SRP om jagten på kommunister i USA

Side 1

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

1

Opgaveformulering:

Hvorfor og i hvilket omfang blev kommunisterne stigmatiseret i USA i midten af 1900-tallet?

I din besvarelse skal indgå:

- En kort redegørelse af Mccarthyisme.

- En diskursanalyse af selvvalgte kilder med særligt fokus på den selvforståelse og de værdier som kommer til udtryk.

- En diskussion af – med inddragelse af centrale pointer fra bilag 1og bilag 2. – hvad der var årsagen til jagten på kommunister.

- En vurdering af hvorvidt filmen Trumbo viser et realistisk billede af de historiske begivenheder.

Bilag 1: McCarthy og den store sammensværgelse (tale 1951)

Bilag 2: Jagten på de røde (1947)

Side 2

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

2

Abstract

The purpose of this assignment is to examine the origins of the Communist Hunt in the mid

1900s, led by Senator Joseph McCarthy. The assignment proceeds to answer the question of how the situation in the United States occurred at the particular time period, concerning the new title as a superpower and the ongoing bipolar conflict with USSR. Thereby it will examine what McCarthyism is as a concept of spreading fear, and how it’s characterized regarding using controversial methods. Furthermore, the paper will analyse, with the use of comparative discourse analysis, a speech of respectively Charlie Chaplin and McCarthy, focusing on forms of argumentation, and by using critical discourse analysis presenting how their values are expressed. The analysis shows that Chaplin uses his appearance as an actor, and McCarthy as a Senator, for their own advantage. Additionally, it shows, that Chaplin uses an antagonism, altruism towards egoism, to emphasise the speech’s message and his own self-knowledge.

Contradictorily, McCarthy uses a negative discourse in his speech, to create fear and paranoia, which emphasizes his message about an enemy within, who has to be hunted down. Moreover, the paper discusses, with the use of source criticism, the causes of the Communist Hunt, which reveals that the supposed vulnerability of the American values, conceptions in the various views on the cause. Finally, the paper evaluates whether or not the fictional movie, Trumbo, about the Hollywood Ten, is giving a realistic impression of the historical events. Yet paper concludes that the movie leaves out important facts and therefore isn’t representative. The paper concludes that McCarthyism and the Communist Hunt only could exist because of the historical prerequisites, and that both fiction and non-fiction can be manipulated, concerning ideologies, in favour to have the best influence on the recipient.

Side 3

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

3

Indholdsfortegnelse

Hvorfor og i hvilket omfang blev kommunisterne stigmatiseret i USA i midten af 1900-tallet? 1 Abstract 2

Indledning 3

Redegørelse 4

Mccarthyisme 5

Komparativ diskursanalyse af Chaplin og McCarthys taler 7

Charlie Chaplin; the Great Dictators’ Speech 7

Argumentationsanalyse og sprogbrug. 7

Kritisk diskursanalyse. 9

Joseph McCarthy; Speech at Wheeling, West Virginia. 11

Argumentationsanalyse og sprogbrug. 11

Kritisk diskursanalyse. 13

Opsamling 16

Diskussion af årsagen til jagten på kommunister 17

Opsamling 20

Vurdering af filmen Trumbo 21

Konklusion 24

Litteraturliste 25

Bilag 27

Bilag 1 – McCarthy og den storesammensværgelse (1951) 27

Bilag 2 – Jagten på den røde (1947) 27

Bilag 3 – Charlie Chaplin, The Great Dictator Speech 27

Bilag 4 - Joseph McCarthy, Speech at Wheeling, 1950 27

Indledning

Side 4

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

4

Skræmmebilleder, paranoia, sigtelser for landsforræderi og jagten på kommunister. Dette optrådte i USA’s historie i midten af 1900-tallet, som en eftervirkning på Den Kolde Krig. I et forsøg på at beskytte de amerikanske værdier mod kommunismen, opstod Mccarthyismen, kendetegnet ved udemokratisk metode og forfølgelse. Hele den amerikanske befolkning var potentielle mål for antikommunisternes mange anklager. Også Hollywoods kendte blev anklaget for at have stærk tilknytning til kommunismen. Så hvordan lykkedes det antikommunisterne at drive USA til sådan et vanvid af sådan kaliber? Og hvad lå til grund for, at kommunistjagten kunne igangsættes?

Frygt har altid spillet en stor rolle i USA’s historie og gør det stadig den dag i dag, men for at skabe mig en ordentligt forståelse af afsættet for Mccarthyismen, vil jeg først kigge på den omkringliggende periode og Mccarthyismen som begreb. Derefter vil jeg fortage en komparativ argumentations- og diskursanalyse af to taler, henholdsvis Charlie Chaplin og Joseph McCarthy, med henblik på at aflæse, hvordan deres værdier og selvforståelse kommer til udtryk. Analysen vil derudover karakterisere, hvordan og hvilket budskab Chaplin og McCarthy vil formidle.

Dernæst vil jeg diskutere, hvilke årsager der lå til grund for, at kommunistjagten blev påbegyndt. Her vil jeg inddrage materiale, navnlig en tale af McCarthy (1951) og en afhøring af Walt Disney og Ronald Reagan (1947), og diskutere hvorvidt førnævnte tale er troværdig. Til sidst vil jeg vurdere, hvorvidt filmen Trumbo (2015) giver et realistisk billede af begivenhederne. Hertil vil jeg lave en kildekritisk undersøgelse af filmen.

Redegørelse

Side 5

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

5

Mccarthyisme

Efter 2. Verdenskrig og bruddet på alliancen havde de to eneste supermagter, USA og daværende USSR, fået et bipolært forhold til hindanden. De to poler gled længere fra hinanden, og USA og USSR var inden for 2 år kommet på kollisionskurs. [1]

USSR var hermed ikke længere den eneste trussel, også statsideologien, kommunismen, antydede nye farer. I begyndelsen af

1950 gik den republikanske senator fra Wisconsin, Joseph McCarthy, ind i kommunistjagten, idet han mente at kende omkring 205 ansatte i udenrigsministeriet, der var eller havde været kommunister. De næste par år skulle det vise sig, at de mange anklager og påstande som McCarthy kom med, stort set aldrig kunne dokumenteres. [2]

McCarthy blev altså ansigtet for kommunistjagten og udtrykket Mccarthyisme, der konkret dækker over kampagnerne mod påstået kommunistisk infiltration af statsadministrationen eller andre erhverv i perioden Det var ikke enestående, da McCarthy angreb etablerede

3 politikere eller andre anerkendte personligheder, men tværtimod. USA har en historie for antikommunisme og antisocialisme, og derfor er det et tilbagevendende tema i USA’s historie.

Hver gang var der tale om kampagner, der indebar konservativ frygt og modstand mod sociale ændringer, og der appellerede til befolkningens afsky for det fremmede, det anderledes, det uamerikanske.

Mccarthyismens angreb blev rettet mod den radikale del af fagbevægelse, humanistiske organisationer, massemedierne og ikke mindst filmindustrien i Hollywood. I Hollywood kom flere kunstnere, såsom skuespillere, instruktører eller forfattere på en såkaldt blacklist. Det var en liste over formodede kommunister i Hollywood, the Hollywood Blacklist, som ingen selskaber måtte ansætte. I denne periode blev der også oprettet en komite i

Repræsentanternes Hus, kaldet Komiteen for Undersøgelse af Uamerikansk Virksomhed, der mellem havde 109 sager om påstået kommunistisk infiltration i form af spionage.

Her var McCarthy med til at afhøre, selvom han ikke havde direkte tilknytning til komiteen. [4] Ikke blot er Mccarthyismen kendt for snæversynethed, også dets metoder gjorde det til noget for sig selv. Metoderne var grovkornede. Der blev fremsat anklager mod offentlige personer, men eftersom man ikke kunne dokumentere, begyndte man at anklage den næste.

1

Sindberg, Andreas Bonne & Larsen, Henrik Bonne, s. 61.

2

Sindberg, Andreas Bonne & Larsen, Henrik Bonne, s. 69-70.

3

Den Danske Ordbog, http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=mccarthyisme

4

Illeborg, Steen & Thorsen, Niels, s. 144-145.

Side 6

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

6

På denne måde fik McCarthy udbredt kommunistskrækken og det amerikanske folk blev paranoide. Et forfølgelsesvanvid spredte sig i USA, og de midler McCarthy anvendte nærmede sig meget den form for totalitær tænkning, som Mccarthyismen ville bekæmpe. [5] Men det traditionelle billede af gennemsnitsamerikaneren i 1950’erne som ”et rystende nervevrag, der skælver for at finde en kommunisten under sengen” var ifølge Samuel Stouffer, sociolog, ”noget vrøvl”. Undersøgelser viste at 35% af direkte adspurgte sympatiserede med McCarthy i

1953-54, men alligevel var det mindre end 1%, der til spørgsmålet “Hvilke ting foruroliger dig mest”, svarede kommunister. Dog blev kommunismen internationalt set som en trussel, da 8% i

1953 og 30% i 1954 svar var rettet mod international kommunisme. Det vil sige at skrækken for kommunisme på et internationalt plan, steg i takt med Mccarthyismens udspredelse og

arbejdsmetoder.^{6}

Netop disse arbejdsmetoder blev også Mccarthyismens korstogs undergang. Da

Republikanerne vandt præsidentposten i 1952, fik McCarthy fuldkommen frie tøjler i sin heksejagt på amerikanske kommunister. I 1954 gik han til angreb på hæren, hvor han anklagede mange for at være kommunister. Denne afhøring blev vist på tv, og det var her den amerikanske befolkning begyndte at få øjnene op for Mccarthyismens metode, den grove og arrogante form, der nægtede at underbygge sine påstande. I slutningen af 1954 vedtog Senatet en fordømmelse af McCarthy og derved blev antikommunismen i politik og hverdagslivet

langsomt svækket.^{7}

5

Sindberg, Andreas Bonne & Larsen, Henrik Bonne, s. 70-71.

6

Illeborg, Steen & Thorsen, Niels, s. 145.

7

Sindberg, Andreas Bonne & Larsen, Henrik Bonne, s. 72.

Side 7

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

7

Komparativ diskursanalyse af Chaplin og McCarthys taler

En af de mest prominente taler i denne periode er af Charlie Chaplin, der optræder med en tale

i filmen The Dictator. Talen kaldes The Great Dictators Speech^{8}, og beskriver et totalitært

samfund, der før og under 2. Verdenskrig blomstrede mange steder i verden. Ifølge Chaplin var det ikke et sundt eller funktionsdygtigt samfund, og hertil tillægger Chaplin sine egne forestillinger om, hvad verdenssamfundet skal gøre for at rette op på dette. Disse forestillinger

deler Joseph McCarthy ikke, da han i en tale afholdt ved Wheeling, West Virginia^{9}, blot 10 år

efter Chaplin, udtrykte, at det amerikanske samfund hverken skal udvikle sig den ene eller anden vej, men i stedet holde fast i sine værdier og integritet. Disse forståelser er også det der adskiller de to afsenderes opfattelse af samfundet, hvor Chaplin taler om en ydre fjende og McCarthy taler om en indre fjende.

Charlie Chaplin; the Great Dictators’ Speech

Argumentationsanalyse og sprogbrug.

Argumentationen i Chaplins tale bliver fremført gennem det sprog og ordvalg, han benytter.

Han anvender en særligt sprogbrug og skaber heraf en bestemt diskurs. Chaplins tale handler om hvordan den totalitære stat, i kombination med den voksende industrialisering og brug af maskiner, slavebinder folk og derved fratager dem deres frihed. Chaplins tale er altså et opgør med dette og samtidig en opmuntring til, at amerikanerne og deres demokrati skal stå sammen mod denne trussel. Han lægger vægt på, at ingen skal hæves over andre, at alle er lige stillede.

Chaplin argumenterer altså for at den amerikanske befolkning skal forene sig og stå imod den totalitære stats udbredelse og trussel.

Chaplin bygger sine argumenter på en kontroversiel måde, da han udelader rygdækning i stort set alle sine argumenter. Det vil sige, at han ikke kan bekræfte de påstande han fremsiger i talen. Alligevel fungerer Chaplins tale og dens politiske budskaber uden rygdækning, da den

                      10 11
bliver vist i en fiktionsfilm.

Hvis Chaplin havde stået på en politisk scene og fremført disse

8

http://www.charliechaplin.com/en/synopsis/articles/29-The-Great-Dictator-s-Speech

9

http://wps.prenhall.com/wps/media/objects/108/110880/ch26_a5_d2.pdf

10

En fiktionsfilm betyder noget opdigtet, og derved kan filmens handling og personer forholde sig frit til virkeligheden. Fortælling ses som en metafor på virkeligheden.

Side 8

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

8 argumenter, ville der være et større krav om rygdækning, der normalvis verificerer et

argument.^{12}

Chaplin benytter derfor også flere metaforer i sin tale: ”Greed has poisoned men’s souls, has barricaded the world with hate, has goose-stepped us into misery and bloodshed. We have developed speed, but we have shut ourselves in.”. [13]

Han benytter ordet poisoned, hvilket almindeligvis ikke indgår i en politisk tale, men derimod hører hjemme i et medicinsk sprogbrug. Her fungerer det dog som en metafor for, at menneskehedens sjæle er direkte syge.

Hele talen en metafor og et symbol for Hitler og Nazismen, samt de værdier der blev til udtrykt ved 2. Verdenskrig. Imens Chaplin fremfører sine argumenter, befinder han sig på en scene, ved en talerstol, hvor der i baggrunden er flag med symboler, der tydeligt ligner det Nazistiske hagekors. At bygge sine argumenter op via metaforer gør det meget lettere for modtageren at blive følelsesmæssigt påvirket. Chaplin baserer altså sin tale på virkelighedens hændelser, og lader sine egne værdier skinne igennem, så seeren får et klart billede af, hvad Chaplins holdning er til den igangværende konflikt. Chaplins værdier spejles i hans selvforståelse, som et individ der gerne vil dele sin lykke og frihed med andre mennesker. [14] Ud over metaforerne, er analogiske [15] vendinger også en vigtig del af det sprog Chaplin har valgt til sin tale: ”treat you like cattle, use you as cannon fodder.”. [16]

Ved at fremsige en analogi, i stedet for en tvetydig metaforisk betydning, er det meget mere konkret, at amerikanerne opfattes ligesom kvæg og kanonføde. Havde Chaplin derimod skrevet at de er kvæg og kanonføde, ville modtageren kunne se bort fra dette, da det naturligvis ikke er sandt, men en metafor.

Chaplins forholder sig ikke objektivt, men fremsiger kun sin egen subjektive holdning i talen.

Ved at undlade at nævne andre holdninger, bliver det svært for modtageren at være uenig med ham. Hans holdning er den eneste der kommer til udtryk, og der er derfor ikke andre holdninger at være enige i. På den ene side er den totalitære stat, Nazi-Tyskland, der er i krig mod verden, og på den anden side er Chaplin, der mener at den amerikanske befolkning skal forene sig, for at beskytte deres frihed og demokrati. Det vil næsten alle amerikanere være

11

Dahl, Andersen & Erstrup, Erik m.fl, s. 57.

12

Sørensen, Kjeld Mazani, kap 6, s. 112-115

13

Bilag 3

14

http://gymdansk.weebly.com/billedsprog---troper.html

15

Modsat metaforer beskriver analogi, at noget er som noget, og ikke at noget er noget.

16

Bilag 3

Side 9

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

9 enige i, da Tysklands totalitære stat er i direkte modsætning til de amerikanske værdier.

Chaplins ordvalg er ligefremt og direkte, og det hjælper med at overbevise modtageren om, at hans holdning er den korrekte.

Den fremherskende appelform i Chaplins talen er patos: ”Dictators free themselves but they enslave the people! Now let us fight to fulfil that promise! Let us fight to free the world – to do away with national barriers – to do away with greed, with hate and intolerance.”. [17] Fordi argumenterne i talen ikke har rygdækning, må de appellere til patos, så dette ikke bemærkes.

Det vækker følelser i modtageren, da hans f.eks. siger us, skaber han et fællesskab. Modtagerne bliver derfor hurtigt medrevet, da de kan identificere sig med drømmen og frygten.

I det hele taget definerer Chaplins ordvalg ikke blot, hvordan hans argumenter bliver fremført, men også hvordan modtageren skal håndtere talen, og hvordan hans værdier

kommer til udtryk.^{18}

Kritisk diskursanalyse.

                                                                             19
Norman Fairclough, engelsk diskursteoretiker, skabte en metode kaldet kritisk diskursanalyse.

Fairclough mente, at diskursens funktion var ideologisk, da diskurser både kunne afsløre og konstruere magtbalancer eller undertrykkelse. Derfor ses der i en kritisk diskursanalyse på

                          20
forholdene inde i selve teksten.

I talen er der brugt mange verber, der står i imperativ, f.eks ” do not despair” eller ”let us all unite!” [21], med andre ord står disse sætninger nærmest som en ordre. Talen er skrevet som en opfordring, hvilket tydeligt afspejles i sprogbrugen, samt den måde Chaplin konkret fremfører talen på.

I forhold til den diskursive praksis er talen tiltænkt alle dem, der ser denne Chaplin film.

Eftersom talen er bragt i en film, bruger han sin daværende berømmelse som et springbræt til at formulere og sprede et politisk budskab. Der er brug af intertekstualitet, eftersom de fleste har kendskab til Hitler og hans figur. Der kan også argumenteres for, hvorvidt talen indeholder en interdiskursivitet, da talen både har fællesskabet som fokus, men samtidig demokratiet og individets frihed. Disse to fokusser behøver ikke nødvendigvis at være hinandens

17

Bilag 3

18

Sørensen, Kjeld Mazani, kap 6, s. 125.

19

En tredimensionel måde at analyserer diskurser på.

20

Sørensen, Kjeld Mazani, kap 7, s. 146.

21

Bilag 3

Side 10

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

10 modsætninger, men i forhold til den problemstilling om, hvorvidt Chaplin var kommunist eller humanist, kan det fortolkes på to forskellige måder. Den ene måde er ved at kigge på, at han både priser fællesskabet og individet, og altså stadig har en demokratisk holdning, og derfor må være humanist. Den anden måde er ved at understrege, at Chaplins hovedpointe var at oprette et fællesskab, der skulle præsentere nationen, og derfor må han være kommunistisk.

De ideologier der er på spil, og altså er den sociale praksis, er svære at definere. Chaplins tale er klart socialistisk, eftersom flydende betegnelser såsom brotherhood, unite, liberty afspejler hans selvforståelse som socialist.

Det er altså tydeligt en snak om humanistiske forhold, der senere hen er blevet karakteriseret som kommunistiske forhold. [22] Ud over disse forhold, kan man også se på talens kritiske potentiale, som tydeligt er en del af dens budskab. Diktator-rollen i filmen skal ses som fjenden, og den jødiske mand, der holder netop denne tale, skal ses om helten. Samtidig bliver mænd, der indgår i den totalitære stat også gjort til fjenden, samt det voksende antal maskiner, der i denne forbindelse er krigsmaskiner: ” Don’t give yourselves to these unnatural men – machine men with machine minds and machine hearts!”. [23]

Her er der tale om mænd, der agerer som maskiner, og altså er de to fjendebilleder i talen smeltet sammen til en stor

modstander.^{24}

Dermed fremtræder talens nodalpunkt, som er samfundssind. Nodalpunktet er hvad Chaplin vælger at italesætte, og er i denne situation også budskabet med talen. Teksten har flere ækvivalenskæder, herunder en positiv diskurs overfor ækvivalenskæden: altruisme, der er karakteriseret gennem fællesskabet og det at forene sig. Der overfor har talen en negativ diskurs overfor ækvivalenskæden: egoisme, der karakteriseres af grådighed. Disse ækvivalenskæder vedrører fællesskabet op imod den totalitære stat, som er det Chaplin også vil italesætte. [25] Der er altså et modsætningsforhold i teksten, der betegner Chaplins værdier.

Som følge af dette, skabes der en antagonistisk [26] diskurs i talen. De to modsætninger i talen er den totalitære stat over for fællesskabet. Der skabes herunder en diskurs om frygt overfor en diskurs om drømmen. Den hegemoniske diskurs i en tale vil fortrænge andre måder at forstå

22

http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/september/19/newsid_3102000/3102179.stm

23

Bilag 3

24

Sørensen, Kjeld Mazani, kap 7, s. 146.

25

Sørensen, Kjeld Mazani, kap 7, s. 146-147.

26

Antagonisme er et udtryk for, at to diskurser ikke kan forenes, men i stedet er hindandens modsætninger.

Side 11

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

11 samfundsmæssige problemer på. En diskurs skal helst være hegemonisk [27]. I Chaplins tale skabes der en konsensus om, at menneskeheden er maskiner og den totalitære stat overlegen, og at amerikanerne skal stå sammen som et fællesskab. Derved skabes der også en positiv diskurs i stedet for en negativ diskurs. [28]

Denne sandhed fremtræder gennem nogle af talens ækvivalenskæder. Talens ækvivalenskæder kan ses på som differenskæder, altså bestående af to modsatte ækvivalenskæder, der hører under samme overskrift. Der opstår et modsætningsforhold, hvoraf den ene ækvivalens er tilknyttet en positiv diskurs, og den anden ækvivalenskæde er tilknyttet en negativ diskurs, og derved opstår differenskæde. I denne tales differenskæder optræder flydende betegnelser, som oftest ville være tildelt en positiv diskurs: ”dictators free

themselves but enslave people”^{29}. I talen har free en positiv diskurs, men i denne

differenskæde får frihed en negativ diskurs, da det er i forbindelse med den totalitære stat, og derved de frie amerikaneres modsætning. ”Our knowledge has made us cynical” [30], er et andet eksempel på, at flydende betegnelser, såsom knowledge, der uden for sammenhæng har en positiv diskurs, bliver her brugt som en negativt ord. Altså at industrialiseringen og lærdom, har gjort mennesket grådigt, og derved kyniske.

Et andet eksempel er ”In the name of democracy, let us all unite” [31], optræder ækvivalenskæden, og derved bliver sætningen understøttende for hele talens diskurs. [32] Som resultat af ovenstående skaber Chaplin en offer-diskurs imod en magt-diskurs, hvor de altruistiske er offeret og de egoistiske besidder magten.

Joseph McCarthy; Speech at Wheeling, West Virginia.

Argumentationsanalyse og sprogbrug.

Som det ses ved Chaplin, har McCarthy også valgt en særlig sprogbrug og ordvalg, der fremmer hans argumenter og det værdisæt, han gerne vil have spredt via sit budskab. McCarthys tale er skrevet 10 år efter Chaplin, hvor 2. Verdenskrig er slut og Den Kolde Krig skærpes. Talen handler om de efterfølgende trusler, der optrådte efter krigens slut, og nu er en indre fjende i

27

Det betyder at den skaber konsensus eller alliancer mellem større grupper i samfundet, så en slags

vidensregime opstår.
28

Sørensen, Kjeld Mazani, kap 7, s. 135-136.

29

Bilag 3

30

Bilag 3

31

Bilag 3

32

http://gymdansk.weebly.com/diskursanalysens-centrale-begreber.html

Side 12

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

12

USA. Fjenden er kommunister, specifikt de amerikanske kommunister. McCarthy kommer i talen med påstande om, at Udenrigsministeriet er infiltreret af amerikanske kommunister, hvis loyalitet stadig tilhører USSR. Denne tale er en opfordring om at rette sit fokus og opmærksomhed på den kommunistiske trussel.

McCarthy fremfører sine argumenter på samme kontroversielle måde som Chaplin. Der er ikke rygdækning i mange af hans påstande, og derved kan han faktuelt ikke bekræfte de hypoteser han fremsiger. Dog forholder det sig anderledes med McCarthys argumenter, da hans tale bliver afholdt på en politisk scene og ikke i en fiktionsfilm.

”This is glaringly true in the State Department. There the bright young men who are born with silver spoons in their mouths are the ones who have been the worst ... In my opi nion the State Department, which is one of the most important government departments, is

thoroughly in fested with Communists.”.^{33}

I dette uddrag af talen, har McCarhty ikke rygdækning på sin påstand om, at

Udenrigsministeriet er inficeret af kommunister. Derved falder hans påstand til jorden, da han ikke nævner, hvorfra han har denne påstand.

Ved hjælp af støtteordet glaringly, der indgår i den del, der er belægget, fremstår belægget endnu mere blændende, og derved endnu mere sandt. McCarthy benytter sig også retorisk af begreber som infested, der hører hjemme i medicinsk sprogbrug og ikke i en politisk. Det fungerer som en metafor for, at Udenrigsministeriet er inficeret og infektionen er kommunisme. Derved opfatter læseren Udenrigsministeriet som en levende organisme, og

                             34
argumentet bliver mere anskueligt.

McCarthy benytter sig også at talemåden, idiomet, Born with a silver spoon in their mouths og dette indgår i påstanden. Udtrykket er en typisk floskel for folk, der er er født mere privilegeret end andre. Floskler er udtryk, der oftest bruges i politiske sammenhænge. De er nedslidte og overbrugte, og har derved mistet deres seriøsitet. Alligevel skaber det et tydeligt indtryk hos modtageren, at Udenrigsministeriet er unge og kloge mænd, født privilegerede, men dog frivilligt har valgt at lade sig inficere af kommunismen.

33

Bilag 4

34

Sørensen, Kjeld Mazani, kap 6, s. 112-115.

Side 13

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

13

McCarthys ordvalg er koblet meget sammen med billedsprog, så modtageren får et klart indtryk af, hvad McCarthy mener også uden at nævne navne: ”When this pompous diplomat in striped pants, with a phony British accent, proclaimed to the American people that Christ on the Mount endorsed communism...”. [35] Ord som pompous og phony gør at sætning bliver nedladende og næsten sarkastisk, hvilket pointerer, hvor parodisk sætningens indhold er. [36] Hvor Chaplin opmuntrede til en distance til det totalitære samfund, der kom udefra, opmuntrer McCarthy til en distance til kommunisme, der kommer indefra i USA. I talen kommer McCarthy dog ikke med eksempler på, hvorfor han mener kommunismen skal udryddes, eller i hvert fald ryddes fra USA. Retorisk set skaber McCarthy også et kontrapunkt i talen, hvor der på den ene side er kommunisterne, der går imod de amerikanske værdier, og på den anden side er de mennesker, der gerne vil håndhæve de amerikanske kerneværdier. Ligesom ved Chaplin, gør denne retoriske metode, at det er svært for modtageren at være uenig med McCarthy.

Amerikanerne, altså modtagerne, vil som selvfølge gerne støtte de amerikanske grundværdier, og hvis en Senator siger, at disse bliver truet af den kommunistiske ideologi, må amerikanerne være enige. McCarthy mener altså at kommunismen er modsætningen til de amerikanske værdisæt, hvor Chaplin mente, at den totalitære stat var modsætningen.

Det vil sige, at den appelform der kommer mest til udtryk i McCarthys tale, er den samme som ved Chaplins, patos, der omfavner modtagerens følelser og undgår rygdækning: ”...and the reaction of the American people to this would have made the heart of Abraham Lincoln happy.”. [37] Denne del afspejler noget af det mest amerikanske i McCarthys øjne, nemlig USA’s første republikanske præsident. Derved tales der om en reaktion, som McCarthys modtagere gerne vil efterligne, da det ville gøre Lincolns hjerte glad. Kort sagt, benytter McCarthy en amerikansk, meget elsket, præsidents hjertevarme, som en status man kan opnå, hvis man går

imod kommunisterne.^{38}

Kritisk diskursanalyse.

Vender man tilbage til Fairclouhgs tredimensionelle diskursanalyse, kan man også i denne tale kigge på magtbalancer. McCarthy får ved hjælp af speciel retorik, skabt en magtbalance, hvor det er ham selv der besidder al magten, og derved også accepten til at ytre sig efter eget ønske.

35

Bilag 4

36

http://gymdansk.weebly.com/billedsprog---troper.html

37

Bilag 4

38

Sørensen, Kjeld Mazani, kap 6, s. 125.

Side 14

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

14

Denne retoriske metode bliver f.eks. afspejlet i, at McCarthy har et meget intellektuelt ordforråd i talen. Lixtallet er højt, og flere steder er sætningerne så konstruerede, at det kan være svært at gennemskue, hvad han mener. Eksempelvis i det afsnit af talen, hvor McCarthy taler om befolkningstal og understreger det med: ”In other words, in less than 6 years the odds

have changed from 9 to 1 in our favor to 8 to 5 against us.”.^{39} Selvom denne sætning giver

mening, er det tydeligt at McCarthy nøje har formet sætningerne, så man skal spidse øre. Det kommer ham selv til gode, da han fremstår meget intelligent, og modtageren har svært ved at forstå budskabet, men kun forstår nøgleordene i sætningerne. På den måde indbefatter hans tale flest mulige, hvilket gør at flere mulige deler hans synspunkter.

Hvad angår den diskursive praksis, er målgruppen den amerikanske befolkning, herunder også regeringen. Ved at tale om det uamerikanske og regerings begrænsede indsats imod det, pirrer McCarthy en stor del af amerikanernes mistro.

I forhold til talens sociale praksis er de ideologiske synspunkter, der er repræsenteres, meget konservative. Der lægges meget vægt på værdier, hvor individet og det nationale er i fokus. Derudover nævner McCarthy også flere gange kristendommen og refererer til noget religiøst: ”Today we are engaged in a final, all-out battle between communistic atheism and

           40
Christianity.”. Han benytter her kristendommen i stedet for USA, hvilket også markerer en af

hans betydningsfulde værdier. Som resultat heraf, mener McCarthy, er der er to kampe i gang:

1) kommunistisk ateisme imod kristendom, der er en hellig kamp, og 2) den kommunistiske ideologi imod USA’s værdier, der er en profan kamp. Heraf kan der diskuteres hvorvidt en ideologi, kommunismen, kan stilles op over for en religion. Som modtager kan man efterfølgende vælge, hvilken kamp man vægter højst, og igen formår McCarthy at fange et større publikum.

Ligesom Chaplins tale er denne tales kritiske potentiale en del af dens budskab.

Hovedpointen er at skabe et fjendebillede, i form af kommunismen, hvilket McCarthy realiserer. McCarthy evner at få modtageren til at frygte kommunister, og frygte for regerings seriøsitet mod denne fjende. Derved står McCarthys budskab klart efter hans tales slut.

Ud fra ovenstående fremstår talens nodalpunkt, der er enemy. Nodalpunktet er hvad McCarthy vil italesætte og skabe fokus omkring. I denne tale er der også flere diskurser til stede. Der er en

39

Bilag 4

40

Bilag 4

Side 15

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

15 negativ diskurs omkring fjenden, altså kommunismen, men samtidig er der en positiv diskurs over for landet: ”However, the morals of our people have not been destroyed. They still exist.” [41], her fremgår det tydeligt, at McCarthy mener der er håb for regeringen, men at regeringen skal handle. Igennem teksten går en tydelig negativ diskurs over for mange ting, men den eneste positive diskurs, der fremtræder, er det der omhandler USA, altså det

            42
nationalistiske.

Det vil altså sige, at denne tale også indeholder en antagonisme, to uforenlige ting: det uamerikanske og det amerikanske. Diskursen formår også at være hegemonisk, da den ene diskurs vinder tydeligt over den anden, nemlig den negative diskurs over nodalpunktet enemy.

Det er den diskurs, der skabes den største konsensus omkring, altså det som McCarthy vil have modtageren til at være fuldkommen enige i. I stedet for at vælge den positive diskurs omkring det amerikanske og alt hvad nationen indebærer af positive ting, vælger McCarthy at bruge en negativ diskurs, der gør at det fjendske og uamerikanske virker endnu mere forkasteligt.

For at skabe dette skræmmebillede om det fjendske, benytter McCarthy sig at bestemte differenskæder:

”He has lighted the spark which is resulting in a moral uprising and will end only when the whole sorry mess of twisted, warped thinkers are swept from the national scene so that we may have a new birth of national honesty and decency in government.”. [43]

Dette citat repræsenterer den måde, McCarthy hovedsageligt bygger sin tale op på. Han benytter flydende betegnelser, såsom lighted, uprising, honeste og decency, der alle er positivt ladet ord, der står i kontrast til flydende betegnelser såsom mess, twisted og warped, som alle er negativt ladet ord. Ved at benytte begge slags flydende betegnelser i en differenskæde er det tydeligt, hvad McCarthy mener er korrekt, og hvad han mener er forkert.

Talens diskurs forholder sig altså negativ overfor nodalpunktet, og derved vælger McCarthy, at hele hans tale fremstår negativ og giver det budskab, at amerikanerne skal vågne op. I stedet for at have en positiv diskurs og komme med en opmuntring. [44]

41

Bilag 4

42

Sørensen, Kjeld Mazani, kap 7, s. 135-147.

43

Bilag 4

44

http://gymdansk.weebly.com/diskursanalysens-centrale-begreber.html

Side 16

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

16

Opsamling

De to taler deler et fælles formål, at informere og inspirere deres modtager. Den måde dette fællesmål bliver formidlet på er dog vidt forskellig. Begges sprogbrug er med til at definere deres værdier, som de gerne vil dele med modtageren. Chaplin vælger at lægge fokus på fællesskabet, og ved at bruge en fiktionsfilm til platform for dette, formidles hans budskab mere håndgribeligt over for modtageren. Chaplins tale indeholder et nodalpunkt, samfundssind, der dækker over to ækvivalenskæder, altruisme og egoisme. Herunder påfører Chaplin altruismen en positiv diskurs og egoismen en negativ. På den måde opstår der et modsætningsforhold i teksten, der afspejler Chaplins selvforståelse, nemlig at han vælger at være altruistisk og stå i kontrast til den totalitære stat.

Omvendt lægger McCarthy fokus på at ophidse modtagerens frygt, hvad angår kommunismen. Da McCarthy er senator, fremmer det hans formål, nemlig at overbevise amerikanerne om, at de skal tage sig i agt for kommunister og stille sig skeptisk over for regeringen. Således kommer nodalpunktet, enemy, til udtryk og McCarthy vælger bevidst at bibeholde en negativ diskurs gennem hele talen. Ved kun at beholde den negative diskurs, får McCarthy skabt en dyster stemning, der understøtter hans selvforståelse, nemlig at hvad han siger er korrekt. Således ser han sig selv som bedrevidende og som den med svarerne.

Side 17

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

17

Diskussion af årsagen til jagten på kommunister

Der er ikke et entydigt svar på den konkrete årsag til, at USA i midten af 1900-tallet begyndte en heksejagt på kommunister, men kan man belyse det med forskellige anskuelser. For at sikre at kildens skildring af disse anskuelser er troværdige, udføres en kildekritisk analyse, der samtidig giver et indblik i kilden som helhed.

For at eftervise kildens troværdighed, kan man eksempelvis tage udgangspunkt i kildens ophavssituation. Ophavssituationen giver et indblik i kildens form og kontekst, og derudover også svar på årsagen til talens opståen. I dette tilfælde er udgangspunktet taget i bilag 1.

Teksten er en beretning, eftersom det er en skriftlig kilde. Kilden er en tale, der er nedskrevet af enten McCarthy selv eller en tilstedeværende ved talen. Eftersom kildens genre er en offentlig tale, er det også en åben kilde, da den har været tilgængelig for mange. Da det er en åben kilde, har genren til fokus at give McCarthy ret, budskabet er at hans ord er lov.

Dermed hænger kildens indhold og genre godt sammen. Kilden er en normativ 2. håndskilde, da den beskriver normerne i et samfund, dog med en tendens. Det er en 2. håndskilde eftersom den er oversat til dansk, og derfor er det relevant at fastsætte kildens oprindelige ophavssituation.

Kilden er skrevet i 1951, og er altså samtidig med emnet, den berører. Kigger man på den synkrone [45] del af kilden, ser man begivenheder som den Kolde Krig, Korea-krigen og kommunistforskrækkelsen som store forudsætninger for kilden. Derudover har USA’s nye rolle som stormagt en betydning, da det nu forudsætter, at USA har en magtposition at værne om.

Dermed har denne kilde også en vigtig placering i et begivenhedsforløb, ift. kildens egen betydning. Denne kilde var med til at forstærke den voksende kommunistforskrækkelse, og skabte mistro til væsentlige dele af den datidige regering. Kilden var altså med til at jagten på kommunister for alvorlig blev sat i gang.

Kommunikationssituationen i kilden spiller også en central rolle, da det giver læseren et bedre indblik af ophavssituationen. Kilden er skrevet af McCarthy, der under kildens ophav var republikansk Senator [46], og kørte en kampagne mod kommunistiske bevægelser. Kildens forfatter har derfor en repræsentativ rolle ift. det italesatte tema. Dog kan man her diskutere forfatterens tendens. De faktuelle ting, der opstår i kilden, er ikke nødvendigvis korrekte, og

45

Hvilke begivenheder der har indtruffet i samtiden, der har betydning for kilden.

46

http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/Joseph_Raymond

_McCarthy

Side 18

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

18 man er derfor nødt til at medtage forfatterens pålidelighed. McCarthys metode karakteriseredes ved, at han fremlagde en masse påstande, som han dog aldrig kunne bevise.

Det vil altså sige, at selvom McCarthy er repræsentativ for kildens samtid, har kilden en klar

                                                          4748
tendens, da den afspejler hans egne subjektive holdninger og påstande.

Dermed kan man konkludere, at ovenstående kilde er troværdig, da den er skrevet af en repræsentativ person fra samtiden. Dog må man som læser være opmærksom på, at de ting kilden påviser, ikke nødvendigvis er sande. Kildernes troværdighed ligger til grund for de forskellige anskuelser, der er af årsagen til kommunistjagten. Groft set, kan man inddele disse forskellige anskuelser til begyndelsen af jagten, i 3 forskellige årsager: Den udenrigspolitiske, den indenrigspolitiske og den historiske.

For det første var der mange udenrigspolitiske konflikter i denne periode. Den Kolde Krig var i gang, og havde allerede efterladt sig spor, som Korea-krigen, rumkapløbet og udvikling af nye våben og teknologi. [49] FN og NATO var to eksisterende internationale organisationer, og alt imens konflikterne fortsatte, dannedes der også nye alliancer. [50] I overgangen mellem 2.

Verdenskrig og Den Kolde Krig havde der været en enighed om den udenrigspolitiske kurs mellem de to partier, demokrater og republikanerne. På dette tidspunkt er Harry Truman genvalgt, og dermed sidder en demokrat på præsidentposten. Denne konsensus mellem de to partier bortfaldt dog, da USSR havde deres første atomprøvesprængning og Kina faldt til kommunismen i 1949. Derfor beskylder republikanerne Truman-administrationen for disse omvæltninger og bebrejdede den for ikke at være hård nok overfor kommunismen: ”Denne regering som har givet os denne karikatur af en krig (Korea-krigen), er nu opsat på endnu en større rædsel – en forloren og svigagtig fred.” [51]. Dette citat stammer fra den tale McCarthy holdt som angreb på Truman-administrationen.

McCarthy argumenterer herefter, at hvis de ikke kan beskytte USA’s grænser mod disse trusler, kan de heller ikke beskytte landet mod kommunister. Dog kommer denne kommunistiske trussel ikke udefra, men indefra: ”Jeg tror ikke vi behøver at nære nogen særlig frygt for at kommunisterne skal smide atombomber over Washington. De ville dræbe alt for

47

Bilag 1

48

http://historiskmetode.weebly.com/kildens-ophavssituation.html

49

Sindberg, Andreas Bonne & Larsen, Henrik Bonne, s. 61-69.

50

Sindberg, Andreas Bonne & Larsen, Henrik Bonne, s. 61.

51

Bilag 1

Side 19

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

19

mange af deres venner på den måde...”.^{52}.På denne måde får McCarthy skabt en konsensus

om, at Truman-administrationen ikke selv kan tage kampen op mod kommunister, og en jagt skal igangsættes. Dette er altså en af årsagerne til at jagten på kommunister begyndte: At en Senator uventet påstår at USA, herunder regeringen, er fyldt med kommunister, der er

underlagt USSR.^{53}

For det andet ændrede USA’s indenrigspolitiske miljø sig, og USA blev en supermagt. Derfor kan man argumentere for, at årsagen kom indefra. Efter 2. Verdenskrig kom der ingen efterkrigsdepression. Tværtimod fortsatte højkonjunkturen, indtil 1946 hvor Kongressen ophævede krigstidens priser, der førte til en stærk inflation. Efterspørgslen fik priserne til at stige, der udløste krav om lønforhøjelser. Dette krav blev ikke imødekommet af arbejdsgiverne, hvilket ledte til at 4.6 millioner arbejdere strejkede. Truman-administrationen reagerede kraftigt på dette, og svækkede fagforeningernes organiseringsmuligheder. [54]

Grundet strejken, betød det også, at der var en periode hvor fagforeningerne skulle organisere sig, og her blev kommunisterne beskyldt for at have vildledt fagforeningerne:

”Disney: (...) De dannede strejkerækker foran biograferne, og tja, de kaldte min virksomhed en sweatshop (virksomhed der underbetaler de ansatte), og det er ikke sandt (...)”. [55] Her beskylder Walt Disney kommunister for at have infiltreret hans animationsvirksomhed og prøvet at overbevise hans animatorer om, at der var et problem på deres arbejdsplads. Ovenstående citat er taget fra en Kongreshøring i 1947, hvor 24 “venligtsindede” fra Hollywood blev afhørt vedrørende kommunisternes metoder i Hollywood.

Kommunisterne beskyldes også for at lyve: ”Reagan: Vi må trods alt i øjeblikket anerkende dem som et politisk parti. På det grundlag har vi afsløret deres løgne når vi faldt over dem, vi

har modsagt deres propaganda (...)”.^{56} Kommunisterne beskyldes for at have lavet propaganda

i Hollywood, men mere konkret i fagforeninger landet over. Som resultat heraf kunne årsagen til jagten på kommunisterne være, at gøre dem til syndebuk for strejkerne.

Ronald Reagan, tidligere b-skuespiller og senere præsident, kommenterer også på kommunisternes infiltrationsmetoder: “Jeg afskyr deres filosofi, men jeg afskyr endnu mere

52

Bilag 1

53

Sindberg, Andreas Bonne & Larsen, Henrik Bonne, s. 69

54

Sindberg, Andreas Bonne & Larsen, Henrik Bonne, s. 62

55

Bilag 2

56

Bilag 2

Side 20

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

20 deres taktik som er femte kolonne virksomhed og er uhæderlig, men samtidig ønsker jeg aldrig

som borger at se vort land blive presset enten af frygt for (...)”.^{57} Dette er et eksempel på,

hvilke metoder kommunisternes blev beskyldt for at bruge. Femte kolonne betegner landsforræderisk organiseret virksomhed, der som oftest er styret fra udlandet. [58] Dertil italesætter Reagan også den frygt der spreder sig i USA, og samtidig modargumenterer han Mccarthyismens metoder og høringer. Han mener, at man skal ty til demokratiske løsninger, en rigtig domstol. Reagan tager afstand fra den proces, der har fundet sted ved Senatet: “Jeg mener stadig at demokrati kan gøre det”. [59]

På denne måde anskuer Reagan også kommunistjagtens begyndelse, som en konsekvens af et udemokratisk politisk standpunkt.

For det tredje, er denne tid i USA som sagt en omvæltnings tid, og USA skal tilpasse sig nogle nye vilkår. Flere folkebevægelser spredes over landet, og USA’s værdier er konstant oppe til diskussion. Eksempelvis vokser Borgerrettighedsbevægelsen op i midt 1950’erne, hvilket gør at nye politiske foranstaltninger skal tages. [60]

Som bivirkning af dette var det nemt for amerikanerne, at projicere deres frustration og forvirring over på kommunisterne. Som følge heraf kan denne projicering være en grund til begyndelsen af jagten på kommunister. Herved benytter amerikanerne igen kommunisterne som syndebuk, der i forvejen er karakteriseret som fjenden.

Opsamling

Afslutningsvis er ovenstående de tre mest relevante årsager til starten på kommunistjagten.

Både udenrigspolitisk, indenrigspolitisk og samfundsmæssigt foregik der mange ting i

1950’erne, der alle peger på afsættet. Gennem disse tre årsager, genspejler de amerikanske værdier sig, og derved kan man konkludere, at hovedårsagen har været modsætningsforholdet mellem kommunismen og det amerikanske værdisæt.

57

Bilag 2

58

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Milit%C3%A6r/Milit%C3%A6rv%C3%A6sen_generelt/f

emtekolonne
59

Bilag 2

60

Sindberg, Andreas Bonne & Larsen, Henrik Bonne, s. 72

Side 21

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

21

Vurdering af filmen Trumbo

Hollywood Blacklist, er et godt eksempel på, hvor vidt kommunistjagten gik. Som førnævnt udså McCarthy sig, under Truman-administrationen, 24 venligsindede kunstnere fra Hollywood, for at afhører dem om kommunistiske kollegaer. Der blev derudover også udset 11 uvenligsindede, senere 10, kaldet Hollywood Ten. Disse 10 personer blev anklaget for at være kommunister samt at sympatisere med de kommunistiske grupper i USSR. Man mente at Hollywood Ten brugte deres position i Hollywood til at bringe propaganda om kommunismen i deres film. Hollywood Ten blev afhørt af Komiteen for Undersøgelse af Uamerikansk Virksomhed og fik derfor ikke en formel rettergang. Ved denne afhøring nægtede Hollywood Ten at svare på spørgsmål omkring deres ideologi med henvisning til 1. og 5. amendment. De blev derfor anklaget og dømt for foragt for Senatet og kom i fængsel alt imellem 6 og 12

måneder.^{61} Efter deres frisættelse blev de blacklisted, hvilket betød at de blev nægtet arbejde i

hele Hollywood. Hollywood Ten bestod bl.a. af Dalton Trumbo, kendt filmforfatter. [62] I 2015 udkom fiktionsfilmen, Trumbo, der er baseret på virkelige hændelser, og portrætterer Trumbos liv og hans placering ift. kommunistforskrækkelsen. Filmen er for et biopic [63], altså en spillefilm med biografisk indhold, der er en blanding mellem fiktionsfilm og historisk stof. Biopics har ofte til formål at være folkeoplysende eller opdragende. Filmen Trumbo giver derfor et billede af, hvordan Hollywood Ten blev behandlet, uden at holde sig fuldkommen til sandheden. [64] Derfor er det væsentligt at vurdere om filmen giver et realistisk billede af de historiske begivenheder, der fandt sted, og som følge, skal man kigge på filmen som en kilde.

Mccarthyismens hovedtræk var bekæmpelse af kommunismen som ideologi. Derfor kan man se på filmens afspejling af, hvad kommunismen er ideologisk set. En scene der viser dette, er en samtale Trumbo har med sin datter, hvori hun spørger om hun også selv er kommunist. Trumbo stiller hende en problemstilling, som han selv kalder ”den officielle test” (07:03).

61

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Juridiske_begreber_og_institutioner_i_fremmed_r

et/amendment
62

http://spartacus-educational.com/USAhollywood10.htm

63

http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Film/Filmgenrer_og_-perioder/biopic

64

http://www.imdb.com/title/tt3203606/

Side 22

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

22

Dalton: ”And at school, you see someone with no lunch at all. What do you do?”

Datter: ”Share”

(...)

Trumbo: ”Well, well. You little commie”

Således bliver den kommunistiske ideologi forenklet ift. dens mere faktuelle betegnelse.

Kommunismen bygger på et klasseløst samfund, hvor alle indgår i et ejendomsfællesskab, og derved deler alle goder. Borgerne i dette samfund yder efter deres egne evne og nyder kun efter behov. [65] Derved viser filmen et forholdsvis forkert billede af kommunismen som ideologi, eller en vag form for det. De fleste børn ville gå med til at dele deres frokost, men er nødvendigvis ikke kommunister.

Kildens type er en film, hvilket betyder at det er en beretning, da den beretter om en historisk periode. Filmens manuskript er skrevet af Bruce Cook, der i 1977 skrev en biografi om Trumbo, ved samme navn, og John McNamara der omskrev biografien til et filmmanuskript.

Kilden er altså både nedskrevet i 1977 og 2015. Eftersom John McNamara skulle omformulere Bruce Cooks biografi til manuskript, må nogle af de væsentlige pointer fra biografien udgå. [66] Derfor er filmen også en 2. håndskilde, da den er udarbejdet af personer, der ikke selv har oplevet det de beretter om, men derimod fået oplysninger fra andre steder. Forfatternes mål med kilden er at oplyse modtageren om de begivenheder, der fandt sted i midten af 1900- tallet. Dermed er den typiske modtager amerikanerne, der samtidig også får en positivt indtryk af kommunister. Kommunisterne i filmen er nemlig fremstillet på en vag måde, så deres ideologi ikke fuldkommen modsiger det amerikanske værdisæt. Som resultat kan flere amerikanerne måske identificerer sig med karaktererne i filmen, og muligvis føle sympati med Hollywood Ten. På grund af den fremstilling har kilden en klar tendens. Den modsiger den tendens, der fandtes i midten af 1900-tallet, og fremviser Hollywood Ten, som helt almindelige og misforståede mennesker, der blot har en anderledes ideologi.

Andre kilder påviser at Hollywood Ten blev uretfærdigt behandlet, og det følger filmen op på. Som modtager er man på Hollywood Tens side, og man bliver frustreret, når de møder modgang. På den måde skabes der der et had til de virkelige personer, som bevist gik til angreb mod Hollywood Ten, såsom Hedda Hopper og John Wayne. Disse to repræsenterer filmens ”ultrakonservative”, og som seer følger man Hedda Hoppers kamp imod kommunisterne. Som

65

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kommunisme

66

http://www.imdb.com/title/tt3203606/

Side 23

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

23 modvægt er karakteren Arlen Hird skabt, som ikke har eksisteret, men er en sammensmeltning af 5 af de blacklistede. Dramaturgisk er han altså ”ultrakommunisten”, der bl.a. skal tydeliggøre Trumbos mere pragmatiske tilgang til kommunismen, og Arlen Hird er derved skabt for at portrættere den mere rene form for kommunisme. [67]

Konklusionsvis har forfatterne til filmen skabt fiktive roller og pointer, der fremmer forståelsen af deres budskab. Kort sagt er deres budskab at ændre amerikanernes syn på Hollywood Ten, og derved at amerikanerne skal sympatisere med dem, og ikke med McCarthy-bevægelsen. For at fremme dette budskab har forfatterne eksempelvis skabt fiktive karakterer og fiktive pointer. I filmen (11:39), taler Hollyween Ten med John Wayne, og her forklarer Trumbo, at de hver især deltog under 2. Verdenskrig for at forsvare USA. [68] Der er dog ingen kilder der beviser, at Hollywood Ten var udstationerede, og derfor må man forholde sig kritisk til denne oplysning. Filmen vælger altså nogle steder, at fravælge faktuelle oplysninger, til

                   69
fordel for fiktionskoder.

Der er manipuleret med fakta og altså er filmen blevet ”Hollywoodiseret”, hvilket betyder at den har fået en mere indsmigrende og melodramatisk tendens, og de virkelige begivenheder er gået fra ekstrem barske til mere håndgribelige. Alligevel kan der argumenteres for, at denne måde at fremvise begivenhederne på er nødvendig, da nogle amerikanere stadig deler holdning med McCarthy. Ved at Mccarthyismen er filmens skurk, tager modtagerne afstand fra dette og forfatternes budskab fremmes. Som resultat heraf kan der vurderes, at filmen ikke viser de

                                      70
historiske begivenheder på en realistisk måde.

67

http://www.16-9.dk/2016/06/dalton-trumbo/

68

McNamara, John & Cooks, Bruce.

69

Konstrueret virkelighed.

70

http://kilder.dk/html/pdf/Kildeguide.pdf

Side 24

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

24

Konklusion

Som en konklusion, kan jeg besvare problemformuleringen, ”hvorfor og i hvilket omfang blev kommunister stigmatiseret i USA i midten af 1900-tallet””, kan jeg med baggrund i den viden jeg har fundet frem til, pege på at de amerikanske værdiers formodede sårbarhed lå til grund for både omfanget og baggrunden. Efter 2. Verdenskrig var USA blevet en supermagt, men samtidig fået et bipolært forhold til USSR, hvilket gav en platform for, at McCarthy kunne fremføre sine hypoteser og metoder vedr. kommunistisk infiltration i USA. Ved at sammenligne de to tekster, kan jeg konkludere, at Chaplin opfordrer modtageren til fællesskab, ved at benytte en positiv diskurs, hvorimod McCarthy opfordrer modtageren til at frygte kommunister ved at benytte en negativ diskurs. Som følge af dette, er der blevet stillet spørgsmålstegn ved Chaplins egen ideologi, om han identificerede sig selv som kommunist eller humanist. Dog er der ikke spørgsmål at stille omkring McCarthys selvforståelse, da hans retorik tydeligt beviser at McCarthy så sig selv som en bedrevidende og frelst mand.

Talen af McCarthy eftervises at være troværdig, da den er repræsentativ ift. det kilden italesætter, dog med en stærk tendens, der afspejler McCarthy subjektive holdninger. Talen og afhøringerne af Disney og Reagan peger på, at flere faktorer spiller ind med henblik på påbegyndelsen af kommunistjagten. Udenrigspolitisk var Den Kolde Krig igangværende, og Mccarthyismen rejste kritik af den daværende præsidents indsats, og derved anskues det, at Mccarthyismen selv påbegynder en jagt. Indenrigspolitisk mødte USA nye normer, hvilket gjorde at hele den amerikanske befolkning skulle forholde sig til nye tilstande. Det resulterede i, at en del af amerikanerne gjorde oprør, hvilket kommunisterne blev syndebuk for, og herved anskues det at jagten påbegyndes som følge af udemokratiske metoder. USA i 1900-tallet var i en omvæltningstid, hvilket resulterede at frygten for forhenværende fjendes, USSR, blev projiceres over på de amerikanerne, der delte ideologi med selvsamme fjende. Filmen Trumbo viser et billede af, hvordan disse begivenheder foregik med fokus på Hollywood Ten. Dog viser filmen ikke et realistisk billede af begivenhederne, da filmen påviser, at forfatterne melder sig under det kommunistiske flag og derved ikke kun holder sig til væsentlige faktuelle punkter.

Alt i alt kan man konkludere, at sådanne ekstreme begivenheder, som fandt sted i forbindelse med kommunistjagten, udelukkende kunne opstå ud fra de omstændigheder, der var på pågældende tidspunkt.

Side 25

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

25

Litteraturliste

Bøger:

- Dahl, Andersen & Erstrup, Erik m.fl., Levende Billeder, Systime, 2009.

- Illeborg, Steen & Thorsen, Niels, USA’s Historie, Nordisk Forlag, 1986

- Sindberg, Andreas Bonne & Larsen, Henrik Bonne, Det Moderne USA: Forbillede eller skræmmebillede?, Systime, 2012.

- Sørensen, Kjeld Mazani, Ideologier og Diskurser 2. Udgave, Columbus, 2014.

Film:

- McNamara, John & Cooks, Bruce, Trumbo, 2015.

Taler:

- Charlie Chaplin- Official Website: The Great Dictator Speech, sidst besøgt d. 12/12 2016,
Internetadresse: (http://www.charliechaplin.com/en/synopsis/articles/29-The-Great-

Dictator-s-Speech)

- Pearson: Joseph McCarthy, Speech at Wheeling, West Virginia, 1950, sidst besødt d.

12/12 2016,
Internetadresse:(http://wps.prenhall.com/wps/media/objects/108/110880/ch26_a5_d2.pd

f)

Webadresser:

- BBC: 1952: US Immigration slams door on Chaplin, sidst besøgt d. 13/12 2016,

Internetadresse:

(http://news.bbc.co.uk/onthisday/hi/dates/stories/september/19/newsid_3102000/31021

79.stm)

- Dansk i gymnasiet: Billedsprog – troper, sidst besøgt d. 11/12 2012,
Internetadresse: (http://gymdansk.weebly.com/billedsprog---troper.html)

- Dansk i gymnasiet: Diskursanalyse, sidst besøgt d. 14/12 2016,
Internetadresse: (http://gymdansk.weebly.com/diskursanalysens-centrale-begreber.html)

- Den Danske Ordbog: McCarthyisme, sidst besøgt d. 6/12 2016,
Internetadresse: (http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=mccarthyisme)

- Den Store Danske: Amendment, sidst besøgt d. 18/12 2016,

Side 26

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

26

Internetadresse:

(http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Juridiske_begreber_og_instituti
oner_i_fremmed_ret/amendment)

- Den Store Danske: Analogi, sidst besøgt d. 11/12 2016,

Internetadresse:

(http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fa
gudtryk/analogi)

- Den Store Danske: Biopic, sidste besøgt d. 16/12 2016,

              (
Internetadresse: http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Film/Filmgenrer_og_-

perioder/biopic)

- Den Store Danske: Femte kolonne, sidst besøgt d. 14/12 2016,

Internetadresse:

(http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Milit%C3%A6r/Milit%C3%A6rv%C3%
A6sen_generelt/femtekolonne)

- Den Store Danske: Joe McCarthy, sidst besøgt d. 14/12 2016,

Internetadresse:

(http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_efter_1945/J

oseph_Raymond_McCarthy)

- Den Danske Ordbog: kommunisme, sidst besøgt d. 16/12 2016,
Internetadresse: (http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kommunisme)

- Historiskmetode: Kildens ophavssituation, sidst besøgt d. 14/12 2016,
Internetadresse: (http://historiskmetode.weebly.com/kildens-ophavssituation.html)

- IMDb: Trumbo, sidst besøgt d. 16/12 2016,
Internetadresse: (http://www.imdb.com/title/tt3203606/)

- Kilder.dk: Guide til kildekritik, sidst besøgt d. 16/12 2016,
Internetadresse: (http://kilder.dk/html/pdf/Kildeguide.pdf)

- Spartacus Educational, Hollywood Ten, sidst besøgt d. 16/12 2016,
Internetadresse: (http://spartacus-educational.com/USAhollywood10.htm)

- 16:9, Filmtirdsskrift: Dalton Trumbo – en fortælling til skræk og advarsel!, sidst besøgt d.

16/12 2016,
Internetadresse: (http://www.16-9.dk/2016/06/dalton-trumbo/)

Side 27

Astrid Engelsk & Historie 3.z, Johannes Gymnasium

Studieretningsprojekt 2016 Afleveringsdato:

27

Bilag

Bilag 1 – McCarthy og den storesammensværgelse (1951)

Bilag 2 – Jagten på den røde (1947)

Bilag 3 – Charlie Chaplin, The Great Dictator Speech

Bilag 4 - Joseph McCarthy, Speech at Wheeling, 1950