SRP om Columbine og Skolemassakrer i Engelsk og Psykologi

Side 1

S i d e | 1

Abstract

When innocent people get brutally murdered by cold and cynical criminals, it calls forth our human feelings. A combination of hate, contempt and fascination is casted on the persons, who execute these crimes. One of these tragedies was an event that took place at Columbine High School in 1999.

In this study assignment there is explained about theories such as aggression and criminology. It is done in order to explain the massacre at Columbine

High School. There will be a focus on different psychologist’s interpretation of aggression and criminology. Furthermore, there will be a definition of deviant behaviour and a marginalisation. It will be used with reference to create an understanding for the two perpetrators social competences.

The assignment will also contain worked out analytical passages from the documentary film "Bowling for Columbine", which will create a picture of the producer, Michael Moores manipulating construction of the arms legislation and the arms industry in connection with the massacre.

There will be perspectived to the only Danish school massacre that took place at the University of Aarhus in 1994, from which there will be drawn parallels from the enclosed documents. The important influence of the media will be worked out as a conclusion to the assignment.

Side 2

S i d e | 2

Indholdsfortegnelse

Indledning / metode ............................................................................................................. 3

Evolutionær psykologi .......................................................................................................... 3 Aggression ........................................................................................................................... 4

- Kønsforskelle ................................................................................................................... 4

- Psykoanalysen ................................................................................................................ 5 Kriminologi ........................................................................................................................... 7 Marginalisering og afvigeridentitet ..................................................................................... 10

- Afvigeridentitet ............................................................................................................... 11

- Marginalisering .............................................................................................................. 12

- Aggression ..................................................................................................................... 12 Columbine High School massacre ..................................................................................... 13 Dylan Bennet Klebold ........................................................................................................ 13 Eric Harris .......................................................................................................................... 14 Bowling for Columbine ....................................................................................................... 16

- Michael Moore ............................................................................................................... 16

- Analyse af Bowling for Columbine ................................................................................. 16 Perspektivering .................................................................................................................. 20

- Mediernes betydning ..................................................................................................... 21 Konklusion ......................................................................................................................... 22

Side 3

S i d e | 3

Indledning / metode

Menneskesindet er fascinerende, men psyken hos en morder er om muligt endnu mere fængslende og interessant. Hvad får to high school elever til at planlægge og udføre en morderisk plan? Hvad får to unge drenge til at udføre en massakre på deres skolekammerater?

Jeg vil i min opgave undersøge hændelsen på Columbine High School, i forbindelse med skolemassakren og se på forskellige teorier, hvorefter jeg vil give en begrundelse for valget. Dette vil jeg gøre med henblik på at kunne forklare både Dylan og Erics situation.

Jeg vil gøre rede for aggressionens og kriminologiens teorier. For at belyse teorierne omkring aggression vil jeg beskæftige mig med forskellige psykologer og deres tolkning af aggressionens betydning. For at få den viden må jeg gøre brug af humanistiske metoder i form af psykologiske teorier og begrundelser. Men det er ikke nok kun at fokusere på det humanistiske, men også på det naturvidenskabelige i form af det biologiske med fokus på det genetiske. Jeg vil ved hjælp af nogle samfundsmæssige metoder skabe klarhed omkrig kriminologi. For at dette kan lade sig gøre vil jeg ”træde ind” på det samfundsvidenskabelige fakultet for at kunne begrunde mit samfundsmæssige metode brug. Jeg vil ved hjælp af nogle kilder samle baggrunds informationer om Dylan og Eric, hvorefter jeg vil analysere deres liv, miljø og sociale aspekter. Herefter vil jeg se på dokumentarfilmen Bowling for Columbine, hvori jeg vil analysere nogle passager, og skabe et bedre billede af både Michael Moores manipulerende måde at fremstille våbenlovgivningen og våbenindustrien på, samt dens generelle påvirkning af os som seere. Jeg vil perspektivere og drage paralleller til en skolemassakre i Danmark. Her vil jeg inddrage den vedlagte artikel. Sidst beskriver jeg min holdning til mediernes betydning på situationer som Columbine High School hændelsen.

Evolutionær psykologi

For at starte det hele ved begyndelsen er man nødt til at se på den engelske naturforsker Charles Darwins evolutionsteori. For at beskrive den evolutionære psykologi ser man evolutionen med henblik på at kunne forklare menneskets psykologi. Med inspiration fra Darwins teorier har den østrigske biolog Konrad Lorenz studeret sammenligninger af dyr og mennesker for at kunne finde fælles træk, der var i stand til at vise, at mennesker også var i besiddelse af medfødte og instinktive adfærdsmønstre. Lorenz forsøgte at påvise, at mennesket var født med aggressions [1] – eller kampinstinkt, hvilket er en klar sammenligning med andre dyr. Aggression forekommer hos et

1

Ordet «aggression» kommer af det latinske «aggressus», som betyder «at gå imod» eller «at angribe». Ved aggression forstås da også almindeligvis enhver angribende væremåde. Mere præcist betegner udtrykket «(en) aggression» enhver form for handling, hvor hensigten er at skade, eventuelt ødelægge andre personer, meninger eller ting, samt ønsker om at udføre sådanne handlinger.

Side 4

S i d e | 4 hyppigt antal af dyrearter og er af stor betydning for en dyrearts overlevelse. Men hvis vi ser på mennesket, er det noget lidt andet der kommer til syne.

I jægersamfundet var den fysiske forskel mellem mænd og kvinder afgørende for, hvilke opgaver de havde. Mændenes større fysiske ydeevne gjorde dem bedre egnet til jagt og forsvar af territorium og derfor udviklede de sig mere aggressivt og konkurrerende. Kvinderne var i kraft af graviditet bedre egnet til at varetage omsorgspleje af børn og hjem. Det er derfor langsomt blevet en del af kønnenes genetiske udstyr. Dette sker via den naturlige udvælgelse af de forskellige egenskaber som knytter sig til disse roller.

Jeg har at valgt lægge ud med denne teori, da jeg mener det er vigtigt, at få et indblik i, hvor aggressionen har sine rødder.

Aggression

De mange og ret forskellige teorier om aggressionens natur og funktion, der er blevet fremsat, kan groft inddeles i henholdsvis biologisk orienterede og socialt- og erkendelsespsykologisk orienterede.

Kønsforskelle

Hvis vi ser på den biologiske del af aggressionen, er man nødt at fokusere på kønsforskellene i barndom og ungdom.

Kønsforskelle hos nyfødte er forholdsvis små. Piger fødes normalt mere fysiologisk modne end drenge. Det vil sige, at deres bevægelser ofte er mere smidige og bedre koordinerede.

I løbet af 1-års alderen bliver forskellene delvist mere tydelige.

Psykologen Michael Lewis har lavet en undersøgelse, hvor mødre og deres 13-måneder gamle børn blev placeret i et legerum, der var udstyret med forskellige stykker legetøj. De 2 køn opførte sig ikke forskelligt i deres valg af legetøj, det vil sige, at der ikke var forskel på deres selektering af legetøjet. Dette afspejler, at børnene på dette aldersniveau ikke har nogen selvstændig forståelse af, hvilke ting der relaterer sig til drenge kontra piger. I stedet er det måden de leger med tingene på.

Drengene leger tydeligvis med tingene på en måde, der afspejler en mere aggressiv adfærd, idet de hamrer og banker på tingene, hvorimod pigerne vælger det mest interessante legetøj, samler det i en bunke og herefter sætter sig selv i midten. Fra omkring 2-3 års alderen viser drengene generelt et højere fysisk aktivitetsniveau. Det kommer blandt andet til udtryk i drengenes mere voldsomme og fysisk betonede lege. I børnehavealderen begynder børn for alvor at lege i kønsopdelte grupper.

Side 5

S i d e | 5

Drengene leger i større grupper og pigerne i klynger af to til tre. Generelt er drengegruppen mere præget af dominans- og magtforhold og legene er fysiske og konkurrencebetonede. Aggressive handlinger hos børn læres igennem iagttagelse og efterligning. Drenge opmuntres også i langt højere grad end piger til at være aggressive, og især til at være åbent og ofte fysisk aggressive.

Tendensen til at prøve at styre eller få indflydelse på andre gælder begge køn. Pigerne vælger den

verbale løsning, hvorimod drengene som oftest vælger den fysiske/korporlige løsning. Hvis man ser

på forskelle i personlighed i den tidlige skolealder, bliver piger for det meste mere avancerede end drenge når det gælder kommunikation og psykologisk indsigt. En indsigt, der både kan bruges til manipulation af andre og til indlevelse i andre. Det vil sige, at piger er bedre til at have en forståelse for andre og bedre til at bruge non verbal kommunikation. Dette er en forskel, der holder sig gennem kønnenes udvikling. Hvis man kort fokuserer på den kognitive psykologi, kan man se på drengenes måde at løse opgaver på. Drengene er, efter puberteten, generelt bedre til visuelt-rumlige færdigheder end pigerne. Det vil sige, at drengene er bedre til at koordinere deres bevægelser f.eks.

ved at kaste og ramme et mål, ligesom deres stedsans er markant bedre en pigernes.

Af forskellige former for aggression er den mest almindelige instrumentel aggression, som er handlinger, hvor børn foretager instinktive beslutninger uden at de selv er klar over ,at de handler uden empati eller er direkte onde. En anden form for aggression er den fjendtlige aggression, hvor barnets bevidste motiv er at gøre en anden fortræd. Med en bevidst handling udviser barnet forståelse for andres følelser, og derved er barnet klar over, hvilken reaktion de opnår ved deres handling. Aggressionen kan optræde som forsøg på at skaffe opmærksomhed. Dette kan blive en fast ramme i barnets tilværelse, hvor barnet gør brug af aggressive handlinger for, med fordel, at kunne opnå kontrol, magt m.m. Børn der mangler konsekvente grænser, fordi forældrene er alt for eftergivende, børn der udsættes for alt for aggressive eller alt for inkonsekvente former for straf af forældrene og børn der udsættes for kærlighedstab og manglende opmærksomhed, risikerer i særlige høj grad at udvikle aggressive adfærdsmønstre. Dette forklarer delvist de forskelle i aggressivitet mellem mænd og kvinder, som ofte kan iagttages i vort samfund.

Psykoanalysen

For at kunne påvise en mulig årsag til Dylan og Eric psykiske handlinger, kan man også tage et kig på psykoanalysen, som mener, at vi i en eller anden grad som voksne skulle være et resultat af vores

opvækst. Freud var grundlæggeren/bagmanden for psykoanalysen, men mange psykologer har

efter Freuds tid også haft en markant finger med i spillet, f.eks. psykologer som Erik Erikson,

Side 6

S i d e | 6

Margaret Mahler og Daniel Stern [2]. De tager alle sammen udgangspunkt i psykoanalysens traditioner, men de giver alle deres bud på, hvordan den tidligere udvikling er med til at forme et menneskes personlighed. Meget af det vi som mennesker går og funderer over, og føler til dagligt, skyldes ifølge Freud årsager, som ligger skjult for os, altså noget ubevidst. Ifølge Freud spiller seksualitet en meget stor rolle i et barnets liv. Han mener, at et hvert barn er født med seksuelle

                         3
impulser, en infantil seksualitet , som rettes mod forældrene. Freud udviklede en teori om, at

mennesker kommer til verden med særlige drifter^{4}. Freud ser på to, senere hen tre grunddrifter:

selvopholdelsesdriften, som har med de fysiske behov gøre så som mad og hvile m.m. som generelt skal hjælpe personen med at overleve fysisk og socialt. Seksualdriften er personens stræben efter kærlighed og lyst til andre objekter. Til sidst har vi aggressionsdriften, som er en drift Freud tilføjede senere hen. Aggressionsdriften er en drift, der kan kommer til udtryk på to måder: en aggression rettet mod personen selv og en aggression rette mod andre og omverden. Freuds grundtanke går ud på, at menneskets seksualitet udspringer fra erogene zoner på kroppen f.eks.

mund, endetarm og kønsorganer, som i forskellige faser i barnets udvikling dominerer. En meget vigtig ting er, at hvis noget i disse faser går galt, kan barnets karakter eller personlighed som voksen blive præget af det. Den første fase er den orale fase, som i de første halvandet år af barnets liv omhandler munden. Deraf navnet den orale fase. Her bruger barnet munden til at fremskaffe en lysttilfredsstillelse, f.eks. gennem moderens bryst. Dette forårsager, at moderen bliver barnets første kærlighedsobjekt. Barnet er styret af et lystprincip i denne fase, det vil sige, at barnet er meget fikseret på at finde lyst frem for ulyst. Sker der komplikationer i denne fase kan det resultere i grådighed, afhængighed og selvoptagethed. Ser man på barnets personlighedsudvikling, kan barnet i

                                                                    5
denne fase ikke skelne sig selv fra andre. Det lever i starten i en narcissistisk tilstand , hvor de

elsker sig selv og føler sig symbiotisk [6] forbundet med moderen. Herefter går vi videre i udviklingen, her det den anale fase vi støder ind i. Dette forgår i halvanden til treårsalderen. Her er det endetarmen, der er den vigtigste erogene zone. I denne fase er der fokus på forældrenes opdragelse og via en del af opdragelsen, nemlig pottetræning, kommer vi i kontakt med barnets afføringsprocesser. Barnet bliver i denne fase stillet over for visse normer og regler, som det skal følge. Barnet skal lære at leve med realitetsprincippet. Det vil sige, at det skal lære at udsætte sine

2

Erik Erikson () grundlægger af den psyko-sociale udviklingmodel, Margaret Mahler og Daniel Stern

3

(infantil betyder barnlig og umoden)

4

Indre drivkræfter der motiverer eller nærmere driver mennesket til at udføre bestemte handlinger. Psykologiens veje

5

Jævnfør den græske mytefigur Narcissus, der ved kig i en sø forelskede sig i sit eget spejlbillede og havde slet ingen

interesse for andre end sig selv.
6

Symbiose: et meget nært forhold mellem to personer el. parter, især om et forhold der er til gensidig nytte. Politikens nudansk ordbog

Side 7

S i d e | 7 egne behov og acceptere ulyst for senere at opnå lyst. De stigende krav fra forældre og omgivelserne kan ikke undgå at skabe frustration og aggression hos barnet, der vil vende et had til forældre og andre, der forsøger at hindre dem i at udleve sine behov og lyster. Det er meget vigtigt for barnet i denne fase at udtrykke sin selvstændighed og magt. Det gør de ved f.eks. at udvise frustration over for omsorgspersonerne, når de forsøger at hjælpe. Forekommer der komplikationer i denne fase, f.eks. i forbindelse med for streng opdragelse kan barnet som voksen blive præget af en såkaldt anal karakter, der er kendetegnet ved en stærk selvkontrol, tilbageholdenhed, nærighed og mangel på spontanitet. I alderen tre til seks år forekommer der en periode ved navn fallisk-ødipale

                                                                        7
fase. Denne fase fokuserer på kønsorganerne. Begge køn skal igennem Ødipus-komplekset . Dette

kompleks kan forklares ved, at barnet begærer forældrene af modsat køn, og samtidig ønsket at komme af med forældre af samme køn, da barnet ser forælderen som en rival. Ødipus-komplekset afsluttes ved, at barnet får en forståelse for forældrenes overmagt, og i stedet foretager en identifikation med forælderen af samme køn. Hvis der igen sker komplikationer i denne fase, kan det have konsekvenser for barnets opfattelse af det modsatte køn og kan skabe forvirring i barnets køns dannelse.

Jeg har ved hjælp af de genetiske kønsforskelle i opvæksten og Freuds psykoanalyse prøvet at skabe et overblik over hvor og hvilke komplikationer, der kan ske i barndommen og som senere hen kan have konsekvenser for vores handlinger. Jeg har valgt at redegøre for kønsforskellene, for at forklare, hvorfor skolemassakre er et så mandsdominerede. Ser man på kønsforskellene under opvæksten, har mændene en større tendens til aggressiv adfærd, der som oftest, er rettet mod omverden. Ligeledes har jeg brugt psykoanalysen til at belyse hvor i vores opvækst der kan ske komplikationer, som kan have konsekvenser for vores liv som voksen.

Kriminologi

Kriminologi [8] er den samfundsvidenskabelige del af kriminalitet. Kriminologi er et tværfagligt område i adfærd, som især psykologer og sociologer arbejder med. Men kriminologien fokuserer også på lovgivningens regler. Man kan som magtudøvende embedsmand specialisere sig inden for kriminologiens verden. En meget vigtig metode at analysere data på indenfor kriminologi, skal man have fat i den kvantitative metodeform.

7

Jævnfør, Kong Ødipus der uden at vide det dræbte din far og giftede sig med sin mor.

8

(fra latin crīmen, "anklage", og græsk-λογία,-Logia)

Side 8

S i d e | 8

Ordet kriminologi blev i 1885 brugt første gang af den italienske professor Raffaele Garofalo, og den franske antropolog Paul Topinard, var den første til bruge kriminologi på fransk omkring samme tid.

I kriminologien anvendes en række metoder, med det formål, at skabe oversigt over kriminaliteten.

Blandt disse metoder findes adfærds- og samfundsvidenskabelige metoder, som de hyppigst brugte.

Det vigtigste er hvilke data og oplysninger, der anvendes, for at belyse kriminalitetens omfang. For at se på det lidt mere historiske har vi haft en anmeldelsesstatistik lige siden 1921. Vi har derfor, ved hjælp af denne statistik, rigtig gode muligheder for at finde frem til kriminalitetsudviklingen i Danmark over en længere periode. Der findes dog statistiske mørketal. Det vil sige den andel af den totale kriminalitet som politiet ikke har registreret, og som derved ikke fremgår af anmeldelsesstatistikkerne. Der findes der to former for mørketal: Den skjulte kriminalitet, som politiet ikke har nogen kendskab til, og den kriminalitet som politiet har kendskab til, men som ikke registreres, da det ordnes uformelt på stedet.

Indenfor kriminologi bruger man selvrappoteringsstudier og offerundersøgelser.

Selvrapporteringsstudier er interviews og spørgeskemaundersøgelser, hvor man udspørger folk om, i hvilket omfang de har begået en kriminel handling. Selvrapportering handler så vel som andre spørgeskemaundersøgelser og interviews om at få en høj svarprocent, hvilket styrker validiteten.

Udover at fortælle os om i hvilket omfang den faktiske kriminalitet er, kan selvrapporteringstudierne ligeledes give en fordel sammenlignet med anmelderstatistikken.

Selvrapporteringsstudierne kan bidrage med viden om, hvor stor en risiko der er for at, en person, der begår en bestemt forbrydelse, bliver opdaget af politiet. Derfor får vi et mål for den totale opklaringsprocent og ikke kun den registrerede. Man analyserer, hvad det er, der påvirker den faktiske opklaringsprocent, det vil sige den mulige betydning af baggrundsfaktorer så som køn, etnicitet, alder mv. derefter forbrydelsens kontekst så som tid, sted, medgerningspersoner, offer, vidner mv.

Offerundersøgelser (som også kaldes for viktimologiske undersøgelser) udføres ligesom selvrapporteringsstudierne gennem interview- og spørgeskemaundersøgelser, men i stedet for at spørge gerningsmanden om hans kriminelle handlinger, ser man her på offeret.

Verdens første offerundersøgelse blev faktisk udført her i Danmark i Århus i 1730. Man rettede henvendelse til ca. 3500 indbygger og udspurgte dem alle, om de havde været udsat for tyveri inden for de sidste 3-4 år. På det grundlag kunne det udregnes, at tyveriprocenten på årsbasis lå på 1 til 2 procent. Derefter skulle der gå præcis 241 år, inden man 1971, igen begyndte at anvende

Side 9

S i d e | 9 offerundersøgelser. Siden er der rundt i verden og ligeledes i Danmark fortaget mange offerundersøgelser. Der er flere fordele ved offerundersøgelser end ved selvrapporteringsstudier, da det ikke er tænkeligt, at et menneske, der har begået blufærdighedskrænkelser, ønsker at fortælle om det, hvorimod sandsynligheden for at offeret vil fortælle omkring det, er væsentlig større. Men der er ligesom ved selvrapportering også fejlkilder ved denne form for undersøgelse, men fejlkilderne er mere eller mindre identiske.

Offerundersøgelserne har lige som selvrapporteringsstudierne to store fordele. Den ene er, at offerundersøgelser kan fortælle os om, i hvilket omfang de lovovertrædelser man udsættes for, anmeldes eller på anden vis kom til politiets kendskab.

For det andet kan offerundersøgelser giver os en konkret viden om kriminalitetens ofre. Den officielle kriminalstatistik indeholder meget få oplysninger omkring ofrene, så disse undersøgelser er den vigtigste kilde til ofrenes baggrund.

Tidligere har man haft en teori om, at forbrydermennesket havde visse legemstræk, som kun var karakteristiske for netop dem. Beskrivelsen af disse forbrydere kunne være: Lille hjernekapacitet, lav vigende pande, fremspringende ansigtsparti, stærkt udviklede kæber, lav hjernevægt og tottet, krøllet hår. Men denne teori er senere hen blev negligerede, da teorien ikke hold stik.

Man definerer for det meste kriminalitet som en social afvigelse fra de gældende normer, en afvigelse, der er langt fra at være acceptabel for samfundet, og som derfor rammes hårdest af samfundets sanktioner. Ethvert samfund har sociale afvigere, dvs. mennesker, der falder uden for mængden, i forholdt til hvad der er rigtig og forkert, jævnfør emnet om afvigeridentitet.

Samfundet har fastlagt nogle sanktioner i straffeloven [9], som er vedtaget af folketinget. Derfor er det ikke svært at se, hvornår nogen overtræder lovgivningen. Men denne beskrivelse af, hvad der er kriminelt, svinger fra den ene sociale sammenhæng til den anden. Her ville Columbine High School massakren være et godt eksempel. De to drenge, Eric og Dylan, som dræber en stor del af sine skolekammerater, ses som en ækel, modbydelig og koldblodig kriminel handling som vi mennesker gerne ser straffet med lovens strengeste straf. Hvorimod man i en krigssituation, hvor antallet af dræbte ville være væsentligt højere, ikke ser det som noget direkte kriminelt.

Mænds kriminalitetshyppighed er betydelig højere end kvinders, i hvert fald hvis man måler kriminaliteten ud fra de officielle statistikker.

Man kan forklare denne forskel med kønsrollefordelingen, med den traditionelle mandlige kønsrolle. Mænds til tider manglende evne til at udtrykke følelser viser sig i stedet som aggressiv

9

(skatte-, told-, miljø- arbejdsmiljølovgivning, etc.)

Side 10

S i d e | 10 adfærd. De har ikke den formodende verbale kompetence, hvor de i stedet udtrykker sig igennem kropssproget. Kvinder er væsentlig bedre, når det gælder ejendomsforbrydelser. Her viser kønsforskellene sig også, hvor ca. en fjerdedel af bedragerierne begås af kvinder. Kønsrollerne ændrer sig ikke kun på arbejdsmarkedet, men ligeledes i kriminalitetens verden, hvilket også ser ud til at vise sig i statistikken, idet der i de senere år ses klare tegn på stigninger i kvindernes kriminalitet.

I psykologisk teori hæfter man sig ved, at bestemte personlige egenskaber kan være fremmende for

kriminel/aggressiv adfærd. Den hidsige, opfarende person kan komme til at forløbe sig og derved

udøve voldskriminalitet vendt mod omverden, altså udadrettede aggressiv adfærd.

En af de mest brugte psykologiske kriminalitetsteorier er teorien om psykopaten. En psykopat er en person med en meget lav eller slet ingen empatifølelse og med få sociale hæmninger, en typisk afvigeridentitet. Empati vil sige indfølingsevne, at have en forståelse for et andet individ, altså at andre ligesom en selv også har følelser. Hvis man ikke har denne evne og ligeledes mangler sociale kompetencer, er det nærliggende med en aggressiv adfærd.

Politiet anvender kriminologi som analysemetoder i deres arbejde. Analyseresultaterne anvendes som udgangspunkt i handleplaner på specifikke kriminalitetsområder. Et eksempel er Silkeborg politis [10] håndtering af problemer med lommetyverier. Ved at analysere anmeldelser fra mennesker, der har været udsat for lommetyveri, kan politiet finde spidsbelastningsperioderne og stederne, hvor risikoen for at blive udsat for tyveri, er størst. Når der rejses sigtelse laves en analyse af, om de sigtede er mænd eller kvinder, om der er tale af danskere eller udlændinge, aldersgruppering osv.

Sammenholdes disse oplysninger med statistikker fra årene før, kan man samtidig måle, om kriminaliteten på netop dette område har en stigende eller faldende tendens. Disse informationer kan bruges i politiets arbejde, dels med andre samarbejdspartnere f.eks. medierne eller til brug i efterforskningen af disse sagskategorier. Målet er, at nedbringe antallet af anmeldelser ved at iværksætte politimæssige indsatser hvor risikoen er størst. Herved opnås en stor præventiv effekt, og det skulle gerne munde ud i, at antallet af anmeldelser om lommetyveri falder. Jeg har, med disse resultater fra mit interview, givet mit eget eksempel på en kriminologisk metode, med henblik på at kunne forklare kriminologiens vigtighed i forhold til opklaring og klarhed omkring kriminalitetens størrelse.

10

Eksemplet fra Silkeborg politi lavet på grundlag af Interview med vicepolitikommissær, Lasse Ivanøe.

Side 11

S i d e | 11

Marginalisering og afvigeridentitet

For at kunne forklare de to begreber Marginalisering og afvigeridentitet er man nødt til at have noget baggrundsviden inden.

Der er en gruppe af ungdommen i dag, som ikke har udviklet eksakte sociale kompetencer til at kunne gebærde sig i et samfund.

For at give et billede af marginalisering og afvigeridentitet er man nødt til at kigge på ungdommen og på hvorfor nogle unge har det problematisk med at kunne begå sig i samfundet. Dette ligger oftest til grund for deres opvækst og familiemæssige forhold, at de ikke tilegnet sig de nødvendige evner og egenskaber, der generelt forventes af dem.

De formår ikke at omstille og tilpasse sig i individets forskellige arenaer [11]. De er ikke i stand til at tænke relationelt, hvilket vil sige, at de ikke formår at sætte sig selv i forhold til andre.

Deres manglende selvdisciplin gør, at de får svært ved at kontrollere og tackle deres følelser.

Når de ikke er i stand at tackle deres følelsesmæssige aggressioner på en hensigtsmæssig måde, kan det ske, at de unges omgivelser uundgåeligt vil tage meget større afstand til dem. Derved øges de unges følelse af at befinde sig i en indrammede position i samfundet.

Afvigeridentitet

Hvis man går ind og sammenfatter nogle træk ved disse unge, kan man se der danner sig et ensartet perspektiv af dem. Dette ses for det meste med grundlag i deres opvækst. Her har de afhængige af

omsorgspersonerne/ miljøet for ikke at opbygget et dårligt selvværd. Derved har de slet ingen tiltro

til sig selv, og undlader derfor at søge fællesskabet. Derved fastholdes de unge i en identitetsdannelse, hvor de via en spejlingsproces identificerer sig med det miljø de færdes i. Ifølge

Knud Erik Pedersen konsolideres / styrkes de unges afvigeridentitet, når selve afvigelsen bliver

fokuspunktet i deres fællesskab. De unge oplever en følelse af at være ligesom andre i samme situation. Knud Erik Pedersen siger, at der udvikles en afvigersubkultur [12], der udgør: ”...et sæt af anskuelser om, hvordan verden er, og hvordan man skal omgås den, samt et sæt af rutinemæssige aktiviteter, der grunder sig på disse anskuelser” Desuden styrkes de unges afvigeridentitet gennem offentlig stempling [13] af de unge. Det vil sige at afvigende adfærd, er adfærd som folk stempler det til at være. Afvigelse skal ikke forstås som et aspekt ved den handling, en person begår, men som

11

Arenaer er forskellige grupper i ens liv, så som familie, venner, arbejde. Altså forskellige grupper man agere anderledes i.

12

Drop afmagten – skab kontakten til udsædvanlige unge, Knud Erik Pedersen 1999 s. 184, 2. Trin subkulturel indlæring.

13

Drop afmagten – skab kontakten til udsædvanlige unge, Knud Erik Pedersen 1999 s. 182, stemplings-teori

Side 12

S i d e | 12 den måde personen vælge at håndtere normer og regler på. De unge bekræftes i, at de står udenfor det godkendte fællesskab pga. af deres afvigende adfærd, det vil sige, at de affinder sig med det.

Dette er definitionen på en afvigeridentitet.

Marginalisering

Dette er unge, der kun i et meget lille omfang, har mulighed for at deltage i sociale samspil i individets forskellige personlige arenaer, hvor de er i stand til at opfatte sig selv som en fuldendt person. Det er ligeledes unge der affinder og skaber sin identitet ud fra andres antagelser af en.

Disse unge opfatter ofte sig selv som ensomme, isolerede eller forladte.

Dette tilfælde forårsages ud fra familiemæssige belastninger, så som, sorg, stress eller manglende omsorgsfølelse.

Skærpelse af en marginaliserede identiteten: Begyndende selvusikkerhed, tvivl om egen kompetence, de-kvalificering (altså at man kan være en del af en gruppe).

Fortsætter dette udvikles afviger-identiteten som beskrevet ovenfor. Altså at individet skaber sin egen identitet med egne regelsæt og normer, og påbegynder en tilslutning til forskellige afvigermiljøer fx. kriminelle eller stofmisbrugere. Mennesker der fungerer sammen, udvikler omgangsformer og normer med hinanden. Der sker en vis opdeling, man kan kalde hierarkisk inddeling af forskellige positioner og funktioner. Jævnfør Dylan og Eric og deres sammenhold. De har deres helt egen måde at tolke ting på, og skaber deres helt egne normer og levemåder, som klar skiller sig ud fra andres. De har ligeledes inddelt sig, det er Eric der ligesom er hovedfiguren, det er ham som bærer fanen, og Dylan som lige så stille følger med. Dylan er medløberen.

Aggression

I socialt samvær med unge mennesker spiller aggressioner en vigtig rolle.

Mange daglige konfrontationer har unges aggression i fokus. For det meste når man taler om aggression er det i sammen spil med begrebet ”aggressivt”, som er et destruktivt udtryk, som vi helt vil gå udenom. Det aggressive kan frem så truende og dominerende, at det bliver en del af vores opfattelse af en konkret person. Hvor der ikke længere bare er tale om en hændelse eller handling, men i stedet om en person som helhed. Man vælger altså at tillægge personen en adfærd.

Ofte spiller den sociale bedømmelse af en handling en vigtig rolle. Altså om det er en bevidst handling eller ubevidst. Det personlige ansvar for egne handlinger.

Side 13

S i d e | 13

Nogle handlinger med en ondsindet og brutal, ødelæggende effekt for objekter omtales oftest som kold eller instrumentel aggression.

Nogen unge har visse mangler i forhold til styring af aggressioner. Disse aggressioner kommer ofte til udtryk ved f.eks. at kaste med borde, sparke til ting, true med hævn og lemlæstelse. En hidsig og voldsom adfærd, som ikke kun virker truende, men også i nogen tilfælde er truende på deres omverden. Disse aggressionsanfald fører i mange tilfælde til vold mod sagesløse. Dette kan være et resultat af smertelige oplevelser, det vil sige at mange af de unge som ender i denne grøft, har en eller anden form for lig i lasten. Om det er i form af komplikationer i de forskellige stadier i barnets opvækst, eller om det er konkrete oplevelser i individets liv, er forskelligt fra et til et andet. I nogen tilfælde er det ikke omverden aggressionen går ud over, men aggression kan også rettes mod selvet.

Dette kan ske i form af selvafstraffelse, selvpåført egen skade som f.eks. selvmordsadfærd. Men dette er ikke altid med kun hensigt at afstraffe sig selv, men ligeledes at afstraffe andre, så som omsorgspersonerne. Denne adfærd kan f.eks. være et råb om hjælp eller en eller anden form for opmærksomhed. Jævnfør Eric Harris, med hans selvmordsforsøg efter at være blevet afvist.

Columbine High School massacre

Hændelsen fandt sted tirsdag den 20. april 1999 på Columbine High School. Et gymnasium tæt på Denver og Littleton. 2 teenager, Eric Harris, 18 år og Dylan Bennet Klebold, 17 år stod bag et forfærdeligt skuddrama, hvor 12 studerende og en lærer blev dræbt og 24 blev kvæstet. Både Eric og Dylan begik selvmord efter hændelsen. Denne hændelse er den 3 mest dødelige skolemassakre i

USA’s historie^{14}.

Dylan Bennet Klebold

Født den 9/11 1981 og var derfor 17 år gammel, da hændelsen fandt sted. Hans familie bestod af

far, Thomas, mor, Susan og en storebror Byron på 21 år, alle fra Columbus. Dylan blev født i Lakewood, Colorado. Familien blev beskrevet af venner og bekendte som en typisk kernefamilie.

Dylan gik i sine unge år på en skole i Littelton, hvor han var et af de mest begavede børn. I mellemskolen havde Dylan svært ved at tilpasse sig, da han var meget stille og genert. Forældrene så det ikke som problematisk, da det blev betragtet som en del af det at komme i puberteten.

14

USA’s mest dødelige massakre 1. 2007 Virginia Tech massacre og 2. 1966 University of Texas massacre.

Side 14

S i d e | 14

Han var en aktiv idrætsudøver. Dylan deltog og var aktiv med planlægning af fodboldsæson et halvt år frem i tiden. Ingen af hans holdkammerater havde i den forbindelse ikke set indikationer på, at han, blot en uge senere, skulle skrive sig ind i USA.s historie som planlæggeren og gerningsmanden til massakren på Columbine High School.

Han var spejder sammen med en god ven Brooks Brown, som senere skulle vise at være den person, der knytte båndene mellem Eric og Dylan. På Columbine High School var Dylan aktiv som lyd og lys koordinator i forskellige skoleteater forestillinger. Han interesserede sig for videoproduktion og deltog i en del af det på skolen.

Dylans forældre erkendte i et senere interview, at de havde overset at han var ulykkelig og trist.

De havde ikke forstået at tolke de advarselssignaler som deres søn udsendte. Ud fra dette kan man

                                                                 15
tolke, at han som barn have været udsat for en mild form for fejlafstemning(Stern ) hvor

forældrene enten ikke opfatter barnets følelsesmæssige tilstand korrekt eller ikke selv er i besiddelse af de følelsestilstande, der skal genspejles. I dette tilfælde tyder det ikke på, at det sidste tilfælde ikke har været gældende.

Den 17/4 1999 blev der på Columbine High School afholdt gallaaften. Ifølge Dylans ven, Nate

Dykeman var der heller ingen tegn på forandring af Dylans tilstand og humør. At holde fest sammen med en masse mennesker for senere at slå mange af dem ihjel viser, at han var ude af stand til at føle empati, men det kan også undre, at mange af dem han var sammen med ikke kunne aflæse hans følelsesmæssige tilstand.

Dylan blev af mange karakteriseret som en medløber^{16} uden nogen form for selvtillid og selvværd.

Mange udtalte, at han havde svært ved at vise aggression, også selvom han blev provokeret. Denne tilstand ændrede sig imidlertid drastisk, efter han havde mødt Eric. Han begyndte en mindre kriminel løbebane som indebar mindre tyveriforseelser, hærværk og bombefremstilling.

Bare få uger før massakren afleverede Dylan en stil der havde et meget voldeligt sprogbrug. Den handlede kort fortalt om en enlig kriger, iført trenchcoat, der slog, stak og skød en gruppe studerende ihjel. Det var så udtalt, at læreren fortalte om dette til Dylans forældre. Dylans forklaring gik ud på, at der bare var tale om fiktion. Dette accepterede forældrene uden at foretage sig yderligere. I virkeligheden var der måske ikke tale om fiktion, men nærmere om en drejebog til det der ville komme til at ske senere. Havde de forstået at læse disse signaler samt opfattet lærerens henvendelse alvorligt, kunne de have iværksat nogle hjælpeforanstaltninger overfor deres dreng.

15

Daniel Stern f. 1934, psykolog der beskæftiger sig med udviklingsteorier. Fra psykologiens veje.

16

En person der slutter sig til en bevægelse, et parti eller en gruppe uden personligt engagement og uden egne meninger. Fra Politikkens Nudansk ordbog

Side 15

S i d e | 15

Eric Harris

Født den 4/9 1981 og var derfor 18 år gammel da hændelsen fandt sted. Familien bestod af far, mor

og en ældre bror på 21. Eric blev født i Wichita, Kansas. Eric blev omtalt som venlig og veltalende, en helt normal dreng. Familien Harris flyttede i juli 1993 fra New York til Littleton, Colorado.

Som beskrevet ovenfor mødte Eric og Dylan hinanden i syvende eller ottende klasse, hvor de begyndte et intenst venskab. I Erics første år på Columbine inviterede Eric en pige ud, men da hun nægtede at gå ud med ham arrangerede han et falsk selvmord, hvor han med kunstigt blod smurte sig ind for at få det til at fremstå ægte og dramatisk.

Allerede på dette tidspunkt, og med denne absurde handling, ses der tegn på Erics psykotiske adfærd. Han bliver afvist og føler således ikke at han kan leve op til normrollen for en ung mand på hans alder. Hans reaktion på afvisningen fra pigen, og hvor han iscenesættelse et selvmord, afspejler, at han tydeligvis gerne vil skabe fokus på sin egen person og derved gerne vil skabe sympati og medlidenhed hos andre. Inderst inde har han angiveligt en forventning om at få opmærksomhed og han søger denne opmærksomhed uanset om den er positiv eller negativ.

Da informationerne specielt omkring Eric Harris barndom er relativt sparsomme er ikke muligt at komme med en dybdegående analyse af ham fra denne periode.

Set ud fra et etisk synspunkt er det forståeligt nok, at familien omkring ham ikke har ønsket at bidrage med oplysninger der kan kaste lys over at Eric Harris situation i barndommen. Det er derfor svært at lave en analyse af, om hændelser i hans familiær og sociale baggrund er medvirkende årsag til at han udvikler den personlighed der til sidst ender med at koste ham selv og andre livet.

Men bag facaden var han ubehagelig og utilregnelig. Ifølge mange af hans dagbøger [17] var hans vrede baseret på had til stort set alt i denne verden.

Eric søgte om optagelse i marinen, men hans ansøgning blev afvist, angiveligt fordi han på det tidspunkt var i terapi for at behandle sit temperament. Han blev medicineret med medikamentet Luvox som er antidepressiv medicin mod aggressiv adfærd. Man har dog mistanke om, at anvendelsen af Luvox førte til bivirkninger, som kunne forårsage øget voldelig adfærd og udtalte selvmordstanker. Da man foretog obduktion af Eric fandt man kun ganske ringe mængder Luvox i blodet, hvilket kunne indicere, at han var under nedtrapning eller han af egen drift var stoppet med at tage sin medicin. Det ses ofte hos mennesker med psykose, at de ikke har selvindsigt nok til at

17

http://aniston.dk/columbine-morderne-del-2.3467.ahtml, http://acolumbinesite.com/eric/writing/journal/jindex.html

To hjemmesider med flere citater fra Både Harris og Dylans dagbøger. Den første er nemmest at forstå, hvor den anden har originalerne.

Side 16

S i d e | 16 forstå betydningen af indtagelse af medicin, og at de derfor undlader at tage den. Hvorvidt dette var medvirkende til, at Eric var i stand til at gennemføre massakren må stå hen i det uvisse.

Mange har forsøgt at forklare, hvorfor det netop blev den 20/4 1999 at hændelsen fandt sted, og ud

fra optegnelser i Erics dagbog er det belyst, at datoen var blevet ændret fra den 19 til netop den 20.

Den 19/4 er årsdagen for ”The Oklahoma bombing”^{18}, og om det var grunden til at datoen blev

ændret til den 20, så Eric og Dylan kunne få det samme fokus på deres ”aktion”, og derved blive en del af historien, vides ikke.

Bowling for Columbine

Michael Moore

Michael Moore er født d. 23. april i år 1954. Han er en kendt amerikansk dokumentarfilminstruktør, samt forfatter som er meget kendt for sin satire i sine dokumentarfilm og sine markante politiske holdninger og synspunkter. Udover Bowling for Columbine, er Michael Moore også blevet kendt

for sine dokumentarfilm, Fahrenheit 9/11 fra 2004 og Sicko fra 2007 som ligeledes er blevet præget

af Michael Moores satiriske og markante politiske holdninger og de er yderligere også præget af Michael Moores personlige auteur.

Analyse af bowling for Columbine

Bowling for Columbine, er en dokumentarfilm, der er blevet instrueret af Michael Moore og produceret i USA. Efter filmen var produceret havde den premiere i 2002. Her blev den modtaget med meget forskellige reaktioner fra hele verden. Med Bowling for Columbine tager Michael Moore udgangspunkt i skolemassakren på Columbine High School, Denver USA. Temaet i filmen er med udgangspunkt i USA’s liberale våbenlov og Moore sætter spørgsmålstegn ved de amerikanske love og håndtering af den stigende vold med våben.

I filmen anvender Michael Moore en fortællevinkel, der kaldes ”den personlige fortælleform”. Den form benytter sig af elementer fra andre fortælleformer [19]. Grunden til, at han anvender denne fortælleform er angiveligt, at han har et ønske om at give både et subjektivt og et objektivt billede det emne han har valgt. Som producent arbejder Moore med mange aspekter i filmen. Det er ham selv der har den kommenterende ”stemme” [20], interviewer eller også er han selv part i optagelserne.

18

Terroranslag mod federal bygning den 19. april 1995 som på daværende tidspunkt var det blodigste i USA.s historie

hvor 168 omkom og ca. 800 andre blev såret.
19

Klassisk, episk og observerende fortælleform. Se bilag 1 for yderligere detaljer.

20

Også kaldet voiceover. Den stemme, der kommenterer og forklarer filmens billedside.

Side 17

S i d e | 17

Moore anvender flere steder den episke fortælleform i filmen, ved bl.a. at lægge baggrundsmusik på for at skabe en spændingseffekt.

For at vise, hvordan Michael Moore gør brug af den personlige fortællestil, er scenen fra massakren på Columbine High School særdeles essentiel. Den konkretiserer bedre den personlige fortællestil.

Scenen starter med nogle kameraoptagelser fra Columbine High School. Optagelserne er lavet med håndholdt kamera, og samtidig kører der baggrundsmusik. Her benytter han sig ikke af voiceover, men autentiske lydoptagelser fra mange forskellige opkald til alarmcentralen. Optagelserne er lydgengivelser, hvor studerende, lærer, vrede og angste forældre og andre i panik, forsøger at informere om hvad der sker eller forsøger at komme igennem for at få oplysninger om nogen de savner eller er ængstelige for. Journalister gør nogle ihærdigt forsøg på at få de ansatte på alarmcentralen til at tale live i forskellige radioprogrammer, og herved skaber Moore en stemning der skal få journalister og radioværter til at fremstå som nogle følelseskolde og kyniske mennesker der kun tænker på at skabe mediedækning omkring massakren for derigennem at opnå flere seere eller lyttere.

Efter disse optagelserne skiftes der til optagelser fra overvågningskameraerne på Columbine High School. Her vises i sekvenser, hvad der fandt sted under selve massakren på skolen.. Man ser de oprindelige billeder af de paniske elever og lærere, der løber rundt mellem hinanden og prøver at komme i sikkerhed. Der vises også klip af Dylan og Eric. For at fremhæve og tydeliggøre disse klip er gerningsmændene fremhævet og bliver rammet ind i et særlig lys fokus.

Det næste der vises er billeder og film af grædende overlevende der trøster hinanden, samtidig med, at der klippes til blodet på gulvene. Her anvender Moore voiceover, for igen at sætte fokus på våbenloven og våbenindustrien. Han pointerer, at de våben der blev anvendt til massakren alle var lovlige og at de frit kan købes, hvis du bare er ustraffet og over 18 år og for at fuldende tragedien fortæller han om, hvor mange liv og sårede massakren kostede og hvor mange skud der blev afgivet for også derigennem at forklare, hvor nemt det er at skaffe ammunition.

Når faktorer som disse bruges er formålet at skabe en meget følelsesladet scene. Hensigten er klart, at dem der modtager budskabet, skal tage afstand fra den liberale våbenlov, våbenindustrien og den lette adgang til køb af våben og ammunition. Scenen skal også bruges som optakt til Moores næste

sekvens i filmen, hvor han får NRA [21] og Charlton Heston^{22} til at fremstå som filmens og

samfundets syndebukke og ”bad guys”.

21

National Rifle Association

Side 18

S i d e | 18

Moore benytter sig af den personlige fortællestil, og dermed er han meget subjektiv [23]. Hans måde at interviewe på er ligeledes meget radikal. Moore optræder provokerende og formår den interviewede til at sige det Moore ønsker at høre. Enten provokerer Moore ved hjælp af ledende spørgsmål, eller også lægger han ord i munden på den interviewede. Samtidig opfatter han folks udsagn som han vil, så den interviewedes mening, i værste fald, bliver helt fordrejet. Som eksempel på dette kan nævnes to af ofrene for Columbine massakren, Richard Castaldo og Mark Taylor, hvor den ene sidder i kørestol som følge af hændelsen og den anden kan fremvise adskillige ar efter skudhuller. I filmen fremstilles de to som de ”perfekte ofre” og der skabes straks en følelsesladet sympati for dem. Moore anvender dette for at opnå et sammenhold og danne fælles front mod våben og NRA. De bliver brugt som frontfigurer til at illustrere, hvor nemt det er at købe ammunition, der ligger som almindelige forbrugsvarer på hylderne i supermarkederne. Med dem i front lykkedes det Moore at skabe en dialog med repræsentanter for de store supermarkeder for at overbevise dem om, at ammunitionen skal væk fra hylderne. Dette lykkedes, og med håndslag lover en repræsentant under stor mediebevågenhed, at dette snarest til blive effektueret. Formålet og budskabet er godt, men Moore træder selv ind i rampelyset og fjerner dermed fokus på de to ofre for tragedien, der igennem seancen blev brugt som frontfigurer. Det er lidt synd for budskabet, at Moore tager æren og fremhæver sig selv på denne måde.

Et andet eksempel er interviewet med Charlton Heston, formanden for NRA.

Moore udnytter sit udseende til at få folk til at åbne op. Han ved, at han ligner en harmløs bondeknold. Dette indtryk understøtter han i sin påklædning (kasket, en ussel T-shirt og et par almindelige cowboy jeans) og i sin måde at indlede interviews på.

Han begynder med små harmløse ”dummepeter-spørgsmål”, hvor han indleder en munter og uformel samtale og spøger ind til personens dag, hvordan personen har det osv. Når den interviewede så begynder at føle sig tryk og åbne mere op, ændrer han taktik og begynder at stille flere og mere dybdeborende spørgsmål. Her benytter Moore sig af helt almindelige journalistiske virkemidler, som er noget af det mest brugte inden for nyhedsjournalistik. Men forskellen på Moore og nyhedsjournalister, er at Moore bruger så dybdeborende og uetiske spørgsmål, at han for det meste går over stregen. På den måde sætter han den interviewede i et dilemma, hvor personen enten er nødt til at svare, eller at hidse sig op.

22

Charlton Heston var en oscar-belønnet amerikansk filmskuespiller, der er blevet berømt for sine helteroller på film,

samt for sit engagement i politiske spørgsmål. http://da.wikipedia.org/wiki/Charlton_Heston d. 12-12-08.
23

Netop derfor kaldes denne fortælleform også den personlige fortælleform.

Side 19

S i d e | 19

I interviewet med Charlton Heston får det til sidst en fornærmende karakter og Heston kommer i en situation hvor han, uanset hvilket svar han giver, vil fremstå som syndebuk. Dette skaber en frustrationsreaktion hos Heston og han vælger derfor at forlade interviewet uden at svare på spørgsmålene. Derved opnår Moore præcis det han kom for nemlig at pålægge våbenlovgivningen og våbenindustrien ansvarligheden for de mange massakrer. For ligesom at sætte trumf på, viser Moore, Heston et foto af den 6-årige Kayla Rolland, der blev dræbt af en jævnaldrende, sort dreng fra samme klasse, og da Heston efter kraftig pres fra Moore ikke reagerer på dette, efterlader det seerne med en indædt følelse af antipati mod den ellers populær og folkekær filmskuespiller. Det får samtidig Moore til at fremstå som en sympatisk og følsom person og specielt da han efterlader fotoet i indkørslen til Hestons store luksuøse pragt villa bringer han igen sig selv og de holdninger han står for i fuldstændig og afsluttende fokus.

Tydeligvis er Moore meget selektiv i sin klipning. Han udvælger små stykker af forskellige sammenhænge og klipper dem sammen så de falder ud til hans egen fordel. Et eksempel er Charlton Hestons tale i Denver.

Hvis man laver en analyse af disse sekvenser fra filmen er meningen, at seeren skal få den opfattelse, at Moore sætter de to modsætninger op mod hinanden. På den ene side fortaleren for våben og på den anden side modstanderen. Der er imidlertid et problem ved denne sekvens. Hvis man sammenligner de to klip af Charlton Heston, vil den opmærksomme læg mærke til, at både Hestons slips og baggrunden skifter farve fra blå til rød. Konklusionen på dette må derfor være, at der ikke er tale om klip fra samme sekvens. Moore har klippet fra en anden overrækkelsesceremoni, hvor Heston fik overrakt geværet. Det var ved denne lejlighed han sagde: ”From my dead, cold hands.” Derfor virker denne replik stødende på folk når den ikke vises i rette sammenhæng.

Manipulationen består i, at seeren her tror, at Heston direkte spotter de døde ved Columbine. Dette er dog ikke tilfældet. Resten af Hestons tale er professionelt udført, og han har valgt sine ord med omhu. Tidspunktet taget i betragtning efterlader dog det indtryk, at timingen og datoen for mødet i NRA var malplaceret set i forhold til massakren på Columbine High School.

Moore må med sin fremstilling af filmen betegnes som kontroversiel. De metoder han anvender, kan der stilles mange spørgsmålstegn ved. Hvorvidt han opnår en positiv effekt og dermed formår at få sit budskab ud må der være delte meninger om. Det er klart, at man efter at have set filmen kan sidde med en følelse af antipati mod lovgivningen og dermed beslutningstagerne og gøre dem til de skyldige og det er klart, at budskabet som Moore har, vinder megen sympati, men samtidig sidder jeg med en følelse af at være ført en smule bag lyset. Der er flere steder manipuleret med

Side 20

S i d e | 20 optagelserne og måden filmen er klippet på gør, at noget af troværdigheden forsvinder. Man sidder med en lidt splittet følelse og det efterlader mig med det indtryk, at selve budskabet, nemlig at skabe fokus på våbenindustrien og lovgivningen omkring våben og de tragedier som våben har været årsag til, klart kommer til udtryk, men samtidig har jeg en følelse af, at Moore bruger denne udtryksform for at sætte sig selv og ikke budskabet i fokus.

Perspektivering

Set i et historisk perspektiv er der ikke nogen der umiddelbart har ”patent” på historikken omkring skolemassakrer. Fænomenet ”School Shooting” og de senere begreber omkring denne form for massakrer ses anvendt første gang i 1966 i USA da en mand ved navn Charles Whitman fra tårnet på Texas University, dræbte 16 mennesker med sin præcisionsriffel.

Denne tragiske hændelse har utvivlsomt sat sine spor i historien. Om Charles Whitman er ophavsmanden til fænomenet, eller om han har dannet præcedens for fremtidige massakrer kan ikke siges med sikkerhed, for allerede i 1927 i Michigan i USA sprængte en anden amerikaner, ved navn Andrew Kehoe, en skole i luften hvorved 38 elever og syv lærere blev dræbt. 61 andre bliver såret, men om alt er, så findes der mange fællestræk i massakrer, som har fundet sted efter 1966.

Langt de fleste massakrer finder sted i USA. Siden 1927 er der alene i USA registreret 27 tilfælde af ”School Shooting” og disse massakrer har haft fatale omkostninger. 152 uskyldige mennesker har

mistet livet og langt flere er blevet såret. I de fleste af tilfældene har gerningsmændene/kvinderne

begået selvmord efter deres handlinger. De mest kendte, og dem der har haft den største bevågenhed i medierne er massakrerne på Columbine High School, Colorado i 1999 og Virginia Tech Highschool, Virginia i 2007.

Den 5. april 1994 stiftede også Danmark bekendtskab med fænomenet ”School Shooting” da en 35- årig studerende ved navn Flemming Nielsen gik ind i kantinen på Århus universitet og dræbte 2 tilfældige kvinder og sårede en 3. Selv tog Flemming Nielsen sit liv ude på herretoilettet, hvor politiet fandt ham med et oversavet jagtgevær.

Sammenligner man massakren på Århus universitet med massakren på Columbine High School er der visse lighedstræk dog uden at man kan drage direkte paralleller til de 2 hændelser.

Flemming Nielsen var noget ældre (35 år) en de 2 gerningsmænd Eric og Dylan på Columbine (17 og 18 år). De største sammenfald er, at det er det er tilfældige ofre det er gået ud over, at det fandt sted på det sted, hvor gerningsmændene selv studerede, og at de efter deres handlinger begik selvmord og at gerningerne blev begået i april måned. Visse karaktertræk ved sammenligning af

Side 21

S i d e | 21 gerningsmændene er der også. Flemming Nielsen blev beskrevet som anonym, uden venner og en der holdte sig for sig selv og visse af disse træk fandtes også hos Eric og Dylan.

Hændelser af denne karakter giver altid anledning til debat. Alle har en holdning til, hvordan disse massakrer kunne være undgået. De største ”syndebukke” er våbenindustrien og industrien bag de voldelige computerspil, og det er vel klart nok, for uden våben, havde disse tragiske hændelser nok ikke haft det omfang, som vi kender det i dag. Computerspil er utvivlsomt en inspirationskilde.

Hvis de identificerer sig med personerne i spillene og sætter sig selv i disse helteroller, så lever de sig ind i deres egen fiktive verden, hvor de spiller deres eget spil. Jeg tror ikke de gør sig overvejelser omkring, at det er realisme og at det er rigtige kugler der kommer ud af våbnene og at det er rigtige menneskers liv de tager.

Mediernes betydning.

Det morderiske, følelseskolde og psykopatiske virker tilsyneladende dragende på det moderne menneske og hvorfor nu det? Kan det have sin rigtighed, at vi svælger os i andres tragiske oplevelser? Kan det have sin rigtighed, at medierne skal tjene penge på dække disse tragedier som skolemassakrer i virkeligheden er? Hvad med de voldelige videospil, som alle har adgang til. Får de os til at føle, at vi lever i en virtuel verden

Kan medierne, i deres higen efter at dække disse hændelser, i virkeligheden være den indirekte årsag til, at nye tragiske hændelser finder sted eller gives der blot grobund for tanker og ideer til, at syge og psykopatiske mennesker finder inspiration til selv at føre disse groteske handlinger ud i livet?

Dette er utvivlsomt spørgsmål man er nødt til at stille sig selv, hvis man som udgangspunkt har en negativ synsvinkel og holdning til mediernes dækning af massakrerne.

Kan mediedækningen også anvendes positivt? Skaber det en debat omkring de mennesker, der begår disse handlinger. Hvordan kunne det være undgået? Hvad siger lovgivningen? Skal loven ændres? Hvad kan man gøre for at forudse, at nogle mennesker udvikler sig til massemordere og hvordan kan man behandle disse?

Dette er nogle af de spørgsmål man må stille sig selv, hvis man som udgangspunkt har en positiv synsvinkel og holdning til mediernes dækning af massakrerne.

Mediedækning af tragiske hændelser kan sætte tanker i gang hos tilhørerne eller seerne, men man har jo aldrig sikkerhed for, at der ikke er manipuleret med klipning eller lydoptagelser. Hvis en producent har et meget entydigt budskab kan pågældende fremstille sine egne holdninger ved at

Side 22

S i d e | 22 udlægge dækningen af en begivenhed set ud fra en meget snæver synsvinkel. Producenten har mulighed for at få sine egne budskaber ud i offentligheden og der anvendes ofte særligt indstuderede teknikker for at opnå dette. Dette ses ofte i TV interviews, hvor de medvirkende er placeret særligt i forhold til hinanden eller i forhold til kameraet. Her er det altid muligt for den som styrer debatten, at få en med afvigende holdninger til det emne der behandles, til at fremstå som en syndebuk og derfor efterlade tilhørerne med en følelse af antipati mod den person eller det emne som producenten har sat i fokus. Et eksempel på en person, der anvender disse teknikker er den Amerikanske filmproducent Michael Moore. Han bruger manipulation som et værktøj i sin måde at fremstille et emne på. Dette ses blandt andet i dokumentarfilmen ”Bowling for Columbine”, hvor Moore behandler emnet om USA’s liberale holdning til våbenloven. Han fremstiller gennem udsendelsen flere ”syndebukke” blandt andet våbenindustrien og skuespilleren Charlton Heston, der er formand for NRA. Manipulationen består i, at der klippes mellem forskellige optagelser og budskabet efterlader seeren i en situation, hvor man klart retter sin sympati for det emne der behandles.

Konklusion

Vi er som voksende et resultat af vores barndom. I opvæksten gennemgår man forskellige faser, som er med til at skabe barnets identitet. Komplikationer i disse faser kan have fatale konsekvenser for resten af livet. Dette kan være en mulig årsag til Dylan og Erics drastiske handling. En teori man kunne have brugt for et billede af personerne bag kriminaliteten er kriminologi. Dette er et tværfagligt område som gør brug af adfærds- og samfundsvidenskabelige metoder til opklaring af kriminalitetens omfang. Med hjælp fra disse metoder kunne det måske have været muligt at forudse hvem der stod bag kriminaliteten, og hvem der var de udsatte ofre. Om det kunne have været med til at forhindre Columbine Massakren må blive i det uvisse. Men der er ingen tvivl om at der er årsagssammenhæng, hvis man kombinerer den liberale holdning til våben og våbenlovgivningen, påvirkninger fra medier og samfundsstrukturen i øvrigt. En kombination af dette, sammenholdt med individets opvækst er betingelser, der skal være opfyldt for at skabe en moder, der er i stand til at myrde tilfældige mennesker på en kold og kynisk måde.