SRP: Identitetsdannelse i Freedom i Engelsk og Samfundsfag

Side 1

1

Abstract

This paper examines the development of individual identity in late modern soci-ety, where increasing personal freedom and loss of tradition are two characteris-tic traits. It does so by taking up a twofold approach. Firstly, it looks at Anthony Giddens’ sociological theory about late modernity and what this can tell us about identity formation in present time. Secondly, it analyses the characters in Jona-than Franzen’s novel Freedom with particular focus on the development of identity in relation to family. Finally it discusses whether the increased freedom of the late mod-ern individual can be an advantage for both the individual and society as a whole.

In the novel Freedom the characters realize that limitless freedom is not a guar-antee of happiness, but that a close family connection is essential to a healthy personal development. As such, the novel represents a relatively negative ap-proach to individual freedom. The sociological examination shows that family plays an increasingly essential role in the formation of individual identity be-cause of the general loss of values and tradition in late modern society. Rooted in a strong family bond, the individual is able to use his freedom in a creative and powerful way, with great advantages to society. Lacking healthy family connec-tions, the increased freedom primarily means increased confusion and agony.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING ......................................................................................................................... 3 IDENTITETSDANNELSE I DET SENMODERNE SAMFUND ....................................... 4

1.1 DET SENMODERNE SAMFUND ................................................................................................... 4

1.2 ”HVEM ER JEG?” ......................................................................................................................... 5

1.3 FAMILIEN PÅ NYE OPGAVER ...................................................................................................... 6 JONATHAN FRANZEN: FREEDOM ................................................................................... 8

2.1 PATTY BERGLUND ..................................................................................................................... 8

2.2 WALTER BERGLUND ................................................................................................................. 9

2.3 JOEY BERGLUND ...................................................................................................................... 10

2.4 RICHARD KATZ ....................................................................................................................... 11

2.5 FAMILIEN BERGLUND ............................................................................................................. 12

2.6 FRANZENS AMERIKA .............................................................................................................. 13

2.7 FRANZENS LITTERÆRE UDTRYK ............................................................................................ 14 DOBBELTSOCIALISATION ............................................................................................. 15

3.1 DOBBELTSOCIALISATIONENS UDFORDRINGER FOR DEN ENKELTE .................................... 16

3.2 DOBBELTSOCIALISATIONENS UDFORDRINGER FOR SAMFUNDET ....................................... 19 KONKLUSION ..................................................................................................................... 21 LITTERATURLISTE .......................................................................................................... 22 BILAG 1 ................................................................................................................................ 23 BILAG 2 ................................................................................................................................ 24

Side 3

3

Indledning

Det enkelte individ i det senmoderne samfund lever i en tid præget af dynamik og ra-dikalitet, flygtige fællesskaber og en enorm frihed til at forme sit eget liv. Den tyde-ligt dominerende frihedselskende diskurs har i en lang årrække sat personlig frihed øverst på den politiske dagsorden, endda så højt, at vi i dag udkæmper krige for at sik-re civilbefolknings frihed i fjerntliggende lande. Samfundsudviklingen og den tilhø-rende adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer samt øget refleksivitet har tillige ført til en svækkelse af det nære fællesskab i familien, og det enkelte fami-liemedlem oplever en stadig stigende frihed i retningen af selvrealisering. Men på trods af denne frihed til at forme sit eget liv, og holde sin egen personlige fortælling kørende, ses det, hvordan en stor del unge i dag farer vild i mulighedernes jungle og udvikler psykiske lidelser.

Er opretholdelsen af det nære familiefællesskabet og de traditionelle normer og værdier virkelig altafgørende for det enkelte individs lykke, eller kan den øgede fri-sættelse fra familien og friheden til at forme sit eget liv, uafhængig af denne, være en gevinst for individet, ligeså vel som for samfundet? Dette vil blive diskuteret i føl-gende opgave, hvor en sociologisk gennemgang af senmoderniteten samt en analyse og fortolkning af Jonathan Franzens Freedom tjener til en forståelse af de udfordrin-ger, individet, familien og samfundet stilles over for.

I det følgende vil disse udfordringer i det senmoderne undersøges ved hjælp af en redegørelse for Anthony Giddens’ sociologiske teori om identitetsdannelse i det sen-moderne samfund - herunder i særdelshed familiens rolle i denne. Herefter vil opga-ven fokusere på en undersøgelse af Jonathan Franzens roman Freedom. Ved hjælp af en karakteristik af en række vigtige personer samt en analyse og fortolkning af centra-le problemstillinger gives en indføring i, hvilke konflikter et usundt forhold til frihed kan medføre, hvis man slutter fra romanens fremstilling af det senmoderne samfund.

Endelig tages det senmoderne fænomen ”dobbeltsocialisation” op. Her diskuteres særligt dobbeltsocialisationens udfordringer for den enkelte og samfundet som hel-hed.

Side 4

4

Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Der er en lang række forskellige teoretiske bud på hvilken betegnelse, man skal bruge om den samtid vi lever i [1]. I det følgende vil denne beskrives som senmoderniteten, idet denne term beskriver en tid, der rummer karakteristiske samfundstræk fra moder-niteten, men blot i en langt mere radikaliseret grad. Ifølge den engelske sociolog An-thony Giddens bærer det senmoderne samfund præg af 1) tid-rum-udstrækning 2) ud-lejring af sociale relationer 3) øget refleksivitet [2]. For at forstå betydningen af en hen-holdsvis stærk familie og en stærk identitetsbevidsthed, er det nødvendigt at se nær-mere på, hvad der kendetegner det senmoderne hverdagsliv.

1.1 Det senmoderne samfund

En af de vigtigste mekanismer, der i høj grad har været med til at ændre vores sam-fund, er adskillelsen af tid og rum. De sociale relationer er ikke længere afhængige af ansigt-til-ansigt-interaktion, men kan med udviklingen af især transport- og kommu-nikationsteknologi udfoldes på tværs af tid og rum [3]. Denne adskillelse er ifølge Gid-

                                  4
dens forudsætning for udlejringsprocessen .

Udlejringsprocessen er en proces, hvor sociale relationer adskilles fra lokalsamfun-det og genskabes på tværs af uafgrænsede tid-rum-afstande. Denne udlejring er i høj grad med til at præge udviklingen af sociale institutioner [5]. Der skelnes mellem to for-skellige udlejringsmekanismer, der begge øger tid-rum-udstrækningen: 1) symbolske tegn 2) ekspertsystemer. De symbolske tegn er udvekslingsmedier, der udveksles mel-lem individer og institutioner uden at tage hensyn til dem, der på et givent tidspunkt har med dem at gøre. Et eksempel på et sådan symbolsk tegn er penge, der i det sen-moderne samfund fungerer som betalingsmiddel [6]. Ekspertsystemer er derimod præget af teknik og faglig ekspertise, og består af de systemer, som omgiver os i hverdagen.

En fællesbetegnelse for disse to udlejringsmekanismer er abstrakte systemer, der på den ene side begge forudsætter adskillelsen af tid og rum, mens de på den anden side ligeledes fremmer den.

1

Thorndal, Morten Hansen. Sociologi ABC, s. 171

2

Giddens, Anthony. Modernitetens konsekvenser, s. 22

3

Ibid, s. 24

4

Ibid, s. 25

5

Ibid, s. 26

6

Ibid, s. 29

Side 5

5

Den tredje mekanisme, der præger hverdagslivet i det senmoderne samfund, er indi-videts refleksivitet. Giddens definerer refleksiviteten som den regelmæssige brug af viden om vilkårene for det sociale liv, denne refleksivitet bidrager således til grund-læggende organisering og forandring af dette liv [7]. Individet er altså i højere grad ble-vet i stand til at reflektere over samfundsmæssige forhold, sociale relationer og ikke mindst i stand til at reflektere over sig selv. Dette har stor betydning for de traditionel-le traditioner, som individet i høj grad kun indretter sig efter, hvis det kan legitimeres via refleksion. Denne tendens, hvor traditionerne undermineres, og ikke længere fun-gerer som faste orienteringspunkter, kaldes aftraditionalisering. Dette bidrager tilmed til en frisættelse af individet, en frisættelse der præges af øget muligheder og valg [8].

Det senmoderne hverdagsliv er præget af et hav af muligheder for det enkelte indivi-det til at forme sit eget liv, og frigøre sig fra familien. Men i takt med den øgede re-fleksivitet og aftraditionalisering bliver tillidsrelationer afgørende for den ontologiske sikkerhed [9], og familien er altså stadig af væsentlig betydning for den enkeltes identi-tetsbevidsthed.

1.2 ”Hvem er jeg?”

I et samfund præget af radikalisme og dynamik er det meningsløst at beskrive identi-tetsdannelsen som en fremadskridende virkeliggørelse af et bestemt livsprojekt [10], men snarere beskrive den som et refleksivt fortællingsprojekt, der hele tiden revideres og omformes. Det enkelte individ i det senmoderne samfund har i høj grad frit valg på alle hylder til at forme sit eget liv, og identitetsbevidstheden udvikles således hele li-vet igennem i et spændingsfelt mellem seks faktorer [11]:

1. Det enkelt individs biologisk determinerende træk og tilbøjeligheder.

2. Indrepsykiske processer

3. Konkrete samspil med betydningsfulde andre

4. Biografiske og individualhistoriske forhold

7

Ibid, s. 39

8

Thorndal, Morten Hansen. Sociologi ABC, s. 186

9

Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen. Klassisk og moderne samfundsteori, s. 407

10

Ibid, s. 450

11

Jørgensen, Carsten René. Identitet, s. 80

Side 6

6

5. Individets bevidste eller førbevidste selvforståelse, herunder selv-refleksive kom-petencer

6. Samfundsmæssige strukturer og tendenser i samtidskulturen

Familien, interaktion med andre samt den enkeltes kapital og habitus er altså alle af betydning for identitetsdannelsen, men en fyldestgørende forståelse for det senmoder-ne individs identitet kan altså kun opnås, hvis man ser identiteten i sammenhæng med de samfundsmæssige strukturer og elementer, der danner rammen for identitetsdan-nelsen. Især aftraditionalisering og udlejring af sociale relationer er af væsentlig be-tydning.

Det enkelte individ får i kraft af traditionernes underminering mulighed for, at re-flektere over, problematisere samt sætte spørgsmålstegn ved disse, hvilket giver indi-videt en langt større frihed til selv at skabe sin egen personlige fortælling [12]. Denne aftraditionalisering, og dermed også frisættelse, forstærkes yderligere af udlejringen af sociale relationer, der karakteriserer det senmoderne samfund – dette er især af cen-tral betydning for børnefamilier.

Her er familiens eksistensgrundlag i høj grad baseret på en afhængighed af daginsti-tutioner, der kan tage sig af børnene i dagtimerne. Denne tendens ses hos en stor del børnefamilier, hvilket gør det svært at skelne mellem primær- og sekundær socialisa-tion. I denne forbindelse bruges begrebet dobbeltsocialisation til at beskrive det for-hold, at børnene både optager normer og værdier under påvirkning af forældrene, li-geså vel som de påvirkes af institutionerne [13]. Den herskende dobbeltsocialisation har stor betydning for familiens rolle under det enkelt familiemedlems identitetsdannelse,

                                                14
idet normer og værdier i høj grad udgør identitetsgrundlaget .

1.3 Familien på nye opgaver

Den senmoderne familie er blevet en forhandlingsfamilie med fokus på samhørighed og gensidig respekt [15], og befinder sig således i en ganske anden social kontekst end de

                                                                16
tidligere karakteristiske landbrugssamfundsfamilier og industrisamfundsfamilier .

12

Thorndal, Morten Hansen. Sociologi ABC, s. 24

13

Ibid, s. 22

14

Ibid

15

Jacobsen, Benny, m.fl. Sociologi og modernitet, s. 108

16

Ibid, s. 100-101

Side 7

7

Børne og ungdomsforskeren, Per Schultz-Jørgensen, har sammenfattet den senmo-derne families sociale og psykologiske virkelighed i fem begreber, der har stor betyd-ning for det enkelte familiemedlems identitetsdannelse [17]: 1) individualiseringen 2) kontrakterne 3) reglerne 4) systemafhængigheden 5) den uddelegerede omsorg.

Den individualisering og øget refleksivitet, der som bekendt kendetegner det sen-moderne samfund, bliver altafgørende for familielivet. Der skal her tages hensyn til det enkelte individ i familien, mens der ligeledes er stort fokus på, at der skal være plads til individuel udfoldelse. For individet bliver fællesskabet i familien en tryg ramme for at kunne realisere sig selv og dermed holde sin personlige fortælling gåen-

de^{18}.

Med familiens kontrakter understreges den enkeltes muligheder for selv-realisering på et mere overordnet plan, idet familien kun består, så længe man ønsker det. Livet i den senmoderne familie har altså skiftet karakter, til at være noget den enkelte kan

vælge om og dermed også vælge fra^{19}. For at undgå en familieopløsning er hvert en-

kelt familiemedlem nødsaget til at leve med en bevidsthed om, hvilke rettigheder, forpligtelser og ansvar der organisere livet i familien [20]

- dette refererer til reglerne.

Familiens afhængighed af systemer er ligeledes et forsøg på at få hverdagen til at fungere, idet begge forældre oftest er erhvervsaktive. Den senmoderne familie har så-ledes brug for ekspertsystemer, der kan passe børnene og sørge for indkøbsmulighe-

der^{21}. Denne afhængig af børnepasning synliggøres i uddelegeringen af omsorgen til

andre systemer end familien – og netop i form af afhængigheden af disse systemer, bliver dobbeltsocialisation ofte uundgåelig.

Identitetsdannelsen i det senmoderne samfund er altså præget af samfundsudviklin-gen, der har medført et hav af muligheder og valg – store som små. I en hverdag fyldt med flygtige fællesskaber [22] og beslutninger der skal træffes, bliver familien den tryg-ge base, der netop tilgodeser familiemedlemmernes individuelle behov.

Hvis ikke behovene for individuelle udfoldelser tilgodeses, kan det have fatale konse-kvenser for familielivet – dette er familien Berglund i høj grad et pragteksempel på.

17

Ibid, s. 103

18

Jacobsen, Benny, m.fl. Sociologi og modernitet, s. 103

19

Ibid

20

Ibid, s. 104

21

Ibid

22

Bauman, Zygmunt. Flydende modernitet, s. 255

Side 8

8

Jonathan Franzen: Freedom

Freedom [23] tematiserer i intens og kompleks form frihedens paradoks: hvordan frihed som det evige mantra, på den ene side giver os ret til at træffe vore egne valg og skabe vort eget liv, ligeså vel som det på den anden side giver os frihed til godt og grundigt at ødelægge det, ikke kun for os selv, men i høj grad også for vores medmennesker.

Dette paradoks skildres gennem familien Berglund. En familie der i frihedens land hverken kan gøre sig fri af fortiden eller fri af hinanden.

Friheden til såvel at skabe som til at ødelægge sit liv, kommer til udtryk i næsten alle romanens elementer. Ved personkarakteristikken zoomes ind på de vigtigste per-soners indre konflikter, for at få en forståelse for deres ageren i sociale sammenhæn-ge, hvad enten det angår ægteskab, familie eller venner. De centrale problemstillinger understreges af en række semantiske skemaer og billedsprog, der er med til at skabe tematisk forbindelse mellem det fiktive univers i Freedom og samtidens Amerika.

Afslutningsvis vil en analyse af fortælleforholdene bidrage til en vurdering af Fran-zens litterære udtryk.

Rammerne for fortællingen sættes i romanens første del, Gode naboer, og beskriver familien Berglund set fra naboernes optik. Her beskrives den ideale familie, der går fra at være omgivet af idyl til at være omgivet af mystik. Det er historien om den hjemmegående husmor og det dedikerede familiemenneske, der går fra at være vel-lidt, energifuldt og engageret til det stik modsatte. Denne forandring kræver uundgåe-ligt en nærmere karakteristik af personerne.

2.1 Patty Berglund

Udadtil virker den hjemmegående husmor, Patty Berglund, som den perfekte mor og Walters drømmehustru, men under facaden af sniksnak og børnefødselsdage gemmer sig en skrøbelig kvinde med manglende selvforståelse.

Patty repræsenterer faren ved grænseløs frihed, frihed til at skabe sit eget liv uaf-hængigt af forældre og traditioner. For denne tolkning taler, at hun i en ung alder bli-ver gift med Minnesotas sødeste fyr, bor i et bedre og mere interessant hus end nogen anden i hendes familie, smutter babyer som mandler og gør alt det, som hendes mor

23

Franzen, Jonathan. Freedom. London: Fourth Estate, 2010. Ved hver henvisning til Freedom er det denne udgave der henvises til.

Side 9

9 ikke har gjort – dette inkluderer grænseløs, omklamrende kærlighed til sin søn, Joey.

Men da han, som et led i sin frigørelse fra sine forældres beskyttelse, flytter ind hos naboen, mister Patty fatningen, og glansbilledet krakelerer. Nu præges Pattys hverdag af depression, alkoholmisbrug, begær og en stor bunke selvmedlidenhed – et mønster hun, trods sin frihed, simpelthen ikke ved, hvordan hun skal slippe ud af. Et eksempel på dette ses i Franzens fremstilling af Patty i forhold til sin datter, Jessica:

”Her daughter was gazing with desolate self-control at the main college building, on an outside wall of which Patty had noticed a stone graven with words of wisdom from the Class of 1920: USE WELL THY FREEDOM.” (s. 195, ll. 33-36)

Det er en interessant sammensætning af ordene desolate og self-control, der tilsynela-dende ikke synes at bruges sammen i en beskrivelse af den samme ting. Men netop denne sammensætning forstærker den store forskel i måden, hvorpå henholdsvis Patty og Jessica bruger deres frihed. Dette illustrerer hvordan Jessica har en evne til at bru-ge sin frihed fornuftigt, i modsætning til Patty, der er godt og grundigt fængslet i mangel på samme.

Men seks år efter bruddet med Walter og efter seks års selv-realisering ser fremti-den lysere ud for Patty Berglund. Hun har på det skarpeste indset og erkendt, at græn-seløs frihed ikke er en garant for lykke, og at man er genetisk bestemt til ikke at kun-ne frigøre sig fra sin familie. Længslen efter hendes mage bliver større og større dag efter dag, år efter år.

2.2 Walter Berglund

I naboernes optik er Walter Berglund generøs, smilende og grønnere end Greenpeace.

Men da tingene begynder at gå skævt hos familien Berglund, udvikler Walter sig til en ulmende vulkan af vrede og magtesløshed.

Walter repræsenterer kampen for at afbalancere forholdet mellem de frie og de un-dertrykte. For denne tolkning taler, at Walter med stor entusiasme kæmper for at mindske menneskets trussel mod miljøet, samt lære sin søn at der er forskel på voksne og børn. Dette kommer bl.a. til udtryk i Walters rolle som forælder. Her bebrejder han Patty for at give Joey grænseløs frihed, mens han selv forsøger at lære ham ansvar og grænser – men den dedikerede faderrolle opgives, da Joey flytter ind hos naboen, og Patty bliver syg. Her får vi for alvor fornemmelsen af, hvordan Walters vrede på det der sker i familien, lægges over på det der sker i landet: overbefolkning, miljøødelæg-

Side 10

10 gelse og udryddelse af truede fuglearter. I hans forsøg på at distancere sig fra famili-ens problemer indgår han en heftig kærlighedskamp for at redde The Cerulean Warbler, denne kamp er i høj grad et symbol på Walter og Pattys ægteskab.

Walter laver en aftale med kul-guruen, Vin Haven, i håb om at de sammen kan op-bygge et natur resevat i West Virginia. Det viser sig dog, at Haven forråder ham og går bag hans ryg med en stor kulvirksomhed, der vil udvinde naturgas fra området.

Dette drama minder umådeligt meget om Walter og Pattys ægteskab, der bringes til ophør, da Patty har en affære med vennen Richard. Med et liv, hvor Walter har fra-skrevet sig sin frihed, kan han altså ikke engang unde sig selv friheden til at holde fast i sine værdier, og han udvikler sig til en temperamentsfuld, irriterende nabo, der be-stemt ikke bryder sig om de katte, der dræber fuglene på hans grund.

2.3 Joey Berglund

Den unge Joey Berglund er en dreng, for hvem alting altid er gået som planlagt. Pat-tys grænseløse kærlighed, og ønsket om at være en god mor, har skabt en dreng, der er præcis det modsatte af sin far: egoistisk og hensynsløs.

Joey repræsenterer guddommeliggørelsen af frihed på den værst tænkelige måde.

For denne tolkning taler, at han anså terrorangrebet d. 11/9 som værende et personligt

angreb mod hans liv, ligeså vel som han gang på gang sårer menneskene omkring sig.

Konsekvenserne af Joeys frihed til at skabe sit eget liv, ligeså vel som til at ødelægge andres kommer til udtryk i følgende citat: ”Jenna excited him the way large sums of money did, the way the delicious abdication of social responsibility did, the way the embrace of excessive resource consumption did.” (s. 411, ll. 24-26)

Det er her tydeligt, hvordan Joey påtager sig frihed fra moral, idet de store mængder penge tjenes på et aldeles moralsk forkert arbejde, ligesom han påtager sig frihed fra empati og ikke bekymre sig om, at han gang på gang sårer menneskerne omkring ham. Ydermere tydeliggøres det, hvordan Joey påtager sig frihed fra det ansvar der følger med hans valg, og bliver et symbol på de værst tænkelige konsekvenser af den personlige frihed. Det tydeliggøres ligeledes, hvor forskellige Walter og Joey er, og dermed hvor forskelligt to generationer opfatter frihedsbegrebet. Joeys liv synes ikke at præges af nogen konflikter, bortset fra sin mors omklamrende kærlighed, men da han føler sig fri til at gifte sig med Connie, tage til Argentina med Jenna, miste sit

Side 11

11 venskab med Jonathan og fuldføre et moralsk forkert arbejde, står han bogstavelig talt i lort til op over begge ører.

Her indser Joey, hvor den grænseløse frihed har bragt ham hen, og hvilken smerte han gang på gang har påført sin familie og sine venner. Joey rækker ud mod sin fars hjælp, og denne erkendelse ændrer i høj grad Joey som person.

2.4 Richard Katz

Den lidenskabelige Richard Katz er musiker, og som så mange andre musikere er han afhængig af sex, drugs and rock n’ roll. Men han er også en mand med principper, ligeså vel som lyster, og disse to er ikke altid forenelige.

Richard repræsenterer, hvor langt mennesket er villig til at gå, blot for at sikre sin frihed, og netop frihed og uafhængighed er hans dyrebareste eje, og forsøget på at sik-re sin frihed og uafhængighed kommer bl.a. til udtryk i form af hans efternavn, Katz. I romanen bliver katte forbundet med rovdyr, der nedlægger og spiser de kære fugle på Walters grund, og det er naturligvis ikke blot et tilfælde, at der ses en slående lighed mellem Katz og cats. Richard er nemlig rigtig glad for unge kvinder, som med et

                               24
slangudtryk ofte refereres til som birds

. Efternavnet Katz er altså et symbol på Ri-chards løse forhold til kvinder, som i høj grad har at gøre med beskyttelsen af hans frihed. Han er derfor ikke i stand til at indgå et længerevarende forhold med en kvinde af frygt for, hun vil gøre krav på hans uafhængighed. Det er netop derfor, hans forel-skelse i Patty forvolder så store problemer. Her mister han både sin selvkontrol og bliver fanget i følelsernes fængsel.

På den ene side føler han en stor lyst til at være sammen med Patty, men på den an-den side vil han af principper ikke ødelægge sine venners ægteskab. Et lignende til-fælde hvor lyster og principper kolliderer ses, da Richards musik pludselig bliver mainstream og pengene rasler ind. Her styrer hans lyster imod succesen, mens hans væmmelse ved mainstream leder ham i den modsatte retning. Richard reagerer ved fuldstændig at lukke af for sine lyster, bruge pengene ligeså hurtigt som de kommer ind, og begynder at bygge terrasser. Men ligeså nemt er det ikke med hans begær efter Patty.

Han føler sig fanget og bundet af sine følelser for Patty og hans dårlige samvittighed over at forråde sin bedste ven. For at få sin uafhængighed og selvkontrol tilbage er der

24

http://onlineslangdictionary.com/meaning-of/bird

Side 12

12 kun en ting han kan gøre – give sig hen til sine lyster, ofre sine principper og ødelæg-ge ægteskabet mellem de to mennesker, han holder mest af, bare for at få hans elskede frihed tilbage.

2.5 Familien Berglund

Livet i familien Berglund og deres omgang med Richard er i høj grad præget af jalou-si, utroskab og andre former for elendighed, forårsaget af et usundt forhold til frihed – hvad enten det er græseløs frihed, eller slet ingen frihed. Men til sidst tilgives alle for deres dårlige handlinger, og familien genforenes.

Sammenlignes denne historie om familien Berglund med historien om Lenotes,

                                                      25
Hermione, Perdita og Polixens fra Shakespeares The Winter’s Tale ses en slående

lighed. Dette er skuespillet om kong Lenotes, der anklager sin kone, Hermione, for at have en affære med sin ven, Polixens. Han bliver rasende, sender sin elskede kone i fængsel og tager deres barn fra hende. Hermione er knust, og da døden indtræffer, finder Lenotes ud af, at han har begået en fejltagelse og længes inderligt efter sin ko-ne. Men pludselig en dag dukker deres datter op, og sammen beslutter de sig for at besøge en netop færdig statue af Hermione. Her sker det fantastiske – statuen bliver levende, og familien genforenes.

Det er derfor ikke uden betydning, at netop et af de sidste vers i stykket serveres som indskrift på den første side i Freedom:

”Go together,

You precious winners all; your exultation

Partake to everyone. I, an old turtle,

Will wing me to some withered bough, and there

My mate, that’s never to be found again,

Lament till I am lost.” (epigraf)

Dette vers kan overføres til Walters følelser i slutningen af bogen. Her har han endelig budt Joey og Connie velkommen til Canterbridge Estates Lake og tilgivet sin ven Ri-chard for det, han gjorde mod ham. Men trods genforeningen med Patty, vil mindet om hans kærlighed til Lalitha altid bestå i hans hjerte.

25

http://shakespeare.mit.edu/winters_tale/full.html

Side 13

13

2.6 Franzens Amerika

Freedom er uundgåeligt Franzens forsøg på at skildre livet i Amerika i det 21. århund-rede. Dette synliggøres med et utal af referencer til både historiske-, politiske-, litte-rære- og musiske personer, herunder tæller bl.a. Præsident George W. Bush, Ernest Hemingway og Bob Dylan. Franzen fremstiller en tid præget af naturødelæggelser, overforbrug, Irak-krigen, teknologisk udvikling samt indkøb af kampfly. Disse hæn-delser forbindes i høj grad med menneskets frihed, og det er netop denne problemstil-ling Franzen forsøger at portrættere – frihedens paradoks, der på den ene side giver os ret til at træffe vore egne valg, og skabe vort eget liv, ligeså vel som det på den anden side giver os frihed til, godt og grundigt at ødelægge det. Ikke kun for os selv, men også for vores medmennesker.

Den centrale problemstilling skabes først og fremmest af gennemgående semantiske skemaer, der hver på sin måde peger på konsekvenserne af den personlige frihed. De to mest dominerende drejer sig om henholdsvis frihed og undertrykkelse. Disse to modsætninger synliggøres i høj grad gennem personernes handlen og indbyrdes for-hold. Et eksempel på dette er Walters skepsis overfor måde, hvorpå vi i den vestlige verden forsøger at udbrede frihedsbegrebet ved at føre krig. Det ses ligeledes, at kam-pen for naturens overlevelse er en illustration på forholdet mellem de frie og de un-dertrykte. I dette tilfælde er mennesket frit til at ødelægge naturen, der bestemt ikke er modstandsdygtig overfor disse ødelæggelser, og derfor skal betragtes som undertrykt.

Patty bruger ligeledes sin frihed og behov til at undertrykke Walters drømme. Han har hele sit liv taget sig af andre, uden at tænke på sig selv. Men det bliver til sidst for meget for ham, og i modsætning til naturen er han i stand til at tage sagen i egen hånd.

Et tydeligt billede på frihedens konsekvenser skabes af det faktum, at familien Berg-lund opløses, fordi medlemmerne hver især har brug for frihed til selv-realisering, fri-hed til at finde ud af, hvem de er, og hvordan deres liv skal leves. Men efter en perio-de med alle muligheder åbne, finder de alle ud af, at grænseløs frihed ikke er nøglen til et lykkeligt liv. Franzens syn på denne problemstilling fremstilles i symbol af fug-lene, der spiller en væsentlig rolle i romanen.

Fuglene er et symbol på frihed, og dette kommer især til udtryk i slutningen af ro-manen. De har, siden Walter var dreng, trivedes i området omkring Canterbridge Es-tates Lake, og han har altid holdt meget af at iagttage dem. Men nu bliver de, en efter

Side 14

14 en, spist af naboernes katte, og stedet er ikke længere trygt. Walter opfordrer derfor naboerne til at holde deres katte inden døre samt opfinder hagesmække, der gør det vanskeligt for kattene at fange fuglene. Men intet lykkedes. Den eneste mulighed der er for at beskytte fuglene mod de nye trusler, de står overfor, er ved at holde dem in-despærret i et stort bur.

Med dette påpeger Franzen, at den personlige frihed skal varetages med omhu. Hvis mennesket får frie tøjler og frihed til at udnytte det væld af muligheder, vi står over-for, ender det galt – akkurat ligesom hos familien Berglund. Men Franzen forsøger ikke blot at skabe et billede af frihedens paradoks, men netop også skabe en større bevidsthed om, hvilke konsekvenser den moderne livsstil har på planeten, samt kreere et portræt af det moderne menneske. Især det moderne menneskes identitetsforvirring understreges af Franzens fortælleforhold.

2.7 Franzens litterære udtryk

Franzen benytter sig af gennemgående perspektivskift, der bidrager til et mangesidigt portræt af familien Berglund. Dette gøres i form af en implicit, personbunden fortæl-ler, der veksler mellem at fortælle historien om familien Berglund fra naboernes øjne, deres egne og hinandens. Som romanen skrider frem, får man lidt efter lidt samlet puslespillet om familien, og lærer personerne og deres indbyrdes forhold at kende.

Dette er medvirkende til at bringe læseren i en position, hvor han/hun ved mere om

personerne, end de selv ved om hinanden.

Der er dog et væsentlig træk ved fortælleren, der skaber øget opmærksomhed - nem-lig det faktum, at Patty Berglund omtaler sig selv i 3. person, som selvbiografien.

Men det er naturligvis heller ikke blot et tilfælde. På denne måde understreges Pattys identitetsforvirring, og tydeliggør hvordan hun ikke er i stand til at definere sig selv som et stærkt jeg, der er bevidst om hvem hun er. Ved at omtale sig selv som selvbio-grafien bliver hun en ikke-definerbar person, med en ikke-definerbar identitet, akku-rat som det er tilfældet for Patty Berglund. Sættes disse observationer i forhold til den amerikanske litteraturprofessor, Stephen Burns post-postmoderne betegnelse for sam-tidens litteratur [26], ses det, hvordan Freedom unægtelig tilhører denne kategori.

Burn beskriver den nye epoke indenfor amerikansk litteratur som værende en tid, hvor nye generationer af forfattere forsøger at bevæge sig ud over den gennemtræn-

26

http://www.politicsandculture.org/2010/12/30/jonathan-franzen-at-the-end-of-postmodernism/

Side 15

15 gende ironi og selv-refleksion, der har præget postmodernismen. Han skitserer tre vig-tige træk indenfor post-postmodernismen: 1. Post-postmodernismen er et produkt af postmodernismen. 2. Post-postmodernismen er i højere grad end postmodernismen overbevist om, at sproget tjener som et billede af virkeligheden. Men på samme tid udvises der en større trang til at repræsentere noget virkeligt. 3. Post-

                                                                  27
postmodernismen er langt mere optaget af beskrivelsen af personerne end tidligere .

Punkt nummer to stemmer i høj grad overens med Franzens forsøg på at skildre li-vet i Amerika i det 21. århundrede – både historisk, politisk, litterært og musikalsk.

Ligesom den grundige beskrivelse af romanens personer, set fra fem forskellige per-spektiver, bidrager til opfyldelsen af Burns 3. punkt. Vi kan derfor, med denne analy-se af Freedom, klart karakterisere Franzens litterære udtryk, som tilhørende Burns kategori af post-postmoderne litteratur.

Jonathan Franzens Freedom skildrer et samfund, hvor frihed er det evige mantra, på den ene side giver samfundet det enkelte individ ret til at træffe sine egne valg, og skabe sit eget liv, ligeså vel som det på den anden side giver frihed til, godt og grun-digt at ødelægge det. Men er denne frihed til at fortælle sin egen personlige fortælling virkelig så ødelæggende, som Franzen skildrer, eller findes der måder, hvorpå frihe-den og frisættelsen fra familien bliver en gevinst for den enkelte og samfundet?

Dobbeltsocialisation

Det enkelte individ har i det senmoderne samfund mulighed for selv at forme sit liv, samt fortælle sin egen personlige fortælling. Hverdagen er i høj grad præget af indivi-dualitet og selvrealisering, hvilket ses hos ethvert individ og afspejles i ethvert fami-lieliv. Dette forstærkes yderligere af dobbeltsocialisationen, hvor barnet tidligt i sit livsforløb befinder sig i daginstitutioner såvel som hjemme hos familien. Dette for-hold kan illustreres i nedenstående figur.

Her tydeliggøres det, hvordan barnet befinder sig midt imellem to vidt forskellige socialisationsareaner, med to forskellige sociale positioner [28]. I familien oplever barnet at være unik og uerstatteligt, hvorimod dets sociale position i daginstitutionerne i høj

27

Ibid

28

Jacobsen, Benny, m.fl. Sociologi og modernitet, s. 108

Side 16

16

grad er præget af, at være ét blandt mange^{29}. At være et velfungerende barn i det sen-

moderne samfund forudsætter altså, at man kan leve sideløbende i disse to forskellige socialisationsarenaer, med to forskellige sociale positioner. Ydermere har en analyse og fortolkning af Jonathan Franzens Freedom understreget vigtigheden af, at det en-kelte individ er i stand til at bruge den frihed, der præger livet i det senmoderne sam-fund med omtanke og fornuft. På den ene side kan dette forhold være en stor gevinst for barnet, ligeså vel som det på den anden side kan udvikles til det stik modsatte.

I det følgende vil dobbeltsocia-lisationens udfordringer for det enkelte individ diskuteres ud fra et optimistisk og pessimistisk synspunkt, for afslutningsvis at diskutere hvilke udfordringer dette stiller samfundet overfor.

3.1 Dobbeltsocialisationens udfordringer for den enkelte

Dobbeltsocialisationen og den medfølgende frihed giver, på trods af strukturer der trykker barnet, mulighed for at være en selvstændig aktør i forsøget på at holde sin personlige fortælling gående. Denne teori har grundlag i Giddens’ strukturationsteori, hvor der gøres op med dualismen mellem aktør og struktur [30]. I forlængelse af dette mener Giddens, at forholdet mellem aktør og struktur skal ses som en strukturdualitet, hvor struktur både forudsætter og fremmer aktørernes handlinger [31]. På baggrund af denne teori tydeliggøres Giddens’ optimistiske syn på barnets muligheder for at drage fordel af denne dobbeltsocialisation og stigende grad af frihed. Udviklingen af sociale institutioner skaber ifølge Giddens mulighed for, at det enkelte individ kan nyde en sikker og berigende tilværelse [32] - sikkerhed på baggrund af ekspertsystermernes fag-lige ekspertise [33], i dette tilfælde daginstitutionernes, og berigende i form af et utal af

29

Ibid

30

Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen. Klassisk og moderne samfundsteori, s. 399

31

Ibid, s. 400

32

Giddens, Anthony. Modernitetens konsekvenser, s. 14

33

Ibid, s. 31

Kilde: Jacobsen, Benny, m.fl. Sociologi og modernitet, s. 109

Side 17

17 muligheder samt den øgede selv-realisering, der medvirker til individets tilegnelse af de kvalifikationer, der muliggøre håndtering af de udfordringer, der præger det sen-

moderne samfund^{34}.

Disse centrale udfordringer, som det ideale senmoderne individ skal kunne håndte-re, har den amerikanske sociolog Richard Sennet opstillet i nedenstående tre fakto-

rer^{35}:

1) Det ideale senmoderne individ skal være i stand til at bevæge sig fra job til job og fra sted til sted. Det skal ligeledes undgå afhængighed af andre samt afhængighed af forældede velfærdssystemer, ligeså vel som det skal kunne håndterer korttidsre-lationer, hvor det løbende reviderer og omformer sin personlige fortælling. Sennet påpeger, at stabilitet har lav status i en rastløs kultur.

2) Dette individ skal tillige løbende tilegne sig nye færdigheder og kompetencer i takt med samfundsudviklingen.

3) Endelig skal det ideale senmoderne individ være parat til at give slip på sin fortid og tidligere erfaringer for at maksimere sin omstillingsparathed og sin evne til at være i en konstant fornyelsesproces. Det ideale senmoderne individ skal ifølge Sennet leve i nuet med et relativt kort tidsperspektiv.

Barnet bliver i kraft af dobbeltsocialisationen altså socialiseret ind i det senmoderne

                                                        36
samfund, og bliver i stand til at håndtere de ovenstående udfordringer

. Det har på en og samme gang en tryg og sikker base i familiens privatsfære, mens institutionslivet

                                                37
domineres af udskiftelighed, forskellighed og ligeværdighed . Vekslen mellem disse

forskellige socialisationsarenaer resulterer i barnets udvikling af social fleksibilitet samt evnen til at tage hensyn til andre. Ydermere bliver det bedre til at kommunikere og lærer at foretage selvstændige valg. De dobbeltsocialiserede børn bliver i højere grad i stand til at tage egne initiativer samt udvise selvsikkerhed. Sidst men ikke

                                                               38
mindst lærer børnene at kontrollere deres egne følelser og udvise selvdisciplin .

Dobbeltsocialisation er altså en gevinst for barnet både på kort og lang sigt [39]. Det enkelte barn oplever på en og samme gang et trygt og sikkert familiemiljø, og et insti-

34

Ibid, s. 109

35

Jørgensen, Carsten René. Identitet, s. 103

36

Thorndal, Morten Hansen. Sociologi ABC, s. 22

37

Ibid

38

Ibid

39

Giddens, Anthony. Modernitetens konsekvenser, s. 14

Side 18

18 tutionsliv med legekammerater og aktiviteter forskelligt fra hjemmets [40]. På lang sigt bliver de dobbeltsocialiserede børn i stand til at håndtere de udfordringer, der præger individet i det senmoderne samfund. Disse børn oplever ligeledes en højere grad af frihed og dermed selvsagt en lang række muligheder for tilværelsen.

På den anden side kan vekslen mellem to vidt forskellige socialisationsarenaer være en kilde til forvirring omkring normer og værdier hos barnet, men det er især svæk-kelsen af familiefællesskabet, der kan have fatale konsekvenser, både for familien men i særdeleshed også for det enkelte familiemedlem.

Den polske sociolog Zygmunt Bauman definerer frigørelse som dét, at fjerne en slags lænker, der forhindrer eller hæmmer den enkeltes bevægelsesfrihed. Dette vil tillige skabe en følelse af, at kunne handle og bevæge sig frit – intet stiller sig i vejen for, eller på anden vis hæmmer de handlinger og bevægelser, man har til hensigt at foreta-ge [41]. Denne frihed til at gøre akkurat hvad man selv vil, lyder naturligvis godt i den dominerende frihedselskende diskurs, men prisen for frihed er dyr og betales i famili-

ens valuta^{42}. Man kan således ikke få mere af det ene, uden at give afkald på en del af

det andet [43], og netop denne stadig stigende frigørelse fra familien, dens normer og værdier resulterer i, at fællesskabet i familien i høj grad kun vil være et led i det en-kelte familiemedlems individualitetsspil snarere end det vil være identitetens determi-nerende og definerende kræft, som det tidligere var tilfældet [44].

Denne uklarhed omkring faste normer og værdier, der forstærkes i takt med familie-fællesskabets svækkelse og institutionslivets styrkelse, er, ifølge Bauman, det værste, der kan overgå det enkelte individ, mens det kæmper for at holde sin personlige for-tælling gående [45]. I modsætning til Giddens er Bauman af den overbevisning, at den øgede frihed, dobbeltsocialisationen i høj grad er med til at skabe, ikke er en garant for lykke. Aktøren pålægges her det fulde ansvar for resultatet af de mange mulighe-

40

Jacobsen, Benny, m.fl. Sociologi og modernitet, s. 108

41

Bauman, Zygmunt. Flydende modernitet, s. 25

42

Ibid

43

Ibid, s. 234

44

Ibid, s. 33

45

Ibid, s. 31

Side 19

19 der og valg [46], og da de færreste er i stand til at spå om fremtiden, vil dette unægtelig skabe en følelse af uvished og frygt for at træffe det forkerte valg [47].

Baumans teori om dobbeltsocialisationens og i særdelshed udtyndingen af de socia-le relationer i familiens konsekvenser for det enkelte individ, kommer til udtryk i en

                                                          48
undersøgelse fortaget af The National Institute of Mental Health, NIMH . Her ses det

at hele 46,3 % af de unge amerikanere i aldersgruppen 13-18 år enten har, eller har haft en psykisk lidelse [49] (se bilag 1). Det mest interessante er dog, at der er en signifi-kant forskel på aldersgrupperne. Der ses en stigning fra aldersgruppen 13-14-årige til aldersgruppen 17-18-årige på hele 12,8 procentpoint (se bilag 2). På netop dette tids-punkt i livet begynder den unge at overveje, hvordan den fremtidige fortælling skal fortælles – et hav af muligheder ligger for fødderne af den enkelte, men med mulig-heder fører valg, og med valg fører ansvar. Et ansvar, der kun hviler på den enkeltes egne skuldre.

Denne problematik vedrører ikke kun det enkelte individ, men i høj grad også sam-fundet, der ligeledes stilles overfor en række udfordringer. Disse udfordringer har for-bindelse til henholdsvis Giddens’ og Baumans syn på dobbeltsocialisation, og kan derfor både på den ene side være en gevinst for samfundet, mens det på den anden side kan være et problem.

3.2 Dobbeltsocialisationens udfordringer for samfundet

I henhold til Giddens’ teori, vil dobbeltsocialisationen også ses som en gevinst for samfundet. Her skabes stærke, kompetente individer, der er i stand til at klare de ud-fordringer, det senmoderne samfund byder dem, hvilket blandt andet omfatter omstil-lingsparathed og løbende opkvalificering. De dobbeltsocialiserede individer vil altså kunne tilbyde samfundet kvalificeret arbejdskraft og samarbejdsvillighed, og dette er naturligvis kun en gevinst, da resultatet vil ses som lav arbejdsløshed, der tillige er et

                                    50
hovedkriterium for positiv økonomisk vækst .

46

Ibid, s. 45

47

Ibid, s. 207

48

http://www.nimh.nih.gov/statistics/1ANYDIS_CHILD.shtml

49

Psykisk lidelse: ADHD, humørlidelse, depression, adfærdsproblemer, angstanfald, panikanfald samt

spiseforstyrrelse
50

Clemmesen, Kåre og Per Henriksen. Økonomi – principper, praksis og perspektiver, s. 64

Side 20

20

På den anden side kan dobbeltsocialisationen stille samfundet overfor ganske andre udfordringer. I henhold til Baumans teori og undersøgelsen fra NIMH vil dobbeltsoci-alisationen og den medfølgende frihed i høj grad være et problem for samfundet. De unge, der snart indtræder den erhvervsaktive alder, vil ikke være i stand til at håndte-rer livets udfordringer, herunder udfordringerne på arbejdsmarkedet. Dette skal ses i kraft af, at de fællesskaber der søges at erstatte familiens trygge og sikre fællesskab, præges af skrøbelighed samt flygtighed [51]

– Bauman omtaler disse som værende gar-derobe-fællesskaber [52]. Men hovedforskellen ligger i, at disse overhovedet ikke har karakter af tryghed, sikkerhed og stabilitet, som netop er det, det senmoderne individ har brug for i et samfund præget af radikalisme og dynamik [53]. Resultatet af dette vil, ligesom Franzen gav udtryk for i skildringen af Patty Berglund, være et individ, der er ude af stand til at udføre en tilfredsstillende arbejdsindsats – dette vil ikke blot ses i form af mangel på kvalificeret arbejdskraft men ligeså vel også i form af færre skatte-ydere samt større sundhedsomkostninger til behandling af psykiske lidelser.

Samlet set kan dobbeltsocialisationen og den medfølgende stigende grad af frihed væ-re en gevinst for den enkelte og samfundet, idet børnene på denne måde socialiseres ind i det senmoderne samfund, hvor bl.a. omstillingsparathed og løbende opkvalifice-ring er altafgørende. Resultatet af dobbeltsocialisation vil ikke kun ses hos det enkelte individ, men også i form af kvalificeret arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Den stigende grad af frihed bevirker tillige, at individet kan leve en berigende tilværelse med mu-lighed for selv at forme sit liv, og holde sin personlige fortælling gående.

Der er dog også en række faktorer, der peger i den modsatte retning. Her ses svæk-kelsen af familiefællesskabet som den afgørende faktor for dobbeltsocialisationens udfald for det enkelte individ. Denne svækkelse og uklarhed omkring faste normer og værdier vil skabe en uvished og frygt for at fare vild i mulighedernes jungle – dette kan i værste tilfælde føre til udvikling af psykiske lidelser hos de unge i det senmo-derne samfund. Denne udvikling vil naturligvis også påvirke samfundet i form af mangel på kvalificeret arbejdskraft, færre skatteydere og større sundhedsudgifter.

51

Bauman, Zygmunt. Flydende modernitet, s. 256

52

Ibid, s. 255

53

Ibid, s. 258

Side 21

21

Konklusion

I Jonathan Franzens post-postmoderne roman Freedom tematiseres frihedens para-doks: hvordan frihed på den ene side giver os ret til at træffe vore egne valg, og skabe vor eget liv, ligeså vel som det på den anden side giver os frihed til at ødelægge det.

Dette skildres igennem familien Berglund, der trods utallige forsøg hverken kan gøre sig fri af fortiden, eller fri af hinanden. Her repræsenterer de fire vigtigste personer hver især et forskelligt forhold til frihed, som alle ender med at forvolde store pro-blemer. Freedom er unægtelig Franzens forsøg på at skildre samfundsforholdene i Amerika i en tid præget af konsekvenser af menneskets frihed. Dette paradoksale for-hold er netop også romanens centrale problemstilling, der synliggøres igennem perso-nernes handlen og indbyrdes forhold. Det går dog op for romanens personer, at græn-seløs frihed ikke er en garant for lykke, men netop at det nære familiefællesskab er af afgørende betydning for den enkeltes identitetsbevidsthed.

Netop et trygt og sikkert familiefællesskab er af vigtig betydning for det enkelte individs identitetsdannelse i et samfund præget af refleksivitet og aftraditionalisering.

Her har den enkelte frit valg på alle hylder til at forme sit eget liv, ligesom ansvaret for dette liv lægges over på den enkelte. Disse forhold afspejles i familiefællesskabet, hvis ændrede karakter har bidraget til en dobbeltsocialisation af det enkelte barn. Det-te kan på den ene side være en fordel for den enkelte og samfundet, mens det på den anden side kan være det stik modsatte.

På den ene side bliver barnet socialiseret ind i det senmoderne samfund, og bliver dermed i stand til at håndtere de udfordringer, det enkelte individ stilles overfor. Den engelske sociolog Anthony Giddens mener tillige, at individet er en aktiv aktør, der er i stand til at forme sit eget liv. Dette forhold ses som en gevinst for samfundet, idet der på den måde opstår kvalificeret arbejdskraft. På den anden side kan dobbeltsocia-lisationen og den stigende frigørelse fra de nære fællesskaber være årsag til forvirring, og bidrage tillige til en følelse af uvished og angst for at træffe de forkerte valg. Den polske sociolog Zygmunt Bauman mener, at fraværet af faste normer og værdier, der forstærkes af dobbeltsocialisationen, er det værste der kan overgå det enkelte individ i kampen for at holde sin personlige fortælling gående. Den herskende uvished og frygt hos individet vil i værste fald ses i form af psykiske lidelser, hvilket naturligt påvirker udbuddet af arbejdskraft - denne udvikling leder altså samfundet i en negativ retning.

Side 22

22

Litteraturliste

Bøger:

- Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen. Klassisk og moderne samfundsteori. Kø-benhavn: Hans Reitzels forlag, 1996

- Bauman, Zygmunt. Flydende modernitet. København: Hans Reitzels forlag, 2006

- Clemmesen, Kåre og Per Henriksen. Økonomi – principper, praksis og perspektiver.

København, 2007

- Franzen, Jonathan. Freedom. London: Fourth Estate, 2010

- Giddens, Anthony. Modernitetens konsekvenser. København: Hans Reitzels forlag,

1994

- Jacobsen, Benny, m.fl. Sociologi og modernitet. København: Columbus, 2008

- Jørgensen, Carsten René. Identitet, psykologiske og kulturanalytiske perspektiver.

København: Hans Reitzels forlag, 2008

- Thorndal, Morten Hansen. Sociologi ABC, kernestof fra C til A-niveau. Køben-havn: Columbus, 2008

Artikler:

- Andersen, Tore Rye. ”Jonathan Franzen at the End of Postmodernism”.

www.politicsandculture.org 30. december 2010,

http://www.politicsandculture.org/2010/12/30/jonathan-franzen-at-the-end-of-
postmodernism/ (dato: 10/12-11)

Statistikker:

- National Institute of Mental Health. www.nimh.nih.gov

http://www.nimh.nih.gov/statistics/1ANYDIS_CHILD.shtml (dato: 14/12-11)

Side 23

23

Bilag 1

Kilde: The National Institute of Mental Health :

http://www.nimh.nih.gov/statistics/1ANYDIS_CHILD.shtml

Side 24

24

Bilag 2

Kilde: The National Institute of Mental Health :

http://www.nimh.nih.gov/statistics/1ANYDIS_CHILD.shtml