Et eksempel fra STX 3.g
SRP om The London Riots i Engelsk A og Samfundsfag
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?
- 4 min
Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.
- 3 min
Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?
Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i engelsk
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Engelsk A, Samfundsfag A, 24 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.
Læs, hvilke metoder engelsk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Engelsk i gymnasiet.
Dokumentets overskrifter
- Titelblad
- Abstract
- Forord
- Indledning
- Er the Riots i sommeren 2011 et udtryk for klassekamp?
- Rummet af sociale positioner
- Individets handlemuligheder i feltet
- Sociale skel ved forskellig smag
- Habitu
- Kapital
- Delkonklusion
- for klassekamp eller simpel kriminalitet. Analysen bør indeholde elementer af
- argumentationsanalyse og/eller stilistiske virkemidler
- Speech on the fight back after the riots – David Cameron
- Speech on the Riots - Ed Miliband
- Indifferent elites, poverty and police brutality – all reasons to Riot in the UK
- Diskussion med udgangspunkt i analyse
- Vurder i hvilken udstrækning det engelske samfund er et klassesamfund
- Konklusion
- Perspektivering
- Litteraturliste
- Bilag
Uddrag fra materialet
INDLEDNING
Demonstranter overalt, huse der er brændt ned, butikker der er smadret, 186 sårede politimænd, 5 døde og erstatning for millioner af pund. Det var hvad der i sommeren 2011 skete i løbet af få dage flere steder i England. Men hvad var grundlaget for disse uroligheder og voldelige protester? Var det kriminelle der slog sig sammen og lavede et nærmest kollektivt indbrud eller var det et udtryk for undertrykkelse af de økonomisk underbemidlede – nærmere betegnet klassekamp. Det er hvad der i opgaven prøves at finde et svar på. Bourdieus teori om det sociale rum og hvad der bedømmer hvor individet befinder sig, taler fra de to førende politikere i England, subjektive mening fra en journalist og en engelsk rapport om hvad der skete, ligger til grund for det svar som der er fremkommet. Derefter vil der blive perspektiveret til andre lignende episoder som et lille belæg for svaret.
ER THE RIOTS I SOMMEREN 2011 ET UDTRYK FOR KLASSEKAMP?
HVORLEDES KAN PIERRE BOURDIEU´S TEORIER FORKLARE SOCIALE SKEL OG FOREKOM-
STEN AF ET KLASSESAMFUND?
Pierre Bourdieu er fransk sociolog, som har studeret de sociologiske skel i Frankrig. Hans analyse af faktorer der skaber sociale skel, såsom uddannelsesniveau, social kapital og kulturel kapital, er blevet et omdrejningspunkt for omfattende studier i Danmark. Begrebet klassekamp er overvejende et begreb defineret af Karl Marx. Karl Marx mener at klasser kan opdeles efter individer der besidder ejendom og individer uden. En kamp mellem rige og fattige, ejendomsindehavere og ejendomsløse Bourdieus flerdimensionale klasseteori har ikke kun en subjektiv analyse af sociale skel, men også en objektiv analyse. Bourdieu inddrager i sin teori individets subjektive forhold (vaner og individets erfaringer) og objektive materielle forhold (titler og fordeling af penge) Pierre Bourdieus klasseteori er en sammenkædning af begreber som smag, felt, habitus derunder økonomisk og kulturel kapital.
”Bourdieus teorier udgør et sammenspundet væv af begreber, som i høj grad på grund af deres komplementerende egenskaber skal ses i relation til hinanden for at give det fulde udbytte Pierre Bourdieu tror ikke på den realistiske og empiriske opfattelse af klasser, men derimod på sin egen teori om sociale rum. Han mener det giver det bedste syn på mulig opdelte klasser, fordi den er opdelt efter forskellige faktorer der indikerer en del af et individs placering i det sociale rum.
RUMMET AF SOCIALE POSITIONER
Bilag 1, indeholder en model af Bourdieus opfattelse af, hvordan det sociale rum er inddelt.
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.