SRP om stress, skizofreni og Black Swan

Side 1

SRP

Betydningen af stress i forbindelse med skizofreni

Side 2

1

Abstract

This study investigates what importance stress has in relation to the mental disorder schizophrenia.

The first part of the study is an examination of symptoms of schizophrenia and theories of why some people suffer from this disorder. The documentation mainly derives from books and articles on internet. The second part analyses the development of the main character Nina and her disorder in the movie “Black Swan” from 2010, in which she is extremely affected by the pressure and stress from dancing the leading part. Furthermore, it compares Nina’s symptoms and behaviour to a biog-raphy of the schizophrenic ballet dancer, Vaslav Nijinsky, who was also put under a lot of stress, in order to validate the movie’s fictional statement. Finally, bringing in articles, Nina’s symptoms are discussed with the purpose of determining whether she suffers from multiple personalities or schiz-ophrenia. Eventually, it becomes clear that Nina suffers from schizophrenia as well as Vaslav Nijin-sky did, as there was a significant connection between the two of them and their symptoms, and as she was not consistent with the characteristics of person suffering from multiple personalities. In conclusion, stress is of great importance to schizophrenia; it can be the triggers that cause symp-toms of the disease, but it can also aggravate the symptoms if the diseased person is continuously exposed to stress or the amount of stress increases.

Side 3

2

Indholdsfortegnelse

1. Indledning…………..……………………….……………………………………………...…….3

2. Redegørelse…………...…………………………………………………………………………. 3

2.1 Sygdommen skizofreni…………………………………………………………………….3

2.2 Symptomer på skizofreni.………………………………………………………………….4

2.21 Hallucinationer…………………………………………………………………...4

2.22 Vrangforestillinger……………………………………………………………….4

2.23 Tankeforstyrrelser………………………………………………………………..5

2.24 Positive og negative symptomer…………………………………………………5

2.3 Forløbet af udviklingen af skizofreni……………………………………………………...6

2.31 Psykoanalysens forklaring………………………………………………………..6

3. Analyse……………...…………………………………………………………………………….7

3.1 Referat af filmen ”Black Swan”…………………………………………………………...7

3.2 Miljø………………………………………………………………………………………..8

3.3 Ninas udvikling…………………………………………………………………………….8

3.4 Temaer og motiv………………………………………………………………………….15

3.5 Stress-sårbarhedsmodellen på Nina………………………………………………………16

3.6 Effekter…………………………………………………...………………………………16

3.7 ”Dancing with the Demons”……………………………………………………………...17

4. Diskussion…………………………………………………….………………………………….18

4.1 ”Dissociative Identity Disorder”………………………………………………………….18

4.2 Skizofreni vs. DID………………………………………………………………………..20

5. Konklusion………………...…………………………………………………………………….22

6. Litteraturliste………………..…………………………………………………………………..23

Side 4

3

1. Indledning

Det moderne liv stiller høje krav lydende på, at vi konstant skal forbedre og flytte os. Da samfundet er under konstant udvikling, forventes vi også at være det, hvilket kan virke som en ekstrem stressfaktor for mange. Forskere mener at kunne påvise en klar sammenhæng mellem stress og de stigende forventninger, der stilles, samt den relativt høje udbredelse af antal folk i Europa med en

psykisk sygdom^{1}. I nogle miljøer er det mere naturligt at have ekstremt høje forventninger end i

andre; såsom i balletdanseres miljø. I filmen ”Black Swan” fremstilles en skizofren balletdansers verden og konsekvenserne af det stress, der følger med.

Jeg vil i denne opgave forsøge at finde svar på, hvilken betydning stress har i forbindelse med skizofreni. Det vil jeg gøre ved at analysere filmen ”Black Swan” 2010 med særligt henblik på hovedpersonens udvikling, hvor jeg inddrager relevant psykologisk viden. Desuden vil jeg analysere, hvordan filmen fremstiller hovedpersonens sygdom i forhold til artiklen ”Dancing with the Demons” af Joan Acocella. Til sidst vil jeg diskutere, om filmen, der er lanceret som en fortælling om en skizofren danser, fremstiller skizofreni eller multiple personligheder med inddragelse af artiklen ”Multiple personligheder – moderne hysteri?” af Ingrid Crone. Med henblik på en grundlæggende forståelse vil jeg dog først og fremmest redegøre for skizofreni, hvor teorien er udvalgt efter relevans for min analyse, hvilket gøres på baggrund af henholdsvis bøgerne ”Psykose hos unge” og ”Psykologiens veje” samt diverse artikler.

2. Redegørelse

2.1 Sygdommen skizofreni

Selve ordet skizofreni betyder spaltet sind og er en samlet betegnelse for en gruppe af psykiske lidelser med fællestræk. Den syge oplever somme tider, at der er en eller flere stemmer, som taler til

                                                            2
eller i personen, og føler sig fremmed i forhold til sig selv og sin egen krop . Sygdommen

kendetegnes ved, at der sker en markant ændring i tænkning, tolkning af sanseindtryk og i

          3
følelseslivet. Det medfører, at den syge under en psykotisk tilstand har et forvrænget

verdensbillede, som gør, at personen lever i en helt anden verden, der opfattes anderledes end den måde, hvorpå andre opfatter verdenen.

1

Gamian.eu: ”Mental illness in the 21st Century – an Increasing Challenge for Europe”, 2014

2

Schultz Larsen, Ole: ”Psykologiens veje”, 2008, s. 437

3

Straszek, Sune: ”Skizofreni, symptomer og tegn”, 2015

Side 5

4

Fordi skizofreni kan vise sig på mange måder, er der visse krav, der skal opfyldes for at kunne stille diagnosen. Skizofrenidiagnoserne bliver defineret i ICD-10-diagnosesystemet (International Classification of Disease - 10.de udgave) som tilstedeværelse af psykotiske symptomer, herunder

                                                                 4
især hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser, i mindst en måned .

2.2 Symptomer på skizofreni

For at kunne præcisere de mest iøjnefaldende symptomer, introducerede Kurt Schneider begrebet førsterangssymptomer, der først og fremmest dækker over vrangforestillinger, hallucinationer og

                                                                     5
oplevelsen af, at barrieren mellem den skizofrenes jeg og omverdenen bryder sammen .

2.21 Hallucinationer

Hallucinationer defineres som sanseindtryk uden sansemæssigt grundlag i virkeligheden, og disse uvirkelige sanseoplevelser kan optræde på alle fem sanser. Dog er hørelseshallucinationer de

                               6                                     7
hyppigst forekommende ved skizofreni , der findes hos omkring 50% af de skizofrene . De viser sig

især som menneskestemmer, der kommenterer, diskuterer, omtaler eller henvender sig direkte til den skizofrene. Stemmerne kan være ukendte, forvrængede eller lyde familiære, og være der i korte

                             8
perioder eller nærmest kontinuerligt .

Synshallucinationerne kan vise sig som vage skygger eller som indtrykket af at se en figur,

              6
person eller et dyr , og kan derfor være med til at skabe angst. Herimod kan hallucinationer på

følesansen til tider virke behagelige, men til gengæld også ekstremt ubehagelige, hvis der er tale om

                                                                          9
oplevelser af ændringer i kroppen i form af smerter, eller kropsdele forandrer eller flytter sig .

2.22 Vrangforestillinger

Vrangforestillinger er usandsynlige samt uvirkelige forestillinger og opfattelser, der ikke deles af andre. Oftest ses selvhenførende forestillinger, der dækker over at være genstand for særlig opmærksomhed, som mange gange er af en negativ karakter; såsom at noget er gjort med henblik på

4

Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, side 45

5

Schultz Larsen, Ole: ”Psykologiens veje”, 2008, side 438

6

Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, side 10

7

Fraes Rasmussen, Jakob: ”Skizofreni”, 2007

8

Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, side 11

9

Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, side 12

Side 6

5 at lokke personen i en fælde. Disse kan forbindes med forfølgelsesforestillinger om at være udsat

                                                     10
for forfølgelse eller være genstand for forsøg på for eksempel vold .

Herudover kan der også forekomme urealistisk skyldbetonede forestillinger og forestillinger om død eller mord, om at kroppen eller funktionerne deri har undergået en ændring, eller

                                                           11
forestillinger af seksuel karakter, hvor der er en indbildsk seksuel relation .

2.23 Tankeforstyrrelser

Ved lettere tankeforstyrrelser udtrykker den skizofrene sig på måder, der virker uklare. Her er talen, der er et udtryk for tanken, usammenhængende og forvirrende, og der ses ordnydannelser, hvor den skizofrene opfinder sine egne ord. Der bruges ofte det, psykoanalytikeren Sigmund Freud kalder for primærprocestænkning, hvor den skizofrene mener, at hvis to ord eller ting ligner hinanden på et punkt, må de være det samme, og derfor bruges mange ord i den forkerte sammenhæng. Desuden

                                                                            12
har den skizofrene en meget konkret tænkning, hvilket betyder, at metaforer tages bogstaveligt .

2.24 Positive og negative symptomer

Symptomerne deles ind i positive og negative symptomer. De positive dækker over de ting, som sygdommen tilfører patienten, såsom hallucinationer og vrangforestillinger. Herimod dækker de negative over fraværet af en række normale funktioner, såsom social tilbagetrækning og

                                                   13
formindsket social interaktion eller en afladning af følelseslivet

. Sidstnævnte kan vise sig som emotionelle forstyrrelser, hvor den skizofrene mister følelsesmæssige forhold til pårørende, og

                                                                  14
mennesker, man tidligere holdt af eller hadede, opfører man sig ligegyldigt overfor .

Et andet negativt symptom kan være forstyrrelse i de kognitive funktioner, såsom evnen til at kunne planlægge, løse problemer eller selektiv opmærksomhed, idet der er en nedsat

                                 10
filtreringsevne, så alle indtryk lukkes ind .

10

Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, side 12

11

Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, side 13

12

Schultz Larsen, Ole: ”Psykologiens veje”, 2008, side 439

13

Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, side 14

14

Schultz Larsen, Ole: ”Psykologiens veje”, 2008, side 439

Side 7

6

2.3 Forløbet af udviklingen af skizofreni

Sygdommen kan både udvikle sig løbende, men også opstå hurtigt i forbindelse med en dramatisk

                                                            15
begivenhed, store forventninger, stress eller misbrug af alkohol eller stoffer .

Det er endnu ikke blevet fastslået, hvad der præcist er årsagerne til skizofreni; men der er

                                                                   16
udbredt enighed om, at både biologiske, psykologiske og sociale forhold spiller ind , og at stress

                                            17
meget vel enten kan udløse eller forværre skizofrenien .

Hjernen hos skizofrene er ekstra sårbar grundet en speciel kombination af gener. Dog har mange mennesker denne kombination af gener uden at lide af skizofreni, og dermed kan det konkluderes,

                                 18
at også ikke-genetiske faktorer spiller ind

. Her kommer stress-sårbarhedsmodellen, som blev præsenteret af psykiateren Joseph Zubin i 1970’erne, ind i billedet. Dens grundtanke er, at nogle mennesker er født mere sårbare end andre, og de derfor har en højere sårbarhed overfor begivenheder i livet, der kan virke belastende eller stressende, så der skal meget lidt til at knække dem, hvorimod andre kan tåle store mængder stress og skal belastes meget, før de reagerer

psykotisk^{19}. Grunden til dette er der mange forskellige bud på. Sårbarheden kan muligvis skyldes, at

                                                 20
man ikke har lært at håndtere konflikter igennem opvæksten,

store krav er blevet stillet til en, en

                                                                   15
dårlig opvækst med én forælder, der måske selv har vist tegn på psykiske problemer eller har

                          21
været stresset under graviditeten .

2.31 Psykoanalysens forklaring

For at forsøge at forstå, hvad der sker i den skizofrenes verden, kan man se det fra Donald Winnicotts og Ronald D. Laings’ tilgang til opfattelsen af skizofreni. De mener, at den skizofrene har det falske selv og det ægte selv. Det ægte selv er ens oprindelige personlighed, men hvis dette ikke kan accepteres af forældrene, omgivelserne eller andre personer af betydning, begynder den skizofrene allerede i barndomsperioden at indgå i en socialiseringsproces ved at opbygge et falskt selv, fordi personen har været nødsaget til at undertrykke sit ægte selv. Dette falske selv bliver til en tilpasningsidentitet, der forsøger at leve op til de forventninger, omverdenen stiller, frem for ens egne behov. Det ægte selvs følelser og behov bliver undertrykte og isolerede, og det begynder at

15

Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, side 74

16

Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, side 73

17

Corcoran, Cheryl: ”Can chronic stress cause schizophrenia?”

18

Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, side 75

19

Schultz Larsen, Ole: ”Psykologiens veje”, 2008, side 443

20

Aarhus Kommune: ”Stress-sårbarhedsmodellen”, 2013

21

Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge”, 2009, s. 81

Side 8

7 opbygge sin egen indre fantasiverden, hvor det betragter det falske selv som en fremmed instans. Et af selv’erne projiceres ud i omgivelserne, der derfor føles farlige og angstskabende. Med tiden bliver uoverensstemmelsen mellem de to selv'er så stort, at skizofrenien bryder ud. På et tidspunkt bliver et af selv’erne så dominerende, at det kan dræbe det andet selv eller skabe en indre konflikt.

Den skizofrene kan i tilfælde udvikle sig til at synes, at den ene side af sig selv er ond. Man kan

                                                                             22
ikke slippe væk fra det, der er inden i en selv, hvilket resulterer i en konstant dårlig samvittighed .

Der er ikke et facit på, hvordan en psykotisk skizofren opfører sig eller hvilke symptomer, der altid er til stede. Det er meget individuelt, så selvom diagnosen er den samme, kan selve sygdomsforløbet og psykoserne variere meget. Dog er det ofte forbundet med forstyrret social og følelsesmæssig modning, og kan kompliceres med misbrug af stoffer og alkohol eller en depression, der ofte fører til selvmordsadfærd.

22

Schultz Larsen, Ole: ”Psykologiens veje”, 2008, side 441

Side 9

8

3. Analyse

3.1 Referat af filmen ”Black Swan”

Natalie Portman spiller hovedrollen i Darren Aronofskys psykologiske thriller ”Black Swan” fra

2010, som en fantastisk talentfuld, men ustabil balletdanser ved navn Nina Sayers.

Balletkompagniet, hun danser for, ligger i New York City, hvor hun bor hos sin overbeskyttende mor Erica (Barbara Hershey), der selv er en forhenværende balletdanser. Ninas instruktør Thomas Leroy (Vincent Cassel) vælger at erstatte den tidligere stjerne Beth MacIntyre (Winona Ryder) med Nina til sæsonens nye åbningsstykke Svanesøen, hvilket medfører et stort pres for at kunne danse både den sorte og den hvide svane. Nina føler sig truet af den nytilkomne balletdanser Lily (Mila Kunis), der passer bedre ind i rollen som den sorte svane. Efterhånden som presset forøges og besættelsen efter perfektionen tager mere og mere overhånd, mister Nina evnen til at skelne mellem den virkelige verden og hendes fantasi, hvorfor hun bliver til en trussel for sig selv.

3.2 Miljø

Filmen foregår i en verden af ballet i New York City, hvor det hele skal virke meget klassisk, imponerende og prestigefyldt. For at dansen skal se let og elegant ud, bides smerten i sig, da det på ingen måde er acceptabelt at udtrykke udmattelse eller svaghed.

Miljøet er præget af indbyrdes konkurrencer grundet den konstante higen efter at være den bedste. Hertil kommer fordommene om, at opnåelsen af en rolle ikke altid er selvfortjent, men bunder i seksuelle handlinger med instruktøren, som da Beth beskylder Nina for at have været i seng med Thomas for at få hovedrollen i Svanesøen.

Da Lily kommer til fra San Fransisco, bliver hun bestemt ikke modtaget venligt af pigerne, der ignorerer hendes spørgsmål og nidstirrer hende. Desuden forventes det af pigerne, at de har en vis silhuet, der er ekstremt slank. På grund af dette kæmpe pres på ens figur vises Ninas spiseforstyrrelse flere gange, både da hun kaster op på toilettet, og da hun insisterer på ikke at skulle have noget kage, selvom det påvirker moren. Det er altså et meget konkurrencepræget og lukket insidermiljø, hvor smerte og svaghed ikke tolereres, og hvor kravene til at kunne kapere både den fysiske hårde træning og have den psykiske mentalitet er høje.

3.3 Ninas udvikling

I starten af filmen er Nina en meget skrøbelig og genert, men også meget yndig, dedikeret og talentfuld pige. Hendes værelse er indrettet i pink, fyldt med bamser og små balletnips, og her

Side 10

9 introduceres man for den uskyldige og rene side af Nina, som moren vil gøre alt for at bevare og beholde fanget i barndommen. Moren opfordrer til denne barnlige opførsel, og det ses første gang,

da de i kor siger ”pretty”^{23} (4:34), eller da moren tilbyder at tage med Nina til undervisning og
kalder hende ”sweet girl”^{19} (5:10), selvom Nina er langt forbi den alder, hvor man første dag bliver

fulgt af sin forælder til noget. Forventningerne fra morens side til, hvordan Nina skal være, har fået Nina til indgå i en socialiseringsproces, hvor hun har opbygget et falskt selv, fordi moren ikke har kunnet acceptere modningsprocessen til en kvinde. Nina er altså tvunget til at undertrykke sit ægte selv og egne behov og i stedet lade tilpasningsidentiteten tage over.

Hun er meget modtagelig overfor pres og påvirket af nervøsitet, så derfor kan hun også karakteriseres som følsom og sårbar. Kradsemærkerne på ryggen viser sig allerede dagen før balletsæsonens start. Det kan skyldes forventningen, fra at Thomas har lovet hende flere optrædener, medfører et pres, der resulterer i stress og nervøsitet. Kradsemærkerne kan også ses som en form for selvdestruktiv adfærd, i et forsøg på at få afløb for hendes undertrykte følelser.

Nina kan karakteriseres som paranoid, og allerede i toget på vej til balletkompagniet viser Nina mindre tegn herpå. Hun tror meget undrende, at hun ser sig selv i næste kupon, selvom det i virkeligheden er Lily. Dette er en mildere hallucination, der tegner et billede af hendes ustabile psyke og af hvordan, den reagerer under lettere pres.

Hun besidder stor viljestyrke inden for ordsproget ”øvelse gør mester”. Det er hendes store drøm at danse hovedrollen, hvilket bogstaveligt talt ses i den første scene i Ninas drøm, hvor hun danser den hvide svane. Idet hun ikke har taget højde for, at rollen har to sider, altså også den sorte svane, men kun drømmer om den hvide svane, kan man karakterisere hende som naiv.

Det ses tydeligt, at Nina er lidt af en enspænder, der isolerer sig meget. Inden prøverne til Svanesøen sætter hun sig alene, hvilket skaber en tydelig kontrast mellem hende og resten af pigerne, og det understreger kun yderligere Ninas sociale tilbagetrækken.

I Beths omklædningsrum rører Nina hendes læbestift, hvilket medfører en hørehallucination, hvor en inderlig stemme sukker. Hendes ægte selv viser sig her i lysten til at stjæle og gøre noget, moren ville forbyde. Hun bliver draget til det, fordi Beth repræsenterer alt det, hun gerne vil være.

Desuden ønsker hendes ægte selv også makeuppen, da vores samfund forbinder det med et skridt i retning mod at blive voksen.

23

Aronofsky, Darren: ”Black Swan”, 2010. I det følgende underafsnit henviser jeg til denne kilde ved tidsangivelser i parentes.

Side 11

10

Til prøven går det galt, fordi hun mister koncentrationen sekundet, rivalen Lily bryder ind. På vej hjem har Nina en vrangforestilling af, at Lily forfølger hende. Efterhånden som Lily kommer tættere på, hallucinerer hun sit eget ansigt i en forvrænget, mørkere version på Lilys krop. Mens Nina sammenlignes med den uskyldige, hvide svane, repræsenterer Lily den sorte svane, da det er den rolle, hun var perfekt til. Hun danser frit som en fuldstændig kontrast til Nina, der danser stift og kontrolleret.

Senere hjemme siger hun til sin mor: ”If that girl had not barged in”^{19} (17:59) og dette

understreger den barnlige mentalitet, fordi Nina hverken er moden nok til at tage ansvar for og ej heller kan magte, at hun ikke levede op til forventningerne under prøven, hvorfor hun skylder skylden på en anden. Hun har samtidig en vrangforestilling om, at Lily gjorde det med vilje, fordi hun ikke kan rumme, at hun ikke var perfekt, eller at hun fejlede. Konflikten ligger i, at Nina ikke bare vil være god; hun vil være perfekt.

Nina er meget usikker, og undskylder nærmest for sig selv, da hun siger til Thomas: ”If now is not a good time .. ” (19:32). Trods alt kan hun godt se Thomas pointe i, at hun ikke kan rumme begge svaner, da hun hvisker ”I can dance the black swan too” (21:02) med et usikkert udtryk i øjnene, som om hun prøver at overbevise sig selv. Hun lider af store selvværdsproblemer; ”I just wanna be perfect” (21:12). Da Thomas kysser hende, kommer der en grinende stemme og forvrængede, mystiske lyde frem igen. I desperationen efter at få rollen, træder det ægte selv, som kommer fra en mørkere og ukendt del af hende, frem og får hende til at bide ham, hvilket er præcis det overraskelsesmoment, Thomas efterlyser. Det er også et øjebliks aggression, hvilken hun ellers har undertrykt, idet moren forbyder den. Selve kysset vækker den sorte svane i hende, fordi det sætter gang i den modningsproces og fremkalder lyster, der har været sat på hold og gemt væk af hendes falske selv.

Det første hun gør, da hun har fået rollen, er at bringe hendes mor nyheden som et barn, der gerne vil gøre sin forælder stolt. Hun søger anerkendelse, og nyheden får hendes mor til at bryde ud i et ”I love you” (24:16). På den måde føler Nina sig elsket, når hun har opnået noget stort.

Hjemme bevæger et af morens billeder af Nina dets øjne i takt med at stemmen igen høres grinende. Hun hallucinerer desuden, at kradsemærkerne begynder at bløde, og begge hænger sammen med det pres og dertil stress, der bliver lagt på hende med hovedrollen i Svanesøen.

Til annonceringen af Nina som den nye stjerne er al opmærksomhed rettet mod hende, hvilket gør hende utilpas. Idet hun ser ned på sin finger, hallucinerer hun, at hun piller et stykke af huden

Side 12

11 af. På toilettet river hun et større stykke af, og i selvsamme øjeblik kommer de mørke lyde og stemmen frem igen, men få sekunder efter er huden atter hel. At pille i sine fingre er en normal adfærd, der forbindes med nervøsitet eller stress, hvorfor det i filmen overdrives for at understrege selvsamme. På den anden side kan det også tolkes som et begyndende ”hamskifte” fra den hvide svane til den sorte, betydende at transformationen er begyndt at tage fart i takt med ændringen i sanseindtrykkene.

Nina er af det indtryk, at folk tror det værste om hende, hvorfor hun tolker Lilys grin af sidemandens joke til premieren som en hån af hende. Dette er på trods af, at Lily rent faktisk er sød mod hende og ønsker hendes selskab. Dog er Lily mere kvinde end Nina, hvilket ses da Lily tager sine trusser af, og Nina bliver blufærdig som det barn, hun stadig mentalt er.

Den meget uskyldige facade og det falske selv begynder så småt at krakelere: første gang, da hun bider Thomas i læben, og efterfølgende da Beth fornærmer hende ved at indikere, at hun har været seksuelt involveret med Thomas for at få rollen. Hertil svarer Nina flabet samt modigt igen, at ”not all of us have to” (35:40), så her går hun fra at forsvare Beth til at sætte sig op imod hende.

Idet hun gør dette, hører man igen den mørke stemme i baggrunden fra hendes ægte selv, der ved at være aggressiv verbalt, har taget over. At have modet og selvtilliden til at svare igen over for sit idol viser en ændring i hendes selvopfattelse. I samme scene bliver Nina fascineret af en mystisk figur med vinger, der symboliserer den sorte svane og det ukendte, som tiltrækker og drager hende.

Thomas sætter yderligere tempo på udviklingen af Nina ved at opfordre hende til at ”go home and touch yourself” (37:32). For at kunne danse den sensuelle sorte svane, vil han have hende til at blive en kvinde. Denne udvikling tilbageholdes dog endnu engang af moren, der nægter at lade hende tage tøjet af selv, fordi hun ikke vil lade Nina slippe barndommen eller det falske selvs tilpasningsidentitet. Da Nina udforsker sin egen krop, stoppes hun brat, idet moren sidder i stolen ved siden af. Dette viser, hvor dominerende moren er i Ninas liv og udvikling.

Alligevel fortsættes Ninas transformation til en kvinde og den sorte svane, da Thomas danser prinsen med hende, for at vække hendes seksualitet. Det bringer følelser op i hende, hun ikke er klar til at håndtere, og derfor reagerer hun voldsomt, da Lily siger ”someone’s hot for teacher” (51:03), fordi det delvist er sandt og dertil ydmygende. Hun ser endnu engang sig selv i Lily, da Lily står i døren til studiet, hvilket er et resultat af, at Lily er det ægte jeg, som Nina har projiceret ud i omverdenen. Det ægte jeg rummer udviklingen til kvinde, som hun ser i Lily, idet Lily har gennemført denne.

Side 13

12

Da hun rører ved sig selv i badet, hallucinerer hun, at der kommer blod ud af næsen af hende, og det ægte selv projiceret ud som en ”mørkere version” af hende forskrækker Nina ved at stirre og smile ubehageligt. Dernæst bløder to af hendes fingre, hvilket er mere end før, og derfor også tegn på, at hendes psykiske tilstand bliver værre. Dette bekræftes yderligere af kradsemærkerne på ryggen, der også bliver også markant værre, og et tegn på, at hun er ude af stand til at kontrollere hallucinationerne og den forandring, hun gennemgår. I spejlet stirrer den ”mørke version” af hende selv ondskabsfuldt tilbage, hvorefter den klipper hende i fingeren, der begynder at bløde. Det er, som om det ægte selv, Nina har projiceret ud i omgivelserne, dræber en smule af det falske selv, hver gang hun hallucinerer, at hun bløder. Derimod kan den forholdsvis lille mængde blod også være en metafor for et forstadie til menstruationen, der markerer overgangen fra barn til kvinde.

Moren insisterer på at se Ninas kradsemærker og beder hende tage tøjet af. For første gang modsiger Nina sin mor, hvilket betyder, at hun er blevet mere selvstændig og gennemgår udviklingen fra det lydige barn til en mere rebelsk teenager, som er på vej mod voksentilværelsen.

Denne rebelske opførsel fortsætter, da hun trodser alle morens regler og tager med Lily i byen. På den anden side er hun ikke i stand til at modsige Lily, men bukker under for gruppepres i byen. Her tager hun den ekstra trøje af, som dækker for hendes kradsemærker, og på den måde blotter hun det ægte selv og lader lysterne tage over. Da hun har indtaget alkohol blandet ecstasy, hallucinerer hun, at huden ændrer sig til svanehud, hvor der er porer til fjer. Som nævnt i teorien er stoffer og alkohol en forværrende faktor, hvorfor hendes hallucinationer tager til i styrke og længde, og grænsen mellem realitet og virkelighed svækkes yderligere. På dansegulvet ses Nina i øjeblikke med den sorte svanes makeup på og den mystiske stemme råber ”sweet girl, sweet girl” (1:05:02) som hendes mor.

Hjemme råber hun: ”I’m not twelve anymore” (1:08:19), så hun har selv indset, at hun er i teenagefasen og må bryde fri fra sin mors lænker. Herefter hallucinerer Nina, at hun seksuelt er sammen med Lily, imens Ninas hud endnu engang tager form som svanehud, og Lilys tatovering skifter omrids til sorte svanevinger. Nina fantaserer altså ikke om Lily, men om det ægte selv og den sorte svane, som Lily symboliserer. Til sidst i scenen siger Lily: ”sweet girl” (1:10:11), hvorefter hun skifter form til den ”mørke version” af Nina, der lægger en pude over Ninas hoved.

På denne måde dræber det ægte selv symbolsk hendes uskyld og lader for alvor udviklingen tage fart. Senere smider hun alle bamserne ud, som et sidste tegn på afskeden til barndommen.

Side 14

13

Dagen efter danser Lily hendes rolle, hvilket kun bidrager yderligere til de vrangforestillinger, Nina gør sig om Lily; at Lily gav hende stoffer for at kunne tage hendes plads, og at hun er ude efter hende personligt. Efter Thomas har gjort Lily til stand-in, bliver hun meget paranoid og reagerer med gråd og hysteri: ”This is different. She is after me” (1:17:50). Hans svar er, at hvis hun gør det godt dagen efter, skal hun ikke bekymre sig. Thomas tilføjer dermed yderligere pres på Ninas skuldre ved indirekte at udfordre hendes position som stjernen i stykket.

Forværringen af Ninas psyke ses ved, at stemmen kommer, selvom hun bare passerer et spejl.

Spejlene har den effekt, at de viser hendes ægte selv som en refleksion. Denne effekt bruges hele vejen igennem filmen. For eksempel tidligt, da Thomas siger: ”Which of you can embody both swans? The White” filmes der på ham, men da han så siger ”and the Black” filmes der på hans spejlbillede (10:41), eller da Nina, dybt påvirket af euforisende stoffer, kommer hjem fra natklubben, filmes der også i spejlet i entreen, fordi stofferne og alkoholen har udløst hendes ægte selv. Til tøjpasningen ser hun også den ”mørke version” af sig selv kradse sin ryg i spejlet. På denne måde lader instruktøren os vide, at den sorte svane er beliggende i en dybere del af

                                                      24
personligheden, og spejlet symboliserer sandhed og selverkendelse

. Dette passer overens med, at det ægte selv ligger undertrykt i Nina, og den indre konflikt mellem det ægte selv og det falske selv erkender hun ved at kigge sig selv i spejlet, hvorfor stemmen også altid dukker op i forbindelse med et spejl.

På grund af vrangforestillingen om, at hun er skyld i Beths uheld, afleverer hun de stjålne ting tilbage. ”I was just trying to be perfect like you” (1:22:19), siger hun, men det ender med, at hun hallucinerer, at Beth stikker sig selv i ansigtet med neglefilen, hvorefter hun ser den ”mørke version” af sig selv i Beth, da hun er bange for at blive som hende.

Hjemme skriger alle morens malerier ”sweet girl” (1:24:06), som var de moren, der prøver at belære hende om, at udviklingen til en moden kvinde og sort svane, er forkert, og dette er et udtryk for Ninas indre konflikt.

Ninas krop begynder fysisk forvandlingen til en svane i en hallucination; en knogle skifter plads, hun får røde øjne og kan pille en sort svanefjer ud af kradsemærkerne på ryggen, mens flere fjer vokser frem. Herefter brækker hun meget voldsomt morens hånd, således at hendes transformation til den sorte svane kan forsætte. At hun er i stand til en så aggressiv handling er tegn på ændring i følelseslivet, men det også et symbol på fjernelsen af morens indflydelse på hendes

24

Stefánsson, Finn: ”spejl og glas” i ”Symbolleksikon, 2009”.

Side 15

14 udvikling. Her vises hendes ballerinadåse, der nu er knækket ligesom morens hånd, som et symbol på kampen mellem hendes to selv’er, hvor det ægte selv har taget overhånd og får frit spil.

Hun fortæller aggressivt moren på premiereaftenen, at hendes ”sweet girl””is gone” (1:26:29).

Selvom hun kommer for sent til showet, fremstår hun meget viljestærk, flabet og selvsikker. Denne selvtillid har den sorte svane tilføjet hende, og derfor har hun intet problem med at overtale Thomas til at give hende spotlyset trods alt, hvilket er en udvikling i forhold til hvordan, hun undskyldte for sig selv tidligere. Når Thomas siger: ”The only person standing in your way is you. It is time to let her go” (1:28:02) refererer han indirekte til hendes falske selv og tilpasningsidentitet, der har holdt hendes udvikling tilbage. Grundet den øgede mængde stress, forventningerne og det kæmpe pres lige før showets begyndelse, hallucinerer Nina, at huden mellem hendes tæer er groet sammen, og at alle de svanepiger, der løber ind efter hendes første scene, har hendes ansigt, hvorefter stemmen i hendes hoved griner ondt igen. Desuden forstærkes Ninas vrangforestillinger, da Lily forfører hendes dansepartner, hvorefter han taber Nina på gulvet, og derfor er hun overbevist om, at Lily fik ham til at gøre det med vilje i et forsøg på at skade Nina.

I omklædningsrummet hallucinerer hun en episode, hvor Lily håner hende. Lilys ansigt skiftes ud med den ”mørke version”, der tilbyder at danse den sorte svane og siger insisterende ”It’s my turn” (1:33:46). Ninas ægte selv tager over, men hun er endnu engang ikke i kontrol over dets aggressioner, hvilket medfører, at hun stikker et stykke glasskår i maven og dræber ”sin modstander”, der skifter til at være Lily igen. Nina gennemgår igen en fysisk transformation til svanen med røde øjne, og mens hun danser scenen som den sorte svane, bevæger hun sig sensuelt som en kvinde. Transformationen til den sorte svane når klimaks i slutningen af piruetterne, hvor fuldtudviklede svanevinger vokser frem. Hun er nu den sorte svane, der symboliserer transformationen til en kvinde og frigørelsen fra barndommen.

Nina indser, at det at hun stak sig selv, metaforisk set besejrede det falske selv og har efterladt et stort, blodigt sår i mellemgulvet. I takt med at den endelige transformation til den sorte svane er fuldført, kan såret ses som et symbol på hendes menstruation, der understreger overgangen til kvinde. Såret breder sig, og hun tager springet i døden. ”It was perfect” (1:42:42) er hendes endelige ord. Den indre kamp og uoverensstemmelserne mellem Ninas ægte og falske selv gjorde hende selvdestruktiv og psykisk ustabil. Selvom det var på bekostning af hendes eget liv, har hun opnået det, hun drømte om; perfektion.

Side 16

15

”Perfekt” er et gennemgående ord i filmen, som Thomas og Nina bruger ofte. For eksempel da Thomas snakker om Beth og perfektion, hvor han sætter ordet i sammenhæng med ”dark impulse”, ”thrilling to watch” og ”dangerous” (41:44), hvorfor han er med til at sætte disse konnotationer i hovedet på Nina. Men det ægte selv slår hende ihjel fordi de følelser, aggressioner og lyster, der hører med til en modning og opvækst, og som desuden skal socialiseres, har været undertrykt i alt for lang tid i Nina, så da de endelig kommer op til overfladen, tager de overhånd og er ukontrollerbare. Hun udvikles altså fra en uskyldig, barnlig og pligtopfyldende hvid svane, til en sensuel, modig og aggressiv sort svane; med andre ord fra barn til voksen. Udviklingen ses i selvtilliden og den måde, hun opfatter sig selv på, i det følelsesmæssige bånd til moren og i den forværrende psykiske tilstand, hvor graden af psykoserne bliver voldsommere, hvorved Ninas realitetssans og skelnen mellem hvad, der er fantasi og virkelighed, falder fra hinanden.

Desuden er brugen af halstørklæde et tegn på selvsamme udvikling. Halsen er et af de mest sårbare steder på kroppen, og i starten af filmen er hun dækket til med et hvidt tørklæde, som til forveksling kunne minde om fjer, ligesom den hvide svane i hende. Senere bliver det udskiftet med et mere neutralt tørklæde, der hænger åbent ned, som et tegn på overgangen, og til sidst i filmen har hun helt taget tørklædet af. Hun dækker altså ikke længere hendes ægte selv til med et falsk selv.

Filmen har en åben slutning, men på grund af fade-effekten til det hvide lys, kan seeren tænke

                                                25
sig frem til, at hun dør, da det hvide skal symbolisere døden

. Stress og pres fra rollen i balletstykket samt frigørelsen fra den instinktive undertrykkelse i hendes modning har destrueret hende fysisk og mentalt.

3.4 Temaer og motiv

Hovedtemaet i filmen går på den psykoseksuelle modning af hovedpersonen Nina, fra et uskyldigt barn til en sensuel kvinde. Et af sidetemaerne går på forventninger; både balletdansernes forventninger til dem selv, men også det, der forventes af dem fra forældre og instruktøren. Dette leder til temaet om perfektionisme og besættelsen deraf, som kan relateres til ”Icarus”

                                                    26
problemstillingen, hvor grådigheden tager over og fører til døden

. Det er ikke godt nok for Nina at være middelmådig eller god, da hun stræber efter at være perfekt.

25

Olesen, Jacob. Farvesymbolik: ”Hvid symbolik”.

26

Greekmythology: ”Icarus”.

Side 17

16

Et motiv kan ligge i problemet med den fraværende far. Selvom han kun er nævnt ganske kort, får man indtrykket af, at han arbejdede som instruktør samme sted, moren dansede. Hvis faren rent faktisk var instruktør, forklarer det Ninas trang til at gøre Thomas tilfreds og hendes higen efter hans anerkendelse, hvorfor hun forveksler sine seksuelle lyster med faderkærlighed.

3.5 Stress-sårbarhedsmodellen på Nina

Stress-sårbarhedsmodellen påstår som nævnt i teoriafsnittet, at nogle mennesker er født mere sårbare end andre, og at dette blandt andet kan skyldes en stresset mor under graviditeten. I filmen fortælles det, at moren undergik en særdeles stresset periode under graviditeten, idet hun blev nødt til at vælge mellem sin karriere og Nina. Desuden kommenterer moren Ninas kradsemærker: ”I thought you had outgrown this disgusting habbit” (38:33), hvilket indikerer, at siden det har været en vane, har Nina kradset sig selv før i tiden og angiveligt ofte været stresset før. Af samme grund har moren dedikeret sit liv til at passe på Nina, således hun kunne forblive i barndommen uden at skulle tage stilling til svære situationer. Nina har ikke lært at håndtere konflikter gennem opvæksten, hvorfor hun er særdeles sårbar over for modstand eller stressende begivenheder. Derfor får stresset fra rollen hende til at knække og reagere psykotisk, samt skizofrenien til at bryde ud.

Fordi moren opgav sin karriere op til fordel for Nina, lever hun sit liv gennem datteren, og dette ses, da hun spørger ind til Ninas hud: ”Are we leaving it alone?” (56:52), hvilket desuden viser morens ustabilitet og dermed en sammenhæng til de biologiske årsager til skizofrenien. Konstant bliver der stillet kæmpe, men modstridende krav til Nina fra både morens og Thomas side, der virker ekstremt belastende og stressende, da hun som perfektionist gerne vil leve op til begge. I starten af filmen er Nina en nogenlunde troværdig fortæller, men efterhånden som presset på hende øges, falder hendes realitetssans mere og mere fra hinanden.

3.6 Effekter

For at kunne kreere oplevelsen af at være til stede med Nina i de psykotiske øjeblikke, og for at gøre dem så realistiske som muligt, er der brugt mange effekter. Det håndholdte kamera bidrager til den intense følelse ved at lade seerne komme med ind i handlingen.

Man bliver allerede gjort opmærksom på effekterne på lydsiden fra filmens start, idet titlen ”Black Swan” dukker op på skærmen. Her høres den mørke stemme, der udspringer fra Ninas hoved, grine hånende. Alle lydeffekterne giver fornemmelsen af den forvirring og det paranoide, hun gennemlever. Hertil bidrager klipningen også, især når instruktøren leger med det hurtige

Side 18

17 tempo, lys og overraskelsesmomenter, der alle symboliserer rodet i Ninas hoved. Desuden er der mange close-ups, fordi det emotionelle er det essentielle i filmen.

Afsenderen er instruktøren Aronofsky, som har valgt en upålidelig fortæller, hvorfor det forventes af seerne at være kritiske over for Ninas beskrivelser af virkeligheden. Han manipulerer med sit publikum ved skiftevis at trække os ind og ud af Ninas hoved, der bliver mørkere og mørkere. Selve opsætningen er meget subjektiv, da han udstiller balletverdenen som et lukket sted, hvor følelser og

                                                           27
meninger udtrykkes gennem dans, mens dansernes privatliv er lukket land . Derfor er intentionen

med filmen at give udtryk for en kritik af balletmiljøet, da han delvist fremstiller presset på danserne som udløsende årsag til en psykisk sygdom.

3.7 ”Dancing with the Demons”

Idet filmen er ren fiktion, kan den ikke bruges til at påvise en sammenhæng mellem stress og skizofreni, medmindre noget fakta kan støtte fiktionens udsagn. Derfor sammenholdes filmen med en casestudy fra 8. august 1999, skrevet af Joan Acocella og bragt i nyhedsmediet ”The Independent”. Den hedder ”Dancing with the Demons” og er en biografi på Vaslav Nijinsky, en russisk balletdanser, hvis dagbog man har fået adgang til. Han blev født i 1889, og begge hans forældre arbejdede inden for danseverdenen – ligesom Ninas forældre. Han blev beundret inden for balletten og dansede mange hovedroller, men blev i 1919 diagnosticeret med skizofreni.

Som person var han meget naiv og genert, og bliver beskrevet som “social incompetent”, hvilket er de samme negative symptomer, som Nina udviste. “He would sit silently and pick his fingers” til fester, hvilket stemmer overens med Ninas adfærd, blandt andet til præsentationen.

”The fame that now began to gather around his name may have unsettled him further,” indikerer, at presset og stresset ved at være hovednavn rystede ham psykisk, ligesom i Ninas tilfælde. En af de udløsende faktorer til afvigende opførsel var, at direktøren af balletkompagniet gav den næste store rolle til Nijinskys rival, hvori den samme problemstilling med Ninas rival Lily ligger. Af selvsamme person blev Nijinsky fyret, hvorfor han ikke kunne danse de roller eller stil, han brændte for, og det tilførte ham kæmpe mængder stress. Artiklen skriver, at selvom sygdommen muligvis har været biologisk bestemt, “constitutional vulnerability must be combined with some potent psychological stress in order for the illness to develop”, hvilket passer på stress-

27

Brygger, Lisa: ”Black Swan”, 2011

Side 19

18 sårbarhedsmodellen, idet det overvældende stress han blev udsat for, der minder om Ninas tilfælde, fik skizofrenien til at bryde ud.

Første gang, han bliver psykotisk, er han ”plagued by fears”, altså paranoid ligesom Nina. Han flytter ind med sin familie, hvorefter han begynder at tegne ”like a child”. Familien har altså frembragt en barnlig opførsel, som Ninas mor også gør.

Til tider får han aggressive anfald, hvor han hallucinerer og angriber pasningsmandskabet på en institution, lige såvel som Nina angriber moren, der passer på hende.

Desuden optager det seksuelle meget hans tanker, hvorfor han blandt andet laver en ballet, der omhandler et ungt menneskes selvopdagelse og tilfredsstillelse, hvilket også kan ses i filmen ”Black Swan.”

Nijinsky har også mange vrangforestillinger, men de er af mere sygelig karakter end Ninas, såsom at han har kuren mod cancer, eller at han er Gud. Dog har han også legemlige vrangforestillinger; at hans hår i næsen flytter sig rundt, der kan sammenlignes med Ninas, hvor hun tror, hun gror svanefjer, og at knoglerne i hendes krop brækker og flytter plads.

Herudover lider han meget af tankeforstyrrelser, hvor der ses tegn på primærprocestænkning og konkret tænkning, der gør sætningerne i hans dagbog uforståelige. Grundet at man som sådan ikke hører Ninas tanker, og at hun kun snakker relativt sjældent i filmen, kan det ikke konkluderes, om hun viser dette symptom.

På grund af de mange sammenhæng mellem filmen som fiktion og case materialet som fakta, mener jeg godt, at fiktionen kan bruges til at forklare, hvordan stress påvirker skizofreni.

Side 20

19

4. Diskussion

4.1 ”Dissociative Identity Disorder”

                                                                         28
Der har været bred debat om, hvorvidt Nina lider af skizofreni eller multiple personligheder , da

hun til en vis grad viser symptomer på begge lidelser. En multipel personlighed, også omtalt personlighedsspaltning, bliver i artiklen ”Multiple personligheder – moderne hysteri?” af Ingrid

                                                        29
Crone beskrevet ”Dissociative Identity Disorder.”, som forkortes DID . De dissociative

                                                               30
forstyrrelser hører ifølge ICD-10-diagnosesystemet ind under kategorierne F44 , så derfor er

skizofreni og personlighedsspaltning to forskellige forstyrrelsestyper. Dermed kan filmen kun bruges til at påvise, hvordan stress påvirker skizofreni, hvis der kan argumenteres for, at Nina lider af skizofreni. De to lidelser har visse ligheder, hvorfor artiklen også nævner, at op mod 40% af

                                                                   25
klienter, der er i psykiatrisk behandling, har været fejldiagnosticeret som skizofrene .

DID er en sygdom, hvor et individ veksler mellem to eller flere personligheder, og tilstanden

er en reaktion på, at man har været udsat for et voldsomt psykisk traume^{31}, såsom krig,

naturkatastrofer, fysiske, seksuelle eller alvorlige emotionelle overgreb, der ofte har fundet sted

                  25
kortvarigt efter fødslen . Der kan godt argumenteres for, at Nina skifter mellem to personligheder,

bestående af den barnlige pige, der danser den hvide svane, og den sensuelle kvinde, der danser den sorte svane. Det ses også mere klart mod slutningen af filmen, hvor den ”mørke version” tager over, og den ”uskyldige version” ingen kontrol har, hvorfor man kan snakke om to egentlige sider af samme person. Men på den anden side har raske mennesker også flere sider af sig selv, som der

                                                   32
skiftes mellem, alt efter hvilken social arena, man befinder sig i

. Der er forskel på, hvordan man agerer sammen med ens forældre kontra med ens venner, men disse sider er fint integreret i personligheden. Mennesker, der lider af psykiske problemer, oplever ofte, at disse sider ikke er særlig godt integreret i deres personlighed, og når de skifter mellem de sider, kan det udadtil virke

                                                              33
som om, at personen skifter personlighed, fordi de forekommer så forskellige .

I Ninas tilfælde kan dette belyses ud fra hendes to sider; det falske selv og det ægte selv, hvor det ægte selv blev undertrykt og derfor ikke integreret i Ninas personlighed. På grund af, at de to sider er kontraster til hinanden og derfor vidt forskellige, kunne man blive ledt til at tro, at hun lider af multiple personligheder. Da Ninas to sider er to versioner af samme person, hvor den ene

28

Otundefined: ”The Black Swan - Psycho analysis”, 2012.

29

Crone, Ingrid: ”Multiple personligheder – moderne hysteri?”, 2000.

30

Kjærsgaard, Erik: ”ICD-10”, 2013.

31

NetPsykiater: ”Ordbog”, herunder ”personlighedsspaltning”.

32

Systime: ”Socialpsykologi”, 2008.

33

Claus: ”Forskellen på skizofreni og personlighedsspaltning?”, 2016.

Side 21

20 langsomt kommer til syne, og ikke to vidt forskellige personligheder, der skiftes pludseligt mellem, mener jeg, at psykoanalysens forklaring på skizofreni stemmer bedre med Ninas to forskellige væremåder.

I forhold til resten af definitionen på DID, kan det ikke siges med sikkerhed, om Nina har gennemlevet en eller flere voldsomt traumatiske episoder i sin barndom. På den anden side, hvis man bringer stress-sårbarhedsmodellen ind her, og tæller både presset fra rollen, balletverdenens krav og morens forventninger, samt anser Nina som ekstremt sårbar, kan disse ting kombineret muligvis udgøre et emotionelt traume. Dissociationen ses, ifølge artiklen, som en indlært strategi for at kunne overleve i en omverden, hvor fysisk og psykisk overlevelse kun er mulig ved dannelse

                             34
af en multipel personlighedsstruktur . Derimod kan Ninas emotionelle traume tvivlsomt blive

karakteriseret som ”voldsomt” i forhold til overnævnte eksempler. Forklaringen med den psykiske overlevelse kan godt accepteres på grund af hendes sårbarhed, hvor hun har haft brug for at dele byrden ud på flere personligheder, men i filmen får man ikke indtrykket af, at hun har haft fysiske overlevelsesvanskeligheder, hvorfor DID ikke virker som en passende diagnose.

                                               29
”Dissociation hjælper med at holde hukommelse adskilt,”

fordi det gør det nemmere for personen med multiple personligheder at leve med traumer. Det betyder altså, at en person med DID i mange tilfælde vil opleve massive hukommelsestab, hvilket der på intet tidspunkt ses i filmen. På trods af Ninas forvirrende hallucinationer, vises der ikke eksempler på deciderede hukommelsestab, men nærmere en urealistisk fordrejning af virkeligheden. Et eksempel herpå er, da Nina kommer hjem fra byen og dagen efter er overbevist om, at noget andet end virkelighedens begivenheder er sket.

Der har hun stadig realistiske elementer med i hendes hallucination; såsom at morens hånd er brækket, og hun har en forestilling om, hvad der er ”sket” i tidsrummet, og desuden ser man en kontinuitet gennem den kronologiske opbygning af filmen.

                                                               35
Derudover har man ved de dissociative tilstande svære forstyrrelser i vilje

, hvilket også er en faktor, der modsiges af Ninas uigennemtrængelige vilje forbundet med perfektionismen, der fungerer som hendes drivkraft.

34

Crone, Ingrid: ”Multiple personligheder – moderne hysteri?”, 2000.

35

Straszek, Sune: ”Dissociative lidelser”, 2016.

Side 22

21

4.2 Skizofreni vs. DID

Hvis man sammenligner skizofreni med DID, kan den syge med lidelsen DID føre dialog med stemmerne inde i hovedet, hvorimod den skizofrene hører stemmer kommende fra omgivelserne og

kan ingen dialog føre med dem^{36}. Nina hører kun en enkelt stemme, der meget vel kunne tilhøre

hendes mørke side – resten af lydende, der dukker op med stemmen, er ekko og mystiske effektlyde. Idet man ikke kan høre noget fra Ninas indre, som tanker, på noget tidspunkt i filmen, må lydende altså komme fra omgivelserne. Dog bliver dette skizofrene kendetegn modstridt af det faktum, at hun har en dialog med hendes mørke side, hvorfra stemmen formentlig stammer, da de to sider slås om hvis tur, det er til at optræde, så derfor er hendes hørehallucination delvist en blanding mellem de to sygdommes kendetegn.

DID bliver omtalt som en identitetsforstyrrelse, hvorimod skizofreni kendetegnes ved psykose.

                                                             37
En person, der er ramt af psykose, kan meget ofte lide af vrangforestillinger, mens personer, der

                                 38
lider af DID, ikke har vrangforestillinger

. Nina viser tegn på selvhenførende vrangforestillinger, da hun tror, hun er offer for negativ opmærksomhed konstant, og at alt Lily gør, er for at skade hende. Desuden har hun urealistisk skyldbetonede forestillinger om, at hun er skyld i Beths ulykke og tilstand, forestillinger om at hendes kropslige funktioner ændres, og forestillinger af seksuel karakter, idet hun tror, der er en seksuel relation mellem hende og Lily i en periode. Den overvældende grad af vrangforestillinger hælder her mod diagnosen skizofreni.

Derudover lever Nina op til de kendetegn ved skizofreni, jeg uddybede i analysen; ændringen i tolkning af sanseindtryk og i følelseslivet. Hun har desuden alle førsterangssymptomerne samt negative symptomer i form af blandt andet følelsesmæssig svækkelse i båndet til moren og den asociale opførsel, og positive symptomer, som forstyrrelse i den selektive opmærksomhed, der både ses under prøven til rollen og faldet under premieren. Dog lever hun ikke op til det diagnostiske krav, jeg nævnte i teoriafsnittet; at førsterangssymptomerne skal have været til stede i mindst en måned. Ud fra ændringer i påklædning, træningspas og de gange, man ser Nina sove, tyder det på, at handlingen foregår over en uge, maksimum to. Men på grund af den tidsforkortelse, der er blevet brugt i filmen, for at beholde spændingen, varer begivenheder i filmen kortere tid, end de ville have

36

Crone, Ingrid: ”Multiple personligheder – moderne hysteri?”, 2000.

37

Claus: ”Forskellen på skizofreni og personlighedsspaltning?”, 2016.

38

Crone, Ingrid: ”Multiple personligheder – moderne hysteri?”, 2000.

Side 23

22

                39
gjort i virkeligheden . Hvis man ser realistisk på, hvor lang tid et så betydningsfuldt

balletkompagni ville bruge på at indøve deres åbningsnummer i virkeligheden, ville processen højst sandsynligt have haft en varighed på omkring en måned eller mere. Idet filmen er et kunstværk, vil jeg ikke tage højde for det diagnostiske krav, og til trods for dette konkludere, at filmen fremstiller en fortælling om skizofreni. Sammenholdt med det resultat fra analysen, at Ninas symptomer stemmer overens med et casestudy bygget på fakta, synes jeg godt, at hun kan bruges til at påvise sammenhængen mellem stress og skizofreni.

39

Filmcentralen: ”Filmisk tid”.

Side 24

23

5. Konklusion

I denne opgave har jeg givet læseren en forståelse af skizofreni, der er en psykisk sygdom, som forårsager ændring i tolkning af sanseindtryk og i følelseslivet, og som mange gange medfører hallucinationer, vrangforestillinger og social isolation. På trods af, at man ikke kender de egentlige årsager til skizofreni, kan det på baggrund af bred enighed blandt forskere og en anerkendt stress-sårbarhedsmodel påvises, at stress både kan påbegynde psykotiske symptomer, men også være den udløsende faktor til skizofreni hos sårbare individer. Igennem min analyse af filmen ”Black Swan” kunne jeg påvise selvsamme, fordi hovedpersonen Ninas udvikling fra en sårbar, barnlig balletdanser til en sensuel, kvindelig stjerne forårsagede en stor mængde stress. Forventninger fra balletverdenen kombineret med stress gjorde, at Nina begyndte at udvikle skizofrene symptomer, der efterhånden tog til i kraft, indtil hun begik selvmord. Fiktionen kan godt bruges som et eksempel til at belyse betydningen af stress i forhold til skizofreni, idet jeg fandt tydelig overensstemmelse mellem symptomer og fremstillingen af sygdommen i sammenligningen af Nina og biografien om den skizofrene balletdanser Vaslav Nijinsky fra artiklen ”Dancing with the Demons” af Joan Acocella.

Til sidst har jeg diskuteret om filmen fremstiller skizofreni eller multiple personligheder. På baggrund af blandt andet artiklen ”Multiple personligheder – moderne hysteri?” af Ingrid Crone, der fremstiller lidelsen multiple personligheder som en indlært strategi for fysisk og psykisk overlevelse, der et resultat af voldsomt traumatiserende oplevelser, og hvor hukommelsestab ofte indgår, er jeg kommet frem til, at Nina ikke opfylder disse kriterier, hvorfor hun i filmen bliver fremstillet som skizofren.

I første omgang kan stress altså være den udløsende faktor til symptomer på skizofreni, men hvis den skizofrene så fortsat er udsat for stress eller hvis stressniveauet yderligere forhøjes, er det en forstærkende faktor på de allerede tilstedeværende symptomer, der så viser sig i mere udtalt grad, og dette er især tilfældet hos sårbare personer, der er mere modtagelige overfor påvirkningen af stress.

Opgaven fylder, fra indledningen til og med konklusionen, 47.784 tegn eller 19,8 normalsider á 2.400 tegn

Side 25

24

6. Litteraturliste:

Aarhus kommune: ”Stress-sårbarhedsmodellen”. På:

https://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/tagansvar/Home/Smaa-
haandboeger/Selvskade/Forklaringsmodeller/Stress-saarbarhedsmodellen.aspx?sc_lang=da.
Opdateret 23/1-2013. Besøgt den 11/12-2016

Acocella, Joan: ”Vaslva Nijinsky profile: Dancing with the Demons”. På: Independent.co.uk,

http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/vaslav-nijinsky-profile-dancing-with-the-demons-
1111362.html. Besøgt den 15/12-2016

Aronofsky, Darren: ”Black Swan”. Twentieth Century Fox Film Corporation, 2010

Brygger, Lisa: ”Black Swan”. På: http://www.cinemazone.dk/review.asp?id=7764&area=1.
Publiceret 2011. Besøgt den 14/12-2016

Claus: ”Forskellen på skizofreni og personlighedsspaltning?”. På: skizofren.dk,

http://skizofren.dk/hvad-er-forskellen-paa-skizofreni-og-personlighedsspaltning/. Publiceret 12/4-
2016. Besøgt den 16/12-2016.

Corcoran, Cheryl: ”Can Chronic stress cause schizophrenia?”. På:

http://asp.cumc.columbia.edu/psych/asktheexperts/ask_the_experts_inquiry.asp?SI=508. Besøgt
den 11/12-2016

Crone, Ingrid: ”Multiple personligheder – moderne hysteri?”. På:

http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/10588.pdf. Udgivet i 2000. Besøgt den 15/12-

2016

Filmcentralen: ”Filmisk tid”. På: filmcentralen.dk,

http://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/filmisk-tid. Besøgt den 17/12-2016.

Fraes Rasmussen, Jakob: ”Skizofreni”. På: sundhedsguiden.dk,

http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/psykologi-og-psykiatri/psykiske-
forstyrrelser/skizofreni/. Publiceret 14/3-2007. Besøgt den 9/12-2016

Side 26

25

Gamian: ”Mental illness in the 21st Century – an Increasing Challenge for Europe”. På:

http://www.gamian.eu/wp-content/uploads/2014/06/report-IG-Month-of-the-Brain.pdf.
Uploadet 06/2014. Besøgt den 17/12-2016

Greekmythology: ”Icarus”. På: http://www.greekmythology.com/Myths/Mortals/Icarus/icarus.html.
Besøgt den 13/12-2016

Kjærsgaard, Erik: ”ICD-10”. På: netpysch.dk, http://www.netpsych.dk/articles.aspx?id=47.
Opdateret:13/10-2013. Besøgt den 15/12-2016.

NetPsykiater: ”Ordbog”, herunder ”personlighedsspaltning”. På:

http://netpsykiater.dk/Htmord/p.htm#17. Besøgt den 15/12-2016.

Nordentoft, Merete m.fl.: ”Psykose hos unge – symptomer, behandling og fremtid”. 1. udgave, Psykiatrifonden, 2009

Olesen, Jacob. Farvesymbolik: ”Hvid symbolik”. På: http://www.farvesymbolik.dk/hvid/. Besøgt
den 12/12-2016

Otundefined: ”The Black Swan - Psycho analysis”. På:

http://otundefined.tumblr.com/post/247/the-black-swan-psycho-analysis. Publiceret 2012.
Besøgt den 14/12-2016.

Schultz Larsen, Ole: ”Psykologiens veje”. 1. udgave. Systime, 2008

Stefánsson, Finn: ”spejl og glas” i ”Symbolleksikon, 2009”. På: denstoredanske.dk,

http://denstoredanske.dk/Symbolleksikon/Redskaber_og_genstande/spejl_og_glas. Besøgt den
12/12-2016

Straszek, Sune: ”Dissociative lidelser”. På: sundhed.dk,

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/oevrige-
sygdomme/dissosiative-lidelser/. Opdateret 1/3-2016. Besøgt den 17/12-2016.

Straszek, Sune: ”Skizofreni, symptomer og tegn”. På: sundhed.dk,

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/skizofreni/skizofreni-
symptomer-og-tegn/. Opdateret 25/8-2015. Besøgt den 9/12-2016

Side 27

26

Systime: ”Socialpsykologi”, 2008. På: psykologiensveje.systime.dk,

https://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=1412. Besøgt den 16/12-2016.