SRP om overvågningssamfundet og 1984

Side 1

1

Abstract

This paper investigates aspects of a surveillance society, based on Michel Foucault’s theories on hierarchical surveillance, with focus on panopticism and normalization. Furthermore it explains Foucault’s theories on discursive power, and how these theories apply to George Orwell’s dystopian futuristic novel 1984. It analyzes how The Party uses surveillance to suppress every individual living in 1984. An analysis, within the field of English is made on the composition and the characters’ relations to each other in 1984. An interpretation is made of this analysis, within the fields of social studies, with focus on Foucault’s theories on surveillance. Furthermore a discursive analysis is made on The Party’s use of language, to keep the people obedient. This analysis and interpretation of 1984 shows, how The Party’s systematic use of hierarchical surveillance results in a society without any freedom or democracy. In addition, a discussion of whether or not the surveillance society is a threat to our democracy today will conclude that surveillance does pose a threat towards modern democracy, but is not yet close to reaching the state described in 1984.

Side 2

2

“OVERVÅGNINGSSAMFUNDETˮ

Fag: Engelsk A, Samfundsfag B

Afleveringsdato: 17.12.2014

Navn: Olivia Lennox-Hvenekilde

Vejledernes navne: Mette Storm Andersen (MSA) og Mona Høgh Thylgård (MT)

Skolens navn: Gammel Hellerup Gymnasium

Side 3

3

Indholdsforte͏gn͏e͏ls͏e

1.0 INDLEDNING ͏4

2.0 REDEGØRELSE ͏5

2.1 DEFINITION PÅ DET LIBERALE DEMOKRATI ͏5

STATENS ROLLE I ET LIBERALT DEMOKRATI ͏5

2.2 HABERMAS’ TEORI OM LIVSVERDENEN OG SYSTEMET ͏6

2.3 MICHEL FOUCAULTS TEORI OM OVERVÅGNING ͏6

DEN DISCIPLINERENDE MAGTFORM ͏6

DEN HIERARKISKE OVERVÅGNING ͏7

DEN NORMALISERENDE SANKTION ͏8

DISKURSIV MAGT ͏8

3.0 ANALYSE ͏9

3.1 OPBYGNING OG STRUKTUR AF 1984 ͏9

3.2 ANALYSE AF PERSONERS RELATIONER MED HINANDEN ͏14

3.4 DISKURSANALYSE AF 1984 ͏16

4.0 DISKUSSION ͏18

4.1 DANMARK SOM OVERVÅGNINGSSAMFUND? ͏18

1984 VERSUS VIRKELIGHEDEN ͏19

4.2 OVERVÅGNINGENS PRIS ͏22

5.0 KONKLUSION ͏25

LITTERATURLISTE ͏27

PRIMÆRLITTERATUR: ͏27

SEKUNDÆRLITTERATUR: ͏28

INTERNETSIDER: ͏28

ARTIKLER: ͏29

Side 4

4

1.0 Indledning

”BIG BROTHER IS WATCHING YOU” er et alarmerende fænomen, som har hængt sig fast hos folket som et skrækscenarie fra George Orwells 1984. Overvågning og regulering af folket er i mange år blevet brugt som en disciplinerende magtform. George Orwells samfundskritiske fremtidsroman 1984 skildrer vores absolutte værste mareridt; et totalitært og dystopisk overvågningssamfund. Selvom bogen er 65 år gammel, er den ikke mindre relevant i dag og bliver af samfundskritikere stadig eksemplificeret som overvågningssamfundets værste udfald. Overvågning er stigende i Danmark, og kritikere er skeptiske overfor folkets faldende tendens til at forholde sig kritisk overfor overvågning. Nogen mener, at ekspansiv overvågning kan medføre undertrykkelse af individet – og kan derfor i værste instans udgøre en trussel mod det liberale demokrati.

Der vil i denne opgave blive redegjort for det liberale demokrati, Michel Foucaults teorier om overvågning og magt, og Jürgen Habermas’ teori om livsverdenen og systemet.

Derudover vil George Orwells 1984 blive analyseret og fortolket med fokus på overvågningens konsekvenser og effekt på individet ved hjælp af berettermodellen, aktantmodellen og en diskursanalyse.

Til slut vil der diskuteres ud fra analysen af fortolkningen af 1984, om der er sammenlignelige aspekter i 1984 og i dag, og om overvågning, ud fra Michel Foucaults teorier og demokratibegrebet, udgør en trussel mod demokratiet. I denne diskussion vil jeg inddrage artiklen ”Overvågning knækker demokratiets rygrad” og andre relevante artikler.

Side 5

5

2.0 Redegørelse

2.1 Definition på det liberale demokrati

Der vil i nedestående blive redegjort for det liberale demokrati, da demokratibegrebet vil blive henvist til flere gange i løbet af denne opgave.

Et demokrati er en styreform med et system af politiske institutioner udpeget ved frie valg,

                                                                          1
afholdt med få års mellemrum og mellem kandidater opstillet af mindst to forskellige partier .

Liberalismens fundament er en tro på værdien af det frie individ, og den skarpe adskillelse

mellem stat og samfund.^{2} Det liberale demokrati, heraf navnet ”liber” som betyder ”fri”, har

friheden som grundværdi. Denne frihed er først og fremmest den personlige frihed, hvor statens indblanding i borgernes livsførelse er minimal, og hvor hver borger ses som et individ

fremfor en del af et fællesskab. Det liberale demokrati er indirekte og repræsentativt.^{3}

Derudover forudsætter demokrati ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, da ethvert individ skal

                               4
have ret til at ytre sin egen frie mening

Statens rolle i et liberalt demokrati

I det liberale demokrati er staten en såkaldt minimalstat, hvor statslig regulering og social sikkerhed er begrænset til et minimum. Udover at opretholde retsordenen og sørge for at menneskerettighederne bliver overholdt, skal staten ikke blande sig i borgernes holdninger og

                                                                           5
valg af livsmål. Det betyder også, at det liberale demokrati er værdineutralt og pluralistisk.

Staten skal være værdineutral. Det vil sige, at den skal bygge på objektive forhold og ikke bestemte ideologiske værdisæt. I det civile samfund bør alle borgere have ret til at realisere deres egne mål. Staten skal være pluralistisk. Staten må ikke foretrække nogle livsstile eller livsmål frem for andre. Opfattelsen af det liberale demokrati som minimalstat betyder, at staten skal blande sig så lidt som muligt, og bygger derfor også på den private ejendomsret og

                           6
en kapitalistisk markedsøkonomi. Dog er det ikke altid lige nemt for en stat at opretholde en

1

[8] Herman Hansen, Mogens, Demokrati som styreform og som ideologi, s. 53

2

[6] Friisberg, Gregers, Dansk Politik i international perspektiv, s. 54

3

[11] http://pub.uvm.dk/2006/demokrati/kap02.html

4

[8] Herman Hansen, Mogens, Demokrati som styreform og som ideologi, s. 30

5

[8] Herman Hansen, Mogens, Demokrati som styreform og som ideologi, s. 51

6

[8] Herman Hansen, Mogens, Demokrati som styreform og som ideologi, s. 51

Side 6

6 balance mellem en stærk nok statsmagt til at beskytte deres borgeres interesser og rettigheder, og blande sig lidt nok til, at det stadig er liberalt demokrati. Tilhængerne af det klassiske liberale demokrati, de såkaldte ”ultraliberale”, mener ikke at frihed og lighed burde vægtes lige højt i det liberale demokrati. Dette skyldes, at de ultraliberale vægter frihed så stærkt, at ligheden mellem individerne bliver så godt som umulig at opretholde. Den ”socialliberale” fløj holder dog fast i ligheden som en central demokratisk grundværdi og vægter derfor frihed

               7
og lighed lige højt.

2.2 Habermas’ teori om livsverdenen og systemet

Den tyske filosof, Jürgen Habermas formulerede begreberne system og livsverden. Systemet er baseret på rationalitet og strategisk egoisme, hvor følelser ikke er involveret; eksempelvis på arbejdspladsen. Derimod er livsverdenen baseret på personlige og følelsesmæssige sammenhænge såsom hos familie og blandt venner. I livsverdenen kan man finde solidaritet og villighed til at stille op for andre. Dette samvær kan være med til, at skabe ens personlige identitet. I systemerne er pengene styringsmidlet. Staten og markedet er styret af regler eller af penge, da penge og regler er magtsystemer. Habermas’ teori bygger på, at systemet skaber de ”normfrie områder” i samfundet, hvor den frie debat ikke er tilladt, da der er områder i

                                                                 8
systemet, hvor det ikke kan diskuteres, hvad der er tilladt, og hvad der er forkert.

Habermas udtrykker sin bekymring om ”systemets kolonisering af livsverdenen”. Det er en fare, når alle de dele af livet, som før blev varetaget i livsverdenen overlades til systemet. Det vil gøre, at livsområder, som engang var styret af mennesker, ender med at blive styret af magt og penge. Et eksempel på dette er, når børn i højere grad bliver opdraget i institutioner end derhjemme, hvilket resulterer i, at forældrenes evner til selv at definere værdier og

normer overfor deres børn svækkes.^{9}

2.3 Michel Foucaults teori om overvågning

Den disciplinerende magtform

Ifølge Michel Foucault, fransk samfundsfilosof, kan magten ikke opfattes som en substans, men er noget der udøves og er direkte og immanent i de sociale relationer. Alle relationer er derfor magtrelationer. Magten kan styre eller regulere folkets sproglige praktiser, erkendelser,

7

[8] Herman Hansen, Mogens, Demokrati som styreform og som ideologi, s. 49

8

[4]Brejnrod, Poul, Sociologi, s. 58

9

[4] Brejnrod, Poul, Sociologi, s. 58

Side 7

7 ønsker, seksuelle orientering med mere. Foucaults magtdefinition og teori om magtudøvelse går ud på at føre tendenser ind i samfundet, som handler om at give retning til den refleksion

og samhandling, som frie individer udøver i et moderne samfund.^{10} Formålet ved disciplin er

at forbedre mennesker ved blandt andet at overvåge, klassificere præstationer og sanktionere afvigelser. Disciplinen er almindelig i institutioner såsom fængslet, hæren, skolen og

fabrikken^{11}. Den disciplinerende magt bliver udøvet i samfundets institutioner, hvor folk

indordner sig som resultat af disciplin. I den disciplinerende magt kan straffen eksempelvis rettes mod en forbryders sjæl og kontrollen af hans bevidsthed. Hvis man kan disciplinere forbryderen og styre hans normer og etik, er det ikke længere nødvendigt at ”kontrollere”

kroppen direkte og udøve fysisk magt^{12}.

Den hierarkiske overvågning

”Udøvelsen af disciplinen forudsætter et apparat, som er tvingende i kraft af overvågning.”(s.

187)^{13} Det er vigtigt, at dette apparat gør det muligt at holde opsyn og ser uden at blive set.
Det skaber magtvirkninger.^{14} Den hierarkiske overvågning forklarer Foucault som en

overvågning der foregår i alle institutioner. Et eksempel på dette er den militære skole, hvor selve skolebygningen skulle være et overvågningsapparat. De små celler i skolen gjorde det nemt for officerer at overvåge og derved disciplinere. Foucault studerede særligt fængslers udøvelse af magt og overvågning. Det moderne fængsel vil gerne genopdrage og resocialisere

                                                        15
forbryderen og give ham mulighed for at vende tilbage til samfundet. Foucault understreger,

hvor vigtigt overvågningselementet er i den disciplinerende magt og giver et eksempel på det såkaldte panoptikonfængsel - opfundet af Jeremy Betham. Dette er i periferien en ringformet bygning med et tårn i centrum. Vinduernes placering i cellerne tillader lyset at gennemtrænge

cellen fra ende til anden og giver vagten fra tårnet mulighed for den totale overvågning.^{16}

Foucault beskriver fangen i panoptikonfængslet således:

”…de indsatte bliver fanget i en magtsituation, som de selv er bærere af. I denne henseende er det på en gang for meget og for lidt, at fangen uden ophør overvåges af en vagt: for lidt,

10

[3] Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo, Klassisk og moderne samfundsteori, s. 342

11

[3] Andersen, Heine og Kaspersen, , Klassisk og moderne samfundsteori, s.363

12

[3] Andersen, Heine og Kaspersen, , Klassisk og moderne samfundsteori, s.363

13

[5] Foucault, Michel, Overvågning og S͏t͏raf, s. 187

14

[5] Foucault, Michel, Overvågning og S͏t͏raf, s. 187

15

[6] Friisberg, Gregers, Dansk Politik i international perspektiv, s. 137-139

16

[5] Foucault, Michel, Overvågning og S͏t͏raf, s. 217

Side 8

8 thi det væsentlige er, at han ved at han bliver overvåget, og for meget, fordi det ikke er

                                        17
nødvendigt, at han rent faktisk bliver det”(s. 218) .

Panoptikonets vigtigste virkning er at gøre den indsatte bevidst om en permanent overvågning, som sikrer en regulering af forbryderens adfærd. Denne form for panoptisme er et billede på, hvordan individet tager magtens tvang på sig og skriver sig selv ind i en

                                                                         18
magtrelation, hvor han selv spiller begge roller - altså den overvågede og den overvågende.

Den normaliserende sanktion

Michel Foucault formulerer sin teori om den normaliserende sanktion således:

”I hjertet af alle disciplinære systemer virker der en lille straffemekanisme. Den nyder godt af en slags juridisk privilegium og har sine egne love, bestemte overtrædelser, sin særlige sanktionsformer og dømmende instanser. Disciplinen etablerer en ’under-strafferet’. Den

                                              19
kontrollerer et rum, som lovene lader være tomt.”(s. 194)

Det vil sige Foucault omtaler den normaliserende sanktion som et straffesystem, for al adfærd der skiller sig ud fra normen. Den mindste del af adfærden er strafbar, ved eksempelvis lettere

                                             20
fysisk afstraffelse til mindre afsavn og små ydmygelser

. Alt det som fjerner sig fra reglen er afvigelserne; altså kan de mindste dele af adfærden være strafbare. Dette resulterer i en normalisering af individet, hvor vedkomne lærer at regulere sin egen adfærd. Overordnet set går normalisering ud på at reducere mængden af afvigere, og den bør være korrigerende, altså

       21
rettende.

Diskursiv magt

Sprog er en magtform, som Foucault forklarer ude fra hvordan menneskets viden er tæt forbundet med hvordan individet reguleres, afrettes eller påvirkes. Vidensregimet udpeger

igennem sproget, hvad der er sandt, og hvad der er falsk^{22}. Foucault har opsat

hovedretningerne inden for diskursanalyse, og en af de mest anvendte diskursanalyser er udviklet af filosoffen Ernesto Laclau sammen med filosoffen Chantal Mouffe på baggrund af Foucaults teorier. Denne tager udgangspunkt i ”de sociale og historiske produkter af den

17

[5] Foucault, Michel, Overvågning og S͏t͏raf, s. 218

18

[5] Foucault, Michel, Overvågning og S͏t͏raf, s. 219

19

[5] Foucault, Michel, Overvågning og Straf, s.194

20

[5] Foucault, Michel, Overvågning og Straf, s. 194

21

[5] Foucault, Michel, Overvågning og S͏t͏raf, s. 195

22

[3] Andersen, Heine og Kaspersen, , Klassisk og moderne samfundsteori, s. 344

Side 9

9

                                          23
måde, vi ser og systematiserer verdenen på”(s. 123)

. Det vil sige, at alting kan diskuteres og det er gennem diskurser, vi fastfætter værdier og forstår verdenen på. Når diskurser definerer virkeligheden på en bestemt måde - gennem en bestemt diskurs - sker der en magtudøvelse.

Man taler om en hegemonisk diskurs, hvor der igennem sprogbrug opnås et slags monopol på sandheden. Derudover er taler man om antagonistisk diskurs, som italesætter adskillelsen af

’os’ og ’dem’, og skaber, gennem sproget, en frygt for ’modstanderne’. Diskurser betyder en

                                                                    24
væsentlig del, når det kommer til politik, og politikeres italesættelse af virkeligheden .

3.0 Analyse

Bogen ”1984” (1949) er en fiktiv roman skrevet af George Orwell, en engelsk forfatter og kritiker, som kritik af et totalitært samfund. Bogen foregår i London, i et samfund hvor overvågning og konceptet om, at ”Big Brother is watching you” har resulteret i et dystopisk samfund, hvor folket er undertrykt. Få mennesker gør oprør mod denne totalitære stat, som kun har ét politisk parti, nemlig ”The Party”. Hovedpersonen Winston kæmper en allerede tabt kamp mod The party.

Der vil analyseres og fortolkes på opbygningen og strukturen af bogen, karakternes relationer med hinanden og laves en diskursanalyse - al sammen med fokus på samfundets overvågning af individet.

3.1 Opbygning og struktur af 1984^{25}

Orwell har delt 1984 op i tre dele. Del 1^{26},som omfatter anslaget, præsentationen og

uddybningen, har til opgave at forklare læseren samfundets struktur, og få en forståelse af

Oceania^{27} som en totalitær overvågningsstat. Winstons oprør udvikler sig fra del 1, hvor han
’kun’ begår tankemæssig oprør til del 2^{28}, hvor Winston er aktivt imod partiet gennem sine

handlinger. Spændingen bliver opbygget i Del 2, som omfatter Point of No Return og konfliktoptrapning. Winston møder Julia, og læseren får håb om, at det vil lykkes Winston at

23

[10]Mazanti Sørensen, Kjeld, Ideologier og Diskurser, s. 122

24

[10]Mazanti Sørensen, Kjeld, Ideologier og Diskurser, s.. 121

25

[12]http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLexMelle
mtrin/berettermodel.aspx

26

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 5-87

27

Én af verdenens tre Supermagter; Eurasia, Eastasia og Oceania

28

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 87- 180

Side 10

10

                                                     29
vinde sin frihed. Håbet bliver nedbrudt igen i begyndelsen af del 3

, som omfatter klimaks og udtoning.

Anslag:

I anslaget bliver historien sat i gang, da Winston har købt sin dagbog og derfor nu har begået

thoughtcrime^{30}:

”The thing that he was about to do, was to open a diary. This was not illegal (nothing was illegal, since there were no laws), but if detected it was reasonably certain that it would be

                                                                31
punished by death, or at least by twenty-five years in forced labour camp”(s. 9) .

Her kobles Foucaults teori om den normaliserende sanktion til anslaget, og læseren ser for første gang partiets magtudøvelse i form af overvågning. Winstons tanker illustrerer hvilken bevidsthed folket har om deres adfærd, idet der foregår en konstant overvågning af hvert individ. Da der som overstående citat illustrerer ikke er nogen formelle love, er formålet ved denne overvågning og regulering en normalisering af folket. I dette samfund er adfærdsafvigelser (herunder thoughtcrime) den slemmeste forbrydelse der kan begås. Der er ikke nogen formelle love i 1984, da enhver afvigelse af den ”normale” opførelse er strafbar:

”In any case, to wear an improper expression on your face was itself a punishable offence.

There was even a word for it in Newspeak: facecrime”(s. 53)^{32}.

Her forklarer Winston en af The thought police’s restriktioner. I anslaget bryder Winston sig fri fra den selvregulering og normalisering, han har været i. Winston skiller sig ud som en

29

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 181-252

30

Tankemæssig kriminalitet

31

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 9

32

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 53

Side 11

11 afviger af samfundet, da han vælger at købe en dagbog og tænke strafværdige tanker om Big Brother.

Præsentation:

I præsentationen bliver læseren præsenteret for Big Brother konceptet, partiets styreform, og folket af Oceania. Her bliver vi også præsenteret for krigen, som Oceania er en del af og konceptet Newspeak (se uddybelse i 3.4). Der hænger plakater rundt i byen med teksten ”BIG BROTHER IS WATCHING YOU”. Plakaterne har til opgave at gøre folk opmærksomme

33 på, at hvert mindste skridt bliver overvåget, og de derfor ikke kan have noget at skjule. Hvis man kobler Foucaults teori om det panoptiske fængsel til 1984, skal plakaterne fungere som vagten og gøre individet bevidst om, at han kan være overvåget. Individet tager derfor overvågningens magt på sig. Her sker der en selvregulering af folket, hvor selve det overvågende apparat er irrelevant. Denne selvregulering ses, da Winston er meget opmærksom på, at han kan blive overvåget, og derfor nok også bliver det ”Whether he went on with the diary, or whether he did not go on with it, made no difference. The thought police

would get him just the same”(s. 19)^{34}. Winston er bevidst om, at han ikke kan undslippe at

blive fanget, da han ved, at han altid vil blive overvåget.

Uddybning:

I uddybningen bliver Winstons arbejde for partiet beskrevet nøje, og samfundets normer og principper bliver uddybet. Samfundet er kommet til efter en revolution, som Winston levede under. Samfundet hedder Ingsoc og er Newspeak for English Socialisme. Læseren får en bedre forståelse for dette totalitære overvågningssamfund - blandt andet via de store overvågende Telescreens, som hænger overalt:”To keep your face expressionless was not difficult, and even your breathing could be controlled, with an effort: but you could not control the beating of your heart, and the telescreen was quite delicate enough to pick it

up”(s.66)^{35}. Disse telescreens viser den hierarkiske overvågning som finder sted i Oceania.

De altseende telescreens tvinger overvågningens kraft på sig. The Inner Party er toppen af hierarkiet og er dem, som bruger disse telescreens til at overvåge og derved styre folket.

33

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 5

34

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 19

35

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 66

Side 12

12

Point of no return:

PONR er når Winston og Julia indgår i et forhold. Julia og Winston, velvidende om at de bliver fanget, vil dog stadig ikke lade partiet vinde over dem. De ved, partiet vil forsøge at få dem til at stoppe med at elske hinanden ved at forråde hinanden ”If they could make me stop

loving you- that would be the real betrayal”(s. 136)^{36}. De aftaler dog, at de aldrig vil give

                                            37
efter. Winston forsøger at blive en del af Broderskabet .

Konfliktoptrapning:

Konfliktoptrapningen udspiller sig når Winston og Julia bliver fanget af The thought police.

Del 3 af bogen går ud på at vise de kolossale konsekvenser, det fik for Winston og Julia at gøre oprør mod partiet. Det eneste sted, Winston og Julia troede de havde i fred uden overvågning, viste sig at være ejet af et medlem af The thought police. Orwell viser i denne del et essentielt element af bogens budskab: man bliver altid afsløret og fanget i dette samfund, og man kan aldrig have noget for sig selv.

”You are a flaw in the pattern, Winston (…) we are not content with negative obedience, nor even with the most abejct submission (…)We convert him [Winston], we capture his inner

mind, we reshape him”(s. 205)^{38}.

Det forklares her, at Winston og Julia bliver tortureret med det formål at blive omformet til tankeløse mennesker uden egne tanker, holdninger eller lyster, indoktrineret med The Party’s holdninger.

Klimaks:

Det alvidende party kender til Winstons værste frygt og truer ham med rotter, som skal spise hans ansigt. Klimaks i bogen er når Winston giver efter for torturen og angiver Julia. Han forråder her Julia, og dette punkt i bogen markerer partiets sejr:

”Do it to Julia! (…) Not to me! I don’t care what you do to her. Tear her face off, strip her to

the bones. Not to me! Julia! Not me!”(s. 231)^{39}.

Partiet har nu vundet over Winston og Julia, og fået dem til at stoppe med at elske hinanden.

De bliver derfor sluppet fri, da de ikke længere udgør en trussel for partiet.

36

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 136

37

Uofficielt parti/broderskab der gør oprør mod The Party

38

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 205

39

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 231

Side 13

13

Udtoning:

Bogen toner ud i en tragisk slutning. Julia og Winston møder hinanden tilfældigt igen, men de har ingen følelser tilbage. ”I betrayed you’ she said baldly. ’I betrayed you’ he said.”(s.

235)^{40}. De elsker nu Big Brother, og derfor ikke hinanden længere. Den sidste sætning i

bogen er: ”[But] it was all right, everything was all right, the struggle was finished. He had

                                                41
won the victory over himself. He loved Big Brother”(s. 240)

. Winston passer ind med resten af borgerne af Oceania, og han ved nu, at det er en god ting. De ender begge med at elske overvågning. Orwell viser her, at det er muligt for partiet at komme ind i folks hoveder, og partiet har nu al magt over Winston og Julia såvel som alle andre.

Når handlingen af 1984 sættes ind i berettermodellen, ses formålet ved Orwells valg af

struktur. Bogen er opsat således at læseren følger med Winston og hans tanker/handlinger

gennem hele bogens forløb. Læseren opbygger, sammen med Winston, et had til The Party.

Når Winston får håb gør læseren ligeså, og det resulterer i, at læseren føler dette ekstreme nederlag, da Winston ikke længere er på læserens side, men på partiets side i slutningen.

Temaet i 1984 er endokrin, og overvågning. Samfundskritikeren, George Orwells formål ved denne bog var en advarsel til folket. Det ses gennem strukturen af bogens beskrivelse af overdrevet overvågning, at Orwell ville skabe et skræmmende fremtidsbillede for at advare folket og få dem til at forholde sig kritisk til samfundet, så lignende aldrig ville ske. Han skildrer hele befolkningen som rettighedsløse elskere af Big Brother, og bruger Winston og Julia som eksempler på enkelte afvigere af dette normaliserede overvågningssamfund, som da også ender med at blive forvandlet til elskere af Big Brother.

40

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 235

41

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 240

Side 14

14

3.2 Analyse af personers relationer med hinanden

Hvis man analyserer og fortolker 1984 ud fra aktantmodellen^{42}, ses de forskellige karakterers

relationer til hinanden og funktionen af dette.

Bogens hovedperson, og derfor subjektet, er Winston Smith. Objektet for Winston er derfor frihed, som han gerne overordnet vil opnå, men også Julia. Kærlighed og personlige relationer er et af The Party’s mange forbud og kan forklares ud fra Habermas’ teori om systemet og livsverdenen. Julia og Winstons forhold foregår i Habermas’ såkaldte livsverden, hvor man via blandt andet kærlighed kan finde solidaritet med hinanden. Dette er en trussel mod partiet, da deres opretholdelse af systemet er essentielt i styringens konstante stræben efter at holde folket i Habermas’ ’normfrie områder’, hvor den frie debat ikke er tilladt. Derudover er der ikke plads til individers indbyrdes loyalitet for hinanden, da The Party’s magt er afhængig af fuld loyalitet fra ethvert individ. Denne loyalitet opretholder The Party blandt andet ved Habermas’ teori om systemets kolonisering af livsverdenen. Dette ses da børnene bliver rekrutteret og gjort til ’Junior-Spies’, som The Party styrer. Forældrenes indflydelse på børnenes etik, normer og værdier er derfor begrænset til et minimum. The Party opnår ved dette, at børnene indberetter deres forældre for Thoughtcrime.

Winstons hjælper, som er det der giver ham mod og lyst til at stræbe efter frihed og gøre oprør, er først og fremmest hans nysgerrighed omkring fortiden, som bliver udløst af hans arbejde som omskriver af historiske dokumenter for The Outer Party:

42

[13] http://analysesiden.dk/aktantmodel/

Side 15

15

”He wondered, as he had many times wondered before, whether he himself was a lunatic(…)At one time it had been a sign of madness to believe that the earth goes round the

                                                43
sun: to-day, to believe that the past is inatlernable”(s.67) .

Derudover er både hans dagbog, hans drømme og hans minder om en tid før denne totalitære stat også hjælpere. Hans tanker og minder om fortidens ændringer er med til at legimitere, at der har været en fortid uden Big Brother. Grunden til, at det er et vigtigt element i hans beslutning om at gøre oprør, er, at Winstons viden og tro om, at en bedre verden har eksisteret i fortiden, giver ham håb for, at det også kan eksistere i fremtiden. Her står Winston og Julia i kontrast til hinanden. Da Julia er yngre end Winston har hun ikke samme hukommelse af, at der har været noget bedre før revolutionen. Mens Winston er bekymret for større samfundsmæssige problemer, og har i tankerne at blive en del af broderskabet, er Julia ikke så ideologisk men mere egoistisk, og hendes had mod The Party handler om hendes egne selviske lyster. For Julia er hendes kærlighed til Winston den eneste opnåelige form for frihed:

”She hated the party (…), but she made no general criticism of it. Except where it touched

                                                   44
upon her own life she had no interest in party doctrine”(s. 108) .

Winstons vigtigste hjælper er sin nyfundne kærlighed til Julia:

”He wished that they were a married couple of ten years standing. He wished that he were walking through the streets with her just as they were doing now, but openly and without fear,

talking of trivialties and buying odds and ends for the household”(s. 115)^{45}

Kærligheden til Julia hænger stærkt sammen med ønsket om frihed, da han får hende, hvis han får frihed.

Både Winstons forhold til Julia og hans stræben efter frihed møder modstand af The Party, The Thought Police og generelt selve samfundets styre og gør derfor disse til modstanderne.

Andre modstandere er børnene. Børnene, de såkaldte ’Junior-Spies’^{46}, bliver skildret som

hjernevaskede og hjerteløse mennesker, hvis loyalitet for partiet stikker så dybt, at de indberetter deres forældre for thoughtcrime:

43

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 67

44

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 108

45

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 115

46

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 22

Side 16

16

’…child hero’ was the phrase generally used- had overheard some compromising remark and

denounced its parents to the Thought Police”(s. 23)^{47}. The Party’s motiver for at være

modstandere er ligetil og primitive: at opretholde magten og derved besidde penge og styre.

Det kan også ses ved O’Briens, som er Inner Party medlem, ekstravagante hus som Winston besøger ”He had not bothered to look up when the servant showed Julia and Winston in”(s.

137)^{48}. Den Inner Party medlems livsstil står i enorm kontrast til resten af befolkningens

levestandarder. Alle andres, herunder civil befolkningens, motiv for at være modstander af frihed er mangel på viden og redskaber til at gøre oprør, frygt for partiet, men også for krigen

(se uddybelse i 3.4).

Der er ikke nogen giver af friheden, da frihed ikke findes i dette samfund, og kan derfor ikke modtages. Modtageren af friheden skulle ifølge Winston først og fremmest være ham selv og Julia, men også alle andre, der er underlagt partiets styre. Dog er der ikke nogen endegyldig modtager, da denne plan ikke lykkedes for Winston. Dette er grundet statens magt og evne til at indoktrinere folket til at tro, at overvågningen og styret er for at beskytte dem. Der er ikke nogen, der kan modtage frihed i dette samfund, da regeringen har gjort det umuligt for folket at gøre oprør mod styret. Winstons håb om frihed er en konstrueret virkelighed, som ikke kan føres ud i livet. Dette illustreres klart i slutningen af bogen, hvor Winston ender med at acceptere og endda elske Big Brother og overvågningssamfundet.

3.4 Diskursanalyse af 1984

The party’s diskurs har gennemslagskraft i 1984. Det er blandt andet fordi diskursen er hegemonisk. Dette ses igennem Newspeak, hvor The Party giver ord nye betydninger, som så bliver til sandhed, da der er konsensus om at Newspeak er det sprog der skal tales. Newspeak er skabt for at fjerne muligheden for rebelske tanker hos folket:

”Don’t you see that the whole aim of Newspeak is to narrow the range of thought? In the end we shall make thoughtcrime literally impossible, because there will be no words in which to

47

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 23

48

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 137

Side 17

17 express it. Every concept that can ever be needed, will be expressed by exactly one word, with

                                                                       49
its meaning rigidly defined and its subsidiary meanings rubbed out and forgotten”(s. 45) .

Det vil sige, at valg af ord spiller en enorm rolle i den politiske diskurs i 1984. Ordene i Newspeak er valgt nøje og giver magt til The party, da det udrydder alle negative termer.

Folket kan med Newspeak ikke associere negative tanker med partiet. Newspeak gør det ikke muligt at have et nuanceret og meningsfyldt sprog, og der kan af den grund ikke opstå nogen andre politiske holdninger hos folket end partiets. Et eksempel på dette er ordet ’bad’ som bliver til ’ungood’ og ’very bad’ som bliver til ’doubleplus ungood’. En anden måde hvorpå man tydeligt kan se, hvordan partiet regulerer sproget for at skabe en bestemt diskurs hos folket, er gennem The Party’s sloganer, som gør negative ord lig med positive ord:

”WAR IS PEACE. FREEDOM IS SLAVERY IGNORENCE IS STRENGTH”

50

Sloganet skaber positive associationer med negative ord, og ændrer derfor folks diskurs og forståelse af, hvad dette i virkeligheden betyder. War, slavery og ignorence er alle ting, der er med til at opretholde The Party’s magt. The Party bruger krigen som en frygt-faktor, og

denne frygt opretholdes blandt andet ved Two minutes of hate^{51}. For partiet betyder krig fred,

da det at have en fælles fjende holder folket af Oceania forenet. Slaveri er per definition det modsatte af frihed, men for The Party betyder det, at de mennesker der udsætter sig for The Party’s vilje, er frie fra fare og for forfølgelse. Derved er ignorance også styrke, da hvis man er ignorant nok til ikke at genkende de modsætninger sloganet erklærer, har man styrke i form

af, at man igen er fri for fare. Dette er også, hvad Doublethink^{52} indebærer. De forskellige

ministerier hedder The ministry og Love, The ministry of Plenty, The ministry of truth og The ministry of Peace. Ministerierne hedder på Newspeak; miniluv, miniplenty, minitrue, minipax, og repræsenterer alle sammen det modsatte af, hvad de hedder. Det vil sige, miniluv står for tortur og fængsel, miniplenty står for at reducere mængder af mad mm., minitrue står for at skabe løgne ved blandt andet at omskrive historiske dokumenter og minipax styrer opretholdelsen af krig med enten Eurasia eller Eastasia. Newspeak mindsker og regulerer også ord her og skaber derved et forenklet sprog uden plads til at tolke eller analysere på tingene.

49

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 45

50

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 7

51

2 minutters ritual om morgenen, hvor alle borgere af Oceania skal udtrykke deres had mod den Supermagt de er i krig imod.

52

At acceptere to modstridende virkeligheder, tro på dem begge, og ikke vide at de er modstridende.

Side 18

18

En anden grund til, at The Party har gennemslagskraft med deres diskursive magt, er på grund af brugen af en antagonistisk diskurs. Når The Party og Big Brother snakker om krigsførelsen

mod enten Eurasia, Eastasia eller oprørsgrupperne, italesætter de en frygt hos folket.^{53}

De informerer ikke folket om krigene, fordi de har pligt til at sende nyheder, men fordi de gerne vil skabe en fornemmelse af frygt for en fælles fjende- en ’os’ mod ’dem’ effekt. The Party får altså her en eksistensberettigelse gennem opbyggelsen af en konflikt. Der bliver konstrueret en diskurs, som bygger på konflikt og undertrykkelse:“The consciousness of being at war, and therefore in danger, makes the handing-over of all power to a small caste

                                            54
seem the natural, unavoidable condition of survival."

Denne diskurs har til opgave, at få folket til at have tiltro til at The Party beskytter folket mod krig og få dem til at stole på, at den regulering og overvågning der er, er for civilbefolkningens beskyttelse. Da The Party ikke fysisk kan gå ind og lytte til folks tanker, gør de alt hvad de ellers kan for at sørge for, at folk ikke begår Thoughtcrime. Når The Party taler om oprørsgrupperne, påtvinger de også en frygt hos folket. De snakker om oprørsgrupperne på en frygtindgydende måde for at eliminere frisindede tanker hos folk og få dem, der allerede tænker disse tanker, afsløret.

Gennem brugen af diskurs i 1984, kommer Foucaults diskursive magtteori til udtryk, idet der bliver skabt en sandhed ud fra folkets viden, gennem diskurser. The Party forsøger at tvinge folket til at acceptere at tro på falske sandheder igennem Newspeak og Doublethink.

Gennem The Party’s diskursive magt, har de nemmere ved at overvåge og regulere folket.

Når først The Party styrer folks tanker, sprog og viden, er det ikke vanskeligt for dem at overvåge og regulere.

4.0 Diskussion

4.1 Danmark som overvågningssamfund?

I følge Michel Foucault har overvågning været en måde at disciplinere og udøve magt på igennem flere århundrede. I dag er emnet om overvågning dog mere relevant, fordi der er sket en teknologisk udvikling, som har gjort, at vi er i besiddelse af alle de redskaber, der skal til for at overvåge både åbenlyst, men også skjult. Hvis vi såfremt har en Smartphone med GPS funktion, er der mulighed for at spore alle ens bevægelser. Derudover kan ens SMS beskeder

53

[10]Mazanti Sørensen, Kjeld, Ideologier og Diskurser, s. 132

54

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 149

Side 19

19

og telefonopkald også aflæses og aflyttes.^{55} Ifølge en undersøgelse Privacy International

foretog, er Danmark et overvågningssamfund, idet der i Danmark er 1 overvågningskamera

                                                                          56
per 15 indbygger, og der sættes i gennemsnit 50.000 nye overvågningskameraer op hvert år.

Overvågningsforskeren Peter Lauritsen mener, at Privacy International har fat i noget. Han udtaler sig således:

”Hvor overvågning for få år siden var noget, vi frygtede og forsøgte at sætte grænser for, betragter vi det i dag som en berusende trylledrik. Vi bruger overvågning mod snart sagt alle

former for kriminalitet, uro og snyd, og vi har intet imod selv at blive overvåget.”^{57}.

Meningsmålinger har angivet at størstedelen af befolkningen ønsker overvågning i stort set

                                                   58
alle offentlige rum bortset fra omklædningsrum og trafikken.

Folket i Danmark har lagt skrækscenariet som 1984 skildrer på hylden, og ser nu overvågning i det 21 århundrede som beskyttende, tryghedsskabende og ikke mindst nødvendig. Der vil blive diskuteret om hvor vidt der er sammenlignelige aspekter af samfundet i 1984 og samfundet i dag, med henblik på Michel Focaults teorier om overvågning. Derudover vil der blive diskuteret hvorvidt overvågning er en trussel mod vores demokrati i dag.

4.2 1984 versus virkeligheden

Advarsel

Ud fra analysen og fortolkningen af George Orwells roman 1984, ses det at 1984 skal fungere som en advarsel til den fremtidige generation. 1984 skildrer et diktatorisk samfund, hvor alle bliver undertrykt og berøvet af deres frihed og rettigheder, uden at de ser noget galt i det. Men er Orwells roman overhovedet relevant, når det kommer til vores samfund i dag? Kritikere af bogens pessimistiske og overdreven skildring af et overvågningssamfund, ville argumentere for at Orwells fremtidssyn er forældet og uaktuelt. Den er skrevet i en tid umiddelbart efter 2.

Verdenskrig, hvor det sovjetiske imperium og kommunismen blomstrede^{59} - og Vesten var

bange. Vi har i dag et liberalt demokrati, og det ekstreme samfund i 1984 er ikke umiddelbart

55

[21]http://navisen.dk/blog/forskere-beskyt-din-smartphone-mod-overvagning/

56

[19]http://politiken.dk/indland/article1362271.ece

57

[20]http://politiken.dk/debat/ECE890094/danmark-er-et-overvaagningssamfund/

58

[14]http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Fo
rskning/Forskningsrapporter/2006/litteratu͏r_t͏v-overvaagning.pdf

59

[16]http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Marxisme,_s
ocialisme_og_kommunisme/kommunisme

Side 20

20 noget at være bange for. På den anden side ses der tendenser i vores samfund, der indikerer, at vi i Danmark bevæger os i den forkerte retning med stigende antal sikkerhedskameraer og faldende kritik mod overvågning. På trods af, at det ikke blev som Orwell forudså i 1984, kan det måske stadig nås. Men er vi i Danmark allerede nået så vidt, at man kan sætte lighedstegn ved aspekter af vores samfund og 1984?

Panoptikons effekt- dengang og i dag

Samfundet i 1984 var altovervågende, og trods vores stigende antal sikkerhedskameraer i dag, er der dog stadig steder vi ikke er overvåget i modsætning til 1984. På den anden side forklarer Foucault gennem det panoptiske fængsel, hvordan overvågning ikke nødvendigvis behøver at forekomme, for at have en regulerende og normaliserende effekt på folket. Det ses i 1984 gennem plakater med skriften ”BIG BROTHER IS WATCHING YOU”. I 1984 formoder befolkningen at de bliver overvåget, og denne potentielle overvågning resulterer i konstant selvregulering og normalisering:

”You had to live- did live, from habit that became instinct- in the assumption that every sound

                                                                      60
you made was overheard, and, except in darkness, every moment was scrutinized”(s. 6)

Glen Greenwald, forfatter af bogen ”Overvåget, en insider beretning om Edward Snowden, NSA og den amerikanske overvågningsstat” mener, at det som gør moderne overvågningssystemer effektive i forhold til adfærdskontrol er blot bevidstheden om, at ens

ord og handlinger i princippet er tilgængelige for overvågning^{61}. Det vil sige, at den

panoptiske effekt, som Foucault beskrev som selvregulerende og derfor normaliserende, og som ses i en ekstrem grad i 1984, måske også kan ses i en mindre grad i vores samfund i dag.

Et eksempel på dette kunne være vores bevidsthed om fartkontrollerende kameraer, som forebygger overskridelser af hastighedsbegrænsninger. De har en forebyggende effekt, netop fordi folket selvregulerer i den tro af at de bliver overvåget og kan bøde for opførelse, som ikke er i overensstemmelse med reglerne.

60

[1]Orwell, George, Nineteen Eighty-Four, s. 6

61

[7] Greenwald, Glenn, Overvåget, s. 198

Side 21

21

Rettigheder

I modsætning til 1984 er de overvågede i dag beskyttet af nogle rettigheder- herunder blandt

andet persondataloven^{62}. Persondataloven bygger på civilbefolkningens rettigheder til blandt

andet indsigt i de oplysninger, der behandles om den registrerede, information om, at der indsamles oplysninger om den registrerede, ret til at få slettet eller rettet urigtige oplysninger.

I 1984 havde befolkningen ingen rettigheder, og der kan derfor ikke sættes lighedstegn mellem de to i dette tilfælde.

Krigen i 1984 og terror i dag

Ud fra diskursanalysen kunne man se, at The Party gør brug af diskursiv magt og manipulerer derved folket til at have en bestemt forståelse og opfattelse af virkeligheden. Set med kritiske øjne, kan man tegne lighedstegn mellem The Partys antagonismer når det gælder krigen mod Eurasia eller Eastasia, og statsmagters brug af terrortruslen som et forsvar for stigende overvågning. Tidligere Præsident af USA, George W. Bush, formulerede udtrykket ”krigen

mod terror” for første gang, den 20. September 2001, efter terrorangrebet på 9/11. Han skabte

derved en diskurs som gik ud på at italesætte en adskillelse mellem ’os’ og terroristerne: ”Our

war on terror begins with Al Qaeda, but it does not end there.”^{63}. Der bliver italesat en frygt

hos folket gennem antagonistisk diskurs, og det ses at denne frygt 12 år efter stadig er bibeholdt. Da chefen for NSA, Keith Alexander, forsvarede den amerikanske overvågning af global elektronisk kommunikation, som Snowden afslørede i Juni 2013, udtalte han sig således: ”Jeg vil meget hellere være her i dag og debattere dette end at prøve og forklare,

hvorfor vi ikke kunne undgå et nyt 9/11”^{64}. Her sammensætter Alexander brug af overvågning

med undgåelse af endnu et terrorangreb. Terror er som krigen i 1984 ikke dokumenterbar, men noget som skræmmer og fastholder folket i en vis tilstand af frygt. Denne frygt er med til at gøre overvågning accepteret blandt folket. Selvom krigen i 1984 og terror i dag er sammenlignelige, er 1984s brug af diskursiv magt væsentligt mere ekstremt, end hvordan terror bliver omtalt i dag. Derudover er man i 1984 ikke sikker på at der overhovedet foregår

62

[15] https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828

63

[17]http://www.washingtonpost.com/wp-
srv/nation/specials/attacked/transcripts/bushaddress_092001.html

64

[18]http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/10/31/105548.htm

Side 22

22 en krig, hvor man i dag selv har set, at terror kan være en rigtig trussel for blandt andet vores demokrati.

Formålet

Som fortolket i analysen, er formålet med overvågningen i 1984 The Partys opretholdelse af magten, styre og som følge deraf også penge. Vi har i dag helt andre formål med overvågning.

Eller har vi? I dag skaber overvågning sikkerhed og forebygger kriminalitet og er derfor godt.

Dog var den udbredte mening i 1984 også at overvågning var godt, da det beskyttede folket

mod blandt andet krigen. Nida-Rümelin^{65} udtaler sig i artiklen ”Overvågning knækker

demokratiets ryggrad”, således omkring NSAs massive overvågning ”Det tredje er industrispionage. Uden at jeg kan bevise det, er det troligt, at man her har forfulgt amerikanske erhvervsinteresser”. Nida-Rümelin forholder sig her kritisk over for den overvågning der foregik og overvejer, hvor vidt der var økonomiske interesser indblandet.

Hvis terrorargumentet kommer til at retfærdiggøre overvågning, som bliver brugt til økonomiske interesser, ville det være katastrofalt. Dog er intet bevist, og hvis der antageligt er økonomiske interesser indblandet i overvågning, er det ikke så tydeligt som i 1984, hvor alle andre end dem der sidder ved magten lever under elendige forhold. Der kan derfor ikke trækkes direkte lighedstegn mellem formålene ved The Partys overvågning, og overvågningen i dag, men der er i stigende grad, grund til at være kritisk da der ses advarende tegn. En stor forskel mellem 1984 og i dag er, at vi kan og må stille spørgsmålstegn og være kritiske over for overvågning, og det kan der måske også være grund til.

1984 var en advarsel til folket.

65

[2] http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2214340/overvaagning-knaekker-

demokratiets-rygrad/

Side 23

23

4.3 Overvågningens pris

Hvilken pris har overvågning? Vi er alle bevidste om de positive virkninger af overvågning,

som blandt andet er forhøjet sikkerhed. Det afspejler sig også i meningsmålinger^{66}, hvor

danskere overvejende er positive over for overvågning fordi det skaber sikkerhed for folket.

Mindsket kriminalitet og muligheden for at fange terrorister før de handler er den positive side af overvågning. Men ligesom terror kan true vores demokrati, kan overvågning måske det samme.

Glenn Greenwald beskriver den overvågningsregulerende effekt i sin overvågningskritiske

insiderberetning om Edward Snowden^{67} således:

”Denne overvågningskontrol har ydermere den fordel, at den skaber en illusion af frihed.

Lydighedstvangen melder sig i individets egen bevidsthed. Når frygten for overvågning er blevet permanent, kommer valget om at indordne sig til at fremstå mere attraktivt. Derved elimineres behovet for synlig tvang, og det bliver muligt at kontrollere mennesker, som

                                    68
fejlagtigt forestiller sig, at de er frie”(s. 200)

Greenwald hævder her, at individet ikke længere er frit, når han regulerer sig efter den formodning om, at han kan blive overvåget. Frihed er det liberale demokratis grundværdi og derfor essentielt i opretholdelsen af vores demokrati. Hvis staten overvåger folket konstant, kommer der for høj statslig regulering, og det kan true vores demokrati. Filosoffen Julian Nida-Rümelin interviewes i politikkens artikel ”Overvågning knækker demokratiets

ryggrad”^{69}. Her udtrykker Nida-Rümelin også, at adskillelse af det private og staten er en

grundsten til det moderne demokrati. Men er staten og civilsamfundet adskilt når staten har adgang til at vide alt, hvad man laver, skriver og siger?

Ifølge Nida-Rümelin bliver vores identitet svær at bevare 100 procent, hvis det offentlige trænger ind i vores privatsfære og styrer, regulerer og overvåger. Som Greenwalds

66

[14]http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Fo
rskning/Forskningsrapporter/2006/litteratur_tv-overvaagning.pdf

67

Amerikansk Whistleblower, som lækkede fortrolige dokumenter med beviser om

NSAs massive overvågning.

68

[7] Greenwald, Glenn, Overvåget, s. 200

69

[2] http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2214340/overvaagning-knaekker-

demokratiets-rygrad/

Side 24

24 overstående citat illustrerer, kan man ikke have sin egen frie vilje og holdning, hvis man ved at der er mulighed for overvågning. Ydermere forudsætter demokrati frie valg, som Nida- Rümelin er skeptisk over for i dagens overvågningssamfund:

”Frie valg forudsætter, at den enkelte borger kan være absolut sikker på, at han eller hun stemmer frit uden at være underkastet nogen form for pression. Vi må frit kunne stemme for, hvad der efter vores mening er den rigtige politik for landet, uafhængigt af interesser, der forsøger at påvirke os. Vi skal ikke tænke på, hvilket signal vi skal sende vores kolleger, eller

hvem vi skal være loyal over for. I enrum skal vi selv kunne dømme”^{70}

Her udtrykker Nida-Rümelin problemet ved overvågning og demokrati klart og tydeligt. Det er ikke muligt, ikke at være underlagt en vis påvirkning, når man ved man bliver overvåget.

Lige så snart man er underlagt påvirkning til eksempelvis at stemme, svinder det demokratiske grundlag. Det ville være et kolossalt problem, og en direkte trussel mod vores demokrati, hvis der forekom overvågning inde i det enrum, hvor vi skal stemme. Det gør der dog ikke, og vi har derfor i dag, stadig vores rettigheder til frit valg. Men selvom overvågning ikke forekommer lige præcis i stemmeboksen, betyder det så, at demokratiet ikke er truet af overvågning? Ikke nødvendigvis.

Et andet vigtigt grundlag for demokrati, er vores ytringsfrihed. Der var ikke nogen form for ytringsfrihed i samfundet i 1984, og det var blandt andet på grund af overvågning. Hvis der i dag er så meget overvågning, at alt hvad vi gør, skriver og siger kan blive detekteret, er demokratiet i fare. Nida-Rümelin udtrykker hvad dette kan indebære:

”I dag må vi formode, at efterretningstjenesterne, og dermed muligvis også politikerne, kan vide, hvem mediernes kilder er, hvis de vil vide det. Med alle de følger, det kan få. Det er

meget dramatisk”^{71}.

Hvis individer ikke længere kan forblive anonyme, såfremt de ønsker det, kan det resultere i en slags overvågende normalisering, hvor alle ikke nødvendigvis kan sige, hvad de vil. Det truer vores ytringsfrihed og derved vores demokrati. Nida-Rümelin siger:

”Det rigtige dæmningsbrud indtræffer, når offentligheden via medierne bliver informeret om folks privatliv og private korrespondance som følge af de indsamlede data. Det ville være

katastrofalt. Og denne dam kan bryde sammen når som helst”^{72}

70

[2] http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2214340/overvaagning-knaekker-
demokratiets-rygrad/ HUSK OGSÅ DATO HER PÅ HJEMMESIDER! ALLE STEDER ☺

71

[2] http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2214340/overvaagning-knaekker-

demokratiets-rygrad/

Side 25

25

Hvis dette bliver til virkelighed, ville privatlivet og det frie individ ikke længere eksistere.

Folket ville måske ikke fortsætte med at forholde sig kritiske over for statens styre, magten og overvågning, og demokratiet ville i den grad svinde væk.

Præcis dette er ikke sket endnu. Vi har trodsalt stadig demokrati i dagens Danmark, og vi lever ikke under det skrækscenarie George Orwell opstillede gennem sin roman 1984. Endnu.

5.0 Konklusion

Gennem analysen og fortolkningen af 1984s opbygning og struktur ses det, at Orwell har konstrueret en roman hvor læseren, sammen med hovedpersonen, opbygger et had til The party. Orwell viser løbende i bogen hvordan samfundets hierarkiske overvågning og den normaliserende sanktion, sanktionerer afvigere som Winston, og er grunden til at han ikke kan bryde fri fra The Party’s undertrykkelse. Romanen fungerer derfor i den grad, som en advarsel mod folket, om hvilke følger et sådan samfund kan have. Personernes relationer med hinanden analyserer og fortolker, hvordan The Party i 1984 har succes med at opretholde hvad Jürgen Habermas forklarer som de ’normfrie områder’, hvor mennesker ikke har følelsesmæssige relationer med hinanden. Dette hjælper partiet med at opretholde sin magt.

Diskursanalysen af 1984, skildrer The Party’s opretholdelse af magten gennem sprogbrug.

The Party bruger, gennem ͏en antagonistisk ͏diskurs, ͏befolkningens frygt for krig, til at retfærdiggøre ͏overvågning. ͏Derudover ͏ses ͏brugen af hegemonisk ͏diskurs ͏da ͏The party skaber et sprog, hvor det er umuligt at tænke negative tanker mod The Party.

Ud fra analysen af 1984 ses det at samfundet ikke har nogen form for demokratiske aspekter.

Diskussionen viser at vores samfund i dag ikke kan sammenlignes direkte med romanen. Vi har dog visse ligheder, så som den diskurs der bliver brugt omkring terror af politikkere, og den normaliserende overvågning, men i betydeligt mindre grad. Den ultimative, og altafgørende forskel mellem 1984 og samfundet i dag er, at de i 1984 havde et diktatur som var beregnet til at undertrykke folket, og vi i dag har et demokrati som skal beskytte og have folkets bedste interesser som hovedformål.

Det liberale demokrati bygger på individets rettigheder, og troen på det frie individ. Det frie individ kan være truet af overvågning på grund af den effekt overvågning har på individet.

72

[2] http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2214340/overvaagning-knaekker-

demokratiets-rygrad/

Side 26

26

Overvågningens normaliserende effekt på folket, menes at begrænse individets frihed, og politikernes diskursive magt er med til at opretholde folkets villige til at blive overvåget.

Andre truende følger af overvågning er, at vi risikerer langsomt at miste vores ytringsfrihed som resultat af konstant overvågning af global teknologisk kommunikation. Så ja, overvågning kan være truende over for demokrati i dag, men grænsen går først når staten kan se hvem vi har stemt på hvem, og offentliggør det data de indsamler om os.

Derfor kan vores demokrati opfattes som truet af overvågning, men overvågning har endnu ikke knækket demokratiets rygrad.

Side 27

27

Litteraturliste

Primærlitteratur:

[1] Orwell, George: Nineteen Eighty-four: 1. udgave, Penguin Books, 1982

Bilag:

Side 28

28

[2] - Besøgt d. 16.12.14 (Internet)

Wivel, Peter: Overvågning knækker demokratiets rygrad. I: Politikken, 23.2.14.

Internetadresse: http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2214340/overvaagning-
knaekker-demokratiets-rygrad/ Besøgt d. 10.12.14 (Artikel)

Sekundærlitteratur:

[3] Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen: Klassisk og moderne samfundsteori: 5. udgave, Hans Reitzels Forlag, 2013

[4] Brejnrod, Poul: Sociologi: 1. udgave, Gyldendal, 2008

[5] Foucault, Michel: Overvågning og straf: DET lille FORLAG, 2002

[6] Friisberg, Gregers: Politik, dansk politik i internationalt perspektiv: 1. udgave, Columbus,

2008

[7] Greenwald, Glenn: Overvåget: 1. udgave, Informations Forlag, 2014

[8] Hansen, Mogens Herman: Demokrati som styreform og som ideologi: Museum

Tusculanums Forlag, 2010

[9] Møller, Jørgen og Svend-Erik Skaaning: Demokrati og demokratisering: 1. udgave, Hans Reitzels Forlag, 2010

[10] Sørensen, Kjeld Mazanti: Ideologier og diskurser: 1. udgave, Columbus, 2010 Internetsider:

[11] Demokrati og de grundlæggende demokratiske værdier. Udgivet af

Undervisningsministeriet. Internetadresse: http://pub.uvm.dk/2006/demokrati/kap02.html

Besøgt: d. 8.12.14 (Internet)

Side 29

29

[12] Berettermodel. Udgivet af Dansk LEX mellemtrin.

Internetadresse:http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLexMell
emtrin/berettermodel.aspx - Besøgt d. 8.12.14 (Internet)

[13] Aktantmodel. Udgivet af Analysesiden.

Internetadresse: http://analysesiden.dk/aktantmodel/ - Besøgt d. 9.12.14 (Internet)

[14] Justitsministeriets forskningsenhed. Udgivet af Justitsministeriet.

Internetadresse:http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Fo
rskning/Forskningsrapporter/2006/litteratur_tv-overvaagning.pdf - Besøgt d. 14.12.14

(Internet)

[15] Lov om behandling af personoplysninger. Udgivet af Retsinformation.

Internetadresse:https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828 - Besøgt d.

15.12.14 (Internet)

[16] Kommunisme. Udgivet af Den Store Danske.

Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Marxisme
,_socialisme_og_kommunisme/kommunisme- Besøgt d. 16.12.14 (Internet)

Artikler:

[17] W. Bush, George: President Bush Adresses the Nation. I: The Washington Post ,

20.9.2001 Internetadresse: http://www.washingtonpost.com/wp-
srv/nation/specials/attacked/transcripts/bushaddress_092001.html Besøgt d. 14.12.14

(Artikel)

[18] Internetadresse: http://www.washingtonpost.com/wp-
srv/nation/specials/attacked/transcripts/bushaddress_092001.html Besøgt d. 14.12.14

(Artikel)

Kromann, Han Christian : NSA bruger 9/11 til at forsvare overvågning. I: DR Nyheder ,

Side 30

30

31.9.2013, s. ---. Internetadresse: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/10/31/105548.htm

Besøgt d. 8.12.14 (Artikel)

[19] Davidsen-Nielsen, Hans: Sikkerhedsfolk: Overvågning er for udbredt. I: Politikken,

Internetadresse: http://politiken.dk/indland/article1362271.ece Besøgt d. 9.12.14

(Artikel)

[20] Lauritsen , Peter: Danmark er et overvågningssamfund. I: Politikken, ,

Internetadresse: http://politiken.dk/debat/ECE890094/danmark-er-et-overvaagningssamfund/

Besøgt d. 8.12.14 (Artikel)

[21] Larsen, Mads Forskere: Beskyt din smartphone mod overvågning. I: Navisen, 12.5.2014,

Internetadresse: http://navisen.dk/blog/forskere-beskyt-din-smartphone-mod-overvagning/

Besøgt d. 10.12.14 (Artikel)

Antal anslag med mellemrum: 49902