Et eksempel fra STX 3.g
SRP om Gandhi og Indiens uafhængighed
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Engelsk A, Historie A og fylder 26 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- FOR
- ABSTRACT
- INDLEDNING
- 1. REDEGØRELSE
- 1.1 Imperialismen med henblik på perioden tallet, med fokus på årene
- 1.2 To nye stater bliver dannet
- 2. ANALYSE
- 2.1 Engelsk- og historiefaglig analyse af Winston Churchills tale “Our duty in India”
- (1931) med henblik på grundtankerne i det britiske imperialisme
- 2.2 Engelsk- og historiefaglig analyse af Mahatma Gandhi’s Quit India Speech (1942)
- med henblik på grundtankerne i den britiske imperialisme
- 2.3 Diskursanalyse af Gandhi Quit India Speech med henblik på talen
- modsætningsforhold
- 2.4 Diskursanalyse af Churchill Our duty in India
- 2.5 Delkonklusion
- 3. DISKUSSION
- 4. KONKLUSION
- 5. LITTERATURLISTE
- 6. BILAG
- 6.1 Bilag
- 6.2 Bilag
- 6.3 Bilag
- 6.4 Bilag
Uddrag fra opgaven
INDLEDNING
Gennem koloniseringen opnår man politiske og økonomiske fordele af fædrelandet. På baggrund af dette, bliver imperialismen sat i samme fase som koloniseringen. Indien er en af de lande, der er blevet ramt hårdt af koloniseringen. Det var England, der i mange århundrede havde overtaget byer, og dét land som har sat afmærkning hos Indien mht. værdier og normer.
I denne opgave foretages en redegørelse på baggrund af den britiske koloniserings afvikling i Indien i 1930'erne til 1940'erne. Redegørelsen fokuserer på den indiske modstand mod den britiske kolonimagt. Derefter laves der en engelskfaglig og en historiefaglig analyse af Winston Churchills tale “Our duty in India” (1931), samt Mahatma Gandhis “Quit India Speech” (1942) med inddragelse af grundtankerne i den britiske imperialisme. Dette gøres ved hjælp af to retoriske analyser, kildekritik af begge taler samt to diskursanalyser. For at forstå dette, vil forholdet mellem Indien og England undersøges både under og efter imperialismen. Til sidst diskuteres hvad den britiske imperialisme betød for Indiens selvforståelse med inddragelse af de to ovenstående analyser. Problemformulering: Hvilken betydning havde Gandhi og hans kampagner for ikke-voldelig modstand for Indiens uafhængighed? De 3 opgaveformuleringer: - Redegør for den britiske koloniserings afvikling i Indien i ’erne med fokus på den indiske modstand mod den britiske kolonimagt.
- Lav en engelskfaglig og en historiefaglig analyse af Winston Churchills tale “Our duty in India” (1931) samt Mahatma Gandhis “Quit India Speech” (1942) med inddragelse af grundtankerne i den britiske imperialisme. - Diskuter hvad den britiske imperialisme betød for Indiens selvforståelse med inddragelse af ovenstående analyser.
1.1 Imperialismen med henblik på perioden tallet, med fokus på årene
Imperialismen stammer fra ekspansiv politik. Imperialisme går ud på at dominere og udbytte andre magter, andre politiske områder m.m. Ofte forbindes kolonialisme og imperialisme med hinanden. Dette kan være på grund af bestræbelsen på at vedligeholde kolonier. Imperialismen var først rigtig udbredt i Europa i det 16. århundrede frem til det 20. århundrede . Det var først på dette tidspunkt, at Storbritannien fik bygget det største imperium, kolonialismen. Kolonialismen er en politik, som fokuserer på at danne kolonier i en stat i andre lande. Kolonialismens formål er at opnå politiske og økonomiske fordele i sit fædreland. Dette er en af grundene til, at imperialismen og kolonialismen går hånd i hånd . I Indien 1869, inden for bania-kasten, var statsmanden for Indien, Gandhis, fødeår.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.