SRP om klimaforandringer og analyse af Shooting the Apocalypse

Side 1

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

KLIMAFORANDRINGER

SRP

[navn fjernet] Gymnasium

Side 2

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

Abstract:

This study explores some of the different climate-changes and the consequence of the changes, as the melting of the indland ice, and the elevation of the global average temperature, with a distinctive focus on drought. Furthermore, this paper will explore what causes the climate-changes, and explain the greenhouse gasses and the greenhouse effect. The climate-fiction, which has grown concurrently with the increase of the global temperature, will also be accounted. All this have been examined by imperial material.

Next, is a literary analysis of Paolo Bacigalupi’s short story “Shooting the Apocalypse” that focuses on analytic elements as setting, characterization, and the two elements: The dead Texan and the water. The short story’s genre is climate-fiction and deals with climate changes and its consequences.

Subsequently an assessment that the climate changes and the consequences in the short story are reliable, since the scientific facts in the story is correct, in proportion to the description of the drought.

Following, California will be put in perspective to the short story, why the similarities between California’s consequences of the drought and Phoenix’s consequences of the drought in the story, are big.

Finally, a discussion of what the fiction can contribute with, to the scientific facts. Fiction can inter alia contribute to a better understanding of the climate-changes. But the facts has to be scientific correct, or else it can give an incorrect illustration of what climate changes is, and what it entails.

Side 3

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................................................... 1 Klimaforandringer ........................................................................................................................................ 2 Årsagerne til klimaforandringer. ..........................................................................................................................2 Klimaforandringernes konsekvenser. ...................................................................................................................4 Tørke .....................................................................................................................................................................5 Tørke i Californien. ...............................................................................................................................................5 Klimaforandringer i fiktionen. ..............................................................................................................................8 Shooting The Apocalypse ............................................................................................................................. 8 Fortælleren ...........................................................................................................................................................9 Lucy og Timo ...................................................................................................................................................... 11 Den døde mand og vandet. ............................................................................................................................... 12 Fortolkning......................................................................................................................................................... 15 Klimaforandringerne i novellen. ................................................................................................................. 15 Novellen i forhold til Californien ....................................................................................................................... 17 Fiktion og naturvidenskabelige fakta. ......................................................................................................... 18 Konklusion ................................................................................................................................................. 21 Litteraturliste .......................................................................................................................................... 23

Side 4

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

1

Indledning

Hver eneste dag brænder vi mennesker energi af i form af olie, gas og kul. Dette er med til at skabe forfærdelige klimaforandringer, og det har en masse konsekvenser for vores jord som vi kender den.

Drivhusgasserne skaber global opvarmning hvilket resulterer i at vejret ændre sig, indlandsisen smelter og der opstår tørke, og det er just nogle af de få konsekvenser klimaforandringerne medfører sig.

Forskere har i mange år advaret os om, at vi skulle passe på vores udledning af drivhusgasser, ellers ville klimaforandringerne tage fart. Dette blev ikke rigtig taget alvorligt, og som konsekvens er en

global opvarmning påbegyndt^{1}.

I takt med den stigende temperatur har klimaforandringerne fået sin egen voksende genre inde for litteraturen og film: climate-fiction. Det ser ud til at folk ikke tør at se faktaene om forandringerne i øjnene, så derfor er man begyndt at søge om hjælp ved fiktionen [2]. Men har fiktionen overhovedet indflydelse på folks forståelse for klimaforandringerne?

I dette projekt vil nogle af årsagerne til klimaforandringer blive undersøgt og herunder dets konsekvenser, men med et særligt fokus på tørke. Her vil der blive brugt empirisk materiale i form af figurer for at dokumenterer, samt give en bedre forståelse. Derefter vil der være en kort redegørelse for genren ’’Climate-fiction’’. Derefter vil jeg lave en næranalyse af Paolo Bacigalupis climate-fiction novelle: ’’Shooting the Apocalypse’’ med fokus på analytiske virkemidler som f.eks.

personkarakteristik og miljø, samt kigge på de to elementer: vandet og liget. Herunder se på klimaforandringerne i novellen og dens konsekvenser. Slutteligt vil jeg vurderer hvor reelle novellens beskrevne klimaforandringer er, samt perspektivere til tørken i Californien hvor jeg her vil kigge på lighederne mellem novellens situation og Californiens situation. Som afslutning på mit projekt vil der være en diskussion af hvad fiktion kan bidrage til i forhold til klimaforandringer og de naturvidenskabelige fakta.

1

Krog-Pedersen, 2008, Climateminds.dk

2

Stankorb, 2016, good.is

Side 5

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

2

Klimaforandringer

Begrebet ”klima” kommer af græsk og betyder hældning, og omhandler jordens hældning mod solen.

Klimaet er betinget af jordaksens hældning mod solen året igennem. Denne hældning mod solen danner bælter af fire forskellige klimazoner: Polar, tempereret, tropisk og subtropisk klima, som hver har forskellige karakteristika inden for temperatur, lufttryk, fugtighedsforhold, vindforhold mm. [3] Disse klimatiske karakteristika er i øjeblikket under stor forandring pga. menneskelig forurening og påvirkning, som bliver større og større i takt med bl.a. den industrielle fremgang. Men faktisk er ændringer i klimaet ikke noget nyt fænomen. For 145-60 millioner år siden da dinosaurerne levede, var klimaet meget varmt og indenfor den sidste halve million år, har der været 4 istider bare i Nordeuropa.

Først i 1970erne begyndte debatten om alvoren ved klimaforandringerne, da der var en usikkerhed om hvorvidt menneskets udledning af drivhusgasser skabte en afkøling eller en opvarmning af jorden [4].

Årsagerne til klimaforandringer.

Definitionen på klimforandring, er ændring i det globale klima over længere tid, og kan blive målt på temperaturen i atmosfæren. Hvis temperaturen stiger kalder man klimaforandringen for global opvarmning, mens et længerevarende fald på temperaturen kan være et tegn på istid [5].

Klimaforandringer kan være naturskabte, f.eks. hvis en vulkan går i udbrud og derved frigiver svovldioxid. Svovldioxiden vil blive til tætpakkede dråber af svovlsyre oppe i atmosfæren, som vil forårsage at solens stråler ikke vil trænge igennem, og derfor vil solens stråler ikke blive absorberet af jordoverfladen. Derved vil temperaturen falde. [6]

Naturskabte klimaændringer kan også ske, hvis der sker en variation i solens regelmæssige cyklus, men disse former for klimaforandringer kalder man oftest for helt almindelige variationer i klimaet.

Klimaforandringer er ikke kun naturlige, men kan også være menneskeskabte. Figur 1 viser en oversigt over den globale middeltemperatur i tidsrummet Ad x-aksen ses årstallene, og ad y-aksen hvor mange grader over eller under temperaturen afviger sig fra normaltemperaturen. Så grafen viser altså tendensen for hvor meget temperaturen afviger fra den gennemsnitlige temperatur siden 1850.

3

Lyhne, 1974, Lademann store leksikon

4

Jensen, 2010

5

Kill, Klimaændring

6

Hildebrandt, 2013 b

Side 6

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

3

Det er helt tydeligt at der siden er sket en generel eksponentiel stigning af den gennemsnitlige temperatur. Dette er en klar konsekvens af menneskets udledning af drivhusgasser, da man kan koble årstallene fra stigningen, til industrialiseringen som ca. startede i midten af 1700tallet i Europa og Storbritannien. Det der kendetegner perioden er, at håndkræft blev skiftet ud med maskiner for at

                                                           7
forøge produktiviteten, hvilket medfører nedbrænding af fossilebrændsler . Industrialiseringen førte

fordele med sig, som økonomisk vækst, men som man kan se ud fra figuren, også konsekvenser som stigning af den gennemsnitlige temperatur.

Naturvidenskabelig set, er grunden til temperatur stigning forårsaget udledningen af drivhusgasser. Dette sker når man afbrænder fossile brændsler som f.eks. de hovedsagelige energikilder: olie, kul og naturgas. Fossile brændsler er en energireserve af organisk stof som f.eks.

døde dyr, som har ligget under et pres i lithosfæren i millioner af år, som udleder gasser som kuldioxid (CO2), methan (CH4) og lattergas

(N2O) når det bliver nedbrudt ved afbrænding [8]. Disse gasser ligger sig som et skjold oppe i atmosfæren, som absorberer nogle af solens stråler. Denne proces kaldes for drivhuseffekten, og denne proces kan man se på den følgende figur. [9]

Det der sker ved drivhuseffekten, som man kan se på figur 2 er, at drivhusgasserne absorberer og reflekterer den kortbølgede varmestråling som solen sender ud. De stråler der bliver reflekteret bliver sendt ud igennem atmosfæren igen. Nogle af de kortbølgede varmestrålinger kommer ind i atmosfæren, og bliver absorberet af biosfæren. De strålinger der ikke bliver absorberet af biosfæren, vil blive til langbølget stråling og bliver reflekteret, men får aldrig lov til at passere atmosfæren igen, da drivhusgasserne vil nå at absorberer strålerne inden. Når drivhusgasserne har absorberet strålerne bliver de infrarøde og drivhusgasserne vil sende størstedelen af strålerne ned til biosfæren igen, hvor jorden vil blive yderligere opvarmet. Heraf bliver kun en mindre del af den

7

LLau, 2016.

8

Nielsen, 2012

9

2016, Klimamote.no

Figur 1 - Den gennemsnitlige afvigelse fra normaltemperaturen (Kilde: Larsen, 2010, Dmi.dk) Figur 2 - Drivhuseffekten (kilde:Tekna - Naturvidenskabelig forening (2016))

Side 7

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

4 infrarøde stråling sendt ud igennem atmosfæren. Dvs. at drivhusgasserne forhindrer varmestrålerne i at komme ud gennem atmosfæren, og derved bliver varmen holdt inde, præcis ligesom i et drivhus [10].

Faktisk er drivhusgasserne vigtige for vores klima, da vores jord ville være ubeboelig for mennesker, hvis varmestrålingerne ville få lov til at komme ud igennem atmosfæren igen. For hvis drivhusgasserne ikke er der til at forhindre noget af varmen i at komme ud, så ville jorden være alt for kold. Dette skete f.eks. for ca. 250 millioner år siden, hvor der ikke var drivhusgasser nok, og alle solens varmebølger passerede igennem atmosfæren. Derved blev der skabt en istid og storset alt liv på

jorden uddøde^{11}.

Men vi mennesker udleder langt flere drivhusgasser end der er behov for, pga. vores daglige forbrug af olie, kul og gas. Disse gasser udeleder vi faktisk på en helt almindelig hverdag. Det sker når vi f.eks. køre bil, har tændt for strøm og varme og vasker tøj, og i Danmark udleder vi i

gennemsnittet 10 tons CO2 pr. person om året^{12}.

Klimaforandringernes konsekvenser.

Som følge af de menneskeskabte klimaforandringer ved afbrænding af energi, vil klimaet forandre sig og vejret bliver ekstremt. Nogle steder i verden vil der forekomme tørke, ørkendannelse og skovbrande, mens andre steder vil blive ramt af oversvømmelser og kraftige storme [13]. Vandstanden i havene er begyndt at stige, da varme får vand til at udvide sig, og denne udvidelse gør at vandstanden bliver højere, og det har store konsekvenser for dem der lever på kysten [14]. Indlandsisen er begyndt at smelte og en albedoeffekt er påbegyndt. Albedoeffekten har noget at gøre med hvor meget af solstrålingen der bliver reflekteret tilbage ud igennem atmosfæren. Nyfalden sne har en refleksion på 90%, men eftersom at isen er begyndt at smelte, bliver biosfæren mørkere, og derfor vil biosfæren absorbere mere af solens stråler, hvilket medfører at jorden bliver opvarmet [15]. Men især tørke er et stigende problem.

10

Geografi håndbogen, 2005, s. 182-183.

11

Energimuseet om drivhuseffekten, 2011, Youtube.com

12

Bolius Formidling, 2009, bolius.dk

13

Sønderriis, august 2013

14

Schellnhuber, 2015

15

W. Christiensen, 2016.

Side 8

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

5

Tørke

Tørke opstår når nedbøren udebliver i et område i en længere periode, samtidig med en høj temperatur.

Der bliver mangel på vand, og ikke kun almindeligt drikkevand, men også vand til afgrøderne. [16] Andelen af jorden som er udsat for tørke, er steget fra 10-15 procent i starten af 70erne, til hvad der svarer til 30 procent i starten af det 20ende århundrede. Dette er grundet den høje temperatur som kommer i takt med klimaforandringerne, samtidig med en meget lav nedbørsmængde. [17]

Faktisk er der er ikke kun 1 form for tørke, men man skelner imellem 3 stadier /typer af tørke:

Meterologisk tørke, agrikulturel tørke og hydrologisk tørke.

1) Metrologisk tørke kan være forårsaget af naturlige klimavariationer, men pga. den øgede mængde af menneskeskabte klimaforandringer bliver denne typer mere hyppig, og ofte udvikler det sig til agrikulturel og hydrologisk. Ved metrologisk tørke kommer der mindre regn, eller totalt udeblivelse i forhold til fordampningen af vand. Dette kan fører til udtørring af vandmagasiner, og kan i værste fald føre til udtørring af jorden.

2) Agrikulturel tørke opstår når der sker en nedsat luftfugtighed, som medfører at afgrøder og planter ikke kan overleve.

3) Hydrologisk tørke opstår når søer, vandløb, vandreservoirer og grundvand falder til under gennemsnittet af den normale mængde. Dette kan ske hvis det bliver så varmt, at vandet fordamper, men også fordi at menneskene der lever under disse forhold har brugt for mere

                                                                 18
vand, så det fører til at vandet slipper op. Eventuelt også en kombination af disse .

Udtørrelsen af jorden medfører at biosfæren har svært ved at suge vandet til sig, hvilket medfører at selvom det begynder at regne igen, vil jorden ikke suge vandet til sig, men vil i stedet løbe væk som

                                                              19
overfladevand og/eller fordampe inden dyr og mennesker kan få glæde af det. Så det vil sige, at

selvom der pludselige forekommer store regnbyger, vil der stadig være tørke, hvilket er det der f.eks.

sker i Californien.

Tørke i Californien.

I Californien har der været kraftig tørke siden år 2010, også selvom der sommetider har været store regnbyger grundet havstrømmen El Niño. Regnbygerne kan være så kraftige, at bygerne fylder deres

16

Theilgaard, Verdens Vilde Vejr, 2008, s. 165.

17

Hedebølger, tørke og skovbrande: global-klima.org

18

Drought Mitigation Center, 2016, Drought.unl

19

Birk,climateminds.dk

Side 9

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

6 vandreservoirer op og man blev nødt til med vilje, at lukke noget af vandet ud for at undgå oversvømmelser. Men grundet den udtørrede jord, bliver vandet ikke optaget af jorden, så derfor bliver jorden ikke fugtig, og derved stopper tørken ikke. [20]

Faktisk har Californien den mest tørkebelagte og varme ørken, nemlig Death Valley. Der er målt en temperatur på op til 56,7 grader, hvilket er den varmeste temperatur der nogensinde er målt på jorden. Grunden til den ekstreme varme i tørkeområder som Death Valley, er hovedsageligt pga. den lave nedbørsmængde. Rundt omkring Death Valley i Californien er der bjerge som har en stor betydning i forhold til tørke. Bjergene sørger for, at al nedbør

                                   21
er faldet inden luften rammer Death Valley.

Dette kalder man for en ørken i regnskygge. Dette opstår hvis høje bjerge forhindrer regn i at komme ind i tørkeområdet. Når luften søger mod bjergene, bliver luften tvunget opad og bliver afkølet, eftersom at luften bliver koldere jo højere op man kommer.

Grunden til at luften er koldere jo højere man kommer op er, at det er biosfæren der opvarmer luften.

Grunden til at det er biosfæren der opvarmer luften, er fordi solens stråler kun kan absorberes af overflader. Det vil sige, at solens stråler ikke selv kan opvarme luften. Oppe i den kolde luft bliver den fugtige luft fra havet dannet til skyer, og der bliver dannet små vanddråber. Dette kaldes kondosering.

Grundet skydannelsen og afkølingen vil der nu begynde at regne inden skyen overhovet når at komme over på den anden side af bjerget, og det er derfor der næsten aldrig er nedbør i tørkeområder, som er omringet af bjerge. Derfor ses der sjældent skyer på himlen og luften er knastør. Det at der ikke er skyer er også med til at gøre at det er koldt om natten, da solens stråler ikke kan blive absorberet af

skyer som holder på varmen.^{22}.

Tørke skaber også store problemer som f.eks. skovbrande, som er et voksende fænomen i takt med de stigende temperaturer. Der er sket en tydelig forøgelse i omfanget af skovbrande i hele verden og særligt i de tørkelagte områder som f.eks. Californien. For det meste af skovbrandende menneskepåsat, men flere og flere skovbrande opstår blandt andet af hyppige lynnedslag som er blevet hyppigere i takt med den globale opvarmning. Den globale opvarmning fører til længere og tørre somre som medfølger, at tendensen til flere skovbrande stiger, da der er så tørt, at der ikke skal særlig meget til før der bliver påsat en skovbrand. Faktisk er skovbrande ikke kun et problem for menneskeliv og dyr, men også for atmosfærens mængde af CO2. Planter og træer absorberer nemlig den CO2 som vi

20

Gisselø, 2016, www.dmi.dk

21

Sørensen, 2013, videnskab.dk

22

Claybourne, Ørkener, 2015 s. 8

Side 10

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

7 mennesker udleder ved afbrænding i det daglige [23]. Træerne og planterne optager CO2en ved, at optage den via. fotosyntese. Her bliver CO2en lagret som kulstof, og træerne vil udskille O2. At træer optager CO2 og derefter udskiller rent luft kan man se mange fordele i, og det er også derfor man går så meget op i, ikke at fælde så mange træer, samt at passe på, at mængden af skovbrande ikke stiger. Men når så en skovbrand opstår, vil den lagring af CO2 som træerne har lavet blive frigivet, og derved vil CO2en udslippe igen, hvilken medvirker til flere drivhusgasser i atmosfæren, og derfor et varmere klima.

23

Hedebølger, tørke og skovbrande, global-klima.org.

Side 11

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

8

Klimaforandringer i fiktionen.

Klimaforandringer har fået sin helt egen genre inden for fiktionen, nemlig Climate-fiction. Cli-fi, forkortelsen af Climate-fiction, er en nyere og voksende genre indenfor litteratur, samt medier som f.eks. spillerfilm. Genren opstod i

1970erne, men kom først rigtigt^{videnskab.dk)}

til overfladen i starten af det 20århundrede. Genren indebærer klimaforandringer, hovedsageligt de menneskeskabte og deres konsekvenser. Denne type bøger og film m.m. vil ofte finde sted i fremtiden hvor konsekvenserne af klimaforandringerne allerede finder sted, eller i nutiden hvor menneskene prøver at rette op på forandringerne. Forfatterenes formål med climate-fiction er oftest at belyse omkring hvad der forårsager klimaforandringerne, samt hvilke konsekvenser det medfører sig. [24] Faktisk har en række danske forskere påvist, at genren er vokset i takt med den stigende temperatur. Man har undersøgt hvordan litteraturen har behandlet emnet omkring klimaforandringer. [25] Dette kan man se på figur 3. På y aksen ser vi temperaturen, mens vi på x aksen ser årstal fra 1878 til 2010. Ud fra figuren kan man se, at ordet hedebølge har været brugt i litteraturen, i samme takt som stigningen af temperaturen. Derudover kan man se, at ordet klimaforandringer er steget voldsomt i litteraturen i 1990-erne, hvilket også er der at debatten om klimaforandringerne begyndte. Derved kan man sige at genren er steget i takt med klimaforandringerne. Et eksempel på et fiktionsværk der indebærer klimaforandringerne og konsekvenserne derved, er novellen ’’Shooting the Apocalypse’’

Shooting The Apocalypse

Shooting The Apocalypse er som sagt en novelle, og er skrevet af Paolo Bacigalupi. Novellen er en del af novellesamlingen ”The End is Nigh” og blev udgivet i marts 2014. [26]

The End is Nigh er en novellesamling fyldt med climate-fiction noveller og indeholder i alt 23 noveller, som alle sammen

24

2016, Climate-Fiction, en.Wikipedia.com

25

Madsen, 2015, videnskab.dk

26

2015, reiswolf.wordpress.com

Figur 3 - Klimaforandringernes påvirkning af litteraturen (kilde: Madsen, 2015,

Side 12

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

9 handler om hungersnød, krig, død og fokuserer på livet inden dommedag med klimaforandringer som

grundlag.^{27}

Bacigalupi er født i 1972, og kommer fra Amerika og skriver hovedsageligt i genrene science-fiction og fantasy, men har også skrevet en del cli-fi noveller.

Shooting the Apocalypse handler om fotografen Timo som starter et samarbejde med journalisten Lucy, for at finde en god historie som de kan sælge til nyhedsudbydere og sociale medier, men de har svært ved at finde en historie der ikke allerede er blevet fortalt. Derfor kører Timo hen på den anden side af Central Arizona Projekt, som er en menneskeskabt vandkanal, der sørger for at byen Phoenix, hvor historien befinder sig, har vand. Her hænger der en død flygtning fra Texas op af hegnet som omkredser vandkanalen. Det ser ud til at den døde mand, var kommet til kanalen for at få slukket sin tørst, pga. den omfattende tørke som de lever under i Arizona. Sammen prøver Timo og Lucy at finde ud af hvad der er sket med manden, og der kommer mange bud på hvorfor han hænger der, bl.a.

at han muligvis var en ofring. Men denne historie er Lucy ikke interesseret i da det ikke er noget nyt, at der hænder døde mennesker langs hegnet. Derfor går hun hen og snakker med nogle ’’militærfolk’’ der bor i området. Lucy prøver at overbevise Timo om, at de skal skrive om den historie militærfolkene har at byde på. Det virker til at de ved, at de snart mister deres eneste vandressource. Timo er skeptisk overfor ideen og det ender i et stort skænderi mellem de 2 venner, indtil Lucy pludselig vender sig om, og ser at vandkanalen er tør for vand. Nu har de deres historie.

Fortælleren

Novellen har en personbundet 3 personfortæller, som følger hovedpersonen Timo. Det karakteristiske ved denne form for fortæller er, at fortælleren har samme synsvinkel og holdninger som personen den følger. Derudover gør fortælleren også brug af samme sprog som hovedpersonen og kommer med fortællerkommentarer. Dette ser vi f.eks. da fortælleren fortæller om hvordan Timo kan få folk til at græde ved sine billeder, fordi han lige præcis ved hvordan han skal vinkle dem. ”It was true, too. Any asshole could snap a pic of some girl blasted to pieces in an electric Mercedes, but Timo knew how to make you cry when you saw her splattered all over the front pages of the blood rags. Some piece of narco ass, and you’d still be bawling your eyes out over her tragic death. He’d catch the girls fuzzy

27

Adams, 2016, johnjosephadams.com

Side 13

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

10 dice mirror ornament spattered with blood, and your heart would just break. [28] ” Fortælleren fortæller også omkring Timos tanker, hvilket vil sige at fortælleren har et indvendigt syn, samtidig observerer fortælleren det der sker i øjeblikket, hvilket indikerer at fortælleren har et medsyn.

Komposition

Novellen starter in media res, hvilket betyder at der bliver sprunget direkte ud i handlingen. Der er ikke nogen decideret start. Den starter ud med hvad hovedpersonen Timo tænker på, uden at have fået at vide hvem han er som person. ”If it were for anyone else, he would have just laughed in their faces and told them they were on their own. Thea thought naged at Timo …” [29]

I teksten ser vi både direkte tale og indre monolog. Den direkte tale ser vi f.eks. når Timo og Lucy taler med hinanden. ””What?” Timo asked. (…) You really think I’m that wet? (…) Well…

(…) Seriously? How long have we really known each other?”^{30}

Den indre monolog ser vi når Timo tænker, som da Lucy spørg om hvorfor Timo tror at den døde mand fra Texas er en ofring til Santa Muerte .”Because Amparo’s boyfriend just lost his job to some loser Longhorn who will work for nothing. Because my water bill just went up again, and my rationing just went down. Because Roosevelt Lake is gone dry, and I got Merry Perrys doing revivals right on the

corner of the 7^{th} and Monte Vista, and they’re trying to get my cousin Marco to join them.’’ [31]

Historien har en indre komposition, idet at der er en logisk rækkefølge, og har en kronologisk opbygning. Vi bliver altså ikke kastet rundt i forskellige øjeblikke eller tider, men handlingen sker i en naturlig rækkefølge. Fortælletiden fortalt i kronologisk rækkefølge, og eftersom at fortælletid og fortalt tid spiller sammen, er det scenisk fremstillet.

Derudover virker det til, at den fortalte tid strækker sig over et par dage eller 3, selvom der egentlig ikke er nogen konkret indikation på dette. Men på henholdsvis side 13 og 19, bliver der sprunget frem i tiden, eftersom at Lucy og Timo går hver til sidst i slutningen af afsnittene, men er sammen igen i starten på det nye afsnit. Så disse afsnit har til funktion at adskille dagene fra hinanden.

28

Bacigalupi, Shooting the Apocalypse. (s. 7 l.23-28)

29

Bacigalupi, S.T.A (s. 1 l. 1-3)

30

Bacigalupi, S.T.A (s. 13 l. 11-14)

31

Bacigalupi, S.T.A (s. 12 l. 12-16.)

Side 14

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

11

Lucy og Timo

Novellens to hovedpersoner er Timo og Lucy. Men selvom Timo er den som fortælleren er bundet til, får vi mere af vide om Lucy end vi gør om ham. Det gør man fordi, at Lucy bliver beskrevet direkte, mens man skal finde sig frem til hvem Timo er som person imellem linjerne

Lucy er en hvid pige med små bryster, brede hofter, brunlig hud, rødbrunt hår og blå øjne.

Lucy bliver beskrevet som en pige med ben i næsen, som har attitude og er hardcore. Timo nævner også ofte, at hun er ”wet”, og bliver ofte brugt i forbindelse med, at hun ikke helt kan forstå hvor Timo

                                                                     32
vil hen med sine historier. ”Every time I think you’re wise, I find out you’re still wet” . Så ordet ”wet”

kan have den betydning, at hun er uvidende, og uerfaren, hvis man sætter det i kontrast til, hvordan og hvornår ordet bliver anvendt. Men selvom Lucy er beskrevet meget direkte, kan man også tolke sig til at hun er stædig. Det kan man f.eks. se, da Timo prøver at fortælle hende, at det ikke gjorde noget hvis de skrev en historie de havde skrevet før, men i stedet skulle finde en anden måde at vinkle den på.

Men Lucy holder ved, at hun vil have en helt ny historie.

Modsat Lucy, bliver Timo ikke beskrevet direkte. Ud fra teksten kan man tolke, at Timo er brunhudet. Det kan man se idet, at det er vigtigt at pointere at Lucy’s hud er hvid. Derudover kan vi også se det, da han er på vej hen til Lucy for første gang. ”For Lucy he’d climb into his sweatbox of a

car with all his camera gear and drie his skinny brown ass out to North….”^{33} Dette giver meget

mening eftersom, at det tyder på at Timo er Mexicansk. Dette kan man se i sproget, da der bliver brugt Mexicanske udtryk som ”cojones” der betyder nosser på dansk, og ”vato” som betyder mand.

Vi får også indtrykket af, at Timo ikke har særligt mange penge ”Journo money wasn’t steady money.

Sometimes you got lucky”^{34}. Ud fra det kan man sige, at han kommer fra et lavklassemiljø, men at hans

økonomiske status har en tendens til at svinge. Det er også derfor, at det er så vigtigt for Timo at finde en historie. Han er desperat efter penge. Det ser vi også sidst i historien da Timo og Lucy er på vej hen til militærfolkene for anden gang. Han er meget skeptisk over for historien, så derfor overvejer han at droppe hende, men han giver udtryk for, at han vil vente til de har lavet historien så han kunne få pengene først. ”He’d tag along on her score. He’d take her page views, and then he’d be done with

32

Bacigalupi, S.T.A (s. 10 .l 22-23)

33

Bacigalupi, S.T.A (s. 1 l. 12-13)

34

Bacigalupi, S.T.A (s. 3 l. 7)

Side 15

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

12 her. Cutting her off too soon would get him nothing.” [35]

Dette siger ikke kun noget om at han er desperat, men også egoistisk.

Vi ved at Timo har en søster, som han virker til at holde rigtig meget af. F.eks. snakker Timo om, at han vil købe bleer til hans søsters baby hvis han får tjent en masse penge på den næste historie, og at han vil købe en større lejlighed til sig selv, så hans søster kunne få lov til at bo der, hvis hans søster blev droppet af sin kæreste. Han har også en fætter som han er nervøs for, at han måske går hen og bliver narkomisbruger. Det viser, at Timo er et familiemenneske, og at han passer på dem som han holder af.

Den døde mand og vandet.

Timo er meget interesseret i den døde mand fra Texas, som han finder hængt op af hegnet, men ham og Lucy kan ikke helt finde ud af hvad der er sket med ham. Lucy er ikke interesseret i den døde mand, men Timo bliver ved med at prøve at finde grunden til hvorfor han er død. Timos første teori er at manden har været tørstig, og er gået hele vejen igennem ørkenen for at få vand. På manden hænger der tomme mælkekartoner som indikerer at han har prøvet at komme ned til vandledningen, og siden han hænger op af hegnet, tyder det på at nogle har dræbt ham for at beskytte vandet. Den anden teori er, at den døde mand er en såkaldt ”Merry Perry” som er en form for en religiøs gruppe. Denne tolkning kommer han med, efter at have nærstuderet liget, og har fundet såkaldte ”Prayer beads” som er en form for bedesmykker der skulle gøre det nemmere for en at komme i kontakt med de højere magter, rundt om hans nakke. De tror at han er en ofring for Santa Muerte, som er en slags gud, der tager sig af dem der ikke kom godt ud af det med kirken. Grunden til at han tror det, er fordi han har lavet en historie om denne type folk før, da han boede i Mexico. ”Timo didn’t think he’d ever forget the scene. The tent walls sucking and flapping as blast-furnance winds gusted over them. The dust-coated refugees all shaking, moaning, and working their beads for God” [36]

Disse flygtninge der bliver snakket om, er flygtninge der har søgt til Mexico, efter en orkan. Alt i alt tyder det på, at disse ”Merry Perrys” er religiøse flygtninge. Men måske har den døde mand en mere symbolsk betydning.

Lucy er som sagt meget uinteresseret i historien om manden, og ender med at finde en anden historie de kan skrive om, og denne historie har noget med ”militærfolkene” at gøre. Vi får ikke

35

Bacigalupi, S.T.A (s. 19 l. 8-10)

36

Bacigalupi, S.T.A (s. 9 l. 24-26)

Side 16

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

13 at vide hvad historien de skal skrive om er for noget, men der er mange undertoner som viser det. I slutningen af historien finder vi ud af, at vandkanalen er tom for vand. Nu har de deres historie. ”It was all there. The whole story laid out. The man. The dogs. The fences. The Central Arizona Project. A whole big canal, drained of water. Nothing but a thin crust of rapidly drying mud at its bottom” [37] Det kommer lidt som et chok for læseren, at vandet forsvinder. Men noget tyder på, at Lucy har fået at vide, af militærfolkene, at vandet snart vil forsvinde. For det første vil de kalde historien for ”Phoenix last stand” hvilket indikerer at det er noget alvorligt, som vil påvirke hele landet. Som f.eks. at de løb tør for vand. Derudover er Lucy blevet mere interesseret i vandet end hun var før. Hun vil have vandkanalen med på billederne, og hun fortæller Timo i detaljer om hvor langt vandet strækker sig. ”I mean yout CAP water is comming from the rockies. You’ve got the Colorado River running alle the

way down from Wyoming and Colorado, through Utah, all the way across the top og Arizona.”^{38}

Noget tyder på, at nogle med flere penge har valgt at lukke for vandet til Phoenix.. Muligvis kunne synderen være Californien, eftersom at der er en hentydning til, at Californien er lidt egoistiske og ikke vil dele ud af vandet. ”…And then you and California and Las Vegas all share it out” (…) ”California

                 39
doesn’t share shit.””.

Hen imod slutningen, ser vi igen et hint til, at militærfolkene er klar over, at vandet snart er væk fra Phoenix. Et af militærfolkene kommer nemlig op fra kanalen, med en helt masse vand. Dette er et tegn på, at de er ved at gøre sig klar til, at der snart ikke er mere vand tilbage. ”Selena came up from below with a new tray of bottles and handed them out” [40]

Liget på hegnet, som Lucy ellers ikke var interesseret i, ser alligevel ud til at spille en stor rolle til sidst, idet at Lucy gerne vil have manden med på billederne sammen med vandkanalen Hun

fortæller også, at vandkanalen var grunden til at han døde. ”Yeah, the CAP is why he died”^{41} Det kan

betyde, at Timos teorier på hvorfor manden døde ikke var rigtige. I virkeligheden var han måske en advarsel til omverdenen om, at der snart ikke var mere vand. Derfor de tomme mælkekartoner.

Miljøet, Klimaforandringerne og deres konsekvenser.

37

Bacigalupi, S.T.A (s. 23 l. 30 🡪 s. 24 l. 3)

38

Bacigalupi, S.T.A (s. 16 l. 26-29)

39

Bacigalupi, S.T.A (s. 16 l. 28-30)

40

Bacigalupi, S.T.A, (s.8 l. 1-2)

41

Bacigalupi, S.T.A (s. 16 l. 17)

Side 17

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

14

Klimaforandringerne og deres konsekvenser hænger meget sammen med miljøet, da miljøet er en konsekvens af klimaforandringerne.

Historien tager sted i fremtiden og foregår i staten Arizona, i landet Phoenix nær Central Arizona Project. På den ene side af vandet er selve Phoenix med tætpakkede huse der strækker sig mod syd, mens der på den anden side er ørken, hvilket også er den side historien befinder sig mest. ”On one side of the CAP canal, it was all modest stucco tract houses packed together like sardines stretching south.

But on Timo’s side it was desert”^{42}

Vi får at vide, at klimaet er så tørt, at der ligger sig støv på bilruderne og på undersiden af bilen. Dette ser vi bl.a. da Timo er på vej hen til Lucy for første gang. ”…and then bump his way through dirt and rust, scraping the belly of the Ford the whole way.” [43]

Men selvom man bliver gjort opmærksom på at det kun er den ene side der er ørkenbelagt, betyder det ikke at den anden side er helt fri for tørke. Det kan man se, da Timo tager billeder af den døde mand og kommentere på baggrunden.

                                             44
”Cookie-cutter low stories with lava-rock front yards...”

Det at forhaverne i Phoenix er fyldt med lava-sten tyder på, at plantelivet i Phoenix er dødt, hvilket er en af de største konsekvenser ved tørke.

Miljøet er også fyldt med flygtninge, da deres naboland Texas har været ramt ekstremt vejr i form af orkaner og derfor er der en masse flygtninge som prøver at komme forbi de lukkede grænser ind til enten Phoenix eller Californien, da de har vand. Altså, er de miljøflygtninge. At der opstår flygtninge pga. klimaforandringer er jo en konsekvens i sig selv, men har også konsekvenser for Phoenix, som de flygter til. Man får en fornemmelse af, at landet er i økonomisk krise efter, at immigranterne er begyndt at slå sig ned i Phoenix. Det kan man se da vi bliver præsenteret for Timos tanker i øjeblikket hvor Timo og Lucy snakker om, hvorfor den døde mand fra Texas muligvis er en ofring, ”Because Amparo’s boyfriend just lost his job to some loser Longhorn who will work for nothing. Because my water bill just went up again, and my rationing just went down. Because Roosevelt Lake is gone dry.” [45]

Timos søsters kæreste har nemlig mistet sit job til en immigrant der vil arbejde for småpenge. Ud fra det kan man sige, at landet muligvis er i en økonomisk krise, og at noget befolkningen i Phoenix mister sit job, da arbejdsgivere kan se deres muligheder i at ansætte

42

Bacigalupi, S.T.A (s. 4 l.17-19)

43

Bacigalupi, S.T.A (s. 1 l. 16-17)

44

Bacigalupi, S.T.A (s. 9 l. 12-13)

45

Bacigalupi, S.T.A (s. 12 l. 12-14)

Side 18

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

15 immigranter der vil arbejde for en lavere løn. Men det er ikke den eneste konsekvens vi kan se ud fra dette citat.

Vi får også fortalt, at vandregningerne er steget og at Roosvelt Lake er tør for vand. Men dette behøver ikke at have noget med immigranterne at gøre. Man kan forestille sig at Roosevelt er løbet tør for vand fordi det er fordampet eller opbrugt. Dette resulterer i, at vandregning nu er steget eftersom, at de kun kan få vand fra ”the CAP”, som ikke er deres vand. Dette er også en konsekvens af tørke.

Derudover er det helt almindeligt at man kan finde døde narko-afhængige i udtørrede pools. Faktisk er det blevet så almindeligt for dem, at det har givet dem et navn. ”The swimmers.’’ Men narkomisbrugere er ikke de eneste man kan se af lig i offentligheden. Der hænger døde, religiøse miljøflygtninge langs indhegningen af “the CAP””Do you reallyt think you can fool me into thinking the cops are gonna give a shit about another dead Merry Perry?” [46]

Der er selvfølgelig den døde mand fra Texas som vi hører en hel del om, men ordet ”another” hentyder til, at der ikke kun er ét lig der hænger langs hegnet. Derudover vil politiet ikke gøre noget ved det, hvilket også siger noget om, at det ikke er et særligt sikkert miljø at befinde sig i.

Fortolkning

Efter en dybdegående analyse kan man se, at historien handler om meget mere, end et vennepar der leder efter en historie de kan tjene penge på. I virkeligheden handler den nok mest om konsekvenserne ved klimaforandringer. Der er en omfattende tørke, og i nabolandet Texas har der været en orkan, der har medført at der er en masse miljøflygtninge, hvilket har medført sig en økonomisk krise. Vejret har ødelagt naturen, vandet slipper op, og der er kamp om det vand der er tilbage. Politiet bekymrer sig ikke længere om døde mennesker da det er blevet så almindeligt. Derudover er der en del narkomisbrugerer, som er end i den situation fordi de måske prøver at glemme den forfærdelige virkelighed de lever i.

Klimaforandringerne i novellen.

”Shooting the apocalypse” er en fiktiv novelle, men derfor kan de beskrevne klimaforandringer godt være reelle alligevel. Som påvist i analysen, er Phoenix under en omfattende tørke, og konsekvenserne

46

Bacigalupi, S.T.A, (s. 13 l. 14-16)

Side 19

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

16 er realistiske i forhold til hvad der i virkeligheden sker, når noget er tørkebelagt. Man kan se oppe i analysen at jorden er udtørret, da der er så meget tørt støv som sætter sig fast til bilen. Plantelivet er gået tabt, eftersom at forhaverne består af lava-sten, og ikke græs og planter. Derudover Phoenixs egen vandforsyning ”Roosevelt Dam” udtørret. Dette er nogle af de konsekvenser der i virkeligheden er ved

tørke. På side 5-6 er der blevet redegjort for 3 stadier/typer af tørke: Metrologisk tørke, agrikulturel

tørke og hydrologisk tørke. Og ud fra det kan man påvise, at den tørke der foregår i novellen er i 3 stadie, som er hydrologisk. Dvs. den har været igennem de stadier hvor jorden er blevet udtørret, planter ikke længere kan vokse. Nu er Phoenix i sidste stadie, hvor søer og vand slipper op. Derved kan man vurdere at de fremsatte klimaforandringer i novellen er reelle. Faktisk er klimaforandringerne ikke kun reelle på den måde, at klimaforandringer er videnskabeligt korrekt beskrevet.

En række forskere har forudsagt at hele USA vil tørre ud, så novellens klimaforandringer er også reelle på den måde, at det måske kommer til at ske i virkeligheden. Julia Cole, professor på Arizona universitet og en række andre forskere kan påvise dette, da tegnene på tørke allerede er begyndt at vise sig. ”Bjergene er blevet varmere, der er mindre sne på dem, dyr, som kun lever i højderne, forsvinder, og dyr, som normalt lever i dalene, søger op i bjergene, de store brande bliver større og varer længere, der bliver færre kaktus, støvstormene bliver hyppigere og forureningen værre. Colorado-floden, som er en af hovedvandårerne for syv stater i det vestlige USA, og som nærer blandt andet Lake Powell, rummer slet ikke det samme vand som tidligere. I år ventes forårstilstrømningen at blive halvdelen af normen, og kun i ét år ud af de seneste syv år har tilstrømningen været gennemsnitlig.” [47] Man kan også se at tørken spreder sig, hvis man ser på Californiens udvikling. Figur 3 viser Californiens udvikling af tørke fra år 2012 til 2015. På figuren kan man se, at der er sket en stor udvikling siden 2012. Jo rødere farven er, jo sværere grad af tørke er der. Det ser ud til at tørken er begyndt at sprede sig mod nord og syd. Dette giver også god mening i forhold til novellen, da Californien ligger nord for Phoenix, og derved kan tørken fra Californien godt have spredt sig til Phoenix, hvilket er med til at gøre klimaforandringerne i novellen endnu mere reelle.

47

2007, I en gryde af støv, berlingske.dk

Figur 4Californiens tørkeudvikling (Kilde: Normander, 2015, organictoday.dk)

Side 20

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

17

Novellen i forhold til Californien

Konflikten omkring vandet, som vi støder på i novellen, samme konflikt findes der noget lignende af i Californien. New Molens, er et vandreservoir i Californien og vandstand er faldet drastisk. Dette har skabt en kæmpe konflikt imellem byboere og landmænd.

I år 2014, da tørken begyndte at tage til, havde Californiens landmænd ikke så meget overfladevand som de var vant til, pga. den øgede fordampning. Derfor måtte landmændene ty til andre metoder, så de pumpede vand fra grundvandsmagasinerne. Dette har medført, at landbruget i Californien nu gør brug af hele 80 procent af grundvandet. Dette er befolkningen i byerne ikke særligt glade for, og de skyder skylden på landmændene for den omfattende vandmangel i Californien.

Byborene er især utilfredse over mandelmarkerne, og kræver at denne type landbrug ikke må dyrkes.

Det kræver nemlig hele 4 liter vand for bare 1 mandel, at kunne vokse og overleve. Men landmændene nægter at stoppe deres dyrkning af f.eks. mandler som kræver et stort vandforbrug, og derfor er der en krig om vandet imellem byboerne og landmændene [48].

I novellen er ”the CAP” Phoenixs eneste vandforsyning, eftersom at landets egen

”Roosevelt Dam” er løbet tør for vand. Dette er et stort problem i forhold til, at de ikke selv kan bestemme over vandet. Præcis samme situation står Californien i, men til gengæld er dette virkelighed.

Californiens egne vandreservoirer, som f.eks New Molens, er ved at tørre ud og blive brugt op. Det betyder at de bliver nødt til at få vand et andet sted fra, ligesom Phoenix bliver nødt til i novellen. Den største vandforsyning som er tilgængelig for Californien er Colorado floden. Problemet er bare, at Californien skal dele vandet fra floden med Mexico og 6 andre lande. Landende har fået tildelt hver deres kvote på, hvor meget vand de hver især må benytte sig af. Dette har dog ført til en masse konflikter eftersom, at nogle af landene har fået en større kvote end andre [49].

Timo fortæller om, at hans søsters kæreste har mistet sit job til en immigrant, hvilket tyder på at store dele af befolkningen mister deres job, fordi flygtninge vil arbejde for en lavere sum penge. Denne problematik er også en af konsekvenserne af klimaforandringer, som Californien ser i øjnene lige nu. Man regner med 18.600 fra landbrugssektoren mister sit job i år 2015. Grunden til det, er at mængden af immigranter fra Mexico, og de vil gerne arbejde for en lavere løn. Grundet de mange arbejdende immigranter, består 68 procent af arbejderne inden for landbrussektoren af immigrerede

48

Normander, 2015, organictoday.dk

49

Gyldendal, Coloradofloden og de mellemstatslige konflikter. Naturgeografi.gyldendal.dk

Side 21

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

18 mexicanere. Det resulterer self. i, at mange af Californiens indbyggere mister deres job, og man kunne forestille sig at det ikke kun var inden for landbrussektoren at man støder på dette problem. [50] Derved kan man sige, at Californien er i en økonomisk krise, præcis ligesom Phoenix er, i ”Shooting the Apocalypse”.

Fiktion og naturvidenskabelige fakta.

Hvis man tager udgangspunkt i ”Shooting the Apocalypse”, så beskriver novellen egentlig meget godt, hvad det vil sige at der er tørke, i forhold til de naturvidenskabelige fakta. Det gør den i forhold til at den beskriver hvor tørt det er, samt at der ikke kan vokse planter. Derudover beskriver den også det med, at deres vandkanal ”Roosvelt Dam” er løbet tør for vand. Alle disse er naturens konsekvenser ved klimaforandringer som tørke, og derved kan man sige at en fiktions novelle som denne, kan bidrage til at informerer om, hvordan det er at leve under tørke med naturvidenskabelige fakta. Men på den anden side er der noget man skal være lidt mere kritisk overfor, er de menneskelige konsekvenser som vi støder på i novellen. Som f.eks. at politiet ikke længere vil gøre noget ved døde mennesker, at der er narkomisbrugere på hvert gadehjørne, og at der er økonomiske problemer. Disse konsekvenser er meget vel noget der kunne blive ligeså aktuelt som alt andet, men dette er ikke fakta i forhold til de naturlige konsekvenser som også bliver beskrevet i novellen.

Generelt er der mange der taler for, at den nye genre kan bidrage til en masse i forhold til naturvidenskabelige fakta. Stephen Siperstein, klimaforandrings mentor tror på, at fiktionen vil hjælpe os til at forstå det der ligger bag f.eks. politikkernes og videnskabens spørgsmål. “It’s not surprising then to see more novels, poetry, drama, and other literary forms registering climate change these days.

We turn to literature for help thinking through difficult questions that are beyond the ken of politics, pop culture, business, or even science. [51]

”Det han mener er altså, at det er nemmere at forstå videnskaben bag klimaforandringer hvis det kommer fra litteraturen.

Ellen Szabo, forfatter inden for climate-fiction er enig i, at fiktion kan hjælpe til inden for forståelsen af klimaforandringer. “We have to turn to fiction, because people get so freaked out, they go into denial.

They don't want to know because they feel helpless”. Hun mener, at de fleste mennesker ikke tør se sandheden i øjnene, og at de man ikke er klar over konsekvenserne af klimaforandringerne. Derfor

50

Sand, 2015, politikken.dk

51

Siperstein, 2014, Eco-fiction.com

Side 22

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

19 synes hun, at det er en god idé, at føre de naturvidenskabelige fakta over i fiktionen, da det vil give et

                         52
bedre billede af virkeligheden.

Derfor kan det være væsentligt, at overveje om det kan være nemmere at nå ud til folk med denne ny-udsprunget genre gennem fiktionen, da man via fiktionen kan leve sig så meget ind i historien at man glemmer, at det der sket ikke findes i virkeligheden. Men hvis det man skriver i historien så er naturvidenskabeligt korrekt, lever man sig på en måde ind i virkeligheden alligevel, og derved kan man måske få en bedre forståelse for klimaforandringerne og konsekvenserne heraf. Derved kan man understrege, at en blanding af naturvidenskabelige fakta og fiktion, kan have en vigtig rolle for forståelsen af klimaændringer. Med på den anden side, er det også væsentlig at belyse, at hvis denne genre skal kunne bidrage med noget reelt, kræver det også at beskrivelsen af klimaforandringerne, samt konsekvenserne er videnskabeligt korrekte. For hvis man laver en film eller en novelle med henblik på at informerer om klimaforandringer, og de naturvidenskabelige fakta ikke er korrekte, kan det måske skabe et forkert billede af hvad klimaforandringer samt konsekvenserne er. Derudover kræver det, at den enkelte fortælling efterlader læseren med noget stof til eftertanke, ellers vil climate-fiction genren umuligt kunne være behjælpelig med at modarbejde et så stort problem som klimaforandringer.

Naturvidenskabelige fakta i fiktion kan også have sin fordel på den måde, at det er mere spændende at læse en novelle eller at se en film med et egentlig plot, end hvis man får det fortalt i f.eks.

nyhederne eller i en fagbog. På denne måde fanges modtageren også nemmere, og af dem grund kan der argumenteres for, at problemet nemmere men også i højere grad sættes under debat.

Mange af forfatterene inden for climate-fiction siger, at de laver denne type af bøger og film med naturvidenskabelige fakta i håb om, at det kan gøre en forskel. Men kan det redde verden?

Det synes Gregers Andersen ikke, men den kan derimod hjælpe til med noget andet. ”Vi har brug for at blive råbt op, og der kan klimalitteraturen spille en central rolle, fordi den tillader sig – med afsæt i videnskabelige data – at spekulere på en helt anden måde, end videnskaben gør. Videnskaben er bundet til data og kan ikke fremstille menneskeskæbner, sådan som klimafiktionen kan. Derfor er klimafiktionen også et ekstremt vigtigt supplement til videnskaben – den kan være med til at alarmere os igen og gøre, at vi omformer os selv og begynder at lægge pres på politikerne. [53]

” – Han mener altså,

52

Stankorb, 2016, good.is

53

Mdsen, 2015, videnskab.dk

Side 23

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

20 at denne form for fiktion, kan hjælpe os med at forstå menneskeskæbnen bedre, da videnskaben er bundet til data, hvor litteraturen kan spekulere på en helt anden måde.

Side 24

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

21

Konklusion

Klimaforandringer er ikke noget nyt fænomen og der findes 2 former for klimaforandring.

Menneskeskabte og naturskabte klimaforandringer, men siden industrialiseringen er de menneskeskabte klimaforandringer blevet et problem. Den globale middeltemperatur er steget og årsagen til den stigende temperatur er drivhuseffekten. Dette skaber klimaforandringerne, og giver konsekvenser som f.eks tørke. Tørke sker i takt med at temperaturen stiger, samt en lavere nedbørsmængde. Konsekvenserne heraf er at jorden kan tørrer så meget ud, at når der så endelig kommer regn kan biosfæren ikke suge vandet til sig, hvilket medfører at plantelivet dør. En af de værste konsekvenser ved tørke, er vandmanglen. Vandet kan fordampe pga. den høje temperatur, eller blive opbrugt.

I takt med de voksende klimaforandringer og den stigende temperatur, er der kommet en ny voksende genre inden for fiktionen: Climate-fiction. Cli-fi er en genre der inddrager klimaforandringerne og dens konsekvenser, for at belyse herom. En række danske forskere har også påvist, at genren er steget i takt med den stigende temperatur. Genren kan ikke redde verdens problemer, men den er med til at bidrage til en bedre forståelse for verdenssituationen.

”Shooting the Apocalypse” er en af disse climate-ficiton noveller. I første omgang tænker man at historien kun handler om de 2 venner fotografen Timo og journalisten Lucy, som leder efter en historie som de kan sælge til medierne. Men dette er kun det overordnede plot. Efter en analyse kan man fortolke, at historien handler om meget mere end nyhedsjagtende venner. I virkeligheden handler den om konsekvenserne ved tørke. Novellen kommer ind på bl.a. vandkonflikter, økonomiske kriser og miljøflygtninge.

Som en sammenfatning af redegørelsen og analysen, kan man vurdere at klimaforandringerne i novellen er reelle, på 2 punkter. De er reelle på den måde, at tørken i novelle er blevet præsentereret naturvidenskabeligt korrekt, og er beskrevet som en agrikulturel tørke. Men klimaforandringerne i novellen er også reelle på den måde, at der er udsigt til at Phoenix godt kunne blive ramt af tørke i fremtiden. Tørken i Californien er nemlig ved at sprede sig mod både nord og syd, så udsigterne for Phoenix er måske ikke helt så gode. Så alt it alt kan man vurderer at klimaforandringerne i novellen er reelle.

Novellens tørke og konsekvenserne heraf, minder meget om Californiens situation. I

Californien er der en ’’vandkrig’’ mellem byboerne og landborgerne om vandet, Californien er i en

Side 25

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

22 økonomisk krise pga. flygtninge fra Texas og de er ved at løbe tør for vand. Dette er alle sammen konsekvenser som vi også hører om i novellen. Men det kan diskurteres hvorvidt fiktionen kan bidrage med i forhold til naturvidenskabelige fakta.

I ”Shooting the Apocalypse” bidrager de naturvidenskabelige fakta til at give en bedre forståelse for hvad det vil sige at der er tørke, samt hvad konsekvenserne kan være. Dog skal man være lidt kritisk over for de menneskelige konsekvenser som novellen beskriver, da dette ikke er noget man kan påvise. Stephen Siperstein, klimaforandrings mentor er enig i, at fiktion med videnskabelige fakta, kan være med til at give en bedre forståelse for situationen. Men for at fiktion kan bidrage med noget i forhold til de naturvidenskabelige fakta, bliver faktaene også nødt til at være korrekte. Hvis ikke, kan det give et forkert billede af hvad klimaforandringerne er, samt hvilke konsekvenser det medfører sig.

Fiktionen kan altså byde på noget andet end videnskaben i sig selv kan.

Side 26

[navn fjernet] Gymnasium, 3.e

Vejledere: 22/12 - 2016

23

Litteraturliste

• Adams, John Joseph (2016): https://goo.gl/NXeLiK

• Bacigalupi, Paolo (2014): Shooting the Apocalypse

• Berlingske (2007): http://www.b.dk/verden/i-en-gryde-af-stoev
• Bolius Formidling (2009): https://goo.gl/XVQzBE
• Christensen, Charlotte W. M.fl. (2013): ”albedo” https://goo.gl/yws5H3

• Claybourne, Anna (2005): ØRKENER, Flachs

• Drought Mitigation Center (2016): http://drought.unl.edu/DroughtBasics/TypesofDrought.aspx
• Energimuseet (2011): ’’Drivhuseffekten’’ https://www.youtube.com/watch?v=NPXVKb-k2nU
• Estrup, Eliza Jarl m.fl: ‘’Fortidens Klima’’ http://www.climateminds.dk/index.php?id=790
• Jensen, Albert (2010): ‚‘Klima‘‘ http://www.leksikon.org/art.php?n=1373
• Kiil, Lennart m.fl: ”Klimaændring” http://klimaleksikon.dk/opslag/klima%C3%A6ndring

• Larsen, Annegrete m.fl. (2005): Geografihåndbogen, SYSTIME

• Larsen, Niels (2010): ’’Mindre vanddamp i statosfæren dæmper global opvarmning”,

https://goo.gl/qQABA1
• Lauridsen, Laurdis (2016): ”Industrialisering” https://goo.gl/dA4q1R
• Lyhne, Otto m.fl. (1974): Lademann store leksikon 14, Egmont Lademann A/S

• Lykke-Andersen, Anne-lise m.fl. (2006): GO – naturgeografi, Geografiforlaget

• Madsen, Karina Søby (2015): https://goo.gl/XCyJxr
• NOAH (2005): http://www.global-klima.org/Kap%203/s3_5a.html
• Normander, Bo (2015): https://goo.gl/c6B8dF
• Sand, Per Skovkjær (2015): http://politiken.dk/oekonomi/gloekonomi/article5592493.ece
• Schellnhuber, Hans Joachim (2015): https://www.youtube.com/watch?v=2CjVHMWDobQ
• Siperstein, Stephen (2014): https://goo.gl/zfdnl9
• Stankorb, Sarah (2016): https://www.good.is/articles/climate-fiction-cli-fi-genre
• Sønderriis, Ebbe (2013): ”Hvad er klimaforandringer’’ https://goo.gl/ucF4Yx
• Sørensen, Asbjørn Mølgaard (2013): https://goo.gl/zB2dtx
• Tekna (2014): ”Global opvarmning og drivhuseffekt” https://goo.gl/DtrkzQ

• Theilgaard, Jesper (2008): Verdens vilde vejr – før, nu og i fremtiden, Gyldendal