SRP om Victoriatidens England og Dr. Jekyll and Mr. Hyde

Side 1

Randers Statsskole SRP

3.d

1

Studieretningsprojekt 2016

3d

STX 3.g

Fag: Vejleder:

Engelsk A

Historie A

Opgaveformulering:

Victorianismen

Der ønskes en historisk redegørelse for væsentlige samfundsmæssige, kulturelle og mentalitetshistoriske træk ved Victoriatidens England.

Dernæst ønskes en kort redegørelse for den gotiske genres væsentligste karakteristika samt genrens relation til Victoriatiden.

På den baggrund ønskes en analyse af Robert Louis Stevensons roman ’Dr. Jekyll and Mr. Hyde’

(1886). I analysen lægges i særlig grad vægt på, hvorledes romanen tematisk knytter an til Victoriatiden og den gotiske genre.

Til slut ønskes en historisk diskussion angående spørgsmålet om, hvorvidt den nationale samling i England på tærsklen til 1.verdenskrig også kan ses som en konsekvens af Victoriatidens særlige samfundsmæssige og kulturelle klima.

Side 2

Randers Statsskole SRP

3.d

2

Abstract

This paper examines the divided social and cultural environment along with the frame of mind in the Victorian age. The paper consists of three parts: Firstly, the paper focuses on a short review of the time that leads up to the Victorian era. This is followed by a chronological account of the Victorian frame of mind, with a special focus on the bourgeoisie hypocrisy, and socially polarized society, and how it is expressed in the late Victorian era. This is done through a historical casual explanation, using a quantitative method in order to factually support the general statements concerning the Victorian frame of mind. Thereafter a literary analysis with social aspects of the gothic novel “Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde” by Robert L. Stevenson from 1886.

Furthermore, an interpretation of the novel’s themes provides a perspective on the Victorian period and gothic literature. Finally, the paper discusses how the turbulent social conditions may be a contributory cause to the English nationalism on the threshold of the First World War. The paper determines how the Victorian disruptions are portrayed in gothic literature, with a special focus on the late Victorian societal, cultural and frame of mind. The division in society created anxiety and clash between the social classes and values. This lead to a search for a fixed point in one’s life, which is manifested by the national solidarity.

Side 3

Randers Statsskole SRP

3.d

3

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................................. 4 Redegørelse .......................................................................................................................................... 5 Den Victorianske Æras tilblivelse ....................................................................................................................... 5 Borgerskabet ..................................................................................................................................................... 6 De Victorianske kontraster ................................................................................................................................ 7 Det Senvictorianske samfund ............................................................................................................................ 8 Delkonklusion .................................................................................................................................................... 8 Den gotiske genre .............................................................................................................................................. 9 Analyse af ”Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde” ............................................................................ 9 Forfatter........................................................................................................................................................... 10 ”Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde” ...................................................................................................... 10 Personkarakteristik .......................................................................................................................................... 11 Miljøbeskrivelse ............................................................................................................................................... 14 Fortællertekniske virkemidler ......................................................................................................................... 15 Temaer ............................................................................................................................................................. 16 Delkonklusion .................................................................................................................................................. 16 Kildekritisk analyse af billedet: ”MAN IS BUT A WORM” ................................................................................ 17 Diskussion ........................................................................................................................................... 17 ”Den Store Depression” ................................................................................................................................... 18 De traditionelle værdiers opløsning ................................................................................................................ 19 Socialdarwinisme ............................................................................................................................................. 20 Socialimperialismen ......................................................................................................................................... 21 Den engelske nationalisme .............................................................................................................................. 22 Delkonklusion .................................................................................................................................................. 23 Konklusion .......................................................................................................................................... 24 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 25 Bilag .................................................................................................................................................... 28

Side 4

Randers Statsskole SRP

3.d

4

Indledning

”Man is not truly one, but truly two”, et citat fra romanen ”Strange case of Dr. Jekyll and Mr.

Hyde”, der beskriver en af victoriatidens problemstillinger som dette projekt vil stille skarpt på.

Mennesker har det svært med forandringer. Dette kommer ofte til udtryk ved tvivl, benægtelse, frygt og til sidst konflikt. På overfladen afspejler den victorianske æra tiden hvor Storbritannien var verdens ubestridte økonomiske magtcentrum, hvor etiketter og moralske værdier var i højsædet.

Men hvis man graver ned under den polerede overflade, finder man et samfund i tvivl mellem religion og naturvidenskab, i benægtelse af socialhykleri og i frygt for den stigende sociale polarisering. Den nye viden om sammenhænge i verden medførte øget rigdom men også tab af mentale holdepunkter, hvilket skabte uro i befolkningen. Kunne denne splittelse i samfundet være medvirkende årsag til den gryende nationalisme i England op til 1. verdenskrig?

Præcis dette spørgsmål vil der blive arbejdet med i denne opgave. I det følgende vil der blive grundigt redegjort for de samfundsmæssige, kulturelle og mentalitetshistoriske træk ved Victoriatidens England. Dette er med et særligt fokus på opbrydningstiden i den senvictorianske periode. Herefter fokuseres på den gotiske genres karakteristikas samt genrens relation, navnligt til den senvictorianske periode. Dette vil give en indføring i hvordan og hvorfor de litterære udgivelser kommentere på samtidens splittelse. Tidens litterære træk eksemplificeres ved en analyse af af ”Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde” (1886), med fokus på romanens tematiske sammenhæng med den gotiske genre og victorianske periode. Derudover vil der blive lavet en kortere kildekritisk analyse af den satiriske tegning, ”Man Is But A Worm”, med fokus på datidens kritik af Charles Darwins evolutionsteorier. Dette vil give en introduktion af den afslutningsvise diskussion om, hvorvidt den nationale samling i England, på tærsklen til 1. verdenskrig, kan ses som en konsekvens af splittelserne i det victorianske samfund.

Side 5

Randers Statsskole SRP

3.d

5

Redegørelse

Den victorianske æra, er den tidsperiode dronning Victoria var regent i Storbritannien. Økonomien

                                                             1
var domineret af industri, handel og kolonial ekspansion; mens borgerskabet var periodens

kulturbærende klasse med bestemte værdisæt som: arbejdsmoral, pligtfølelse, selvstændighed, rationalitet, og hvor man forkastede lystbetonet adfærd. Victoriatiden varede fra 1837, hvor Alexandria Victoria bliver dronning af Storbritannien, til hendes død i 1901. Dronning Victoria satte et stort præg på den kulturbærende klasse i forhold til etiketter, sociale normer og regler, og hvor den kongelige familie var et lysende forbillede.

Den Victorianske Æras tilblivelse

                                         2
I starten af den victorianske æra stod Storbritannien

alene som stormagt i Europa. Dette var en konsekvens af Storbritanniens sejr ved Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet, og den britiske flåde var nu havenes suveræne hersker i Europa. Under den victorianske æra, førte denne nye hegemoniske status til den varige fred mellem de førende handelsimperier, kendt som Pax Britannica (). På det økonomiske plan var frihandel fremherskende i første halvdel af

1800-tallet. Dette, som en reaktion mod den tidligere merkantilisme, eftersom landet var førende

                                                3
inden for den nye industrialisering og nød godt af frihandlen

. Denne førende position i industrialisering opstod som en konsekvens af den stigende mekanisering, økonomiske kapacitet og stigende befolkningstilvækst i Storbritannien. Den stigende industrialisering medførte en gennemgående urbanisering, hvor der i starten af 1800-tallet boede cirka 20 procent af landets

                                                                        4
befolkning i byerne, mens efter 1850, boede lidt over 50 procent af befolkningen i byerne .

Befolkningstilvæksten, gjorde at udbuddet af især ufaglært arbejdskraft steg, kombinationen af det store udbud af arbejdskraft, den fremherskende laissez-faire liberalisme og daværende utilitaristiske klima, gjorde at arbejdsgiverne kunne holde lønnen nede på et eksistensminimum og stort set

                                                                  5
diktere arbejdsvilkårene. Dette var med til at øge den sociale polarisering i byerne .

1

Det øverste lag af middelklassen, ofte akademiker og velhavende forretningsfolk (Bourgeoisi)

https://global.britannica.com/topic/bourgeoisie Kl. 10:42 d. 17/12/16
2

Der bliver gjort brug af Storbritannien og ikke England, da det ikke var alene England der var

sejrsherre, men hele Storbritannien.
3

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/British_Commonwealth/

Det_Britiske_Imperium Kl 12:23 d. 8/7/16.
4

http://verdenshandel.dk/england/index.html kl. 13:02 d. 8/12/16

5

Kühle, Ebbe: Hvorfra, Hvorhen og Hvorfor, Nordisk forlag A/Sår 1998 s. 122-124

Side 6

Randers Statsskole SRP

3.d

6

Industrialiseringen greb dybt ind i menneskenes liv og medførte fundamentale ændringer i samfundsstrukturen. Nye klasser opstod, mens gamle konsoliderede sig. Den traditionelle

        6
overklasse , de royale og godsejerne som ofte tilhørte højadlen (The nobility) eller lavadlen (The

gentry), holdt sin position selvom de måtte dele magten og indflydelsen med den nye

                       7
fremstormende middelklasse . Middeklassens magt hvilede ikke på jorde og tradition, men på

penge, på bevægelig kapital. Industrialiseringens mest afgørende nyskabelse var dog arbejderklassen, som bestod af hele 80 procent af befolkningen. Arbejderklassen bestod som oftest

                                      8
af ufaglærte arbejdere, tyendet og prostituerede .

Borgerskabet

I takt med at industrialisering og den økonomiske liberalisme vandt mere frem i den højvictorianske

periode^{9}, blev periodens dominerende klasse borgerskabet. Den nye middelklasse var meget

blandet, men bestod overordnet af forretningsmænd, akademikere, videnskabsfolk, kunsterne og fabriksejere. Den var bakket politisk op af den betydningsfulde lov fra 1832 ”The Great Reform Bill”, som ændrede valgsystemet, således at aristokratiet ved valg i parlamentet fik mindre magt og

                                                                     10
middelklassen mere. De tidligere så foragtede forretningsmænd, blev gjort til England s uformelle

                                                          11
nationalsymbol, ved personificering som den individualistiske John Bull . Den stigende

materialisme og konstant opadstræbende middelklasse, var meget afstandtagende fra arbejdsklassens mangl på seksuel-og social disciplinering. På samme tid, tog de også afstand fra overklassens medfødte privilegier og løsere moralnormer. Borgerskabet betragtede nemlig personlige dyder som gudfrygtighed og pligtopfyldelse i forhold til overordnede, som nødvendige

                                                                            12
egenskaber, for at skabe materiel sikkerhed og social opstigning i det nye industrielle samfund .

6

Overklassen bestod af 5 prosent af befolkningen, men som sad på 46 procent af alle indkomster Jensen, Bernard Eric: Det engelske imperium, fra bog: Rule Britannia – Den Jyske Historiker,

Aarhus universitetsforlag 1991 s. 54
7

Middelklassen var omkring 15 procent af befolkningen

8

http://www.industrialrevolutionresearch.com/industrial_revolution_classes_of_people.php

Kl: 14.35 d.8/12/16
9

fra : tid præget af økonomisk fremgang, optimisme og stabilitet.

http://www.wwnorton.com/college/english/nael/victorian/review/summary.htm Kl. 15.01 d. 8/12/16
10

Der bliver gjort brug af England og ikke Storbritannien, da denne national type var af engelsk

miljø og ikke et overordnet billede på hele Storbritannien.
11

Nielsen, Jonna Wennerstrøm: Victoriatiden og de victorianske romanforfattere, Books on

demand GmbH 2008 s. 21
12

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/Storbritannien_1815-
1868/victorianisme Kl: 16:43 d. 8/12/16

Side 7

Randers Statsskole SRP

3.d

7

Denne strenge livsførelse og borgerlige tilværelsessyn kommer til udtryk i det den amerikanske historiker, Walter E. Houghton, kalder ”Absolute Law”. Den var de vedtagne normer, traditioner, hævdvundne rettigheder og faste principper inden for områder som politik, moral, historie, økonomi, kunst og uddannelse. Overordnet er disse uskrevne sociale spilleregler blevet beskrevet

                                                      13
som dogmatiske med tendens til strenghed, stivhed og sekteriskhed . Nypuritanismen som

blomstrede i den victorianske æra, havde helt klart en indflydelse på denne ”Absolute Law”, da kønslivet og lystbetonet adfærd var et stort tabu. Der var dog forskellige holdninger til, om denne ”Absolute Law” var etikker fra biblen, eller om det overvejende kom fra moderne videnskab.

Konflikten mellem religion og naturvidenskab blev for alvor sat under debat efter Darwins udgivelse af ”Arternes Oprindelse” i 1859, samt lægevidenskabens fremskridt.

De Victorianske kontraster

På trods af den pæne overflade^{14} og det britiske imperies enorme rigdom, havde den victorianske

æra en skyggeside. Der var en enorm fattigdom. Den store materielle fremgang havde skabt en stor social polarisering i det britiske samfund, som borgerskabet nød godt af og arbejderklassen led under. Dette var tydeligt for den rejsende Friedrich Engels, i London: Overalt barbarisk

ligegyldighed, hård egoisme på den ene side og afgrundsdyb elendighed på den anden^{15} (1842).

Denne fattigdom ledte mange ubemidlede kvinder i prostitution. På trods af det store fokus på korrekt opførsel, hvor morale og etiketter var i højsædet, var der mange sociale hykleriske tendenser. Bag facaden i den victorianske underverden, i de fattiges kvarterer, nærede prostitution, vold, opium og upubliceret pornografi, den victorianske dobbeltmorale. I år 1861var der noteret

                                                16
29.527 prostituerede i en politirapport fra England og Wales

. Datidens kvindemode er for eksempel med til at afsløre tidens dobbelttydige moralnormer. På den ene side er kroppen tillukket bag stof. På den

anden side fremhæves kønstrækkene ved brug af korset og tournure^{17}.

13

Nielsen, s. 32-34

14

For eksempel ved verdens udstillingen: Crystal Palace i 1851

15

Olesen, Thorsten Borring og Sørensen, Nils Arne, Verdens historie 2 Fra 1750 til 1945,

Gjerllerup og Gad 1989, s. 56 linje 23-24
16

https://www.bl.uk/romantics-and-victorians/articles/prostitution Kl: 21:09 d. 8/12/16

17

Se bilag 1 (kvinde moden i 1880’erne)

Side 8

Randers Statsskole SRP

3.d

8

Det Senvictorianske samfund

                       18
I den senvictorianske periode , kom disse kulturelle og samfundsmæssige splittelser i samfundet

for alvor til udtryk. Den tilspidsede modsætning mellem arbejderklassen og borgerskabet skyldtes at arbejderklassen voksede og udgjorde en større del af den samlede befolkning. Dette blev periodens dominerende politiske problem, nemlig om og hvordan denne nye samfundsklasse kunne optages i det bestående samfundssystem. Arbejderne begyndte efter ”Den Store Depression”, som var en

                                                                             19
vestlig økonomisk krise, at organisere sig i fagforeninger, mens socialismen så småt vandt frem .

Proletariatets krav om medindflydelse eller direkte kontrol med samfundsudviklingen, udfordrede

                            20
borgerskabet. Frygten for masserne var ikke kun politisk og social, men også af seksuelle

undertoner: Der er en antydning af farlighed omkring den (…) mulighederne for vold i dens ligefremhed (...) Man har på fornemmelsen, at smilet pludselig kan forandres til en snærren af

vildskab^{21} ”. Citatet er fra en engelsk middelklasse forfatter og politiker, Charles Masterman (1873-

1927), og det han beskriver er et farligt nyt fænomen, som truer den hidtidige sociale rangorden.

Massen skildres ofte på denne måde i samtiden som en kollektiv dyrisk voldtægtsforbryder, som hentede næring i middelklassens seksualangst og undertrykkelse af den victorianske

samfundsunderverden^{22}.

Delkonklusion

Den victorianske æra, var altså en tid præget af det industrielle samfund som øgede den sociale polarisering, samt videnskabens udfordring af religionens verdensbillede. Kontraster sås såvel i samfundet som i sindet, hvor de gamle samfundsstruktur og værdier var i opbrud. Borgerskabet var den kulturbærende klasse, der gjorde en dyd ud af at hylde morallæren, rationel tænkning, materialismens tryghed og den konservative nypuritanisme; samt undertrykke den menneskelige mere lystbetonede adfærd. Den gryende darwinisme og naturvidenskabens fremskridt skabte splittelse i borgerskabets verdensforståelse, da rationel tænkning og den bibelske morallære ofte kom i modstrid med hinanden. Tvivl og hykleri var altså to særpræg for denne tidsperiode, som særligt kommer til udtryk i den gotiske genre inden for datidens litteratur.

18

Fra år

19

Olesen og Sørensen s. 108-110

20

Når proletariatet optrådte synligt sammen, blev de kaldt for massen/masserne af borgerskabet,

s. 131
21

Olesen og Sørensen s. 129 linje 8-9, 13-14

22

Olesen og Sørensen s. 129-130

Side 9

Randers Statsskole SRP

3.d

9

Den gotiske genre

Den gotiske genre kan beskrives som en kombination af gys og romantik, som ofte beskæftiger sig med menneskets frygt for det ukendte og ukontrollable. Den fraviger ofte realismens regler, hvilket stiller et krav til dets læsere om at fralægge sig rationel tænkning til fordel for overtro og mystik. Et kendetegn ved den gotisk litteratur er, at den spiller på menneskets mest selvdestruktive følelser som hysteri, begær, ekstrem angst og had. Den beskæftiger sig med menneskets specielle status i

                                                       23
naturen og kristendommens polarisering af ”det gode” og det onde”.

Den gotiske genre har en tæt sammenhæng med victoriatidens romantiske nostalgi, melankoli, længsel efter middelalderen og de høviske værdier, som især dronning Victoria og prins Albert

                                                           24
værdsatte. Dette ses i arkitekturen, for eksempel ”The House of Parlament

” i London, ved den meget skarpe, spidse og kantede stil. Modsat de høviske værdier, arbejdede man i litteraturen med at udfordre det daværende senvictorianske borgerlige samfunds sociale og seksuelle

                                                                   25
pænhedsidealer. Dette gjorde man ved at sætte det følelsesmæssige splittede ”selvet ” i centrum,

hvor man havde fokus på den menneskelige dualisme, som kom til udtryk ved menneskets inderste drifter overfor borgerskabets dyrkelse af kontrol. Dualismen kommer også i spil i splittelsen mellem morallæren og den eksperimenterende naturvidenskab, som især kommenteres af den senvictorianske gotiske litteratur i England og generelt Storbritannien, med eksempler som

           26                                                  27
”Frankenstein ” (1818) og ”Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde” (1886) .

Analyse af ”Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde”

”Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde” blev publiceret i 1886 af den skotske forfatter Robert Louis Stevenson (). Denne roman er en klassiker inden for den gotiske fiktionsgenre

23

http://www.litteratursiden.dk/artikler/den-gotiske-roman Kl. 17.15 d.9/12/16

24

Bygget i 1840 i nygotisk stil

25

Ifølge psykiater Carl Gustav Jung- ”Selvet” refererer til individets bevidste og ubevidste refleksive personlighed

http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Analytisk_psykologi/individuation

Kl. 10:42 d. 10/12/16
26

Udgivet før den victorianske periode, men omhandler samme emne: Den eksperimenterende

videnskab
27

http://www.litteratursiden.dk/artikler/den-gotiske-roman Kl. 8.57 d. 10/12/16

Side 10

Randers Statsskole SRP

3.d

10 under den senvictorianske periode. Bogens vigtigste motiv er dobbeltgængermotivet, der skildrer en spaltning mellem menneskets gode og onde natur. Dette dobbeltgangermotiv er et typisk genretræk ved den gotiske roman, som især under den senvictorianske periode var af psykologisk karakter.

Selvom romanen blev publiceret inden psykiateren, Sigmund Freud, kom ud med sin psykoanalyse, er værket dybt inspireret af disse teorier, som allerede var i omløb blandt samtidens intellektuelle.

Romanens splittelses tema leder op til den moderne bevidsthed, som skildres ved: fascinationen af

                                            28
videnskabens muligheder, uroen over udviklingslærens

antydning af vores primitive rødder samt det sociale livs dobbeltmorale og klassemodsætninger.

Forfatter

Robert Balfour Louis Stevenson var en skotsk poet samt roman- og novelleforfatter. Han voksede op i middelklassen med meget religiøse forældre. Han var præget af tuberkulose helt fra barnsben

                                                                      29
og eksperimenterede senere med psykotropiske stoffer som alkohol, cannabis og opium . Hans

                                                         30
samtidige omgivelser afbillede ham i konstant modsigende beskrivelser

. Hans ven Henry James havde selv beskrevet ham som en sammenkobling af kontraster: A shameless bohemian haunted with duty, and a victim at once of the personal hunger and instinct for adventure and of the critical,

                          31
constructive, sedentary view of it

. Kontraster sås ikke bare ved Stevenson selv, men over alt i denne tidsperiode. Disse kontraster samt fremragende personkarakteristikker var med til at skabe en af hans mest berømte romaner ”Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde”, som var inspireret af den

                                  32
romantiske gotik og psykologiske realisme .

”Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde”

Romanen handler om en engelsk videnskabsmand fra London, som går for langt i sine eksperimenter og må bære den yderste konsekvens. Den respekterede læge Dr. Jekyll er en af de bedre borgere i den højerestående middelklasse. Udadtil opretholder han et ulasteligt ydre, men bag facaden gemmer sig visse laster. Ved et eksperiment lykkedes det Jekyll at spalte sin person i to.

Alle hans laster kommer på den måde til udløb i den ny skabte Mr. Hyde, mens han som Dr. Jekyll kan være helt i gennem sømmelig og hæderlig, troede han. En dag, i sin vildskab, slår Mr. Hyde en

28

Charles Darwins evolutionsteori, bogen: Arternes oprindelse 1859.

http://www.leksikon.org/art.php?n=2673 Kl.09:37 d. 12/12/16
29

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2738358/ Kl. 09.54 d. 12/12/16

30

Luckhurst, Roger: Introduction of ”Strange case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde and Other Tales”,

Oxford University Press 2008, s. Vii
31

Luckhurst, Roger s. viii

32

Luckhurst, Roger s. ix

Side 11

Randers Statsskole SRP

3.d

11 mand ihjel. Jekyll bliver derfor nødt til at lukke døren til sit mørkere jeg for evigt. Dette er dog ikke en mulighed mere, for nu er Mr. Hyde blevet den permente skikkelse og må drikke eliksir for at blive Dr. Jekyll igen.

Selve plottet udspiller sig kronologisk, dog er det ofte sagt at ”Strange case of Dr. Jekyll and Mr.

Hyde”, er en roman fortalt baglæns^{33}. Dette er på sin vis rigtig, da det først er til sidst at der

redgøres for hvorfor Dr. Jekyll påbegynder sit farlige eksperiment med at forvandle sig til Mr.

Hyde. Det vil dog være mere akkurat at kalde det en historie med et mysterium, hvor forklaringen er udsat til sidst. Dette er et typisk gotisk træk for sensationsromanen, der var meget fremme på

daværende tidspunkt^{34}. Romanens spændingshistorie tager sit afsæt, da Mr. Uttersons nysgerrighed

og tolerance sættes på prøve af hans slægtning, Mr. Enfields, historie om hans oplevelse med en af Mr. Hydes onde gerninger. Navnet Hyde, har Utterson tidligere set i sin gode ven, Dr. Jekylls, testemente, og på den måde er bogens mysterium sat op. Hvad er forbindelsen mellem Dr. Jekyll og Mr. Hyde? Spændingen stiger i takt med Uttersons forsøg på at opklare Jekyll-Hyde relationen, hvor læseren kun får hints om relationen. Denne når sit klimaks da Utterson og Jekylls butler, Poole, bryder i gennem døren til Jekylls arbejdsværelse og finder Hyde død på gulvet, hvor Utterson anerkender at noget forfærdeligt har fundet sted. Mr. Utterson er forvirret og læseren er blevet ladt tilbage for at reflektere, og selv stykke historien sammen. Spændingen falder i takt med afsløringen af hele mysteriet i de sidste to kapitler, hvor først i et brev fra Dr. Lanyon, en kollega og ven af Jekyll, og derefter i et brev fra Dr. Jekyll selv, fortæller de manglende stykker.

Personkarakteristik

I denne historie, repræsenterer Mr. Gabriel John Utterson den perfekte victorianske gentlemen; han læser tør teologi, går ikke i seng senere end midnat, han har perfekte manerer og er systematisk, rationel og samvittighedsfuld. Han bliver af Stevenson beskrevet som: a man of rugged

                                  35
countenance, that never lighted by a smile

. Alligevel har han noget menneskeligt over sig, men på samme tid styret af datidens normer, hvor skam og ære var to tunge faktorer: his past was fairly blameless(…) Yet he was humbled to the dust by the many ill things he had done, and raised up again into a sober and fearful gratitude by the many that he had come so near to doing, yet avoided

33

Luckhurst, Roger s. xii

34

Nielsen, Jonna Wennerstrøm: Gysets Mestre, Books on Demand GmbH 2010, s. 90

35

Robert L. Stevenson, ”Strange case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde”(1886), Oxford University Press

2008, s. 5 linje 1-2

Side 12

Randers Statsskole SRP

3.d

12

36

                        37
. Det er tydligt, at super egoet

er det styrende hos Utterson, som det ses ved hans hengivenhed for fornuft og anstændighed. I gennem Mr. Uttersons karakter skildrer Stevenson, med Uttersons konstante rationalisering af det mystiske, det victorianske samfunds positivistiske grundholdning og tendens til at undertrykke eksistensen af de menneskelige brutale og ukontrollable sider.

En anden vigtig person i denne tematiske sammenhæng, er den mindre karakter Dr. Hastie Lanyon, en ven af Mr. Utterson og kollega af Dr. Jekyll. Dr. Lanyon er indbegrebet af den typiske victorianske videnskabsmand med en meget konservativ, materialistisk og rationel tilgang til videnskaben. Dette kommer til udtryk i hans uenigheder med Jekyll: He began to go wrong, wrong

in mind^{38}, Ifølge Lanyon er Jekylls videnskabelige holdning-og eksperimenter, Such unscientific
balderdash^{39}, hvilket antyder det overnaturlige element i Jekylls forsøg, som står i stor kontrast til

den fremherskende videnskabelige konsensus i den victorianske periode. Lanyon ender med at dø, som konsekvens af at være vidne til Mr. Hydes forvandling tilbage til Dr. Jekyll: I sometimes think

if we knew all, we should be more glad to get away^{40}. Han vil hellere dø end at leve i det univers

som lige var blevet vendt på hovedet for ham. Stevenson skildrer i gennem Dr. Lanyons karakter, samfundets dogmatiske tro på rent materialistisk videnskabens, som til sidst viser sig at være mere overnaturligt end Jekylls egne eksperimenter.

Romanens egentlige hovedperson er Dr. Jekyll samt hans alias, Mr. Hyde. De omtales som én hovedperson, da de er to skikkelser af samme person. De er tydlige modpoler, hvad angår både indre og ydre karaktertræk. Til start er begge karakterer beskrevet meget stereotype: Dr. Henry Jekyll er en midaldrende, velproportioneret og velhavende mand. Han er både flot og høj og hans indre karakteristik er beskrevet som: (...) The person who draw the cheque is the very pink of

                         41
proprieties, celebrated too (…) . Han fremstår derved som en respekteret, anstændig og vellidt

karakter, som derudover også er kendt for sit anstændige godtgørende arbejde som læge. I det sidste kapitel afslører Dr. Jekyll dog en mindre fejlfri side af sig selv, for selvom han tilstræber et

36

Stevenson s. 17 linje 18, 19-22)

37

Psykoanalytisk term som beskriver menneskets moralske side, indført af Sigmund Freud i 1896.

http://denstoredanske.dk/Krop%2c_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykoanalyse_og_egopsykologi/

overjeg Kl. 19:43 d. 12/12/16
38

” Stevenson s. 12 linje 23-24

39

Stevenson s. 12 linje 26

40

Stevenson s. 29 linje 12-13

41

Stevenson s. 8 linje 24-25

Side 13

Randers Statsskole SRP

3.d

13 afholdende og anstændigt liv, har han en svaghed for lystighed og begær. Siden hans polerede facade ikke stemmer overens med hans drifter, fyldes han allerede i en ung alder med indre konflikter: (…) I reached years of reflection, and began to look round me (…) I stood already

                               42
comitted to a profound duplicity of life

. I takt med årenes gang bliver skellet mellem godt og ondt

                       43
i Jekylls personlighed større , og det er denne udvikling, der ved Dr. Jekylls eksperimenter danner

årsag for Edward Hydes tilblivelse.

                                                                         44
Mr. Edward Hyde er en fuldkommen personificering af Jekylls undertrykte og skjulte id’et , som

hans navn også indikerer. Hans ydre karakteristik er modsat Jekylls; lille, ung, enkelt påklædt og med et ubeskriveligt deformt udseende og afskylig optræden. Hans indre karaktertræk kommer særligt til udtryk ved hans korte møde med Mr. Utterson: The other snarled aloud into a savage laugh; and the next moment, with extraordinary quickness, he had unlocked the door and

disappeared into the house^{45}. Denne meget følelsesmæssige polarisering og ekspressive opførsel

viser Hydes personlighed er af voldelig vildskab. Gennem handlingsforløbet forandres begge karakters udseende og styrke: The powers of Hyde seemed to have grown with the sickliness of

Jekyll^{46}. I takt med at Hyde bliver den mere dominerende af personens to skikkelser, bliver Jekyll

syg og svaglig af udseende. Hyde vokser til gengæld i højden, styrken og ondskaben. Denne udvikling resulterer i, at Dr. Jekylls dyriske og undertrykte alter-ego, Mr. Hyde, overtager som den permente skikkelse. Mr. Hyde forbliver en meget flad karakter og en personificering af id’et i gennem handlings forløbet, modsat Dr. Jekyll, som man kunne fristes til at tro var en personificering af super egoet, hvis umiddelbare fejlfrihed afsløres mod slutningen. Han

                          47
repræsenter derimod selve egoet , som påvirkes af magtkampen mellem id’et (Mr. Hyde) og hans

eget super ego. Stevenson skildrer den tiltagende splittelse i det victorianske samfund såvel fysisk som psykisk, ved hjælp af Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Fysisk skildrer Stevenson den sociale

42

Stevenson s. 52 linje 5-9

43

Stevenson s. 53 linje 4-10

44

Psykoanalytisk term som beskriver menneskets underbevidste urinstinkt, som styres af lyst.

indført af Sigmund Freud i 1890’erne.

http://denstoredanske.dk/Krop%2c_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykoanalyse_og_egopsykologi/

overjeg Kl. 19:45 d.12/12/16
45

” Stevenson s. 15 linje 26-28

46

Stevenson s. 65 linje 7-8

47

Psykoanalytisk term som beskriver menneskets bevidste mæglende instans mellem id’et og super egoet.

http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykoanalyse_og_egopsykologi/jeg
Kl. 07.40 d. 20/12/16

Side 14

Randers Statsskole SRP

3.d

14 polarisering mellem de forskellige kvarter i London, hvor Hyde bor i Soho og Jekyll i et bedre kvarter. Psykisk er de to sindstilstande lige så moralsk splittede som det victorianske folk, hvilket udledte det store social hykleri.

Alle de tre victorianske mænd, skildrer den victorianske ære på forskellige måder; men en fælles ting er, at de alle bliver hæmmet af datidens normer og regler som de så strengt pålægger sig. Man kan sige at super egoet hos dem alle, ikke fungerer som en positiv dømmekraft, men som en diktator der undertrykker alt hvad der viger fra det ”korrekte”, som for eksempel id’et. Ifølge romanen kan denne indre ubalance gøre, at man udvikler et umenneskeligt skyggemonster, som forårsager fatale konsekvenser for personen selv og hans omgivelser.

Miljøbeskrivelse

Robert L. Stevensons historie finder sted i London, i den victorianske æra, som tidligere nævnt var en meget moralsk restriktiv periode, som Stevenson selv var barn af. Tidsperioden er vigtig at bide mærke i, siden den lægger fundamentet for det social hykleri og de stærke samfundskontraster, som Stevenson beskriver i hans roman. Selve placeringen, London, havde et ry for at være hjemsted for stor social polarisering, samt skurke, tyve og mordere, som for eksempel den senere ”Jack the

Ripper”^{48}. På baggrund af dette, gør forfatteren Soho-kvartetret i London, til hjemsted for Mr.

Hyde, da det var et velkendt skummelt sted. Dette gav den gotiske stemning, der på samme tid var et sted fra virkelighedens verden, hvilket gjorde historien endnu mere uhyggelig.

Stevenson gjorde meget brug af levende beskrivelser af vejr og omgivelser: a fog rolled over the city in the small hours, the early part of the night was cloudless (…) was brilliantly lit by the full

moon^{49}. Denne beskrivelse er en typisk gotisk miljø beskrivelse, som skaber uhygge, spænding og

mystik. Mr. Hyde kommer med tågen, som tildækker lyset, hvilket giver læseren et indtryk af Hydes mystiske karakter og mørke sind. Stevenson bruger altså miljøet og beskrivelsen af stemningen, både bogstavligtalt og som et metaforisk virkemiddel. Dette er specielt tydligt i starten af romanen, hvor Dr. Jekylls hus er beskrevet med kontraster, hvor bagsiden er: (…) a certain

                                                  50
sinister block of building thrust forward its gable on the street

, mens forsiden er beskrevet som:

One house (…) wore a great air of wealth and comfort, though it was now plunged in darkness

48

https://www.oldbaileyonline.org/static/London-life19th.jsp Kl. 12:22 d. 13/12/16

49

Stevenson s. 20 linje 5-7, 8)

50

Stevenson, s.6 linje 16-17

Side 15

Randers Statsskole SRP

3.d

15

(…)^{51}. Dette er et symbol på Dr. Jekyll, hvor på trods af husets pæne overflade er den indhyllet i

mørke, som karakteren selv. Denne fysiske splittelse forstærker den psykiske opdeling; London bliver en psykisk stedbeskrivelse. Dette element havde stor indflydelse på den senvictorianske

gotik: ”The picture of Dorian Grey^{52} ” og senere ”Dracula^{53} ”, hvor de alle bringer det primitive og

frygtindgydende ind til de civiliserede britiske storbyer, hvor det dyriske og ukontrollable slippes løs og skaber kaos.

Fortællertekniske virkemidler

Historien, skildres fra tre forskellige fortællere: A) Utterson, den første person læseren bliver introduceret til, som er den rationelle sagfører, der fungerer som detektiv for at redde Dr. Jekylls gode omdømme. Dette detektiv træk, indbyder læseren til at deltage på lige fod med Utterson, i forsøget på at opklare mysteriet. Detektiv elementet sammenkoblet med den gotiske genre skabte den populære ”Sensationsromanen” som ofte afslører en gådefuld hemmelighed, ofte af dyster

karakter^{54}. B) Dr. Lanyon, som skildrer hele historien fra hans perspektiv, hvilket afslører nogle af

de mysterier, Utterson har prøvet at opklare. Der udover er der nogle indskydende fortællinger fra mindre karakterer i romanen, om deres erfaringer med Mr. Hyde. På den måde bevæger historien sig fra ydrekanten af mysteriet, via den personbundende 3. personsfortæller Mr. Utterson, til

1.personsfortælleren mod slutningen, Dr. Lanyon. Stevenson bruger altså disse fortællertyper til at afsløre mysteriet som en række af russiske dukker indlejret i hinanden også kendt som ”a story within a story”. Dette skildres også bogstavlig talt, da Utterson åbner en forseglet konvolut fra hans

ven Lanyon: (…) within there was another enclosure likewise sealed (…)^{55}. Dette giver også følelse

af konstant udsættelse, da dukkerne skal udfoldes i den rigtige række følge, hvilket er et typisk karaktertræk for den gotiske gyser genre, som er med til at skabe en følelse af spænding og mystik.

Disse indskydende beretninger i historien er med til at give den noget ”sandhedsværdi” på grund af de forskellige synsvinkler. C) Den sidste fortæller, Dr. Jekyll i 1.person, kan med sin endelige afsløring i sidste kapitel, ”Henry Jekylls Full Statement of the Case”, sætte nogle overnaturlige elementer ind i hverdagslivet, ofte brugt i den senvictorianske gotiske fiktion. Dette er med til at

51

Stevenson s. 16 linje 13, 14-15

52

Publiceret i England i 1890

53

Publiceret i England i 1897

54

Nielsen: Gysets Mestre s. 90

55

Stevenson, s. 30 linje 23-24

Side 16

Randers Statsskole SRP

3.d

16 gøre værket til en fængslende spændingshistorie med overnaturlige elementer og et uforventet plottwist til slut.

Temaer

Romanens hovedtema, dualisme eller splittelse i den menneskelige natur og personlighed, afspejler samtidens spirende interesse for menneskets psykologiske sammensatte væsen, som kommer til udtryk ved den moderne bevidsthed om det splittede menneske. Dette ses også kort tid efter romanens udgivelse, ved den berømte psykiater, Sigmund Freud. Splittelsen mellem det gode og det onde i menneskets natur symboliseres gennem Mr. Hyde, som skildre menneskets fortrængte og onde side, som kan ligge og lure hos selv den bedste. Værkets aktualitet beskrives af hovedpersonen

Dr. Jekyll selv: the terms of the debate are as old and commonplace as man^{56}. Konflikten

begrænser sig derfor ikke kun til victoriatidens London, men bevæger sig ind på et alement gyldigt emne om den menneskelige psyke. Dette gør til sammen med den raffinerede fortællestil og stemning i ”Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde”, det til et værk der stadig har relevans i dag.

Alternative teorier, kunne også pege mod at Dr. Jekyll ikke er delt i to, men helt grundlæggende er primitiv og dyrisk, som blot er blevet tæmmet og civiliseret af sociale normer og opdragelse. Jekyll udtaler for eksempel: It seemed natural and human(…) it bore a livelier image of the spirit (…) than

                               57
the imperfect and divided countenance

. Han udtrykker derved, at han på en måde følte sig mere fri og menneskelig, uden sit dominerende super ego, hvilket ikke bare peger i mod Freuds psykologiske teorier med også Darwins menneskelige evolutionsteori. Den kontroversielle darwinisme påvirkede ikke blot biologien, men også den hidtidige menneskelige selvforståelse og verdensbillede. Dette skabte stor splittelse og tvivl i samfundet i forhold til værdier, tro og filosofi.

Stevenson efterlever på den måde også periodens nye tendens til at se menneskets som instinktstyret, som hans dyriske abelignende Mr. Hyde repræsenter, hvilket skildrer tidens litterær darwinisme.

Delkonklusion

”Strange Case of dr. Jekyll and Mr. Hyde” er altså i skrivestil, et typisk senvictoriansk gotisk værk, med fokus på at udfordre den victorianske skræk, for det ukendte og ukontrollable, i form af en mørk og mystisk stemningsbeskrivelse. Værkets afgørende tema, emne og motiv er dobbelthed,

56

s. 59 linje 38-39

57

s. 55 linje 22-24

Side 17

Randers Statsskole SRP

3.d

17 som ikke blot er en gotisk genre tradition og et nyt psykologisk tema, men hjælper også læseren til at få en forståelse af Londons miljø, det sociale hykleri der fandt sted under facaden og frygten for det nye verdensbillede som fulgte med naturvidenskabens udvikling i slutningen af 1800-tallet.

Denne frygt og kritik af de nye videnskabelige opdagelser findes specielt i datidens voksende britiske massemedier, hvor for eksempel Darwin og hans teorier blev offer for karikaturen.

Kildekritisk analyse af billedet: ”MAN IS BUT A WORM”

Charles Darwin leverede ikke blot en videnskabelig forklaring på livets biologiske udvikling, men satte spørgsmålstegn ved selve fundamentet for det hidtidige verdensbillede: Biblens skabelsesberetning. Denne korte kildekritiske billedanalyse vil fokusere på latterliggørelsen af Darwin samt hans teori, for at belyse et af de emner som er medvirkende årsag til den victorianske tvivl, frygt og splittelse.

                                                                         58
Kritikken af Darwins teori, kommer til udtryk ved en satire tegning af hans evolutionsteori ,

publiceret i det britiske satiriske tidsskrift, ”Punch”(), med overskriften ”Man Is But A Worm”. Karikaturen forstiller menneskets evolution fra orm til den menneskelige engelske gentleman, hvor Darwin er afbilledet som en af Michelangelos figurer fra det Sixtinske kapel, hvor han sidder og troner som en Gud, der har observeret hele den menneskelige evolution. Billedet kan ses som samtidens kritik af Darwins teorier, da mange havde problemer med at skulle associere sig selv med en orm eller abe for den sags skyld. Tilmed gik teorien i mod biblens skabelsesberetning, som var fundamentet i manges forståelse af verden. Afsenderen var en engelsk tegner Edward Sambourne (), hvor modtagerne, tidskriftets læsere, som ofte bestod af en bred læseskare, da man ikke skulle være veluddannet for at forstå disse karikaturtegninger. Darwins kontroversielle forskning og teorier blev på den måde udfordret af den daværende nypuritanisme samt den stigende propaganda og latterliggørelse af ham gennem de britiske massemedier. Det kan dog ikke benægtes, at han med tiden fik bred accept af hans teorier i den vestlige verden, som vil blive uddybet senere ved periodens nye samfundsteori, socialdarwinismen, som er med til at underbygge den britiske imperialisme og senere nationalisme.

Diskussion

58

Se bilag 2 – (Billede: Man Is But A Worm)

Side 18

Randers Statsskole SRP

3.d

18

Denne del vil diskutere om, hvorvidt den udprægede splittelse i det senvictorianske samfund, kunne være medvirkende årsag til den nationale samling i England. Dette vil gøres med et overordnet politisk fokus, for at få en forståelse af det samfundsmæssige såvel som det kulturelle klima i England i denne epoke.

Den senvictorianske æra, var årene efter ”Den Store Depression”, som var præget af lavkonjunktur, stor konkurrence inden for industriproduktion fra Tyskland og især USA, samt storpolitiske

modsætninger^{59}. Indenrigspolitisk begyndte der også at komme kurer på trådene. Den

                       60
konstitutionelle gradualisme , gjorde at flere fra de lavere klasser fik stemmeret. Først

inkorporerede man middelklassen med ”The Great Reform Bill ” i 1832 og ”Second Reform Act” i

1867, og dernæst arbejderklassen med ”Third Reform Act” i 1884. Den stigende sociale polarisering, drev manden fra arbejderklassen, med den nylige ret til at stemme, i retningen af radikale politiske tendenser som anarkisme, socialisme og marxisme. Nu var tiden moden til at disse bevægelser kunne slå igennem, i modsætning til den tidlige før-socialistiske bevægelse

chartismen (), som aldrig fik lavet nogle reformer^{61}. I Storbritannien anslår man at det

samlede antal fagforeningsmedlemmer i 1860’erne var på cirka ½ mio., mens omkring år 1913 var

det helt oppe på over 4 mio.^{62} Årene op til 1. Verdenskrig var præget af en omfattende strejkebølge,

sociale protester samt voldlige sammenstød. Til et politisk møde om arbejdsløshed, gik vrede urostiftere til angreb på gentlemens klubben ”Pall Mall” i 1886, hvilket greb borgerskabet med

                                            63
panik, for den ustyrlige og uciviliserede arbejderklasse .

”Den Store Depression”

Historikere har dog delte meninger om hvor omfattende denne økonomiske ”krise” var og hvor meget den egentlig påvirkede befolkningen. Ifølge den danske historiker, Nils Arne Sørensen, burde man være lidt skeptisk i forhold til betegnelsen af ”Den Store Depression” som en generel krise i disse år, da krisen var mest mærkbar for virksomhedsejerne, og ikke for arbejderne. Realønningerne steg for mange industriarbejdere på grund af prisfaldene på fødevarer. Den frihandelskapitalistiske

59

Olesen og Sørensen s. 114-115

60

Den gradvise forfatningsmæssige magtfordeling

61

Mygind, Finn: Rule Britannia - Den Jyske Historiker, Aarhus universitetsforlag 1991

s. 82-83
62

Olesen og Sørensen s. 116

63

Luckhurst, Roger, s. xxix

Side 19

Randers Statsskole SRP

3.d

19 epoke var forbi, uden det totalt ødelagde verdenshandlen, men Storbritannien mistede dog sin

                                               64
position som verdens ubestridte, økonomiske magtcentrum

. Ifølge den danske historiker, Finn

Mygind, var indenrigspolitikken heller ikke præget af kaos i det omfang man tidligere har udstillet i årene efter ”Den Store Depression”. Han mener, at denne konstitutionelle gradualisme, gjorde at lige præcis Storbritannien ikke endte i revolution eller blev offer for ekstremistiske idealister, som tidligere set i for eksempel Frankrig. På den ene side sikrede man progressiviteten i den britiske udvikling og på den anden side sikrede man en udvikling fri for de revolutionære excesser. Mygind har dog også sin kritik af billedet på den demokratiske mønsterudvikling i Storbritannien.

                                                                             65
Parlamentarismen var i det 19. århundredes Storbritannien aldrig ensbetydende med demokrati .

Angsten for masserne var et fællestræk for de liberale- og konservatives opfattelse af den repræsentative parlamentarisme. For dem, var det afgørende ikke at flertallets vilje blev repræsenteret i parlamentet, men at det var politisk visdom og erfaring som blev det dominerende element.

De traditionelle værdiers opløsning

Ud over de indenrigspolitiske forskelle mellem klasserne, som prægede det senvictorianske samfund, var de enkelte klasser, navnligt borgerskabet, også i splittelse af uforenelige værdier, tro og holdninger. Dette var en konsekvens af især Darwins evolutionsteorier, som udfordrede nypuritanismen der indtil da havde været et dominerende element i den victorianske periode.

Darwinismen indplacerede mennesket et nyt sted i naturen, underlagt samme love som dyrene.

Evolutionsteorien var for alvor slået igennem i den senvictorianske periode. Dette skabte stor splittelse i det allerede forvirrende industrisamfund. Sekulariseringen kom virkelig til udtryk ved de

samtidige reformer i 1868^{66} og 1871^{67}, som totalt adskilte stat og kirke. For mange mennesker var

troen og religionen ikke længere det faste holdepunkt i tilværelsen. Folk søgte derfor efter nye retningspile, hvor nogle erstattede troen og ånden – som den tyske filosof, Friedrich Nietzsche

(), hævede – med materialismens tryghed eller den videnskabelige positivisme. Andre satte deres lid til socialismen, mens andre igen søgte uden at finde svar og endte i nihilisme. For dem som fastholdt deres religion og traditionelle værdier, var dette tegn på tidernes og sædernes

64

Olesen og Sørensen s. 108-110

65

Mygind s. 83, linje 13-14

66

En lov, der ikke længere gjorde det muligt med retslige midler at gennemtvinge betaling af

”Curch Rates”. Mygind, s. 81
67

Fjernelse af religiøs prøve fra ”Universities Tests Acts”. Mygind s. 81

Side 20

Randers Statsskole SRP

3.d

20 forfald. Disse modsætninger blev ofte opfattet som en modsætning mellem forskellige kulturer i den urbaniserede tid, hvor landbokulturen endnu var domineret af traditionelle værdier og religion.

Bykulturen var derimod under stadig forandring, med værdier som var flygtige og overfladiske.

Trods disse disharmonier er det væsentligt at fastholde, at de sidste årtier op til 1. Verdenskrig ikke af samtiden, og da slet ikke af borgerskabet, blev opfattet som en radikal brydningstid. Man

bemærkede lidt optøjer på overfladen; men fundamentet var i orden, mente man^{68}.

Socialdarwinisme

Darwins teori blev hurtigt benyttet uden for biologien, for eksempel til retfærdiggørelse af laissez faire liberalismen med alles kamp mod alle, senere kendt som socialdarwinismen, hvor udtrykket

                   69
”survival of the fittist”, kom i spil. Teorien blev anvendt til at begrunde moralprincipper ud fra

den idé, at ”bedre egnet” i den naturlige overlevelseskamp, også betød bedre i den intellektuelle moralske forstand. Denne samfundsmæssige ”naturlov” sammenkoblet med en kristen og kulturel forpligtelse til at omvende og civilisere resten af verden, blev en stor del af retfærdiggørelsen af den

                                                                  70
britiske imperialisme, som for eksempel udtrykt i digtet ”The White Mans Burden ”(1899). Titlen

på dette digt blev en normal vending ved det britiske folk, hvilket også kom til udtryk i den

                                                  71
voksende medieverden ved en vittighedstegning af samme titel

. Selve titlen giver et tydeligt indtryk af, at Briterne havde til formål at hjælpe verdens uciviliserede befolkning, hvilket var den overlegne races forpligtigelse, selvom det krævede hårdt arbejde. Den senvictorianske imperialisme, blev på den måde moralsk retfærdiggjort af racisme og socialdarwinisme. Denne var ikke blot bakket op af de britiske kapitalistiske imperiebyggere, men var alment accepteret af stort

                                                        72
set alle samfundsklasser og politiske bevægelser, på nær socialisterne .

68

Olesen og Sørensen s. 131

69

Citat af skribent og filosof Herbert Spencer () i 1864

http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofi_i_1800-_og_1900-
t./Filosoffer_1800-t._-_England_-_Skotland_-_Irland_-_biografier/Herbert_Spencer Kl. 15.30 d.

15/12/16
70

Digtet ”The White Mans Burden” Skrevet af den engelsk skribent Rudyard Kipling ()

71

Se bilag 3 – karikaturtegning ”The White Man’s Burden” fra ”Judge”(1899)

72

Olesen og Sørensen s. 135

Side 21

Randers Statsskole SRP

3.d

21

Socialimperialismen

                                                                    73
På trods af kritikken af imperialismen fra de socialistiske dele af arbejderbevægelsen , havde den

generelt stor opbakning blandt arbejderne. Socialismen vandt nemlig aldrig så meget frem i England, som den generelt gjorde på resten af det europæiske kontinent. Mange fra arbejderklassen var derimod liberale eller konservative, hvilket skyldtes tidens borgerliggørelse af den lavere

                                                           74
sociale klasse, for at den skulle passe ind i det bestående samfundssystem . Arbejderbevægelsens

holdning til imperiepolitikken afspejler at den også sås som noget indenrigspolitisk.

Imperiepolitikken var efter manges mening velegnet til at løse de store, sociale problemer, de sloges med på hjemmefronten. Dette udtrykkes klart, af den store imperiebygger Cecil Rhodes (1853-

1902) i 1895: I går var jeg til et møde for arbejdsløse i Londons Eastend(…) Min yndlings tanke er at løse det sociale problem; for at redde 40 mio. fra en blodig borgerkrig, må vi

                                                                      75
koloniembedsmænd skaffe nye landområder, hvor overskudbefolkningen kan slå sig ned . Denne

form for imperialisme der sås som en social og politisk sikkerhedsventil, kaldes socialimperialisme.

                                                   76
Den blev for alvor en politisk realitet ved Joseph Chamberlains

() forsøg på at beskytte den nationale økonomi ved at:

(…) kæde importafgifter sammen med et imperialt præference-system, der havde til formål at konsolidere et selvforsynende imperium inden for verdensøkonomien, og således også imødegå den

                                          77
politiske og militære trussel fra de andre stormagter

. Denne forsvarsmekanisme mod ydre fjender kom ikke kun til udtryk gennem handels protektionisme. I takt med den tilspidsede spænding

mellem stormagterne og gryende racisme, kom der en bølge af nationalisme hen over Europa^{78},

hvor man både bekæmpede ”ydre” (andre nationer) og ”indre” fjender, særligt socialister og kommunister. Den ellers fremherskende liberalisme var på tilbagetog som følge af de sociale konsekvenser den have bragt med sig. Derudover havde den økonomiske krise vist at staten var et nødvendigt redskab, hvis man skulle regulere store forandringer i samfundet. Nationalismen var blevet politisk konservativ, som især magthaverne kunne udnytte til at skabe opbakning om de

73

Et samlet navn for en folkebevægelse som repræsenterer arbejderklassen.

http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-

1945/arbejderbev%C3%A6gelsen_i_Danmark Kl. 13.14 d. 17/16/12
74

Floto, Inga: Menneske Samfund Historie, Nordisk Forlag A.S 1992 s. 271

75

Olesen og Sørensen. 135 linje 33, 37-39

76

Joseph Chamberlains, britisk politiker ()

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/Storbritannien_1868-

1914/Joseph_Chamberlain Kl. 16.11 d. 17/12/16
77

Mygind s. 108 linje 26-30

78

Floto, s. 276

Side 22

Randers Statsskole SRP

3.d

22

                                79
eksisterende magt- og samfundsforhold , som var et brud med den tidens fremherskende

modernitet.

Nationalismen kom dog ikke kun til udtryk ved konservativ politik, men tilfredsstillede et behov i det rodløse industrisamfund, hvor den sociale polarisering og indbyrdes forskellighed var stor. Dens ideologiske tiltrækningskraft bestod i, at den tilbød at skabe sammenhæng, fællesskab og orden i en tid hvor traditionelle politiske, kulturelle og religiøse værdier var under nedbrydning.

Nationalismen blev til en statsideologi, som man forsøgte at styrke og samle befolkningen med.

Dette gjorde man gennem skoleundervisning, militærtjeneste, via de hurtigt voksende massemedier og ved dyrkelsen af nationale symboler, for eksempel dronning Victoria. På den måde kunne man indenrigspolitisk bruge denne nye statsideologi til at sætte en dæmper på de store klassemodsætninger og sociale konflikter der prægede samtiden.

Den engelske nationalisme

Den engelske nationalisme havde naturligvis sit eget udtryk, der bestod af en blanding af imperial, royal og militaristisk symbolik. Det var for eksempel intet tilfælde at daværende konservative

                              80
premiereminister, Benjamin Disraeli (), fik kronet dronning Victoria til kejserinde af

Indien og på den måde lagde fundamentet til den symbolske ceremonielle genoplivning af den royale kult, der fandt sted mellem 1870’ere og 1914. Den engelske ”gentleman” er også et produkt af samtidens efterstræbelse på at skabe en social og kulturel sammenhængskraft mellem samfundets klasser. Det brede flertal af engelske gentlemen blev opdraget på ”public schools”, som havde til formål at uddanne en ensartet gentleman-type inden for hele det britiske imperium. Dette var med til at skabe en helt ny national elite kultur, som var særligt engelsk, med dens rødder i den engelske fortid, hvilket også var en nationalistisk tendens der modarbejdede moderniteten i samfundet. Flere masseorganisationer som ”Primerose League” drevet af Disraeli, begyndte af dukke op i takt med massemediernes nylige mulighed for spredningen af den nationalistiske propaganda. Der er derfor almen enighed med historiker John MacKenzie om, at dette var en ny og moderne form for nationalisme, som havde en enorm bred appel. Dette skyldtes dens populistiske bevægelse fra neden, der omfattede både den lavere middelklasse og arbejderklassen, såvel som fra oven, det store

79

Olesen og Sørensen s. 151

80

Benjamin Disraeli, britisk forfatter, politikker og premiereminister, som drev nationalistiske og imperial propaganda (1868, 1874-180)

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/Storbritannien_1868-
1914/Benjamin_Disraeli Kl. 17.44 d. 17/12/16

Side 23

Randers Statsskole SRP

3.d

23 politiske engagement ved masseorganisationer og massemediernes udbredelse om den nationale

       81
identitet .

Delkonklusion

Den nationale samling i England, kan altså ses som en konsekvens af det økonomiske, politiske og kulturelle splittede klima som især var fremherskende i den senvictorianske periode. Det industrielle samfunds problemer tog til, mens mange af samfundets stabiliserende strukturer var i opbrud. For at undgå voldelige revolutioner eller overdreven idealistiske ideologier som set i Frankrig (1789-99), ville man samle den gradvist mere splittede befolkning. Nationalismen var en oplagt erstatning for den tilbagegående religion og de traditioner, som før i tiden samlede samfundet. Dette hjalp massemedierne til med via deres lette spredning af idéer om fællesidentitet og fællesværdier, samt udbredelse af den nationalistiske propaganda. Den engelske nationalisme havde selvfølgelig sit eget specielle præg af; racisme og socialdarwinisme som underbyggede den britiske imperialpolitik, samt dyrkelse af de royale som national symboler og patriotisme, som gav

                                                        82
sit tilbud på nye mentale forankringspunkter for den brede befolkning .

81

Mygind, s. 112

82

Floto, s. 276

Side 24

Randers Statsskole SRP

3.d

24

Konklusion

Victoriatidens England var en tid, hvor den nye middelklasse samt industriens stormænd i stigende grad dominerede samfundet. Dette ses politisk i starten af den victorinaske æra med ”The Great Reform Bill” i 1832. Disse blev også den kulturbærende klasse, som var med til at sætte de sociale regler og normer, ofte med den kongelige familie som forbillede. Den højvictorianske periode var præget af økonomisk vækst, som øgede den nationale indkomst, men også de sociale forskelle.

Socialt prøvede middeklassen at distancere sig selv fra arbejderklassen ved strenge, religiøse normer og etiketter, som blev udfordret af den fremherskende sekularisering, verdsliggørelse af livet. Folket var i værdimæssig splittelse mellem tro og viden, og den strenge undertrykkelse af de menneskelige lyster, havde social hykleri som konsekvens. Denne polarisering i samfundet og i sindet kom til udtryk i litteraturen, hvor forfattere, bevidst eller ubevidst, lod deres udgivelser præge af disse samtidige fænomener. Set fra nutiden, er dette mest fremtrædende i romaner som ”Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde”, hvor konflikten mellem drifter og fornuft og kontrasten mellem velhaver og fattig bliver uhyggelig tydelig. Splittelsen i samfundet kommer for alvor til udtryk i den senvictorianske periode efter den økonomiske verdenskrise ”Den Store Depression” i 1873. Her blev det tydligt at den hidtidige laissez-faire liberalisme, ikke var et stabilt grundlang, hvis man ville undgå store forandringer i samfundet. Staten måtte derfor spille en større rolle som både socialisterne og de konservative gav udtryk for. Ud fra den fremherskende konservative politik samt folkets behov for et nyt fast holdepunkt, opstod nationalismen som en populistisk bevægelse fra neden såvel som fra oven. Nationalismen var ikke kun fremherskende i England men over hele det europæiske kontinent. Kombinationen af denne krigeriske patriotisme som lurede ved befolkningen og de storpolitiske magtkonflikter, som prægede de europæiske stormagter, var to væsentlige faktorer som medvirkede til udløsningen af 1. Verdenskrig (), som var den blodigste konflikt i verdenshistorien dengang.

Side 25

Randers Statsskole SRP

3.d

25

Litteraturliste

Primært materiale

Billede: Sambourne, Linley: MAN IS BUT A WORM, Punch 1882

Litterært værk: Stevenson, Robert Louis: Strange case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde (1886), Oxford University Press 2008

Sekundært materiale

Artikler

Bendsen, Jannie: Den gotiske roman, Litteratursiden.dk, oktober 2002.

URL: http://www.litteratursiden.dk/artikler/den-gotiske-roman (besøgt kl. 17.15 d.9/12/16)

Dr. Singh, Shubh M.: A study in dualism: The strange case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde. Indian J.

Psychiatry, juli 2008 URL:https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2738358/ (besøgtkl.
09.54 d. 12/12/16)

Litteratur

Floto, Inga: Menneske Samfund Historie, Nordisk Forlag A.S 1992

Jensen, Bernard Eric: Rule Britannia – Den Jyske Historiker, Aarhus universitetsforlag 1991

Kühle, Ebbe: Hvorfra, Hvorhen og Hvorfor, Nordisk forlag A/Sår 1998

Luckhurst, Roger: Introduction of ”Strange case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde and Other Tales”, Oxford University Press 2008

Mygind, Finn: Rule Britannia - Den Jyske Historiker, Aarhus universitetsforlag 1991

Nielsen, Jonna Wennerstrøm: Gysets Mestre, Books on Demand GmbH år 2010

Nielsen, Jonna Wennerstrøm: Victoriatiden og de victorianske romanforfattere, Books on demand GmbH år 2008

Olesen, Thorsten Borring og Sørensen, Nils Arne, Verdens historie 2 Fra 1750 til 1945, Gjerllerup og Gad år 1989

Internetsider

Bjørn, Claus: Joseph Chamberlain. Den Stor Danske, Gyldendal 2009.

URL: http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/Storbritannien_186
8-1914/Joseph_Chamberlain (besøgt kl. 16.11 d. 17/12/16)

Side 26

Randers Statsskole SRP

3.d

26

Bjørn, Claus: Benjamin Disraeli,. Den Stor Danske, Gyldendal 2009.

URL: http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/Storbritannien_186
8-1914/Benjamin_Disraeli(besøgt kl. 17.44 d. 17/12/16)

Bjørn, Claus og Busk-Jensen, Lise: Victorianisme. Den Store Danske, Gyldendal 2011.

URL:http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/Storbritannien_1815-
1868/victorianisme (besøgt kl: 16:43 d. 8/12/16)

Borch, Merete: Det Britiske Imperium. Den Store Danske, Gyldendal, 2011.

URL:http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/British_Commonwea
lth/Det_Britiske_Imperium (besøgt kl 12:23 d. 8/12/16.)

Bohn, Michael: Englands handelsimperium. Verdenshandel, 2008.

URL:http://verdenshandel.dk/england/index.html (besøgt kl. 13:02 d. 8/12/16)

Christiansen, Niels Finn: Arbejderbevægelsen. Den Stor Danske, Gyldendal 2013. URL:

http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1849-
1945/arbejderbevægelsen_i_Danmark (besøgt kl. 14.06 d. 13/12/16)
Flanders, Judith: Prostitution, British Library. URL: https://www.bl.uk/romantics-and-
victorians/articles/prostitution (besøgt kl: 21:09 d. 8/12/16)

Industrial Revolution. Industrial Revolution Research.

URL:http://www.industrialrevolutionresearch.com/industrial_revolution_classes_of_people.php
(besøgt kl. 14.35 d.8/12/16)

London The proceeding of the old baily , 2015.

URL: https://www.oldbaileyonline.org/static/London-life19th.jsp (besøgt kl. 12:22 d. 13/12/16)

Olesen, Ole Andkjær: Overjeg. Den Store Danske, Gyldendal 2014. URL:

http://denstoredanske.dk/Krop%2c_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykoanalyse_og_egopsykologi/
overjeg (besøgt kl. 19:43 d. 12/12/16)

Olesen, Ole Andkjær: jeg. Den Store Danske, Gyldendal 2014. URL:

http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykoanalyse_og_egopsykologi/jeg
(besøgt kl. 07.40 d. 20/12/16)
Udviklingslære, Leksikon.org. URL:http://www.leksikon.org/art.php?n=2673 (besøgt kl.09:37 d.
12/12/16)

Ryan, Alan: Bourgeoisie Social Class. Encyclopædia Britannica, 2009.

URL: https://global.britannica.com/topic/bourgeoisie (besøgt kl. 10:42 d. 17/12/16)

Side 27

Randers Statsskole SRP

3.d

27

Skogemann, Pia: Individuation, Den Store Danske, Gyldendal 2010

URL:http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Analytisk_psykologi/individuat
ion (besøgt kl. 10:42 d. 10/12/16)

The Victorian Age: Review. The Norton Anthology of English Literature

URL:http://www.wwnorton.com/college/english/nael/victorian/review/summary.htm (besøgt kl.
15.01 d. 8/12/16)

Side 28

Randers Statsskole SRP

3.d

28

Bilag

1) Kvindemoden i Victoriatiden,”Magazin des Demoiselles”, 1884

Kilde: http://trulyvictorian.net/history/1883.html (besøgt kl. 14.37 d.16/12/16)

2) ”Man Is But A Worm”, Edward Sambourne, Punch, U.K, 1882

Kilde: https://www.britannica.com/biography/Charles-Darwin/images-videos/Wood-engraving-of-
Man-Is-but-a-Worm-a-cartoon/197191 (besøgt kl. 11.29 d. 18/12/16)

3) “The White Man’s Burden”, Victor Gillam, Judge, 1899.

Kilde: http://www.globalresearch.ca/civilization-barbarism-the-white-mans-burden-1898-
1902/5461424 Kl. 12:49 d. 17/12/16

En kort beskrivelse samt analyse af overstående billede.

Dette billede er tegnet af den amerikanske tegner, Victor Gillam, publiceret i 1899 i det humoristiske tidsskrift ”Judge”. Det viser en årelang personificering af de to lande U.K og U.S, ved brug af karikaturtegninger af den tidligere nævnt ”John Bull” og ”Onkel Sam”, til at dramatisere begivenhederne for at udtrykke deres budskab. Her ses det at den amerikanske Onkel Sam trasker efter hans partner, Storbritanniens John Bull, som transporterer ikke hvide-nationer– afbilledet i en grotesk racistisk karikatur – op ad en bakke, fra bunden af barbari til toppen af civilisationen. Dette billede var med til at promovere den almene befolknings accept og forståelse for imperialismen I USA og Storbritannien, som havde til formål at hjælpe verdens uciviliserede befolkning, hvilket var den overlegne races forpligtigelse, selvom det krævede hårdt arbejde.