SRP om 9/11 i Engelsk A og Historie A

Side 1

Abstract

This paper examines the impact of the American anti-terror legislation, the USA Patriot Act, on American society.

The paper begins with an account of the September 11 attacks and the following launch of the war on terror. Furthermore there is a brief summary of the content of the USA Patriot Act which was enacted in the wake of the September 11 attacks that took place on September 11, 2001. It is concluded that the USA Patriot Act consists of several laws that expand the powers of the US government to fight terrorism e.g. by making it easier to keep individuals under surveillance.

Also through an analysis and interpretation of the argumentation and rhetoric used by George W.

Bush in his State of the Union Address on 29 January 2002 it is revealed how Bush uses rhetoric measures to comment on the war on terror. This is done mainly through the use of the audience appeal “pathos” and numerous unfounded claims. Even so the speech seems to effectively unite the American people in the war on terror and therefore it seems to fulfill its purpose.

Finally the paper discusses the USA Patriot Act by presenting different points of view which overall shows that supporters of the act think it’s a necessary tool in the war on terror while critics of the act think that it violates civil liberties. Furthermore it is examined how the USA Patriot Act has had a series of consequences on the US police- and legal system alongside with the university system.

The general conclusion of the paper is that the USA Patriot Act has influenced American society in a number of ways and that the great deal of controversy generated by the act is mainly based on difference of opinions for how national security and civil liberties should be balanced in the attempt to prevent future terrorist attacks.

Side 2

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

0

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ....................................................................................................................................... 1

2. Redegørelse for terrorangrebet d. 11. september 2001 .............................................................. 2

2.1 Angrebets omfang .......................................................................................................................... 2

2.2 Krigen mod terror indledes ............................................................................................................ 3

2.3 Den nye terrorlovgivning ............................................................................................................... 3

3. Argumentationsanalyse af George W. Bush’s ”State of the Union Address” d. 29. januar

2002 ...................................................................................................................................................... 6

3.1 Kommunikationssituationen .......................................................................................................... 7

3.2 Sproget og de retoriske virkemidler ............................................................................................... 7

3.3 Argumentation ............................................................................................................................. 9

3.3.1 Appelformer ................................................................................................................................ 9

3.3.2 Påstandene og deres gyldighed ................................................................................................. 10

3.4 Vurdering af talen som helhed ..................................................................................................... 11

4. Diskussion og vurdering af terrorlovgivningens konsekvenser for det amerikanske samfund

............................................................................................................................................................ 12

4.1 ”The Patriot Act” til debat ........................................................................................................ 12

4.1.1 ”Patriot Act”-supporter ............................................................................................................. 13

4.1.2 ”Patriot Act”-kritiker................................................................................................................. 14

4.1.3 Debatten overordnet .................................................................................................................. 15

4.2 Terrorlovgivningens konsekvenser for dele af det amerikanske samfund ........................... 16

4.2.1 Politi- og retssystemet ............................................................................................................... 16

4.2.2 Universitetssystemet ................................................................................................................. 17

4.2.3 Overordnet vurdering af terrorlovgivningens indflydelse på det amerikanske samfund .......... 19

5. Konklusion .................................................................................................................................... 20 Litteraturliste

Bilag 1: George W. Bush: "State of the Union Address" 29 January 2002

Side 3

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

1

1. Indledning

Terrorangrebet mod USA d. 11. september 2001 skulle vise sig blot at være begyndelsen på en lang og blodig krig, der har krævet mange ofre og rejst mange politiske spørgsmål. Det skulle blive startskuddet til USA’s ”krig mod terror”, som fik vitstrækkende konsekvenser for det amerikanske samfund i form af en ny terrorlovgivning, hvis indhold rejste mange kritiske spørgsmål.

Hvad er det helt præcist ved denne terrorlovgivning, der har rejst så mange kritiske røster, og nærmest delt den amerikanske befolkning i to lejre? Hvordan har Bush og hans regering valgt at håndtere terrortruslen, og hvilke konsekvenser har den nye drastiske terrorlovgivning haft for det amerikanske samfund? Dette vil blive belyst, diskuteret og vurderet i denne opgave.

For at besvare opgaveformuleringen vil der til at starte med være en redegørelse for terrorangrebet

d. 11. september og den efterfølgende start på krigen mod terror. Slutteligt for afsnittet vil der være en lille overskuelig redegørelse over indholdet af den terrorlovgivning, der opstod som led i krigen mod terror.

Efterfølgende vil der være en analysere og fortolkning af den argumentation og de retoriske virkemidler, som Bush benytter sig af i sin ”State og the Union Address” d. 29. januar 2002, med henblik på at klarlægge hvorledes Bush italesætter krigen mod terror. Talen er vedlagt som bilag og påsat linjenumre og i den forbindelse skal det lige gøres klart, at den del af talen der omhandler USA’s økonomiske situation (s. 4 linje 34 til og med s. 6 linje 22) ikke vil blive behandlet, da opgavens fokus er på krigen mod terror.

Herefter vil der være en diskussion af terrorlovgivningens konsekvenser for det amerikanske samfund. Til at starte med vil der være fokus på debatten omkring terrorlovgivningen, og inddragelse af kilder der repræsenterer forskellige synspunkter på lovgivningen. Opgaven vil til slut munde ud i en vurdering af, hvordan terrorlovgivningen helt konkret har haft indflydelse på forskellige dele af det amerikanske samfund.

Side 4

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

2

2. Redegørelse for terrorangrebet d. 11. september 2001

Tirsdag formiddag den 11. september 2001 kaprede 19 arabiske mænd fire amerikanske indenrigsfly og brugte to af dem som selvmordsmissiler mod World Trade Centers tvillingetårne i midten af New York. Det tredje fly ramte det amerikanske forsvarsministerium Pentagon i Washington, og det fjerde fly, der menes at have været på vej mod Det Hvide Hus eller Kongressen, styrtede ned på en mark i Pennsylvania. [1]

2.1 Angrebets omfang

De fire indenrigsfly var fyldt godt op med brændstof grundet deres oprindelige destination, Californien, hvilket resulterede i massive eksplosioner under sammenstødet med deres mål. Det anslås, at der døde mere end 3000 mennesker under terrorangrebet, [2] og dermed anses det for den hidtil blodigste terroraktion i verdenshistorien.

Angrebet betegnes også som det mest omfattende mod USA siden Japans angreb på den

amerikanske flådebase Pearl Harbor i 1941, hvor ca. 2400 amerikanere omkom.^{3} Dog er forskellen i

antal omkomne langt fra den mest opsigtsvækkende forskel på de to angreb. For det første var det hovedsageligt civile, der var målet for terrorangrebet den 11. september, hvorimod Pearl Harbor var et militært mål. Ydermere forekommer chokeffekten fra angrebet den 11. september væsentligt større, idet at USA ikke ’blot’ blev ramt ved en ø i Stillehavet, men direkte i det økonomiske- og militære hjerte med ødelæggelser af henholdsvis World Trade Center og Pentagon.

Yderligere er det værd at bemærke, at Japan i 1941 var et mere klart og entydigt fjendebillede, modsat terroristerne bag angrebet den 11. september, der ikke repræsenterer nogen egentlig nation.

Her er altså tale om en noget udefinerbar fjende, der kun bevæbnet med hobbyknive effektivt formåede at ramme en militær supermagt som USA lige i hjertet og skabe panik og rædsel blandt den amerikanske befolkning.

En af grundende til at dette kunne lade sig gøre kan måske forklares ud fra det faktum, at angrebet med brugen af civile fly som missiler var det første af sin slags. Før 11. september 2001 var flykapringer typisk udført således, at flyene landede sikkert og intakt et sted, hvorefter kaprerne

1

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/sept/septhele

2

https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/sept/septhele

3

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/Magtforhold_og_sammenspil/11._september

Side 5

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

3 typisk ville stille deres krav. Derfor var besætningerne ombord på de fire kaprede indenrigsfly den

                                                       4
11. september 2001 også blevet trænet i at adlyde eventuelle kaprere.

2.2 Krigen mod terror indledes

Terrorangrebet medførte en kolossal nervøsitet og terrorfrygt i hele Vesten og i USA i særdeleshed.

Den amerikanske regering udpegede hurtigt Osama Bin Laden og hans terrornetværk, al-Qaeda, som værende ansvarlig for angrebet.

Den 12. september 2001, blot en dag efter den voldsomme terroraktion, udtalte George W. Bush:

“The deliberate and deadly attacks which were carried out yesterday against our country were

more than acts of terror. They were acts of war.”^{5}

Bush valgte at imødegå den trussel som al-Qaeda repræsenterede ved at se terrorangrebet som en krigshandling i en regulær krig. En beslutning der skulle få vitstrækkende konsekvenser for den måde, som Bush-regeringen valgte at håndtere terrortruslen på. For når en stat er i en tilstand af krig opstår der nogle handlemuligheder, som ikke er opnåelige under fredstid. Dette kom til at afspejle sig tydeligt i den terrorlov, som blev vedtaget i kølvandet på den 11. september 2001.

2.3 Den nye terrorlovgivning

I ugerne efter terrorangrebet var den amerikanske befolkning i et stadie af panik og sorg. En kombination af frygt for flere terrorangreb og en voksende patriotisme blandt befolkningen gav den amerikanske regering en enorm opbakning, der resulterede i, at man uden de store problemer på ganske kort tid kunne vedtage en ny og omfattende terrorlov.

Den 26. oktober 2001 underskrev Bush terrorlovgivningen kendt under navnet ’USA Patriot Act’, der er et akronym for ”Uniting and Strengthening America by Providing Appropriate Tools

                                      6
Required to Intercept and Obstruct Terrorism.”

Som navnet antyder, er denne lovs erklærede mål at beskytte USA mod fremtidige terrorangreb.

                                            7
Selve lovkomplekset er opdelt i 10 dele, kaldet ”titles”:

4

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/Magtforhold_og_sammenspil/11._september
5

http://georgewbush-whitehouse.archives.gov/news/releases/2001/09/4.html

6

http://www.history.com/this-day-in-history/george-w-bush-signs-the-patriot-act

Side 6

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

4

TITLE I - ENHANCING DOMESTIC SECURITY AGAINST TERRORISM: Handler overordnet om at forbedre den indre sikkerhed i USA mod terrorisme. Gør det muligt at bruge føderale penge til at udføre lovens bestemmelser. Derudover bemyndiges Secret Service til at oprette en enhed der kan bekæmpe elektronisk kriminalitet. Ydermere gives præsidenten nu beføjelse til at beslaglægge ejendele eget af enhver udenlandsk person, der mistænkes for at stå i forbindelse med terror mod USA.

TITLE II - ENHANCED SURVEILLANCE PROCEDURES: Gør det, i alt sin enkelthed, lettere for den amerikanske regering at overvåge personer mistænkt for terrorisme. Desuden giver en retskendelse nu bemyndigelse til at bruge alle tænkelige midler i forbindelse med overvågning og aflytning af en mistænkt person, uanset hvor vedkommende befinder sig. Samtidig er det nu muligt for de amerikanske myndigheder at gøre brug af en såkaldt ”sneak and peek”-undersøgelse, hvor de kan ransage en persons hjem og personlige ejendele, uden vedkommende er blevet underrettet herom.

TILE III - INTERNATIONAL MONEY LAUNDERING ABATEMENT AND ANTI-

TERRORIST FINANCING ACT OF 2001: Denne del af lovkomplekset beskæftiger sig med at afskære den finansielle støtte til terrororganisationer. Bankerne skal hjælpe med at forhindre hvidvaskning af penge, og det bliver nu også muligt for de retshåndhævende myndigheder at indsamle oplysninger fra bankerne. Desuden skærpes de fængselsstraffe, man kan modtage for smugling og hvidvaskning af penge.

TITLE IV - PROTECTING THE BORDER: Dette afsnit beskæftiger sig med USA’s grænsekontrol. Der gives øgede midler til grænsepatruljer, toldembedsmænd og embedsmænd der beskæftiger sig med indvandring, alt sammen for at styrke sikkerheden omkring USA’s grænser.

Herudover sættes der gang i en øget overvågning af udenlandske studerende.

TITLE V - REMOVING OBSTACLES TO INVESTIGATING TERRORISM: I dette afsnit ændres der på brugen af såkaldte National Security Letters (NSL). Et NSL er en form for

7

Følgende lille redegørelse af the Patriot Act er skrevet på baggrund af den fulde lovtekst:

http://epic.org/privacy/terrorism/hr3162.html samt artiklen ”How the Patriot Act Works” af Ed Grabianowski:
http://people.howstuffworks.com/patriot-act.htm/printable

Side 7

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

5 grundigere efterforskning som giver FBI [8] mulighed for at indsamle oplysninger om en mistænkt person via vedkommendes bank, telefonselskab, internetudbyder osv. [9]

I dette afsnit af ”the Patriot

Act” bliver funktionen af et NSL meget stærkere, da det nu kan benyttes imod enhver amerikansk statsborger. Samtidig giver loven også ret til at undlade at fortælle en mistænkt person, at vedkommende har fået udstedt et NSL imod sig, eller forhindre personen i at fortælle om det til andre.

TITLE VI - PROVIDING FOR VICTIMS OF TERRORISM, PUBLIC SAFETY

OFFICERS, AND THEIR FAMILIES: Omhandler bestemmelser omkring finansiel kompensation til ofre for terrorisme og deres familier, samt fremskyndet betaling til de offentligt ansatte, der gør en indsats mht. forebyggelse, efterforskning eller genopbygning i forbindelse med et terrorangreb.

TITLE VII - INCREASED INFORMATION SHARING FOR CRITICAL

INFRASTRUCTURE PROTECTION: Omhandler øget informationsdeling mellem de forskellige retshåndhævende myndigheder, med fokus på at effektivisere USA’s reaktion på et eventuelt terrorangreb.

TITLE VIII - STRENGTHENING THE CRIMINAL LAWS AGAINST TERRORISM:

Denne del tilføjer en lang række forbrydelser til listen over hvad der betragtes som terrorhandlinger, heriblandt at give materiel støtte til terrorister, at give husly til terrorister, computerhacking m.m.

Endvidere er straffen for diverse terrorhandlinger steget.

TITLE IX - IMPROVED INTELLIGENCE: Omhandler forbedringer mht. udveksling af efterretningsoplysninger med udenlandske efterretningstjenester.

TITLE X - MISCELLANEOUS: Sidste del af the Patriot Act indeholder, som navnet på afsnittet antyder, diverse mindre bestemmelser.

Alt i alt tegner der sig et billede af et lovkompleks, der giver den amerikanske stat øgede beføjelser mht. forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme i USA. De retshåndhævende myndigheder får

8

Federal Bureau of Investigation – det amerikanske forbundspoliti.

9

http://epic.org/privacy/nsl/

Side 8

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

6 lettere og i et langt større omfang adgang til personlige oplysninger på personer under mistanke for terrorisme. Desuden ses det, hvordan listen over terrorrelaterede kriminelle aktiviteter er blevet udvidet, og straffen for dem er blevet skærpet.

”The Patriot Act” har generelt været underlagt en del kritik, bl.a. fordi Kongressen inden dens vedtagelse brugte ganske lidt tid på at læse den igennem og debattere den, hvilket virker problematisk, eftersom at det er tale om en ganske lang og kompleks række lovændringer. Samtidig har dele af loven være stærkt kritiseret for at krænke personlige rettigheder, idet at mange mener, at myndighederne alt for let kan misbruge deres øgede beføjelser. Dette bliver yderligere diskuteret og vurderet i afsnit 4.

Som det næste vil der blive kigget på, hvordan Bush-administrationen efterfølgende valgte at italesætte krigen mod terror.

3. Argumentationsanalyse af George W. Bush’s ”State of the Union

Address” d. 29. januar 2002

Den 29. januar 2002, omtrent fire måneder efter at USA blev udsat for det hidtil største terrorangreb i verdenshistorien, afholdt den amerikanske præsident, George W. Bush, sin årlige ”State of the

                               10
union”-tale til den amerikanske nation.

”State of the Union Address” er en årlig tale, som den siddende præsident holder for Kongressen. Talen omhandler nationens tilstand samt præsidentens lovmæssige handlingsplan og tiltag for året.

Her følger en analyse og fortolkning af den argumentation og de retoriske virkemidler, som George W. Bush benyttede sig af i sin ”State of the Union Address” fra 2002.

10

http://georgewbush-whitehouse.archives.gov/news/releases/2002/01/11.html

Side 9

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

7

3.1 Kommunikationssituationen

Som noget af det første vil det være relevant at se på kommunikationssituationen for at få et bedre overblik over talen, samt den kontekst den bringes i. [11]

I denne kommunikationssituation er den amerikanske præsident George W. Bush afsenderen af en meddelelse. Selve talen gør det ud for meddelelsen, og kanalen, dvs. det medium som meddelelsen skal igennem, er den årlige ”State of the Union”-tale for Kongressen. Talen er dog ikke kun beregnet for Kongressen, men for hele nationen, og modtageren af meddelelsen må da være det amerikanske folk. Dog berør talen også en række udenrigspolitiske områder, og kommer derved til at inddrage en række andre lande.

Referenten for talen, det der tales om, er i høj grad omstændighederne for krigen mod terror. For at forstå kommunikationssituationen yderligere er det vigtigt at analysere omstændighederne for meddelelsen, idet at al kommunikation foregår i en bestemt social sammenhæng og har et bestemt formål. Omstændighederne for denne tale er bl.a., at den afholdes ca. fire måneder efter det skelsættende terrorangreb på USA. Bush er som amerikansk præsident en afsender med stor autoritet, og det er værd at bemærke, at han, da talen blev holdt, nød stor popularitet for sin håndtering af krigen mod terror. Han havde således ud fra undersøgelser foretaget af

                                                 12
analyseinstituttet Gallup en ”job approval” på omkring 84 %.

Endelig kan man overveje hvad Bush vil med talen, hvad der er hans intention med den. På forhånd kan man sige, at terrorangrebet på USA, indsættelsen af amerikanske styrker i Afghanistan som led i krigen mod terror samt udstedelsen af en ny terrorlov, alle er nogle store omvæltninger for det amerikanske folk. Derfor må Bush forsøge at samle nationen, og skabe en fælles opbakning omkring krigen mod terror og den nye terrorlovgivning. Hvordan det gribes an, og om det umiddelbart gøres med succes, vil blive tydeliggjort af en nærmere analysere of fortolkning af den argumentation og de virkemidler, som Bush gør brug af i talen.

3.2 Sproget og de retoriske virkemidler

Første del af talen [13] omhandler situationen i Afghanistan. Talen starter med en kort opremsning af nogle af de udfordringer, som USA står over for og konkluderer med en stærk vending at ”Yet the

11

“Kommunikationssituationen og tekstfunktioner” i Ole Buhl og Marianne Larsen: English in Danish, Systime, 2008,

s. 23.
12

http://www.gallup.com/poll/116500/presidential-approval-ratings-george-bush.aspx

13

State of the Union Address, january 29 2002, s. 1 linje 1-25.

Side 10

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

8

state of our Union has never been stronger.”^{14} Dermed giver Bush udtryk for, at trods den svære

tid, er der kontrol over tingene. Talen går videre med, hvordan man i Afghanistan har ”…captured, arrested, and rid the world of thousands of terrorists, destroyed Afghanistan’s terrorist camps,

                                                              15
saved a people from starvation, and freed a country from brutal oppression.” Krigen mod terror er

med andre ord en succes, og ikke nok med at man er godt i gang med at gengælde terrorangrebet den 11. september 2001, man har også udøvet retfærdighed og reddet et folk fra brutal undertrykkelse. Man kan sige, at Bush bruger starten af sin tale til at legitimere sin krig mod terror ved at fastslå, at bestræbelserne bærer frugt, og at indtoget i Afghanistan har udøvet retfærdighed, ikke blot over for USA, men også for det afghanske folk.

Selve sproget er spækket med verber og giver talen et stærkt handlingsorienteret præg, hvilket er med til at give det indtryk, at krigen mod terror er i fuld fremdrift med USA i spidsen.

Selve tekstens stilniveau svinger en del. Nogle steder virker sproget ganske formelt, og giver det der bliver sagt et meget højtideligt præg. Et eksempel kunne være da Bush bruger tid på at tale om krigens amerikanske ofre: ”I assure you and all who have lost a loved one that our cause is just, and our country will never forget the debt we owe Michael and all who gave their lives for

freedom.”^{16} Her benævnes de efterladte som ”loved ones” og der optræder et abstrakt begreb i form

af ”freedom”. Andre dele af talen står i skarp kontrast til dette eksempel og består af mere konkret og ligetil sprog: ”Afghanistan proved that expensive precision weapons defeat the enemy and spare

innocent lives, and we need more of them.”^{17} Et enkelt sted er der også et tydeligt bevidst stilbrud i

form af slang: ”Now America is embracing a new ethic and a new creed: ”Let’s roll.”” [18] At gøre sig skyldig i stilbrud er generelt ikke noget, man gør bevidst, og generelt prøver man så vidt muligt at undgå det [19], men her ses det hvordan Bush bevidst bruger det til at puste ekstra liv i sin pointe.

Desuden er der også tydelige tegn på brugen af allitteration (bogstavrim), flere steder i talen:

”methods of murder”^{20}, ”ticking time bombs” [21], ”grave and growing danger”^{22} osv. Allitteration er

14

State of the Union Address, january 29 2002, s. 1 linje 3-4.

15

State of the Union Address, january 29 2002, s. 1 linje 6-8.

16

State of the Union Address, january 29 2002, s. 2 linje 4-5.

17

State of the Union Address, january 29 2002, s. 4 linje 4-5.

18

State of the Union Address, january 29 2002, s. 6 linje 27-28.

19

“Stilbrud” i Ole Buhl og Marianne Larsen: English in Danish, Systime, 2008, s. 46.

20

State of the Union Address, january 29 2002, s. 2 linje 16.

21

State of the Union Address, january 29 2002, s. 2 linje 17.

22

State of the Union Address, january 29 2002, s. 3 linje 16-17.

Side 11

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

9 med til at skabe en særlig form for rytme og lyd, som kan være med til at tydeliggøre afsenderens budskab.

3.3 Argumentation

I forbindelse med den foregående analyse af talens sprog og retoriske virkemidler, står det klart, at Bush i høj grad gør brug af en lang række sproglige virkemidler i forbindelse med sin italesættelse af krigen mod terror. Der vil nu blive belyst, hvordan dette spiller ind på hans argumentation og gyldigheden af samme i forbindelse med nogle af de mange påstande, der fremsættes i talen.

3.3.1 Appelformer

Talen er gennemgående stærkt influeret af appelformen ’patos’. ”Den afsender, der benytter sig af patos, forsøger at overbevise sine modtagere ved at appellere til modtagerens følelser. Dette sker via brug af f.eks. konkret sprogbrug, ladede ord og metaforer.” [23]

Bush gør brug af et væld af metaforer og ladede adjektiver, der opfylder to mål: for det første ”pynter” de på sproget og gør det mere farverigt, og for det andet skaber de associationer hos modtageren, og gør derved Bush’s budskab tydeligere. Det ses i særligt høj grad ved den måde terrorister fremstilles på: ”Thousands of

                                             24
dangerous killers, schooled in the methods of murder…”

De fremstilles som et alvorligt trusselsbillede med hang til drab og benævnes bl.a. også som ”ticking time bombs” [25] og ”terrorist

        26
parasites”.

Der tegnes et billede af dem som umenneskelige skabninger, og Bush tager endda skridtet videre ved brug af sætninger som ”None of us would ever wish the evil that was done on September the

11th.”^{27} og benævnelsen “the forces of terror” [28], der leder tankerne hen på ”forces of darkness”.

Bush fremstiller gennem sine metaforer og ladede adjektiver et scenarie med en form for kamp mellem det gode og det onde. Han vil have tilhørerne til at føle frygt og afsky for det fjendebillede han opstiller, således at hans krig mod terror står tilbage som målet, der helliger midlet. Derved

23

“Appelformer” i Ole Buhl og Marianne Larsen: English in Danish, Systime, 2008, s. 79.

24

State of the Union Address, january 29 2002, s. 2 linje 15-16.

25

State of the Union Address, january 29 2002, s. 2 linje 17.

26

State of the Union Address, january 29 2002, s. 2 linje 37.

27

State of the Union Address, january 29 2002, s. 6 linje 23.

28

State of the Union Address, january 29 2002, s. 7 linje 34.

Side 12

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

10 skabes der en illusion af, at krigen mod terror ikke bare er en politisk sag, men en retfærdiggjort kamp mod det ”onde”.

Patos bliver yderligere brugt i forbindelse med den hyppige brug af ”we”: “We want to be a nation that serves goals larger than self. We’ve been offered a unique opportunity, and we must not let this

moment pass.”^{29} Der spilles her på følelsen af sammenhold ved at skabe en form for enighed i

nationen. Han samler nationen som den ”humane” gruppe mod de ”inhumane” terrorister, der gang på gang betegnes som værende det modsatte af begrebet ”freedom”, der optræder i talen som værende symbol på alt, hvad USA står for.

Generelt fremstår patos som den klart mest dominerende appelform i talen. Man kan også sige, at appelformen etos gør sig gældende, da denne appelform er baseret på afsenderens udstråling, samt den troværdighed og integritet personen omgives af. [30]

Da afsenderen her er en amerikansk præsident, siddende i en embedsperiode hvor der er stor opbakning fra nationen, vil stort set alt hvad han siger automatisk have stor gennemslagskraft.

3.3.2 Påstandene og deres gyldighed

Et argument består af en påstand, et belæg og en hjemmel. ”En påstand er det synspunkt, som afsenderen ønsker modtagerens tilslutning til. Belægget er den begrundelse, afsenderen bruger til at underbygge sin påstand, og hjemmelen er en uddybende begrundelse, der underbygger afsenderens

belæg for påstanden.”^{31}

Dog er mange af de påstande som Bush slynger ud i løbet af talen ikke gyldige argumenter, da der mangler både belæg og hjemmel. Der er altså i langt de fleste tilfælde tale om såkaldte postulater.

F.eks. siger Bush i starten af talen at USA har ”…captured, arrested and rid the world of thousands of terrorists.” [32] Der gives ikke noget belæg for at dette passer. Dog kan man stadigvæk godt diskutere og vurdere gyldigheden af påstanden. ”Thousands of terrorists” lyder af ganske mange, men hvis Bush her i sin definition af terrorister har valgt at indlemme alle, der er blevet pågrebet af det amerikanske militær i Afghanistan, rummer definitionen højst sandsynligt et stort antal civile og afghanske soldater, der ikke har nogen form for forbindelse til terrorisme.

29

State of the Union Address, january 29 2002, s. 6 linje 30-31.

30

“Appelformer” i Ole Buhl og Marianne Larsen: English in Danish, Systime, 2008, s. 79.

31

“Argumenterende tekster” i Ole Buhl og Marianne Larsen: English in Danish, Systime, 2008, s. 74.

32

State of the Union Address, january 29 2002, s. 1 linje 6-7.

Side 13

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

11

Et andet eksempel er da han, også i starten af talen, roser de amerikanske styrker for deres mod og

                                                                 33
evner og udtaler at ”…tonight, thanks to them, we are winning the war on terror.” Belægget for

dette udsagn skal findes i alle de foregående små ubegrundede påstande nævnt i talen, bl.a. den med pågribelsen af ”thousands of terrorists”. Der er altså intet sagligt argument for, at USA er ved at vinde krigen mod terror. Desuden nævner han senere i talen, at krigen mod terror først lige er begyndt og ikke ender forløbig [34], og med den udmelding taget i betragtning, virker hans påstand i starten af talen, om at USA er ved at vinde krigen, nærmest absurd.

Generelt bærer argumentationen i høj grad præg af at skulle samle nationen og skabe fælles opbakning i befolkningen omkring krigen mod terror. Der lægges tydeligvis ikke vægt på, at argumentationen skal være baseret på faktiske sandheder.

Bush argumenterer også flere gange i talen for, hvorfor den nationale sikkerhed er af største betydning, hvorved han pointerer nødvendigheden af ”the Patriot Act”: ”We are protected from

                                                          35
attack only by vigorous action abroad, and increased vigilance at home.”

På trods af at han starter med at fremstille krigen mod terror, som en krig USA nærmest har fuld kontrol over, kommer han senere flere gange ind på, at trods de store fremskridt, er terrortruslen stadig stor. Dette giver ham belæg for fortsat at holde fast i sin skrappe terrorlovgivning.

3.4 Vurdering af talen som helhed

Talen spiller ganske effektivt på tilhørernes følelser og gør brug af et farverigt sprog. Bush’s argumentation virker generelt ubegrundet og kommer flere steder til at male et lidt rosenrødt billede af krigen mod terror. Dog er intentionen med talen formegentlig at skabe en form for enighed bl.a.

den amerikanske befolkning, hvor der er opbakning til regeringens beslutninger. Noget der gøres med brug af vendinger som: ”…we must act, first and foremost, not as Republicans, not as

Democrats, but as Americans.”^{36} Alt i alt virker talen ganske effektivt på dette punkt, så til trods for

de til tider lidt overdrevne påstande, formår talen at ytre det, som den amerikanske befolkning måske havde behov for at høre.

Det er svært at skulle vurdere om talen er overordnet god eller dårlig. Man kan sige, at det er let at finde haltende argumenter og manipulerende sprog, når man nærstuderer den, men omvendt må

33

State of the Union Address, january 29 2002, s. 1 linje 21-22.

34

State of the Union Address, january 29 2002, s. 3 linje 28.

35

State of the Union Address, january 29 2002, s. 4 linje 15-16.

36

State of the Union Address, january 29 2002, s. 4 linje 1-2.

Side 14

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

12 man også kigge på, hvad talen har betydet for det amerikanske folk. Talen giver udtryk for, at krigen mod terror er godt på vej, og at USA er på vej op igen efter at have været ramt af sorg oven på terrorangrebet d. 11. september 2001. Med talen får Bush langt hen ad vejen ytret det, som det amerikanske folk har haft brug for at høre. Nemlig at Bush og hans regering er yderst kompetente ledere under krigstid, og at de kan og vil udøve retfærdighed oven på terrorangrebet d. 11.

september 2001.

Talen reflekterer i høj grad Bush-regeringens politiske linje med udmeldinger som: ”And all nations

                                                                 37
should know: America will do what is necessary to ensure out nation’s security.”

En udmelding der ligger godt I tråd med indholdet af “the Patriot Act”.

Hvordan denne politik har haft indflydelse på det amerikanske samfund, og hvilke konsekvenser terrorlovgivningen helt konkret har haft for dele af det amerikanske samfund, vil blive diskuteret og vurderet i følgende afsnit.

4. Diskussion og vurdering af terrorlovgivningens konsekvenser for det amerikanske samfund

Den amerikanske terrorlovgivning ”the Patriot Act”, der blev udarbejdet og vedtaget i kølvandet på terrorangrebet d. 11. september 2001, medførte (som redegjort for i afsnit 2.3) en lang række nye tiltag samt lovændringer i forbindelse med regeringens beføjelser til at forebygge og bekæmpe terrorisme. Dette fik unægteligt stort indflydelse på visse dele af det amerikanske samfund, og medførte en række konsekvenser, som vil blive diskuteret og vurderet i dette afsnit.

4.1 ”The Patriot Act” til debat

Til at starte med vil der blive kigget på to forskellige indlæg i den omfangsrige debat, som har kørt uafbrudt siden vedtagelsen af ”the Patriot Act”. En debat der primært handler om, i hvilket omfang terrorlovgivningen krænker civile rettigheder, og om hvordan man skal balancere forholdet mellem

37

State of the Union Address, january 29 2002, s. 3 linje 23.

Side 15

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

13 national sikkerhed og individuel frihed. De to indlæg til debatten repræsenterer to forskellige synspunkter på terrorlovgivningen, og vil blive diskuteret for at danne et overblik over de argumenterende synspunkter, som henholdsvis supportere og kritikere af ”the Patriot Act” gør brug af.

4.1.1 ”Patriot Act”-supporter

I første omgang vil der blive redegjort for de hovedpointer, der kommer til udtryk i artiklen ”Patriot

                                                                          38
Act’s tools no different than those used to fight crime” bragt i Seattle Times d. 13 juni 2005.

Artiklen er skrevet af en republikansk ”Patriot Act”-supporter og daværende US Attorney ved navn

John McKay.^{39}

I artiklen starter McKay med at fastslå: ”The debate over USA Patriot Act continues to be fraught

                                        40
with misinformation and false characterizations.”

Han er uenig i beskyldningerne om, at de føderale myndigheder har fået for meget magt i forbindelse med bekæmpelsen af terror. Han siger, at de dele af the Patriot Act som har skabt størst harme blandt kritikere af lovgivningen, er de dele, der blot giver myndighederne de samme værktøjer i krigen mod terror, som de i forvejen har haft længe i krigen mod kriminalitet.

Som eksempel nævner han myndighedernes mulighed for at gennemse biblioteksoptegnelser, og nævner en lang række sager fra før i tiden, hvor man har brugt biblioteksoptegnelser som led i efterforskningen. ”Why, then, should law enforcement be denied this fundamental tool in its investigation and prosecution of terrorism? Terrorism is, after all, the ultimate form of criminal

conduct.”^{41}

Han går videre ved at se på de såkaldte “sneak and peek”-undersøgelser, der giver myndighederne beføjelse til at undersøge en mistænkt persons ejendom uden at underrette den mistænkte med det samme. ”Once again, these kinds of delayed-notice searches have been allowed by courts in criminal prosecutions for decades. They were used, for example, in building the case against Mafia

38

John McKay. ”Patriot Act’s tools no different than those used to fight crime”

http://seattletimes.nwsource.com/html/opinion/32_johnmckay13.html
39

http://www.justice.gov/usao/waw/about/mckay_bio.html

40

John McKay. ”Patriot Act’s tools no different than those used to fight crime”

http://seattletimes.nwsource.com/html/opinion/32_johnmckay13.html
41

Ibid.

Side 16

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

14

don John Gotti.”^{42} McKay kan tydeligvis ikke se nogen problemer med ”the Patriot Act”, da den,

efter hans overbevisning, blot muliggør brugen af nødvendige værktøjer i krigen mod terror.

Ydermere pointerer han at selv kritikere af ”the Patriot Act” er enige i, at loven har hjulpet med at optimere samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenesterne, således at den nationale sikkerhed er blevet langt mere optimeret.

Alt i alt er de synspunkter som McKay udtrykker i artiklen et godt billede på den generelle holdning, som hersker blandt supportere af terrorlovgivningen. Man mener generelt ikke at myndighederne har overtrådt deres magtbeføjelser, men at ”the Patriot Act” er en klar nødvendighed i forbindelse med opretholdelsen af den nationale sikkerhed og bekæmpelsen af terrortruslen.

4.1.2 ”Patriot Act”-kritiker

I anden omgang vil der blive kigget på talen ”On opposing the USA Patriot Act”, der blev holdt af den demokratiske senator, Russell Feingold d. 12 oktober 2001. [43]

I talen forklarer Feingold, hvorfor han, som den eneste af alle senatorerne, stemte imod vedtagelsen af ”the Patriot Act”.

Feingold starter med at give udtryk for, at han efter terrorangrebet d. 11. september ønskede at bekæmpe terroristerne, men at han også havde to klare forholdsregler i den forbindelse. ”The first caution was that we must continue to respect our Constitution and protect our civil liberties in the

wake of the attacks.”^{44} Feingold giver udtryk for at borgerrettighederne har højeste prioritet i

bekæmpelsen af terror og uddyber efterfølgende, at han er af den overbevisning, at hvis dette ikke overholdes, ender Amerika med at ofre den frihed, som terroristerne ønsker at ødelægge.

”The second caution I issued was a warning against the mistreatment of Arab Americans, Muslim

                                          45
Americans, South Asians, or others in this country.”

Feingold var med andre ord klar over, at der under krigstid er en tendens til at forekomme forfølgelse og undertrykkelse af bestemte befolkningsgrupper. Feingold uddyber dette lidt senere i talen ved at se tilbage på, hvordan borgerrettighederne tidligere i Amerikas historie har været under pres: ”The Alien and Sedition Acts, the suspension of habeas corpus during the Civil War, the internment of Japanese-Americans,

42

Ibid.

43

Russell Feingold. ”On opposing the USA Patriot Act.” http://www.archipelago.org/vol6-2/feingold.htm

44

Ibid.

45

Ibid.

Side 17

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

15

German-Americans, and Italian-Americans during World War II, the blacklisting of supposed communist sympathizers during the McCarthy era, and the surveillance and harassment of antiwar

                                                             46
protestors, including Dr. Martin Luther King Jr., during the Vietnam War.” Ved at drage

paralleller til tidligere krige i Amerikas historie, giver Feingold udtryk for, at “the Patriot Act” gentager det historiske mønster med at bytte frihed for sikkerhed.

Ligesom John McKay bruger Feingold også konkrete eksempler til at understrege sine pointer og fortæller bl.a. om radiologen, Albader Al-Hazmi, hvis navn ligner to af flykaprernes fra terrorangrebet d. 11. september, og derfor blev han anholdt af FBI, da han bookede plads på et fly til San Diego for at tage til en lægekonference. ”…it took six days for lawyers to get access to

him.”^{47} Feingold’s kritik af ”the Patriot Act” bunder i, at der skabes en form for politistat. Og

Feingold er helt med på, at terrorbekæmpelsen derved bliver langt mere effektiv, men han ønsker ikke at leve i en stat, hvor regeringen uden videre kan få adgang til alle personlige oplysninger, og tilbageholde personer pga. deres race, nationalitet eller religiøse overbevisning. Alt i alt mener han, at ”the Patriot Act” ikke rammer den rigtige balance mellem retshåndhævelse og beskyttelsen af borgerrettigheder.

Desuden omtaler Feingold, ligesom McKay, også den del af ”the Patriot Act” der omhandler myndighedernes beføjelser til at gennemse biblioteksoptegnelser og lægejournaler samt foretage de såkaldte ”sneak and peek”-undersøgelser. Feingold mener, som det generelt er tilfældet blandt ”Patriot Act”-kritikere, at disse beføjelser langt overskrider, hvad myndighederne kan tillade sig.

Han begrunder dette med, at så længe en person kan sættes i en hvilken som helst forbindelse til en anden mistænkt person, kan myndighederne bruge deres nye beføjelser til at undersøge vedkommende. Dette inkluderer ”…somone who worked with, or lived next door to, or went to school with, or sat on an airplane with, or has been seen in company of, or whose phone number

                                    48
was called by the target of the investigation.”

hvilket, ifølge Feingold, vil sige, at stort set alle kan blive offer for en sådan mistanke og undersøgelse.

4.1.3 Debatten overordnet

Som det fremgår af redegørelsen for henholdsvis ”Patriot Act”-supporteren John McKay’s synspunkter og ”Patriot Act”-kritikeren Russell Feingold’s synspunkter, har ”the Patriot Act” skabt

46

Ibid.

47

Ibid.

48

Ibid.

Side 18

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

16 en form for kløft i det amerikanske samfund. En kløft mellem dem der mener, at denne terrorlovgivning er et nødvendigt værktøj i krigen mod terror og forebyggelsen af et nyt terrorangreb, og dem der ser det som en uligevægt i magtbalancen, der giver regeringen mulighed for at overtræde sine magtbeføjelser og udspionere almindelige amerikanske borgere.

Set ud fra et større perspektiv er ”the Patriot Act” blot det nyeste skud på stammen inden for særlige lovgivninger der opstår under krigstid. Som Russell Feingold pointerede i sin tale, har denne form for lovgivninger eksisteret i en masse forskellige former i diverse krigstider i Amerikas historie. I denne omgang er målet med loven at få ram på de terrorister, der udgør en trussel for Amerika.

Noget der besværliggøres af, at terroristerne kan leve skjult i det amerikanske samfund, hvilket regeringen har valgt at håndtere med ”the Patriot Act”, således at man gennem større overvågning og indsamling af personlige oplysninger lettere kan identificere og bekæmpe terrorister.

Samlet set er det regeringens ansvar både at beskytte staten mod angreb, men også at beskytte de fundamentale borgerrettigheder. Den ophedede debat omkring ”the Patriot Act” kan ses som et udtryk for den frustration, de amerikanske borgere lever under. På den ene side ønsker man ikke at leve i et usikkert samfund, hvor angsten for terror er konstant. På den anden side ønsker man heller ikke at leve under konstant overvågning i en form for politistat, hvor privatliv og almene borgerrettigheder til hver en tid kan overtrumfes af en altoverskyggende regering. Og det er netop derfor, at der er så markant delte meninger omkring ”the Patriot Act”.

4.2 Terrorlovgivningens konsekvenser for dele af det amerikanske samfund

Her følger en nærmere vurdering af hvordan terrorlovgivningen helt konkret har haft indflydelse på forskellige dele af det amerikanske samfund.

4.2.1 Politi- og retssystemet

Inden terrorangrebet den 11. september 2001 og vedtagelsen af den nye terrorlovgivning, havde det amerikanske politi været vandt til at håndtere terror som enhver anden form for kriminalitet. Men efter at Bush-regeringen valgte at stemple terrorangrebet d. 11. september som en krigshandling, skete der en omvæltning i politiets måde at bekæmpe terrorisme på. I bogen ”Arven efter Bush” af militærjuristen Anders Henriksen, beskrives det hvordan Bush under et møde i Det Hvide Hus i sommeren 2003 spurgte FBI-direktøren Robert Mueller, hvorfor FBI ikke havde tilbageholdt flere

Side 19

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

17 personer mistænkt for terrorisme. ”Mueller svarede præsidenten, at det jo ikke bare er noget, som FBI kan gøre. ´For hvis folk ikke begår en forbrydelse, er det svært at identificere de mulige

          49
terrorister.´” Dette illustrerer meget godt de problemstillinger, som politiet pludselig stod overfor

mht. til en ny tilgang til håndteringen af terrorrelateret kriminalitet. I stedet for at arbejde med konkrete beviser og mistanker i allerede begåede forbrydelser, skulle politiet nu til at arbejde med at forebygge fremtidige forbrydelser, hvilket var en noget uvant affære for dem. Man kan sige, at politiet måtte til at handle mere egenhændigt og stikke følere ud i samfundet for at finde og bekæmpe en fjende, man i grunden ikke kendte ret meget til. En sådan form for efterforskning måtte basere sig på overvågning og indsamling af personlige oplysninger, hvilket blev muligt med den nye terrorlovgivning. Men for at disse efterforskninger kunne bruges til noget rent lovmæssigt, måtte man også til at foretage ændringer i dele af det amerikanske retssystem.

De traditionelle amerikanske retsprincipper går på, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

”Det grundlæggende problem med det amerikanske retssystem efter den 11. september var, at de gamle fine retsprincipper er baseret på den traditionelle prioritering af sikkerhed over for individuelle rettigheder med dens underforståede accept af, at et åbent samfund er sårbart over for

                   50
kriminelle handlinger.” I takt med at frygten for terror efter d. 11. september 2001 voksede sig

større, skete der delvist en nedprioritering af individuelle rettigheder i bestræbelserne på at forebygge flere terrorangreb. Hele princippet med forebyggelse går jo ud på at stoppe noget, inden det forekommer. Dermed vil der i forebyggelsen af et nyt terrorangreb naturligt nok også blive rette mistanke mod en del personer, som viser sig at være ganske uskyldige.

Overordnet kan man altså sige, at ”the Patriot Act” har udvidet politiets ansvarsområde og magtbeføjelser. Yderligere har ”the Patriot Act” sat det amerikanske retssystems traditionelle retsprincipper under pres, som følge af at der kræves en ny tilgang til måden hvorpå man efterforsker og retsforfølger terrorrelateret kriminalitet.

4.2.2 Universitetssystemet

I bogen ”The Impact of USA Patriot Act on American Society: An Evidence Based Assessment” har forfatteren, Professor Kam C. Wong, lavet en kritisk analyse af “the Patriot Act” og dens konsekvenser for det amerikanske samfund. Her nævner han bl.a. universitetssystemet, som

49

Henriksen, Anders. Arven efter Bush – Præsidentembedet og krigen mod terror, s. 69.

50

Henriksen, Anders. Arven efter Bush – Præsidentembedet og krigen mod terror, s. 70.

Side 20

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

18 værende en af de dele af det amerikanske samfund, der er blevet mest påvirket af terrorlovgivningen. ”…the universities conduct research, explore ideas, encourage free speech, promote diversity of ideology, facilitate exchange of scholarship and foster academic freedom. On the other hand, the USAPA, in the name of security, restricts sensitive research, frowns on controversial ideas, regulates provocative speech, advocates political correctness, retard

                                           51
intellectual exchange and attack academic freedom.”

De amerikanske universiteter, hvis primære formål er at opnå og formidle ny viden gennem kritisk forskning og en bredt favnende tilgang til forskellighed, kommer i klemme pga. ”the Patriot Act”.

                                                                       52
F.eks. sætter ”the Patriot Act” restriktioner for, hvad de studerende kan læse i biblioteket , og

hvilke personer de studerende kan være i kontakt med over internettet [53], samt hvilke udenlandske

studerende der kan få studievisum i USA.^{54} Alt dette skyldes, at myndighederne gennem ”the

Patriot Act” bl.a. kan konfiskere biblioteksmateriale, der er relevant for efterforskning i forbindelse med terrorisme, og overvåge al elektronisk kommunikation som de studerende foretager sig, hvilket kan begrænse hvor langt de studerende kan gå i deres egen forskning. Man kan sige, at ”the Patriot Act” med sin censur af visse områder underminerer universiteternes filosofi om, at de studerendes skal kunne have en kritisk tilgang til anerkendt viden og ubegrænset frihed til selv at foretage kritisk forskning.

Det er særligt de udenlandske studerende, der rammes af terrorlovgivningen. I artiklen ”PATRIOT Act component restricts foreign students” bragt i The Daily Orange, en studieavis for Syracuse University, New York d. 12 september 2003 [55], forklares der omkring den elektroniske database SEVIS [56] der indeholder løbende informationer om alle udenlandske studerende i USA, således at regeringen løbende kan overvåge dem. I artiklen forklares det, hvordan man indsættes i SEVIS-systemet så snart man søger om studievisum i USA. Hvis man i systemet har bestemte ”red-flag characteristics” eller på andre måder ikke lever op til de krav, der stilles til udenlandske studerende, kan man blive nægtet et studievisum. ”Red flags can range from nationality to major, drawing mainly from terrorist profiles. Sample red flags include Middle Eastern nationality, a major in any

51

Wong, Kam C. The Impact of USA Patriot Act on American Society: An Evidence Based Assessment, s. 6f.

52

Wong, Kam C. The Impact of USA Patriot Act on American Society: An Evidence Based Assessment, s. 7.

53

Wong, Kam C. The Impact of USA Patriot Act on American Society: An Evidence Based Assessment, s. 7.

54

Ibid.

55

Joe Connolly. “PATRIOT Act component restricts foreign students” http://www.dailyorange.com/2.8657/patriot-act-

component-restricts-foreign-students-
56

Student and Exchange Visitor Information System: http://www.ice.gov/sevis/index.htm

Side 21

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

19 type of science, or both. If a student stands out with one too many red flags, he or she must

                                                                    57
complete a special registration which culminates in an interview with an FBI agent.”

Grundet frygten for mulige terrorister, er SEVIS altså oprettet, for at kunne vurdere de udenlandske studerende, der søger om studievisum I USA, og efterfølgende overvåge deres studietid i det amerikanske uddannelsessystem.

Alt i alt fremgår det tydeligt, at ”the Patriot Act” har haft en række vitstrækkende konsekvenser for det amerikanske universitetssystem. Bl.a. er der nu restriktioner for, hvad de studerende må bruge i forbindelse med deres forskning. Yderligere er der kommet en lang række forholdsregler og skrappe krav mht. udenlandske studerende.

4.2.3 Overordnet vurdering af terrorlovgivningens indflydelse på det amerikanske samfund Som det indtil videre er fremgået af dette afsnit, har terrorlovgivningen haft et væld af større og mindre konsekvenser på kryds og tværs af det amerikanske samfund. Skellet mellem supportere og kritikere af ”the Patriot Act” bunder hovedsageligt i spørgsmålet om, hvor langt man kan gå i krigen mod terror. Er det i orden at styrke den nationale sikkerhed og bekæmpe terrorisme på bekostning af individuelle rettigheder? Og er ”the Patriot Act” et nødvendigt værktøj i krigen mod terror, eller en klar overtrædelse af myndighedernes magtbeføjelser?

I de to foregående underafsnit er der fremlagt eksempler på hvordan ”the Patriot Act” har været med til at ændre politiets arbejdsmetoder på visse områder. Desuden er de traditionelle retsprincipper baseret på en tankegang om, at man hellere ser at 10 skyldige går fri end at en uskyldig dømmes, blevet sat under stærkt pres. Dette er sket som følge af den kollektive paranoia, der er vokset i det amerikanske samfund efter terrorangrebet d. 11. september 2001. En paranoia man har bekæmpet med drastiske midler i form af en ny terrorlovgivning. Og beklageligvis har denne nye terrorlovgivning selv skabt paranoia blandt dele af den amerikanske befolkning, som føler, at den krænker deres individuelle rettigheder.

Desuden så vi eksempler på hvordan ”the Patriot Act” har lagt bånd på visse dele af det amerikanske universitetssystem, og dermed delvist undermineret den akademiske frihed.

57

Joe Connolly. “PATRIOT Act component restricts foreign students” http://www.dailyorange.com/2.8657/patriot-act-

component-restricts-foreign-students-

Side 22

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

20

Disse er blot et par eksempler på dele af det amerikanske samfund hvor terrorlovgivningen har sat sine spor. Man kunne sågar også gå i dybden med hvordan lovgivningen har influeret immigrationssystemet, lufthavnssikkerheden, det muslimske miljø osv.

Samlet set står det klart, at ”the Patriot Act” er en lovgivning, der hovedsageligt deler den amerikanske befolkning i to lejre, og som har haft en lang række konsekvenser for vidt forskellige dele af det amerikanske samfund. Det er op til den enkelte at vurdere, om lovens fordele, i form af effektiviseret bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme, kan opveje for nedprioriteringen af individuelle rettigheder.

5. Konklusion

Da USA d. 11. september 2001 blev offer for det hidtil største terrorangreb i verdenshistorien, svarede den amerikanske regering igen, ved at indlede en krig mod terror, som indbefattede en ny og omfangsrig terrorlovgivning kaldet ”the Patriot Act”. Denne terrorlovgivning indeholder en lang række tiltag, som giver den amerikanske regeringen mulighed for at øge sine magtbeføjelser mht.

bl.a. overvågning og indsamling af personlige oplysninger i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme.

Få måneder efter terrorangrebet d. 11. september samt udstedelsen af den nye terrorlovgivning, afholdt George W. Bush den årlige ”State of the Union Address”. I denne tale omtalte Bush krigen mod terror, som værende en krig USA var godt på vej til at vinde. Talen bærer præg af i særligt høj grad at appellere til tilhørernes nationalistiske følelser. Noget der bl.a. gøres ved at fremstille terroristerne som et symbol på ondskab og USA som et symbol på frihed og retfærdighed. Formålet er at samle nationen omkring krigen mod terror, og skabe opbakning omkring præsidentens beslutninger. Dette ser talen ud til at gøre ganske effektivt til trods for, at Bush’s argumentation i langt hen ad vejen bærer præg af at være svag, idet den baserer sig udelukkende på følelsesmanipulerende sprog og ubegrundede påstande.

Debatten omkring ”the Patriot Act” viser tydeligt, at der er meget delte meninger i den amerikanske befolkning mht. hvor langt regeringen må gå i bekæmpelsen af terrorisme. Supportere af loven mener, at ”the Patriot Act” er et nødvendigt redskab i kampen mod terror, hvorimod kritikere

Side 23

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

21 mener, at man i forsøget på at bekæmpe terrorisme overtrumfer individuelle rettigheder, hvilket er helt uacceptabelt.

Mht. terrorlovgivningens konkrete konsekvenser for dele af det amerikanske samfund, konkluderes der, at ”the Patriot Act” har haft indflydelse på kryds og tværs af samfundet med større og mindre konsekvenser. Bl.a. er politi- og retssystemet blevet sat under pres som følge af de nye krav, der stilles i forbindelse med forebyggelsen af terrorangreb. Ydermere er dele af det amerikanske universitetssystem blevet underlagt censur, i form af restriktioner for de studerendes egen forskning, samt en komplet overvågning af de udenlandske studerende, der vælger at studere i USA.

Side 24

Litteraturliste

Bøger

Buhl, Ole og Larsen, Marianne: English in Danish, Systime, 2008

Henriksen, Anders. Arven efter Bush – Præsidentembedet og krigen mod terror. København:

Gyldendal, 2009.

Wong, Kam C. The Impact of USA Patriot Act on American Society: An Evidence Based

Assessment. New York: Nova Science Publishers, 2007.

Kilder

“Remarks by the President In Photo Opportunity with the National Security Team”:

http://georgewbush-whitehouse.archives.gov/news/releases/2001/09/4.html
(dato: 08/12-10)

“USA Patriot Act”: http://epic.org/privacy/terrorism/hr3162.html (dato: 08/12-10)

George W. Bush. “State of the Union Address 29 January 2002”: http://georgewbush-
whitehouse.archives.gov/news/releases/2002/01/11.html (dato: 09/12-10)

Russell Feingold. ”On opposing the USA Patriot Act”:

http://www.archipelago.org/vol6-2/feingold.htm (dato: 13/12-10)

Internetmateriale

Joe Connolly. “PATRIOT Act component restricts foreign students”

DailyOrange.com, 12. september 2003

http://www.dailyorange.com/2.8657/patriot-act-component-restricts-foreign-students-
(dato: 15/12-10)

Side 25

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

23

Ed Grabianowski. ”How the Patriot Act Works”

HowStuffWorks.com, http://people.howstuffworks.com/patriot-act.htm/printable (dato: 08/12-10)

John McKay. ”Patriot Act’s tools no different than those used to fight crime”

SeattleTimes.com 13. juni 2005,

http://seattletimes.nwsource.com/html/opinion/32_johnmckay13.html (dato: 13/12-10)

Sigrid Lauritsen, Maria og Grøndahl, Malene: ”11. september 2001”: https://skoda.emu.dk/skoda-
cgi/faktalink/faktalink/titelliste/sept/septhele (dato: 08/12-10)

”11. september”:

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Diverse_historie/Magtforhold_og_samme
nspil/11._september (dato: 08/12-10)

“George W. Bush signs the Patriot Act”:

http://www.history.com/this-day-in-history/george-w-bush-signs-the-patriot-act (dato: 08/12-10)

”National Security Letters”: http://epic.org/privacy/nsl/ (dato: 09/12-10)

”George W. Bush Presidential Job Approval”:

http://www.gallup.com/poll/116500/presidential-approval-ratings-george-bush.aspx
(dato: 11/12-10)

“John McKay - U.S. Attorney for the Western District of Washington”:

http://www.justice.gov/usao/waw/about/mckay_bio.html (dato: 13/12-10)

“Student and Exchange Visitor Program”:

http://www.ice.gov/sevis/index.htm (dato: 15/12-10)

Side 26

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

1

Bilag 1

George W. Bush

2002 State of the Union Address delivered 29 January 2002

THE PRESIDENT: Thank you very much. Mr. Speaker, Vice President Cheney, members of

Congress, distinguished guests, fellow citizens: As we gather tonight, our nation is at war, our economy is in recession, and the civilized world faces unprecedented dangers. Yet the state of our Union has never been stronger. (Applause.)

We last met in an hour of shock and suffering. In four short months, our nation has comforted the 5 victims, begun to rebuild New York and the Pentagon, rallied a great coalition, captured, arrested, and rid the world of thousands of terrorists, destroyed Afghanistan's terrorist training camps, saved a people from starvation, and freed a country from brutal oppression. (Applause.)

The American flag flies again over our embassy in Kabul. Terrorists who once occupied

Afghanistan now occupy cells at Guantanamo Bay. (Applause.) And terrorist leaders who urged 10 followers to sacrifice their lives are running for their own. (Applause.)

America and Afghanistan are now allies against terror. We'll be partners in rebuilding that country.

And this evening we welcome the distinguished interim leader of a liberated Afghanistan:

Chairman Hamid Karzai. (Applause.)

The last time we met in this chamber, the mothers and daughters of Afghanistan were captives in 15 their own homes, forbidden from working or going to school. Today women are free, and are part of Afghanistan's new government. And we welcome the new Minister of Women's Affairs, Doctor Sima Samar. (Applause.)

Our progress is a tribute to the spirit of the Afghan people, to the resolve of our coalition, and to the might of the United States military. (Applause.) When I called our troops into action, I did so with 20 complete confidence in their courage and skill. And tonight, thanks to them, we are winning the war on terror. (Applause.) The man and women of our Armed Forces have delivered a message now clear to every enemy of the United States: Even 7,000 miles away, across oceans and continents, on mountaintops and in caves -- you will not escape the justice of this nation.

(Applause.) 25

For many Americans, these four months have brought sorrow, and pain that will never completely go away. Every day a retired firefighter returns to Ground Zero, to feel closer to his two sons who died there. At a memorial in New York, a little boy left his football with a note for his lost father:

Side 27

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

2

Dear Daddy, please take this to heaven. I don't want to play football until I can play with you again some day.

Last month, at the grave of her husband, Michael, a CIA officer and Marine who died in Mazur-e- Sharif, Shannon Spann said these words of farewell: "Semper Fi, my love." Shannon is with us tonight. (Applause.) 5

Shannon, I assure you and all who have lost a loved one that our cause is just, and our country will never forget the debt we owe Michael and all who gave their lives for freedom.

Our cause is just, and it continues. Our discoveries in Afghanistan confirmed our worst fears, and showed us the true scope of the task ahead. We have seen the depth of our enemies' hatred in videos, where they laugh about the loss of innocent life. And the depth of their hatred is equaled by 10 the madness of the destruction they design. We have found diagrams of American nuclear power plants and public water facilities, detailed instructions for making chemical weapons, surveillance maps of American cities, and thorough descriptions of landmarks in America and throughout the world.

What we have found in Afghanistan confirms that, far from ending there, our war against terror is 15 only beginning. Most of the 19 men who hijacked planes on September the 11th were trained in Afghanistan's camps, and so were tens of thousands of others. Thousands of dangerous killers, schooled in the methods of murder, often supported by outlaw regimes, are now spread throughout the world like ticking time bombs, set to go off without warning.

Thanks to the work of our law enforcement officials and coalition partners, hundreds of terrorists 20 have been arrested. Yet, tens of thousands of trained terrorists are still at large. These enemies view the entire world as a battlefield, and we must pursue them wherever they are. (Applause.) So long as training camps operate, so long as nations harbor terrorists, freedom is at risk. And America and our allies must not, and will not, allow it. (Applause.)

Our nation will continue to be steadfast and patient and persistent in the pursuit of two great 25 objectives. First, we will shut down terrorist camps, disrupt terrorist plans, and bring terrorists to justice. And, second, we must prevent the terrorists and regimes who seek chemical, biological or nuclear weapons from threatening the United States and the world. (Applause.)

Our military has put the terror training camps of Afghanistan out of business, yet camps still exist in at least a dozen countries. A terrorist underworld -- including groups like Hamas, Hezbollah, 30 Islamic Jihad, Jaish-i-Mohammed -- operates in remote jungles and deserts, and hides in the centers of large cities.

While the most visible military action is in Afghanistan, America is acting elsewhere. We now have troops in the Philippines, helping to train that country's armed forces to go after terrorist cells that have executed an American, and still hold hostages. Our soldiers, working with the Bosnian 35 government, seized terrorists who were plotting to bomb our embassy. Our Navy is patrolling the coast of Africa to block the shipment of weapons and the establishment of terrorist camps in Somalia.

Side 28

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

3

My hope is that all nations will heed our call, and eliminate the terrorist parasites who threaten their countries and our own. Many nations are acting forcefully. Pakistan is now cracking down on terror, and I admire the strong leadership of President Musharraf. (Applause.)

But some governments will be timid in the face of terror. And make no mistake about it: If they do not act, America will. (Applause.) 5

Our second goal is to prevent regimes that sponsor terror from threatening America or our friends and allies with weapons of mass destruction. Some of these regimes have been pretty quiet since September the 11th. But we know their true nature. North Korea is a regime arming with missiles and weapons of mass destruction, while starving its citizens.

Iran aggressively pursues these weapons and exports terror, while an unelected few repress the 10 Iranian people's hope for freedom.

Iraq continues to flaunt its hostility toward America and to support terror. The Iraqi regime has plotted to develop anthrax, and nerve gas, and nuclear weapons for over a decade. This is a regime that has already used poison gas to murder thousands of its own citizens -- leaving the bodies of mothers huddled over their dead children. This is a regime that agreed to international inspections -15

- then kicked out the inspectors. This is a regime that has something to hide from the civilized world.

States like these, and their terrorist allies, constitute an axis of evil, arming to threaten the peace of the world. By seeking weapons of mass destruction, these regimes pose a grave and growing danger. They could provide these arms to terrorists, giving them the means to match their hatred. 20 They could attack our allies or attempt to blackmail the United States. In any of these cases, the price of indifference would be catastrophic.

We will work closely with our coalition to deny terrorists and their state sponsors the materials, technology, and expertise to make and deliver weapons of mass destruction. We will develop and deploy effective missile defenses to protect America and our allies from sudden attack. (Applause.) 25 And all nations should know: America will do what is necessary to ensure our nation's security.

We'll be deliberate, yet time is not on our side. I will not wait on events, while dangers gather. I will not stand by, as peril draws closer and closer. The United States of America will not permit the world's most dangerous regimes to threaten us with the world's most destructive weapons.

(Applause.) 30

Our war on terror is well begun, but it is only begun. This campaign may not be finished on our watch -- yet it must be and it will be waged on our watch.

We can't stop short. If we stop now -- leaving terror camps intact and terror states unchecked -- our sense of security would be false and temporary. History has called America and our allies to action, and it is both our responsibility and our privilege to fight freedom's fight. (Applause.) 35 Our first priority must always be the security of our nation, and that will be reflected in the budget I send to Congress. My budget supports three great goals for America: We will win this war; we'll protect our homeland; and we will revive our economy.

Side 29

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

4

September the 11th brought out the best in America, and the best in this Congress. And I join the American people in applauding your unity and resolve. (Applause.) Now Americans deserve to have this same spirit directed toward addressing problems here at home. I'm a proud member of my party -- yet as we act to win the war, protect our people, and create jobs in America, we must act, first and foremost, not as Republicans, not as Democrats, but as Americans. (Applause.) 5 It costs a lot to fight this war. We have spent more than a billion dollars a month -- over $30 million a day -- and we must be prepared for future operations. Afghanistan proved that expensive precision weapons defeat the enemy and spare innocent lives, and we need more of them. We need to replace aging aircraft and make our military more agile, to put our troops anywhere in the world quickly and safely. Our men and women in uniform deserve the best weapons, the best equipment, 10 the best training -- and they also deserve another pay raise. (Applause.)

My budget includes the largest increase in defense spending in two decades -- because while the price of freedom and security is high, it is never too high. Whatever it costs to defend our country, we will pay. (Applause.)

The next priority of my budget is to do everything possible to protect our citizens and strengthen 15 our nation against the ongoing threat of another attack. Time and distance from the events of September the 11th will not make us safer unless we act on its lessons. America is no longer protected by vast oceans. We are protected from attack only by vigorous action abroad, and increased vigilance at home.

My budget nearly doubles funding for a sustained strategy of homeland security, focused on four 20 key areas: bioterrorism, emergency response, airport and border security, and improved intelligence. We will develop vaccines to fight anthrax and other deadly diseases. We'll increase funding to help states and communities train and equip our heroic police and firefighters.

(Applause.) We will improve intelligence collection and sharing, expand patrols at our borders, strengthen the security of air travel, and use technology to track the arrivals and departures of 25 visitors to the United States. (Applause.)

Homeland security will make America not only stronger, but, in many ways, better. Knowledge gained from bioterrorism research will improve public health. Stronger police and fire departments will mean safer neighborhoods. Stricter border enforcement will help combat illegal drugs.

(Applause.) And as government works to better secure our homeland, America will continue to 30 depend on the eyes and ears of alert citizens.

A few days before Christmas, an airline flight attendant spotted a passenger lighting a match. The crew and passengers quickly subdued the man, who had been trained by al Qaeda and was armed with explosives. The people on that plane were alert and, as a result, likely saved nearly 200 lives.

And tonight we welcome and thank flight attendants Hermis Moutardier and Christina Jones. 35

(Applause.)

Once we have funded our national security and our homeland security, the final great priority of my budget is economic security for the American people. (Applause.) To achieve these great national objectives -- to win the war, protect the homeland, and revitalize our economy -- our budget will run a deficit that will be small and short-term, so long as Congress restrains spending and acts in a 40 fiscally responsible manner. (Applause.) We have clear priorities and we must act at home with the

Side 30

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

5 same purpose and resolve we have shown overseas: We'll prevail in the war, and we will defeat this recession. (Applause.)

Americans who have lost their jobs need our help and I support extending unemployment benefits and direct assistance for health care coverage. (Applause.) Yet, American workers want more than unemployment checks -- they want a steady paycheck. (Applause.) When America works, 5

America prospers, so my economic security plan can be summed up in one word: jobs. (Applause.)

Good jobs begin with good schools, and here we've made a fine start. (Applause.) Republicans and Democrats worked together to achieve historic education reform so that no child is left behind. I was proud to work with members of both parties: Chairman John Boehner and Congressman

George Miller. (Applause.) Senator Judd Gregg. (Applause.) And I was so proud of our work, I 10 even had nice things to say about my friend, Ted Kennedy. (Laughter and applause.) I know the folks at the Crawford coffee shop couldn't believe I'd say such a thing -- (laughter) -- but our work on this bill shows what is possible if we set aside posturing and focus on results. (Applause.)

There is more to do. We need to prepare our children to read and succeed in school with improved Head Start and early childhood development programs. (Applause.) We must upgrade our teacher 15 colleges and teacher training and launch a major recruiting drive with a great goal for America: a quality teacher in every classroom. (Applause.)

Good jobs also depend on reliable and affordable energy. This Congress must act to encourage conservation, promote technology, build infrastructure, and it must act to increase energy production at home so America is less dependent on foreign oil. (Applause.) 20

Good jobs depend on expanded trade. Selling into new markets creates new jobs, so I ask Congress to finally approve trade promotion authority. (Applause.) On these two key issues, trade and energy, the House of Representatives has acted to create jobs, and I urge the Senate to pass this legislation. (Applause.)

Good jobs depend on sound tax policy. (Applause.) Last year, some in this hall thought my tax 25 relief plan was too small; some thought it was too big. (Applause.) But when the checks arrived in the mail, most Americans thought tax relief was just about right. (Applause.) Congress listened to the people and responded by reducing tax rates, doubling the child credit, and ending the death tax.

For the sake of long-term growth and to help Americans plan for the future, let's make these tax cuts permanent. (Applause.) 30

The way out of this recession, the way to create jobs, is to grow the economy by encouraging investment in factories and equipment, and by speeding up tax relief so people have more money to spend. For the sake of American workers, let's pass a stimulus package. (Applause.)

Good jobs must be the aim of welfare reform. As we reauthorize these important reforms, we must always remember the goal is to reduce dependency on government and offer every American the 35 dignity of a job. (Applause.)

Americans know economic security can vanish in an instant without health security. I ask Congress to join me this year to enact a patients' bill of rights -- (applause) -- to give uninsured workers credits to help buy health coverage -- (applause) -- to approve an historic increase in the spending

Side 31

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

6 for veterans' health -- (applause) -- and to give seniors a sound and modern Medicare system that includes coverage for prescription drugs. (Applause.)

A good job should lead to security in retirement. I ask Congress to enact new safeguards for 401K and pension plans. (Applause.) Employees who have worked hard and saved all their lives should not have to risk losing everything if their company fails. (Applause.) Through stricter accounting 5 standards and tougher disclosure requirements, corporate America must be made more accountable to employees and shareholders and held to the highest standards of conduct. (Applause.)

Retirement security also depends upon keeping the commitments of Social Security, and we will.

We must make Social Security financially stable and allow personal retirement accounts for younger workers who choose them. (Applause.) 10

Members, you and I will work together in the months ahead on other issues: productive farm policy

-- (applause) -- a cleaner environment -- (applause) -- broader home ownership, especially among minorities -- (applause) -- and ways to encourage the good work of charities and faith-based groups.

(Applause.) I ask you to join me on these important domestic issues in the same spirit of cooperation we've applied to our war against terrorism. (Applause.) 15

During these last few months, I've been humbled and privileged to see the true character of this country in a time of testing. Our enemies believed America was weak and materialistic, that we would splinter in fear and selfishness. They were as wrong as they are evil. (Applause.)

The American people have responded magnificently, with courage and compassion, strength and resolve. As I have met the heroes, hugged the families, and looked into the tired faces of rescuers, I 20 have stood in awe of the American people.

And I hope you will join me -- I hope you will join me in expressing thanks to one American for the strength and calm and comfort she brings to our nation in crisis, our First Lady, Laura Bush.

(Applause.)

None of us would ever wish the evil that was done on September the 11th. Yet after America was 25 attacked, it was as if our entire country looked into a mirror and saw our better selves. We were reminded that we are citizens, with obligations to each other, to our country, and to history. We began to think less of the goods we can accumulate, and more about the good we can do.

For too long our culture has said, "If it feels good, do it." Now America is embracing a new ethic and a new creed: "Let's roll." (Applause.) In the sacrifice of soldiers, the fierce brotherhood of 30 firefighters, and the bravery and generosity of ordinary citizens, we have glimpsed what a new culture of responsibility could look like. We want to be a nation that serves goals larger than self.

We've been offered a unique opportunity, and we must not let this moment pass. (Applause.)

My call tonight is for every American to commit at least two years -- 4,000 hours over the rest of your lifetime -- to the service of your neighbors and your nation. (Applause.) Many are already 35 serving, and I thank you. If you aren't sure how to help, I've got a good place to start. To sustain and extend the best that has emerged in America, I invite you to join the new USA Freedom Corps.

The Freedom Corps will focus on three areas of need: responding in case of crisis at home; rebuilding our communities; and extending American compassion throughout the world.

Side 32

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

7

One purpose of the USA Freedom Corps will be homeland security. America needs retired doctors and nurses who can be mobilized in major emergencies; volunteers to help police and fire departments; transportation and utility workers well-trained in spotting danger.

Our country also needs citizens working to rebuild our communities. We need mentors to love children, especially children whose parents are in prison. And we need more talented teachers in 5 troubled schools. USA Freedom Corps will expand and improve the good efforts of AmeriCorps and Senior Corps to recruit more than 200,000 new volunteers.

And America needs citizens to extend the compassion of our country to every part of the world. So we will renew the promise of the Peace Corps, double its volunteers over the next five years --

(applause) -- and ask it to join a new effort to encourage development and education and 10 opportunity in the Islamic world. (Applause.)

This time of adversity offers a unique moment of opportunity -- a moment we must seize to change our culture. Through the gathering momentum of millions of acts of service and decency and kindness, I know we can overcome evil with greater good. (Applause.) And we have a great opportunity during this time of war to lead the world toward the values that will bring lasting peace. 15 All fathers and mothers, in all societies, want their children to be educated, and live free from poverty and violence. No people on Earth yearn to be oppressed, or aspire to servitude, or eagerly await the midnight knock of the secret police.

If anyone doubts this, let them look to Afghanistan, where the Islamic "street" greeted the fall of tyranny with song and celebration. Let the skeptics look to Islam's own rich history, with its 20 centuries of learning, and tolerance and progress. America will lead by defending liberty and justice because they are right and true and unchanging for all people everywhere. (Applause.)

No nation owns these aspirations, and no nation is exempt from them. We have no intention of imposing our culture. But America will always stand firm for the non-negotiable demands of human dignity: the rule of law; limits on the power of the state; respect for women; private 25 property; free speech; equal justice; and religious tolerance. (Applause.)

America will take the side of brave men and women who advocate these values around the world, including the Islamic world, because we have a greater objective than eliminating threats and containing resentment. We seek a just and peaceful world beyond the war on terror.

In this moment of opportunity, a common danger is erasing old rivalries. America is working with 30 Russia and China and India, in ways we have never before, to achieve peace and prosperity. In every region, free markets and free trade and free societies are proving their power to lift lives.

Together with friends and allies from Europe to Asia, and Africa to Latin America, we will demonstrate that the forces of terror cannot stop the momentum of freedom. (Applause.)

The last time I spoke here, I expressed the hope that life would return to normal. In some ways, it 35 has. In others, it never will. Those of us who have lived through these challenging times have been changed by them. We've come to know truths that we will never question: evil is real, and it must be opposed. (Applause.) Beyond all differences of race or creed, we are one country, mourning together and facing danger together. Deep in the American character, there is honor, and it is

Side 33

[navn fjernet] 3.s SRP 21-12-10

8 stronger than cynicism. And many have discovered again that even in tragedy -- especially in tragedy -- God is near. (Applause.)

In a single instant, we realized that this will be a decisive decade in the history of liberty, that we've been called to a unique role in human events. Rarely has the world faced a choice more clear or consequential. 5

Our enemies send other people's children on missions of suicide and murder. They embrace tyranny and death as a cause and a creed. We stand for a different choice, made long ago, on the day of our founding. We affirm it again today. We choose freedom and the dignity of every life.

(Applause.)

Steadfast in our purpose, we now press on. We have known freedom's price. We have shown 10 freedom's power. And in this great conflict, my fellow Americans, we will see freedom's victory.

Thank you all. May God bless. (Applause.)