SRP om "The Phantom of the Opera" i Musik B og Engelsk A

Side 1

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................ 1 Den gotiske roman ............................................................................................................................... 2 The Phantom of the Opera ................................................................................................................... 3 Historien ....................................................................................................................................... 3 Musikken .................................................................................................................................................................... 5 Komponist..................................................................................................................................... 5 Musicalen og filmen ..................................................................................................................... 5 Musisk analyse af nummeret ”Phantom of the Opera” ................................................................ 6 Musikanalyse af nummeret “Music of the Night” ...................................................................... 10 Musiske virkemidler ................................................................................................................... 13 Den gotiske tematik i musicalen ........................................................................................................ 16 Konklusion ......................................................................................................................................... 19 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 20 Bilag 1: Noder: ”The Phantom of the Opera”……………………………… ....... ... ………………22

Bilag 2: Noder: ”The Music of the Night”……………….………………………………………… 29

Bilag 3: Tekst: ”The Phantom of the Opera”……….…………………………………………………… 35

Bilag 4: Tekst: ”The Music of the Night” …..………………………………….……………………36

Bilag 5: Tekst: ”That’s all I Ask of You”……………………………………………………………37

Bilag 6: Musik (CD)…………………………………………………………………………………….

Side 2

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

1 ud af 37

Indledning

I slutningen af 1700-tallet og indtil omkring 1900-tallet herskede romantikken, som var en reaktion på den tids regerende rationalisme. Forfattere såvel som billedkunstnere søgte nu deres inspiration i naturen, det guddommelige og mennesket selv. Romantikken indeholder mange facetter såsom nyplatonisme, universalromantik og guldaldertanken.

En populær litterær genre, der fik stor medvind under romantikken, var den gotiske roman. Dens startskud var Walpoles historie ”The Castle of Otranto”, som anses for at være moderen til alle de mange gotiske romaner der er blevet skrevet i årenes løb – eksempler på kendte gotiske romaner kunne være Ann Radcliffs ”The Mysteries of Udolpho”, Matthew Lewis ”The Monk” og Gaston Leroux ”The Phantom of the Opera”.

Den sidstnævnte roman, om fantomet i det gamle operahus i Paris, blev virkelig populær. Historien er blevet filmatiseret flere gange og skrevet om til musicals. Broadway-musicalen og dens filmatiserede udgave, med musik af Andrew Lloyd Webber blev meget populære. Det har været den længst kørende musical på Broadway. I filmen ses Gerald Butler (kendt fra film såsom ”Dracula

2001” og ”Tomb Raider”) og Emmy Rossum (”The day after tomorrow” og ”Only Love”) som begge er velkendte skuespillere. Filmen opnår som sagt stor succes, med store skuespillere og med dens mange fantastiske sange og scener. Derfor kan det tænkes at den oprindelige histories gotiske temaer er gået tabt, så filmen såvel som musicalen kunne appellere til et bredere publikum og derved blive en forøget succes. De næste afsnit vil derfor undersøge om hvorvidt filmen afspejler den oprindelige histories gotik eller om den har påtaget sig mere af andre genre.

I det følgende vil det blive undersøgt hvad der helt præcist kendetegner den gotiske roman og romanens karakteristiske elementer findes i såvel musicalen som i bogen, med specielt fokus på historiens ene hovedperson, fantomet. Herefter vil opgaven analysere to af musicalens sange, hvor der findes musiske virkemidler. Derefter findes der frem til om hvorledes musicalen afspejler den gotiske genre.

Side 3

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

2 ud af 37

Den gotiske roman

Tilbage i 1764 [1] skrev Horace Wallpole () en roman kaldt ”The Castle of Otranto”.

2

Romanen indeholder en fortælling om en prins af Otranto. Prinsens søn skal giftes med en prinsesse, men dør på bryllupsdagen af mystiske årsager. Prinsen af Otranto beslutter sig derfor selv at gifte sig med prinsessen. Det vil hun ikke og flygter derfor. På sin flugt møder hun blandt andet genfærd, trolddom og underjordiske gange. På rejsen går hun flere mystiske og overnaturlige hændelser [3] i møde. ”The Caslte of Otranto” bliver starten på en ny litterær genre: den gotiske roman. Herfra skrives der mange bøger i samme genre, som bliver populære blandt det engelske folk. Overordnet har romanerne til formål at skabe en uhyggelig stemning. En faktor til at den gotiske roman blev en populær genre skyldes at forfattere såvel som læsere ville have noget nyt og andet end den daværende dominerende tendens inden for litteraturen; oplysningstidens rationalisme.

Litteraturen skulle genfinde de mere primitive aspekter [4]. Den gotiske roman er en gren af romantikken, som blandt andet er karakteriseret ved udtrykkelse af længsel efter en forsvunden tid, hvilket var typisk for de to genres samtid. [5]

Romantikken var også en slags modreaktion på oplysningstidens fornuft ligesom den gotiske roman. I romantikken blev der skrevet historier hvor natur, mennesket, og troen på overnaturlige kræfter var mere i centrum. Dette ses også i den gotiske roman. De elementer der kendetegner den gotiske roman er vist i ”The Castle of Otranto” når hun møder det overnaturlige. Spøgelser og genfærd er eksempler på overnaturlige uhyggeligt væsner man ofte støder på i genren. Fortællingerne tager ofte sted eks. ved forladte kirkegårde, i dunkle

kældre, vilde landskaber og dystre, gamle eller/og forladte slotte, hvilket er et godt virkemiddel til

at få den uhyggelige stemning som den gotiske novelle vil have frem. Overnaturlige og uforklarlige hændelser såsom trolddom og voodoo karakteriserer også genren. I den gotiske novelle er død og pine, i form af eksempelvis selvmord, mord, sindssyge og tortur, meget tit anvendt. Det er ofte personer med forstyrrede sind der optræder i fortællingerne.

Den gotiske roman var forløber til gyser-genren, og forskellene er at i den gotiske roman er der mere fokus på at skabe en uhyggelig og ubehagelig atmosfære for at øge spændingen hos læseren, hvor gyser-genren groft sagt er mere ligefrem når det gælder om at skræmme læseren. Gyser-genren

1

http://www.gutenberg.org/wiki/Gothic_Fiction_%28Bookshelf%29

2

http://www.online-literature.com/horace-walpole/

3

”The Oxford companion to english literature” Drabble, Margaret. 5. Udg. 1985 side 175

4

http://davidcwood.com/adnd/campaign/gothfiction.html

5

http://www.litteratursiden.dk/artikler/den-gotiske-roman

Side 4

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

3 ud af 37 er mere tilbøjelig til at bruge virkemidler som eksempelvis blod og vulgære mord til at skræmme læseren [6]. I vores dage finder vi stadig de gotiske træk, men har spredt sig fra kun værende litteratur til eksempelvis musik, eks. bandet ”Nightwish”, og filmens verden, eks. ”The Orphanage” af Juan Antonia Bayona.

De gotiske romaner er meget ofte kærlighedshistorier. Eksempelvis “The Castle of Otranto” og

“The Monk” (1796) af Matthew Gregory Lewis, og så Gaston Leroux’ gribende fortælling om operaspøgelset.

The Phantom of the Opera

Historien

Historien om fantomet i operaen starter i 1909, som en roman skrevet af franskmanden Gaston Leroux med originaltitlen ”La Fantome de l'Opera”. Senere hen har romanen været grundlag for

mange film og musicals. Den første film kom i 1925, og var en sort/hvid stumfilm af Carl

Laemmle. I 1943 kommer der endnu en film. Nu i farver og med lyd, af Arthur Lubin. Kenn Hill skriver i 1976 en musical og i 1986 er der premiere på Andrew Lloyd Webbers musicaludgave af historien. 1986-udgaven bliver i 2004 filmatiseret af Joel Schumacher [7], som denne opgave baseres på. Forskellen på Leuroux oprindelige historie og Schumachers fortolkning af historien er ikke stor, dog er fantomet mere terroriserende i bogen, end i filmen. Et eksempel er at finde på side 91 i bogen, hvor fantomet lader operaens lysekrone falde ned i hovedet på en af operaens besøgende.

Handlingen finder sted i et gammelt operahus, og nede under det, i mørke, dystre labyrint-lignende gange. Her har fantomet fri mulighed til at styre operaen indefra. Derudover besøger den kvindelige hovedperson Christine Daae sin afdøde fars grav, en mørk aften på kirkegården. I fortællingen myrder fantomet også flere mennesker, og han er selv blevet mishandlet som dreng, på grund af hans medfødte deforme ansigt. Ved at se på fantomet, har vi allerede en gotisk karakter. Operaens maskinmester beskriver ham således:

6

http://movies.okyou.org/201105/movies_10970.shtml

7

http://www.loveneverdies.com.au/phantom-history.php

Side 5

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

4 ud af 37

”Han er overordentligt mager, og hans herrekjolehænger på ham som på et skelet. Hans øjne ligger så dybt, at man knapt kan se pupillerne. Man ser kun to store, sorte hulninger som i et dødningehoved. Hans hud er spændt ud over knoglerne som et trommeskind, og den er ikke hvid, men gustent gul. Hans næse er så forsvindende, at den slet ikke ses i profil, og netop fraværet af næse er en gyselig ting at skue. Hans hårpagt består kun af tre til fire lange, mørke totter i panden og bag ørene.”

Folk frygter ham. På grund af hans ansigt blev han udstillet som djævlens barn i et cirkus, hvor han bliver pisket og slået af en cirkusartist. Al den uretfærdighed fantomet bliver mødt med samler sig som vrede til omverden og hans første mord bliver på cirkusartisten. Fantomet flygter fra cirkusset og ender med at bosætte sig i operahusets kælder. Fantomet vokser derfor op med ensomhed og en stærk vrede til verden og dens folk. Vreden bliver til sindssyge, som stiger i takt med at han bliver sygeligt jaloux på Raul der frier til Christine. Fantomet mener at han ejer Christine, og at hun skylder ham alt, fordi det er ham der har lært hende at synge. I filmen vises fantomets besidderiske karaktertræk eksempelvis, hvor han låser Christine inde på et værelse [8]. Fantomet er dybt forelsket i Christine, men hun skal giftes med Raoul. Han har fået tilnavnet fantomet af de der arbejder på operaen, fordi han næsten aldrig viser sig og folk ved derfor ikke om de skal tro på at han findes.

Eksempel ses på i bogudgaven [9] af ”The Phantom of the Opera”: ”Når han ikke lod sig se, afslørede han sin tilstedeværelse eller sin passeren forbi ved en række hændelser – komiske eller tragiske”. I filmen viser han sig kun ved hjælp af sin stemme. Eksempelvis hvor han synger til hende efter hendes debut-koncert [10]. I slutningen af filmen, hvor fantomet lader Christine og Raoul gå, efter at Christine har kysset fantomet, ser vi hvor ensom og ked af det fantomet er. Han bliver helt overvældet da Christine viser ham venlighed og kærlighed, og sætter derfor Christines lykke over hans egen.

8

27,11 minutter inde i filmen

9 side 16, linje 35

Eksempelvis 22,01 minutter inde i filmen
10

Eksempelvis 22,01 minutter inde i filmen

Side 6

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

5 ud af 37

Musikken

Komponist

Lord Andrew Lloyd Webber er født I 1948. Han er britisk komponist og hans første værk var ”Joseph and the Amazing Technicolor Dreamcoat”. Musicalen var ikke en succes, men blev alligevel startskuddet til hans karriere. Denne musical er en parafrase over den bibelske historie om Jakob og Josef, ligesom Webber senere skrev rockmusicalen om Jesu død; ”Jesus Christ Superstar” i 1969. [11] Rockmusicalen blev en verdenssucces. I Webbers følgende karriere har han skrevet over

17 musicals^{12,} hvoraf flere af dem er blevet filmatiseret. Titlen ”lord” fik han i 1992 da han blev

slået til ridder [13]. Webber er kendt for at kunne blande forskellige musikgenre - typisk rock og klassisk musik. Derudover er hans musikstykker også kendt for altid at være pudset ned til sidste

detalje^{14.}

Musicalen og filmen

Musicalen spillede for første gang på Broadway i 1988, og blev som nævnt en kæmpe succes. Det er den musical der har kørt længst. Andrew Lloyd Webber skrev musikken, og Charles Hart og Richard Stilgoe skrev teksterne [15]. Musicalens store succes skyldes muligvis den fantastiske musik som er en blanding af flere genre, noget som Andrew Lloyd Webber netop er kendt for. Musicalen er hovedsageligt en blanding af opera og rock. Der er hele 11 numre (Overture og repriser er ikke medtalt). I år 2004 blev musicalen filmatiseret. Filmen blev ligesom musicalen en stor succes. Den har været nomineret til mange priser, og har ligeledes vundet flere. Filmen har blandt andet været nomineret til en oscar for dens musik [16].

11

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Rytmisk_musik/Udenlandske_musikere_og_grupper/Andrew_

Lloyd_Webber?highlight=andrew%20lloyd%20webber
12

http://www.mfiles.co.uk/composers/Andrew-Lloyd-Webber.htm

13

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Rytmisk_musik/Udenlandske_musikere_og_grupper/Andrew_

Lloyd_Webber?highlight=andrew%20lloyd%20webber
14

”The Andrew Lloyd Webber Antohology” Hal Leonard Publishing Carporation side 3.

15

http://www.theatermania.com/broadway/news/09-2009/broadways-phantom-of-the-opera-to-reach-historic-

9_21244.html
16

http://www.imdb.com/title/tt0293508/awards

Side 7

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

6 ud af 37

Musisk analyse af nummeret ”Phantom of the Opera”

Se bilag 1

Sangen kommer 29,46 minutter inde i filmen.

Først er det vigtigt at lægge mærke til forskellen på noderne og sangen. Bilag 1 er noder til klaver og sang, hvilket langt fra er de eneste instrumenter i musiknummeret. Derudover er noderne også tilpasset til musical-versionen, hvorimod sangen er direkte indspillet fra 2004-filmen. Forskellen ligger eksempelvis i at takterne 79 til og med 104 (markeret med blå parentes i bilag 1) er udeladt og takt ”105” bliver derfor til takt 79. De vil også blive udeladt i analysen. En årsag til denne forskel på musicalversionen og filmversionen af sangen, kunne være at det i film gælder om spænding og producenten og komponisten derfor har valgt at udelade de 26 takter for ikke at trække sangen i langdrag. I eksempelvis en Broadway-musical er sangere og sangen mere i fokus og derfor har det ingen kedelig effekt at sangen synges i sin fulde længde. Andre forskelle på sangen og noderne er at i orgel-introen holdes D-mols toner i takt 9 to takter længere end noteret i noden. Vi ser også kunstnerisk frihed når der er små undvigelser fra noderne. Eksempelvis tekstmæssigt i takt

74, hvor der står ”Beware…” hvor der synges ”He’s there…”.

Sangen går i 4/4, bortset fra i den sidste takt. Ved hjælp af auditiv analyse er det muligt at finde

sangens instrumentation. I starten er der sangens kendetegn: kirkeorgelet og en pulserende bas på alle ottendedele. I takt 7 hører vi for første gang trommerne. Derudover har vi en elektrisk guitar

(eks. takt 13), strygere (fra takt 14), pauker (takt 39), trompeter (takt 50), andet brass (takt 70), akustisk guitar (takt 59) kor fra takt 70. Vi har dog allerede et slags kor der synger flydestemmer fra A’’, men de har en meget metallisk klang, hvilket kunne tyde på at det er en synthesizer der lægger stemmerne.

Side 8

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

7 ud af 37

Sangens form

Fig. 1

Storform | Formled | Takter | Funktion
I | I | 10t | Intro
A | A | 8t | Vers

B | 4t | Bro
C | 4t | Omkvæd
I’ | 6t | Mellemspil

A’’ | A’ | 8t | Vers

B’ | 4t | Bro
C’ | 4t | Omkvæd
I’’ | 6t | Mellemspil

A’’’ | A’’ | 8t | Vers

B’’ | 4t | Bro
C’’ | 4t | Omkvæd

B | D | 8t | Kontrastykke

Coda | 24t | Coda

Sangens helhed

Storformen er IAAAB (se fig. 1). Der er skiftende toneart fra alle storformsledende, bortset fra I til A, og A’’ til B. Sangen starter i Dm, og modulerer en kvart op til Gm i A’. I A’’ modulerer den en lille terts ned og går nu i Em. Fra A’’ til B fortsætter tonearten Em indtil coda, hvor sangen modulerer en sekund op til Fm. Coda modulerer efter fire takter endnu engang en sekund op, nu til Gm. Efter 4x2 takter, moduleres sangen yderligere en sekund op og slutter i Am.

Sangen er bygget funktionsharmonisk op, da næsten alle akkorder kan forklares. Det kan placeres næsten helt nede i det funktionsharmoniske hjørne (se fig. 2), men ikke helt. Der er nogle akkorder der har modalharmoniske træk, som opgaven senere vil belyse. Det er dog interessant at lægge mærke til at der på intet tidspunkt i sangen bruges en dominant og at der næsten kun forekommer treklange. Sangens ambitus strækker sig fra g’et i den lille oktav (takt 12 eksempel) til det tostregede e (sidste takt), altså en stor tertsdecim.

Formled

Formleddet I er en typisk intro, der sætter den musikalske scene. Hovedstemmen her er det tordnende kirkeorgel. Her varer motivet fire takter og er lineært. Melodien bevæger sig kromatisk fra tonikaens akkordtoner til subdominantparallellens akkordtoner. Derefter kommer der en takts pause, og efterfølges derefter af næsten samme motiv. Forskellen på motiverne er, at der i stedet for den ene takts pause er to ottendedele med henholdsvis et riff med akkorderne på Ab og Bb’s akkordtoner. Bb er her subdominantparallel, hvor Ab ikke kan forklares funktionsharmonisk, fordi

Side 9

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

8 ud af 37 det er et modalt harmonisk element. Ab er med som pynt til riffet. Efter de to ottendedele kommer endnu en kromatisk opgang fra subdominantparallellens akkordtoner til tonikas akkordtoner. Den ender ud i en optakt til næste formled. Forskellen på I og I’ ligger først og fremmest i at I’ kun er fem takter langt i mod I har dobbelt så mange og at I er en intro, hvorimod I’ og I’’ fungerer som mellemspil. Ud over taktforskellene har sangen også moduleret mellem 2. og 3. mellemspil og 3. og

4. mellemspil. Instrumentationen ændrer sig også og der kommer flere instrumenter med, jo længere ind i nummeret I’et er. Eksempelvis i takt 28, hvor der er kommet andre messinghorn med.

A er her vi introduceres for nummerets sanger, som her er hovedstemmen. Guitaren og trommerne fungerer her som et kommenterende element. Elguitaren og kirkeorgelet er et godt eksempel på Andrew Lloyd Webbers evne til at blande de forskellige musikgenrer. I ”The Phantom of the Opera” har han her taget en elguitar med lidt forvrænger på, som man typisk ville høre i rockmusik, og hvor der tidligere har været et kirkeorgel, som forbindes med kirken hvor man normalt synger salmer og preldiummer osv., og blandet dem. Strygerne lægger en bund med flydertoner og bassen fortsætter med at spille grundtonen på alle ottendedelene med små variationer hvor den lige vender på sekunden under. Se for et eksempel takt 13. I takt 65, fylder violinerne ud, mens sangerne holder en lang tone. Violinfiguren er meget skiftende dynamisk. Frasen er otte takter langt, og består af et

spørgsmål (takt 11-12 + optakt) og et svar (takt 12-13), der bliver gentaget. Melodikken er cirkulær
og cirkulerer om centraltonen a. Takt 10 til 11 kredser det om G-mols terts b^{b}, og i takt 12 til 13

cirkulerer tonematerialet omkring D-mols kvint a. Forskellen på A-stykkerne er igen modulationerne og instrumentationen. I A’ i takt 35 og 39 kommenterer paukerne på fantomets lange toner. I A’’ ændrer bassen sin rytme (Takt 53). Bassen går først tilbage til den oprindelige rytme i E-stykket. Der tilføjes flere instrumenter i løbet af sangen.

Den første akkord i eksempelvis det første A-stykke er Gsus4 som virker som forudholdsakkord til den efterfølgende akkord Gm. Melodien tager kvarten i Gsus4 og tertsen i Gm (Takt 11), hvilket er grunden til Gsus4. Herefter har vi subdominantparallellen C i takt 12, og den passer til melodien når vi ser på slaget 4& som er et g (kvinten i C) som stiger op til kvinten i Dm som er næste akkord.

I B-stykket har vi sang, strygere og trommer. B-stykkerne fungerer som en bro, fordi den har ledende effekt til omkvædet der følger. Den ledende effekt skabes blandt andet ved optakten som er toneartens kvint, grundtone og terts (se takt 18, 40, 62). Tonematerialet bliver lysere end det forgående A-stykke, fordi at de skal lede op til omkvædet, som er endnu lysere. Melodien bevæger sig cirkulært hen i mod kvinten i akkorden. Toneartens kvint er igen centraltone. Akkorderne er tilpasset den lysere melodi og vi har for første gang en firklang (eks. takt 19), som eksempelvis

Side 10

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

9 ud af 37

Bbmaj7 i det første B-stykke. Maj7’eren er komponistens pynt så 7’eren forstærkes af meloditonen.

Derefter kommer en Gm med b^{b} i bassen, hvor akkorderne følger melodien som har a (Bbmaj7
septim) og går ned på g (Gm/Bb prim).

I C-stykket bliver sangens titel nævnt for første gang. Det er sangens catch-frase, altså det man især husker når man har hørt nummeret. Det kan karakteriseres som et omkvæd fordi det ender lukket, det er det man husker og det bliver gentaget både tekstmæssigt, rytmemæssigt og melodimæssigt, hvorimod A-stykkerne og B-stykkerne ændrer tekst. I det første C-stykke er optakten, på 4-slaget i takt 22, et a. Så springer melodien en kvart op til d, som holdes hele takt 23. Dette er første gang at vi har en betonet grundtone i tonearten, som i denne del af sangen er Dm, bortset fra introen når alle

tonerne i Dm er med. I takt 24 har vi en Dm skalanedgang, som ender på d^{b} som ikke er med i Dm-

skalaen, men en lille sekund under som giver en ubehagelig spænding plus at det ender på en dim-akkord som har en stor spænding, da den kun består af små tertser. Melodien falder i de

                       b
efterfølgende takter ned til b

og ender på a. Skalanedgangen gør at melodien er lineær.

D-stykket fungerer som et kontrastykke i nummeret, fordi det er rytmisk og melodisk ikke ligner nogle af det andre stykker. Stykket går i Em og veksler mellem tonika og subdominantparallel. Det ender åbent på kvinten. Den åbne slutning er karakteristisk for kontrastykker. Det er koret der synger de første fire takter, hvor Christine Daae synger gentagelsen som er fra takt 75 til takt 78.

Guitaren fungerer som et kommenterende element i E-stykket sammen med paukerne. Messingen følger melodien. Stykket består af to motiver som bliver gentaget. Melodien veksler mellem grundtone, sekund og slutter på E-mols kvint h. Melodien er cirkulær.

Coda starter i Fm hvor den kvindelige hovedrolle synger noget der minder om opera. Melodien er igen cirkulær. Coda består af 4 takter der bliver gentaget i forskellige tonarter, hvor der moduleres en sekund op. Det giver stykket en opbyggende funktion. Det virker som om den lægger op til et klimaks af en art. Følelsen af at der bliver bygget op til noget bliver kraftigere når vi ankommer til takt 92, hvor tonearten er moduleret til Am og figuren ændrer sig. Der bliver sunget moltertsen i Am, hvilket forstærker mol-klangens allerede dystre stemning. I sidste takt synger Christine kvinten e i Am. Det er det klimaks coda ligger op til, som kan give helt gåsehud fordi det er så lyst.

Guitaren lægger nogle kommenterende soli-figurer ind. Bass og pauker spiller stadig som om det var et I-stykke der blev spillet, med de kromatiske nedgange og opgange (takt 80), som lægger op til klimaks, som er i den sidste takt. Akkordtonerne veksler mellem tonika og subdominantparallelen.

Side 11

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

10 ud af 37

Musikanalyse af nummeret “Music of the Night”

Se bilag 2

Musiknummeret kommer 34,05 minutter inde I filmen.

I modsætning til „The Phantom of the Opera“ følger „Music of the Night“ i høj grad noderne mere.

De eneste forskelle er her sangeren der parafraserer småt over melodien, hvor han måske trækker en pause lidt længere end der står i noden. Igen er det kun klaver og sang der er noteret i noden, så instrumentationen er blevet lyttet af. Strygere er med fra takt 1. En meget diskret harpe eller en violin der spiller pizzicato, men det er for svagt til at kunne konkludere noget på det (takt 4), fløjte fra takt 12, andre messinghorn fra takt 7, klaver fra takt 19 og pauke fra takt 36.

Sangens form fig.3

Sangens form er IABABACoda, (se figur 1), men da sangens dele er meget ligevægtige er det derfor svært at inddele med funktioner. Storformens A-stykker og coda går i Db, hvor B-stykkerne

går i E. Sangen går i 4/4, men takten før hvert omkvæd skiftes der til 2/4 (Se takt 17, 35 og 53).

Komponisten har gjort så orkesteret følger sangeren for det meste og ikke omvendt. Eksempelvis i takt 43, hvor vi har et fermat på den første tone og tempi er molto ritterdando. Så er det først når fantomet har sunget ”only...” at orkesteret kan gå videre. Sangen er for det meste bygget op af funktionsharmonik og er placeret samme sted som sangen ”The Phantom of the Opera” i hamoniktrekanten. (Se fig. 4). Der ses også stadig modale elementer i nummeret, som opgaven

Storform | Formled | Takter | Funktion
I | I | 9t andante | Intro

(Samme som A-stykket bare instrumental)

A | A | 8t a tempo | Vers

B | 2t | Omkvæd

B | C | 8t | Kontraststykke
A | A | 8t | Vers

B | 2t rallentando | Omkvæd

B | C | 8t | Kontraststykke
A | A | 8t a tempo | Vers

B | 2 t | Omkvæd

Coda | A’ | 8t a tempo | Outro
(Et A-stykke, | B’ | 4t | -||-

næsten kun instrumental)

Side 12

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

11 ud af 37 senere vil belyse. Sangens ambitus er en kvintdecim, altså fra a’et i den lille oktav til det tostregede a (i henholdsvis takt 1 og takt 43).

Formled

Introen er det samme som verset. De sidste 3 takter bliver bare spillet instrumentalt i introen, hvorimod de bliver sunget i verset. Verset består af to fraser (eksempelvis i det første A-stykke.

Frase et: takt 10-13, frase to: takt 14-17). Første frase består af to ens motiver. Motiverne består af spørgsmål og svar. Frasen er lineær. Akkorderne hører alle inden for den tonale kadence i Db. I næste frase (takt 14-17) bliver tonematerialet lysere og melodien bevæger sig nu cirkulært.

Grundmotivet i denne frase er fire ottendedele efterfulgt af en fjerdedel (se eksempel, takt 14).

Motivet bliver gentaget tre gange, og næsten en fjerde gang. Den fjerde gang er dog en variation af motivet da det skal lægge op til næste stykke. Akkorderne her holder sig også næsten inden for den tonale kadence. I takt 17 og indtil Db-akkorden i takt 19, ser vi en række af dominantforudhold,

som skaber spænding. Først har vi Db med a^{b} i bassen, som kan forstås som et kvart-sekst

forudhold. Normalt ville et kvart-sekst forudhold lede direkte til dominanten, som i dette tilfælde er

Ab. Her har vi bare i stedet Gb med a^{b} i bassen. Denne akkord kan dog tolkes til at være en Ab11-

akkord som kan fungerer som en dominant til Db, og skaber en længere spænding. Derefter følger den rigtige dominant (Ab7) og så ankommer vi til Db-dur, hvor spændingen opløses. Strygere lægger flydetoner og senere inde i stykket følger de melodien. Vi har også fløjter her som et kommenterende element (takt 12) og en svag pauke ligeså. I det andet A-stykke (fra takt 28) er der nogle violiner og celloer der, som baggrund til sangen laver nogle kromatiske udfyldninger.

Omkvædet er meget kort i forhold til hvad et normalt omkvæd ville være. Disse to takter (takt 18-

19) er de eneste takter der bliver gentaget både rytmisk, tekstmæssigt og melodisk, og kunne derfor fungere som omkvæd. Vi har også sangens titel her, som også fungerer både som nummerets cach-frase og sangens pointe, hvilket kendetegner et omkvæd [17]. Her kan alle akkorderne forklares og vi ser for første gang en 4-klangs akkord (Ab7).

B-stykket fungerer som et kontraststykke da det ikke minder om noget andet i stykket. Et kontraststykke defineres som et stykke med en klar hovedstemme, og at kontrastvirkningen ofte vil være knyttet til flere musikalske parametre. Det vil sige harmonik og rytmik m.v. [18]. B-stykket i nummeret skifter toneart og rytmik og er derfor et kontraststykke. B-stykket starter med akkorder

17

”Rockmusik i tid og rum”. Aare, Anders m.fl. Systime 2010, side 36

18

”Rockmusik i tid og rum”. Aare, Anders m.fl. Systime 2010, side 36

Side 13

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

12 ud af 37 der danner en kvintskridtsnedgang, som især hører hjemme i funktionsharmonik. Vi har dominanten, efterfulgt af tonika og så subdominanten i en kæde. B-stykket stiger også i volumen og er på den måde et slags klimaks i sangen. I takt 23 i det første B-stykke modulerer sangen tilbage til den originale toneart. B-stykket består også af to fraser. Den første frase starter med en skalanedgang der starter på B-durs kvint og stiger ned i B-dur skala, men vender på 4& da skalaen skal føre videre til en E-akkord. I takt 21 er der en skalanedgang på henholdsvis terts, sekund og prim. Efterfølgende kommer der en optakt med E’s terts og kvint op til takt 22, hvor vi har en A dur. I takt 22, på 3-slaget bliver den store 9’er i A-dur spillet med ottendedele, men på 4& sænkes

9’eren, fordi at sangen skal til at modulere. I takt 23 tages pusten helt ud af sangen efter den voluminøse halvnode på 1-slaget. Så synges ”Close your eyes…” i helt svagt. Resten af B-stykket synges i denne dynamik. Klimaks i frase to er i takt 25, hvor nummeret hopper en oktav og sangens højeste tone optræder. Igen trækkes pusten ud af sangen og kommer et helt sørgmodig, stille stykke

(takt 26-27). Det lille stykke til sidst i B-stykket står helt stille i luften, indtil verset nummer to kommer i takt 28. Instrumentationen er hovedsageligt violiner, men der optræder messinghorn i takt

25 og klaver i takt 26. I det andet kontraststykke (takt 38-45) er instrumentationen forøget. Dette stykke er nummerets klimaks, og der er ikke sparet på noget. Blæs og strygere spiller næsten for fuld kraft (eksempelvis har vi forte i takt 38). I takt 34 har vi igen sangens højeste tone, som er starter kraftfuld med pauker og blæs. Til sidst på tonen står den helt stille i luften med stor rumklang på, og indikerer på en måde at vi er i en grotte. Volumen skrues igen helt ned ved takt 43-

45. Den modale harmonik ses i slutningen af B-stykket, hvor akkordbetegnelserne er Fm, C og F

(takt 26-27). Vi har Fm som kan forklares ved at det er dominantparallel til Db. C-akkorden fungerer som dominant til F-dur, som så hænger i luften.

Coda er delt op i to. 6 takters instrumental gennemspilning af et A-stykke, hvor sangen kommer på takt 61. Herefter synges der helt svagt omkvædet, hvis sidste tone holdes i tre takter. Det instrumentale spilles kraftigt, hvor der i takt 54 er et crescendo, hvor pauker laver en slags trommehvirvel der lægger op til det storslåede instrumentale stykke. Der bliver trykket på alle knapper for at lave det storslået, eksempelvis bæknerne i takt 55 og paukerne i takt 56. I takt 61 kommer sangen helt stille ind og nummeret slutter helt nede i tempi og dynamik. Den modale harmonik kommer også til udtryk her i de sidste to takter. Her holder meloditonen grundtonen Db. I takt 64 har vi Gb-dur, hvor meloditonen er kvinten, efterfulgt af Ebm hvor melodien fungere som

7’er. Så kommer den modale Dm, hvor d^{b} er en maj7’er, og derefter den modale C-akkord hvor det

fungerer som en b9’er og så hjem til Db. Det at meloditonen får forskellige funktioner, bevirker at

Side 14

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

13 ud af 37 stemningen ænder sig. Det er strygere der lægger akkordtonerne til sidst, hvor de har crescendo efterfulgt af decrescendo, bortset fra sidste tone hvor de har en fermat.

Musiske virkemidler

”The Phantom of the Opera”

Under sangen ser vi fantomet føre Christine ned til hans underjordiske hule. Det første de går igennem er en lang gang med fakler der holdes, af noget der ligner rigtige menneskearme. De sejler også i båd for at komme over til hulen. Den lange vej, vises så vi som modtagere ved at der er langt derned – de skal igennem både ild og vand.

Vi har de to hovedsangere Christine og fantomet. Christine synger sopran hvilket skaber en kontrast til alle de mørke klange nummeret anvende, hvilket eksempelvis kan høres i sangens coda. I introen bliver den uhyggelige stemning slået godt fast med et tordende kirkeorgel, der spiller mol-klange og kromatiske nedgange. Bassen ottendedele giver gennem nummeret en følelse af hvileløshed. Når paukerne kommer virker det som en uhyggeligt tordende dundren (høres i takt 49). Trompeterne giver deres til den uhyggelige stemning ved at spille kraftigt og larmende (høres i takt 50).

Nummeret spilles i mol-tonearten, hvor den lille terts er et dissonans interval, hvilket gør at man oplever at sangen får en grumset og uren klang. I det første vers hører vi Christine synge om hende og fantomets relation, og hun er i tvivl om hvorvidt hun drømmer, eller om han rent faktisk er der.

Teksten fremstiller fantomet som mystisk, og musikken hjælper mystikken ved de mange lange toner der bliver holdt, hvor violinerne holder flydetoner med vibrato (eksempel takt 13). I vers tre hvor Christine synger, er der som nævnt en metallisk klingende flydestemme under. Den støtter det mystiske element i nummeret. Den tredje bro (B’’) der spilles kommer der en akustisk guitar, der ændrer stemmningen meget. Her synges der duet og den akustiske guitar bevirker at det lige pludselig føles som en kærlighedsduet, da den slags guitar ofte ses i den genre. Igen ser vi Andrew Lloyd Webbers hang til at blande forskellige genre.

Det dynamiske omkvæd har mange musikalske virkemidler. Skalanedgangen starter i en lettere dyster stemning, og falder så ned til den meget disharmonerede dim-akkord. Nedgangen giver en meget god effekt og kan i overført sammenhæng være et billede på fantomets hule. Højtonen i skalanedgangen kunne tolkes til at være et symbol på livet udenfor disse underjordiske gang, hvor den mørke dim-akkord er nede under operaen, hvor fantomets sindssyge sind har udfoldet sig

Side 15

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

14 ud af 37 igennem hans liv. Andet vers er et godt eksempel på fantomets besidderiske trang. Han synger i linje 10: ”my power over you, grows stronger yet..”, hvor han så indikerer at hun er hans. I andet vers, linje 11 og i omkvædet synger han også ”and though you turn from me, to glance behind, the phantom of the opera is there, inside your mind” som betyder at hun aldrig vil kunne flygte fra ham, da de er en del af hinanden. I vers tre, hører vi som nævnt tidligere om fantomets uhyggeligge ansigt: Those who have seen you face, draw back in fear”. Derudover synger Christine i linje 16: ”I am the mask you wear” hvortil fantomet svarer ”It’s me they hear” hvor der refereres til at han har givet Christine evnen til at synge så smukt som hun gør, og på den måde fantomets maske når hun står og synger i operaen og han gemmer sig bag hende. Den tredje bro, linje 18, hører vi dem

direkte sige at deres sjæle er forenet: ”My/Your spirit and your/my voice, in one combined”.

Violinerne der fylder ud under den lange tone på ”combined” (takt 65) giver en urovækkende stemning, så vi ved at det er noget slemt at Christine er bundet så meget til fantomet. I kontraststykket og koret har vi el-guitaren som spiller solo-figurer over koret og Christine der synger. Guitaren har en sørgmodig klang, og den har nærmest en vrælende attitude. I coda hvor Christine synger de lange lyse toner, forstærker hun blandt andet den lille terts i molakkorden, hvilket giver den ubehagelige stemning. Den lyse sang minder lidt om et skrig, hvilket i sig selv har en skræmmende effekt. Især den sidste høje tone, som står helt stille i luften.

”Musik of the Night”

Dette nummer er fantomets kærlighedsserenade til Christine. I filmen ser vi ham vise Christine rundt i hulen mens han synger sangen til hende. Vi ser hans mørke hule, der er oplyst af stearinlys.

Han viser hende en lille miniatureudgave af operaen, hvor hun står på scenen. Hen imod slutningen viser han Christine en dukke, der forstiller hende klædt i brudetøj. Her besvimer Christine og bliver båret ind til en seng.

Han taler direkte til hende i sangen og prøver at overbevise hende om at hun skal vende ryggen til den verden hun kommer fra i linje 7: ”Turn your face away, from the garish light of day..” og I linje

14: ”Purge your thoughts of the life you knew before…” I scenen virker Christine helt fortryllet af hans sang. Hun følger ham med store øjne, åben mund [19] og tager ikke øjnene fra ham. Fantomet synger også direkte i linje 20: ”Softly, deftly, music shall caress you, feel it, hear it, secretly poses you”. Han prøver altså at forføre Christine med sin sang. Derudover er omkvædet “and listen to the music of the night” i sig selv en opfordring til at hun skal lytte til hans smukke stemme og lade sig

19

Se eksempel 34.33 minutter inde i filmen

Side 16

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

15 ud af 37 forblænde af ham og hans verden. Under vers tre kærtegner fantomet Christine, og hun gør ikke modstand. Hun er helt fortryllet af endelig at have mødt sin lærermester, og hans stemme.

Nummerets tema er forelskelse. Sangen går i dur og har derfor for det meste en ren og klar klang, der gør sangen mere til en kærlighedssang end en dyster sang, som ”The Phantom of the Opera” er.

I introen synges der om hvordan hans følelser til Christine er blevet skærpet og har forladt den forsvarsposition han ellers har til omverden. I det første vers, linje 9, synger han ”turn your thoughts away from cold, unfeeling light…” hvor han hentyder til verden udenfor hans opera, der behandlede ham ubarmhjertigt da han var lille. Der bliver sunget og spillet helt stille, i modsætning til sangen ”The Phantom of the Opera”, hvor der er fuldt knald på fra starten. Derfor virker ”The Music of the Night” som en kærlighedssang. Nummeret er meget fint, med lyse instrumenter

(violiner, fløjter osv.) der spiller meget let.

I den første bro, synges der mere til og det giver en meget intens stemning. Han nærmest befaler hende at underkaste sig og blive sammen med ham. Her ser vi igen den magtsyge og besidderiske side af fantomet. I sidste del af den anden bro, linje 36 synges der ”Only then can you belong to me…”. Som igen er et tegn på at fantomet ikke har oplevet kærligheden før. I andet vers har vi som sagt nogle violiner og celloer der spiller kromatiske udfyldninger. Kromatikken giver en skæv fornemmelse af musikken, og her giver nummeret udtryk for hans sygelige besættelse af Christine.

Udfyldningen giver en hel desorienteret stemning til verset. Besættelsen vises også når vi ser miniature-operaen og voksdukken.

Den sidste lange tone han synger, når som før nævnt at skifte stemning. Meloditonen er d^{b} og når

akkorden så hedder Gb er det et konsonant interval og klinger rent og klart. Når meloditonen så spilles med en Ebm-, Dm og C-durs akkord, bliver den langsomt mere og mere dissonans-klang.

Den ender dog som en grundtone og bliver konsonans igen. Den ændrede stemning når at få lytteren til at mærke både fantomets glæde for Christine i de konsonante intervaller og uhyggen og faren ved at lytte til nattens musik, i de dissonante intervaller.

Side 17

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

16 ud af 37

Den gotiske tematik i musicalen

Det er især fantomet der giver musicalen en gotisk stemning. Eksempelvis ser vi, første gang han viser sig, klip hvor der sættes en uhyggelig scene. Lysene går ud, og operaen ligger hen i stilhed og mørke [20]. Uhyggelig baggrundsmusik skaber den ubehagelige stemning, som er et kendetegn på den gotiske roman. Den gamle opera og de underjordiske kamre er ligeledes klassiske gotiske miljøer, der som før beskrevet ofte er forladte gamle slotte, vild natur og kirkegårde. Netop kirkegårdsscenen ses i musicalen, da Christine besøger sin fars grav på en mørk, snebelagt kirkegård om aftenen.

Gotikken afspejles også i fantomets personlighed og status. Ligesom tidligere beskrevet har han aldrig følt kærlighed, da han er vokset op uden forældre og er blevet tortureret som barn. Hans ensomhed og vrede til omverden har gjort ham helt psykotisk. Hans besættelse af Christine og hans jalousi til hendes og Rauls forhold øger hans sindssyge. Som der beskrives tidligere har hovedpersoner i den gotiske novelle ofte mentale problemer.

Et tema i den gotiske roman er ofte død og smerte. Det ses i musicalen når fantomet eksempelvis slår maskinmesteren og cirkusartisten ihjel og i bogen hvor han ydermere slår en dame ihjel.

Torturen fantomet går igennem som barn er ligeledes en påvisning af dette tema. Fantomet har opnået den status han har, fordi han skabt en myte omkring sig. Han holder sig for det meste skjult og derfor er det ikke alle der tror på ”operaspøgelset”, da det ikke er mange der faktisk har set ham.

Genfærd, fantomer og spøgelser er del af det overnaturlige der ofte ses i de gotiske romaner.

Sangen ”The Phantom of the Opera” giver meget udtryk for det gotiske tema. Som før nævnt skaber valget af instrumenter og tonearten mol en uhyggelig stemning. Brugen af dim-akkorder og andre dissonanser gør at lytteren oplever nummeret mislydende og ikke behageligt. ”The Phantom of the Opera” er musicalens hovednummer, hvilket kan ses da den bære samme navn som musicalen og den bliver spiller flere gange i form af repriser (Se for eksempel åbningsscenen). Sangen fungerer som filmens kendingsmelodi, da den spilles ofte og har samme navn. Den agerer også som fantomets kendingsmelodi, da den spiller når han viser sig, på den ene eller den anden måde [21] Til sidst i nummeret hvor Christine synger de lyse, lange toner, giver det som nævnt et indtryk af skrig, som forstærker de gotiske elementer i musicalen.

20

. 27.13 minutter inde i filmen

21

. Se for eksempler 01.19.24 og 01.02.31 minutter inde i filmen

Side 18

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

17 ud af 37

Gennem musicalen bliver fantomet og hans verden, som sagt sammenlignet med natten og mørket. Blandt andet i ”The Music of the Night”, men også i nogle af de andre sange i musicalen.

Eksempel i Christine og Raouls kærlighedsduet ”That’s all I Ask of you” (Bilag 5) hvor der eksempelvis synges I linje 1; ”No more talk of darkness” og I linje 21: ” All I want is freedom, a world with no more night..” Det ses flere steder i bilag 5, hvor det er markeret med lyseblåt. Raoul og omverden derimod er modsætningen, som også ses I ”That´s all I Ask of you”. Eksempelvis i linje 7 “Let me be your freedom, let daylight dry your tears.” og linje 17 “let me be your light…”, som også er markeret med lyseblåt i bilaget.

Gennem hele filmatiseringen ses disse modsætninger. Vi har scener som der i høj grad passer til bogens gotiske genre, men vi har også scener som derimod er direkte komiske og glade. Der er eksempelvis det store maskebal. Sangen ”Masquerade” har ligeledes en tekst og klang der ikke symboliserer nogen form for uhygge. En festlighed hvor folk er glade og har det sjovt. Derudover er der en scene hvor fantomet forgifter La Carlotta’s stemmesmører, og hendes stemme bliver helt kvækkende og komisk og der er et publikum der griner. ”The Music of the Night” har ikke meget tydelig uhygge som “The Phantom of the Opera”, men mere diskrete klange og virkemidler der alligevel gør den ret ubehagelig. Som tidligere nævnt, er der i vers to, strygere der giver en skæv stemning som betoner det sindssyge ved fantomets besættelse.

Det som flere af sangene i musicalen afspejler, er den kærlighedshistorie, ”The Phantom of the Opera” også er. Her under ”The Music of the Night”, ”All i Ask of you” og ”Think of Me”. Men som der berøres i nogle af de første afsnit er det meget typisk og genre bestemmende for den gotiske roman der er et kærlighedsdrama. Kærlighedsdelen afspejles meget i musicalen.

Det kan diskuteres om musicalen overholder bogens gotiske træk. Fantomet beskrives som et omvandrende dødningehoved, hvorimod hans ansigt, i den filmatiserede musical, under masken ligner en slem forbrænding og den anden halvdel af ansigtet er hel normal.

Den filmatiserede musical har i forhold til bogen flere træk fra gysergenren. Eksempelvis da maskinmesteren bliver slået ihjel og falder ned på scenen med en løkke om halsen og en reprise af ”The Phantom of the Opera” spilles. Her det udelukkende til formål at forskrække seeren. I bogen hører man om at maskinmesterens lig er fundet hængt nede i en af underetagerne. Det at vi kun hører om den hængte mand, er en hentydning til at ingen kan vide sig sikre. Dette er en diskret beskrivelse, i forhold til filmen der rent faktisk viser drabet på manden. Hentydningen frem for åbenlysheden hører mere hjemme i den gotiske roman. Denne åbenlyshed ses også i filmen da Christine hiver hans maske af og vi ser hans gyselige ansigt. I Broadway-musicalen starter teateret

Side 19

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

18 ud af 37 også med at der er helt mørkt og der er en uhyggelig, dyster musik. Lige pludselig falder der en lysekrone ned på scenen og en overture-udgave af ”The Phantom of the Opera” begynder at spille.

Det har til formål at give publikummet et åbenlyst chok, som nævnt før hører mere hjemme i gyser-genren frem for den gotiske genre. Derudover er de komiske indslag og den store vægt på kærlighedsdramaet med til at fremhæve kontrasten, der ses mellem fantomets verden og den øvrige verden. Yderligere skaber det også et større publikum hvis det er en blandet genre der er valgt.

Side 20

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

19 ud af 37

Konklusion

Det der kendetegner den gotiske roman er miljøer såsom forladte slotte, gamle kirkegårde og vilde naturlandskaber. Overnaturlige væsner, såsom spøgelser, genfærd og vampyrer ses også. Der er ofte tale om personer med psykotiske træk. Kærlighedsdramaer udgør ofte handlingen og ses i mange gotiske romaner. Den gotiske roman, i modsætning til gyser-genren, prøver at skræmme læseren ved skabe en uhyggelig stemning fremfor at give et åbenlyst chok. Tortur og død (ofte under mystiske omstændigheder) I ”The Phantom of the Opera” er der flere træk fra den gotiske roman.

Først og fremmest fantomet, som er mentalt og fysisk skadet og så operahuset med alle dets mørke kroge og underjordiske gange. Derudover dræber fantomet flere mennesker i historien.

I analysen af de musiske virkemidler kan det konkluderes at der i nummeret ”The Phantom of the Opera” er tænkt på at skabe den uhyggelige stemning. Instrumentationen er et stort virkemiddel, da en skaber en uhyggelig stemning. Harmonikken kan ligeledes give gåsehud, da der ofte forekommer dissonante intervaller. Modsat giver ”The Music of the Night” billedet af fantomets kærlighed og besættelse af Christine. Sangens dur-toneart og harmonik gør at vi opfatter nummeret rent og klart, og ikke uhyggeligt som i det andet nummer. Dog har vi nogle steder violinfigurer, mol-akkorder og forudholdsakkorder der holder os i en gotisk stemning.

Musicalen afspejler de gotiske elementer på flere måder. Blandt andet som førnævnt ved at der optræder et fantom. De filmiske scener viser os en mørk opera, som nogle gange er helt forladt og øde, hvilket passer til de miljøer der for det meste optræder i den gotiske roman. Musikken i

musicalen/filmen afspejler de forskellige temaer i den gotiske novelle. ”The Phantom of the Opera”

skaber det uhyggelige, hvorimod ”The Music of the Night” afspejler det kærlighedsforhold historien omhandler.

Filmen er gået lidt væk fra den grad af gotik, som bogen er, og har lagt meget fokus på kærlighedsdramaet og der er tilsat humor og direkte gys. Det skaber dog en kontrast til det gotiske tema, og på den måde fremhæver det. Det ses eksempelvis i scenen med maskeballet (FODNOTE) hvor vi først har festglade mennesker i en oplyst sal. I slutningen af sangen slukkes lyset og ”The Phantom of the Opera”-reprise spilles. Her ser man tydeligt overgangen til den gotiske stemning. I den filmatiserede musical ”The Phantom of the Opera” udelukker genrene ikke hinanden, men kontrasten genrene har, forstærker genrene. Det gotiske tema bliver belyst i musicalen i musikken, scenerne, og fremhæves af kontrasterne.

Side 21

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

20 ud af 37

Litteraturliste

Bøger

Drabble, Margaret : The Oxford Companion to English Literature. 5. udg. Oxford University Press, 1985.

Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: Litteraturens veje. 2. udg. Gads Forlag, 2006.

Hal Leonard: Andrew Lloyd Webber\'s The Phantom of the Opera (Udrag). 1. udg. The Really Useful Htoup Limited,

2005.

Hal Leonard Publishing Corporation: The Andrew Lloyd Webber Anthology. 1. udg. The Really Useful Htoup Limited,

1987.

Leroux, Gaston: Fantomet i Operaen. 1. udg. Forlaget Klim, 2000.

Film

The Phantom of the Opera. 2004. Instruktion: Joel Schumacher.

Internethjemmesider

Den Store Danske: Andrew Lloyd Webber. Udgivet af Gyldendal

:http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Rytmisk_musik/Udenlandske_musikere_og_grupper/Andrew_
Lloyd_Webber?highlight=andrew%20lloyd%20webber - Besøgt d.

Project Gutenberg: Gothic Fiction (Bookshelf). Udgivet af Michael Hart

http://www.gutenberg.org/wiki/Gothic_Fiction_%28Bookshelf%29 - Besøgt d.
The Litterature Network: Horace Walpole. Udgivet af C.D. Merriman. Sidst opdateret: 2006. http://www.online-
literature.com/horace-walpole/ - Besøgt d.

INTRODUCTION TO Gothic Fiction. Udgivet af David Wood.

http://davidcwood.com/adnd/campaign/gothfiction.html - Besøgt d.
Litteratursiden: Den gotiske roman. Udgivet af Danske biblioteker http://www.litteratursiden.dk/om-litteratursiden -

Besøgt d.

OkYou: OkYou > Movies > Movie Genres > Content. Udgivet af OkYou Live.org.:

http://movies.okyou.org/201105/movies_10970.shtml - Besøgt d.

Love Never Dies: The history of the phantom of the opera. Udgivet af RUG 2010:

http://www.loveneverdies.com.au/phantom-history.php - Besøgt d.

mfFiles: Andrew Lloyd Webber - music for Stage and Screen. Udgivet af Jim Paterson.

http://www.mfiles.co.uk/composers/Andrew-Lloyd-Webber.htm - Besøgt d.

Theater Mania: Broadway\'s Phantom of the Opera to Reach Historic 9,000th Performance on September 17. Udgivet af Andy Probst.

Side 22

SRP- MU/ENG

[navn fjernet] 3.c

21 ud af 37

http://www.theatermania.com/broadway/news/09-2009/broadways-phantom-of-the-opera-to-reach-historic-

9_21244.html - Besøgt d.

IMBd: Awards for The Phantom of the Opera. Udgivet af Amazon.

http://www.imdb.com/title/tt0293508/awards - Besøgt d.