SRP: Pirater i Virkeligheden og i Litteraturen i His/Eng

Side 1

Abstract

This study investigates Caribbean pirates from The Golden Age of Piracy () and how they are presented in one of the world’s most well-known pirate adventure novels, Treasure Island.

The Study will through source criticism give an account of the pirates from the The Golden Age of Piracy. Through an analysis of Treasure Island’s pirate characters the study will clarify the connections between Treasure Island and reality. This results in a deliberate answer to why pirates today are romanticised as heroes. Ultimately the paper concludes that the historical pirates were terrifying and evil-minded men and that it is almost impossible for literature to expose worse than they actually were. Even so the connections between Treasure Island and the historical pirates are striking. The reasons to why pirates are being glorified are many, but some of the most important characteristics which we today link to pirates originate from characters of Treasure Island.

Side 2

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

1

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ……………………………………………………………………………….…….……………….……. S.1

Indledning ……………………………………………………………………………………………………….……….………… S. 2

Caribiens pirater i perioden ………………………………………………………………..………………. S. 3-8

The Buccaneers – De lovlige pirater ……………………………………………………….. S. 3-5

Piraterne ………………………………………………………………………….…… S. 4-8

Piraternes fremstilling i Treasure Island ………………………………………..……………..…….………………. S. 8-17

Kort Fortalt …………………………………………………………………………………………. S. 8-9

Tvetydige karakterer …………………………………………………………………………… S. 9-12

Jims dannelsesrejse …………………………………………………………………………….. S. 13

Begær, roden til alt ondt ……………………………………………………………………… S. 13-14

Sprogets betydningsfulde rolle ……………………………………………………………. S. 14-15

En romantisk opbygning ……………….…………………………………………………….. S. 15

Symbolernes betydning …………………………………………………….…………….….. S. 15-16

Romantikken og Treasure Island ……………….……………………………………….. S. 16

Kort opsummering …………………………………………………………………………….… S. 17

Sammenhængen mellem Treasure Island og virkeligheden …………………..……….……………. S. 17-20

Det romantiske dominerer .…………………………………………………………………… S. 18-19

Direkte ligheder …………………………………………………………………………………….. S. 20

Afrunding …………………………………………………………………………………………..….. S. 20

Konklusion …………………………………………………………………………………………………..……….………… S. 21

Litteraturliste ……………………………………………………………………………………………….……….………… S. 22-23

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Side 3

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

2

Indledning

For mange er pirater romantiske skurke, der skaber sig en tilværelse på havet. En tilværelse, som er uforpligtende og ubundet af arbejdslivet og samfundets snævre rammer. Et liv i rigdom, spænding, anerkendelse og lykke. Et liv, hvor man tog, hvad man ikke fik. I dag, over 200 år efter deres eksistens, er de gamle klassiske pirater med fodfæste i sørøveriets guldalder stadig folkehelte med en stor fanskare. Vi kender jo alle karakter som Jack Sparrow, Kaptajn Klog og Long John Silver, pirater der gennem myte og litteratur har fået en særlig plads i vores hjerter. Men er disse karakterer repræsentative for virkelighedens pirater? Levede piraterne virkelig et rigt og lykkeligt liv, eller er det blot en myte? Er der en sammenhæng mellem litteraturens og historiens pirater? Og måske vigtigst, hvorfor har piraterne opnået status som folkehelte?

I min opgave vil jeg besvare disse spørgsmål. Først gennem en redegørelse med udgangspunkt i flere forskellige kilder som citater, lærebøger og kopier af gamle dokumenter. Det skal give et klart overblik over Caribiens pirater i perioden Her vil jeg samtidig prøve at skabe et realistisk billede af, hvordan piraterne levede og opførte sig. Med udgangspunkt i R. L Stevensons, Treasure Island, vil jeg lave en analyse med særligt henblik på en karakteristik af de pirater, der optræder i teksten. Dette gøres for at opnå en øget viden om, hvordan pirater og sørøvere blev fremstillet bare 150 år efter de historiske piraters død. Til sidst vil jeg bruge den viden, jeg har opnået gennem min redegørelse og analyse, til at vurdere sammenhængen mellem historiens og Treasure Islands pirater. Her vil jeg også svare på, hvad der er myte, og hvad der er sandhed. Jeg er overbevist om, at vurderingen af sammenhængen mellem historiens og litteraturens pirater, vil give en øget forståelse for, hvorfor piraterne er blevet glorificeret og fik status som folkehelte.

Side 4

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

3

Caribiens pirater i perioden

Pirater har hersket transatlantisk i hundredvis af år, men vigtigst for pirateri er perioden 1650-

1730. Perioden betegnes som ”The golden age of Piracy”, Sørøveriets guldalder. Perioden dækker over tre vidt forskellige udbrud af sørøveri, hvoraf kun to af dem var dominerende på det Caribiske hav. De tre udbrud defineres således: The Buccaneers fra årene , piraterne fra 1690erne og sidst men vigtigst, piraterne fra , da de er kendt for at være de mest succesfulde pirater i historien [1]. Denne opgave behandler ikke piraterne fra 1690erne, da de ikke herskede i Caribien og derfor er irrelevante for opgaven.

The Buccaneers – de lovlige pirater

Ordet Buccaneer dækker over sørøvere i Vestindien i perioden De var enten freelance pirater eller hyret af staten til at plyndre skibe. Begrebet Buccaneer blev taget i brug af englænderne og givet denne betydning længe efter begivenhedernes gang. Dette betyder, at hvis man leder i dokumenter fra samtiden, vil det ikke være disse sørøvere, der er beskrevet når ordet Buccaneer optræder, men i stedet kvægjægere bosat på øen Hispaniola [2].

I 1400-tallet begyndte Caribien, Mellem- og Sydamerika at lide under den europæiske ekspansion og ligeledes under koloniseringen. Spanien var et af de lande, der tog mest jord i besiddelse i det Caribiske øhav [3], og de fik base på øen Hispaniola, nuværende Haiti [4]. I starten var formålet at finde og erobre så meget guld som muligt, men det udviklede sig hurtigt til at spanierne bosatte sig i

’den nye verden’. Spanierne begyndte at udvinde ædelmetaller i miner og brugte indianerne som slaver til at udføre det hårde arbejde. I 1600-tallet begyndte andre europæiske lande at blande sig.

England, Nederlandene og Frankrig ville også have del i den ”den nye verden” nu hvor handlen blomstrede [5]. Dette blev dog en langt hårdere kamp end først antaget. Frankrig havde som nogle af de eneste taget patent på området kendt som piraternes base, øen Tortuga [6]. England så ligesom alle de andre europæiske lande Spanien som deres største fjende, og blev en del af Portugal og Frankrigs alliance mod Spanien. England betragtede Buccaneers som en billig måde at

1

Rediker, Marcus: Villains of all Nations Altantic Pirates In The Golden Age, Beacon Press, s. 8-10

2

Earle, Peter: The Pirate Wars, Methuen, 2004, s. 90-91

3

Andriansen, Inger m.fl.: Fokus 2 Fra Oplysningstid til Imperialisme, Gyldendahl, 2008, s. 9

4

De Las Casa, Bartolomé: Kilde 1, Fra Oplysningstid til Imperalisme, Gyldendahl, 2008, s. 23-24

5

Andriansen, anf.v. s.9-12

6

Earle, Anf. V. 90-100.

Side 5

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

4 føre krig på: Ved at lade Buccaneers plyndre spaniernes skibe, slap englænderne for at betale soldater for udføre det samme arbejde. Derfor lovliggjorde englænderne Buccaneers, og samtidigt forlangte de en del af sørøvernes udbytte [7]. Flere af de europæiske lande var glade for, at England tog del i alliancen. Nu forventede de europæiske lande at kunne angribe Spanien på to fronter, både røve deres skibe og plyndre deres byer. England forsøgte at angribe Spansk Santa Catalina i

1630, men uden succes. Siden forsøgte de at indtage dele af øen Hispaniola indefra i 1654, men det mislykkedes endnu engang pga. af sygdom, fejhed og inkompetence. Efter de fatale nederlag erobrede England langt om længe spansk grund, da de angreb et næsten spansk forladt Jamaica i

1655 [8]. Efter Engelsk overtagelse af Jamaica flokkedes mennesker til øen for at seje rundt på havet og fungere som engelske Buccaneers i deres søgen efter lykke og rigdom. Det lykkedes for rigtig mange, og Port Royal fik rygte for at være den rigeste og mest ubehagelige by i Amerika [9]. En af de engelske Buccaneers, som om nogen tilførte Port Royal rigdom og ondskab, var Henry Morgan.

Henry Morgan var en intelligent sørøver, hvilket var grunden til hans succes. Han kendte faren ved at angribe skibe og valgte derfor at angribe spanske øer og byer i Caribien, Syd- og

Mellemamerika, hvor spaniernes udbytte blev opbevaret, inden det blev transporteret til Europa. I

1668 angreb Morgan havnebyen Porto Bello i ni skibe med kun 460 mænd i alt og var i stærkt undertal. Morgan havde fyldt skibene med munke og nonner, da han var af den overbevisning, at guvernøren hellere ville overgive sig end at slå dusinvis af religiøse munke og nonner ihjel, men dette var ikke tilfælde. Guvernøren tøvede kun et øjeblik med at skyde, men Morgan vandt alligevel slaget. Hans folk klatrede over de døde lig og ind i to af de spanske forte og slog spanierne ihjel. Han sikrede sig bagefter Porto Bellos formue ved at slagte, torturere og mishandle beboerne i Porto Bello. Da Morgan med sine folk vendte tilbage til Jamaica, fik han en heltemodtagelse. Især den engelske guvernør var meget tilfreds, fordi Morgan som Buccaneer skulle udlevere en stor del af udbyttet fra plyndringen til ham. Morgan angreb siden flere steder, blandt andet Panama og Maracaibo. Derefter blev han sendt til England for at blive dømt for angrebet på Panama fordi Spanien krævede det, men kongen valgte i stedet at slå ham til ridder, da han havde bidraget til at styrke Englands økonomi. Pirateri var i mellemtiden blevet

7

Apestegui, Cruz: Pirates of the Caribbean Buccaneers, Privateers, Freebooters and Filibusters , Conway

Maritime Press, 2002, s. 151-152
8

Earle, Anf. V., s. 90-92

9

Leslie Charles, New History of Jamaica, Oil Nelson, 1740, s. 91

Side 6

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

5 uacceptabelt, og derfor fik han i 1674 til opgave at arrestere og straffe pirater på Jamaica. Morgan er en af en af de eneste sørøvere, man kender til, der ikke døde i kamp. Morgan døde på Jamaica i

1688^{10}.

Selvom der i 1660 var blevet sluttet fred, aftog fjendtligheden overfor Spanien ikke, og det var først i slutningen af 1600-tallet, Spaniens nationale situation i Amerika blev så kritisk, at man erklærede det spanske imperium brudt. For piraterne betød det, at de ikke længere var under beskyttelse af europæiske stormagter. Pirateri blev igen ulovliggjort, og det blev slutningen på

perioden ”The Buccaneers”^{11}.

Piraterne

Da England, Frankring og Spanien havde erklæret fred, havde de ikke længere brug for flåder i et så stort omfang som tidligere, og derfor blev mange sømænd arbejdsløse. Livet som søfarer var ofte det eneste, de kendte til, og derfor blev mange ved med at fungere på havet som pirater, men uden loyalitet til nogen nation, og derfor ganske ulovligt. Piraternes skibe var små, multietniske samfund med sømænd der stammede fra Europa, Afrika og hele Amerika. 1800-tallet var et århundrede præget af slaveri, hvilket kunne ses på piratskibene i den udstrækning, at der arbejdede mange sømænd, der tidligere havde været slaver, altså oftest mænd af sort hudfarve.

Man kender kun til ét piratskib fra 1800-tallet, der ikke havde et eller flere medlemmer, hvis hudfarve var sort. En af grundene til, at det overhovedet var muligt for andre end hvide at blive en del af mandskaber, var ”The Brotherhood”. Et broderskab baseret på solidaritet mellem piraterne.

De dømte hinanden ud fra de færdigheder, de havde på havet, og ikke hudfarven. De kaldte dem selv for ”Shipmates”, ”Brother sailors” og ”Brother tars”. Piraterne kæmpede sjældent indbyrdes, og hvis der var stridigheder, delte de ofte besætningen op i to, valgte en ny kaptajn og fortsatte hver deres vej [12]. En af grundende til at piraterne ikke kæmpede indbyrdes, var måske at de typisk var jævnaldrene. Det var oftest unge mænd i tyverne, der var pirater. Gennemsnitsalderen i starten af 1700-tallet var 27 år. Det var nødvendigt at piraterne var unge, for livet på havet var hårdt, og det krævede både godt helbred og mental og fysisk styrke.

10

Pascall, Jeremy: In Profile: Pirates and Privateers, Wayland Publishers Ltd, 1981, s. 5-19

11

Apestegui, Anf. V. s. 151-203

12

Clifford, Bary m.fl.: Real Pirates The Untold Story of The Wahydah from slave ship to pirate ship, Nartional Gepgraphic Soceiety, 2007 s. 46-82

Side 7

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

6

Piratskibene var nogle af de første moderne eksempler på demokrati, frihed og ligestilling.

Kaptajnen blev valgt af besætningen under en afstemning, hvor flertallet bestemte. Kaptajnen kunne til enhver tid blive afsat af besætningen, hvis den ikke var tilfreds med hans præstation.

Ligesom det var besætningen, der bestemte, hvem der skulle være kaptajn, var det også besætningen, der bestemte, hvor de rejste hen, og hvilke skibe og kystbyer, de skulle angribe.

Piratledere var typisk hårde og nådesløse. De var i stand til at begå mord og rummede brutal ondskab. De skulle have gode færdigheder på havet, og vigtigst af alt skulle de kunne holde et uregerligt mandskab under kontrol. Kaptajnen havde den absolutte magt, når de var i kamp, men ellers var han ligestillet med de andre [13]. Der er meget få kilder om, hvordan piratledere så ud. Den mest mindeværdige beskrivelse opstod i Kaptajn Johnsons ”History of the pyrates”, hvor han beskriver piratkaptajnen Blackbeard, der er en af de mest succesfulde pirater, man kender fra perioden. Han bliver beskrevet som en mand med langt og vildt hår, og et stort, sort skæg, der fyldte hele hans ansigt. Han havde for vane at lave snoninger i skægget og binde snoningerne med bånd. Når de var i kamp, bar han en geværrem med tre pistoler og en hat. Hans øjne så vilde og rasende ud [14]. Ud over en kaptajn havde de fleste skibe også en kvartermester (leder uden for kamp), en kok, en tømrer, en bådsmand, en våbenmester, en førstestyrmand og en anden styrmand. Alle disse blev også valgt af besætningen.

Den menige pirat var normalt solbrændt og havde ar og skader fra at styre sejl og skib i dårligt vejr.

I starten af 1700-tallet bar mænd lange jakker, knæbukser og knæstrømper. Sømænd bar normalt korte blå jakker, ternet trøje og enten lange lærredsbukser eller posede knæbukser. I kamp bar de ofte røde jakker og et tørklæde om halsen. Mange pirater bar en blanding af disse ting, men det skete også, at de stjal mere eksotisk tøj under plyndringer [15].

Livet ombord var som tidligere nævnt hårdt. Piraterne blev nemt ramt af forskellige sygdomme, når de sejlede rundt på havet. Skørbug forårsaget af vitamin C-mangel var udbredt på alle skibe.

Dem der led af skørbug, mistede deres tænder, og de blev nødt til at undlade at spise, når sygdommen begyndte at ødelægge vævet i deres gummer. Skørbug er bare én i rækken af mange sygdomme, som opstod på skibene. Vandet var ofte forurenet, og det skabte udbrud af tyfus og

13

Cordingly, David: Life Among Pirates The Romance and the Reality, Little Brown Company, 1995, s. 13-39

14

Johnson, Charles m.,fl.: A General History of the Pyrates, T. Woodward, 1724, s. 344

15

Cordingly, anf. V. s. 22-23

Side 8

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

7 dysenteri. Mange led også af malaria, kopper, tuberkulose og astma. Nogle skibe havde kidnappet en læge, som forsøgte at tage sig at skibets mandskab. De skibe, der ikke havde en læge, brugte ofte deres tømrer, når nogen skulle have amputeret et ben. Det er også her nogle har fået de såkaldte træben fra. Det var almindeligt, at pirater tog dyr med hjem som souvenirs. Papegøjer var særligt populære, eftersom de var farvestrålende, kunne snakke og var nemmere at have ombord end andre vilde dyr. Det gav også godt at sælge dem. Eksempelvis havde en mand ved navn Michael Bland i september 1717 en reklame i avisen ,”The Post Man”, hvor han ville sælge papegøjer med røde hoveder, der kunne snakke [16]. På mange piratskibe optrådte det, der bliver kaldt ”Articles of Agreement”, hvilket fungerede som et kodeks for piraterne. Det satte regler for, hvordan man skulle opføre sig, nu når der ingen egentlig leder var på skibet, for kaptajnen fungerede kun som leder i kamp. Punkt seks i Charles Johnsons besætningskodeks omtaler at man hverken måtte tage kvinder eller drenge med ombord, eller forføre dem ombord [17]. Dette har senere vagt tvivl om, hvorvidt nogle pirater var homoseksuelle. Der er meget lidt bevis for dette, men det kan ikke udelukkes, eftersom mændene boede tæt i årevis. I 1722 er der også en sag om en kaptajn, der bad en skibsdreng vaske ham, for derefter at udnytte ham seksuelt [18]. Fordi der var meget strenge regler omkring kvinder ombord, eksisterede der kun et meget begrænset antal kvindelige pirater. Dog har man fundet en forside på et udskrift fra en retssag mod Kaptajn John Rackam og hans mandskab i 1720, hvor to kvindenavne optræder: Mary Read og Anne Bonny [19].

De fleste pirater havde en kort karriere, enten fordi de blev fanget, hængt, eller slået ihjel under kamp. For at overkomme det hårde liv, drak de meget, oftest rom. De drak også cognac, vin,

portvin og brændevin^{20}.

Piraterne var nådesløse, og hvis der var nogen, de skulle af med på skibet, stak de en kniv i dem og smed dem overbord. Selvom de havde et broderskab internt, var der ingen nåde overfor fjender og fanger. Trods dette var de også ret dovne, og syntes ofte bare at hejse deres pirat flag for at få

16

Michal Bland, The Post Man, udgivelse nummer 21, London, 1717.

17

Johnson, anf. V. se Bilag 2

18

Cordingly, Anf. V. s. 123-124

19

Baldwin, Robert: “The Tryals of Captain John Rackam and other Pirates, Viz.” Transcript of the trial af Calico Jack.

1720.
20

Clifford, Anf. V. s. 93-94

Side 9

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

8 de omliggende skibe til at føle frygt, og på denne måde behøvede de ikke gå ind i kamp. Så kunne de uden problemer røve skibene og sætte ild til skibet og dets besætning, når de var færdige [21].

Piraternes fremstilling i Treasure Island

Pirater har optrådt i litteraturen i hundredvis af år. Disse fantastiske, eventyrlige og næsten uvirkelige historier er blevet læst for børn i alle aldre. Den første kendte piratlitteratur leder os helt tilbage til 1719 og værket Robinson Cruise. Men bedst må være Treasure Island. Treasure Island er en eventyrroman af skotske Robert Louis Stevenson. Den blev første gang udgivet den

23. maj 1883, uden større succes [22]. Siden er bogen blevet folkeeje, og den er nu en af verdens klassikere sammen med blandt andet bogen Peter Pan. Idéen med bogen var at skabe en historie, der henvendte sig til drenge, og som ikke behøvede at have psykologisk indsigt eller være fint skrevet, hvilket originaltitlen ”The Sea Cook: A Story for Boys" også udtrykker. Stevenson skrev senere bøger med mere indsigt og dybde, men de blev aldrig så populære som Treasure Islands kombination af drengeeventyr og farvefuld og poetisk prosa [23]. Treasure Island har været med til at danne manges opfattelse af pirater og deres liv på havet, og bogen har været inspiration til mange

andre piratromaner^{24}.

Kort fortalt

Jim Hawkins er bogens fiktive hovedperson og åbenlyse jeg-fortæller. Bogen er hans egen historie om rejsen til Treasure Island og opholdet på øen. Hans eventyr begynder i en lille engelsk kystby i midten af det 18. århundrede, da en gammel fordrukken pirat ved navn Billy Bones træder ind på Jims forældres kro, The Admiral Benlow. Med sig har han en gammel sømandskiste. Jim finder hurtigt ud af, at Billy Bones gemmer sig på kroen for nogle pirater fra den berygtede kaptajn Flints besætning. Der går heller ikke længe, før en af piraterne finder ham og truer ham. Gamle Billy Bones dør kort tid efter, og Jim og hans mor beslutter sig for at åbne sømandskisten. Heri finder

21

Samme, s. 65-67

22

Wikipdia The free encyclopedia:”Treasure Island”, fra:

http://en.wikipedia.org/wiki/Treasure_Island d. 17/12-11
23

Nelson,Brittany: “About Treasure Island”, Gradesaver, 2000 fra

http://www.gradesaver.com/treasure-island/study-guide/about/ d. 17/12-11
24

Wikipedia, Anf. V.

Side 10

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

9

Jim en mytisk sejldugspakke, som viser sig at være en gammel logbog og et gammel skattekort. Jim tager af sted på en eventyrlig sørejse for at finde skatten sammen med den lokale doktor, byens godsejer og deres nyanskaffede mandskab, hvoraf nogle er pirater. Ved et uheld overhører Jim skibskokken Long John Silvers samtale med nogle af de andre ombord. Her afslører han, at han var kaptajn Flints kvartermester. De diskuterer også, hvordan de skal begå mytteri og myrde resten af besætningen, når de finder skatten. Jim fortæller dette til kaptajnen og doktoren, og da de senere når i land, eskalerer stridighederne mellem piraterne og det resterende mandskab, og mange bliver slået ihjel. Jim forlader det loyale mandskab for at sabotere piraternes skib og da han kommer tilbage til øen, bliver han fanget af Silver og hans mænd. Silver og Jim knytter alligevel et specielt bånd til hinanden, og fordi Silvers mænd har fået skattekortet, begiver de sig af sted for at finde skatten. Da de kommer frem, er der kun et stort sort hul, og de finder ud af, at det er et baghold. Doktoren og hans mænd slår en af piraterne ihjel, tager Silver med sig og lader resten blive på øen. Doktoren og det resterende mandskab deler pengene ligeligt, og begiver sig hjem til England, hvor de lever lykkeligt herefter.

Tvetydige karakterer

Treasure Island indeholder en lang række levende, mindeværdige og karismatisk karakterer, som alle bærer en vis moralsk tvetydighed. De gode karakterer har ofte fejl og mangler, og skurkene er ofte farvet af at have gode egenskaber og kvaliteter. Denne tvetydighed piller ved det umiddelbare indtryk af karaktererne, og skellet mellem god og ond bliver derfor mindre tydeligt.

Et af de bedste eksempler på en sådan karakter er piraten Long John Silver. Han er en gammel sørøver, som har sejlet på havet i mange år, men som i de seneste år har slået sig ned som kroejer.

Han er en af de vigtigste karakterer i bogen, da det er ham, der har størst indflydelse på handlingen. Han er desuden meget betydningsfuld i forhold til Jims udviklingsproces, hvilket vil blive uddybet senere i analysen.

Læseren kommer til at kende Silver rigtigt godt, fordi Jim beskriver ham utroligt grundigt i både handlinger og udseende. ”He was very tall and strong, with a face as big as a ham – plain and pale, but intelligent and smiling” [25]. Han har kun et ben, da han har fået amputeret sit venstre ben lige under hoften. Derfor bevæger han sig rundt ved hjælp af en krykke, som han har placeret under

25

Stevenson, Robert Louis: Treasure Island, Oxford University Press, 1985 s. 42 l. 21-23

Side 11

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

10 venstre arm. Trods Silvers manglende ben bevæger han sig overraskende godt rundt ”(…) Witch he managed with wonderful dexterity, hopping about upon it like a bird” [26]. Man får ikke så meget at vide om hans fortid ud over, at han har medbragt sin papegøje, Cap’n Flint, som han har haft i mange år. Silver er en stærk karakter og er meget mere intelligent end de andre pirater, hvilket han også er klar over. Der går ligeledes også rygter om, at han har gået i skole modsat mange af de andre ”He had good schooling in his young days, and can speak like a book when so minded;

(...)” [27]. Umiddelbart er Silver en sympatisk og vellidt sømand, som både Doktor Livesey, Kaptajn Smollett og Jim Hawkins er glade for, fordi han virker venlig, glad og smilende og ikke den mindste smule falsk, manipulerende eller bedragerisk. ”’Come away Hawkins’ he would say ’ Nobody more

welcome than yourself, my son’”^{28}.

Men Silver er snu, og hans største fordel er hans talegave, og hans utrolige evne til at manipulere og overtale andre, ”All the crew respected and even obeyed him. He had way of talking to each,

                                     29
and doing everybody some particular service”

. Han ved altså præcis, hvordan han skal snakke til hver enkelt for at få det ud af dem, han ønsker. Han er grådig og ønsker ikke at dele med nogen, og det er også en af grundene til, at han begår mytteri. Silver har en meget dyrisk og narcissistisk side, der udelukkende går efter sin egen overlevelse. Han viser sig også som koldblodet, da han dræber en af sine sammensvorne, Tom Reduth, i sumpen. Silver er utilregnelig, og har mange psykopatiske karaktertræk, især fordi han er i stand til at manipulere med både hårde ord og smiger. Silver har en personlighed som den fødte leder, fordi han ved, hvordan han skaber respekt, og hvordan man holder folk samlet og i ro. ”I made a hash o’ this cruise, did I? Well, now, you all know what I wanted; and you all know, if that had been done, that we’d ‘a’ been aboard the Hispaniola (…) I could see by the faces of George and his late comrades that these words had

not said in vain”^{30}. Han er ud over dette utrolig illoyal, og han skifter side efter hvilket parti, der

stiller ham bedst. Dette vises tydeligst, da han først igangsætter et mytteri, og efter at mytteriet har givet bagslag igen skifter side og udnytter Hawkins ved igen at fremstå som en venlig sjæl ”Hawkins, will you give me your word of honour as a young gentleman – for a young gentleman

26

Samme, s. 42 l. 20-21

27

Samme, s. 54 l. 14-15

28

Samme, s. 54 l. 24-25

29

Samme, s. 54 l.18-20

30

Samme, s. 159 l. 13-29

Side 12

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

11 you are, althoung poor born – your word of honour not to slip your cable?” [31]. Silver har dog et specielt forhold til Hawkins, hvilket er svært at forstå. Han siger selv, at det er fordi Hawkins minder ham om sig selv som ung ”I’ve always liked you, I have, for a lad of spirit, and the picter of my own self when I was young and handsome. I always wanted you to jine and take your share, and die a gentleman (...)” [32]. Men om dette bare er smiger, er svært at vide.

Silver kan hverken beskrives som god eller ond, men ligger et meget bemærkelsesværdigt sted midt imellem. Silver bliver gennem Jims øjne beskrevet med en vis heltestatus, som han ikke ville havde opnået, hvis romanen var skrevet med en objektiv fortæller. Tvetydighed i Silvers personlighed og Jims glorificering af Silver klassificerer ham som hverken god eller ond. Han har mange gode kvaliteter, som de andre pirater ombord på skibet ikke har. Mens de bruger deres tid på at drikke deres formue væk, bruger Silver sin tid fornuftigt. Han har fået en afrikansk kone og er blevet lovlig ejer af en kro. Silver trækkes dog ned i sølet af sin grådighed, som han har ikke har kontrol over ”I’ll finish with ’em at the island, as soon’s the blunt’s on board (...)” [33].

En anden pirat, der også er præget af denne tvetydighed, er Billy Bones. Han er den første pirat, Jim Hawkins møder, og derfor bliver hans udseende beskrevet ned til mindste detalje. ”(...); A tall, strong heavy, nutbrown man. His tarry pigtail falling over the shoulders of his soiled blue coat; his hands ragged and scarred with black, broken nail; and the sabre cut across one cheek a dirty, livid

white”^{34}. Billy Bones beskrives som en brugt, gammel og beskidt mand. Trods hans usle ydre er

han meget selvhøjtidelig, idet han fortæller Hawkins, at han skal kalde ham ved titel: ”What you mought call me? You mought call me Captain” [35]. Han fortæller ikke meget om sig selv, og han har en meget indelukket personlighed. ”He was a very silent man by custum. All day he hung round the cove, or upon the cliffs, with a brass telescope; all evening he sat in a corner of the parlour next the fire, and drank rum and water very strong. Mostly he would not speak when spoken to, only look up sudden and fierce, and blow through his nose like a fog-horn (...)” [36]. Han er hemmelighedsfuld og virker paranoid, fordi han hele tiden frygter, at nogen finder ham. ”Every day, when he came back from his stroll, he would ask if any seafaring men had gone by along the

31

Samme, s. 165 l. 21-24

32

Samme, s. 150 l. 11-14

33

Samme, s. 60 l. 17-19

34

Samme, s. 1 l. 12-15

35

Samme, s. 2 l. 11-12

36

Samme, s. 2 l. 26-31

Side 13

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

12

road”^{37}. Man finder dog senere ud af, at dette også er tilfældet. Han har et meget tydeligt problem

med alkohol, eftersom han hver aften drikker rom, nogle aftener mere end han kan tåle. Når han bliver fuld, sidder han og synger de samme gamle sømandsviser. ”Fifteen men on the dead man’s chest. Yo-ho-ho, and a bottle of rum. Drink and the devil had done for the rest – Yo-ho-ho, and a bottle of rum!” [38]. Han gør det på trods af, at det generer de andre på kroen. Han bliver hensynsløs, når han er fuld, og han fungerer næsten som en diktater på den lille kro ”For these fits he was the most overriding companion ever known; he would slap his hand on the table for silence all round; he would fly up in a passion of anger at a question, or sometimes because none was put, and so he judged the company was not following his story. Nor would he allow anyone to leave the inn till he had drunk himself sleepy and reeled off to bed” [39]. Han tvinger folk til at synge med på sine viser, og folkene på kroen synger med af ren og skær frygt. Han fortæller mange frygtelige historier om død og ulykke. ”Dreadful stories they were; about hanging, and walking out the plank, and storms at sea, and the Dry Tortugas, and wild deeds and places on the Spanish

Main.”^{40}.

Billy Bones er på den ene side en meget hensynsløs og ussel pirat, men på den anden side er han utrolig venligstillet overfor Jim. Han gør Jim til sin fortrolige, og betaler ham for at gøre sig tjenester. ”He had taken me aside one day, and promised me a silver fourpenny on the first of every month if I would only keep my ’weather-eye open for a sefaring man with one leg’, and let him know the moment he appeared.” [41]. Man får også et mere positivt syn på ham, eftersom flere unge I byen beundrer ham. ”There was even a party of the younger men who pretended to admire him, calling him a ‘true sea-dog’ and a ‘real old salt’ (...) ” [42]

Dette gør, at Billy Bones opnår status i bogen som en rigtig eventyrlig pirat, selvom han egentligt ikke er andet end en gammel, opfarende alkoholiker.

37

Samme, s. 2 l. 32-34

38

Samme, s. 5 l. 18-21

39

Samme, s. 3-4 l 36-4

40

Samme, s. 4 l. 5-8

41

Samme, s. 3. l. 5-8

42

Samme, s. 4 l.17-19

Side 14

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

13

Jims dannelsesrejse

Jims rolle er også utrolig vigtig, selvfølgelig fordi han er hovedpersonen, men ligeledes fordi han er fortælleren gennem alle kapitler undtaget tre, som overtages af Doktor Livesley. Han er en ung dreng på 12-13 år, som igennem romanen udvikler sig dramatisk. I starten var Jim umådelig passiv, han lod autoriteterne løse konflikter og problematikker, og var utrolig bange af sig. ”(...) I never heard a voice so cruel, and cold, and ugly as the blind man’s. It cowed me more than the pain, and

I began to obey him at once (…)”^{43} Som eventyret skrider frem, udvikler Jim sig til at være

selvstædig, impulsiv og klog. Han tager sine egne beslutninger, eksempelvis hvor han vælger at stikke af fra hytten og sejle ud til skibet og skære det fri. ”One cut with my sea-gully, and the Hispaniola would go humming down the tide” [44]. Han er fanget mellem barndom og voksentilværelse, og han er ligeledes splittet mellem den rationelle verden og den lovløse pirat verden, hvilket skyldes det specielle bånd han får til Silver. Alt det, der sker i bogen, er præget af den udvikling, splittelse og direkte fascination af piraterne, som Jim oplever. Piraterne er de eneste, hvis karakter Jim drager en så direkte opmærksomhed omkring. Deres handlinger, attitude og optræden bliver beskrevet meget intensivt, og den person, Jim senere udvikler sig til, har langt mere mod og karisma end doktoren, kaptajnen og godsejeren. Selvom Jim nærer stor frygt for Silver. ”My fear of Silver began to revive in proportion” [45]. Ser han ham, muligvis ubevist, som en stor inspiration og et rollemodel. På bogens sidste side vælger Jim også at lave en hyldest til Silver, og han vælger at ønske ham alt godt i livet. ”That formidable seafaring man with one leg has at last gone clean out of my life; but I daresay he met his old negress, and perhaps still lives in comfort with her and Captain Flint. It is to be hoped so, I suppose, for his chances of comfort in

another world are very small.”^{46} Silver ender altså med at være den vigtigste nøgle til Jims

dannelsesrejse.

Begær, roden til alt ondt

En af de ting, Treasure Island bearbejder udover tvetydigheden ved karaktererne, er begær. Penge og rigdom er motivation for både for pirater og det almindelige menneske. Piraterne er mest

43

Samme. s. 17 l. 3-6

44

Samme s. 121 l. 24-25

45

Samme s. 78 l. 26-27

46

Samme s. 191 l. 17-22

Side 15

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

14 opsatte på at finde skatten, og de vil risikere alt for at opfylde deres ønske om rigdom. Deres søgen leder dem til sidst til et stort sort hul, et hul, der symboliserer det nyttesløse i deres søgen efter skatten, og hvordan man kan miste sin sjæl og sunde fornuft til materialisme. Det er netop moralen i bogen.”The buccaneers, with oaths and cries, began to leap, one after another, into the pit, and to pig with their fingers, throwing the boards aside as they did so” [47]. Gennem romanen graver piraterne deres egen grav. Grådigheden ændrer deres opførsel, og de mister al fornuft og logik og fokuserer på en ting – rigdom. Deres grådighed og manglen på fornuft bliver deres død.

                                                                    48
”But just then – crack! crack! crack! ThRee musket-shots flashed out of the thicket.” . Rigdom i

Treasure Island er ikke fordel. Ben Gunn, øens hulemand, har i tre måneder været i besiddelse af skatten, men den har ikke gjort noget godt for ham. Tvært imod. Han er små skør, og bor i alene i en hule uden samfund eller regler, og derfor er han i besiddelse af en fuldkommen værdiløs skat.

Skatten forbliver værdiløs for ham, fordi han ikke KAN styre de mange penge. Han formår at bruge sin andel blot tre på uger, uden at det gør ham lykkeligere. ”As for Ben Gunn, he got a thousand pounds, which he spent or lost in three weeks,or, to be more exact, nineteene days, for he was back to begging on the twentieth” [49].

Stevenson formår på mange måder at fortælle læseren, at rigdom og begær på ingen måde er kilden til lykke, men essensen af romanen ligger i slutningen, hvor Jim har lært af piraternes fejltagelser. Jim har intet ønske om igen at rejse ud, og det eneste han finder interessant ved skatten er mønternes forskellighed. Jim har lært, at han aldrig vil opnå det gode liv igennem grådighed og rigdom. ”The bar silver and the arms still lie, for all that I know, where Flint buroed them, and certainly they shall lie there for me. Oxen and wain-ropes would not bring me back again to that accursed island; (…)” [50].

Sprogets betydningsfulde rolle

En af de ting, der gør Treasure Island til en så unik læseroplevelse, er det sprog, der er anvendt. Et sprog, som på alle måder er yderst farvefuldt og meget originalt. Hver gang nogle af piraterne, som elksempelvis Israel Hands, Billy Bones, Long John Silver eller Kaptajn Smollett, taler, er det

47

Samme, s. 181 l. 18-20

48

Samme, s. 182 l. 16-17

49

Samme, s. 191 l. 11-13

50

Samme, s. 191 l. 24-27

Side 16

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

15 originalt og med vendinger, sange og ord, som man forbinder med sømandssprog. Sproget er

gammelt ”Now, you see, Jim, so be as you are here”^{51}, og indeholder mange udtryk, vi i dag

forbinder med pirater: ”(…) brave men walking the plank blindfold” [52]. Dette giver piraterne en karismatisk og autentisk karakter, og samtidig får læseren en oplevelse af nærvær. Bogen indeholder et utal af detaljerede beskrivelser, som giver læseren følelse af at være til stede.

Detaljerigdommen gør, at læseren lettere kan forestille sig, hvordan omgivelser og personer ser ud, specielt selve øen: ”The hills ran up above the vegetation in spires of naked rock. All were strangely shaped, and the Spy-glass, which was by the three and four hundred feet the tallest on the island, was likewise the strangest in configuration, running up sheer from almost every side, then suddenly cut of the top like a pedestal to put a statue on” [53].

Opbygning

Bogen er opbygget efter romantikkens hjem-ude-hjem kompositionsmodel, som også ofte anvendes i dannelsesromaner. Jim starter med at være hjemme i trygge England, hvor han bor og lever en fredelig tilværelse. Hans liv ændres dramatisk, da han drager af sted på eventyr, både under rejsen men ligeledes under opholdet på Treasure Island. Bogen slutter, da Jim vender tilbage til England, og altså er hjemme. Hjem-ud-hjem kompositionsmodellen er rigtig vigtig i den her fortælling. Da Jim bor hjemme i England, er han en usikker dreng. På rejsen udvikler han sig, og da han når hjem igen, er han er blevet en ung voksen. Rejsen er umådelig vigtig, også fordi den afslører alle karakterernes sande personlighed. Et godt eksempel er Dokter Livesley. Gennem det meste af bogen har læseren opfattet ham som helt, men på rejsen udviser han kujonadfærd, da han mener, at Jim bare skal stikke af og springe over plankeværket ”Jim I can’t take this. Whip

                    54
over, and we’ll run for it” .

Symboler

En af de ting, der præger piraterne meget, er farven sort. Først og fremmest er der ’The black spot’, som piraterne får, hvis de eksempelvis skal afsættes fra deres nuværende position eller likvideres ”you don’t fool thiss crew no more. You’re a funny man, by your account; buy you’re

51

Samme, s. 150 l. 10

52

Samme, s.185 l.25

53

Samme, s. 69 l.10-16

54

Samme, s. 167 l. 22-23

Side 17

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

16 over now (...)” [55]. Farven sort optræder igen, da piraternes flag, Jolly Roger, bliver hejst. Det er også er sort. Sort symboliserer i daglig tale og billedforståelse aldrig noget positivt, ofte forbindes det med død og ulykke. Sort bliver i Treasure Island et symbol for piraterne.

Piraterne i Treasure Island drikker en masse rom. Rommen bliver et symbol på piraternes uduelighed, og på hvor dårligt de fungerer, når de har indtaget større mænger af rom. Dette vises eksempelvis ved tilstedeværelsen af Jim. De opdager ikke, at han nærmer sig båden, fordi de alle er påvirkede. Symbolerne giver altså en samlet opfattelse af, at piraterne skaber død og ødelæggelse, hvor end de kommer, og at piraternes liv er præget af et begær, der kun vil drive dem i fordærv og uduelighed.

Trods dette er piraterne overraskende religiøse. Der opstår flere episoder, hvor piraterne bruger religionsbestemte udtryk ”For God’s sake, to be meciful” [56]. De har også valgt at medbringe en bibel på den lange rejse. Der opstår tilmed en episode, hvor en af piraterne vælger at bede.

Grunden til dette ligger muligvis i, at de søger en form for tilgivelse for de synder, de begår.

Piraterne har altså en vis selverkendelse trods deres mange fejl og hensynsløse gerninger.

Romantikken og Treasure Island

I 1800-tallet var der to typer søfartsromaner: De historiske og realistiske romaner og de romantiske øde ø romaner. Treasure Island er en af de mest kendte romantiske øde ø romaner, som karakteriseres ved en skattejagt og en øde ø [57]. Romantikken var en periode der gik fra 1740, til langt op i 1800-tallet. Romantikken udtrykker splittelse og længsel efter harmoni, den utrykkede også følelser og fantasi. I Storbritannien betød det specielt, at der opstod mange æstetiske beskrivelser af naturen. [58] Alt dette er grundelementer i Treasure Island, og det er derfor overordentligt vigtig at påpege at Treasure Island er romantisk. Det kan ses på de æstetiske naturbeskrivelser, kompositionsmodellen, og det fantasifulde og eventyrligt i romanen.

55

Samme s. 158 l. 30-32

56

Samme, s. 189 l. 25

57

Nelson, Brittany: “About Treasure Island”, Gradesaver, 2000, fra:

http://www.gradesaver.com/treasure-island/study-guide/about/
58

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi: ”Romantik”, 2009, fra:

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/romantik

Side 18

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

17

Kort opsummering

Piraterne i Treasure Island er tvetydige, og det er svært at definere, om de er gode eller onde. Jo mere man læser og analyserer, jo mere begynder man at forstå deres opførsel, liv og tankegang.

Dog er det vigtigt, at man forstår, at i Treasure Island er piraterne ikke helte, hvilket kraftigt indikeres af flere faktorer. Vigtigst er selvfølgelig deres handlinger, men det bliver også udtrykt tydeligt igennem symbolerne. Piraterne bliver hverken fremstillet som gode eller onde, hvilket gør deres personlighed og eksistens svær at forholde sig til. Det bliver en individuel sag, hvorvidt man kan lide dem eller ej, og hvilket forhold man får til dem.

Sammenhængen mellem Treasure Island og Virkeligheden

Pirater har altid været flygtige figurer, og det gør dem svære at afbillede. De kom ud af det blå, og ligeså pludseligt som de kom, forsvandt de også. De er mystiske, forhistoriske søfarende, hvis tilværelse der kun eksister ganske få kilder om. Få logbøger er bevaret, og kun enkelte udskrifter fra retssager er blevet fundet, ligesom kun et enkelt skib er blevet fundet flere hundrede år efter skibets forlis. I samtiden blev der skrevet enkelte fagbøger om piraternes eksistens, men disse bøger er ikke tilgængelige for ret mange, da det ikke er bøger, biblioteket har eller butikker sælger.

Kilderne er sparsomme og meget viden er bygget på historikeres hypoteser. Dette har resulteret i at flere fagbøger modsiger hinanden. Et godt eksempel på sådan et tilfælde er i bogen Life Among

Pirates^{59}. Heri står der, at tidligere slaver ikke var ligestillede med den øvrige besætning og forblev

slaver, hvis de kom ombord på et piratskib. Lige modsat fortæller Real Pirates The Undtold Story Whydah from slave ship to pirate ship, at flere slaver blev pirater fordi, livet som pirat var et bedre alternativ end livet som slave. [60]

Det bliver derfor yderst kompliceret at skelne myte fra virkelighed. Mange myter grunder i sagn, historier og litteratur [61]. Men gør myterne om pirater også det? Er der en sammenhæng mellem litteratur og virkelighed, og hvor omfattende er denne sammenhæng? Treasure Island repræsenterer i opgaven her piratlitteratur på grund af værkets store anerkendelse og popularitet. Fokus ligger altså på sammenhængen mellem det mest

59

Corlingly, Anf.v. s. 27-29

60

Clifford, Anf. V. s. 80-81

61

Poulsen, Jens Åge, Myter i historien – eller historier i myten, Historie net, 2011 fra:

http://www.historieweb.dk/cms/upload/news_135_7113.pdf 17/12-11

Side 19

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

18 anerkendte værk inden for piratlitteratur, Treasure Island og virkeligheden.

En af de ting, der gør Treasure Island så utrolig interessant er, at karaktererne og søfartsdetaljerer virker så overbevisende. Dette er utroligt bemærkelsesværdigt, eftersom forfatter Robert Louis Stevensons aldrig havde mødt en pirat. [62]

Trods dette formåede han at skabe nogle ondskabsfulde og morderiske mænd, og han fremtryllede en utrolig autentisk atmosfære, som indeholdt dobbelthed og tilfældig vold. Men Stevenson havde også en vis viden om livet på havet. Han havde sejlet rundt om de skotske øer, Hebriderne, to år før han skrev bogen, og havde derfor søfartserfaring. Han var ligeledes forudbestemt til at skulle overtage sin bedstefars plads i hans fyrtårn. Det blev som bekendt ikke tilfældet. Stevenson skabte i stedet Treasure Island med inspiration i andet skønlitteratur om pirater. Sammen med bogen skabte han Long John Silvers karakter, som senere kom til at danne grundlag for, hvad folk i dag forbinder med en rigtig pirat.

Det romantiske billede dominerer

Der er tre karakterkrak, som i dag forbindes med en pirat, som stammer fra Silver. At være gammel, at have kun et ben og eje en papegøje. Dette er ikke helt virkelighedsfjernt, da det, som tidligere beskrevet, var meget almindeligt hos de historiske pirater at have en papegøje og kun et ben. Men Silver bliver også beskrevet som en gammel mand, hvilket absolut ingen sammenhæng har med virkelighedens unge pirater. Grunden til at piraterne er gamle i Stevensons eventyr kan være, at romanen er præget af romantikken til trods for, at bogen er udgivet efter periodens officielle slutning. Piraterne dør ikke unge i Treasure Island, som de gjorde i virkeligheden. I mange tilfælde at leve som pirat i flere år og senere slog de sig ned, som Silver gjorde. Sidste side i Treasure Island fortæller også, hvordan de hver især levede lykkeligt efter eventyret. Alt dette er klart et romantisk billede af virkeligheden, da virkelighedens pirater havde korte liv. Stevensons karakterer talte også meget om at gå planken ud. Dette er igen en romantiseret forestilling.

Virkelighedens pirater var langt mere brutale, de gad ikke spilde tiden på en sådan scene, offeret blev blot stukket ihjel med en kniv eller et sværd og smidt overbord. Der er også ting, Stevenson let og diskret er sprunget over. Stevenson vælger eksempelvis ikke at lade nogle af sine karakterer lide af skørbug, selvom det var den mest almindelige sygdom man fik, når man dengang sejlede på havet.

62

Cordingly, anf. V. s. 17

Side 20

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

19

Hele handlingen er baseret på en skatteø, altså en ø, hvor en pirat, i dette tilfælde Kaptajn Flint, har begravet en skat. Dette er fuldkomment absurd, hvis man sammenligner med Caribiens historiske pirater. Der er aldrig blevet fundet et skattekort, eller bevis for, at nogle nogensinde skulle have gravet en skat ned i Caribien. Kun en enkelt gang har der været tale om, at en pirat skulle have gravet sin skat ned, men dette skete langt fra Caribien. Hele forestillingen om, at der skulle eksistere tropeøer med nedgravede skatte, er altså opstået her i Treasure Island og har nærmest ingen relation til virkeligheden. Virkelighedens pirater levede i nuet, og de gemte sjældent til senere.

Pirater bliver ofte fremstillet som nogle, der kun drikker rom, og det gør de også i Treasure Island.

Dette er kun den halve sandhed. De historiske pirater drak alt, hvad de kunne få fat på, og de var alkoholikere. Det mest bemærkelsesværdige ved dette er nok, at Silver, karakteren der er med til at skabe forestillingen om hvordan pirater er, slet ikke drikker i Treasure Island.

Grunden til Stevenson har skrevet Treasure Island romantisk, er svært at regne ud, dog kan man argumentere for to åbenlyse grunde. Først og fremmest fordi bogen var et eventyr henvendt til børn. Stevenson havde måske bevidst valgt det for at skåne de børn, der læste romanen. Grunden kan også ligge i, at mange helst vil undgå at se det onde i øjnene, da det får os til at føle os utilpas, hvilket er en følelse, vi helst undgår. Det romantiske billede er altså at foretrække, og det er måske derfor, Stevenson har valgt at lade piraterne blive lidt ældre, kun drikke rom og befinde sig på en eventyrlig og smuk tropeø.

Selvom det romantiske dominerer, har Stevenson dog også opdigtet nogle ting, som ligger langt fra virkeligheden, og som på ingen måde er romantisk, eksempelvis det mytteri der opstår. Mytteri var ikke alment kendt hos de historiske pirater, fordi de havde et internt broderskab, og på den måde holdt sammen. Enten kendte Stevenson ikke til broderskabet, og antog pirater for selviske slyngler, eller også synes han, mytteri kunne være et godt twist. Lige meget hvad, er det vigtigt at være opmærksom på, at romantiske element selvfølgelig dominerer, men at der altså også opstår situationer i bogen, som hverken er romantiske eller inspireret af virkeligheden. Alt i alt har Stevenson altså gjort Treasure Islands pirater mere menneskelige men med udgangspunkt i virkeligheden, det har den effekt, at de bliver mere eventyrlige og nemmere at relatere til end de historiske pirater.

Side 21

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

20

Direkte ligheder

Mange af de ligheder der opstår, tager altså kun udgangspunkt i brudstykker fra virkeligheden.

Men der opstår også direkte ligheder til historiens pirater. Den første direkte lighed er, som tidligere nævnt, at både etbenede sørøvere og papegøjer findes i både skønlitteratur og faglitteratur. Et af de mest fængende direkte ligheder er skibets besætning, som ligner virkelighedens overraskende godt. Ombord er: En kaptajn, en skibskok, en kvartermester, en førstestyrmand, en kahytsdreng og en skibskok. Det er som taget ud af virkeligheden og et rigtig godt eksempel på, hvordan et mandskab så ud i. Dette skyldes at Stevenson vidste utrolig meget om skibe på grund af sin bedstefar og egne erfaringer på havet. [63] I Treasure Island stemmer piraterne om, hvorvidt Silver skal forsætte som leder, hvilket er et eksempel på det demokrati, der herskede blandt mandskabet. Den absolutte lighed er dog deres ondskab. Selvom Stevenson giver karaktererne gode kvaliteter, skjuler han ikke deres ondskab. Han viser tydeligt, hvor koldblodige og hensynsløse piraterne er, og dette er udelukkende den mest betydningsfulde lighed i Treasure Island eftersom det er det karaktertræk der beskriver de historiske pirater bedst.

Afrunding

Treasure Island er altså en romantisk præsentation af virkeligheden. De fleste elementer i bogen har en sammenhæng til virkeligheden. Hvis man skulle lave en oversigt over, det der stemmer overens med vireligheden, og det der ikke gør, vil man få en overraskende liste, da de fleste ting har en sammenhæng til de historiske pirater. Treasure Islands plot, er til dels også sandt: Mange pirater sejlede ud for at finde rigdom i den tid, og det gør piraterne i bogen også. Dog kan man pege flere på flere ting, der ikke er historisk bevis for, eksempelvis at pirater skulle havde gravet en skat ned. Dette bliver altid forbundet med pirater, men er blot et myte, som romanerne The

                                                            64
Gold-Bug(1843), Tales of a traveller (1824) og Treasure Island har udbredt

. At piraterne er gamle og at de intet broderskab havde, er også en myte, Treasure Island har været med til at udbrede.

Treasure Island, giver dog et realistiske billede af pirater på trods af, at den er romantisk i sin udlægning, men også tager i betragtning, at bogen er en eventyrroman.

63

Cordingly, anf. V. s. s.17-19

64

Wikipedia, the free encyclopedia: Buried treasure, 2011, fra

http://en.wikipedia.org/wiki/Buried_treasure

Side 22

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

21

Konklusion

På baggrund af denne opgave kan jeg konkludere, at Piraterne fra sørøveriets guldalder var ondsindede og hæmningsløse overfor alle, de betragtede som fjender. Kun i den første periode kendt som ”The Buccaneers” blev pirater betragtet som helte, fordi de bidrog positivt til de forskellige nationers økonomi.

Senere blev pirateri ulovliggjort og straffet med hængning. Livet som pirat var farligt og langt fra glamourøst, mange blev alvorligt syge under de lange sørejser, og de fleste var dybt alkoholiserede. Livet var bestemt ikke lykkeligt.

Piraterne i Treasure Island er fremstillet som tvetydige skurke. Flere af dem har gode egenskaber, og en af piraterne optræder også som rollemodel for romanens hovedperson, Jim Hawkins. Gennem skildringen af piraterne understreger Treasure Island også, at rigdom ikke er vejen til lykke- piraterne var ikke lykkelige, men i stedet utilfredse, grådige mænd. Romanen er præget af træk fra romantikken, eksempelvis den æstetiske tropeø, kompositionsmodellen, den dannelsesrejse, Jim gennemgår, og vigtigst af alt de tvetydige skurke – piraterne. Tvetydigheden påvirker læserens opfattelse af piraterne, og det gør det til en individuel sag, hvorvidt man sympatiserer med dem eller ej.

Dog har forfatter R. L. Stevenson formået at opretholde en klar sammenhæng mellem piraterne i Treasure Island og de historiske pirater. Han har blandt andet bevaret elementer som papegøjer, et korrekt sammensat mandskab på skibet, den evige søgen efter rigdom, men vigtigst af alt har han bevaret piraternes væsentligste karakteristika, den gennemsyrede ondskab. Treasure Island tager udgangspunkt i virkeligheden, men det gør bogen mere æstetisk, og laver derved en vis distance til virkeligheden.

Man kan ud fra redegørelsen, analysen og vurderingen finde flere grunde til, at pirater i dag ses som romantiske skurke. Først og fremmest har Stevenson fremstillet piraterne tvetydige, det vil sige at læseren frit har kunnet tolke dem som både gode og onde. Grunden ligger til dels også i de få kilder, der er blevet bevaret: Vi har simpelthen ikke haft nok viden om virkelighedens pirater. Dette har fået dem til at fremstå mystiske og dermed oplagte at skrive eventyr om, præcis som Stevenson gjorde. Mange af de første piratromaner stammer også fra romantikken, og romantikken har uden tvivl haft indflydelse på fremstillingen af piraterne. En af de mere historiske faktorer er også, at ”The Buccaneers”, eksempelvis Morgan, blev opfattet som en helt, da han levede. Det har uden tvivl har præget de engelske kilders fremstilling af pirater. På baggrund af denne opgave vurderer jeg, at årsagen til at mange i dag ser pirater som romantiske skurke, skyldes den litterære periodes indvirkning og den manglende viden om piraternes liv.

Side 23

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

22

Litteratur liste

Andriansen, Inger m.fl.: Fokus 2 Fra Oplysningstid til Imperialisme, Gyldendahl, 2008.

Apestegui, Cruz: Pirates of the Caribbean Buccaneers, Privateers, Freebooters and Filibusters 14-

93-1720, Conway Maritime Press, 2002.

Baldwin, Robert: “The Tryals of Captain John Rackam and other Pirates, Viz.” Transcript of the trial af Calico Jack., 1720.

Clifford, Bary m.fl.: Real Pirates The Untold Story of The Wahydah from slave ship to pirate ship, Nartional Gepgraphic Soceiety, 2007

Cordingly David: Pirates an illustrated history of privateers, buccaneers, and pirates from the sixteenth century to the present, Salamander book, 1996.

Cordingly, David: Life Among Pirates The Romance and the Reality, Little Brown Company, 1995.

De Las Casa, Bartolomé: Kilde 1, Fra Oplysningstid til Imperalisme, Gyldendahl, 2008.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi: ”Romantik”, 2009, fra:

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/romantik

Earle, Peter: The Pirate Wars, Methuen, 2004.

Johnson, Charles m.,fl.: A General History of the Pyrates, T. Woodward, 1724.

Leslie Charles, New History of Jamaica, Oil Nelson, 1740.

Michal Bland, The Post Man, “Parrots” udgivelse nummer 21, London, 1717.

Nelson, Brittany: “About Treasure Island” Gradesaver, 2000 fra:

http://www.gradesaver.com/treasure-island/study-guide/about/ D. 17/12-11

Pascall, Jeremy: In Profile: Pirates and Privateers, Wayland Publishers Ltd, 1981.

Poulsen, Jens Åge, Myter i historien – eller historier i myten, Historie net, 2011 fra:

http://www.historieweb.dk/cms/upload/news_135_7113.pdf 17/12-11

Rediker, Marcus: Villains of all Nations Altantic Pirates In The Golden Age, Beacon Press.

Side 24

Virkelighedens og litteraturens pirater 21 december 2011

23

Stevenson, Robert Louis: Treasure Island, Oxford University Press, 1985 s. 42 l. 21-23 Wikipedia the free encyclopedia: “Treasure Island”, fra:

http://en.wikipedia.org/wiki/Treasure_Island D. 17/12-11

Wikipedia, the free encyclopedia: Buried treasure, 2011, fra:

http://en.wikipedia.org/wiki/Buried_treasure D. 20/12-11