Et eksempel fra STX 3.g
SRP om Gandhi og Indiens uafhængighed
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?
- 4 min
Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.
- 3 min
Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?
Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i engelsk
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Engelsk A, Historie A, 26 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.
Læs, hvilke metoder engelsk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Engelsk i gymnasiet.
Dokumentets overskrifter
- FOR
- ABSTRACT
- INDLEDNING
- 1. REDEGØRELSE
- 1.1 Imperialismen med henblik på perioden tallet, med fokus på årene
- 1.2 To nye stater bliver dannet
- 2. ANALYSE
- 2.1 Engelsk- og historiefaglig analyse af Winston Churchills tale “Our duty in India”
- (1931) med henblik på grundtankerne i det britiske imperialisme
- 2.2 Engelsk- og historiefaglig analyse af Mahatma Gandhi’s Quit India Speech (1942)
- med henblik på grundtankerne i den britiske imperialisme
- 2.3 Diskursanalyse af Gandhi Quit India Speech med henblik på talen
- modsætningsforhold
- 2.4 Diskursanalyse af Churchill Our duty in India
- 2.5 Delkonklusion
- 3. DISKUSSION
- 4. KONKLUSION
- 5. LITTERATURLISTE
- 6. BILAG
- 6.1 Bilag
- 6.2 Bilag
- 6.3 Bilag
- 6.4 Bilag
Uddrag fra materialet
INDLEDNING
Gennem koloniseringen opnår man politiske og økonomiske fordele af fædrelandet. På baggrund af dette, bliver imperialismen sat i samme fase som koloniseringen. Indien er en af de lande, der er blevet ramt hårdt af koloniseringen. Det var England, der i mange århundrede havde overtaget byer, og dét land som har sat afmærkning hos Indien mht. værdier og normer.
I denne opgave foretages en redegørelse på baggrund af den britiske koloniserings afvikling i Indien i 1930'erne til 1940'erne. Redegørelsen fokuserer på den indiske modstand mod den britiske kolonimagt. Derefter laves der en engelskfaglig og en historiefaglig analyse af Winston Churchills tale “Our duty in India” (1931), samt Mahatma Gandhis “Quit India Speech” (1942) med inddragelse af grundtankerne i den britiske imperialisme. Dette gøres ved hjælp af to retoriske analyser, kildekritik af begge taler samt to diskursanalyser. For at forstå dette, vil forholdet mellem Indien og England undersøges både under og efter imperialismen. Til sidst diskuteres hvad den britiske imperialisme betød for Indiens selvforståelse med inddragelse af de to ovenstående analyser. Problemformulering: Hvilken betydning havde Gandhi og hans kampagner for ikke-voldelig modstand for Indiens uafhængighed? De 3 opgaveformuleringer: - Redegør for den britiske koloniserings afvikling i Indien i ’erne med fokus på den indiske modstand mod den britiske kolonimagt.
- Lav en engelskfaglig og en historiefaglig analyse af Winston Churchills tale “Our duty in India” (1931) samt Mahatma Gandhis “Quit India Speech” (1942) med inddragelse af grundtankerne i den britiske imperialisme. - Diskuter hvad den britiske imperialisme betød for Indiens selvforståelse med inddragelse af ovenstående analyser.
1.1 Imperialismen med henblik på perioden tallet, med fokus på årene
Imperialismen stammer fra ekspansiv politik. Imperialisme går ud på at dominere og udbytte andre magter, andre politiske områder m.m. Ofte forbindes kolonialisme og imperialisme med hinanden. Dette kan være på grund af bestræbelsen på at vedligeholde kolonier. Imperialismen var først rigtig udbredt i Europa i det 16. århundrede frem til det 20. århundrede . Det var først på dette tidspunkt, at Storbritannien fik bygget det største imperium, kolonialismen. Kolonialismen er en politik, som fokuserer på at danne kolonier i en stat i andre lande. Kolonialismens formål er at opnå politiske og økonomiske fordele i sit fædreland. Dette er en af grundene til, at imperialismen og kolonialismen går hånd i hånd . I Indien 1869, inden for bania-kasten, var statsmanden for Indien, Gandhis, fødeår.
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.