SRP om Pearl Harbor i Historie A og Engelsk A

Side 1

Abstract

This study investigates the attack on the American navel base, Pearl Harbor, in 1941 and the subsequent reaction of the US. This surprise attack was executed by the Japanese, which caused inconceivable consequences for both the US and Japan. It contributed an opportunity to be part of the current war in Europe, which the American president, Franklin D. Roosevelt, made a statement on in the infamy speech. In connection with that the reaction to the attack of the US and their responsibility for the war is discussed through rhetorically and stylistically analysis of the two speeches by the president, Roosevelt, The Great Arsenal of Democracy

from 29^{th} December 1940 and Pearl Harbor Address to the Nation from 8^{th} December 1941.

At last the study concludes that the US’s entry into the war was contributory influenced by the Japanese attack on the American navel base, Pearl Harbor.

Side 2

Indholdsfortegnelse

Indledning ......................................................................................................................... Side 1 Redegørelse ....................................................................................................................... Side 2

• Pearl Harbor .......................................................................................................... Side 2

• Amerikanske og japanske interesser i Stillehavsområdet ..................................... Side 2

• Angrebet på Pearl Harbor ..................................................................................... Side 3

• Krigen mellem USA og Japan .............................................................................. Side 5 Retorisk og stilistisk analyse ............................................................................................. Side 6

• Franklin D. Roosevelt – The Great Arsenal of Democracy .................................. Side 6

• Franklin D. Roosevelt – Pearl Harbor Address to the Nation ........................... Side 10 Diskussion ....................................................................................................................... Side 13 Konklusion ...................................................................................................................... Side 16 Litteraturliste ................................................................................................................... Side 17 Bilag ................................................................................................................................ Side 19

• Bilag 1 – The Great Arsenal of Democracy .......................................................... Side 19

• Bilag 2 – Pearl Harbor Address to the Nation ...................................................... Side 28

Side 3

ID Studieretningsprojekt

Side 1 af 29

Indledning

Inden Anden Verdenskrig brød ud i Europa i 1939, var USA som nation styret af den isolationistiske bevægelse, og forholdt sig forholdsvist passivt til deltagelse af krigsførelse.

Dette ændrede sig dog, da japanerne med et overraskelsesangreb i 1941 bombaderede den amerikanske flådebase, Pearl Harbor.

Men hvad kan forklare dette overraskende angreb på Pearl Harbor, og hvordan var USA’s reaktion på angrebet? Vil USA kunne holde fast i isolationen eller bryde den og dermed deltage aktivt i krigen? Og hvordan vil det efterfølgende se ud for de to parter, USA og Japan? Dette vil der i denne opgave blandt andet blive fokuseret på.

På de følgende sider vil der redegøres for og blive fokuseret på de amerikanske og japanske interesser i Stillehavet, som kan forklare selve angrebet på Pearl Harbor. Derudover vil der i opgaven være en retorisk og stilistisk analyse af to taler af USA’s daværende præsident, Franklin D. Roosevelt, som senere i diskussionen vil blive inddraget til at få en forståelse af USA’s reaktion på angrebet og ansvaret for krigen.

Denne opgave er derfor inddelt således, at de første sider indeholder redegørelse, som udføres på baggrund af oplysninger fra litteratursøgning i form af bøger og internetkilder med egne formuleringer. Materialet brugt til redegørelsen er primært historisk præget, og dermed inddrages faget historie. I analysedelen vil det ses, at den engelskfaglige del tager til, idet de to taler, som analyseres, begge er engelsksprogede.

Side 4

ID Studieretningsprojekt

Side 2 af 29

Redegørelse

Pearl Harbor

Pearl Harbor var en amerikansk flådebase vest for hovedstaden Honolulu på Oahu Island, som

                                              1
ligger i Stillehavet på Hawaii sydvest for USA's vestkyst.

Allerede i 1820 kom amerikanerne til øen, hvor de i 1887 overtalte befolkningen til, at de måtte bygge værksteder og kullagere til deres flådefartøjer og handelsskibe. Hawaiianerne opfordrede USA til at overtage øerne, hvilket også skete i 1898. Man gravede både render til brug af slagsskibe og flyvepladser til

                              2
flyvebåde, bombemaskiner og jagere.

Amerikanske og japanske interesser i Stillehavsområdet

Mens de europæiske stormagter, England, Frankrig, Holland og Portugal oprettede kolonier i Kina, Sydøstasien og Indonesien, stod Japan udenfor rækkevidde, og de undgik kontakt med andre lande. USA opsatte i 1853 et tilbud samt en handelspagt med japanerne, hvor Japans havne blev åbnet for handel, og landet blev industrialiseret og moderniseret, hvilket gav Japan en vis magt. I 1929 brød økonomien i USA sammen, og det førte til et markant magtskifte, hvilket var med til at give Japans militære ledere mere kontrol. Pligt, lydighed og andre fordele inden for militær blev en dominerende holdning i Japan. I 1938 blev Kina invaderet af Japan, hvilket oprørte USA særdeles meget. De straffede derfor Japan på det økonomiske plan, idet eksporten af de vigtige ressourcer, som olie og gummi, blev afskaffet. Japan skulle handle hurtigt, før forsyningerne til krigsførelse blev brugt op, hvis de stadig skulle have mulighed for at kunne bevare udvidelsespolitikken. Japan kunne kun opnå udvidelse af sit område ved erobring af de nærliggende lande, som havde netop de ressourcer, de fik frataget, og som forsat kunne sikre væksten. Japan tilknyttede sig Tyskland og Italien, da de havde en del til fælles – de frygtede russerne og havde ikke kolonier, så de indgik i 1940 en

                          3
tremagtsalliance, aksemagterne.

Japan så England som værende en af sine største konkurrenter, eftersom landet havde et nært men uforudsigeligt forhold til USA, da englænderne og amerikanerne stadig havde sine stærke handelsbånd. For at sikre, at Tyskland endte med nederlag i Første Verdenskrig, trådte USA i 1917 ind og gav sin hjælp til England og Frankrig.

1 w1

2

Dowswell, Pearl Harbor, side 14

3

Dowswell, Pearl Harbor, side 8-17

Side 5

ID Studieretningsprojekt

Side 3 af 29

Da Anden Verdenskrig i 1939 brød ud i Europa, indledte den amerikanske præsident, Franklin D. Roosevelt, våbenforsyninger til englænderne. I 30’erne opstod en stærk bevægelse i USA, isolationismen, med slogannet Lad verden udkæmpe sine krige uden Amerika (red.). Denne bevægelse var med til at skabe usikkerhed hos Japans ledere, da de ikke kunne være sikre på USA’s reaktion på den voksende magt hos japanerne, eller hvis de begyndte overtagelsen af kolonier af de vestlige lande.

Tyskland invaderede i 1941 Sovjetunionen, så Japan skulle nu tage stilling til, om de skulle hjælpe sine allierede ved et angreb fra øst eller bemægtige sig kolonierne sydpå og dermed

risikere en krig mod USA og England.^{4}

Råmaterialerne gummi og olie, som var fundamentale for førelsen af krig, befandt sig i Stillehavets østkyst i kolonierne, der var ejet af briterne og hollænderne. I 1940 erobrede Tyskland Frankrig, og tyskerne gav japanerne lov til at overtage deres franske kolonier i Indokina (i området lå også USA’s koloni, Filippinerne). Dette var tillokkende, da japanerne så ville kunne erobre de andre kolonier i Stillehavet samt den store koloni, Indien, som var ejet af Storbritannien. Hvordan USA’s og Englands militære reaktion ville være, var Japans største frygt. Dog kæmpede England i denne tid allerede i Europa, så Japan havde kun USA at tænke på, men ved at angribe den amerikanske flåde, Pearl Harbor, kunne Japan få den magt

                                5
over de Stillehavsområder, de ønskede.

Angrebet på Pearl Harbor

Tidligt søndag morgen den 7. december 1941 angreb Japan, under ledelse af admiral Chuichi Nagumo, den amerikanske flådebase Pearl Harbor med over 400 fly. Admiral Isoroku

Yamamoto udtaler i filmen Pearl Harbor af Michael Bay^{6}: When Pearl Harbor is still asleep
in the morning mist, we will attack with full force.^{7} Angrebet var et helt særligt

overraskelsesangreb, hvor japanerne håbede på at kunne tilintetgøre den amerikanske

        8
flådebase. Japanernes største problem var den enorme distance, så derfor tog de sine

                                                                  9
hangarskibe i brug, og dermed var det muligt at angribe flådebasen ved flyangreb.

4

Dowswell, Pearl Harbor, side 12-13

5

Dowswell, Pearl Harbor, side 16-17

6 w2

7

Bay, Pearl Harbor, 00:40:27-00:40:33

8

Beck, Kampen Om Stillehavet, side 23

9

Bauer, Anden Verdenskrig – Pearl Harbor, side 7

Side 6

ID Studieretningsprojekt

Side 4 af 29

Japans første angrebsbølge blev indledt kl. 07:55 med i alt 183 fly; torpedofly, styrtbombere og jagerfly. Deres mål var først og fremmest at totalødelægge de amerikanske slagskibe og hangarskibe, hvor USS Arizona hurtigt blev ramt, og 1000 besætningsmedlemmer dræbt.

Derefter skulle styrtbomberne angribe luftbaserne, så amerikanerne ikke kunne give igen i luften. Anden angrebsbølge blev sat i gang kort tid efter med 167 fly. Denne gang var målet at fuldføre påbegyndelsen af angrebet i havnen; at bombe de slagskibe, der ikke blev ødelagt under det første angreb. Resultaterne var storslåede for japanerne, som formåede en totalødelæggelse af i alt 21 skibe og 188 fly samt beskadigelse af 159. Der blev meldt 2.402 dræbt inkl. 55 civile og 1247 sårede. Japanerne endte med et tab på kun 29 fly samt 64

mænd.^{10}

Admiral Isoroku Yamatomo udtalte efter slaget det i dag kendte citat; I fear all we have done

                                                    11
is to awaken a sleeping giant and fill him with a terrible resolve.

Det ses tydeligt, at han var klar over, at denne situation ville få USA til at slå dobbelt så hårdt igen.

Chuichi Nagumo havde planlagt en tredje angrebsbølge, men valgte ikke at gennemføre af flere grunde; Alle flyene var stort set blevet brugt til første og anden bølge, så derfor skulle maskinerne blandt andet først og fremmest genpåfyldes med brændstof og bomber, og distancen var ikke den korteste, så de ville ikke have haft nok tid. Da det var december måned, ville solen gå forholdsvis tidligt ned, så at nedlande på hangarskibene i mørke ville være farligt, eftersom navigationsudstyret dengang ikke var så avanceret og moderne som

nu.^{12} Nagumo frygtede også store tab. Under anden angrebsbølge skete to-tredjedele af Japans

tab, fordi amerikanerne var alarmeret og opmærksomme, så derfor kunne en tredje bølge have givet Japan bagslag og dermed et større tab. Missionen; at uskadeliggøre den amerikanske flådebase Pearl Harbor i Stillehavsområdet, fuldførtes allerede i andet angreb, så derfor anså

Nagumo det ikke som værende nødvendigt med en tredje angrebsbølge.^{13}

Det store overraskelsesangreb på Pearl Harbor fik USA til at indtræde i Anden Verdenskrig,

                                                14
hvor amerikanerne efterfølgende erklærede krig mod Japan.

10

Beck, Kampen Om Stillehavet, side 23-29

11 w3

12

Dowswell, Pearl Harbor, side 26

13 w4

14 w5

Side 7

ID Studieretningsprojekt

Side 5 af 29

Krigen mellem USA og Japan

Dagen efter angrebet på Pearl Harbor fremstod præsident Franklin D. Roosevelt med en tale,

hvor han beskrev den 7. december som a date which will live in infamy^{15}. Samme dag vedtog

han Kongressen Lov 238, som erklærede, at ”Præsidenten hermed er bemyndiget og pålagt at sætte samtlige De Forenede Staters flåde- og militærstyrker samt alle regeringens ressourcer

ind for at gennemføre en krig mod Den Kejserlige Japanske Regering.”^{16}

I dokumentaren, Tora! Tora! Tora!, fra 2000 udtaler den japanske officer Yoshio Shiga sig efter angrebet på Pearl Harbor om admiral Yamamoto; Admiral Yamamoto var bevæget over

                                                                     17
det succesfulde angreb, men han vidste, at hans land ville blive ramt af gengældelse (red.).

Dette var også helt korrekt. Senere i dokumentaren siger han; Efter Pearl Harbor angrebet

                                               18
var det ikke en overraskelse, at USA erklærede Japan krig.

Som endnu en ulempe for USA, udover selve angrebet på Pearl Harbor, blev dette angreb i Stillehavsområdet sammensat med den daværende krig i Europa. Her kæmpede Storbritannien mod Tyskland, som Japan indgik i alliance med, og Tyskland erklærede krig mod USA. Altså gik det fra to forskellige krig til endnu en stor verdenskrig, Anden Verdenskrig. USA kom sig til dels over chokket af angrebet på den amerikanske flådebase og begyndte i 1942 at bygge

                                   19
nye krigsskibe og fremstille flyvemaskiner.

I 1945 tog amerikanerne et nyt våben i brug, nemlig atombomben. I mellemtiden havde amerikanerne fået en ny præsident, Harry Truman, som mente, at færre menneskeliv ville gå tabt, hvis dette våben blev taget i brug for at få Japan til at overgive sig. Bomberne blev henholdsvis den 6. og 9. august kastet ned over de japanske byer, Hiroshima og Nagasaki.

Truman havde ret, for den 15. august 1945 overgav Japan sig, og i starten af september blev

                               20
overgivelsesdokumentet underskrevet.

15

Bilag 2, side 28 linje 1

16

Dowswell, Pearl Harbor, side 32

17

Verklan, Tora! Tora! Tora!, 01:00:18-01:00:27

18

Verklan, Tora! Tora! Tora!, 01:18:23-01:18:32

19

Dowswell, Pearl Harbor, side 36

20

Dowswell, Pearl Harbor, side 38

Side 8

ID Studieretningsprojekt

Side 6 af 29

                        21
Retorisk og stilistisk analyse

I den retoriske analysedel vil der blandt andet blive taget udgangspunkt i nedenstående

pentagram af Ciceros kommunikationspentagram^{22}, som er en analysemodel, der kan

anvendes til retoriske taler. Den skaber både overblik og fremmer forståelse af talen ved at fokusere på henholdsvis emnet, afsenderen, modtageren, situationen, sproget og elementernes

                                                                23
indbyrdes påvirkning af hinanden med henblik på at finde intentionen bag talen.

Derudover vil der ses på appelformerne; logos, etos og patos, samt laves en stilistisk analyse af blandt andet sætningsstrukturen i talen. Kort forklaret appellerer logos til fornuften og intellektet hos modtageren, etos appellerer ud fra afsenderens troværdighed, og patos

                                24
appellerer til følelserne hos modtageren.

Franklin D. Roosevelt – The Great Arsenal of Democracy^{25}
Da Adolf Hitler kom til magten i 1933^{26}, vidste Franklin D. Roosevelt at dette ikke var et godt

tegn. Men han kunne ikke deltage i krigen, fordi den amerikanske befolkning ønskede fortsættelse af bevægelsen, isolationismen, selvom Roosevelt ikke selv var isolationist.

Alligevel støttede Roosevelt op omkring England med våben og andre krigsforsyninger.^{27}

Talen, The Great Arsenal of Democracy, blev holdt den 29. december 1940.

21

Buhl, English in Danish, side 23-83

22 w6

23 w7

24

Buhl, English in Danish, side 79

25

Bilag 1, side 19

26 w8

27

Møller, Store slag i Anden Verdenskrig, side 43

Side 9

ID Studieretningsprojekt

Side 7 af 29

                    28
Selve talen er ekspressiv i og med, det er en tale, og den udtrykker afsenderens holdning.

Den ønsker desuden at tage afstand og ændre tidligere problemstillinger, hvilket der også bliver argumenteret for. Afsenderen af talen om Demokratiets Arsenal er USA’s præsident, Franklin D. Roosevelt, der ønsker at støtte op omkring sine allierede i Europa og i mindre grad Asien. Denne udtalelse var international og blev hørt i størstedelen af Amerika, så modtagelsesgruppen har også en vis nærkontakt til USA og indholdet af talen.

Franklin D. Roosevelt anvender både retoriske og stilistiske virkemidler til at fremme hensigten med talen og dens budskab. Disse virkemidler vil i følgende afsnit af analysen blive tydeliggjort.

De tidligere nævnte appelformer viser sig i talen. Etos fremstilles i og med, at Roosevelt i sig selv er USA’s præsident, så ud fra selve titlen kommer en naturlig troværdighed. Det viser sig også, når han engagere sig i, hvad der sker både i eget land, men også rundt omkring, for eksempel krigen i Europa i denne tid.

Også patos fremtræder stærkt i talen, når selve talen omhandler krig, hvilket for mange mennesker er et følelsesmæssigt emne. Det følelsesappellerende ses også, når han udtaler sig, at styrken kommer fra menneskene, der sætter deres frihed højere end livet: (...) Their strength is growing. It is the strength of men and women who value their freedom more highly

                     29
than they value their lives.

Roosevelt anvender i citatet ord, som strength, freedom, value og life, hvilket gør, at de i sammenhængende sætninger bliver mere betydningsfulde for amerikanerne og dermed også meget følelsesladende.

Logos ses, når han fortæller nationen, at intet er for sent. Det vil på den anden side heller ikke blive tidligere, men i morgen vil være senere end i dag. Let not the defeatists tell us that it is

                                                      30
too late. It will never be earlier. Tomorrow will be later than today.

– Og det er jo ren logik.

Stilen i talen er høj og meget formel, idet han blandt andet anvender længere sætninger med

                                                        31
lange ord samt fremmedord, hvilket allerede ses i første afsnit af talen

, men også i citatet:

28

Buhl, English in Danish, side 25

29

Bilag 1, side 27 linje 255-257

30

Bilag 1, side 24 linje 170-171

31

Bilag 1, side 19 linje 2-6

Side 10

ID Studieretningsprojekt

Side 8 af 29

In view of the nature of this undeniable threat, it can be asserted, properly and categorically, that the United States has no right or reason to encourage talk of peace until the day shall come when there is a clear intention on the part of the aggressor nations to abandon all

thought of dominating or conquering the world.^{32} Disse høje stiltræk er med til både at gøre

talens indhold og budskab mere alvorlig, og til at understrege afsenderens troværdighed i sin titel som præsident. Derudover er de fedmarkerede ord meget kontante, magtfyldte og nogle, man ovenikøbet forbinder med krig.

Franklin D. Roosevelt anvender metaforer og modsætninger i talen, som set i følgende citater:

With all their vaunted efficiency, with all their parade of pious purpose in this war, there are

                                                                   33
still in their background the concentration camp and the servants of God in chains.

Denne metafor er et eksempel ud af de mange, han inddrager i sin tale. Her siger han, at Guds tjenere er i kæder. Egentlig er det jo ikke en rigtig kæde, men metaforerne har den effekt at talen bliver mere levende og give en perspektivering, så budskabet bliver forståeligt.

We have no excuse for defeatism. We have every good reason for hope -- hope for peace, yes,

                                      34
and hope for the defense of our civilization (...)

Roosevelt stiller her defeatism op mod hope, som en kontrast og dermed en modsætning, der er med til at fremhæve budskabet om, at der ikke er en undskyldning for opgivelse men derimod et godt fundament til at håbe.

Franklin D. Roosevelt anvender til sidst anaforer, idet han gentager I call i begyndelsen af en ny sætning. As President of the United States, I call for that national effort. I call for it in the I call upon our people with absolute confidence that our common cause will greatly succeed.

35

Dette kald indeholder ud over anaforer også de to appelformer, etos og patos. Han starter sit kald med As President of the United States, hvor han her bruger sin titel til at få menneskene i handling og dermed etos. De tre gentagelser har en bestemt effekt i forhold til patos. Hos folk bruges gentagelser ofte til at huske eller fastslå. Det fanger modtagerens opmærksomhed, fremmer forståelsen hos dem, og lytterne får dermed følelsen af, at de må handle.

32

Bilag 1, side 20 linje 34-37

33

Bilag 1, side 23 linje 142-144

34

Bilag 1, side 27 linje 260-262

35

Bilag 1, side 27 linje 265-267

Side 11

ID Studieretningsprojekt

Side 9 af 29

Hensigten med Franklin D. Roosevelts tale ses tydeligt, når man læser den. Han ønsker at få accept fra nationen til at give militær støtte til England og efterfølgende indtræde i krigen, der i denne tid hærger i Europa. For at opnå dette, får han med sit citat folket til at vågne op. The Nazi masters of Germany have made it clear that they intend not only to dominate all life and thought in their own country, but also to enslave the whole of Europe, and then to use the

                                           36
resources of Europe to dominate the rest of the world.

Han fortæller, at Tyskland vil bruge sin magt i Europa til at styre resten af verden, så truslen ligger også hos USA, hvilket er med til at give baggrunden for hans indstilling til, at nationen skal træde i kraft nu og hjælpe sine allierede, eftersom de før eller siden vil ende i krigen.

Bagtanken er blandt andet også at få de mennesker, der er modstandere af at deltage i krig, til at forstå nødvendigheden af krigsdeltagelse og dermed få ændret deres holdning.

Til dette bruger Roosevelt en særlig metode ved netop at udpege denne gruppe og lade dem føle sig ramt. Han gør det dog indirekte og mildt ved at omtale dem som ’nogle af os’, så de stadig har følelsen af, at de er en del af nationen og ikke står helt udenfor. Some of our people

like to believe that wars in Europe and in Asia are of no concern to us.^{37} – Some of us like to

believe that even if Britain falls, we are still safe, because of the broad expanse of the Atlantic

and of the Pacific.^{38}

Gennem hele talen understreger Franklin D. Roosevelt vigtigheden af at støtte England og indtræde i krigen, da krigen ellers vil nå USA, før de når at se sig om.

36

Bilag 1, side 19 linje 25-27

37

Bilag 1, side 20 linje 44

38

Bilag 1, side 21 linje 65-66

Side 12

ID Studieretningsprojekt

Side 10 af 29

Franklin D. Roosevelt – Pearl Harbor Address to the Nation^{39}

Idet Japan angreb den amerikanske flådebase, Pearl Harbor, havde Franklin D. Roosevelt nu et oplagt fundament for at deltage i krigen. Angrebet tvang amerikanerne til at gøre noget.

Roosevelt holdt den 8. december 1941 – altså dagen lige efter angrebet – den meget berømte tale, Pearl Harbor Address to the Nation, som var en krigserklæring mod Japan.

Indholdet af selve talen står klart. USA ønsker hævn for angrebet på flådebasen samt de materielle og menneskelige tab. Altså; Pearl Harbor blev bombet, og det tvinger USA til handling og krigsførelse.

USA’s præsident, Franklin D. Roosevelt, er også i denne tale afsenderen, og det er også ham, der i denne sammenhæng skal træffe den endelige beslutning om krigsførelsen. Lytterne til denne tale og dermed modtagergruppen er først og fremmest de forskellige personer, der er direkte tilstedeværende, og som bliver nævnt i starten af talen. Mr. Vice President, Mr.

                                                        40
Speaker, Members of the Senate, and of the House of Representatives:

De omtalte inkluderer blandt andet vicepræsidenten, senatet og kongressen. Derudover går denne tale også ud til nationen og USA’s folk.

Selve talen er ekspressiv i og med, det er en tale, og den udtrykker afsenderens holdning. Den ønsker at tage afstand og ændre tidligere problemstillinger, hvor dette også vil blive argumenteret for.

Talen indeholder retoriske virkemidler og indeholder også alle appelformer. Præsidenten benytter sig i høj grad af patos, hvilket ses, når han taler om de mistede liv under angrebet på

Pearl Harbor i talen men også i filmen Pearl Harbor^{41} af Michael Bay fra 2001. I regret to
tell you that very many American lives have been lost.^{42} – I regret to tell you that over 3,000
American lives have been lost.^{43} Disse sætninger vækker klart stærke følelser hos lytterne, og

patosappelformen er i denne sætning med til at skabe savn og lyst til hævn, som netop er det, Roosevelt vil opnå med talen.

39

Bilag 2, side 28

40

Bilag 2, side 28

41

Bay, Pearl Harbor

42

Bilag 2, side 28 linje 17

43

Bay, Pearl Harbor, 02:08:09

Side 13

ID Studieretningsprojekt

Side 11 af 29

Præsidenten, Franklin D. Roosevelt, etos i sig selv, idet han sætter sig ind i, hvad der sker og foretager handling, for eksempel bare ved at fremføre en tale. Titlen udgør også en vis pålidelighed, men at have sådan en titel betyder også, at man skal træffe valg og være handelskraftig. I den sidste del af talen inddrager han sig selv og sine formodninger.

I believe that I interpret the will of the Congress and of the people (…)^{44} Ved netop at sætte

sig selv ind som præsident, vil få folk til at tænke, at de formentlig kan tro på det, når selve præsidenten kan. Herved pålægger han sig selv et vis ideal for amerikanerne.

Appelformen logos er både i talen og filmen Pearl Harbor^{45} af Michael Bay med til at

inddrage logik, for eksempel hvor Roosevelt udtaler følgende: The attack yesterday on the

Hawaiian Islands has caused severe damage to American naval and military forces.^{46}^{47}

Denne sætning er med til at tydeliggøre alvoren og eftervirkningerne af angrebet på Pearl Harbor.

Stilen i talen er høj og formel med lange sætninger, der indeholder lange ord og fremmedord.

The United States was at peace with that nation and, at the solicitation of Japan, was still in conversation with its government and its emperor looking toward the maintenance of peace in

         48
the Pacific. Med sådanne anvendte, lange fremmede ord samt de længere sætninger kan

man sagtens begrunde, at indholdet er blevet grundigt gennemtænkt til denne ekspressive tale.

Franklin D. Roosevelt anvender i denne tale også mange anaforer, for eksempel når han midt i talen udtaler følgende: Last night, Japanese forces attacked Hong Kong. Last night, Japanese forces attacked Guam. Last night, Japanese forces attacked the Philippine Islands.

                                      49
Last night, the Japanese attacked Wake Island.

På denne måde ridser han Japans angreb op og fremmer dermed forståelsen hos modtagerne.

Metaforerne får Roosevelt også frem, når han for eksempel omtaler nationen. (...) and well

                                                        50
understand the implications to the very life and safety of our nation.

En nation har ikke liv, men metaforen giver sætningen og talen mere liv og gør den interessant.

44

Bilag 2, side 29 linje 35

45

Bay, Pearl Harbor

46

Bilag 2, side 28 linje 16-17

47

Bay, Pearl Harbor, 02:07:59

48

Bilag 2, side 28 linje 4-6

49

Bilag 2, side 28 linje 21-24

50

Bilag 2, side 29 linje 28-29

Side 14

ID Studieretningsprojekt

Side 12 af 29

Men hvad Franklin D. Roosevelt vil med denne tale, og hvordan han får budskabet ud, er dog det mest relevante. Det ses tydeligt, at præsidenten erklærer krig, hvilket ud over talen også i

ses filmen, Pearl Harbor.^{51} Han udtaler følgende: No matter how long it may take us to

overcome this premeditated invasion the American people, in their righteous might will win through to absolute victory. Because of this unprovoked, dastardly attack by Japan I ask that

the Congress declare a state of war.^{52} Citatet fra filmen er meget lig teksten i den originale

tale, hvor han siger: I ask that the Congress declare that since the unprovoked and dastardly attack by Japan on Sunday, December 7th, 1941, a state of war has existed between the

United States and the Japanese empire.^{53} Alt i alt er der ingen tvivl om, at USA’s præsident

meddeler nationen og sine lyttere, at der nu officielt erklæres krig mod Japan.

51

Bay, Pearl Harbor

52

Bay, Pearl Harbor 02:08:17

53

Bilag 2, side 29 linje 42-44

Side 15

ID Studieretningsprojekt

Side 13 af 29

Diskussion

Det kan diskuteres, om præsident Franklin D. Roosevelt før eller senere ville have besluttet at føre sin nation i krig, selvom Pearl Harbor ikke var blevet angrebet. Spørgsmålet er, hvornår han så ville have taget beslutningen om krigsførelse, og om dette ville have været for sent.

I den første tale, The Great Arsenal of Democracy^{54}, den 29. december 1940 forholdt han sig

tilbagetrukket med sin amerikanske befolkning på grund af den isolationistiske bevægelse, selvom han som nævnt før ikke selv var isolationist. I talen, Pearl Harbor Address to the

Nation^{55}, fra den 8. december 1941 tog denne holdning en klar drejning, hvilket også bliver

nævnt i analysedelen. Angrebet på den amerikanske flådebade Pearl Harbor var klart det afgørende, der gjorde, at USA trådte ind i krigen. Én ting står helt tydeligt; amerikanerne ville med høj sandsynlighed ikke have støttet op omkring princippet om at gå i krig mod Japan og efterfølgende krigen i Europa, hvis ikke det havde været fordi, Pearl Harbor var blevet bombet og totalødelagt. Dette slag gik lige i hjertet på hele USA’s befolkning, hvilket også var med til, at Roosevelt denne gang kunne få hele folket med i hævnlysten og give dem motivationen til kamp; angrebet gav dem en god grund, men det havde også en stor betydning for den indsats, som USA præsterede i krigen efterfølgende.

På den anden side kan man overveje og diskutere, hvordan situationen så ville have set ud, hvis Japan den 7. december 1941 havde formået at kompletgøre sit angreb på Pearl Harbor.

Japan havde nemlig ikke rettet sit mål mod selve havneområdet men mod landingsbanerne og de store skibe. Tilbage efter angrebet var først og fremmest de store hangarskibe, som ved et stort held var på en øvelse, da angrebet fandt sted. Derudover stod blandt andet værksteder, dokker, elektricitetsværker og de store brændstoftanke med næsten 900 millioner liter brændsel tilbage. Uden dette ville amerikanerne ikke kunne have haft nogen form for chance for at reparere de ødelagte skibe og fly på den tid, som de formåede. Så grundet blandt andet den urørte oliebase, kunne amerikanerne dengang fortsat anvende Pearl Harbor som flådebase

                  56
og optankningsstation.

54

Bilag 1, side 19

55

Bilag 2, side 28

56

Beck, Kampen Om Stillehavet, side 28-29

Side 16

ID Studieretningsprojekt

Side 14 af 29

Angrebet på Pearl Harbor var alvorligt skadende, som Franklin D. Roosevelt også nævner i

sin tale, Pearl Harbor Address to the Nation^{57}, den 8. december 1941; altså dagen efter

angrebet: The attack yesterday on the Hawaiian islands has caused severe damage to

American naval and military forces.^{58} Men med urørte hangarskibe og oliebasen var

japanernes overraskelsesangreb på amerikanerne ikke perfekt.

Endvidere kan man betragte resultatet og efterfølgerne, hvis ikke den amerikanske flådebase Pearl Harbor var blevet angrebet, og USA forsat forholdt sig passive i forhold til krigen og dermed kun gav sin hjælp og støtte til England via våbenmaterialer. Dette kunne formentlig have ført til invasion hos England og dermed et faldent land. Franklin D. Roosevelt omtaler

dette emne i sin tale fra den 29. december 1940, The Great Arsenal of Democracy^{59}, hvor han,

som også nævnt i analysen, blandt andet bruger appelformerne til at formidle sit budskab.

Hvis dette var tilfældet, og den amerikanske flådebase ikke var blevet angrebet, ville det nok ifølge præsident Roosevelt have endt med, at USA alligevel blev aktive deltagere i krigen, eftersom England var dets allierede, og de dermed på enten den ene eller anden måde måtte give slip på isolationsbevægelsen og støtte op omkring dem.

På den anden side var det klart, at Franklin D. Roosevelt også havde et vis kendskab til Tyskland, som stod forrest i krigen på daværende tidspunkt i Europa, og dets allierede, så før eller siden måtte han overbevise sine amerikanere om, at det var en nødvendighed at indtræde i krigen. Men denne overbevisning sørgede japanerne i stedet for.

                                                                   60
Efter angrebet på flådebasen udtaler Franklin D. Roosevelt i filmen Pearl Harbor fra 2001

et længere citat: A date which will live in infamy the United States of America was suddenly and deliberately attacked by navel and air forces of the empire of Japan (…) The attack yesterday on the Hawaiian Islands has caused severe damage to American military forces. I regret to tell you that over 3,000 American lives have been lost. No matter how long it may take us to overcome this premeditated invasion the American people, in their righteous might will win through to absolute victory. Because of this unprovoked, dastardly attack by Japan I

57

Bilag 2, side 28

58

Bilag 2, side 28 linje 16-16

59

Bilag 1, side 19

60

Bay, Pearl Harbor, 02:07:10-02:08:50

Side 17

ID Studieretningsprojekt

Side 15 af 29 ask that the Congress declare a state of war. Det japanske angreb ramte USA hårdt med mange materielle tab og mistede menneskeliv. Trods dette frygtelige senarie står de stærkt og vil igen rejse sig. Angrebet vakte en vis hævnlyst, og præsidenten erklærede straks krig mod Japan.

I og med at amerikanerne, efter angrebet på Pearl Harbor, gik fra at være passive til aktive i krigen, satte de også gang i nye våbenmetoder, nemlig atombomben. Atombomberne blev i

1945 efter Franklin D. Roosevelts tid kastet over de japanske byer, Hiroshima og Nagasaki, af ordrer fra Harry Truman, som siges at have været et fornuftigt valg samt afslutningen på denne store og langvarige krig.

I forlængelse af dette udtaler Winston Churchill sig i 1954 om anvendelsen af atombomben.

Vi havde forudset den desperate modstand, vi ville have mødt. (...) At nedkæmpe japanernes modstand mand for mand og erobre landet meter for meter kunne såre vel være kommet til at koste os en million amerikanske menneskeliv og en halv million engelske. Nu fortonede dette mareridt sig for os. I stedet kunne vi forestille os – og det forekom os faktisk lyst og tiltalende

                                                 61
– at afslutte hele krigen med et enkelt voldsomt chok eller to. (red.).

Han tydeliggjorde, at dette valg med brug af atombomberne var en forholdsvis rimelig metode at afslutte krigen på, selvom det var voldsomt og forårsagede tabte menneskeliv.

Man må formode, at Japans tanker om USA’s reaktion og efterfølgerne af krigen, som for eksempel disse atombomber, havde set særledes anderledes ud. I hvert fald ansås angrebet på Pearl Harbor for Japan som værende knald eller fald. Japanerne havde formentlig ikke haft forventningen om, at USA som nation ville komme sig så hurtigt og endnu stærkere på benene igen, som var tilfældet. Alt i alt satsede Japan fuldt ud men mistede det hele.

61

Bryld, Verden efter 1914, side 142

Side 18

ID Studieretningsprojekt

Side 16 af 29

Konklusion

Japanernes overraskelsesangreb på den amerikanske flådebase Pearl Harbor den 7. december

1941 forårsagede kæmpemæssige materielle tab samt menneskeliv, og medvirkede til den amerikanske indtræden i krigen, som var gældende i Europa på daværende tidspunkt.

Japanerne var forinden stærkt præget af mangler på råmaterialer såsom olie og gummi og af behovet for større befolkningsareal. Derfor benyttede de krigsførelser for at opnå ekspansion i landene omkring, hvilket USA ikke var store tilhængere af. Præsident Franklin D. Roosevelt ønskede i sin tid krigsindtrædelse for blandt andet at hjælpe og støtte sin allierede England, men dette var den amerikanske befolkning aldeles ikke tilhængere af, eftersom de forholdt sig til isolationsbevægelsen og ønskede al europæisk konflikt ude af eget land. Denne holdning tog en drejning efter angrebet på Pearl Harbor, da de amerikanske hjerter blev såret. Nationen havde nu fået hævnlyst, og Roosevelt fik dermed folket med sig i sin tale dagen efter angrebet, hvori han også udgiver sin krigserklæring mod Japan.

USA trådte ind i krigen, som hærgede i Europa, men det blev overvældende, og tog en drastisk ende, da USA den 6. og 9. august 1945 på præsident Harry Trumans ordrer kastede det nye og fortrolige våben, atombomben, over de to japanske byer, Hiroshima og Nagasaki, hvilket medførte japansk overgivelse.

Side 19

ID Studieretningsprojekt

Side 17 af 29

Litteraturliste

Bøger:

Bauer, Eddy, Anden verdenskrig – Pearl Harbor, Lademann, 1991

Beck, Rasmus T. m.fl., Kampen Om Stillehavet, Bonnier Publications International AS, 2003 Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914, 3.udgave, Systime, 2014

Buhl, Ole m.fl., English in Danish, Systime A/S, 2008

Dowswell, Paul, Pearl Harbor, Flachs, 2002

Møller, Jørgen Ø., Store slag i Anden Verdenskrig, Thorup, 1995

Internetadresser:

https://da.wikipedia.org/wiki/Angrebet_på_Pearl_Harbor
(henvist i fodnote som w4) besøgt den 07/12-15

https://en.wikipedia.org/wiki/Isoroku_Yamamoto%27s_sleeping_giant_quote
(henvist i fodnote som w3) besøgt den 11/12-15

http://octavius.vibygym.dk/retorisk-analyse.html
(henvist i fodnote som w7) besøgt den 08/12-15

https://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/Laaste%20mapper/PDF09/AVU/Fagenes%20si
der/Formidling/091103_ciceros_pentagram_formidling.pdf
(henvist i fodnote som w6) besøgt den 08/12-15

http://www.americanrhetoric.com/speeches/fdrarsenalofdemocracy.html

(henvist i fodnote som bilag 1)

http://www.americanrhetoric.com/speeches/fdrpearlharbor.htm

(henvist i fodnote som bilag 2)

Side 20

ID Studieretningsprojekt

Side 18 af 29

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Militære_forhold_og_krigshistorie/Ande
n_Verdenskrig/Pearl_Harbor
(henvist i fodnote som w1) besøgt den 04/12-15

http://www.dr.dk/skole/Fysik+og+kemi/Atombombens_udvikling/artikler/pearlhabor.htm
(henvist i fodnote som w5) besøgt den 06/12-15

http://www.historiefaget.dk/typo3temp/tx_cliopdfprint/Optaktentil2verdenskrig_751066_lone

2178.pdf

(henvist i fodnote som w8) besøgt den 08/12-15

http://www.imdb.com/title/tt0213149/
(henvist i fodnote som w2) besøgt den 07/12-15

Film og dokumentar:

Bay, Michael, Pearl Harbor, Touchstone Pictures, 2001

Verklan, Laura, Tora! Tora! Tora!, Greystone Communications, 2000

Side 21

ID Studieretningsprojekt

Side 19 af 29

Bilag 1

Franklin Delano Roosevelt – The Great Arsenal of Democracy 29 December 1940

Side 22

ID Studieretningsprojekt

Side 20 af 29

Bilag 2

Franklin Delano Roosevelt – Pearl Harbor Address to the Nation 8 December 1941