ord er sandt og skal læses bog-staveligt, da det er Guds ord og derved ufejlbarlige tekster. Dette ses blandt andet ved at mo-derne historisk kildekritik ikke har samme udbredelse inden for islam som inden for kristen-dommen. Islamisk Stats fremhævelse af at de repræsenterer den oprindelige og rene form af islam, er også et typisk træk for fundamentalistiske bevægelser. [12] Islamisk stat har desuden proklameret, at organisationens trosretning er salafisme, som er en streng overholdelse af Islams dogmer. Denne retning opstod efter den europæiske indflydelse på religionen i 1900- tallet, og er derfor et modsvar på nyfortolkning af koranen. [13] Dualistiske [14] forestillinger har altid været gældende inden for f.eks. islam, men forskellen i de fundamentalistiske bevægelser er, at deres version af dualismen bærer præg af kampen mod det vestlige samfund. [15] Typisk for fundamentalistiske bevægelser er, at selvom Islamisk Stat tager stor afstand fra den moderne verden og sørger for at stå i den skarpeste kontrast til denne, så anvender de stadig f.eks. moderne kommunikationsformer og informationsteknologi. Dette punkt vil jeg undersøge nærmere i min analyse af deres propagandavideoer.

Kalifat

Ideen om et kalifat stammer helt tilbage fra Muhammeds tid. Grundtanken er et samlet mus-limsk fællesskab med ledelse af en kalif. [16]

Alle muslimer er bundet sammen i det muslimske fællesskab, ummah [17]. Fælles for alle muslimer er deres loyalitet over for Allah og hans sende-

10

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for Gud”, 2008, 1.udgave,

SYSTIME, s. 8
11

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for Gud”, 2008, 1.udgave,

SYSTIME, s. 8
12

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for Gud”, 2008, 1.udgave,

SYSTIME, s. 9
13

Østergaard, Kate: ”Danske Verdensreligioner Islam”, 1. udgave, 2007, Gyldendal, s. 13

14

Antagelse af to uforenelige principper f.eks. godt-ondt og kærlighed-had.

15

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for Gud”, 2008, 1.udgave,

SYSTIME, s. 10
16
Religion.dk: ”Hvad er kalifatet”, http://www.religion.dk/viden/hvad-er-kalifatet, besøgt d. 7/12-16

17

Ummah= verdensomspændende muslimsk samfund

Side 8

7 bud, Muhammed. Derfor går religion og politik hånd i hånd i kalifatet. Islamisk stat er sunni-muslimsk. Det kommer til udtryk i deres ønske om et kalifat, da lederen af kalifatet skal være en kalif, der ikke nedstammer fra Muhammad. Hans job er blot at opretholde de guddommeli-ge love. [18] Den strenge Sharia-lov, som er et regelsæt specialister udleder af Koranen, [19] skal derfor indføres i hele kalifatet.

I Sekulow’s bog: ”Rise of ISIS - a threat we can’t ignore” beskriver han, hvordan islam traditio-nelt har opdelt verden i to dele: ”The house of Islam”(dar-al-Islam) og ”The house of war”(dar-al-harb). The house of Islam er de muslimske nationer, hvor Sharia-loven praktiseres og er den højeste lovgivning. Modsat er the house of war de ikke-muslimske nationer, hvor Sharia-loven ikke praktiseres. Ifølge denne overbevisning vil der altid være konstant konflikt mellem disse to indtil den dag, hvor alle lande er en del af Islams hus: [20]

”The conflict will not end until all land is conquered for Allah, thereby establishing a single, global, Islamic State, also known

as Caliphate. ”^{21}

Efter første verdenskrig havde sejrherrerne opdelt Mellemøsten med lineal og blyant i for-skellige lande. [22] Projektet blev kaldt Sykes-Picot, og disse grænser anerkendes ikke af den sunnimuslimske gruppe Islamisk Stat. Derfor udråbte Islamisk Stat et selvudnævnt kalifat i

2014. Det var bevægelsens leder, den selvudnævnte kalif, Abu Bakr al-Baghdadi, der d. 24.

juni 2014 sagde: ”Denne hellige landoffensiv stopper ikke, før vi slår det sidste søm i Sykes- Picot-konspirationens kiste." [23] Dette er et udtryk for den førnævnte idé om, at der ikke skal være forskellige nationer, men et globalt islamisk fællesskab, dvs. de vil tilbage til det oprinde-lige ummah. [24] Islamisk Stat fik hurtigt erobret strategisk vigtige byer, såsom Mosul og andre byer i Nord- og Vestirak. [25]

Derved så Islamisk stats kalifat i november 2016 således ud:Figur 1:

“Islamic State and the crisis in Iraq and Syria in maps” fra http://www.bbc.com/news/world-middle-east-

26

18

Sekulow, Jay: ”The Rise of ISIS a threat we can’t ignore” E-bog, 2014, Howard Books, kapitel 2, s. 43-44

19

Gads religionsleksikon: “sharia”, http://www.religion.dk/leksikon/sharia, besøgt d. 19/12-16

20

Sekulow, Jay: ”The Rise of ISIS a threat we can’t ignore” E-bog, 2014, Howard Books, kapitel 2, s. 43-44

21

Sekulow, Jay: ”The Rise of ISIS a threat we can’t ignore” E-bog, 2014, Howard Books, kapitel 2, s. 44

22

Rojan, Hetav: ”Undfangelsen af et kalifat”, 9. oktober 2014, Ræson, Sektion 1, s. 20

23

Rojan, Hetav: ”Undfangelsen af et kalifat”, 9. oktober 2014, Ræson, Sektion 1, s. 20

24

Ummah = verdensomspændende muslimsk samfund

25

Religion.dk: ”Hvad er kalifatet”, http://www.religion.dk/viden/hvad-er-kalifatet, besøgt d. 7/12-16

26

BBC: "Islamic State and the crisis in Iraq and Syria in maps", http://www.bbc.com/news/world-middle-east-
besøgt d. 7/12-16

Side 9

8

Den stærke offensiv, som Koalitionen imod Islamisk Stat lige nu fører [27], kan dog medfører, at dette kort ikke er helt opdateret, da det er omkring to måneder gammelt.

Islamisk stat har indført sharia-lovgivningen i de erobrede områder, hvilket betyder, at kvin-der ikke må færdes alene uden en slægtning, og derudover skal være fuldt påklædte. Overhol-des lovgivningen ikke straffes det med før moderne strafformer såsom halshugning og ste-

ning.^{28}

Islamisk Stat insisterer på, at der kun er en måde at være muslim på, og det er deres. [29] Der er altså tale om et ønske om et teokratisk samfund, hvor religion og politik ikke er adskilt, da Allahs love er helligst, og ingen folkevalgt leder nogensinde kan hæves over disse, dette ville nemlig være shirk [30], som er en synd.

Jihad

Inden for Islam taler man om de 5 søjler, der skal lede muslimerne igennem dagligdagen og livet generelt. [31] Disse fem søjler er enhver troende muslim forpligtet til at udføre for at sikre sig en plads i paradis. [32]

De fem søjler findes i Gabriels hadith, hvor Muhammed forklarer om kernen i islam. De fem søjler er: trosbekendelsen(shahada), bønnen(salat), faste(sawm), al-misse(zakat) og valfart(hadj). Men flere argumenterer for, at der er en sjette søjle: jihad. [33] Jihad bliver i dagligt tale oftest oversat til hellig krig, men mange muslimer mener, at ordet nærmere skal oversættes med: anstrengelse. [34]

Dette hænger sammen med, at flere muslimske filosoffer opererer med to former for jihad: store jihad og lille jihad. [35]

Den store jihad er kam-pen eller anstrengelsen mod ens egne lidenskaber. Den lille jihad er den, der oftest omtales i medierne som jihad. Den lille jihad er anstrengelsen for at få indført muslimsk lovgivning og kampen for at forsvare religionen. Krigen er kun retfærdig, når det er en krig, der skal forsva-re islam. Dette læses ud fra koranen: ” "Og kæmp for Allahs sag mod dem, som bekæmper jer,

27

Ritzau: ” Danmark giver 50 millioner kroner til hjælp i Mosul” http://www.mx.dk/ritzau/nyheder/story/
besøgt d. 12/12-16
28

Napoleoni, Lorette: ”Islamisk Stat”, Tiderne Skifter, 2015, s. 73

29

Rubin, Marcus: ” Fem ting du skal vide om Islamisk Stat”,

http://politiken.dk/udland/fokus_int/fokus_IS/article5599366.ece, besøgt d. 8/12-16
30
Shirk = flergudedyrkeri eller at sætte noget lige så højt som Allah

31

Ahle, Allan og Andersen, Lene Nibuhr: ”Horisont”, 1. udgave, 2013, Gyldendal, s. 161-169

32

Find fodnote

33

Religion.dk: “militant islam”, https://www.religion.dk/islam/militant-islam , besøgt d. 7/12-16

34

Østergaard, Kate: ”Danske Verdensreligioner Islam”, 1. udgave, 2007, Gyldendal, s. 34

35

Islaminfo.dk: ”Store og lille jihad”, http://www.islaminfo.dk/artikler.asp?PgID=125, besøgt d. 7/12-16

Side 10

9 men vær ikke angribere, thi Allah elsker ikke angriberne." (2:190) Den lille jihad udtrykker derfor den kollektive pligt til at forsvare islam. [36]

Islamisk stats jihad

Lige netop førnævnte citat fra sura 2, vers 190 kan tolkes forskelligt; for hvornår er det et for-svar for islam, og hvornår er det ikke? Som Chris Henrichsen siger:

Enhver begrænsning af islams muligheder for ekspansion, magt, udbredelse eller uindskrænket bestemmelsesret tolkes ofte som angreb og krig mod islam, hvilket

               37
legitimerer jihad.

Islamisk stat anser USA og Vesten for at være angribere af islam, og derved kan den hellige krig imod den vestlige verden, ifølge dem, legitimeres. [38]

Islamisk stat er også af den opfattelse, at rettroende muslimer har en pligt til at udføre jihad, og det ses igennem adskillelige propagandavideoer, hvor de beder deres medmuslimer om at komme ned og kæmpe for etableringen af kalifatet. [39]

Der findes flere koranvers der, hvis de tages ud af konteksten kan legitimere Islamisk Stats drab af vantro, og det skyldes muslimsk retstænkning, som indebærer at Koranens forskellige udsagn er underlagt abrogationsprincippet. Abrogationsprincippet går ud på at et tidligere åbenbaret vers i koranen bliver ophævet af et senere åbenbaret vers. [40] Sværdversene ophæ-ver derfor en lang række andre vers og kan derfor bruges af islamisk stat til at legitimere drab af vantro. [41] Et af versene, der kan legitimere drab af vantro, ses her: "Når de fredhellige må-neder er forbi, dræb da afgudsdyrkerne, hvor I end finder dem og grib dem, omring dem og lig på lur efter dem overalt........"(9:5) og et andet lyder således: ”Jeg vil indjage rædsel i dem, der er vantro - og I troende, skær deres (de vantros) halse over og hug på enden af deres fingre.

Sådan skal det gå dem, der er i opposition til Allah og hans sendebud (Muham-mad)”.(8:12).

Problematikken er dog, at selvom mange fundamentalister udvælger de vers eller tekster, der er passende for lige netop deres budskab, så mener flere, at tolkningen af drab af vantro er

36

Den store danske: ”Jihad”, http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Islam/jihad
besøgt d. 7/12-16
37
Hinrichsen, Chris: „Store og lille jihad”, http://www.islaminfo.dk/artikler.asp?PgID=125 besøgt d. 7/12-16

38

Jonas Adelin Jørgensen: ”Hvordan legitimerer Islamisk Stat deres overgreb?”,

http://www.religion.dk/religionsanalysen/religionsanalyse-et-aar-med-islamisk-stat, besøgt d. 19/12-16
39
Alhayat mediecenter: „There is no life without Jihad”, https://www.youtube.com/watch?v=4dPXZGrCB6Y besøgt d.
14/12-16
40

Gads Leksikon om Islam, Gads forlag, 2008, s. 141

41

Gads Leksikon om Islam, Gads forlag, 2008, s. 141

Side 11

10 forkert. En retning inden for tolkning af koranens tekster mener, at man skal forstå, hvorfor og hvornår de forskellige vers er åbenbaret, hvis man vil forstå hele versets budskab. Disse vers skal, ifølge Mohammad Al Jizani, ikke forstås som drab på alle vantro, men de vantro som bekæmpede Muhammed, og som han derfor fik et inderligt had til og måtte forsvare sig

imod.^{42}

Islamisk Stat fortolker, hvem der er imod dem, mere ekstremt end andre mere moderate mus-limer, da de også mener, at alle der ikke lever efter sharia-loven, og som derved er vantro, skal bekæmpes, fordi de er en trussel mod det islamiske samfund og hele etableringen af kalifatet.

43

Dette ses blandt andet ved halshugninger af journalister fra den vestlige verden.

Delkonklusion

Islamisk Stat anser sig selv som repræsentanter for den oprindelige form af islam gennem deres genoprettelse af kalifatet og udførelse af jihad. [44]

De er en sunnimuslimsk bevægelse, og det kommer til udtryk ved, at det er en lærd fra islam, der skal være kalif, og ikke en efterføl-ger af Muhammad, som shia-muslimer ønsker. Islamisk stat er fundamentalister, fordi de øn-sker et teokratisk samfund, hvor islam skal være fundamentet, og Allahs lov er endegyldig.

Selvom Islamisk Stat tager afstand fra den moderne verden benytter de alligevel moderne kommunikationsformer, hvilket er et af de andre kendetegn for fundamentalistiske bevægel-ser. Lige netop Islamisk Stats brug af moderne kommunikationsformer såsom internettet vil jeg analysere, når jeg laver en retorisk analyse og fortolkning af Islamisk Stats propagandavi-deo ”No Respite”.

Analyse

Der er givet et skøn på, at Islamisk Stat i Syrien og Irak har fået over 30.000 rekrutter fra ud-landet. [45] Hvordan kan dette lade sig gøre? Jeg vil undersøge deres propagandavideoer, for at se en af metoderne Islamisk Stat bruger til at rekruttere medlemmer. Først vil jeg dog define-

42

Jizani, Mohammad Al: ”Retfærdiggør islam drab på vantro?”, http://www.religion.dk/spoerg-om-
religion/retfaerdiggoer-islam-drab-paa-vantro besøgt d. 12/12-16
43
Faktalink: ”Hvem er Islamisk Stats fjender?”, http://www.faktalink.dk/titelliste/islamisk-stat/hele-faktalinket-om-
islamisk-stat, besøgt d. 7/12-16
44
Mcdonnald, Chris: ”Islamisk stat er ikke middelalderlig”, https://www.information.dk/debat/2014/09/islamisk-stat-
middelalderlig, besøgt d. 7/12-16
45

Norton-Taylor, Richard: “Up to 30,000 foreign fighters have gone to Syria and Iraq since 2011 – report”

https://www.theguardian.com/world/2015/nov/17/30000-foreign-fighters-syria--iraq-2014-terrorism-report besøgt
d. 12/12-16

Side 12

11 re ordet ’propaganda’. Den definition, der bruges i denne opgave, er fra bogen “Propaganda and Persuasion” og lyder således:

Propaganda is the deliberate, systematic attempt to shape perceptions, manipu-late cognitions, and direct behavior to achieve a response that furthers the de-

                           46
sired intent of the propagandist.

Det vil sige, at formålet med propaganda er at overbevise eller manipulere modtageren til at handle bestemt eller til at have en bestemt holdning. Derfor forbindes propaganda ofte med kontrol og manipulation.

En af årsagerne til den høje rekruttering af nye medlemmer kan derfor være Islamisk Stats veludviklede propagandaapparat. Det ses blandt andet ved, at de har deres eget mediecenter, Alhayat, hvorfra de udsender propagandavideoer. De har derudover deres egne magasiner, såsom Dabiq og Rumiyah. Som nævnt i redegørelsen tager de afstand fra den moderne verden, men de har alligevel taget moderne kommunikationsformer i brug. Både deres magasiner og deres videoer udsendes på en masse forskellige sprog, blandt andet på engelsk. Især videoen

”No Respite”^{47} har vakt opsigt, da den håner hele den vestlige verden. Videoen tager sit navn

fra koranen sura 10, vers 71:”So resolve upon your plan and [call upon] your associates. Then let not your plan be obscure to you. Then carry it out upon me and do not give me res-pite.”(04:03) Citatet bruges til at håne USA, idet de siger, at USA ikke skal vise dem nogen nåde. I videoen slår Islamisk Stat fast, at selvom USA har det største militær, så er Islamisk Stats allierede Allah, og derfor mener de, at de nok skal vinde og få genetableret kalifatet.

Visuelt

Det, der skræmmer folk ved videoen, er den nærmest hollywoodlignende produktion. Der er lydeffekter og specialeffekter såsom bomber, der sprænges. (02:37) Der er også redigeret ild og flammer ind(1:07 og 1:28.) Der står skrevet ”SHIRK & NATIONALISM”(01:29), og det bliver brændt af flammer for at indikere, hvor forfærdeligt shirk [48] og nationale følelser er. Ligesom nævnt i redegørelsen, repræsenterer dette Islamisk Stats ønske om et enkelt forenet mus-limsk kalifat, som ikke er opdelt i de nationer, som Sykes-Picot projektet medførte. Dette giver

46

Jowett, Garth og O’Donnell, Victoria: “Propaganda and persuasion”, SAGE publications, 2012, 5. udgave, s. 7

47

Primært materiale, som hele analysens referencer/tidsangivelser er fra: Heavy.com: “WATCH: ISIS Releases New ‘No
Respite’ Propaganda Video in English “, http://heavy.com/news/2015/11/new-isis-islamic-state-news-pictures-videos-
no-respite-english-language-propaganda-full-uncensored-youtube-daesh, besøgt d. 8/12-16
48

Flergudedyrkelse eller at sætte noget lige så højt som Allah.

Side 13

12 også et billede af Islamisk Stat, som velfungerende og dygtige, og ideen om en primitiv stat med hulemænd [49] er dermed ikke eksisterende, da denne video viser meget dygtige filmiske færdigheder. Det er tiltrækkende for modtagerne. Det er det, fordi lydeffekter såsom spæn-dingsmusik og arabisk musik gør filmen tiltalende og spændende at se, især for den målgrup-pe, de forsøger at fange, som jeg vil komme nærmere ind på senere. De slår deres manifest, om hvad de står for, fast med denne video, og disse effekter gør det langt mere dramatisk og, for nogle, dragende i stedet for en lang redegørelse.

Der er voice-over ind over filmen. Han taler tydeligt, og derudover er hans stemme holdt i et meget dramatisk toneleje, som man kender det fra Hollywood film. De førnævnte effekter og hans toneleje er nærmest helt overdrevet, derfor føles filmen næsten som en parodi af en Hol-lywood film. Det kunne tyde på, at målgruppen ikke ligefrem er højtuddannede, fordi mål-gruppen har brug for overdrevne symboler, men dette vil jeg komme mere ind på senere.

Sympati

Gennem ordvalget er man ikke i tvivl om, hvor propagandistens sympati ligger. Sympatien ligger hos Islamisk Stat, som også er afsenderen af denne film. Det ses blandt andet, når Isla-misk Stats mål eller ønsker er fremstillet: ”This is our Khalifa in all its glory, ”(00:11-00:15) siger voice-overen samtidigt med, at et billede af en velfungerende by med huse og veje vises.

Propagandisten har altså forsøgt at fremstille kalifatet fra sin bedste side og ikke billeder af de dele af byerne i kalifatet, der ligger i ruiner. Ordvalget viser også denne illusion af et beun-dringsværdigt kalifat, når der bliver brugt ord som glory, som kan oversættes med herlighed eller ære. Ord som honored og believers er også ord med positive konnotationer og brugt om Islamisk Stat: ”We are men honored with islam”(00:51-00:53) og der står skrevet leader of the believers(00:25). De kunne sagtens have skrevet ’leader of islamic state’, men ved at bruge et ord som believer, skaber det patos, da det vækker nogle følelser hos seeren; det er ligefrem ærefuldt at følge lederen af de troende. Det er interessant at vurdere, hvad det er, denne frem-stilling giver f.eks. en arbejdsløs person i USA, når der tilbydes ære, hvis de føler, at de har mistet den. Islamisk Stat tilbyder ære og den rette tro med et fast mål med livet, som ovenikø-bet er ærefuldt. Videoen forsøger at få det til at virke tiltrækkende at kæmpe for Islamisk Stat.

49

Kulturkapellet: ”Skræmmende læsning om ”den ultimative muslimske utopi””,

http://www.kulturkapellet.dk/sagprosaanmeldelse.php?id=587, besøgt d. 19/12-16

Side 14

13

Appelformer

Hele videoen er et forsøg på at vække følelser hos modtageren og appellerer derfor kraftigt med patos ikke blot igennem ordvalget, som kort nævnt ovenfor, men også gennem den visu-elle fremstilling af Vesten og Islamisk Stat. På den ene side står Islamisk Stat som et ophøjet og smukt sted. Det ses ved, at ordet kalifat og billeder af Islamisk Stats flag er sat foran en smuk lyseblå himmel. (00:36) Propagandisten har sat en klar antitese op i form af Vesten, så der på den anden side er FN’s logo på en mørk overskyet himmel. (00:40) Farverne får Islamisk Stats modstandere til at virke onde, men fremhæver samtidig Islamisk Stat som de gode, hvilket også er formålet med at opstille en antitese; at fremhæve sig selv som bedre gennem en klar modsætning.

Derudover er tidligere præsidenter, såsom Barack Obama, Bill Clinton og George Bush sat i et tåget og mørkt lys med sort baggrund. (00:46) De er udstillet som de onde og ”forkerte” lede-re igennem farverne. Dette er også et udtryk for den kamp som fundamentalisterne kæmper mod det moderne samfund, som ikke bygger på islam. Disse præsidenter repræsenterer for-kerte værdier og gudløshed. Modsat er Islamisk Stats kæmpere oftest stillet i frøperspektiv, hvilket giver dem en magtfuld position, og de virker derved overlegne. (00:53)

De steder, hvor Islamisk Stats kæmpere ikke er i frøperspektiv, vises der f.eks. fællesskab i stedet. (00:59) Der vises, som nævnt i redegørelsen, det bånd, som Islamisk Stat mener, knyt-ter muslimer sammen på tværs af nationer. På den måde appellerer videoen til muslimers følelser, som voice-overen siger: De er knyttet sammen ligegyldig hudfarve. (01:31-01:36) En

outsider i Vesten kan derfor blive tiltrukket af denne fremstilling, hvis han/hun føler sig ud-

stødt fra fællesskabet eller mobbet på grund af sit udseende i Vesten. Personen vil blive til-trukket, fordi Islamisk Stat tilbyder et fællesskab og en mening med livet.

En anden appelform, som propagandisten i videoen har benyttet sig af, er logos. Han forsøger at gøre sine argumenter mere troværdige ved at inddrage statistikker, der blandt andet viser noget om Amerikas indsats i Syrien og Irak, de amerikanske soldaters selvmordsrate og en graf over, hvor meget krigen mod IS koster for USA. (02:42) Propagandisten forsøger at vise, hvor meget USA bruger på denne krig, selvom de ikke har vundet. Det giver Islamisk Stat en mere magtfuld position, da de på intet tidspunkt viser noget af krigen, hvor USA får ram på Islamisk Stat. Videoen giver derfor et billede af Islamisk Stat som overlegne, fordi USA’s solda-

Side 15

14 ter, ifølge dem, bliver depressive og begår selvmord.(02:07-02:13) Det, som Islamisk Stat for-søger at vise, er derfor, at man skal kæmpe for den rigtige side; Islamisk Stat som har sandhe-den og ikke kæmpe for en flok løgnere og horekarle i USA. [50]

(00:41-00:51) Der er dog ingen kildereferencer på disse statistikker, hvilket for den kritiske seer kan få det til at virke utro-værdigt, også selvom der i videoen står: ”Hard to believe? Look it up”(2:18) Men, som jeg vil komme ind på senere, kan dette skyldes deres målgruppe, som ifølge fortolkningen i denne opgave, ikke er akademikere, og muligvis derfor ikke er lige så kildekritiske.

I videoen forsøges troværdigheden at blive opbygget gennem henvisninger til koranen. Flere steder gøres det klart, at Islamisk Stats allierede er Allah. Hvad gør det for et bestemt segment af muslimer? Dem der gerne vil kæmpe for Allahs sag, kan det virke overbevisende overfor, og for disse personer skaber det etos. Islamisk Stat tilbyder et individ at komme ned og kæmpe for etableringen af et kalifat, som har været et ønske for mange muslimer i århundreder.

Hvordan disse henvisninger til koranen kommer til udtryk, vil jeg komme endnu mere ind på under argumentationen.

Troværdigheden opbygges også gennem begreber fra koranen, såsom shirk. De viser derved, at de er velbevandret i koranens tekster, og det fungerer derved som et ekspert- og autori-tetskneb. De fremstår som troværdige, hvis seeren efter videoen føler, at Islamisk Stat forstår koranen. Det gør de på den anden side ikke for f.eks. en shia-muslim, fordi Islamisk Stat ikke vil have en imam til at lede samfundet, men derimod i videoen fremstiller Abu Bakr al- Baghdadi som deres leder.

Antitese

Fremstillingen af Vesten og Islamisk Stat er ikke kun visuelt, men da sympatien, som før nævnt, ligger hos Islamisk Stat, så er fremstillingen af Vesten negativ, også retorisk. Det gøres især klart gennem brugen af antiteser, som nævnt før. På den ene side står USA’s soldater:

“who fight the interest of legislators, liars, fornicators, corporations and for the freedom of silence”(00:41-00:51), og på den anden side står Islamisk Stats kæmpere: ”united together to fight the truth”. Dette er en hentydning til Islamisk Stats forestilling om, at den eneste rigtige samfundsform er teokratisk, hvor islam er fundamentet. Ordet fornicator er negativt ladet og hentyder til Bill Clintons skandale med en affære, derfor kalder Islamisk Stat ham en horekarl.

Ordet bruges for at vise, hvor dårlige USA’s ledere er i modsætning til Islamisk Stats kalif.

50

Det kalder Islamisk Stat USA’s tidligere præsidenter i videoen 00:41-00:51

Side 16

15

Et andet eksempel på en antitese er, da de kalder USA et land med “Man made laws”(00:40-

00:41), mens Islamisk Stat kun skal stå til ansvar for Allah: “We only bow to Allah unlike the countless deviant factions raising their false banners” (01:06-01:16). Dette viser Islamisk Stats syn på, at den største synd er shirk; at værdsætte noget højere end Allah. ”Man made laws” vil sige, at en folkevalgt leder laver lovene i landet, hvilket er i skarp kontrast til Islamisk Stats opretholdelse af sharia-loven som den højeste lov af alle, som ingen mennesker kan eller skal hæve sig over.

Ontologisering

Det ved videoen, der kan virke ekstremt appellerende for mennesker i det senmoderne sam-fund er, at Islamisk Stat tilbyder en meget fast ramme, hvor der kun er en rigtig vej. Alting i det senmoderne samfund er i forandring, derfor kan det virke attraktivt, at Islamisk Stat til-byder disse meget faste og klare værdier og normer. Denne proces, hvor tilhængere finder en mening med livet igennem et meget fast regelsæt, kaldes ontologisering. [51] Islamisk Stat lover en stor belønning ved at kæmpe for at udvide kalifatet(1:46-1:53). Dette kan tolkes som en plads i paradis, da tilhængeren så, ifølge Islamisk Stat, har opfyldt den kollektive pligt om at forsvare islam ved at udføre jihad. Det er attraktivt for nogle mennesker i det senmoderne samfund, at de, gennem jihad, kan finde en mening med deres liv.

Sproget

Sproget i filmen er lav stil, det er let forståeligt engelsk uden brug af særlig mange abstrakte ord. Dette gør, at budskabet kommer klart igennem, da de fleste engelsksprogede derfor for-står videoen. Det er igen et udtryk for, at målgruppen ikke er akademiske, som jeg vil under-søge nærmere i fortolkningen. Der er dog et sprogligt krav til seeren om at være muslim, da der nævnes flere arabiske begreber fra koranen, såsom hajd, kufr og shirk. Disse ord er ikke ord en person uden kendskab til religionen kender, og derfor kan man formode, at den for-ventede målgruppe for propagandaen er Islams tilhængere i engelsksprogede lande og ikke den brede befolkning.

51

Begreb af sociolog Thomas Ziehe

Side 17

16

Argumentation

I bogen ”Menneske, samfund, natur – indføring i filosofi” af Hans Fink m.fl. opererer forfatter-ne med begrebet fortællingen og myten som argument. [52]

Det er lige netop det, som propagan-disten i denne video benytter som argument. Belægget for hele videoen er implicit koranen, det ses ved henvisning til Allah: “The source of our glory: our obedience to our lord.”(00:59-

01:03) I og med at al argumentation er Islamisk Stats ideologi og hengivenhed til Allah, så er det et stærkt argument overfor troende.

Kun et sted benyttes en præmismarkør: fordi. Det skyldes, som førnævnt, at alle påstandes belæg implicit er koranen, derfor benytter propagandisten ikke nogle lange redegørelser. Den påstand, som underbygges af et belæg med præmismarkøren fordi, ses her: ”Then there is an evil coalition of devils with Iran, Turkey and Russia […]. That’s because the beloved kufr will always unite you together to fight the truth.”(2:52-03:02) Med koalitionen af djævle menes FN, da FN’s logo vises. (03:02) Påstanden er, at Iran, Tyrkiet og Rusland er en del af koalitio-nen af djævle. Belægget er så, at de er en del af kufr, dvs. de vantro, og derfor vil de altid blive samlet til at kæmpe mod sandheden. Hjemlen er her, at Islamisk Stat har sandheden, og da alle ved, at disse tre lande kæmper imod Islamisk Stat ved hjælp af FN, så kæmper de imod sandheden. Der er også benyttet en styrkemarkør i form af ordet ”always”, der forstærker de-res budskab.

Fortolkning

Jeg vil nu give en af forklaringerne på, hvordan disse sproglige og visuelle iagttagelser kan bruges til at give en dybere forståelse af tekstens budskab og afsenderens hensigt. Til dette vil jeg gå tilbage til den førnævnte propaganda definition. For det første kan brugen af antiteser forstås som et forsøg på at overtale læseren til at have nogle meget bestemte holdninger og derudfra handle på baggrund af disse holdninger, hvilket, ifølge definitionen, var pointen med propaganda. Måden dette gøres på, er gennem ”os” og ”dem” fremstillingen, som nævnt i ana-lysen. Ved at gøre det meget konkret, hvad der er rigtigt(Islamisk Stat), og hvad der er for-kert(kufr [53]) vil det forme læserens mening. Hvis propagandaen modtages godt, vil det forme læseren til at have et had til Vesten og en kærlighed for Islamisk Stat, som er Islamisk Stats formål, og omvendt, hvis propagandaen ikke fanger modtageren. Her er det vigtigt at huske

52

Fink, Hans m.fl.: ”Menneske, Samfund, Natur - indføring i filosofi”, 1998, 2.udgave, 3. oplag, Gyldendal, s. 22

53

Kufr = vantro, et udtryk brugt meget om vesten i propagandavideoen.

Side 18

17 målgruppen, og hvem der især er modtagelige for propagandaen, hvis man skal forstå, hvorfor videoen lige netop lever op til sit formål som en propagandavideo.

Hovedformålet med videoen er at overtale engelsksprogede muslimer til at rejse til Islamisk Stat for at udføre jihad. Dette ses ikke kun igennem brugen af antiteser, men også gennem den kraftige appel til modtagerens følelser ved nærmest at fremstille jihad som at besvare kaldet fra Allah. Budskabet er dermed, at modtageren skal besvare den kollektive pligt om at udføre jihad. Generelt kan det ses, at propagandisten spiller på flere tangenter ved at argumentere ud fra koranen, spiller på modtagerens følelser og forsøger at tale til fornuften, og det er lige net-op et udtryk for, at formålet er, at overbevise seeren til at rejse ned og kæmpe.

Et undertema er derudover, at de samtidig har mulighed for at håne USA og fremstille dem selv som overlegne over for deres modstander. Antitesen fungerer altså ikke kun som overta-lelse til muslimer, men også til at håne USA og sige: ”I kommer bare an” jf. det sidste citat i videoen fra koranen. Brugen af citatet er også et udtryk for det førnævnte: at fundamentali-ster udvælger citater og tekststykker fra de hellige skrifter, som lige netop støtter op om deres budskab. De har udvalgt et citat fra sura 10, som handler om Noah, der fik lov til at overleve på arket, fordi han havde den rette tro, og alle de andre, der ikke troede på hans varsler, lod Allah dø, ligesom han vil lade dem, der ikke tror på Muhammads varsler, dø. Det er derfor et nøje udvalgt citat, der bruges for at vise, at Islamisk Stat har sandheden, se selv i koranen; de vantro vil ikke overleve. Det er forståeligt med deres budskab, at de ikke har valgt f.eks. dette citat fra koranen: ”Der må ikke være tvang i religionen, thi sandheden er visselig let at skelne fra løgnen.” (2:257) De gør det modsatte af det sidste citat og benytter tvang og ønsker at ind-lemme alle mennesker i Islams hus. [54]

Dette kan argumenteres imod, ud fra dette citat, da det kan ses som modstridende med koranen, men igen, hvis citater tages ud af kontekst, så kan man ofte finde præcis de svar, man leder efter.

Brugen af fremmedord såsom shirk, kufr og hadj kan også ses som et udtryk for, at Islamisk Stat forsøger at overtale seeren, da de derved viser, at de er velbevandret i koranens tekster og dennes begreber, og det bør deres forventede seer, som muslim, også have.

Tilslut vil jeg tolke på den overdrevne brug af symboler, og at deres budskaber er meget let forståelige. Det er de, fordi f.eks. shirk brændes, og deres ønsker er meget eksplicit fremsat.

54

Jf. Opdelingen af Krigens hus og Islams hus

Side 19

18

Du er heller ikke tvivl om, hvem modstanderen er gennem antiteserne. Dette kan tolkes som et udtryk for, at målgruppen ikke er akademikere. Målgruppen er nogle, der skal have tingene nærmest udskåret i pap. Budskaberne er nærmest barnagtigt lette at få øje på. Det ses også ved, at videoens sprog er præget af lav stil, og derfor er let forståeligt.

Mere generel karakteristik af deres propagandaapparat

Mit primære værk er videoen ”No Respite”, men jeg vil gerne kort inddrage nogle andre af Islamisk Stats propagandavideoer for at forklare, at min analyse og fortolkning af ”No Respite” beskriver nogle tendenser, der ses i Islamisk Stats generelle propagandaapparat. Budskabet er nemlig gennemgående i andre propagandavideoer også. Budskabet om, at det er en kollek-tiv pligt at udføre Jihad, og at USA skal frygte dem, ses også i andre propagandavideoer. Det ville dog være for omfattende at analysere flere videoer, og derfor er videoen ”No Respite” den primære, da den viser både frygten og pligten, modsat f.eks. halshugningen af James Fo-ley, der kun viser, at USA skal frygte Islamisk Stat. Videoen ”There is no life without jihad” [55] er også en portrættering af, hvad jihad kan give dig som muslim, og den er lavet af engelsktalen-de mænd fra Australien og England. Generelt forsøger Islamisk Stat også at appellere gennem patos, som ”No Respite” også bærer præg af. Det ses i videoer af børn, der fortæller, hvordan Assad har bombet dem, og at der er brug for deres medmuslimer til at redde de små børn.

Derudover gøres det også klart i flere andre videoer, at Islamisk Stat repræsenterer sandhe-den. Det, der er specielt for ”No Respite” er, at den ikke er voldelig i samme omfang som man-ge af Islamisk Stats likvideringsvideoer såsom halshugningen af James Foley. Deres propa-gandaapparat er veludviklet, og det kommer til udtryk ved, at ikke alle videoer nødvendigvis er drabelige, derved rammes en større målgruppe, da der er lidt for enhver smag.

Delkonklusion

Propagandavideoen ”No respite” viser tydelige tegn på propaganda, da den forsøger at overta-le seeren til at hjælpe med etableringen af kalifatet, ved at fremstille Islamisk Stat godt. Til dette er brugt en antitese, hvor USA fremstilles som de onde, og hele Vesten hånes, fordi de, ifølge Islamisk Stat, repræsenterer de forkerte værdier. Budskabet om, at det er en kollektiv pligt at udføre jihad, og at USA er onde, er ikke blot gennemgående i denne video, men beskri-ver en generel tendens i Islamisk Stats propagandaapparat. Videoerne appellerer til modtage-

55

Alhayat mediecenter: „There is no life without Jihad”, https://www.youtube.com/watch?v=4dPXZGrCB6Y besøgt d.
14/12-16

Side 20

19 rernes følelser, og der er brugt effekter og lyde til at gøre videoen spændende for deres mål-gruppe. Dog er videoen let forståelig og sproget er lav stil, og det kan indikere, at målgruppen ikke er akademiske. Derudover er brugen af ord som shirk og kufr tegn på, at målgruppen ik-ke blot er englændere, men engelsksprogede muslimer, der forstår disse ord, fordi de har kendskab til koranen.

Diskussion

Der er stor forskel på, hvordan Islamisk Stats ideelle samfund ser ud og vestens ideelle sam-fund, som det fremgår af analysen og redegørelsen. Det er derfor relevant at diskutere forde-lene og ulemperne ved den vestlige verdens individopfattelse og ISIS' individopfattelse.

Traditionsstyret samfund vs. informationssamfund

Der er stor forskel på at leve i et traditionsstyret samfund og et informationssamfund, og det er derfor relevant at diskutere, hvad der er fordelene ved det ene samfund og ved det andet.

The Declaration of Independence fastslog ikke blot Amerikas løsrivelse fra England, men in-deholdt også nogle almene menneskelige rettigheder, som amerikanerne mente, at alle mænd var født med. Det mest berømte uddrag fra uafhængighedserklæringen er:

We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life, Liberty and the pursuit of Happiness [56]

Hermed fastslås retten til liv, frihed og at søge lykken. Man har lov til at være den, man er, i et informationssamfund. Man er sin egen lykkesmed, og ens egen formåen har derved betyd-ning. [57] Man kan dog diskutere, om dette ikke skaber et pres for individet? For på den ene side har individet retten til at søge lykke, men på den anden side kan individet føle, at det er uoverskueligt at tage de rigtige valg i forhold til uddannelse, job og fritid. [58]

I og med at ens

56

US history: ”The Declaration of Independence”, http://www.ushistory.org/declaration/document/, besøgt d. 18/12-
16
57

Levander, Martin m.fl.: ”Anvendt Psykologi”, Systime, 2007, s. 343

58

Berlingske.dk: ”Unge føler sig presset af mange valg”, http://www.b.dk/danmark/unge-foeler-sig-presset-af-mange-
valg, besøgt d. 14/12-16

Side 21

20 egen formåen har betydning kan der opstå præstationsangst, fordi der er så mange mulighe-

der i et informationssamfund.^{59}

Det står i skarp kontrast til det traditionsstyrede samfund, som vi ser i Islamisk Stat. Koranen prædiker, at du er en del af en flok; du er en del af en helhed. I det traditionsstyrede samfund accepterer man sin plads. [60] Det ses i redegørelsen ved ideen om den kollektive pligt til at ud-føre jihad. Du er en del af en større helhed og skal kæmpe for at forsvare islam. Din sande be-lønning kommer efter døden; i paradis. [61]

På den ene side er der derfor ikke det samme pres for at træffe valg, og det kan være attraktivt for nogle at være en del af en helhed. På den an-den side har du ikke samme ret til at forme dit liv i den retning, du ønsker, da du må give af-kald på f.eks. religionsfriheden, som vi ser i det informationsstyrede samfund.

Accepten af videnskaben i det informationsstyrede samfund og det traditionsstyrede samfund er også forskellig. Som allerede slået fast i indledningen, så er Vesten kendetegnet ved, at kir-ken ikke længere har monopol på fortolkningen af verden. Sådan ser det imidlertid ikke ud i det traditionsstyrede samfund i Islamisk Stat, da det er traditionen, der sætter loven. [62] For nogle føles det gammeldags, og de tænker, at andre religioner har også udviklet sig med ti-den. [63] Det er dog vigtigt at være nuanceret og huske, som allerede nævnt i analysen, at Isla-misk Stat tilbyder en fast mening med livet og meget faste regler og fortolkninger af verden i et senmoderne samfund, der ellers er præget af konstante forandringer. Derfor kan nogle in-divider blive tiltrukket af det, der er så uforanderligt, da reglerne allerede er fastsat og ikke bare ændres hele tiden.

Adskillelse af stat og religion

Som redegørelse og analysen har vist, så har Islamisk Stat et ønske om et teokratisk samfund, hvor sharia-loven skal stå højest og lederen kun er til for at overholde de hellige love. Dette er en skarp kontrast til USA’s opfattelse af samfundet. USA er et sekulariseret samfund, hvor stat

59

Berlingske.dk: ”Unge føler sig presset af mange valg”, http://www.b.dk/danmark/unge-foeler-sig-presset-af-mange-
valg, besøgt d. 14/12-16
60

Levander, Martin m.fl.: ”Anvendt Psykologi”, Systime, 2007, s. 343

61

Alhayat Mediecenter: ”No Respite”, 2015, http://heavy.com/news/2015/11/new-isis-islamic-state-news-pictures-
videos-no-respite-english-language-propaganda-full-uncensored-youtube-daesh/, 1:46-1:53
62

Levander, Martin m.fl.: ”Anvendt Psykologi”, Systime, 2007, s. 343

63

Jitu Jadon: ” Why can't the Muslim religion coexist with other religions?”, https://www.quora.com/Why-cant-the-
Muslim-religion-coexist-with-other-religions, besøgt d. 17/12-16

Side 22

21 og kirke er adskilt, hvilket er et gennemgående karakteristika for Vesten. [64] Man kan dog dis-kutere, hvad dette skyldes? Det er ikke fordi, USA ikke er religiøse; hele 77 pct. af USA’s voks-ne identificerede dem selv som kristne i en undersøgelse fra Gallup fra 2012. [65] Forskellen lig-ger i opfattelsen af, hvordan samfundet skal indrettes. Da de første europæere kom til USA, skyldtes det, at mange blev forfulgt på grund af deres religion. [66]

De søgte derfor til denne nye verden med et ønske om religionsfrihed. Da det amerikanske samfund havde brug for en for-fatning, var det største ønske for mange derfor: religionsfrihed. Religionsfrihed er derfor den første tilføjelse til den oprindelige grundtekst. [67]

Det har dog været et kæmpe stridspørgsmål siden 1940’erne, hvordan adskillelsen af kirke og stat skal tolkes ud fra forfatningen. I den første ændring til forfatningen, kaldet Bills of Rights, står der:

Congress shall make no laws respecting the establishment of religion, or prohib-

                         68
iting the free exercise thereof.

Når flere tolker ændringen som et klart udtryk for en adskillelse af stat skyldes det, at æn-dringen sikrer, at kongressen ikke må indføre en statsreligion og derudover ikke må forhindre den frie udførelse af religion. [69]

Der er altså en enorm frihed til at tro på, hvad du vil, men det sætter også nogle krav til individet om at vælge og tage stilling til en masse valg.

Dette står i kontrast til Islamisk Stats tro på islam som den eneste sande religion. Hvis man kigger i koranen sura 9, vers 5:

Når de fredhellige måneder er omme, skal I dræbe alle dem, som sætter andre ved Guds side, hvor som helst I finder dem! I skal pågribe dem, belejre dem, og ligge på lur efter dem i hvert et baghold! Men hvis de omvender sig, holder bøn og giver almisse, så lad dem frit gå!

64

Petersen, Michael Brixtofte: ”Hvornår er man egentlig sekulær?”, http://www.religion.dk/religion.dk/hvornaar-er-
man-egentlig-sekulaer, besøgt d. 13/12-16
65
Newport, Frank: ” In U.S., 77% Identify as Christian”, http://www.gallup.com/poll/159548/identify-christian.aspx,
besøgt d. 9/12-16
66
Ravn-Olesen, Jens: ”Stat, kirke og religion et amerikansk paradoks”, https://www.religion.dk/tværreligiøst/stat-
kirke-og-religion-et-amerikansk-paradoks besøgt d. 9/12-16
67
Ravn-Olesen, Jens: ”Stat, kirke og religion et amerikansk paradoks”, https://www.religion.dk/tværreligiøst/stat-
kirke-og-religion-et-amerikansk-paradoks besøgt d. 9/12-16
68

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for Gud”, 2008, 1.udgave,

SYSTIME, s. 43
69

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for Gud”, 2008, 1.udgave, SYSTIME, s. 43

Side 23

22

Der er kun en rigtig trosretning, og den tilbyder Islamisk Stat. Der er ikke plads til andre reli-gioner i deres samfund, ikke engang andre retninger indenfor islam [70]. På den ene side ind-skrænker det friheden, mens det på den anden side gør, at der ikke er så store krav til indivi-det om at vælge. Det kan være en fordel, fordi individet er en del af en helhed, og der derfor ikke er krav til individet om at vælge, hvordan dettes liv skal være og hvad personen vil tro på.

Individualistisk livform over for en kollektivistisk livsform

Individet i den kollektivistiske livsform er kendetegnet ved at være interdependent, dvs. af-hængig af de andre i gruppen. Det ses ved fremstillingen af Islams fællesskab i propagandavi-deoen. Fællesskabet er det, der binder alle muslimer sammen, og det er den fællesskabsfølel-se, som Islamisk stat forsøger at appellerer til. Modsat er opfattelsen af individet i den indivi-dualistiske livsform kendetegnet ved at være uafhængig, ambitiøs og med retten til privatliv.

Dette ses i uafhængighedserklæringens opremsning af menneskerettigheder, hvor retten til at søge lykke er udtrykt. Man har retten til at forme sit eget liv og retten til at finde lykke; det, der gør dig glad. Du ejer dig selv, fordi du har retten til frihed. Man er en del af en masse for-skellige grupper i livet i det informationsstyrede samfund; grupper som du kan vælge til og fra, hvilket er i skarp kontrast til Islamisk Stats ønske om at skabe en gruppe: et globalt isla-misk fælleskab.

Rejsen fra et individualistisk til et kollektivistisk samfund

Med to så modsatte samfundsformer er relevant at diskutere, hvad nogle af årsagerne er til, at folk fra et individualistisk samfund rejser til et kollektivistisk samfund? En undersøgelse af 49 kæmpere for Islamisk Stat og andre ekstremistiske grupper foretaget af Quantum Communi-cations har vist, hvad der drev disse personer til at rejse. Det kan dog diskuteres, hvor meget der kan konkluderes ud fra undersøgelsen, da 49 kæmpere ikke er mange. Det kan dog bruges til at beskrive en tendens for lige netop de 49 kæmpere. Det kan ses, at nogle af de førnævnte ulemper ved det individualistiske samfund har drevet flere af jihadisterne i denne undersø-gelse til at rejse. Som tidligere nævnt i analysen er nogle folk out-sidere i det individualistiske samfund. Out-siderne ønsker at finde en identitet, som de ikke føler, at de kan finde selv i det

individualistiske samfund, som Matthew Levitt^{71} siger:

70

Jf. drab på shia-muslimer.

71

Michael Levitt: director of counterterrorism and intelligence at the Washington Institute for Near East Policy.

Side 24

23

For many people who are lacking a strong sense of identity and purpose, their vi-olent radical global narrative provides easy answers and solutions: it can be very powerful message for people who are looking for answers. [72]

Islamisk Stat kan give en person et tilbud om at blive en del af et fællesskab, og det finder nog-le individer attraktivt. Mens andre finder det helt forrykt, at gruppen fastholder gammeldags

principper.^{73}

Delkonklusion

Fordelen ved det kollektivistiske samfund i Islamisk Stat er, at det tilbyder sikkerhed, fordi du er en del af en gruppe. Ulempen er dog, at du må give afkald på din frihed. Modsat er fordelen ved det individualistiske samfund, som vi ser i Vesten, at du har en stor frihed, men du der-imod ikke har samme sikkerhed i form af en fast gruppe eller placering, og du skal derfor tage langt flere valg.

72

Trianni, Francesca og Katz, Andrew: “Why Westerners Are Fighting for ISIS”, http://time.com/3270896/isis-iraq-
syria-western-fighters/ besøgt d. 15/12-16
73
Jitu Jadon: ” Why can't the Muslim religion coexist with other religions?”, https://www.quora.com/Why-cant-the-
Muslim-religion-coexist-with-other-religions, besøgt d. 17/12-16

Side 25

24

Konklusion

Det kan konkluderes, at Islamisk Stat viser tydelige fundamentalistiske træk, såsom deres re-ligiøst betingede kampmotiv, som ses ved deres udførelse af jihad i mod Vesten, som de opfat-ter som legitimt. Derudover ønsker de et teokratisk samfund, hvor islam er fundamentet, og hvor sharia-loven er endegyldig. Derfor har de udråbt et selvudnævnt kalifat, som skal sætte en stopper for sejrsherrerne fra 1. verdenskrigs projekt, kaldet Sykes-Picot, der opdelte Mel-lemøsten i forskellige nationer.

Disse ønsker er portrætteret i deres propagandavideo ”No Respite”, hvor især brugen af anti-teser er fremtrædende. Antiteserne viser fundamentalistiske træk, idet de viser afstandstagen fra det moderne samfund i Vesten. Propaganda handler om at overbevise modtageren om at have en bestemt holdning, og dette kommer til udtryk i videoen igennem retorikken omkring Vesten, som viser et meget karikeret billede af løgnere og gudsløse ledere. Fortolkningen og analysen af videoen ”No Respite” kan også bruges til at beskrive en mere generel tendens i Islamisk Stats propagandaapparat. Det kan det, da budskabet om, at det er en kollektiv pligt at udføre jihad og brugen af patos til at overtale seeren til at se Islamisk Stat som den sande tro, er gennemgående i andre af bevægelsens propagandavideoer. Der er opstillet nogle klare modsætningsforhold i videoen imellem Vesten og Islamisk Stat.

Denne opgave finder også at der er stor forskel i opfattelsen af individet, når man lever i hen-holdsvis et individualistisk- eller kollektivistisksamfund, og at disse hver især har nogle forde-le og ulemper. Fordelen ved det individualistiske samfund er den store frihed i forhold til det kollektivistiske samfund. Modsat tilbyder det kollektivistiske samfund, at du er en del af en helhed, og Islamisk Stat tilbyder et meget fast mål med livet, som f.eks. kan være attraktivt for folk, der har det svært med det meget individuelt formbare liv i det senmoderne samfund i Vesten.

Alt i alt finder opgaven, at Islamisk Stat har omfavnet moderne teknologi, og derved har et veludviklet propagandaapparat, der kan appellere til individer, der ønsker interdependens, dvs. gensidig afhængighed af hinanden i gruppen, og hvor der er et fast mål med livet, som de hellige skrifter har fastsat.

Side 26

25

Litteraturliste

Bøger

Ahle, Allan og Andersen, Lene Nibuhr: ”Horisont”, 1. udgave, 2013, Gyldendal

Fink, Hans m.fl.: ”Menneske, Samfund, Natur - indføring i filosofi”, 1998, 2. udgave, 3. oplag, Gyldendal

Følner, Hannee og Lund, Bent: ”Fundamentalisme i kristendom og islam frontkæmpere for Gud”, 2008, 1.udgave, SYSTIME

Gads Leksikon om Islam, Gads forlag, 2008, s. 141-145

Jowett, Garth og O’Donnell, Victoria: “Propaganda and persuasion”, 2012, 5. udgave, SAGE publications

Levander, Martin m.fl.: ”Anvendt Psykologi”, 2007, Systime, s. 343

Napoleoni, Lorette: ”Islamisk Stat”, 2015, Tiderne Skifter

Sekulow, Jay: ”The Rise of ISIS a threat we can’t ignore” E-bog, Howard Books, 2014

Østergaard, Kate: ”Danske Verdensreligioner Islam”, 1. udgave, 2007, Gyldendal

Links

Aarslev, Jacob Christian: ”Konflikter førte til nyt syn på sekularisering”,

http://www.religion.dk/viden/konflikter-f%C3%B8rte-til-nyt-syn-p%C3%A5-
sekularisering?_ga=667041, besøgt d. 13/12-16

Alhayat mediecenter: „There is no life without Jihad”,

https://www.youtube.com/watch?v=4dPXZGrCB6Y besøgt d. 14/12-16

BBC: "Islamic State and the crisis in Iraq and Syria in maps",

http://www.bbc.com/news/world-middle-east-besøgt d. 7/12-16
Berlingske.dk: ”Derfor praler isis med massakrerne”, http://www.b.dk/globalt/derfor-praler-
isis-med-massakrerne besøgt d. 7/12-16
Berlingske.dk: ”Unge føler sig presset af mange valg”, http://www.b.dk/danmark/unge-
foeler-sig-presset-af-mange-valg, besøgt d. 14/12-16

Side 27

26

Clarionproject.org: ”The Islamic State's (ISIS, ISIL) Magazine” ved bladet: “Rumiyah”,

http://www.clarionproject.org/news/islamic-state-isis-isil-propaganda-magazine-dabiq,
besøgt d. 08/12-16

Den store danske: "Jihad",

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Islam/jihad besøgt
d. 7/12-16

Den store danske: ”Profeternes segl”,

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Islam/Profeternes_
Segl, besøgt d. 19/12-16
Faktalink: ”Hvem er Islamisk Stats fjender?”, http://www.faktalink.dk/titelliste/islamisk-
stat/hele-faktalinket-om-islamisk-stat, besøgt d. 7/12-16
Gads religionsleksikon: “sharia”, http://www.religion.dk/leksikon/sharia, besøgt d. 19/12-16

Hansen, Dale: ”Yes there is a constitutional separation of church and

state”http://www.huffingtonpost.com/dale-hansen/yes-there-is-a-
constituti_b_8171550.html, besøgt d. 9/12-16
Hinrichsen, Chris: „Store og lille jihad”, http://www.islaminfo.dk/artikler.asp?PgID=125, be-
søgt d. 7/12-16
Islaminfo.dk: ”Store og lille jihad”, http://www.islaminfo.dk/artikler.asp?PgID=125, besøgt d.
7/12-16

Jitu Jadon: ” Why can't the Muslim religion coexist with other religions?”,

https://www.quora.com/Why-cant-the-Muslim-religion-coexist-with-other-religions, besøgt
d. 17/12-16
Jizani, Mohammad Al: ”Retfærdiggør islam drab på vantro?”, http://www.religion.dk/spoerg-
om-religion/retfaerdiggoer-islam-drab-paa-vantro, besøgt d. 12/12-16

Jonas Adelin Jørgensen: ”Hvordan legitimerer Islamisk Stat deres overgreb?”,

http://www.religion.dk/religionsanalysen/religionsanalyse-et-aar-med-islamisk-stat, besøgt
d. 19/12-16

Side 28

27

Kulturkapellet: ”Skræmmende læsning om ”den ultimative muslimske utopi””,

http://www.kulturkapellet.dk/sagprosaanmeldelse.php?id=587, besøgt d. 19/12-16

Mcdonnald, Chris: ”Islamisk stat er ikke middelalderlig”,

https://www.information.dk/debat/2014/09/islamisk-stat-middelalderlig, besøgt d. 7/12-16

Newport, Frank: ”In U.S., 77% Identify as Christian”,

http://www.gallup.com/poll/159548/identify-christian.aspx, besøgt d. 9/12-16

Norton-Taylor, Richard: “Up to 30,000 foreign fighters have gone to Syria and Iraq since 2011

– report” https://www.theguardian.com/world/2015/nov/17/30000-foreign-fighters-syria--
iraq-2014-terrorism-report besøgt d. 12/12-16

Petersen, Michael Brixtofte: ”Hvornår er man egentlig sekulær?”,

http://www.religion.dk/religion.dk/hvornaar-er-man-egentlig-sekulaer, besøgt d. 13/12-16

Ravn-Olesen, Jens: ”Stat, kirke og religion et amerikansk paradoks”,

https://www.religion.dk/tværreligiøst/stat-kirke-og-religion-et-amerikansk-paradoks besøgt
d. 9/12-16
Religion.dk: ”Hvad er kalifatet”, http://www.religion.dk/viden/hvad-er-kalifatet, besøgt d.
7/12-16
Religion.dk: “militant islam”, https://www.religion.dk/islam/militant-islam , besøgt d. 7/12-

16

Ritzau: ” Danmark giver 50 millioner kroner til hjælp i Mosul”,

http://www.mx.dk/ritzau/nyheder/story/besøgt d. 12/12-16

Rojan, Hetav: ”Undfangelsen af et kalifat”, 9. oktober 2014

Rubin, Marcus: ” Fem ting du skal vide om Islamisk Stat”,

http://politiken.dk/udland/fokus_int/fokus_IS/article5599366.ece, besøgt d. 8/12-16

Trianni, Francesca og Katz, Andrew: “Why Westerners Are Fighting for ISIS”,

http://time.com/3270896/isis-iraq-syria-western-fighters/ besøgt d. 15/12-16

Side 29

28

Tucker, Patrick: „Why Join ISIS? How Fighters Respond When You Ask Them”,

http://www.theatlantic.com/international/archive/2015/12/why-people-join-isis/419685/,
besøgt d. 15/12-16

US history: ”The Declaration of Independence”,

http://www.ushistory.org/declaration/document/, besøgt d. 18/12-16

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.